Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning Marianne Frank Hansen & Peter Stephensen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2011. Marianne Frank Hansen & Peter Stephensen"

Transkript

1 Danmarks fremidige beflkning Beflkningsfremskrivning 2011 Marianne Frank Hansen & Peer Sephensen

2 Side 2 af 116 Indhldsfregnelse 1 Indledning Opbygningen af beflkningsmdellen Viale begivenheder Dødsfald Esimain af dødelighed Fødsler Esimain af ferilie Immigrain Emigrain Nauralisering Beflkningsfremskrivningsmdellen Beflkningen frdel på alder, køn g prindelse Besemmelse af risikgrupper g viale begivenheder De generelle ilfælde Nyføde Idenisk dødelighed på værs af prindelse Fødsler g ferilie Nyfødes frdeling på køn g prindelse Eksgene paramere i fremskrivningsmdellen Daagrundlage fr fremskrivningsmdellen Dødelighedsdaa Rapprering af resleveid Dødelighed g frvene leveid Lee-Carer meden Esimain af Lee-Carer mdellen Krrekiner af fremskrivningsmeden Bell s mede sam mdifikain heraf Udglaning af dødeligheder fr frskellige aldre i fremskrivningen Valg af daaperide Esimainsresulaer Knsrukin af dødshyppigheder fr de ældse ældre... 45

3 Side 3 af Esimain g fremskrivning af dødsfald inden fr de førse 10 levedage Resulaer af fremskrivningen Udviklingen i dødeligheden fr de enkele aldersgrupper Definiin af resleveid Sædvanlig fremgangsmåde fr beregning af resleveid i dødelighedsavler Alernaiv beregning af resleveid Inuiiv frmulering af resleveid Resleveidsudviklingen fr mænd Resleveidsudviklingen fr kvinder Fremidig udvikling i den aldersbeingede resleveid Fremidig udvikling i middelleveiden Fremidig udvikling i resleveiden fr 60-årige Sammenfaning af resulaer m resleveidssigning Fødsler g Ferilie Hisrisk udvikling i fødsler g ferilie Fremskrivning af aldersbeingede ferilieskviener Esimain af den aldersbeingede ferilie fr de sre grupper Besemmelse af ferilieskviener fr de øvrige beflkningsgrupper Knvergens af ferilie på lang sig Faslæggelse af de langsigede feriliesniveau Fremskrivningsresulaer Udviklingen i den aldersbeingede ferilie Nyfødes frdeling på prindelsesgrupper Indvandring, udvandring g sasbrgerskab Lvgivning med beydning fr indvandringen Udviklingen i indvandringen Fremskrivning af indvandringen Førsegangsindvandring indvandrere uden dansk sasbrgerskab Genindvandring Udvandring... 91

4 Side 4 af Sasbrgerskabsskif Resulaer Udviklingen i den samlede beflkning Indvandring g udvandring Beflkningsgrupperne Aldersfrdeling Sammenligning med Beflkningsfremskrivning Udviklingen i den samlede beflkning Fødsler g ferilie Dødsfald g middelleveid Vandringer Udvikling i frsørger- g ældrekve Referencer

5 Side 5 af 116 Frrd 4. maj 2011 udsendes den anden samrdnede landsdækkende beflkningsfremskrivning mellem Danmarks Saisik (DST) g DREAM. Frskellen mellem sidse g dee års fremskrivning er primær frklare af ilføjelsen af e ny hisrisk år, ide pdaeringen grundlæggende er basere på samme mediske ilgang sm anvend il 2010-fremskrivningen. I nærværende publikain beskrives de daamæssige g mdelekniske grundlag fr fremskrivningen sam de væsenligse resulaer. Udgangspunke fr fremskrivningen er den regisrerede beflkningsudvikling frem il prim Beflkningsudviklingen er i verenssemmelse med idligere år fremskreve indil år De skal undersreges, a usikkerheden på beflkningsfremskrivningen er hasig vksende i fremskrivningens længde. Ide der således er knye en beragelig usikkerhed il især de langsigede skøn, skal resulae førs g fremmes frlkes sm en illusrain af beflkningsudviklingen g dens sammensæning fr de anvende sæ anagelser. Frlkninger g synspunker udryk i nærværende publikain er DREAMs egne g ikke nødvendigvis sammenfaldende med Danmarks Saisiks.

6 Side 6 af Indledning Beflkningsfremskrivninger har fåe en sadig mere fremrædende placering ved faslæggelse af den øknmiske pliik g ved cenrale besluninger i f.eks. privae pensinsselskaber. Derfr er der gså i de senese år kmme mere fkus på de anvende meder g mdeller. DREAM har udarbejde beflkningsfremskrivninger siden 1999, g disse er løbende bleve dkumenere i frbindelse med beskrivelse af resulae af den akuelle fremskrivning. Gradvis er der ske en udbygning af de anvende meder. I 2010 udsende DREAM g Danmarks Saisik (DST) den førse samrdnede landsdækkende beflkningsfremskrivning. Frmåle med samrdningen var dels a eliminere den frvirring g manglende knsisens sm eksisensen af frskellige fremskrivninger hidil har give anledning il g dels på sig a skabe e gunsig miljø fr videreudvikling af meder il faslæggelse af demgrafiske begivenheder g de bagvedliggende daagrundlag. Udfærdigelsen af den førse fælles fremskrivning var primær fundere i de meder, der hidil har være anvend af DREAM, mens daagrundlage pimeredes gennem udræk fra PersnSaisikDaabasen (PSD) levere fra DST. Relaiv il DREAMs idligere fremskrivninger var den mes cenrale ændring i frbindelse med samrdningen være e skif i valg af prindelsesfrdeling. Dee skif var nødvendig fr ilpasning il DSTs reginale fremskrivning g øvrig saisik, der er fundere i en pdeling af beflkningen i fem grupper besående af persner af dansk prindelse, indvandrere fra veslige/ikke-veslige lande sam eferkmmere fra veslige/ikke-veslige lande. Tidligere har DREAM anvend en pdeling på mere-/ g mindre udviklede lande følgende FNs definiiner 1. Frmåle med denne publikain er a dkumenere de anvende meder i DREAMs beflkningsfremskrivningsmdel g de daagrundlag, der danner udgangspunk fr mdellen. Mdellens grundlæggende srukur, der præseneres i kapiel 2, er med undagelse af en mindre krrekin uændre relaiv il sidse år. Daagrundlage sammer sm sidse år fra e udræk fra, PersnSaisikDaabasen, hvilke indebærer, a hisrisk daa er revidere i de mfang, der er indløbe nye plysninger il daabasen siden sidse år. I publikainen præseneres endvidere resulaerne af åres fremskrivning g endelig sammenlignes dee års fremskrivning med fremskrivningen fra 2010 g frskellene dekmpneres i effeker hidrørende de respekive demgrafiske bevægelser. Dkumenainen er rganisere på følgende måde: I dee kapiel gives de førse verblik ver mdellen. I kapiel 2 psilles den anvende 1 hp://esa.un.rg/unpp/definiin.hml Veslige lande mfaer alle 27 EU-lande sam Andrra, Island, Liechensein, Mnac, Nrge, San Marin, Schweiz, Vaikansaen, Canada, USA, Ausralien g New Zealand. Alle øvrige lande udgør gruppen ikke-veslige lande.

