Evaluering af genoptr ningsomr det. Randers Kommune 2009

Transkript

1 Evaluering af genoptr ningsomr det i Randers Kommune 2009

2 Evaluering af genoptr ningen i Randers Kommune Resume 3 Baggrund for evalueringen samt gennemgang af kommissoriet 4 Fokuspunkter 4 Genoptr ningsomr det i Randers Kommune 5 Finansieringen af genoptr ningsomr det 6 Opgaver fra Regionen og Randers Regionshospital 6 Struktur med 9 decentrale og 1 central enhed. 8 Fokuspunkter 9 Fordele ved den nuv rende model 9 Ulemper ved den nuv rende model 11 Arbejdsdelingen mellem den centrale enhed og de decentrale enheder 11 Fremtidige fokuspunkter for omr det 11 Ressourcefordelingen mellem omr decentrene og den centrale enhed 12 Opgavefordelingen imellem decentrale omr der og central enhed 12 Kvalitets- og udviklingsterapeut 12 Skabe gennemsigtighed og synliggłre kompetencer. 13 Fokus p frav r og ferie 13 Det organisatoriske tilhłrsforhold 14 Dłgngenoptr ningspladser 14 Visitation 15 Transport 16 Tilknytning af diverse projekter. 16 Hjerterehabilitering 16 KOL-Rehabilitering 17 Kr ftrehabilitering 17 Rygr dgivning 17 Form l 17 M lgruppe 18 Indhold 18 Varighed / Tidspunkt 18 BTP-undersłgelse (lavet af BDO Kommunernes Revision i november 2008) 18 Generelle bem rkninger til tallene 19 Perspektiv og fremtiden 20 IdØ-katalog til forłgelse af den samlede brugertid 21 Dokumentationsopgaven 21 Sagsbehandling i forbindelse med hj lpemidler. 21 M ls tningssamtale med brugeren: 21 Młdevirksomhed og kurser: 22 Neds tte vejtid. 22 Uddelegering af nłddepotet 22 APV 22 Administrative opgaver for terapeuterne 22 Konklusion 23 Ordliste 25 Bilagsoversigt 26 2

3 3

4 Resume Evalueringen af genoptr ningsomr det i Randers Kommune er f rdig. Overordnet set er Randers Kommune godt i gang med at overtage den almindelige genoptr ningsopgave fra regionen, idet der kun mangler et behandlingsomr de. Arbejdsgruppen kan konkludere, at den nuv rende struktur p omr det samt samarbejdet med visitationen fungerer og derfor ikke błr ndres grundl ggende. Det samme głr sig g ldende for medarbejdernes organisatoriske tilhłrsforhold. Arbejdsgruppen indstiller dog, at der fremover skal v re łget fokus p samarbejde i og imellem enhederne samt p kommunikationen mellem enhederne. Dette fordi man hermed kan sikre kvalitet og ensartethed i tilbuddet om genoptr ning for borgerne i Randers kommune. Samarbejdet med visitationen fungerer godt, is r i forbindelse med midlertidigt stop i modtagelsen af nye genoptr ningsplaner p de enkelte genoptr ningssteder, som fłlge af manglende kapacitet. I november 2008 gennemfłrte BDO Kommunernes Revision en BTP undersłgelse p genoptr ningsomr det. Resultatet af undersłgelsen viser en direkte BTP p 45,4 %. Dette er en relativt hłj BTP set i forhold til eksempelvis KL s analyse fra Horsens Kommune, hvor KL anbefaler, at man str ber efter en BTP p 35 %. Arbejdsgruppen har p baggrund af BTP-resultatet lavet et idøkatalog, som kan v re med til yderligere at forłge brugertiden i Randes Kommune. 4

5 Baggrund for evalueringen samt gennemgang af kommissoriet I forbindelse med kommunal- og opgavereformen pr. 1. januar 2007 overtog kommunerne bl.a. ansvaret for den almindelige genoptr ning efter udskrivning fra hospitalerne. Sammenl gningsudvalget for den kommende Randers kommune besluttede den 12. december 2006 at organisere denne opgave s ledes, at der blev oprettet en central rehabiliteringsenhed som en del af Randers Sundhedscenter og samtidig blev der etableret genoptr ningstilbud i alle 9 omr decentre. Den centrale rehabiliteringsenhed i sundhedscentret skulle endvidere fungere som sparringspartner og koordinator i forhold til de medarbejdere, der arbejder i de 9 omr decentre. Borgerne har frit valg med hensyn til, hvor genoptr ningen skal foreg, og borgerne visiteres til tilbuddet gennem den centrale visitationsenhed. Det er nu snart 2 r siden Randers kommune overtog denne nye opgave. Der har v ret nedsat en arbejdsgruppe der p baggrund af erfaringerne fra de fłrste r skulle evaluere den nuv rende struktur p genoptr ningsomr det samt komme med forslag til eventuelle ndringer. I det efterfłlgende vil centrale punkter i genoptr ningsomr det i Randers Kommune blive gennemg et p baggrund af arbejdsgruppens arbejde og młder. Rapportens fokuspunkter er hentet fra arbejdsgruppens kommissorium. Arbejdsgruppen har best et af: Lene Jensen (Sundhedschef) formand for arbejdsgruppen Claus Engstrup (Leder af rehabiliteringsenheden) Elisabeth Słrensen (FTR ergoterapeuter) Else Marie Foged Andersen (FTR fysioterapeuter) Mariane Melgaard (Aktivitetsleder) Erla Buhl (Omr deleder) Jannie Fogh Kristensen (Medarbejder i rehabiliteringsenheden) Nikolai Kaad (Konsulent) sekret r for arbejdsgruppen Fokuspunkter I kommissoriet for arbejdsgruppen stilles en r kke fokuspunkter op. Disse har v ret styrende for arbejdsgruppen og vil i det efterfłlgende blive behandlet n rmere. De enkelte punkter fra kommissoriet med underspłrgsm l: a) Opgaver fra Randers Regionshospital Status for hjemtagelse af opgaver fra hospitalerne i forhold til hidtidige beslutninger. b) Struktur med 9 decentrale og 1 central enhed. Skal den nuv rende struktur opretholdes? 5

