Foto: Marianne Diers. Odsherred Kommune. Detailhandelsanalyse - Odsherred Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Foto: Marianne Diers. Odsherred Kommune. Detailhandelsanalyse - Odsherred Kommune"

Transkript

1 Foto: Marianne Diers Odsherred Kommune Detailhandelsanalyse - Odsherred Kommune 14. marts 2013

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Odsherred Kommune Befolknings- og forbrugsforhold Handelsbalance og oplande 45 Bilag 1: Branchefortegnelse

4 Foto: Marianne Diers Konklusion, vurderinger og anbefalinger

5 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Institut for Center-Planlægning (ICP) har i samarbejde med Odsherred Kommune gennemført en detailhandelsanalyse for Odsherred Kommune. Formålet med analysen er dels at levere input til kommunens planlægning for detailhandel i forbindelse med Kommuneplan , dels at give en række konkrete anbefalinger i forbindelse med detailhandelens udviklingsmuligheder samt vurdere en række konkrete detailhandelsprojekter. På baggrund af analysen har Odsherred Kommune fastlagt mål og retningslinjer for udviklingen af den overordnede detailhandelsstruktur i Odsherred Kommune, herunder foretaget en række ændringer i afgrænsninger af de centerområder, hvor detailhandelen primært skal lokaliseres. Udviklingstendenser i detailhandelen En række forhold vil markant påvirke detailhandelen i de nærmeste år. I 2012 blev reglerne om lukketider i detailhandelen ophævet helt, undtagen på enkelte specielle dage og helligdage. Specielt muligheden for generelt forlænget åbningstid og søndagsåben vil være positiv for de større butikker og for detailhandelen i de større udbud, der kan samordne åbningstiderne. Dette kan betyde, at butikkerne i Odsherred Kommune generelt vil opleve et skærpet konkurrencebillede. E-handel har igennem de senere år været voldsomt stigende. De varer, som danskerne køber mest af på internettet, er tøj, elektronik, bøger, musik og film. Der findes ikke entydig statistik, der belyser hvilken betydning nethandel har for den traditionelle detailhandel, ligesom der ikke er nogen klar skillelinje mellem e-handel, traditionel postordre og varer, der bestilles over nettet, men afhentes i en butik. Det vurderes, at den samlede omsætning for fysiske varer i Danmark var over 15 mia. kr. i Samlet set vurderes det, at e-handel med udvalgsvarer udgør omkring 10 % af den samlede udvalgsvareomsætning i Danmark. 4

6 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Planloven, der stiller krav til en regulering af detailhandelsudviklingen, herunder målsætning og dokumentation i kommuneplanerne, ligesom lokalplaner skal opfylde en række krav, er senest revideret i Planloven bestemmer bl.a., at der er maksimale butiksstørrelser på m 2 for dagligvarebutikker og generelt m 2 for udvalgsvarebutikker. Der kan i byer med mere end indbyggere planlægges for udvalgsvarebutikker større end m 2 i bymidterne, dog max. 3 stk. i hver planperiode. Således kan der f.eks. ikke planlægges for store udvalgsvarebutikker i hverken Odsherred eller Holbæk Kommune. Den maksimale størrelse på et lokalcenter er m 2. Hver butik må maksimalt have et areal på m 2. I forbindelse med de senere års stærke priskonkurrence har discountbutikken (f.eks. Netto, Fakta eller Lidl), som markedsfører sig prisaggressivt, opnået en omsætning på mere end 35 % af den totale kolonialsektor. Samtidig har discountbutikken fået en udbredelse, hvor den nu forekommer i alle byer over indbyggere, samt i ca. tre fjerdedele af byerne mellem og indbyggere. Discountbutikken dækker så stor en andel af forbruget på dagligvareområdet, at den i mange mindre byer og markedsområder fungerer som en nærbutik, som i sit udviklingsforløb som butikstype efterhånden har forøget sit butiksareal, udvidet sit sortiment og forbedret sit serviceniveau. Det må forventes, at discountbutikkernes antal og betydning vil øges, hvilket vil ske på bekostning af især mindre supermarkeder, minimarkeder, kiosker og fødevarespecialbutikker. Fastfood, take-away og udespisning forventes generelt i de kommende år at erstatte en stadigt større del af forbrugernes indkøb af fødevarer. Det forbrugerne anvender til udespisning, udgør op mod 20 % af det samlede forbrug af dagligvarer. Det tilsvarende tal i USA er mere end 50 %. Der hersker generel enighed om, at andelen i Danmark vil stige, men i hvilken grad, vil afhænge af de generelle konjunkturer, modestrømninger og holdninger til madlavning. 5

7 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Kædevirksomheder har i de seneste år fået en stærkt stigende del af markedet, og i dag præges lejemålene i butikscentrene og centralt i de største bymidter af butikker, som ejes og styres centralt. Det må forventes, at de egentlige kæder vil få en stærkt øget betydning, og at medlemmerne i frivillige kæder og indkøbsforeninger må underkaste sig en stærkere central styring for at kunne imødegå konkurrencen fra de egentlige kædevirksomheder. Det vurderes, at andelen af kædebutikker er markant mindre i byerne i Odsherred, end det er tilfældet for f.eks. butikkerne i Holbæk bymidte eller Holbæk Megacenter. Også inden for udvalgsvaresektoren vil der gøre sig stærke koncentrationstendenser gældende, både med hensyn til beliggenhed og organisationsform. Generelt er beliggenheden blevet den altafgørende faktor i detailhandelens vurderinger i forbindelse med investeringer i nye butikker. For mange brancher er f.eks. huslejen for butikslokalerne af mindre betydning end kravet til en god beliggenhed. Inden for beklædningsområdet vil tendenserne til en centralisering af udbuddet være størst. Forbrugernes krav om et stort og varieret udbud af varer og butikker, når de skal købe beklædning, betyder, at de vil søge mod de større udbud. Dette kan generelt ses som en trussel mod de relativt små udbud i Odsherred Kommune. Konkurrencesituationen i Nordvestsjælland De væsentligste konkurrenter til butikkerne i Odsherred Kommune er udbuddene i Holbæk bymidte og i Holbæk Megacenter. I Holbæk bymidte planlægges der for et shoppingcenter på ca m 2 i Smedelundsgade. Shoppingcentret vil kunne åbne i 2015, desuden arbejdes der i kommunen for en væsentlig udvidelse af bymidte- Det vurderes, at etableringen af shoppingcentret vil styrke Holbæk i den overordnede konkurrencesituation i forhold til f.eks. butikkerne i Asnæs og Nykøbing. 6