7 beflkningsfremskrivningsmdel g der redegøres fr dimensinalieen sam de eksgene variable, der faslægges ved esimain basere på den hisriske udvikling. I kapiel 3 præseneres de anvende daakilder g cenrale demgrafiske begreber defineres. Afsni 4 mfaer en beskrivelse af udviklingen af dødeligheden i Danmark gennem de senese århundrede g af Lee-Carer meden, der i mdificere frm anvendes il esimain af den fremidige udvikling i dødeligheder g dermed den aldersbeingede resleveid. Endvidere rummer kapile en beskrivelse af frskellige indbyrdes knsisene ilgange il beregning af frvene leveid. Tilsvarende indehlder kapiel 5 en beskrivelse af udviklingen i analle af fødsler g i ferilieen gennem de senese århundrede g på denne baggrund præseneres fremskrivningen af den samlede ferilie. Fremskrivningen er basere på en anvendelse af Cubic Spline Smhing eknikken, sm ligeledes beskrives i kapile. Kapiel 6 mfaer en gennemgang af den hisriske udvikling i indvandringen g de vigigse heril knyede pliikilag. Yderligere beskrives den anvende ilgang il fremskrivning af henhldsvis indvandring, udvandring g sasbrgerskabsskife. Kapiel 7 præsenerer resulaerne af den samlede beflkningsfremskrivning, mens fremskrivningen endelig sammenlignes med den frrige i kapiel 8. Side 7 af 116

8 Regnskabsmdel Side 8 af Opbygningen af beflkningsmdellen Overrdne besår en beflkningsmdel af e sæ ligninger, der hlder regnskab med udviklingen i beflkningen fra år il år. Demgrafiske regnskabsmdeller blev førse gang benye af Edwin Cannan ( ) il a lave beflkningsfremskrivninger fr England g Wales, mens amerikaneren Pascal K. Whelpn i e anal arikler fra mkring 2. verdenskrig psillede en samle mede il beflkningsfremskrivning, jf. Alh g Spencer (2005). Siden 1963 har Danmarks Saisik prducere beflkningsfremskrivninger, der ligeledes er basere på en regnskabsmdel fr beflkningen, jf. Danmarks Saisik (1978). Således har samrdningen af fremskrivningerne mellem DREAM g DST alså heller ikke medfør væsenlige ændringer af den anvende grundmdel se fra DSTs synspunk. Den grundlæggende mede bag demgrafiske regnskabsmdeller besår i, a en given udgangsbeflkning pdeles på e anal undergrupper (f.eks. køn, alder g prindelse), der fremskrives é år ad gangen på baggrund af viale demgrafiske begivenheder: fødsler, dødsfald, indvandring, udvandring g nauralisering/sasbrgerskabsskife. Figur 1 viser pbygningen af DREAMs mdel il beflkningsfremskrivning. Figur 1. En mdel il beflkningsfremskrivning er sammensa af en række delmdeller fr de viale begivenheder, g regnskabsmdellen hlder regnskab med udviklingen i beflkningen på baggrund af udviklingen i de enkele viale begivenheder. Mdel il beflkningsfremskrivning Mdel fr viale begivenheder Mdel fr Dødelighed Mdel fr Ferilie Mdel fr Immigrain Mdel fr Emigrain Mdel fr Nauralisering De hel cenrale i enhver beflkningsfremskrivning er den fremidige udvikling i ferilie, dødelighed, indvandring, udvandring g nauralisering. I de følgende gennemgås de anagelser g meder, der benyes i beflkningsfremskrivningen.

9 Side 9 af Viale begivenheder Regnskabsmdellen fr beflkningen hlder syr på ændringer i primbeflkningen mellem år. Mekanismerne, der angiver udviklingen af Danmarks beflkning er relaiv få. Beflkningen vkser på grund af fødsler g indvandring g frmindskes på grund af dødsfald g udvandring, mens sammensæningen af beflkningen på prindelsesgrupper ændres gennem nauralisering, dvs. pnåelse af dansk sasbrgerskab Dødsfald Analle af døde e give år i fremskrivningen pnås ved a muliplicere fremskrevne køns- g aldersfrdele dødshyppigheder med analle af persner, der er ekspnere fr dødsrisik. Der anages således ideniske dødshyppigheder på værs af prindelse. Anagelsen skal ilskrives, a der bland eferkmmere på nuværende idspunk er relaiv få persner i de ældre aldersgrupper, hvr dødeligheden er højs. Esimainsgrundlage er således fr ynd il udarbejdelse af en fremskrivning af dødelighed fr hver enkel prindelsesgruppe. Fr indvandrere er daamaeriale dg ved a pnå en æhed, der refærdiggør rimeligheden i inden fr nærmese fremid a undersøge muligheden fr særskil fremskrivning fr disse beflkningsgrupper. Således viser en deskripiv analyse sammenlignende dødeligheden fr persner med dansk prindelse g indvandrere fr periden viser, a indvandrere fra både veslige g ikke-veslige lande i sr se alle aldersgrupper har en lavere dødelighed end persner af dansk prindelse 2. Sm indfør i 2010-fremskrivningen skelnes desuden mellem spædbørnsdødelighed indrædende hhv. de førse 10 dage efer fødslen g den reserende del af førse leveår. Ide dødssandsynligheden bland 0-årige er speciel høj kr id efer fødslen g 0-årige indvandrere primær kmmer il lande efer denne peride, pnås ved denne differeniering en mere realisisk vurdering af dødsfald bland indvandrede spædbørn. Ved kun a berage en enkelsående dødelighed bland 0-årige, vil der grunde de høje bidrag fra hel nyføde al ande være endens il a vervurdere dødsfald bland indvandrede spædbørn Esimain af dødelighed Fr given alder g køn er dødeligheden i en given peride definere sm analle af dødsfald dividere med analle af persner, der er udsa fr dødsrisik. Til esimain af fremidige dødeligheder benyes en mdificere versin af Lee- Carer meden, der er en eksraplaiv basere mede, jf. Lee & Carer (1992a, 1992b). Den grundlæggende anagelse i Lee-Carer meden er, a den fremidige udvikling i en given aldersbeinge dødelighed kan beskrives ud fra den hisriske udvikling i de aldersbeingede dødeligheder. Fr a reducere 2 Danmarks Saisik (2010a): Tabel 1.21.

10 Side 10 af 116 dimensinen af prbleme anages de, a der er en beydelig regularie i udviklingen af de aldersspecifikke dødeligheder, således a de kan beskrives af re elemener: En aldersspecifik del, der er uafhængig af idspunke, e mraliesindeks, der er e idsafhængig mål fr den samlede dødelighedsudvikling g en idsuafhængig aldersprfil, der væger gennemslage af udviklingen i mraliesindekse på dødeligheden i de enkele aldersklasser. Meden indebærer, a frhlde mellem væksraerne i dødeligheden fr frskellige aldersgrupper er knsan. Den fremidige udvikling i dødelighederne besemmes alene af udviklingen i mraliesindekse, der esimeres ved sandardmeder fra idsrækkeanalyse, jf. f.eks. Chafield (2004). Til esimain af dødeligheder anvendes il 2011-fremskrivningen daa fra periden I kapiel 4 vil den anvende Lee-Carer mede sam meden il eksraplain af dødeligheder fr nyføde blive gennemgåe Fødsler De samlede anal fødsler findes sm summen af børn fød af mødre i de enkele beflkningsgrupper. Nyfødes prindelsesgruppe afhænger, sm følge af definiinerne af prindelsesgrupperne, både af faderens g mderens prindelse. Der knsrueres på basis af de hisriske erfaringer gennem de sidse 3 år ( i 2011-fremskrivningen) en sandsynlighedsfrdeling fr barnes prindelse give mderens. Denne frdeling anvendes i fremskrivningen il a frdele børnene på prindelsesgrupper. I afsni beskrives meden il a ildele børn prindelse på baggrund af mderens prindelse. Fødslerne i en given beflkningsgruppe kan beregnes sm den aldersbeingede ferilie muliplicere med kvinder i den givne beflkningsgruppe g med den givne alder. Fødsler pdeles på køn ved a anage, a en knsan andel af alle nyføde er drenge. Andelen af drengebørn beregnes sm gennemsnie ver hele daaperiden Esimain af ferilie Den aldersfrdele ferilie er definere sm analle af fødsler bland mødre med en given alder dividere med analle af penielle mødre, dvs. kvinder i den pågældende aldersklasse. Fremskrivningen af ferilie freages ved a fremskrive den aldersbeingede ferilie fr hver prindelsesgruppe. I mdsæning il esimainen af dødeligheder esimeres den enkele aldersgruppes ferilie uafhængig af den samlede ferilie g vil derfr gså være uafhængig af de øvrige aldersgruppers ferilie. Udviklingen i den samlede ferilie i fremskrivningen fremkmmer således sm en sum af udviklingen i de enkele aldersgruppers ferilie. Der er hisrisk se sørre udsving i ferilie end i dødelighed, hvrfr udviklingen på kr sig besemmes på baggrund af den nuværende rend i ferilieen, mens ferilieen på lang sig knvergerer md e