6 c) Arbejdsdelingen mellem den centrale enhed og de decentrale enheder Skal der ndres p de nuv rende snitflader inden for genoptr ning mellem den centrale og de decentrale enheder? d) Det organisatoriske tilhłrsforhold Skal det fortsat v re s dan, at medarbejderne i den centrale enhed er tilknyttet sundhedsafdelingen, mens medarbejderne i de decentrale enheder er tilknyttet omr delederen? e) Dłgngenoptr ningspladser For łjeblikket har Randers kommune dłgnpladser til genoptr ning i Assentoft og Spentrup. Hvordan skal tilbuddet om dłgnpladser til genoptr ning v re fremover b de hvad ang r antal og geografisk placering? Dette punkt skal tillige ses i sammenh ng med arbejdsgruppen vedr. kommunens aflastnings-/ korttidspladser. f) Visitation Som n vnt er det for łjeblikket kommunens centrale visitationsenhed, der visiterer til genoptr ning. Skal det fortsat v re det eller skal opgaven lłses p andre m der? g) Tilknytning af diverse projekter. Randers kommune er for łjeblikket sammen med 3 andre kommuner med i et kr ftrehabiliteringsprojekt. Herudover har kommunen iv rksat sit eget tilbud til borgere med KOL. Hvorledes skal disse og mulige andre projekter inden for andre omr der tilkobles til den łvrige indsats inden for genoptr ningsomr det? Endelig skal der i forbindelse med arbejdsgruppens arbejde foretages en registrering af personalets tidsforbrug inden for genoptr ningsomr det b de i den centrale enhed og i de decentrale enheder opdelt p bl.a ATA-tid og tidsforbrug til andre opgaver. Genoptr ningsomr det i Randers Kommune Genoptr ningsopgaven er fordelt mellem ldreomr det og sundhedsomr det. P 9 aktivitetscentre fordelt p de 9 geografiske omr der, der er indenfor ldreomr det i Randers Kommune, varetager man genoptr ning efter servicelovens 86 og sundhedslovens 140. Herudover er der i begyndelsen af 2007 etableret en central rehabiliteringsenhed i Randers Sundhedscenter, som varetager genoptr ning efter sundhedslovens 140. Baggrunden for denne struktur har prim rt v ret, at der skulle v re en n rhed for borgeren, som p denne m de ville kunne f et genoptr ningstilbud t t p eget hjem. Endvidere har man łnsket at 6

7 give borgerne frit valg mht. genoptr ningssted. Derfor varetager de 9 decentrale og den centrale enhed i sundhedscentret n sten alle former for genoptr ningsopgaver p hvert sted. Det er besluttet at man via en central visitationsenhed skal sikre en vej ind til genoptr ningsomr det for borgere og hospitaler. De 9 omr der under ldreomr det er organiseret i 3 enheder, som p enhedsmłderne koordinerer og samarbejder b de fagligt og praktisk. Den overordnede styrings- og koordineringsopgave for hele genoptr ningsomr det, ligger hos lederen af den centrale rehabiliteringsenhed i Randers Sundhedscenter. Finansieringen af genoptr ningsomr det Randers Kommune finansierer med kommunalreformen den almindelige ambulante genoptr ning i eget regi, og er dertil medfinansierende / finansierende af genoptr ningsaktivitet i regionalt regi, som illustreret i tabellen. Driftsansvar Finansieringsansvar Station r genoptr ning Regioner Regioner / Kommuner med 70 pct. medfinansiering Ambulant genoptr ning - Kommuner Kommuner almindelig Ambulant genoptr ning - Regioner Kommuner specialiseret Somatisk behandling i sygehusv senet Regioner Regioner / Kommuner med 30 pct. medfinansiering af DRG / DAGS-takst* * Dog maksimalt kr. pr. indl ggelse og 307 kr. pr. besłg Den kommunale udgift til almindelig ambulant genoptr ning i de 9 omr der udgjorde 2,75 mio. kr. i 2008, mens enhederne i Assentoft og Spentrup modtog 1,295 mio. kr. Rehabiliteringsenheden har et budget p godt 4,6 mio. kr., hvoraf cirka 1 / 3 anvendes til den almindelige genoptr ning, mens resten anvendes til forlłbskoordinatorer, s rlige rehabiliteringsopgaver, m.v. Den kommunale udgift til station r genoptr ning og specialiseret ambulant genoptr ning i regionalt regi udgłr cirka 6 mio. kr. Opgaver fra Regionen og Randers Regionshospital Status for hjemtagelse af opgaver fra hospitalerne i forhold til hidtidige beslutninger. Konklusion fra arbejdsgruppen: Stort set alle almindelige genoptr ningsopgaver er overtaget. Der vil sandsynligvis blive overtaget flere opgaver fremover. 7

8 I forbindelse med status for hjemtagelse af genoptr ningsopgaver fra regionen, har arbejdsgruppen udarbejdet et skema (se nedenfor), som viser, at alle 10 genoptr ningssteder tilbyder genoptr ning indenfor et bredt fagomr de. Visse opgaver er fordelt p f rre genoptr ningssteder s som skulderhold, der tilbydes af 2 genoptr ningssteder mens kn hold (ACL), kn hold (konservativ), rygskole og benamputation kun tilbydes af et genoptr ningssted. Den centrale enhed varetager alle genoptr ningsopgaver med undtagelse af kn hold (konservativ), som kun tilbydes af Spentrup Młllevang. Hermed er n sten alle opgaver overtaget. Der mangler kun en opgave omkring astmabłrn. Denne opgave afventer et regionsudspil og det vides pt. ikke hvorn r opgaven kan overtages. Der er udarbejdet et oversigtsskema (se nedenfor), som viser, at alle 10 genoptr ningssteder tilbyder genoptr ning indenfor et bredt fagomr de og som viser hvilke enheder, der lłser de specifikke genoptr ningsopgaver. Man har valgt at fordele s mange genoptr ningsopgaver som muligt ud p de enkelte enheder, dels af hensyn til n rhedsprincippet for borgeren samt det frie valg, men ogs af hensyn til terapeuternes faglige kunnen. Denne fordeling af opgaver giver den fordel, at kompetenceniveauet generelt hłjnes over hele genoptr ningsomr det, idet de fleste genoptr ningssteder oparbejder kompetence til at lłse de fleste genoptr ningsopgaver. Skemaet bliver lłbende revideret og fungerer dermed ogs som et redskab til at vurdere kompetenceniveauet og behovet for kompetenceudvikling. 8

9 Oversigt over genoptr ningen efter sundhedslovens 140 i Randers kommune Genoptr ningsopgaver Genoptr ningsenheder Kri str up - As se nt oft Vo ru p - G ud en c en tre t Kil de va ng Bo ru pv ng et Sp en tru p M łll ev an g b ak ke n Kol lek tiv hu set Ba kk eg rd en - Ro se nv n get Lin de v ng et/ Dr ag on par ke n Re ha bili teri ng se nh ed en Kn protese - individuel X X X X X X X X X X Kn hold - ACL X Kn hold - konservativ X H nder - ukomp Colles fraktur - induviduel X X X X X X X X X X Hofteprotese X X X X X X X X X X Skulder hemiprotese - individuel X X X X X X X X X X Skulderhold X X Rygskole X Benamputation X Akut skade fra skadestuen X X X X X X X X X X Alm. ortop d kirurgi X X X X X X X X X X Ryg (uden praksisbeskrivelse) X X X X X X X X X X Apopleksi fysisk tr ning X X X X X X X X X X Apopleksi kognitiv tr ning X X X X X X X X X X Apopleksi FOTT synkeproblemer X X X X X X X Kr ft fysisk tr ning X X X X X X X X X Kr ft arv vsbehandling X X X X X ADL - hjemmetr ning X X X X X X X X X X Arbejdsgruppen har łnsket at der blev skabt overblik over antallet af genoptr ningsplaner i Randers Kommune samt at det blev belyst hvordan den procentvise fordeling mellem specialiseret og almindelige genoptr ning s ud. I 2007 var der i alt 1612 genoptr ningsplaner i Randers Kommune. Heraf var de 919 almindelige og de 628 var specialiserede. 65 planer var Egen tr ning. Den procentvisefordeling mellem specialiserede og almindelige genoptr ningsplaner i 2007 var s ledes: Almindelig genoptr ning 57 % Specialiseret genoptr ning 39 % Egen tr ning 4 % I 2008 har der v ret 1844 genoptr ningsplaner, hvilket viser at antallet af genoptr ningsplaner er 9