8 Konklusion, vurderinger og anbefalinger I Holbæk Megacenter er det især butikker som Bauhaus og Elgiganten, der har betydning som indkøbssted for forbrugerne i Odsherred. Området har dog en størrelse og en attraktion, så det vurderes, at også butikker som Jem & Fix og Jysk, der også ligger i Nykøbing, har betydning som indkøbssted for mange forbrugere i Odsherred Kommune. Holbæk Megacenter vil, med de nugældende regler, ikke kunne udbygges væsentligt inden for udvalgsvarer, men trods dette arbejdes der med en udvidelse af Elgiganten, en flytning af Netto og et flytning af Silvan fra havnen til Megacentret. Desuden arbejdes der på at etablere flere bilforhandlere, herunder en flytning af Ford fra bymidten. Status på detailhandelen i Odsherred Kommune ICP har primo 2013 gennemført en rekognoscering af butikkerne i Odsherred Kommune. Der er i alt ca. 80 dagligvarebutikker, 130 udvalgsvarebutikker og 20 butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varer i Odsherred Kommune. Det kan konstateres, at det samlede antal butikker de seneste 14 år kun er faldet med ca. 30 fra ca. 240 i 1999 til ca. 210 i I forhold til den relativt decentrale detailhandelsstruktur, må dette betragtes som positivt. Bruttoarealet til detailhandel er dels opgjort ved besøg i butikkerne, dels ved hjælp af BBR. Det samlede areal til detailhandel i Odsherred Kommune er ca m 2, heraf udgør arealet til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer ca m 2. Den samlede detailhandelsomsætning i kommunen udgjorde i 2012 knap 1,9 mia. kr. incl. moms. Heraf udgjorde dagligvareomsætningen godt 1,25 mia. kr. Udvalgsvareomsætningen udgjorde godt 600 mio. kr. Definitioner Butikkerne opgøres i tre hovedgrupper: dagligvarer, udvalgsvarer og særlig pladskrævende varer. Dagligvarer: F.eks. discountbutikker, supermarkeder, fødevarespecialbutikker og materialister. Udvalgsvarer: F.eks. butikker inden for tøj, sko, hårde hvidevarer, underholdningselektronik, legetøj samt guld, sølv og ure. Særlig pladskrævende varer: Butikker der alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbler jf. Planloven. 7

9 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Det samlede detailhandelsforbrug fra borgerne i Odsherred Kommune var i 2011 ca. 1,65 mia. kr. inkl. moms fordelt med ca. 850 mio. kr. på dagligvarer og ca. 800 mio. kr. på udvalgsvarer. Der var på dagligvarer et forhold mellem omsætning og forbrug på 147 % for Odsherred Kommune, mens forholdet på udvalgsvaresiden var 78 % i Foto: Marianne Diers Det vil sige, at dagligvareomsætningen er 47 % højere end det potentielle dagligvareforbrug hos fastboende borgere og udvalgsvareomsætningen er 22 % lavere end udvalgsvareforbruget hos borgerne i kommunen. Ser man disse tal i forhold til opgørelser fra 1998 og 2007 er der tale om nogenlunde samme niveau. Der er dog noget, der tyder på, at Asnæs markant har styrket sin position i markedet, mens Nykøbing har tabt terræn både inden for dagligvarer og udvalgsvarer. Det vurderes, at turisterne, herunder især landliggerne, i Odsherred Kommune betyder et tilskud til dagligvareomsætningen på knap 500 mio. kr. Inden for udvalgsvarer vurderes det, at landliggere og turister betyder et tilskud til omsætningen på ca mio. kr. Det vurderes, at borgerne i Odsherred Kommune dækker ca. 90 % af deres dagligvareforbrug ved køb i dagligvarebutikkerne i kommunen og ca. 50 % af deres udvalgsvareforbrug på køb i butikkerne i kommunen. Arealudlæg til detailhandel i Odsherred Kommune Frem mod 2025 forventer Odsherred Kommune et fald i befolkningstallet på ca. 9 %. Bl.a. derfor ventes det, at forbruget i Odsherred Kommune frem til 2025 vil stagnere for så vidt angår dagligvarer, mens der forventes en stigning indenfor udvalgsvarer. 8

10 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Udviklingen på dagligvareområdet skal optimistisk ses i lyset af forventningen om en begrænset stigning i forbruget af dagligvarer pr. person samt forventningen om et fald i indbyggertallet i kommunen frem til Inden for udvalgsvarer forventes der årligt en mængdemæssig stigning i forbruget pr. person på ca. 1,75 %. Dette svarer til den årlige gennemsnitlige mængdemæssige stigning i udvalgsvareforbruget i perioden En positiv udvikling i antallet af landliggere og turister i øvrigt vil dog kunne blive af stor værdi for detailhandelserhvervene. En arealramme for nyt butiksareal styres dels af forbrugets udvikling, dels af ønsket om at styrke detailhandelen i kommunen. I vurderingen af det fremtidige arealudlæg er der taget højde for øget udbredelse af e-handel, for den skærpede konkurrencesituation, herunder motorvejens forlængelse til Vig og et nyt shoppingcenter i Holbæk og det faktum, at den generelle udvikling går i retning af færre, men stærkere udbudspunkter. Der er dog også lagt vægt på ønsket om at øge især Nykøbings og Asnæs betydning som detailhandelsdestinationer. Generelt er der en tendens til, at arealeffektiviteten målt som omsætning pr. m 2 bruttoareal inden for detailhandelen er faldende. I dag ligger effektiviteten i Odsherred Kommune på ca kr./m 2 bruttoareal inden for dagligvarer og ca kr./m 2 bruttoareal inden for udvalgsvarer. Generelt er der meget stor forskel på arealeffektiviteten fra butik til butik. Dagligvarer Udvalgsvarer Odsherred Næstved Slagelse Vordingborg Tabel 1.1. Eksempler på arealeffektivitet (omsætning pr. m 2 bruttoareal i sjællandske kommuner) Inden for dagligvarer er der en række butikker, der har en meget høj arealeffektivitet. Da en stor del af den samlede omsætning i Odsherred Kommune stammer fra turister, er belastningen på butikkerne oven i købet meget større om sommeren end om vinteren. Dette indikerer, at forbrugerne ikke altid har tilfredsstillende indkøbsforhold. Omvendt er der også en lang række - også større - butikker, der f.eks. på grund af deres koncept og beliggenhed, ikke længere har den betydning for forbrugerne, som de engang havde. Disse har ofte et relativt stort bruttoareal, da f.eks. deres lagerfaciliteter er udviklet til et væsentligt større og bredere sortiment end det, de i dag præsterer. Nye butikstyper, mere rationel håndtering af varer og nylokaliseringer er faktorer, der indebærer, at mange butikker har behov for stadig mere areal. Nogle butikker accepterer en lavere arealbelastning for at give kunderne den rigtige oplevelse. Personale og lagerfaciliteter substitueres således med et større salgsareal. Den liberalisering af lov om butikstid, der trådte i kraft 1. oktober 2012, vil generelt have en tendens til, at omsætningen tidsmæssigt vil kunne udbredes og således vil behovet for yderligere areal alt andet lige blive mindre. 9