11 Side 11 af 116 eksgen ligevægsniveau. På kr sig kan der således være sr frskel i udviklingen i ferilie fr beflkningsfremskrivninger med frskellig basisår. De er udelukkende fr de re sørse beflkningsgrupper, a der er e ilsrækkelig anal bservainer il a kunne esimere den aldersbeingede ferilie med e-års aldersrin. De re grupper er: Persner med dansk prindelse, indvandrere fra ikke-veslige lande uden dansk sasbrgerskab g indvandrere fra veslige lande uden dansk sasbrgerskab. Fr disse grupper uddrages fr hver alder mellem 15 g 49 år renden af den hisriske udvikling i ferilieen g den aldersbeingede ferilie fremskrives derefer ved hjælp af disse rends. Trenden i den aldersbeingede ferilie udledes ved anvendelse af en mede benævn Cubic Spline Smhing (CSS), se Hyndman, King g Billah (2002). Der esimeres il 2011-fremskrivningen på baggrund af daa fra periden Meden medfører en udglae knvergens md e ligevægsniveau definere på baggrund af den hisriske udvikling. I afsni 5.3 gennemgås Cubic Spline Smhing meden il esimain af ferilie. De reserende beflkningsgrupper er små. De er prblemaisk a fremskrive ferilieen fr disse beflkningsgrupper af grunde. Fr de førse medfører gruppernes sørrelse en beydelig saisisk usikkerhed. Fr de ande er de kvindelige medlemmer af eferkmmergrupperne hvedsagelig under 25 år, hvilke beyder, a de er særdeles vanskelig a skønne ver den aldersbeingede ferilie fr den ældse halvdel af den fødedygige alder på grund af manglende daa. Fremskrivningen knsrueres derfr ved a sammenligne den aldersbeingede feriliesprfil fr hver enkel af de små beflkningsgrupper med den ilsvarende aldersbeingede feriliesprfil fr de re sre grupper. Ved hjælp af lineær regressinsanalyse på bservainer fr de senese 5 år esimeres de små beflkningsgruppers aldersbeingede ferilie sm e veje gennemsni af de re sre gruppers aldersbeingede ferilie. Herefer fremskrives den aldersbeingede ferilie fr de små beflkningsgrupper på grundlag af fremskrivningerne af de re sre gruppers aldersbeingede ferilie. I afsni 5.4 beskrives meden il esimain af ferilie fr de små beflkningsgrupper på baggrund af de re sre beflkningsgrupper. Når den krsigede udvikling i ferilieen er besem fr samlige beflkningsgrupper, besemmes knvergensen md langsigsudviklingen. Til dee benyes en Richardskurve, der i løbe af en given idsperide væger mellem den krsigede g den langsigede udvikling i ferilieen, hvr sidsnævne er eksgen besem. I afsni 5.5 gennemgås denne mede, der sikrer, a langsigsudviklingen ikke ændres vldsm ved indførelsen af e ny daaår. Dee ville være uhensigsmæssig, ide ilføjelsen af e enkel daaår ikke indehlder infrmain, der gør s mere vidende m de mellemlange g lange sig. Såfrem der ver en længere årrække bserveres endenser, der rækker i en enydig rening kan man age langsigsniveaue p il vervejelse.

12 Side 12 af Immigrain Persner, der indvandrer il en given beflkningsgruppe, er pdel i frskellige yper indvandring. Fr indvandrere uden dansk sasbrgerskab er der en eksgen ilsrømning af indvandrere, mens der fr alle andre beflkningsgrupper er genindvandring, der beregnes ud fra indvandringsfrekvensen. Fr indvandrere uden dansk sasbrgerskab er den fremidige indvandring anage eksgen give. Sm udgangspunk anages således, a indvandringen fra hhv. veslige g ikke-veslige lande frdel på køn g alder i fremiden bliver på e give niveau. Udviklingen i de senere års indvandring må frmdes i sr udsrækning a afspejle de knjunkurmæssige frhld, men vil gså være præge af den gradvise lempelse af kravene i Øsafalen. Fr førse gang siden 2003 kunne fr begge yper af indvandrere uden dansk sasbrgerskab neres e fald i indvandringen fra 2008 il Fra 2009 il 2010 pfølges dee dg af en mindre signing. Kmbinainen af lempelser i Øsafalen g de senese års højknjunkur gør de vanskelig a vurdere hvr sr en del af de senese års udvikling, der måe indikere en permanen ændring i indvandringsilbøjeligheden. Således er de valg a skønne relaiv frsigig ver de fremidige indvandringsniveau g dermed ikke lade de senese års endens have fr sr indflydelse. Den samlede indvandring il grupperne besående af indvandrere uden dansk sasbrgerskab fra veslige g ikke-veslige lande er i 2010-fremskrivningen faslag il hhv g persner. Fr indvandrere fra veslige lande er der relaiv il 2010-fremskrivningen ale m en pjusering af de årlige eksgene vandringsmfang med persner. Besluningen er fundere i, a denne jusering sammen med anagelserne anvend m udvandringsilbøjeligheden vil give anledning il en neindvandring, der er mere knsisen med den hisrisk bserverede udvikling. Indvandringen frdeles på køn g alder i henhld il, hvad der gennemsnilig har være gældende fr indvandringen il de respekive grupper i periden Indvandring il øvrige beflkningsgrupper med dansk sasbrgerskab, beregnes ud fra indvandringsfrekvenser frdel på alder, køn g prindelse. Frekvenserne beregnes sm e gennemsni ver de sidse re daaår, senes En mekanisk fremgangsmåde sm denne indebærer en beydelig risik fr, a knjunkur- g midleridige pliikeffeker videreføres gennem fremskrivningen. Selv m genindvandring må beegnes sm mindre knjunkurfølsm end indvandring af indvandrere uden dansk sasbrgerskab, bør beregningen suppleres med en vurdering af realismen af de langsigede effeker. Frdelen ved a anvende e gennemsni, der gradvis ændres med hver fremskrivning, er på den anden side, a man ved permanen ændre adfærd pnår en gradvis ilpasning il den nye endens.