10 steget fra Stigningen er markant og det er arbejdsgruppens vurdering, at man skal holde łje med udviklingen i 2009, da det er et omr de, som potentielt kan v re sv rt at styre. Man kan eventuelt inddrage sundhedsaftalen og det formaliserede samarbejde med Region Midt i arbejdet med at f styr p udviklingen af antallet af genoptr ningsplaner, som overtages af kommunen. Der har i 2008 v ret 1400 almindelige og 429 specialiserede planer, 15 er Egen tr ning. Dette giver fłlgende procentvise fordeling i 2008: Almindelig genoptr ning 76 % Specialiseret genoptr ning 24 % Egen tr ning <1 % Statistikken viser at omr det bev ger sig i den łnskede retning. Kommunen varetager flere og flere genoptr ningsplaner, mens antallet af planer p hospitalet er faldende. Sammenlignet med tal fra KL viser det, at Randers Kommune ligger bedre end landsgennemsnittet. Den seneste rapport fra KL, som har set p fordelingen mellem specialiseret og almindelig genoptr ning viser, at den specialiserede genoptr ning har udgjort hele 41 pct. af den samlede ambulante genoptr ning i (Rapport og pressemeddelelse er vedlagt som bilag) Det er arbejdsgruppens opfattelse, at udviklingen med at kommunen overtager flere genoptr ningsplaner fra regionen, skal ses i lyset af, at behovet for specialiseret genoptr ning og den tv rfaglige indsats er faldende. Dette skal ses i sammenh ng med at kompetenceniveauet i kommunen h ves. Arbejdsgruppen konstaterer, at genoptr ningstilbuddet siden januar 2007 er blevet mere helhedsorienteret til gavn for borgerne, da Randers Kommune lettere kan tilbyde en koordineret indsats i forhold til hj lpemidler, hjemmepleje, indslusning i vedligeholdende tr ning og aktiviteter. Desuden er der etableret samarbejde med kommunens Jobcenter. Hermed f r genoptr ningspersonalet mulighed for at g i dialog med Jobcentret, s der kan tages hensyn til hvilke jobtilbud, der tilbydes borgere, som modtager genoptr ning. Dette kan v re med til at forebygge tilbagefald og dermed ogs styrke genoptr ningsindsatsen generelt. Der er łget fokus p den enkelte borger frem for den enkelte diagnose. Arbejdsgruppen konkluderer hermed, at stort set alle genoptr ningsopgaver er overtaget og man afventer fortsat regionens udspil p astmabłrn. Opgavefordelingen mellem enhederne er hensigtsm ssig b de i forhold til n rheden til borgeren og borgernes frie valg. Opgavefordelingen bliver lłbende drłftet og revideret i samarbejdsfora, b de p lederniveau og medarbejderniveau; aktivitetsledermłderne og p enhedsmłderne. Struktur med 9 decentrale og 1 central enhed. Skal den nuv rende struktur opretholdes? Konklusion fra arbejdsgruppen: Den nuv rende struktur opretholdes, men der skal fremover v re łget fokus p samarbejde og erfaringsudveksling i og imellem enhederne. 10

11 I arbejdet med dette fokus punkt har arbejdsgruppen set p fordele og ulemper ved den nuv rende struktur, men har ogs forholdt sig til tre andre strukturmodeller. Model 1: 9 omr decentre + 1 central enhed (den nuv rende model) 10 ledere. De 9 er ledere af aktivitetscentre under ldreomr det og den sidste er ansat under sundhedsomr det, som leder af rehabiliteringsenheden. Lederen af rehabiliteringsenheden har det koordinerende ansvar for hele genoptr ningsomr det. De 9 omr der under ldreomr det er inddelt i 3 enheder med tre omr der i hver enhed. Model 2: 9 omr decentre Som model 1 men uden en central enhed. De 9 omr decentre er de samme som i dag. 9 ledere, som alle er ansat under ldreomr det. Model 3: 1 central enhed En stor central enhed, som rent pladsm ssigt nok ikke vil kunne v re i sundhedscentret. De eksisterende 9 omr decentre vil kun levere ydelser efter serviceloven. 1 leder. Dog bliver der af hensyn til enhedens stłrrelse nłdt til at v re en struktur med mellemledere/souschefer. Model 4: 3 decentrale enheder + 1 central enhed Udgangspunkt i den nuv rende model. De 3 decentrale enheder bliver d kkende for de nuv rende 9 omr decentre, men med en centralisering af ledelsen, idet der vil v re en leder for 3 omr der. Den centrale enhed er den samme som i dag med placering i sundhedscentret. 4 ledere. 1 placeret under sundhed. 3 placeret under ldre. Dog vil der kunne v re behov for souschefer/afdelingsledere/gruppeledere som kan supplere de tre decentrale ledere. Der vil i yderste konsekvens v re tale om en udvidelse af antallet af ledere. Fokuspunkter I den nuv rende model er arbejdsopgaverne fordelt p fłlgende m de. Sundhedslovens 140 varetages af den centrale enhed og af omr decentrene. Servicelovens 86 bliver udelukkende varetaget af omr decentrene. Meget tyder p, at det ikke er den nuv rende model i sig selv, der rummer problemer. Der ligger derimod i hłjere grad en udfordring i at bruge og udvikle de muligheder der ligger i den nuv rende model. Den nuv rende model skal derfor forts tte og danne grundlag for den videre udvikling af genoptr ningsomr det. Dette skyldes, at modellen indeholder en r kke fordele, som głr den mere egnet som udgangspunkt end de andre modeller. Arbejdsgruppen fremh ver fłlgende fordele ved den nuv rende model: Fordele ved den nuv rende model N rhed i forhold til borgerne: Med de 9 omr decentre og den centrale enhed bliver n rheden for borgerne n rmest optimal, idet 11