11 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Tager man højde for ovenstående, har ICP beregnet og vurderet, at der i 2025 er et behov et behov for yderligere bruttoareal til detailhandelsformål (dagligvarer og udvalgsvarer) på ca m 2 i hele kommunen. Såfremt det f.eks. lykkes at udbrede turistsæsonen, vil dette ikke betyde en stigning i arealbehovet, men alene sikre, at det eksisterende areal kan udnyttes mere effektivt over en længere periode af året. Af nedenstående fremgår det, hvorledes ICP vurderer de maksimale størrelser til dagligvare- og udvalgsvarebutikker samt arealrammen for nybyggeri og omdannelse til dagligvarer og udvalgsvarer i rammeområderne i de udpegede centerområder. Rammeområde: Havnebyen 1C1 Oddenvej Lumsås 2C1 Oddenvej Nykøbing 3.C1 Pakhusområdet Nykøbing 3.C2 Algade Nykøbing 3.C3 Stationsområdet Nykøbing 3.C4 Ruwel Nykøbing 3.C5 Havnevej Øst Rørvig 4C1 Rørvig centrale bydel Højby 5C1 Højby Hovedgade Højby 5C2 Højby ny handelscenter Nr. Asmindrup 6C1 Nr. Asmindrup butiksområde Vig 7C1 Vig Hovedgade Vig 7C2 Vig Center Egebjerg 8C1 Egebjerg Bygade Grevinge 9C1 Grevinge Centrale del Asnæs 10C1 og 10C2 Asnæscentret Asnæs 10C3 Asnæs bymidte Eksisterende areal (m 2 ) Maksimal størrelse til (m 2 ) Daglig- Udvalgsvarebutikkevarebutikker Dagligvarer Udvalgsvarer Ramme til nyudlæg og omdannelser (m 2 ): Nedlægges og erstattes af butik til et lokalområdes forsyning på m 2 på Matr. Nr. 6 bk, Lumsås by, Højby Bemærkninger: Se konsekvensvurderingerne Samlet ramme er m Bymidteafgrænsningen er ændret, så bymidten alene ligger vest for banen Samlet ramme er m Samlet ramme er m Området er blevet indsnævret i forhold til Kommuneplan

12 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Rammeområder: Asnæs 10E3 Esterhøjvej Fårevejle Kirkeby 11C1 Butiksområde ved Kalundborgvej og Høvevej Fårevejle Kirkeby 11C2 Butiksområde ved Adelers Allé Fårevejle Stationsby 12C1 Adelers Allé - Hovedgaden Hørve 13C1 og 13C2 Nørregade-Vallekildevej-Søndergade Maksimal størrelse til (m 2 ) Eksisterende areal (m 2 ) Dagligvarebutikker Udvalgsvarebutikker Dagligvarer Udvalgsvarer Ramme til nyudlæg og omdannelser (m 2 ): Bemærkninger: Området bør ikke udbygges Nedlægges som centerområde Generelt er det ICP s opfattelse, at arealudlægget til detailhandel generelt skal styrke de nuværende centerområder. Samlet set, er rammerne til nyudlæg og omdannelser til detailhandelsformål i ovenstående knap m 2. Inden for dagligvarer er det vigtigt at åbne mulighed for, at der i især Nykøbing bymidte så centralt som muligt kan etableres store dagligvarebutikker. Der opretholdes bymidter i Højby og Vig for, i forhold til Planlovens regler, at sikre disse byer udviklingsmuligheder på detailhandelsområdet. I lokalcentrene er det generelt væsentligt, at der kan etableres dagligvarebutikker på op til m 2, der i planloven er øvre grænse for dagligvarebutiksstørrelse i lokalcentre. I enkelte lokalcentre er den samlede arealramme af markedsmæssige årsager dog kun m 2. Der i dag meget få etableringer af dagligvarebutikker med et bruttoareal på mindre end m 2. Skal grænsen give realistisk mulighed for nyetablering eller udvidelse, bør den generelt være m 2 i de område, der er relevante for etablering af større dagligvarebutikker. For så vidt angår udvalgsvarebutikker, er det væsentligt, at de primært fremadrettet kan etableres i bymidterne i især Nykøbing og Asnæs. Der er i dag 22 butikker, der forhandler særlig pladskrævende varer i Odsherred Kommune. Disse har et samlet bruttoareal på ca m 2. Dette indikerer, at de eksisterende enheder i dag er relativt små. Den trafikale tilgængelighed vurderes fremover at blive meget væsentlig for disse butikstyper, da de oftest har et stort opland. Herudover er det vigtigt, at man arbejder på at koncentrere de særligt pladskrævende butikker, da især bilforhandlere har en god synergieffekt af at være placeret tæt på hinanden. I dag findes der ikke egentlige koncentrationer af bilforhandlere i Odsherred Kommune, og med udviklingen i forhandlernettet og etableringerne i Holbæk vurderes det, at efterspørgslen vil være relativt begrænset. 11

13 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Arealudlægget til særlig pladskrævende varegrupper er baseret på et skøn over hvilke butikstyper, der kan være interesserede i at etablere sig i kommunen. Generelt vurderes det, at der i de kommende år ikke vil være nogen betydelig interesse for at opføre nye butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varer. Det er derfor ICP s vurdering, at nyudlægget til særligt pladskrævende varegrupper minimum skal være ca m 2 i perioden frem til Arealerne foreslås placeret som vist nedenstående. Nykøbing 3E3 Vangen Nykøbing 3E4 Vesterlyng Vig 7E4 Vig nord Vig 7E5 Vig øst Asnæs 10E6 Asnæs Øst Hørve 13E1 Remisen Maksimal størrelse til butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varegrupper (m 2 ) Ramme for nybyggeri (m 2 ) Eksisterende areal, butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varegrupper Bemærkninger: Området nedlægges Der er i dag udlagt m Området er blevet indsnævret i forhold til Kommuneplan Centerbyerne Nykøbing I Nykøbing bymidte er der i alt 55 butikker, hvoraf ca. 40 er udvalgsvarebutikker. Den samlede detailhandelsomsætning i Nykøbing bymidte var i 2012 ca. 420 mio. incl. moms. Foruden butikkerne ligger der i Nykøbing bymidte 40 andre kundeorienterede servicefunktioner. Kun godt 1/3 af den samlede omsætning i bymidten var udvalgsvareomsætning, hvilket peger på, at en meget væsentlig del af udvalgsvareforbruget i Odsherred Kommune dækkes ved køb i butikker i f.eks. Holbæk, Kalundborg og i Hovedstadsområdet. Udviklingsmuligheder for detailhandelen i Nykøbing bymidte Nykøbing by er det største udbudspunkt i Odsherred. Det er et relativt veletableret og indarbejdet udbudspunkt, som kan tilbyde kunderne et relativt bredt butiksudbud. 12

14 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Der er i forbindelse med afdækningen af udviklingsmulighederne for Nykøbing bymidte bl.a. gennemført en kortlægning af butikkerne. Desuden bygger ICP s anbefalinger bl.a. på erfaringer fra andre byer i Danmark og udlandet og en generel viden omkring trends inden for dansk og udenlandsk detailhandel. SWOT Nedenstående skema viser Nykøbing bymidtes styrker, svagheder, muligheder og trusler: Styrker: Algade som gågade Hyggeligt købstadsmiljø Relativt god fremkommelighed i gågaden Bredt dagligvareudbud, med SuperBrugsen, SuperBest, Irma, Netto, Fakta og Aldi, der støtter udvalgsvaredetailhandelen Godt kundeflow i den centrale del af Algade En del gode individuelle og anderledes butikker Parkering relativt tæt på butikkerne Biblioteket og Pakhuset ligger i forbindelse med detailhandelsudbuddet. Svagheder: Begrænset opland Ulige fordeling af kunder og omsætning i forhold til årstiden Få kædebutikker inden for udvalgsvarer Manglende kombination af ude/inde miljø (shoppingcenter) Der er ikke en egentlig ankerbutik i den østlige del af Algade. SuperBest ligger lidt for langt ude og er delvis skjult Manglende mulighed for rundgang i bymidten Muligheder: Trusler: Danmarks største sommerhuskommune Større dagligvarebutikker i Nykøbings periferi Bymiljø styrkes centralt Etablering af attraktive dagligvarebutikker, En styrket detailhandel i Holbæk der er placeret, så de styrker bymid- Udbuddet i det Storkøbenhavnske område ten Manglende satsning på e-handel i bymidtens Flere oplevelser i gadebilledet butikker Brug i højere grad den østlige del af Algade til kræmmermarked etc. Koncentrationen kan øges Udnyt gårdene bedre Etabler bedre p-søgning Målrettet arbejde for at skaffe kædebutikker til bymidten Satsning på lidt skæve butikker i bymidtens yderområder Arbejde med iværksætterkulturen i bymidten Udnytte muligheden for kombination af e-handel og fysisk butik Øge Odsherred-borgernes tilknytning til bymidten Figur SWOT for Nykøbing bymidte 13