13 Side 13 af 116 Med udgangspunk i daa fra PSD er de bleve klarlag, a indvandringen pgjr efer regisrerede hændelser er en anelse undervurdere relaiv il den fakiske indvandring. Dee skyldes frsinkede indbereninger. Indvandring hørende il år pgøres sædvanligvis 1. februar år +1. Revideres pgørelsen fr år i år +2 ses en signing i niveaue relaiv il den førse pgørelse, ide yderligere indbereninger er indløbe. Yderligere revideringer i de eferfølgende år, dvs. +3, +4 sv. indikerer, a der ikke indløber eksra indbereninger af beydning efer år +2. Ud fra hisrisk daa fr indvandringer pgjr i hhv. år +1 g +2 besemmes køns- g aldersgruppeafhængige skaleringsfakrer, der eferfølgende pålægges de fundne indvandringsfrekvenser fr a krrigere fr frsinkelser. De eksgene indvandringsniveauer ikke underlag krrekin fr frsinkelser, da disse skøn i frvejen må beegnes sm relaiv usikre. I kapiel 6 er uddybe de vervejelser, der ligger il grund fr besemmelse af den fremidige indvandring Emigrain Analle af persner, der i e give år udvandrer fra en given beflkningsgruppe, beregnes ud fra udvandringsfrekvensen frdel på alder, køn g prindelse. Frekvenserne beregnes sm e gennemsni ver de sidse re daaår, senes Sammenhldes denne anagelse med anagelsen m genindvandring fås, a ne-indvandringsfrekvensen il beflkningsgrupper med dansk sasbrgerskab er knsan, hvilke dg ikke gælder fr ne-indvandringen il beflkningsgrupper uden dansk sasbrgerskab. Speciel fr udvandring kan de knkluderes, a frsinkede indbereninger relaiv il de regisrerede hændelser spiller en cenral rlle. Opgørelsen af udvandring fr år, der sm udgangspunk er pgjr i år +1, vil førs udvise endens il a sabilisere sig fra g med år +4. Udvandringer hørende il åre 2005 pgøres således 1. februar 2009, 2006 pgøres i 2010 g 2007 pgøres i 2011 g der beregnes igen en gennemsnilig køns- g aldersgruppeafhængig skaleringsfakr, sm de fundne udvandringshyppigheder juseres med. Til sine idligere beflkningsfremskrivninger, dvs. il g med år 2009, har DREAM selv udrukke relevan daa fr vandringer. En persn blev ved denne lejlighed beegne sm værende udvandre, såfrem vedkmmende var il sede prim åre, ikke død i løbe af åre g fraværende ulim åre. Denne pgørelsesmede implicerer, a en vandring kan ilknyes e år, hvr den fakiske hændelse ikke har funde sed, men bl er regisrere. Ide meden dg er anvend knsekven fr alle daaår, får man dg alligevel i e vis mfang inddrage de frsinkede indbereninger, men alså ikke i de krreke år. Muligheden fr a skelne mellem hændelser g regisreringer er førs psåe med anvendelsen af PSD, men grunde den idligere anvende mede il knsrukin af daa, vurderes emne alså ikke a have haf ngen signifikan beydning fr DREAMs idligere fremskrivninger. Fr såvel ind- sm udvandring gælder, a aldersprfilen fr hyppighederne efer behv ænes ved skalering af den ilsvarende prfil fr persner af dansk

14 Side 14 af 116 prindelse. Dee vil afsedkmme en mere realisisk prfil fr aldersgrupper, hvr daa er ynd g der idligere bl har være anage knsan ind- g udvandringsilbøjelighed fr persner ældre end en given alder Nauralisering Analle af persner fra beflkningsgrupper uden dansk sasbrgerskab, der i e give år skifer sasbrgerskab, beregnes ud fra frekvensen fr sasbrgerskabsskif frdel på alder, køn g prindelse. Frekvensen beregnes sm e gennemsni ver de sidse re daaår, senes Der er kun se på skif fra udenlandsk sasbrgerskab il dansk, da den mdsareede bevægelse er så lille, a man med rimelighed kan se br fra den. I afsni 2.3 sam kapiel 6 beskrives esimain af den eksgene indvandring sam indvandrings-, udvandrings- g nauraliseringsfrekvenserne.

15 Side 15 af Beflkningsfremskrivningsmdellen I dee afsni vil der blive redegjr fr de regnskabsmæssige sammenhænge i mdellen il fremskrivning af beflkningen. Sm beskreve i frrige afsni er de regnskabsmæssige sammenhænge mellem viale begivenheder universelle fr beflkningsmdeller, g de sre frskelle mellem beflkningsmdeller ligger i mdellering af viale begivenheder, sm vil blive behandle i de kmmende afsni. Udviklingen i den samlede beflknings sørrelse fra e år il de næse afhænger af anal føde, anal døde g analle af ind- g udvandrede. hvr N er beflkningen prim år, N 1 N F D I U (1) F er anal føde i år,, I er anal indvandrede i år g U er anal udvandrede i år. D er anal døde i år Der eksiserer ikke andre fakrer, der ændrer den samlede beflkning g derfr besår en beflkningsfremskrivning generel af ændringer i disse fire yper viale begivenheder i hver af de fremidige år. Fr a kunne faslægge disse sørrelser pdeles beflkningen på e give idspunk efer dimensinerne alder, køn g prindelse, hvr prindelse i nærværende sammenhæng anvendes sm fælles beegnelse fr kmbinainen af prindelsesype, prindelsesland g sasbrgerskabssaus Beflkningen frdel på alder, køn g prindelse Kmbinainen af prindelsesype, prindelsesland g sasbrgerskabssaus giver anledning il, a beflkningen pdeles i i prindelsesgrupper: Reserende beflkning (persner af dansk prindelse) uden dansk sasbrgerskab, dan. 4 Reserende beflkning (persner af dansk prindelse) med dansk sasbrgerskab, dad. 3 Oprindelsesype mfaer indvandrere, eferkmmere g den reserende beflkning, jf. afsni 2.2. Oprindelsesland angiver fr indvandrere hvrvid vedkmmende sammer fra e veslig eller e ikke-veslig land, mens der fr eferkmmere henvises il aren af mderens prindelsesland. Mh. il sasbrgerskabssaus skelnes mellem hvrvid man har dansk eller udenlandsk sasbrgerskab. 4 Gruppen af persner af dansk prindelse indehlder e anal persner uden dansk sasbrgerskab. Børn fød i Danmark af disse persner kan derfr principiel bliver karakerisere sm eferkmmere, jf. definiinen af prindelsesype. Da analle er mege begrænse er de valg a se br fra denne mulighed. Generel behandles beflkningsgruppen dan adfærdsmæssig sm den sre gruppe dad. I sådanne ilfælde anvendes den fælles prindelsesbeegnelse da.

16 Side 16 af 116 Indvandrere fra ikke-veslige lande uden dansk sasbrgerskab, ixn Indvandrere fra ikke-veslige lande med dansk sasbrgerskab, ixd Indvandrere fra veslige lande uden dansk sasbrgerskab, iwn Indvandrere fra veslige lande med dansk sasbrgerskab, iwd Eferkmmere uden dansk sasbrgerskab hvis mr kmmer fra e ikkeveslig land, dxn Eferkmmere med dansk sasbrgerskab hvis mr kmmer fra e ikkeveslig land, dxd Eferkmmere uden dansk sasbrgerskab hvis mr kmmer fra e veslig land, dwn Eferkmmere med dansk sasbrgerskab hvis mr kmmer fra e veslig land, dwd Faslæggelse af prindelsesypesaus, dvs. m e individ er indvandrer, eferkmmer eller af dansk prindelse følger Danmarks Saisiks definiin g er give ved: Indvandrere: Persner, der er fød i udlande af frældre, der begge er udenlandske sasbrgere eller er fød i udlande. Hvis der kun freligger plysninger m den ene frælder, defineres persnen sm indvandrer, hvis vedkmmende er fød i udlande, g frælderen er udenlandsk sasbrger eller fød i udlande. Hvis der ikke findes plysninger m ngen af frældrene, g persnen er fød i udlande, defineres persnen ligeledes sm indvandrer. Eferkmmere: Persner, der er fød i Danmark af frældre, hvraf ingen er både dansk sasbrger g fød i Danmark. Hvis der ikke findes plysninger m ngen af frældrene, g persnen er udenlandsk sasbrger fød i Danmark, berages vedkmmende gså sm eferkmmer. Dansk prindelse: Persner, hvraf minds en af frældrene er dansk sasbrger g fød i Danmark, uanse persnens ege fødeland g sasbrgerskab. Hvis der ikke findes plysninger m ngen af frældrene, berages vedkmmende sm værende af dansk prindelse, hvis vedkmmende er dansk sasbrger fød i Danmark. Disse gruppedefiniiner er udømmende, dvs. alle persner i beflkningen ilhører en af de re grupper. Definiinerne er endvidere enydige, dvs. en given persn placeres i én g kun én af de re grupper.