12 alle borgere vil have et genoptr ningstilbud indenfor overskuelig afstand. Der er gode muligheder for samarbejde med de łvrige partnere p ldreomr det i kraft af de geografiske placeringer rundt om i kommunen og der ligger et potentiale i at det enkelte omr decenter p denne m de, f r kendskab til borgerne i n romr det. Det h nder ogs, at genoptr ningspersonalet allerede kender borgeren fra andre aktiviteter p omr decentret, hvilket giver tryghed og genkendelighed i en m ske sv r periode af borgerens liv. Der er ogs muligheder for tv rfagligt samarbejde mellem plejepersonalet og genoptr ningspersonalet. Der ligger ogs den fordel i modellen, at is r ldre borgere kan f łje p omr decentre som en ramme for deres liv i łvrigt, med mulighed for motion, aktiviteter og netv rk. Derudover kan man minimere transporten af borgere og medarbejdere og dermed minimere udgifterne og tidsforbruget p transport. Frit valg Da den nuv rende struktur blev fastlagt, var det med fokus p borgerens frie valg. Der skulle ikke v re nogen som blev tvunget til at tage imod et genoptr ningstilbud et bestemt sted. Borgeren kan frit v lge om genoptr ningen skal foreg r p det lokale omr decenter eller p sundhedscentret. Endelig kan borgeren v lge et helt andet omr decenter, da der heller ikke p genoptr ningsomr det findes Berlin mure i Randers Kommune. Rekruttering og fastholdelse Modellen giver gode muligheder for at łge rekrutteringen og fastholdelsen af terapeuter, da genoptr ningsomr det tilbyder et bredt udvalg af arbejdspladser og genoptr ningsopgaver. Dette er opst et som fłlge af, at omr decentrene nu ogs varetager genoptr ning efter sundhedslovens 140, hvilket ofte rummer en stłrre faglig udfordring, hvilket er med til at głre genoptr ningsomr det i Randers Kommune til en attraktiv arbejdsplads. Ledelse og organisation Den nuv rende model indeholder som n vnt 10 ledere. Det er arbejdsgruppen opfattelse, at lederne har gode sparringsmuligheder og samarbejdsmuligheder, og at der ligger en god synergi i netop denne model. Arbejdsgruppen ser en fordel i, at der sidder ledere fra b de ldreomr det og sundhedsomr det, som hver is r bidrager med faglig viden og sparring. Den udfordring der kan ligge i, at der er mange ledere med hver sin kultur, som skal arbejde sammen, ses af arbejdsgruppen som et positivt udviklingselement. Genoptr ningsopgaven er ogs mere synlig i denne model, end hvis den udelukkende blev varetaget af ldreomr det. Samtidig form r modellen at bygge bro mellem genoptr ningen og det forebyggende og det sundhedsfremmende. Derfor er det godt, at det er den centrale rehabiliteringsenhed, som ledelsesm ssigt hłrer under sundhed, som fortsat har den koordinerende og sammenh ngsskabende rolle i samarbejdet. Der ligger ogs en stor fordel for beboere p omr decentrene, der f r behov for genoptr ning, da de ikke skal flyttes, men kan modtage genoptr ning p deres eget omr decenter. Dette argument ligger 12

13 i tr d med et af de b rende elementer p genoptr ningsomr det, og som ogs sl r igennem p det organisatoriske omr de, nemlig at n rheden og trygheden for borgerne er sat i hłjs det i valget af organisationsmodel. S rbarhed i forhold til ferie og sygdom: Der ligger allerede en aftale mellem omr derne om, at der ikke bliver aflyst genoptr ning pga. ferie mm. Dette kan let bibeholdes med den nuv rende model. Ulemper ved den nuv rende model Som n vnt ovenfor, ser arbejdsgruppen ikke selve modellen som v rende problemskabende, men at der snarere er behov for forbedringer og justeringer af den nuv rende model. Det drejer sig is r om samarbejde mellem enhederne i forbindelse med sygdom og ferie, midlertidig pause i optag af nye genoptr ningsplaner samt opgavefordelingen mellem enhederne og kompetenceudviklingen. Det er ogs arbejdsgruppens holdning at der kan ligge en s rlig ulempe i modellen i forhold til specialisering. Da modellen sigter p, at s mange genoptr ningssteder som muligt, varetager s mange forskellige genoptr ningsopgaver som muligt, risikerer man at udvande muligheden for, at enkelte medarbejdere bliver specialiseret indenfor et enkelt omr de, da dette ofte vil kr ve en vis volumen at den specifikke genoptr ningsopgave. Det har dog v ret arbejdsgruppen holdning, at et stort fokus p specialisering af enkelte medarbejdere, indeholder risikoen for, at genoptr ningsomr det bliver s rbart i tilf lde af at de p g ldende medarbejdere bliver syge eller f r andet arbejde. Bland andet derfor er arbejdsgruppen enig om at pege p den nuv rende model. Arbejdsgruppen har drłftet disse punkter nłje og kommer med en r kke forslag til forbedringer, som beskrives n rmere i nedenst ende afsnit. Arbejdsdelingen mellem den centrale enhed og de decentrale enheder Skal der ndres p de nuv rende snitflader inden for genoptr ning mellem den centrale og de decentrale enheder? Konklusion fra arbejdsgruppen: Der er ikke umiddelbart behov for ndringer i de nuv rende snitflader, men der vil fortsat v re behov for udvikling og łget samarbejde p tv rs af enhederne. I gennem arbejdet med at se p opgavefordelingen og snitfladerne mellem genoptr ningsstederne, er det blevet tydeligt for arbejdsgruppen, at der ligger forbedringsmuligheder i samarbejdet mellem enhederne og dermed ogs i opgavefordelingen. Derfor opstiller arbejdsgruppen en r kke fokuspunkter vedrłrende opgavefordeling og samarbejde. 13

14 Fremtidige fokuspunkter for omr det Ressourcefordelingen mellem omr decentrene og den centrale enhed Der skal fortsat v re fokus p den łkonomiske fordeling af ressourcerne mellem hhv. sundheds- og ldreomr det. Is r n r det drejer sig om genoptr ningsplaner overfor vedligeholdelsestr ning. Genoptr ningsopgaven betales af sundhedsomr det og vedligeholdelsestr ningen betales af ldreomr det. I en periode med łget m ngde af genoptr ningsplaner, vil man se sig nłdsaget til at nedprioritere andre vigtige opgaver. Dette vil medfłre en nedprioritering af f.eks. vedligeholdelsestr ningen, rehabilitering, dokumentation og udvikling. Alternativ kan problemet lłses ved hj lp af private udbydere, hvilket s blot vil belaste sundhedsomr det med ekstra udgifter. Dog vil de private ikke kunne tilbyde ergoterapi. Der foretages i skrivende stund overvejelser om, hvorvidt der skal indfłres en aktivitetsbestemt fordelingsmodel af udgifter og ressourcer for genoptr ningsomr det. Arbejdet foretages af den centrale rehabiliteringsenhed sammen med forvaltningen og lederne af de ni omr decentre. Opgavefordelingen imellem decentrale omr der og central enhed Som n vnt tidligere under punktet Opgaver fra Regionen og Randers regionshospital har arbejdsgruppen udarbejdet et skema, som beskriver opgavefordelingen imellem enhederne. Skemaet skal ses som en dynamisk oversigt, der ndrer sig lłbende. Derfor vil en lłbende revidering skulle finde sted fremover. Arbejdsgruppen vil głre opm rksom p, at selvom man anbefaler den nuv rende strukturmodel og dermed ogs en bred fordeling af tr ningsopgaverne, kan der godt ligge et udviklingspotentiale i, at man indenfor det enkelte genoptr ningssted arbejder med en form for specialisering af medarbejderne. Dette vil kunne gavne borgerne i form af bedre service, men det vil ogs styrke genoptr ningsomr dets muligheder for rekruttering og fastholdelse af kvalificerede medarbejdere. Arbejdsgruppen indstiller i denne forbindelse, at der etableres interessefora for de enkelte genoptr ningsopgaver. Eksempelvis et fagforum for rygtr ning. Der skal ogs lłbende udvikles p opgavefordelingen i s vel den enkelte enhed, som imellem den centrale enhed og de decentrale enheder. Der har siden kommunesammenl gningen i 2007 v ret meget fokus p driften og mindre p udvikling og samarbejde p tv rs. Kvalitets- og udviklingsterapeut I rehabiliteringsenheden er der etableret en stilling, som bl.a. fungerer som tovholder p kvalitetsudvikling og kvalitetssikring p genoptr ningsomr det i Randers Kommune. En del af kvalitets- og udviklingsterapeutens arbejdsopgaver bliver: at indhente den nyeste viden igangs tte interessefora for de enkelte diagnosegrupper at sikre inspiration til kursusudvalget v re projektansvarlig for udarbejdelse af kliniske retningslinjer / faglige vejledninger for 14