15 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Skal Nykøbing bymidtes position på detailhandelsområdet sikres og udvikles yderligere og arbejdspladser opretholdes, er det afgørende nødvendigt, at der sikres mulighed for, at bymidten udvikles, så detailhandelen, de øvrige kundeorienterede servicefunktioner og bylivet hele tiden kan leve op til det, som borgere og forbrugere forventer. Algade - det primære handelsstrøg Som det fremgår af nedenstående kort, er det den centrale del af Algade, der udgør rygraden i bymidtens detailhandelsliv. Strækningen har en samlet længde på ca. 450 m. Figur 1.2. Butikker og andre kundeorienterede servicefunktioner i Nykøbing bymidte Nykøbing bibliotek, Pakhuset og de større dagligvarebutikker udgør ankeret i den vestlige ende af Algade, hvor der ikke er noget egentligt anker i den østlige del, selvom SuperBest er en betydelig butik med stor kundestrøm. Algade øst for Havnegade har en række caféer og restauranter. Her er gode muligheder for udeservering, aktiviteter, markedsdage og byliv. Omvendt er butikskoncentrationen her mindre end i Algade vest for Havnegade Markedsdage er generelt en aktivitet, der tilfører en by liv og farver. Ligeledes understøtter markedsdagene bymidten som et autentisk sted med en lokal forankring og bidrager til at øge forbrugernes tilhørsforhold og glæde og stolthed ved bymidten. Kædebutikker er en vigtig markør Andelen af kædebutikker fortæller generelt noget om en stræknings attraktion. Jo flere kædebutikker, jo højere husleje og jo højere kommercielle tryk er der på strækningen. Forholdet mellem antallet af butikker og antallet af andre kundeorienterede servicefunktioner, fortæller meget om en gades overordnede attraktion. Jo større andel butikkerne udgør, jo mere attraktiv er en gade. 14

16 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Ser man på, hvorledes fordelingen er i en typisk bymidte, vil andelen af butikker være højest i de mest attraktive strækninger. Dette hænger sammen med, at butikkerne har en væsentligt højere evne til at betale husleje, end det er tilfældet med klinikker, frisører og restauranter generelt. Figur 1.3 Kædebutikker i Nykøbing bymidte Som det fremgår af ovenstående, er der ikke mange kædebutikker i Nykøbing bymidte. Inden for udvalgsvarer er der kun 10, der er medlem af et profileret kædesamarbejde. Ser man på antallet af beklædningsbutikker, der også er markøren for et udbuds overordnede attraktion, var der kun 14, hvilket er relativt få. Asnæs Asnæs bymidte består i al væsentlighed af Asnæscentret og butikkerne i umiddelbar tilknytning hertil. Der er i alt 35 butikker i Asnæs bymidte, hvoraf ca. 30 er udvalgsvarebutikker. Den samlede detailhandelsomsætning i Asnæs bymidte var i 2012 ca. 400 mio. incl. moms. Foruden butikkerne ligger der i Asnæs bymidte 24 andre kundeorienterede servicefunktioner. Udviklingsmuligheder for detailhandelen i Asnæs bymidte Asnæs by er det næststørste udbudspunkt i Odsherred og har omsætningsmæssigt stort set lige så stor betydning som Nykøbing bymidte. 15

17 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Figur 1.4. Butikker og andre kundeorienterede servicefunktioner i Asnæs bymidte Butiksudbuddet er attraktivt med en relativt stor andel af kædebutikker. Der er dog kun er 35 butikker, hvilket betyder, at bredden i udbuddet ikke er helt så stor som i Nykøbing. 16

18 Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1.5 Kædebutikker i Asnæs bymidte Figur 17

19 Konklusion, vurderinger og anbefalinger SWOT Nedenstående skema viser Asnæs bymidtes styrker, svagheder, muligheder og trusler: Styrker: Overdækket center Gode dagligvarebutikker Gode ankerbutikker (SuperBrugsen og Netto) i hver ende af centret Gode kædebutikker Godt kundeflow mellem butikker og parkering Parkering meget tæt på butikkerne Svagheder: Begrænset opland Ulige fordeling af kunder og omsætning i forhold til årstiden Få kædebutikker inden for udvalgsvarer Manglende kontakt mellem centret og den oprindelige bymidte Muligheder: Danmarks største sommerhuskommune Bymidten styrkes centralt Søg at få mulighed for at indpasse relativt store udvalgsvarebutikker Målrettet arbejde for at skaffe kædebutikker til centret/bymidten Udnytte muligheden for kombination af e-handel og fysisk butik Øge Odsherred-borgernes tilknytning til bymidten Trusler: En styrket detailhandel i Holbæk Udbuddet i det Storkøbenhavnske område Manglende satsning på e-handel i bymidtens butikker Figur 1.6. SWOT for Asnæs bymidte Asnæscentret et meget væsentligt aktiv Asnæscentret er bymidtens væsentligste detailhandelsmæssige aktiv. Centret har to gode dagligvarebutikker og en række attraktive udvalgsvarebutikker, hvoraf mange er del af et kædesamarbejde. Skal Asnæs bymidtes position på detailhandelsområdet sikres og udvikles er det væsentligt, at der arbejdes for muligheden af at etablere 1-2 store udvalgsvarebutikker. Det vurderes, at en butik som f.eks. Jysk ville kunne etableres i Asnæs. Der er 11 kædebutikker inden for udvalgsvarer i Asnæs bymidte. Der bør arbejdes for at øge dette antal. Ser man på antallet af beklædningsbutikker, der også er markøren for et udbuds overordnede attraktion, var der kun 13, hvilket er relativt få, men alligevel stort set lige så mange som i Nykøbing, hvor der er væsentligt flere butikker. 18

20 Konklusion, vurderinger og anbefalinger For at koncentrere den fremtidige detailhandelsudvikling mest muligt, vurderes det, at bymidteafgræsningen i den sydlige del af bymidten indsnævres som vist i figur 1.6. Vig Der er i alt 15 butikker i Vig bymidte, hvoraf otte er dagligvarebutikker. Den samlede detailhandelsomsætning i Vig bymidte kan af anonymitetshensyn ikke oplyses. Der er dog primært tale om en meget betragtelig dagligvareomsætning. Udvalgsvareudbuddet generelt ligger på et relativt lavt niveau. I forhold til byens og oplandet størrelse, er der tale om et meget attraktivt dagligvareudbud. Foruden butikkerne ligger der i Vig bymidte 19 andre kundeorienterede servicefunktioner. Vig bymidte består af to dele, dels området hvor SuperBrugsen, Netto og Aldi ligger, dels Vig Hovedgade. Den manglende kobling mellem de to dele betyder, at Vig Hovedgade kun i begrænset omfang har glæde af de mange kunder i de store dagligvarebutikker i bymidten. Figur 1.7. Butikker og andre kundeorienterede servicefunktioner i Vig bymidte Udviklingsmuligheder for detailhandelen i Vig bymidte Foruden detailhandelen og de øvrige kundeorienterede servicefunktioner, er der i sommerperioden en meget betydelig aktivitet i Vig med bl.a. Vig Tuske- og Kræmmermarked samt Vigfestivalen. 19