17 Side 17 af 116 Underpdelingen af indvandrere g eferkmmere efer prindelsesland følger sm nævn idligere ikke længere FNs frdeling på mere g mindre udviklede lande, men er ersae med pdelingen på henhldsvis veslige g ikke-veslige lande, jf. fdne 1. Den primære frskel mellem prindelseslandsdefiniinerne er, a Balkansaerne, Rusland g Japan regnes sm mere udviklede lande, men ikke har saus sm veslige lande 5. Med pdelingen af beflkningen på alder, x, køn, g g i de i prindelsesgrupper,, er de differensligningssysem, der danner udgangspunk fr beflkningsfremskrivningen give ved: N N I I U S S D x1, g, x, g, x1, g, x1, g, x1, g, x1, g, x1, g, x1, g, 1 N F I I U S S D 0, g, g, 0, g, 0, g, 0, g, 0, g, 0, g, 0, g, 1 (2) hvr N er beflkningen med alder x, køn g g prindelse prim år, x, g, I er de eksgen givne anal indvandrede med alder x, køn g g x, g, prindelse i år I er anal indvandrede med alder x, køn g g prindelse i år x, g, U er anal udvandrede med alder x, køn g g prindelse i år x, g, S er de eksgene anal med alder x, køn g g prindelse i år, der x, g, skifer il dansk sasbrgerskab (g dermed prindelsesgruppe) S er de endgen beseme anal med alder x, køn g g prindelse x, g, i år, der skifer il dansk sasbrgerskab (g dermed prindelsesgruppe) D er anal døde med alder x, køn g g prindelse i år x, g, F er anal føde af køn g g prindelse i år. Bemærk, a g, fr ixn, ixd, iwn, iwd fød i Danmark. F 0 g,, da indvandrere pr. definiin ikke kan være De er cenral a bemærke, a aldersdaeringen af behldninger g srømme er frskellig. Beflkningen N x, g, er en behldning g angiver analle af persner i 5 En dealjere versig ver frskellen mellem prindelsesfrdelingerne mere/mindre udviklede lande g veslige/ikke-veslige lande kan fås ved henvendelse il DREAM.

18 Side 18 af 116 prindelsesgruppe, der prim åre, dvs. pr. 1. januar, har alderen x. De reserende variable er srømme g er ulim daerede. I x, g, angiver f.eks. analle af persner, der er indvandre il prindelsesgruppe i løbe af år, g sm ved dee års afsluning har alderen x. Denne lid specielle daeringseknik bruges fe i demgrafiske sammenhænge, g har il frmål a skaffe plads il ligningen, der beskriver udviklingen i analle af 0-årige. Hvr ine ande er anfør gælder, a variablene i mdellen er endgene. Fr beflkningsgrupper med dansk sasbrgerskab, dvs. dad, ixd, iwd, dxd g dwd, er den eksgene variabel S x, g, definere, ide den angiver analle af persner, der ilgår grupperne pga. skif il dansk sasbrgerskab. Omfange af skife faslægges af adfærden i de beflkningsgrupper persnerne afgår fra g anages derfr fr værende eksgen fra mdagergruppens synspunk. Således eksiserer den endgene variabel S ikke fr grupperne med dansk x, g, sasbrgerskab, men er definere fr persner uden dansk sasbrgerskab, dvs. fr dan, ixn, iwn, dxn g dwn. Der gælder, a S S S S S S x, g, ixd x, g, ixn S x, g, iwd x, g, iwn S x, g, dxd x, g, dxn S x, g, dwd x, g, dwn S x, g, dad x, g, dan så N N I I U S S D x1, g, x, g, x1, g, x1, g, x1, g, x1, g, x1, g, x1, g, 1 N I I U D x, g x1, g x1, g x1, g x1, g (3) Den eksgene indvandring I er relevan fr indvandrere uden dansk x, g, sasbrgerskab, dvs. fr de prindelsesgrupper ixn g iwn, mens indvandring il de øvrige beflkningsgrupper har karaker af genindvandring g besemmes ud fra hisriske vandringsilbøjeligheder. 2.2 Besemmelse af risikgrupper g viale begivenheder Generel kan viale begivenheder mdelleres enen ved e anal persner, der plever en vial begivenhed, eller ved en frekvens, der med udgangspunk i en risikgruppe, beskriver andelen, der plever den pågældende begivenhed. Faslæggelsen af de såkalde risikgruppebegreb er dermed cenral i

19 Side 19 af 116 mdelleringen af demgrafiske begivenheder. Nedenfr behandles 0-årige g den reserende beflkning særskil, jf. de separae udryk i (2) De generelle ilfælde De endgene variable i ligningssyseme (2) faslægges sm I i E x1, g, x1, g, x, g, U u E x1, g, x1, g, x, g, D d E x1, g, x1, g, x, g, S s E x1, g, x1, g, x, g, (4) hvr E x, g, fr give køn, alder g prindelse, angiver de anal persner, der er ekspnere fr risik fr hhv. a indvandre, udvandre, dø eller skife sasbrgerskab i løbe af år. i, x 1, g, u, x 1, g, x 1, g, d g x 1, g, s angiver sandsynlighederne fr hver af de viale begivenheder. Ide de sædvanligvis anages, a beflkningens bevægelser eller de viale begivenheder finder sed jævn frdel ver åre, anages risikgruppen a udgøres af medibeflkningen, dvs. E N N (5) 2 1 N I I U S S D N 2 x, g, 1 x1, g, x1, g, x1, g, x1, g, x1, g, x1, g, N I I U S S D 2 x1, g, x, g, x, g, 1 x, g, x1, g, x1, g, x1, g, x1, g, x1, g, x1, g, x, g, Sandsynlighederne anvend i (4) benævnes derfr medisandsynligheder. Disse faslægges ud hisriske daa fr demgrafiske srømme g risikgrupper g anages herefer a være eksgene i fremskrivningen. Faslæggelse af de demgrafiske begivenheder i fremskrivningen sker principiel ved, a der hver peride løses e ligningssysem besående af ligningerne i (4) g (5), hvrefer næse perides primbeflkning kan beregnes ved (2). Dee er en nge msændig g ressurcekrævende fremgangsmåde, hvrfr de nedenfr vises, a der alernaiv kan anvendes en ækvivalen ilgang, hvr der udelukkende indgår udryk i risikgruppebegrebe, der er kende prim fremskrivningsåre. Indsæes (5) i (4) fås