15 samtlige diagnosegrupper at sikre implementering af de kliniske retningslinjer / faglige vejledninger blandt fysioterapeuter og ergoterapeuter, der arbejder med genoptr ning i Randers Kommune. Den danske kvalitetsmodel stiller som krav, at der forefindes, kendes og anvendes kliniske retningslinjer og faglige vejledninger p diverse diagnosegrupper. Arbejdet med dette er i tr d med den fremtidige akkreditering, som opn s gennem Den Danske Kvalitetsmodel. Skabe gennemsigtighed og synliggłre kompetencer. Arbejdsgruppen n rer h b om at IKA (Individuel kompetence afklaring) fremover vil kunne bruges som redskab til at synliggłre og strukturere de faglige kompetencer p genoptr ningsomr det. Her og nu v lger man at etablere et Excell-regneark med oplysninger om terapeuternes kursuskompetencer samt generelle erfaring med genoptr ning. Rehabiliteringsenheden st r for at lave dette regneark. Det f rdige regneark vil skulle vedligeholdes i takt med at kompetence-niveauet blandt medarbejderne łges. Denne vedligeholdelse st r rehabiliteringsenheden for. Arbejdsgruppen ser ogs en mulighed i, at man opretter et slags forum p nettet for terapeuter i Randers Kommune. Dette online forum skal łge mulighederne for erfaringsudveksling og sparring i forbindelse med lłsningen af arbejdsopgaverne. Der arbejdes videre med denne idø. Faglig udvikling og tr ningsfaciliteter. Ud fra den struktur model der er valgt samt det frie valg, har udfordringen v ret at sikre hłjere kompetence niveau blandt terapeuterne for at kunne varetage de nye opgaver omkring genoptr ningen. I den forbindelse er der etableret et kursusudvalg som vurderer og arrangerer relevante kurser for terapeuterne mhp. at genoptr ningsopgaven lłses p et hłjt niveau. Ligeledes har udfordringen v ret at sikre en hłj standart af tr ningsudstyr p alle genoptr ningssteder i Randers kommune. Derfor er der indkłbt tr ningsudstyr til alle genoptr ningssteder i Randers kommune. Disse 2 tiltag tilgodeser ikke blot borgere med en genoptr ningsplan. Alle borgere som deltager i tr ning og aktiviteter f r gavn af terapeuternes łgede kompetenceniveau samt bedre tr ningsfaciliteter. Fokus p frav r og ferie Arbejdsgruppen henholder sig til en politisk beslutning om, at der ikke m lukkes for genoptr ning pga. sommerferie jvf. sundhedslovens 140. Erfaringerne indtil videre er, at der er f problemer p omr det, men at der kan forekomme pause i optaget af nye genoptr ningsplaner i lłbet af sommerferien. Fokus błr altid v re, at der ikke er borgere, som lider funktionstab pga. ferie. Arbejdsgruppen foresl r, at man undersłger mulighederne for, at man kan aflłse hinanden p tv rs af omr derne i forbindelse med tr ning i eget hjem. Det błr ogs undersłges, om man p sigt kan komme til at lave f lleshold p tv rs af omr derne. 15

16 Arbejdsgruppen indstiller at sommerferie-d kningen planl gges p enhedsmłderne i begyndelsen af ret, s man p den m de imłdekommer behovet for at hj lpe hinanden i ferieperioden. Der indstilles yderligere, at man tager de genoptr ningsplaner, der kommer op til 2 dage efter man meddeler visitationen, at man lukker for optaget af nye genoptr ningsplaner. Visitationen orienterer herefter borgerne om at de ikke kan v lge det center som har lukket, men kan v lge mellem de łvrige. Man kan lave konkrete aftaler om aflłsning/d kning omr derne imellem. En sidste mulighed er, at man bruger private udbydere. P den m de kan man leve op til kvalitetsstandarderne for Randers Kommune, som siger, at der hłjst m v re op til 14 dages ventetid p at genoptr ningen starter. Tilbuddet om privat genoptr ning kan dog kun tilbydes for fysioterapeutiske ydelser, da der endnu ikke findes private ergoterapeutiske tilbud. Som udgangspunkt defineres ventetid af kommunerne og regionen som den tid, der g r, fra borgeren udskrives fra hospital til genoptr ningsforlłbet starter. Hvis borgeren eksempelvis af hensyn til helingsprocessen skal vente f.eks. 5 uger, fłrend genoptr ningen m p begyndes, er de 5 uger ikke en del af ventetiden. Der er derfor ikke ventetid p genoptr ningen i Randers Kommune, idet der ogs er mulighed for genoptr ning hos privatpraktiserende fysioterapeuter. Dette koordineres af visitatoren og rehabiliteringslederen. Det organisatoriske tilhłrsforhold Skal det fortsat v re s dan, at medarbejderne i den centrale enhed er tilknyttet sundhedsafdelingen, mens medarbejderne i de decentrale enheder er tilknyttet omr delederen? Konklusion fra arbejdsgruppen: Medarbejderne i den centrale enhed vil fortsat v re tilknyttet sundhedsafdelingen ligesom medarbejderne i de decentrale enheder fortsat vil v re tilknyttet omr delederen. Da man i arbejdsgruppen łnsker at forts tte med den nuv rende strukturmodel (9 decentrale enheder og en central enhed) har man ogs valgt at bibeholde det organisatoriske tilhłrsforhold. Dette skyldes ogs de ovenfor n vnte fordele i forbindelse med ledelsesorganiseringen, hvor arbejdsgruppen blandt andet p peger, at der ligger gode muligheder for faglig sparring p tv rs af omr derne, da ledelsesgrupperne kommer fra hvert sit omr de. Det er ogs arbejdsgruppens opfattelse, at det udviklingspotentiale der kan ligge i, at lederne kommer fra hver sin kultur, ogs kommer til at g lde p samme m de for medarbejderne. Dette har, sammen med argumentet om, at genoptr ningsomr det som helhed bliver mere synligt ved at hłre delvist under sundhedsomr det, v ret hoved rsagen til, at arbejdsgruppen łnsker at bevare det organisatoriske tilhłrsforhold. Alt i alt finder arbejdsgruppen at det er et centralt argument i bevarelsen af det organisatoriske tilhłrsforhold, at man p den m de giver en samlet indsats omkring sundhedsfremme og genoptr ning i Randers Kommune 16