21 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Disse funktioner betyder, at Vig besøges af væsentlig flere potentielle kunder end langt de fleste andre byer i samme størrelse og beliggenhed. Når motorvejsforlængelsen senere på året åbner, vil trafikken på Rute 21 blive ledt uden om Vig. Omvendt etableres der en omfartsvej fra det store sommerhusområde i Hønsinge Lyng. På trods af etableringen af omfartsvejen vurderes forlægningen af Rute 21, at ville betyde en væsentlig omsætningsnedgang, især for de tre store dagligvarebutikker. 1.8 Kædebutikker i Vigs bymidte Omvendt vurderes det, at f.eks. markedsaktiviteterne og dagligvarebutikkerne fortsat vil kunne støtte livet i Vig Hovedgade, så butikkerne og de øvrige funktioner her ikke i væsentlig omfang vil blive ramt af nedgangen i dagligvareomsætningen. Det vurderes at være kommercielt meget vanskeligt ved f.eks. nybyggeri eller planlægningsmæssige tiltag, at sikre en bedre kobling mellem området ved SuperBrugsen og Vig Hovedgade. Dels vurderes det, at der ikke blandt attraktive, profilerede kædebutikker er interesse for en etablering i Vig, dels har det nuværende udbud i Vig Hovedgade ikke tilstrækkelig tyngde, til at kunne tiltrække kunder i et omfang, der kan finansiere større byomdannelsesprojekter. For at koncentrere aktiviteten i Vig Hovedgade foreslås det, at den del af den nuværende bymidte, der ligger øst for banen, tages ud af bymidteafgrænsningen. 20

22 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Shopping som rekreation og oplevelse Shopping er blevet en udflugt og en oplevelse og er ikke kun opfyldelse af et enkelt behov for en vare. Mens dagligvarer i højere grad bliver købt tættere på bopælen, er kunderne mere villige til at køre længere for det rigtige udbud af udvalgsvarer og oplevelser. Til gengæld opholder de sig så længere i udbudspunktet. Det er derfor af stor betydning, at Nykøbing og Asnæs kan tilbyde et aktivt bymiljø, som giver kunderne en helhedsoplevelse med kulturtilbud, bespisning, gademusikanter og andre bløde værdier som vand, belysning, beplantning og kunst. Der er gjort en del for, at Algade i Nykøbing skal være hyggeligt og rart at færdes i. Her er blandt andet pladsdannelser, træer, bænke og kunst. Da beklædning som nævnt i høj grad er styrende for valg af indkøbssted, er det vigtigt at have et bredt og varieret udbud af beklædning, det er derfor på dette område, at butiksmikset i både Nykøbing og Asnæs yderligere skal styrkes. Bymidterne skal med sin fokus på shoppingoplevelser og andre former for underholdnings- og oplevelsesbaserede virksomheder give borgerne mulighed for at færdes i et inspirerende miljø, hvor hovedattraktionen er et butiksudbud, der favner hele spektret fra det mest specialiserede udbud til det mere standardiserede udbud. Det er væsentligt, at tiltrække de profilerede kædebutikker i kampen om kunderne. Kæderne er generelt stærkt markedsført, og tiltrækker derfor mange kunder. Der skal i et samarbejde med Odsherred Kommune og de relevante erhvervsorganisationer, ejendomsbesiddere m.v. tiltrækkes flere kædebutikker til bymidten. Kædebutikkerne vil sikre, at der er den tilstrækkelige kundestrøm til, at andre butikker og kundeorienterede servicefunktioner kan eksistere også i de mere yderligtliggende positioner i f.eks. Nykøbing. Store udvalgsvarebutikker De senere år har udviklingen i storbutikkerne både inden for dagligvarer og udvalgsvarer været præget af en professionalisering, en koncentration og en fokusering - og dermed en polarisering - på forskellige typer beliggenheder. Butikkerne har rendyrket deres koncepter, således at de målrettet går efter f.eks. attraktive bymidteplaceringer eller en strategi, der er målrettet mod beliggenheder i de større byers aflastningscentre. I bymidterne er det primært store operatører indenfor beklædning og livsstilsprodukter som f.eks. Hennes & Mauritz og Bahne. Det er ikke sikkert, at disse butikstyper på nuværende tidspunkt er interesserede i at etablere sig i byer af Nykøbings og Asnæs størrelse, men der bør alligevel gøres nogle overvejelser om, hvor de i givet fald bør placeres. Generelt er det vanskeligt på en skånsom måde, der tilgodeser bl.a. bevaringshensyn i et købstadsmiljø som Nykøbings, at indpasse meget store butikker. Men det vil være et krav, at beliggenheden skal være meget central, for at de attraktive operatører af store udvalgsvarebutikker vil interessere sig for at etablere butik i bymidterne. Det anbefales, at der centralt i Nykøbing og Asnæs bymidter arbejdes for at åbne mulighed for at etablere en eller to butikker, hver med et bruttoareal 21

Odsherred Kommune. Detailhandelsanalyse - Odsherred kommune

Odsherred Kommune. Detailhandelsanalyse - Odsherred kommune Odsherred Kommune Detailhandelsanalyse - Odsherred kommune 6. marts 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Odsherred kommune 27 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik Solrød Center Konsekvenser af etablering af discountbutik Juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Solrød kommune 10 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Solrød

Læs mere

Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen

Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen Brøndby Kommune Analyse af detailhandelen Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Brøndby kommune 2013 18 3. Udviklingen i detailhandelen i Brøndby Kommune 2009

Læs mere

Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca m 2 i Fårevejle Kirkeby

Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca m 2 i Fårevejle Kirkeby Rødovre, den 16. januar 2017 Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca. 1.000 m 2 i Fårevejle Kirkeby Odsherred Kommune har bedt ICP gennemføre en vurdering af hvilke konsekvenser

Læs mere

Furesø Kommune. Analyse af detailhandelen

Furesø Kommune. Analyse af detailhandelen Furesø Kommune Analyse af detailhandelen Juni 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Furesø kommune 2013 12 3. Udviklingen i detailhandelen i Furesø kommune 22 4.