20 Side 20 af 116 I i 1 N I 2 I U S S D U u 1 N I 2 I U S S D x1, g, 1 D d N I I U S S D 2 1 S s N I I U S S D 2 x1, g, x1, g, x, g, x1, g, x1, g, x1, g, x1, g, x1, g, x1, g, x1, g, x1, g, x, g, x1, g, x1, g, x1, g, x1, g, x1, g, x1, g, x1, g, x, g, x1, g, x1, g, x1, g, x1, g, x1, g, x1, g, x1, g, x1, g, x, g, x1, g, x1, g, x1, g, x1, g, x1, g, x1, g, (6) Ved løsning af (6) med hensyn il de fire endgene variable fås hvr x1, g, ˆ x1, g, x, g, 1 x1, g, x1, g, I i N I S (7) 2 x1, g, x1, g,,, 1 1,, 1,, ˆ x g x g x g U u N I S 2 x1, g, ˆ x1, g, x, g, 1 x1, g, x1, g, D d N I S 2 x1, g, x1, g, x, g, 1 S ˆ s N I x 1, g, x 1, g, S 2 ˆ i i (8) x1, g, x1, g, 1 x 1, g, x 1, g, x 1, g, x 1, g, 1 2 i s u d uˆ dˆ x1, g, x1, g, 1 x 1, g, x 1, g, x 1, g, x 1, g, 1 2 i s u d x1, g, x1, g, 1 x 1, g, x 1, g, x 1, g, x 1, g, 1 2 i s u d sˆ x1, g, 1 2 s 1 i s u d u d x1, g, x1, g, x1, g, x1, g, x1, g, De krrigerede sandsynligheder benævnes primsandsynligheder, ide de udelukkende baserer sig på primsørrelser g eksgene variable. Disse kan hisrisk beregnes sm

21 Side 21 af 116 ˆ I i (9) x1, g, x1, g, ˆ x, g, E uˆ dˆ x1, g, x1, g, ˆ x, g, E x1, g, x1, g, ˆ x, g, E x1, g, x1, g, ˆ x, g, E sˆ U D S hvr de primbaserede risikgruppebegreb er give ved 1 E N I S 2 ˆ x, g, x, g, x 1, g, x1, g, (10) Ved a benye de hisriske sandsynligheder beregne sm i (9) 6 kmbinere med de primbaserede risikgruppebegreb, kan srømmene i (7) g eferfølgende næse års primbeflkning faslægges i fremskrivningen ved (2). Indsæes (10) g (7) i (5) fås nedensående relain mellem den prim- g medibaserede risikgruppe E 1 iˆ sˆ uˆ dˆ Eˆ x, g, 1 x 1, g, x 1, g, x 1, g, x 1, g, x, g, 2 Såfrem den medibaserede risikgruppe anvendes i fremskrivningen, er de fr knsisensens skyld cenral, a de i fremskrivningen anvende sandsynligheder gså hisrisk er basere på samme risikgruppebegreb g således er beregne sm i (9). Definiinen af (10) varierer mellem prindelsesgrupper, ide variablene ikke er akuelle fr samlige grupper. Der gælder således, jf. afsni 2.1, a ˆ x, g, x, g, 1 x1, g, E N I 2 fr ixn, iwn ˆ x, g, x, g, 1 x1, g, E N S 2 fr dad, ixd, iwd, dxd, dwd ˆ x, g, x, g,,, E N fr dan dxn dwn Nyføde Nedensående vedrører både individer nep fød i Danmark g individer, der er indvandre før de førs fylde år. De anages, a børn fødes, dør, vandrer g 6 Vedrørende dødssandsynligheder vil disse pga. ynd daa ikke blive beregne fr hver prindelsesgruppe, men bl fr beflkningen sm helhed. Hisrisk beregning af disse dødssandsynligheder males i afsni

22 Side 22 af 116 skifer sasbrgerskab jævn frdel ver åre. Risikgruppen besående af den 0-årige medibeflkning kan med afsæ i (2) dermed udrykkes sm 1 E F I I U S S D 2 0, g, g, 0, g, 0, g, 0, g, 0, g, 0, g, 0, g, (11) Analle af føde med give køn g prindelse anages i de følgende fr værende eksgen. I afsni g gennemgås henhldsvis hvrledes analle af føde faslægges ud fra feriliesraer g hvrledes dee anal frdeles på prindelse ud fra en sandsynlighedsfrdeling fr barnes prindelse give mderens. Indvandring, udvandring g sasbrgerskabsskife kan ved anvendelse af vensående risikgruppe umiddelbar udrykkes sm I i 1 F 2 I I U S S D U u 1 F 2 I I U S S D 0, g, 0, g, 1 g, 0, g, 0, g, 0, g, 0, g, g S s F I I U S S D 2 0, g, 0, g, g, 0, g, 0, g, 0, g, 0, g, 0, g, 0, g, 0, g, 0, g, g, 0, g, 0, g, 0, g, 0, g, 0, g, 0, g, 0,, 0, g, (12) Sm nævn i afsni pdeles dødsfald fr 0-årige i de, der indræder inden fr de førse 10 dages leveid g de, der indræder den reserende del af førse leveår. Ide dødssandsynligheden er sørs umiddelbar efer fødslen g spædbørn primær må frmdes a indvandre efer denne peride, mindsker anvendelsen af dødssandsynligheder risiken fr a vervurdere dødeligheden bland indvandrende spædbørn. Hisrisk daa fr spædbørnsdødelighed afslører desuden frskellige endenser ver id i de yper af dødsfald bland 0-årige, hvrfr en separa fremskrivning af disse endenser gså bidrager il a nuancere udviklingen i dødelighed relaiv il en ilgang, der bl anvender en ype af dødelighed fr 0-årige. Risikgruppen fr dødsfald indrædende umiddelbar efer fødslen anages a være analle af nyføde, hvrfr analle, der dør inden fr de førse 10 levedage er give ved D d F 0, g, 0, g, g,,0,0 De reserende dødsfald bland 0-årige kan beregnes ud fra samme risikgruppe, sm er anvend i (12), dvs. 1 D d F I I U S S D 2 0, g, 0, g, g, 0, g, 0, g, 0, g, 0, g, 0, g, 0, g,,1,1 (13) hvr D D D 0, g, 0, g, 0, g,,0,1

23 Side 23 af 116 Løsning af syseme (12) g (13) giver anledning il de demgrafiske bevægelser definere ved 0, g, ˆ 0, g, 1 g, 0, g, 0, g, 0, g, I i F I S D,0 (14) 2 0, g, 0, g, 1 g, 0, g, 0, g, 0, g, U ˆ u F I S D,0 2 0, g, ˆ0, g, 1 g, 0, g, 0, g, 0, g, D,1 d,1 F I S D,0 2 0, g, 0, g, 1 g, 0, g, 0, g, 0, g, S ˆ s F I S D,0 2 hvr primsandsynlighederne er give ved ˆ i i (15) 0, g, 0, g, 1 0,, 0,, 0,, 0,, 1 g g g g 2 i s u d,1 uˆ dˆ 0, g, 0, g, 1 0,, 0,, 0,, 0,, 1 g g g g 2 i s u d,1 0, g, 0, g,,1,1 1 0,, 0,, 0,, 0,, 1 g g g g 2 i s u d,1 0, g, 0, g, 1 0, g, 0, g 1 2 i, 0, g, 0, g, s u d,1 sˆ Disse beregnes hisrisk sm u d s 0, g, ˆ 0, g, i (16) ˆ 0, g, E uˆ dˆ 0, g, 0, g, 0, g, 0, g, 0, g,,1,1 ˆ 0, g, E sˆ 0, g, I U Eˆ D S Eˆ 0, g, 0, g, hvr de primbaserede risikbegreb her er give ved ˆ 0, g, 1 g, 0, g, 0, g, 0, g, E F I S D,0 (17) 2 Sandsynligheden fr a dø inden fr de førse 10 dage efer fødslen baseres på en risikgruppe besående af analle af føde g beregnes derfr sm ˆ D d (18) 0, g, 0, g,,0,0 g, F