17 Dłgngenoptr ningspladser For łjeblikket har Randers kommune dłgnpladser til genoptr ning i Assentoft og Spentrup. Hvordan skal tilbuddet om dłgnpladser til genoptr ning skal v re fremover b de hvad ang r antal og geografisk placering. Dette punkt skal tillige ses i sammenh ng med arbejdsgruppen vedr. kommunens aflastnings-/ korttidspladser. Konklusion fra arbejdsgruppen: Arbejdsgruppen henholder sig til at der ligger en rapport og at afgłrelsen er truffet. Visitation Som n vnt er det for łjeblikket kommunens centrale visitationsenhed, der visiterer til genoptr ning. Skal det fortsat v re det eller skal opgaven lłses p andre m der? Konklusion fra arbejdsgruppen: Kommunens centrale visitationsenhed skal fortsat visitere til genoptr ning indenfor sundhedslovens 140. Visitationen best r af 2 centralt placerede medarbejdere, som hver dag modtager alle genoptr ningsplaner fra hospitalerne. De tager derefter kontakt til borgeren for at hłre hvor de łnsker at genoptr ne. Nogle gange vil genoptr ningsstedet v re besluttet p forh nd. Der kommer ca sager om dagen. Borgerne bliver informeret om de muligheder der er for genoptr ning i deres n romr de samt om de tilbud der ligger i sundhedscentret. Arbejdsgruppen ser det som en stor fordel, at der med den nuv rende model er en hłj grad af objektivitet i forhold til hvor borgeren vil tr ne. Ydermere er det en fordel, at der kun er en indgang til genoptr ningsomr det i Randers Kommune hvad enten det drejer sig om hospitaler, borgere eller andre kommuner. Det giver en tryghed ude i omr derne, at tingene fungerer, da der sidder kvalificeret personale, som b de kender visitationsopgaven og genoptr ningsomr det. Arbejdsgruppen indstiller, at der fremover skal v re opm rksomhed p, at centrene s vidt muligt undg r at stoppe for optaget af genoptr ningsplaner, idet det skaber en d rlig service overfor borgeren. Der błr indfłres et varsel p 2 dage fra man beslutter at stoppe for optaget af genoptr ningsplaner, til stoppet tr der i kraft. Det giver visitationen tid til at f overblik over den łvrige kapacitet p hele genoptr ningsomr det, og man undg r, at borgere bliver sendt forg ves. Det er arbejdsgruppen opfattelse, at problemet med stop for optaget af genoptr nignsplaner er begr nset, hvorfor det ikke er et opprioriteret opm rksomhedspunkt. Igennem de seneste 2 r har 6 17

18 centre stoppet for optag af genoptr ningsplaner i samlet 2 uger hver. Arbejdsgruppens kommentarer til den nuv rende ordning: Den nuv rende ordning fungerer godt, is r efter de digitale planer er indfłrt. Arbejdsgruppen ser ingen grund til at ndre p den nuv rende struktur, hvor det er kommunens centrale visitationsenhed, som visiterer til genoptr ning, da det er en stor fordel, at opgaven er samlet p f centrale personer og at der p denne m de kun er en indgang til genoptr ningsomr det i Randers Kommune. Et stadigt fokus p kommunikation mellem genoptr ningsstederne og visitationen er vigtigt, ligesom der fortsat skal arbejdes for en udvikling af samarbejdet og m de man lłser opgaverne p. Transport Da der tidligere ikke har v ret f lles retningslinjer omkring transport indstiller arbejdsgruppen at der ved kłrsel til og fra genoptr ning efter sundhedslovens 140, skal der v re brugerbetaling p 10 kr. pr. vej. Det g lder b de for de 9 omr der og den centrale enhed. Borgeren kan evt. betale for den ekstra udgift der kan v re i forhold til at v lge et omr decenter, som ligger l ngere v k. Centrene bestiller kłrsel vha. den eksisterende ordning for dagcenterkłrsel og samler alle kłrselsudgifterne, s der efter endt genoptr ning kommer en samlet regning til borgeren. Tilknytning af diverse projekter. Randers kommune er for łjeblikket sammen med 3 andre kommuner med i et kr ftrehabiliteringsprojekt. Herudover har kommunen iv rksat sit eget tilbud til borgere med KOL. Hvorledes skal disse og mulige andre projekter inden for andre omr der tilkobles til den łvrige indsats inden for genoptr ningsomr det? Det er arbejdsgruppens indstilling, at man ud fra en stillingtagen fra projekt til projekt, afgłr hvor stor en grad af samarbejde der skal v re. Det skal dog v re s dan, at der s vidt muligt etableres samarbejde med alle relevante projekter. Hjerterehabilitering Borgere i Randers Kommune som har en hjerte-karlidelse, kan deltage i et rehabiliteringsforlłb p Randers Sundhedscenter. Form let er, at borgerne opn r en varig livsstils ndring og dermed en bedre prognose. Form let er ogs, at flytte patientens fokus fra hjertesygdom til hjertesundhed. Rehabiliteringsforlłbet best r af et obligatorisk modul som er fysisk aktivitet og fem valgfrie moduler som er kost, rygestop, sundhedsprofilsamtale, seksualvejledning og afsp nding. 18

19 Det obligatoriske modul, fysisk aktivitet, str kker sig over 8 uger, hvor man de to fłrste uger af forlłbet młdes to gange ugentligt. Herefter tr ner borgeren selv i 6 uger. De fłrste 2 uger indeholder 2 gange 1 times undervisning ved en sygeplejerske. De valgfrie moduler afvikles uafh ngigt af fysisk aktivitet. Det er muligt for borgerens gtef lle at deltage i de valgfrie moduler. KOL-Rehabilitering Borgere i Randers Kommune der har diagnosen kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) i let til moderat grad kan deltage i et rehabiliteringsforlłb p Randers Sundhedscenter. Form let er, p et tidligt tidspunkt, at łge borgerens viden om KOL og mestring af sygdommen, samt łge deres fysiske funktionsniveau og egenomsorg. Forlłbet vil str kke sig over 8 uger, hvor man młdes 2 gange om ugen. Indholdet er en times fysisk tr ning efterfulgt af en times undervisning. Undervisningen varetages af fysioterapeuter, ergoterapeut, l ge, sygeplejerske, di tist. KOL-rehabiliteringsforlłbet er udarbejdet efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger til KOLrehabilitering. Kr ftrehabilitering Kr ftrehabiliteringsforlłbet i Randers Sundhedscenter henvender sig til borgere i Randers kommune, der har kr ft eller har haft kr ft inden for det sidste r. Borgere, der er i behandling, kan ogs deltage i et rehabiliteringsforlłbet. M let med rehabiliteringsforlłbet er: at styrke borgerens fysiske tilstand, s deltageren oplever, hvor meget kroppen fysisk kan magte trods kr ftsygdommen. at give borgeren viden, stłtte og handlemuligheder til at forts tte tilv relsen p den bedst mulige m de med de forandringer, som sygdommen eventuelt har medfłrt. Forlłbet vil str kke sig over 14 uger, hvor man de fłrste 6 uger młdes 2 gange om ugen under instruktion af fysioterapeut. I den periode vil der v re en kombination af tr ning og information ved fx Kr ftens Bek mpelse, psykolog og di tist. De sidste 8 uger er selvtr ning efter instrueret program, og hele forlłbet afsluttes med en f lles evaluering. Rygr dgivning Form l Form let med Rygr dgivningen er, at tilbyde Randers borgere med lumbale problemer et overordnet indblik i hvordan de kan begr nse deres l nderyggener og dermed f redskaber til at klare dagligdag og arbejde lettere p trods af deres gener. 19