Læs mere

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP

Læs mere

Amtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning

Amtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning Amtstue Allé Detailhandelsmæssig betydning Oktober 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Betydningen af en åbning af Amtstue Allé 3 2. Detailhandelen i Ringsted bymidte 7 Betydningen af en åbning af Amtstue Allé

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

Lejre Kommune. Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø

Lejre Kommune. Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø Lejre Kommune Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø 24. februar 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og arealudlæg 3 2. Detailhandel i Hvalsø bymidte 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 9: Detailhandelsudviklingen i København 2008-2014 Udviklingen inden for den fysiske detailhandel har de seneste år været præget

Læs mere

Schaumann Development A/S. Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted

Schaumann Development A/S. Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted Schaumann Development A/S Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger 3 2. Konkurrencesituationen 8 3. Befolknings- og forbrugsforhold 14 Vurderinger 3 Vurderinger

Læs mere

Ballerup kommune. Analyse af detailhandelen

Ballerup kommune. Analyse af detailhandelen Ballerup kommune Analyse af detailhandelen April 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ballerup kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 27 4. Handelsbalance

Læs mere

Jens Christian Petersen

Jens Christian Petersen Jens Christian Petersen Næstved den 29. august 2013 Agenda 1. Fakta om detailhandelen Næstved kommune 2. Detailhandelsudviklingen i DK 3. Næstved bymidte Næstved kommune Status for detailhandelen Antal

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Silkeborgs centrale butiksområde Mål Silkeborg Kommune vil: Sikre en positiv udvikling i handelslivet med en varieret og dynamisk butiksstruktur,

Læs mere

Høje-Taastrup kommune. Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper

Høje-Taastrup kommune. Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper Høje-Taastrup kommune Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion 3 2. Forhandlere af særligt pladskrævende varegrupper

Læs mere

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende

Læs mere

Næstved Kommune. Detailhandelsanalyse - Næstved kommune

Næstved Kommune. Detailhandelsanalyse - Næstved kommune Næstved Kommune Detailhandelsanalyse - Næstved kommune 22. april 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Næstved kommune 28 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Rema 1000, Farum Hovedgade 50 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik August 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Greve kommune. Detailhandelsanalyse

Greve kommune. Detailhandelsanalyse Greve kommune Detailhandelsanalyse Juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Greve kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance

Læs mere

ELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen

ELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen ELF Development A/S VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen 29. oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Detailhandelsmæssige konsekvenser af butikker i Irma-byen 3 2. Konkurrencesituationen

Læs mere

Rudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse

Rudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse Rudersdal Kommune Detailhandelsanalyse August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Rudersdal kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 27 4. Handelsbalance

Læs mere

Nyborg kommune. Detailhandelsanalyse

Nyborg kommune. Detailhandelsanalyse Nyborg kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Nyborg kommune 18 3. Befolknings- og forbrugsforhold 29 4. Indkøbsmønsteret

Læs mere

Landsplanafdelingen, Miljøministeriet

Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Synergieffekter mellem bymidter og eksterne centre December 2005 1. Interviewanalyser For at belyse i hvor stort et omfang, der er synergieffekter imellem større

Læs mere

Gladsaxe Kommune. Detailhandelsanalyse

Gladsaxe Kommune. Detailhandelsanalyse Gladsaxe Kommune Detailhandelsanalyse 15. maj 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Gladsaxe kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance 39

Læs mere

Ballerup Kommune. Analyse af detailhandelen

Ballerup Kommune. Analyse af detailhandelen Ballerup Kommune Analyse af detailhandelen Juli 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og udvikling af Skovlunde bymidte 3 2. Detailhandelen i Ballerup kommune 2013 18 3. Detailhandelen i Ballerup kommune

Læs mere

Silkeborg kommune. Analyse af detailhandelen

Silkeborg kommune. Analyse af detailhandelen Silkeborg kommune Analyse af detailhandelen December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Silkeborg kommune 13 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24

Læs mere

Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune

Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune BLST Miljøcenter Odense Bilag 1 marts 2011 Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune I forbindelse

Læs mere

Skive kommune. Analyse af detailhandelen

Skive kommune. Analyse af detailhandelen Skive kommune Analyse af detailhandelen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Skive Kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance

Læs mere

Hvidovre Kommune. Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune

Hvidovre Kommune. Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune 19. december 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Hvidovre kommune 19 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Taastrup, Kuldysssen. Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup

Taastrup, Kuldysssen. Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup Taastrup, Kuldysssen Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup November 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser ved etablering af en Lidl dagligvarebutik ved Kuldyssen i Taastrup

Læs mere

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø 1 1.0. Indledning ICP er af Reitan Ejendomsudvikling A/S blevet bedt om at udarbejde en redegørelse for de planlægningsmæssige forhold i Lokalcenter Søbækken

Læs mere

Innovater A/S. Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev

Innovater A/S. Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev Innovater A/S Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev 23. maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Omsætningsmuligheder for to dagligvarebutikker i Haderslev 3 2. Dagligvarehandelen i den nordlige

Læs mere

Halsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008

Halsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 Halsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Halsnæs kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance

Læs mere

Ballerup Kommune. Detailhandelen og bylivet i Måløv

Ballerup Kommune. Detailhandelen og bylivet i Måløv Ballerup Kommune Detailhandelen og bylivet i Måløv 9. december 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Fremtidens Måløv bymidte 3 2. Detailhandelen i Måløv 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 21 4. Handelsbalancen

Læs mere

Lolland kommune. Analyse af detailhandelen

Lolland kommune. Analyse af detailhandelen Lolland kommune Analyse af detailhandelen Oktober 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Lolland kommune 17 3. Statistisk bymidteafgrænsning 25 4. Befolknings-

Læs mere

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 ICP A/S Eksempler påp investorer og entreprenører rer Aareal Bank Cargill Carlsberg Grontmij Carl Bro Ceraco DADES/DATEA Dan-Ejendomme DSB ECE Projektmanagement

Læs mere

Værløse Bymidte. Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen

Værløse Bymidte. Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen Værløse Bymidte Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udvikling af detailhandelen i Værløse 3 2. Detailhandelen i Værløse 18 3. Nuværende og fremtidig konkurrencesituation

Læs mere

Solrød Kommune. Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser

Solrød Kommune. Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser Solrød Kommune Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Anbefalinger - udviklingsmuligheder 3 Vurderinger og konsekvenser 7 Detailhandelen i Solrød kommune 27 Befolknings-

Læs mere

Haderslev kommune. Analyse af detailhandelen

Haderslev kommune. Analyse af detailhandelen Haderslev kommune Analyse af detailhandelen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Haderslev Kommune 18 3. Befolknings- og forbrugsforhold 26

Læs mere

Frederikssund Kommune. Detailhandelsanalyse

Frederikssund Kommune. Detailhandelsanalyse Frederikssund Kommune Detailhandelsanalyse November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Frederikssund Kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24

Læs mere

Ikast-Brande kommune. Analyse af detailhandelen

Ikast-Brande kommune. Analyse af detailhandelen Ikast-Brande kommune Analyse af detailhandelen December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ikast-Brande kommune 14 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Tønder kommune. Analyse af detailhandelen

Tønder kommune. Analyse af detailhandelen Tønder kommune Analyse af detailhandelen Juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Tønder kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance

Læs mere

Slagelse Kommune. Detailhandelens udviklingsmuligheder

Slagelse Kommune. Detailhandelens udviklingsmuligheder Slagelse Kommune Detailhandelens udviklingsmuligheder 6. februar 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og anbefalinger 5 2. Detailhandel i Slagelse Kommune 29 3. Nuværende og fremtidig konkurrencesituation

Læs mere

Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009

Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009 Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009 - på et sundt og bæredygtigt grundlag 1 H - Detailhandel Kort H.1 - Ebeltoft Ifølge planlovens 11e stk. 4 skal der redegøres for den del af kommuneplanen, der

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Teknik & Miljø, juni 2013 1 DEBATOPLÆG - Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Baggrund Bornholms

Læs mere

REMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

REMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik REMA 1000 ved Strib Landevej 75 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik September 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt

Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt 999- Marts Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt I nærværende afsnit vil detailhandelen i Fyns Amt blive beskrevet. Afsnittet

Læs mere

Allerød Kommune. Konsekvensanalyse af varehusetablering

Allerød Kommune. Konsekvensanalyse af varehusetablering Allerød Kommune Konsekvensanalyse af varehusetablering på Posthus-grunden August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser af varehusetablering 3 2. Detailhandelen i Allerød Kommune 11 3. Befolknings- og

Læs mere

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park November 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 13 3.