24 Side 24 af Idenisk dødelighed på værs af prindelse Speciel fr dødssandsynlighederne anages sm nævn i afsni 1.2.1, a disse ikke varierer mellem prindelsesgrupperne, hvrfr de ikke hisrisk besemmes sm anfør i (9), (16) g (18). Udgangspunke fr de hisrisk faslage dødshyppigheder er således i sede en risikgruppe, der ikke afhænger af prindelse. Den generelle sandsynlighed fr a dø henhldsvis inden fr de førse 10 levedage, den reserende del af førse leveår g i de øvrige aldersgrupper besemmes hisrisk sm dˆ D dˆ (19) dˆ 0, g, 0, g,0 0, g D,0,0 g g, F F D D D D 0, g 0, g 0, g 0, g 0, g,0,1,1,1 g 0, g 1 0, g g 0, g 1 0, g g 0, g 1 0, g g 0, g 0, g F D,0 2 NI F D,0 2 N 1 F D 2 N 1 F D,1 D,0 D D x1, g x1, g x1, g x1, g x, g 1 x1, g x, g 1,, 1, 1,, 1, N 2 NI 1 x g x g x g 1 x g x g x g N 2 N 1 N D 2 N 1 N D D hvr neindvandringen ver prindelse) 0,g NI g NI er give sm (jf. summain af (2) x 1, g NI I I U N F D 0, g 0, g 0, g 0, g 0, g g 0, g 1 NI I I U N N D x1, g x1, g x1, g x1, g x1, g x, g x1, g 1 Analle af døde i hver prindelsesgruppe besemmes i fremskrivningen sm anfør i ligning (7), (14) g (18), men hvr ˆ0, g,,0 ˆ g,1 0,, d, d g ˆ x 1, g, d er ersae af en fremskrivning basere på de ilsvarende ikke prindelsesfrdele sørrelser i (19). De fremskrevne værdier fr dødshyppighederne besemmes fr individer der dør inden fr de førse 10 levedage ved en simpel eksraplain af den hisriske rend, mens Lee-Carers mede er anvend fr de reserende 0-årige g øvrige aldersgrupper.

25 Side 25 af Fødsler g ferilie Er primbeflkningen føde F g, x 1, g, N 1 i (2) faslag, vises de her hvrledes analle af eferfølgende kan besemmes ud fra fremskrevne ferilieskviener g reningslinier fr frdeling af nyføde på prindelsessaus give mderens prindelse. Analle af fødsler bland x+1-årige kvinder i prindelsesgruppe kan besemmes sm hvr x 1, N 2 x,, g" kvinder " x1,, g" kvinder " x1, x1, x,, g" kvinder " x1, E 1 x,, g" kvinder " E N angiver medibeflkningen af kvinder besem sm i (2) g er den ilknyede medibaserede ferilieskvien. Fra afsni vides de, a vensående alernaiv kan udrykkes sm 1 iˆ sˆ uˆ dˆ Eˆ x 1, x 1, 1 x 1," kvinder ", x 1," kvinder ", x 1," kvinder ", x 1," kvinder ", x," kvinder ", 2 ˆ Eˆ x1, x," kvinder ", hvr kan beegnes sm den primbaserede ferilieskvien. ˆx 1, Rapprering af samle ferilie ager dg generel udgangspunk i de medibaserede kviener, hvrfr disse gså er anvend i fremskrivningen sammen med de medibaserede risikbegreb, der enkel kan beregnes fra (2), når bl srømmene i (7) er faslag, hvilke j nep ikke frdrer kendskab il analle af føde. De samlede anal føde i prindelsesgruppe besemmes sm i (20), ide man kun medregner fødsler, hvr mderens alder falder i inervalle år. 48 x1, x14 (20) Meden il faslæggelse af nyfødes køn g prindelse gennemgås i nedensående afsni Nyfødes frdeling på køn g prindelse Fødslerne pdeles simpel på køn ved a anage, a en knsan andel af alle føde er drenge. De følger af definiinerne af pdelingen af beflkningen efer prindelse, a barnes prindelse afhænger af såvel faderens sm mderens prindelse, jf. afsni 2.1. Derfr knsrueres på basis af hisriske erfaringer en

26 Side 26 af 116 sandsynlighedsfrdeling fr barnes prindelse give mderens. Denne sammenhæng anvendes i fremskrivningen il a frdele børnene på prindelsesgrupper. Til frmåle defineres F F F sm en rækkevekr af føde g g, ixn g, dad (,, ) frdel på barnes prindelse g ilsvarende g g, ixn g, dad (,, ) sm en rækkevekr af føde frdel på mderens prindelse. Der gælder følgende sammenhæng F A g g hvr A er en 9x9 marix 7, hvr hver række er en sandsynlighedsfrdeling ver barnes prindelse give mderens prindelse. De er lang fra alle kmbinainer af prindelse, der er mulige, f.eks. kan ingen føde være indvandrere. Maricen A angivende sandsynligheden fr barnes prindelse give mderens indehlder derfr e beydelig anal nuller, jf. Tabel 1. Tabel 1. Frdelingen af barnes prindelse give mderens prindelse Barn ixn ixd Iwn iwd dxn dxd dwn dwd da Mder ixn ixn, dxn ixn, dxd 0 0 ixn, da Rækkesum 1 ixd ixd, dxn ixd, dxd ixd, da iwn iwd dxn dxn, dxn dxn, dxd iwn, dwn iwd, dwn iwn, dwd iwd, dwd iwn, da 1 iwd, da 1 dxn, da dxd dwn dwn, dwn dwn, dwd 1 dwn, da dwd da Førse række i abellen angiver mulighederne fr barnes prindelse, hvis mderen er indvandrer fra e ikke-veslig land uden dansk sasbrgerskab. I dee ilfælde kan barne blive eferkmmer fra e ikke-veslig land uden dansk 7 De anages, a der ikke fødes persner il resgruppen uden dansk sasbrgerskab, dan.

27 Side 27 af 116 sasbrgerskab, hvis faderen er indvandrer uden dansk sasbrgerskab., Andelen af børn, der får denne prindelse kaldes ixn dxn. Hvis faderen er indvandrer med dansk sasbrgerskab, er der mulighed fr, a barne bliver karakerisere sm eferkmmer fra e ikke-veslig land med dansk sasbrgerskab. 8 Andelen af børn med en mder, der er indvandrer fra e ikke-, veslig land, sm får denne prindelse beegnes ixn dxd. Den redje g sidse mulighed er, a barne bliver af dansk prindelse. De er ilfælde, hvis faderen er fød i Danmark g har dansk sasbrgerskab (dvs. hvis faderen enen er eferkmmer med dansk sasbrgerskab eller af dansk prindelse). Den andel af børnene, der ildeles dansk prindelse g sm har en, mder, der er indvandre fra e ikke-veslig land, benævnes ixn da. Give Danmarks Saisiks definiiner af beflkningens prindelse vil alle børn, hvis mder er indvandrer fra e ikke-veslig land blive karakerisere ved en af disse re prindelser. Der gælder således 1 ixn, dxn ixn, dxd ixn, da g De ved anvendelse af maricen fundne F kan således eferfølgende indsæes i (11), så de øvrige flws fr 0-årige kan beregnes. 2.3 Eksgene paramere i fremskrivningsmdellen Sm anfør i gennemgangen af mdellen er de nødvendig a skønne ver den fremidige udvikling i en række eksgene paramere fr a kunne gennemføre en fremskrivning. Fremskrivning af ind-, ud- g sasbrgerskabsskifssandsynlighederne i (9) g (16), mfange af indvandring uden dansk sasbrgerskab, dødssandsynlighederne i (19) sam ferilieskvienerne i afsni er derfr cenrale. Dødelighed g ferilie esimeres ved eksraplain af den hisriske udvikling. Frekvenser fr genindvandring, udvandring g sasbrgerskabsskife besemmes sm e gennemsni ver de senese re års bservainer kmbinere med en anagelse m, a denne udvikling fashldes i fremiden. Indvandring af indvandrere uden dansk sasbrgerskab fashldes på e give niveau i fremiden, der er faslag ud fra en særskil vurdering af hvrvid de senese års udvikling indikerer e permanen rendskife g derfr i e vis mfang bør influere på de fremidige niveau. 8 Dansk sasbrgerskab kan fravælges.