20 Der er fokus p at videregive evidensbaseret viden p omr det. Undervisningsmaterialet er sammensat med inspiration fra Rygforskningscentret p Rygcenter Fyn, Discusambulatoriet p Regionshospitalet Aalborg, Center for Bev geapparatslidelser p Regionshospitalet Silkeborg. M lgruppe Borgere i Randers Kommune med Low Back Pain af en varighed p 4 12 uger. Virksomheder kan ogs henvende sig og f et mobilt rygr dgivningstilbud. Indhold Ryggens anatomi og biomekanik, holdningskorrektion, ergonomi, hensigtsm ssige łvelser til ryggen. Information om hvilken p virkning rygning og overv gt har p l nderygbesv r. Tilbud og visitering til gratis rygestop og gratis kostvejledning i Sundhedscentret. Varighed / Tidspunkt Rygr dgivningen til borgere med ondt i ryggen er af to timers varighed og foreg r i Sundhedscentret den fłrste torsdag i hver m ned gennem 2009 fra kl Rygr dgivningen til ansatte p virksomheder foreg r p de p g ldende virksomheder og er ligeledes af to timers varighed. BTP-undersłgelse (lavet af BDO Kommunernes Revision i november 2008) Endelig skal der i forbindelse med arbejdsgruppens arbejde foretages en registrering af personalets tidsforbrug inden for genoptr ningsomr det b de i den centrale enhed og i de decentrale enheder opdelt p bl.a ATA-tid og tidsforbrug til andre opgaver. BDO Kommunernes Revision har i lłbet af november 2008 foretaget en BTP m ling af genoptr ningsomr det i Randers Kommune. Der er m lt p b de vedligeholdelses tr ning og genoptr ning (efter servicelovens 86 og sundhedslovens 140). Selve m lingen forlłb over 10 arbejdsdage, men den obligatoriske testperiode forlłb med s stor planm ssighed, at de tre test dage er medregnet i det samlede resultat. I alt bygger resultatet alts p registreringer fra i alt 13 arbejdsdag, hvor alle medarbejdere med opgaver omkring genoptr ning, vedligeholdende tr ning, aktiviteter samt rehabiliteringsprojekter i Sundhedscentret deltog. Registreringen omfatter de fremmłdte medarbejderes tidsregistrering. Medarbejdere som var frav rende pga. ferie, sygdom, afspadsering mv. er ikke registrerede. Rapporten fra BDO er vedlagt denne rapport som bilag. M lingens samlede resultater i omr derne og rehabiliteringsenheden er: Direkte brugertid 45,4 % Indirekte brugertid 28,2 % Kvalifikationstid 26,4 % 20

21 Der foreligger ikke nogen tidligere BTP-m linger under den nuv rende struktur for genoptr ningsomr det i Randers kommune, men holdt op overfor tidligere m linger i den gamle Randers Kommune (fłr 1. januar 2007) hvor den direkte brugertid var p 38 %, viser det nye resultat en markant fremgang. Alt i alt bruger medarbejderne i genoptr ningsomr det i Randers Kommune omkring 75 % af deres arbejdstid p brugerrelaterede opgaver (direkte og indirekte brugertid). Som perspektiv p BTP ens resultat kan man se p KL s analyse af genoptr ningsomr det i Horsens Kommune (vedlagt som bilag). Her anbefaler KL, at man sigter p at komme op p en BTP p 35 %. Et m l Randers Kommune ligger over. Fordelt p faggrupper ser resultatet ud p fłlgende m de: Fysioterapeuter Ergoterapeuter Aktivitetsmedarbejdere Samlet Direkte brugertid 42,5 % 25,5 % 60,1 % 45,4 % Indirekte brugertid 30,2 % 39,7 % 19,2 % 28,2 % Kvalifikationstid 27,3 % 34,8 % 20,7 % 26,4 % V lger man at se isoleret p genoptr ning efter sundhedslovens 140, kommer den procentvise fordeling af den direkte brugertid til at se s ledes ud Direkte brugertid efter sundhedslovens 140 i forhold til den samlede direkte brugertid. Fysioterapeuter Ergoterapeuter Aktivitetsmedarbejdere 54,3 % 16,8 % 0,8 % Generelle bem rkninger til tallene Sammenligning af faggrupper Resultatet viser, at terapeuternes koordinerende og planl ggende opgaver sl r igennem p brugertiden i forhold til aktivitetsmedarbejderne, som har en langt hłjere direkte brugertid. En stor del af is r ergoterapeuternes arbejdstid bruges p instruktion og vejledning af plejepersonale i forbindelse med eks. hj lpemidler. Dette arbejde kr ver forberedelsestid og planl gning samt opkvalificering i forbindelse med nye hj lpemidler og teknikker. Det er derfor sv rt at sammenligne de forskellige faggrupper, da det let kan blive som at sammenligne bler med p rer. Aflysninger i testperioden Det er for arbejdsgruppen v sentligt at p pege, at der ved aflysninger af genoptr ning er registreret det arbejde, som terapeuterne har lavet i stedet for. Dette har som oftest den indflydelse, at den direkte brugertid bliver mindre. Ved aflysning eller udeblivelse fra genoptr ning opkr ves der ikke noget gebyr, som eks. de private udbydere kr ver. Dette kan ogs betyde noget for antallet af aflysninger og udeblivelser. Alene i sundhedscentret havde man 30 aflysninger i lłbet af m lingens 10 dage, hvilket svarer til 1350 minutter. Krav om dokumentation 21

22 Dokumentation fylder meget i arbejdstiden, da b de byr d og den generelle lovgivning har stillet s rlige krav til dette. Efter deltagelse i kurset God sagsbehandling er det terapeuternes opfattelse, at der kommer flere dokumentationsopgaver i fremtiden. Arbejdsgruppen p peger, at det ved en forłget m ngde af dokumentationsarbejde, kan blive sv rt at forłge den direkte brugertid. Forvaltningen igangs tter i for ret 2009 en undersłgelse af omfanget af dokumentation p hele forvaltningens omr de, for at klarl gge, om der kan rationaliseres p dette omr de. Omfanget af dokumentationsopgaverne er ogs medvirkende til, at det er sv rt at sammenligne faggrupperne. Forskellen til de private udbydere Der foreligger ikke p nuv rende tidspunkt en lignende undersłgelse, som d kker de private udbydere i Randers Kommune. Det er dog forventeligt, at de private udbydere vil have en hłjere direkte brugertid end de kommunale genoptr ningssteder. Dette har flere rsager, hvoraf arbejdsgruppen fremh ver, at de kommunale genoptr ningssteder generelt arbejder med flere komplekse sager end de private. Her er det is r sager med kronikere, psykisk syge og torturofre med tolk, som kommunen selv v lger at varetage. Det er normal praksis, at man fra kommunens side kun sender de lette sager videre til de private udbydere, da de komplekse sager lłses bedre hos kommunen pga. muligheden for at arbejde med helheder og koordinere p tv rs af forvaltningerne. Herudover kommer dokumentationsopgaverne samt det faktum, at de private klinikker opkr ver et udeblivelsesgebyr, hvilket sandsynligvis betyder, at de har langt f rre aflysninger. Arbejdsgruppen głr opm rksom p, at der under młder i tidsregistreringsskemaet ogs er indregnet frokostpause, hvorfor dette tal kan virke meget hłjt Perspektiv og fremtiden Som n vnt andre steder i denne rapport har KL foretaget en lignende analyse af genoptr ningsomr det i Horsens Kommune. Analysen, som er vedlagt som bilag, viser, at der er visse sammenfaldende problemstillinger imellem Horsens og Randers. Eksempelvis er der begge steder opm rksomhed p omfanget af administrativt arbejde, som terapeuterne udfłrer samt p selve dokumentationsopgaven. Det er kommunens opgave og styrke, at fokusere p det tv rfaglige og den generelle sammenh ng i tilbuddene til borgerne. Dette kan bevirke, at man med de forskelligartede opgaver s som APV, undervisning af plejepersonale, vedligeholdelsestr ning, hj lpemiddelvurdering mv. m ske ikke kan n en lige s hłj BTP, som man vil kunne n p et hospital eller i en privat klinik, hvor opgaven udelukkende er fokuseret p genoptr ning. I Randers Kommune har man ydermere et łget fokus p n rhed og frit-valg, hvilket skaber sammenh ng for borgeren, men ikke nłdvendigvis en hłjere BTP. I KL s analyse af Horsens Kommunes genoptr ningsomr de anfłres det ogs, at man endnu ikke er kommet s rligt langt v k fra en stor oml gning i forbindelse med kommunalreformen i 2007, og at man derfor muligvis har en periodisk forłget młdefrekvens, som fłlge af behovet for koordinering mellem omr derne og enhederne. Dette har man i Randers Kommune ikke haft mulighed for at undersłge n rmere og arbejdsgruppen har derfor ikke kunne kvalificere om dette ogs g lder for Randers kommune. Det er arbejdsgruppens holdning, at resultatet af BTP-m lingen skal bruges i omr derne og i 22