Læs mere

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper 4.10 Detailhandel pladskrævende varegrupper Kortbilag nr. 4.10.1 Beliggenhed af detailhandel i Sønderborg Kommune Analyse af detailhandlen Der er i forbindelse med kommuneplanen foretaget en analyse af

Læs mere

Odsherred Kommune Detailhandelsrapport 2008

Odsherred Kommune Detailhandelsrapport 2008 Odsherred Kommune Detailhandelsrapport 2008 Oktober 2008 AFSNITSTITEL Hovedstruktur Kommuneplan Forord........ 3 Redegørelse Baggrund....... 4 Mål........ 5 Generel udvikling i detailhandlen... 6 Regionale

Læs mere

Aalborg kommune. Analyse af detailhandelen

Aalborg kommune. Analyse af detailhandelen Aalborg kommune Analyse af detailhandelen Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Aalborg kommune 30 3. ICP Shopping Index 44 4. Befolknings- og

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Detailhandelsanalyse Bilag til planredegørelsen Kommuneplan 2006

Detailhandelsanalyse Bilag til planredegørelsen Kommuneplan 2006 Høje-Taastrup Kommune 4 Detailhandelsanalyse Bilag til planredegørelsen Kommuneplan 2006 Høje-Taastrup Kommune Analyse af udviklingsmulighederne for detailhandelen i Høje-Taastrup Kommune August 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Vordingborg Kommune. Detailhandelsanalyse

Vordingborg Kommune. Detailhandelsanalyse Vordingborg Kommune Detailhandelsanalyse Maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder 5 2. Detailhandelen i Vordingborg Kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance 39 Bilag

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Indkaldelse af ideer og forslag Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Høringsfrist 29. august Teknik & Miljø, 1. juli 2011 1 Indkaldelse af ideer og forslag Baggrund Bornholms

Læs mere

detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg

detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg & detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg Produktivitetskommissionen har iværksat et frontalt angreb på planlovens restriktioner

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

KOMMUNEPLAN Tillæg nr F OR S LAG

KOMMUNEPLAN Tillæg nr F OR S LAG KOMMUNEPLAN 20 13 Tillæg nr. 12 - F OR S LAG Centerområde 3.C.1 og butiksrummelighed i Ørbæk bymidte Redegørelse I Kommuneplan 2013 er der i Ørbæk bymidte en restrummelighed på 1000 m2 butiksareal til

Læs mere

Hørsholm Kommune. Udviklingsmulighederne

Hørsholm Kommune. Udviklingsmulighederne Kommune Udviklingsmulighederne September 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner, vurderinger og anbefalinger 1 2. Tendenser på detailhandelsområdet 19 3. Detailhandelen i kommune 31 4. ICP Shopping Index

Læs mere

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3. HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger

Læs mere

Ishøj kommune. Analyse af detailhandelen

Ishøj kommune. Analyse af detailhandelen Ishøj kommune Analyse af detailhandelen April 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ishøj kommune 13 3. Forbrug i Ishøj kommune 22 4. Handelsbalance

Læs mere

Skive Kommune. Konsekvenser ved etablering af bydelscenter på Slagterigrunden

Skive Kommune. Konsekvenser ved etablering af bydelscenter på Slagterigrunden Skive Kommune Konsekvenser ved etablering af bydelscenter på Slagterigrunden August 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvensanalyse og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Skive by 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Sorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker

Sorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Sorgenfri bymidte Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Februar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Allerød kommune. Analyse af detailhandelen

Allerød kommune. Analyse af detailhandelen Allerød kommune Analyse af detailhandelen Marts 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Allerød Kommune 9 3. Statistisk bymidteafgrænsning 18 4. Forbrug

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND KOMMUNE NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND

Læs mere

Referat Udvalget for Teknik & Miljø tirsdag den 25. august 2015

Referat Udvalget for Teknik & Miljø tirsdag den 25. august 2015 Referat Udvalget for Teknik & Miljø tirsdag den 25. august 2015 Kl. 17:20 i Rådssalen, Allerslev Afbud: Ivan Mott (Ø) Indholdsfortegnelse 1. TM - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU/TM - Placeringer til

Læs mere

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser. Mål At skabe levende handelscentre med et varieret udbud af butikker i kommunens bycentre. At alle har en nem, hurtig og kort vej til dagligvarebutikker, så afhængigheden af bil nedbringes. At der er mulighed

Læs mere

Vordingborgvej 78-82. Konsekvenser for detailhandelen og bylivet

Vordingborgvej 78-82. Konsekvenser for detailhandelen og bylivet Vordingborgvej 78-82 Konsekvenser for detailhandelen og bylivet Juli 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Den nuværende og fremtidige konkurrencesituation 13 3. Befolknings- og

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 8. januar 2013 Levende bymidter eller butiksdød! Eksempler fra Hjørring bymidte Dagligvarer på

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Udviklingsmuligheder i Hedehusene

Høje-Taastrup Kommune. Udviklingsmuligheder i Hedehusene Høje-Taastrup Kommune Udviklingsmuligheder i Hedehusene Marts 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1 2. Detailhandelen i Hedehusene 5 3. Befolknings og forbrugsforhold i

Læs mere

Lejre Kommune. Detailhandelsanalyse - Lejre Kommune

Lejre Kommune. Detailhandelsanalyse - Lejre Kommune Lejre Kommune Detailhandelsanalyse - Lejre Kommune 29. januar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konklusioner 3 2. Detailhandel i Lejre kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 25 4. Handelsbalance

Læs mere

Kolding kommune. Analyse af detailhandelen

Kolding kommune. Analyse af detailhandelen Kolding kommune Analyse af detailhandelen Januar 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Tendenser i detailhandelen 18 3. Detailhandelen i Kolding kommune og udvikling

Læs mere

Virum Sorgenfri. Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte

Virum Sorgenfri. Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte Virum Sorgenfri Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 11 3. Befolknings-

Læs mere

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandelsplan Kommuneplantillæg nr. 5 Sydfalster Kommune 2003 Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandel/butiksstruktur i Sydfalster Kommune REDEGØRELSE Indledning I 1997 vedtog Folketinget en ændring af

Læs mere

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3.