23 rehabiliteringsenheden, for at s tte fokus p de omr der, hvor man har mulighed for at głre det bedre, og p sigt skabe hłjere BTP. Der er ogs fra arbejdsgruppens side fokus p, at de enkelte genoptr ningssteder kan l re noget af hinanden i forhold til praktiske lłsninger i hverdagen. Arbejdsgruppen łnsker, at der fremover kommer fokus p den direkte brugertid set i forhold til dokumentationskravene. Kan der ligge arbejdsopgaver omkring dokumentation, som er v sentlige og som derfor ikke kan tilsides ttes i m let om at n en hłjere direkte brugertid? Ud fra diskussioner om BTP-undersłgelsens resultat har arbejdsgruppen frembragt nedenst ende katalog over idøer til forłgelse af den samlede brugertid. IdØ-katalog til forłgelse af den samlede brugertid Dokumentationsopgaven I forhold til arbejdet med hj lpemidler og bolig ndringer, kan terapeuterne godt i hłjere grad sidde sammen med borgeren, n r man dokumenterer og registrerer disse ndringer. ATA tiden kan łges, ved at en stłrre del af sagsbehandlingen foreg r direkte sammen med borgeren evt. p b rbar PC. Dette vil ogs have den effekt, at man kan undg dobbeltarbejde, da der vil kunne laves notater ude hos/sammen med borgeren, som efterfłlgende noteres ind i VITAE, n r terapeuten kommer retur til kontoret. Uddannelsen i God sagsbehandling, vil ligeledes have en gavnlig effekt for de terapeuter, som har taget uddannelsen. Flere terapeuter oplever herefter en łget og mere effektiv struktur i arbejdet omkring sagsbehandling. Der błr ogs v re et łget fokus p den nemme og hurtige dokumentation, forst et p den m de at man kun dokumenterer, s fremt der er sket ndringer i borgerens m l. Sagsbehandling i forbindelse med hj lpemidler. Brugen af VITAE i forbindelse med is r hj lpemidler, kunne głres mere brugervenlig f.eks. ved at l gge foto af alle hj lpemidler ind i programmet. Dette vil mindske tidsforbruget for terapeuten. Terapeuten skal i dag koble sig ind og ud af to forskellige programmer, hvilket er uhensigtsm ssigt samt at det ikke her er muligt at se hvilke produkter, der er indkłbsaftaler p. Hj lpemiddelhuset har en procedure om, at plejepersonale eller ergoterapeut skal udfylde en returseddel med HMI nr. og borgerdata. Hvis sedlen ikke er korrekt udfyldt tages hj lpemidler ikke retur. Denne opgave bruger terapeuterne en del tid p hver uge. Det kan v re interessant at undersłge, om denne procedure kan głres mindre tidskr vende, da alle hj lpemidler har et unikt stegkode og HMI nummer og dermed let kan spores til borgeren. Det błr ligeledes undersłges, om man kan flytte opgaver fra terapeuter til hj lpemiddelvisitatorer f.eks. vedr. komfortkłrestole, hvor omr dets terapeuter alligevel ikke har bevillingskompetencen og hvor de skal samarbejde med visitatorer og Hj lpemiddelhuset, kłre til hj lpemiddelhus efter emner til kłrestolen mv. Arbejdsgruppen foresl r, at man lader kompetencen styre hvem der lłser opgaven. 23

24 Enten skal visitationen lłse hele opgaven eller s skal terapeuterne have kompetncen. M ls tningssamtale med brugeren: N r man s tter m l sammen med borgeren, kan man p nogle centre godt sidde ved en computer samtidig. Dette er dog p nuv rende tidspunkt ikke muligt p alle centre. Arbejdsgruppen foresl r, at man fremover undersłger, om man kan t nke l ring ind mellem omr der p dette felt. Młdevirksomhed og kurser: Arbejdsgruppen łnsker, at man tilstr ber, at alle terapeuter, der sagsbehandler, tilbydes uddannelsen God sagsbehandling. get fokus p hvilke młder og kurser der er behov for (internt og eksternt), hvor ofte man holder młder samt ser p l ngden af młder. Det skal i denne forbindelse understreges at en generel s nkning af kursusvirksomheden ikke er arbejdsgruppens anbefaling, men at man snarere słger at kvalificere og m lrette de kurser der skal fłlges. Det er i borgerens interesse, at terapeuterne har relevante efter- og videreuddannelser, for at kunne yde den bedst mulige behandling/tr ning. Kvalitets- og udviklingsterapeuten samt de foresl ede interessefora vil komme til at spille en v sentlig rolle i dette arbejde. Neds tte vejtid. Det błr tilstr bes at man i stedet for afl ggelse af hjemmebesłg, i hłjere grad sender brev med indkaldelse til borgere med genoptr ning efter sundhedslovens 140. Der bruges p nuv rende tidspunkt en del vejtid, is r i nogle omr decentre pga. den geografiske struktur Det kan dog v re nłdvendigt med et hjemmebesłg, hvor borgeren er konfus eller har andre diagnoser eller fysiske skavanker, som bevirker, at borgeren ikke er i stand til at oms tte en besked pr. brev eller telefon, og hvor hjemmeplejen ikke er til stede. Uddelegering af nłddepotet Det kan v re en fordel at uddelegere varetagelsen af nłddepotet p omr decentret til plejepersonalet, som rent faktisk bruger hj lpemidlerne fra nłddepotet. Denne opgave bruger terapeuterne p aktivitetscentrene en del tid p. APV Man błr undersłge om man kan flytte arbejdspladsvurdering ift. rengłring og pleje fra terapeuterne til pleje-personalegrupper, da plejepersonalet udfłrer dette arbejde. P denne m de vil man kunne frigłre tid til terapeuterne, som kan bruges p direkte brugertid og p terapeutisk arbejde. Ligeledes błr man overveje at lade plejepersonalet bestille de APV-hj lpemidler, som de har kompetencen til at bestille. 24