Læs mere

NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2

NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2 REMA 1000 NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2

Læs mere

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden I forbindelse med revision af kommuneplanen i Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker kommunen at udvide bymidten med et område,

Læs mere

Temamøde 19. september 2012

Temamøde 19. september 2012 Brønderslev bymidte Temamøde 19. september 2012 Aktuelle udfordringer 110 105 100 95 90 85 80 2000M01 2000M07 2001M01 2001M07 2002M01 2002M07 2003M01 2003M07 2004M01 2004M07 2005M01 2005M07 2006M01 2006M07

Læs mere

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE Detailhandlen i byerne Tal, Tendenser og Erfaringer Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 1 1. Bymidterne er udfordet Detailhandlens udvikling 130 Siden 2007 er omsætningen i detailhandlen

Læs mere

Gladsaxe Kommune 4. september 2014

Gladsaxe Kommune 4. september 2014 Jens Chr. Petersen Gladsaxe Kommune 4. september 2014 Udviklingstendenser Udviklingen i antal butikker i DK 1969 til 2010 Mængdemæssig udvikling i udvalgsvareomsætningen i DK E-handel mangler i denne statistik

Læs mere

SUNDBY SOLBJERG OVTRUP RAKKEBY VILS REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS

SUNDBY SOLBJERG OVTRUP RAKKEBY VILS REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS HESSELBJERG SEJERSLEV EJERSLEV FLADE SØNDER DRÅBY SUNDBY BJERGBY SOLBJERG ØSTER JØLBY ERSLEV TØDSØ DRAGSTRUP ERSLEV INDUSTRI VODSTRUP FRØSLEV ELSØ TÆBRING OVTRUP MOLLERUP LØDDERUP NYKØBING FREDSØ RAKKEBY

Læs mere

Der er udtrykt et ønske om at vurdere, hvorvidt rummeligheden i de udlagte lokalcentre er passende samt, om nogle af dem kan true et andet.

Der er udtrykt et ønske om at vurdere, hvorvidt rummeligheden i de udlagte lokalcentre er passende samt, om nogle af dem kan true et andet. Dagligvarebutikker i lokalcentre Der er udtrykt et ønske om at vurdere, hvorvidt rummeligheden i de udlagte lokalcentre er passende samt, om nogle af dem kan true et andet. Der er fem lokalcentre i Halsnæs

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Rødovre, den 2. september 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Reitan Ejendomsudvikling A/S har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP) om at uddybe Notat af 24. juli 2013

Læs mere

gladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer?

gladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer? gladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer? Detailhandel i Gladsaxe Kommune Det er Byrådets ønske at styrke detailhandlen inden for kommunen, så flere borgere vælger at handle

Læs mere

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013 Per Nyborg Odense Kommune, den 28. august 2013 Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand A/S Rødovre Centrum By og Havn A/S Cargill Carlsberg Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomme

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 25. oktober 2012 Detailhandlen på Fyn Odense 160.000 indbyggere Svendborg 27.000 indbyggere Nyborg

Læs mere

Halsnæs Kommune. Vurderinger og konsekvenser af ny dagligvarebutik på Høje Tøpholm i Hundested

Halsnæs Kommune. Vurderinger og konsekvenser af ny dagligvarebutik på Høje Tøpholm i Hundested Halsnæs Kommune Vurderinger og konsekvenser af ny dagligvarebutik på Høje Tøpholm i Hundested Marts 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen i markedsområdet

Læs mere

Målsætninger Byrådet vil arbejde for at styrke og sikre en god og varieret detailhandel i kommunen.

Målsætninger Byrådet vil arbejde for at styrke og sikre en god og varieret detailhandel i kommunen. 9 Detailhandel I dette kapitel beskrives detailhandelsstrukturen i kommunen, hvor der bl.a. på baggrund af en analyse af detailhandelen, er udpeget bymidter, bydelscentre og lokalcentre i byerne og givet

Læs mere

Definition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder.

Definition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder. Notat om detailhandel og engroshandel Dette notat har til formål, at give en introduktion til nogle af begreberne i forbindelse med detailhandel med udgangspunkt i planlovens bestemmelser (bek. nr. 587

Læs mere

Vejen Kommune. Analyse af detailhandelen

Vejen Kommune. Analyse af detailhandelen Vejen Kommune Analyse af detailhandelen September 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Metode, begreber og definitioner 4 1. Konklusioner og vurderinger 7 2. Detailhandelen i Vejen kommune 2015 37 3.

Læs mere

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE NOVEMBER 2009 DETAILHANDELSREDEGØRELSE Detailhandelsredegørelsen er udarbejdet med udgangspunkt i Planlovens bestemmelser om detailhandel. Planloven

Læs mere

Høje-Taastrup kommune

Høje-Taastrup kommune Høje-Taastrup kommune Analyse af detailhandelen Maj 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Arealudlæg i Høje-Taastrup 3 2. Detailhandelen i Høje-Taastrup Kommune 7 3. Forbrug i Høje-Taastrup kommune 11 4. Handelsbalance

Læs mere

PLAN 21 Detailhandelsanalyse Bilag til Forslag til kommuneplan 2009-2021

PLAN 21 Detailhandelsanalyse Bilag til Forslag til kommuneplan 2009-2021 PLAN 21 Detailhandelsanalyse Bilag til Forslag til kommuneplan 2009-2021 Indholdsfortegnelse 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger.................. 4 2. Detailhandelen i Vordingborg kommune..................

Læs mere

Silkeborg Kommune. Analyse af detailhandelen

Silkeborg Kommune. Analyse af detailhandelen Silkeborg Kommune Analyse af detailhandelen Februar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode, begreber og definitioner 3 Hovedanbefalinger 9 Status på detailhandelen i Silkeborg kommune 10 Udviklingen i detailhandelen

Læs mere

Frederikssund Kommune. Konsekvenser for detailhandelen ved etablering af nyt butikscenter i Frederikssund

Frederikssund Kommune. Konsekvenser for detailhandelen ved etablering af nyt butikscenter i Frederikssund Frederikssund Kommune Konsekvenser for detailhandelen ved etablering af nyt butikscenter i Frederikssund Februar 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1 2. Tendenser på detailhandelsområdet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forslag til tillæg 01 - detailhandel 3 Hensigt og baggrund 6 Målsætning 9 Retningslinjer 10 Redegørelse 12 Bilag 23

Indholdsfortegnelse. Forslag til tillæg 01 - detailhandel 3 Hensigt og baggrund 6 Målsætning 9 Retningslinjer 10 Redegørelse 12 Bilag 23 Kommuneplan 2013 Indholdsfortegnelse Forslag til tillæg 01 - detailhandel 3 Hensigt og baggrund 6 Målsætning 9 Retningslinjer 10 Redegørelse 12 Bilag 23 2 Kommuneplantillæg > Forslag til tillæg 01 - detailhandel

Læs mere

LIDL I RIBE - EFFEKTER FOR DETAILHANDLEN INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2. 2 Detailhandlen i Ribe Antal butikker Areal 6 2.

LIDL I RIBE - EFFEKTER FOR DETAILHANDLEN INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2. 2 Detailhandlen i Ribe Antal butikker Areal 6 2. LIDL DANMARK K/S LIDL I RIBE - EFFEKTER FOR DETAILHANDLEN ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund og formål 2 2 Detailhandlen

Læs mere

Esbjerg Kommune. Analyse af detailhandelen

Esbjerg Kommune. Analyse af detailhandelen Esbjerg Kommune Analyse af detailhandelen Juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1 Fremtidig centerstruktur 4 2. Konsekvenser ved flytning af butikker 11 Etablering af

Læs mere

Detailhandel i 10 byer

Detailhandel i 10 byer Detailhandel i 10 byer Detailhandel i 10 byer COWI A/S for Naturstyrelsen Layout og fotos af COWI A/S Februar 2015 Indhold Detailhandlen i 10 byer Aarhus 260.000 indbyggere Kolding 58.000 indbyggere Holbæk

Læs mere