28 Side 28 af 116 Fremskrivning af de enkele eksgene variable gennemgås særskil i denne udgivelses eferfølgende kapiler. Nedenfr er dg give en versig ver, hvad der skal faslægges: ˆ xg, d x,,, u ˆ x g i ˆx, g, s., ˆx g : Dødelighed frdel på alder g køn. : Ferilie frdel på alder g mderens prindelse. : Udvandringssandsynlighed frdel på alder, køn g prindelse. : Genindvandringssandsynlighed frdel på alder, køn g prindelse. : Sandsynlighed fr a skife il dansk sasbrgerskab frdel på alder, køn g prindelsesgrupperne dan, ixn, iwn, dxn g dwn. I fr ixn,iwn x. g, : Indvandring frdel på alder, køn g prindelse, der ikke har karaker af genindvandring. Daagrundlage anvend il fremskrivning af vensående paramere beskrives i de følgende kapiel.

29 Side 29 af Daagrundlage fr fremskrivningsmdellen Med udarbejdelsen af samrdnede fremskrivninger med Danmarks Saisik er daagrundlage, sm nævn indledningsvis, søg frbedre gennem udræk fra PersnSaisikDaabasen (PSD). Daabasen pdaeres løbende såfrem, der ilkmmer nye plysninger eller krrekiner vedrørende hisrisk daa. Typisk vil dee udmøne sig i, a der kan knsaeres små ændringer relaiv il de daagrundlag, der anvendes il 2010-fremskrivningen. Daa fr demgrafiske srømme mfaer al afhængig af delaljeringsniveau årene 1990/ , mens der fr behldninger gså haves daa fr Fr hver af de 10 beflkningsgrupper mfaer daa følgende variable: Anal mænd g kvinder (frdel på alder). Anal døde mænd g kvinder (frdel på alder). Anal døde piger g drenge frdel på dage inden fr de førse leveår. Anal føde drenge g piger (frdel på mders alder). Sandsynlighedsfrdeling il frdeling af føde på prindelse give mderens. Anal indvandrede mænd g kvinder (frdel på alder). Anal udvandrede mænd g kvinder (frdel på alder). Anal mænd g kvinder, der skifer il dansk sasbrgerskab (frdel på alder). 3.1 Dødelighedsdaa Med vergangen il anvendelse af PSD sm daagrundlag, beregnes dødssandsynligheder med udgangspunk i daa herfra, hvrfr dødeligheder udrukke fra Human Mraliy Daabase (HMD) ikke længere anvendes sm esimainsgrundlag i Lee-Carer meden. Beflkningsfremskrivningen fra 2010 anvende heller ikke daa fra HMD. Sm udgangspunk er daakilden il denne gså Danmarks Saisik, men anvendelsen af HMD sm kilde var prblemaisk, ide de nyese daa førs var ilgængelig i sluningen af kalenderåre. Således ville daa fr 2010 førs kunne rekvireres i eferåre Med de frmål a inddrage de nyese daa på en måde, der er knsisen med øvrig hisrisk daa, blev de senese års daa derfr idligere knsruere ud fra rådaa fra DST pålag samme impueringsprincipper sm anvend af HMD.

30 Side 30 af 116 Fr a frenkle arbejdsgangen g sikre sørre gennemskuelighed er al dødelighedsdaa siden samrdningen af beflkningsfremskrivningerne i 2010 derfr basere på daa levere direke fra DST. Daa fra HMD anvendes dg frsa i nærværende publikain il illusrain af udviklingen i dødelighed i periden frud fr år De er cenral a bemærke, a dødeligheder fra HMD er pgjr på såkalde A-grupper, mens dødeligheder fr periden efer år 1990 er pgjr ih. B-gruppe frmae: Definiin: Dødelighed fr alder x pgjr ih. A-gruppe frmae vedrører analle af persner, der i løbe af e år er døde med alderen x. Dødelighed fr alder x pgjr på B-grupper, refererer il de persner, der er døde i løbe af åre g sm havde alderen x - 1 ved åres begyndelse. De i fremskrivningen anvende frma fr daa beskrivende demgrafiske srømme er B-grupper, hvr de demgrafiske begivenheder er kendeegne ved a vedrøre khrer. Figur 2 illusrerer definiinen af daa pgjr efer henhldsvis A- g B-gruppe frmae. Figur 2. Daaknveniner i HMD-Daabasen (A-grupper) g i DREAMs beflkningsfremskrivningsmdel (B-grupper) X+1 A x, X B x, X Den i diagramme prukne firkan indikerer, hvrledes døde x-årige på idspunk pgøres ih. A-gruppefrmae anvend i HMD. Denne gruppe benævnes A x,. Parallelgramme benævn B x, angiver den ilsvarende B-gruppedødelighed. Bemærk, a de er alderen ulim år, der her angiver, hvilken aldersklasse B- gruppen ilhører. 9 Frdelen ved HMD er, a daabasen bl.a. indehlder årlige dødelighedsdaa fr Danmark frdel på alder g køn i en mege lang hisrisk peride ( ), hvilke i vid mfang muliggør eksperimener med undersøgelse af fremskrivningspræcisin af de anvende meder.

31 Side 31 af Rapprering af resleveid Til rapprering af resleveid udglaes de esimerede dødelighedsdaa ver id g alder, hvrved de bringes på en frm, der fr lang sørsedelen af de hisriske år, er sammenlignelig med daa i dødelighedsavlerne i Saisikbanken. Denne ilpasning er hensigsmæssig, ide de er indhlde i de fficielle dødelighedsavler, der benyes il faslæggelse af indekseringsaken i ilbagerækningsalderen i Velfærdsafalen 2006 g senes i Refrmpakken Til g med dødelighedsavlen 2007:2008 er resleveiderne hs Danmarks Saisik basere på e gennemsni af fire B-grupper. De i Figur 3 indegnede B- grupper danner således udgangspunk fr daa fr dødelighed g resleveid fr alder x i dødelighedsavlen daere il Fra g med dødelighedsavlen fr 2008:2009 har Danmarks Saisik ændre mede g beregningsgrundlag fr beregning af middelleveider. Disse baseres på nu plysninger fra CPR-regisere g beregninger på C-grupper, jf. Danmark Saisik (2010b) 11. I mdsæning il de idligere dødelighedsavler er de nye frma vanskelig a apprksimere ved medificering. Således vil de i nærværende publikain beregnede middelleveider fr de senese hisriske år 2008:2009 g 2009:2010 afvige fra DSTs pgørelse. DSTs mede er fundere i individdaa g kan ikke anvendes på fremskreve daa. Til g med avlen 1989:1990 apprksimeres DSTs dødelighedsavler gennem medificering i id ver A-gruppe dødeligheder, da dee er de ilgængelige daagrundlag fr den pågældende peride. I den eferfølgende hisriske peride g gennem hele fremskrivningsperiden rappreres resleveider basere på medificering i id g alder ver fire B-gruppe dødeligheder, nep svarende il ilgangen anvend af Danmarks Saisik frud fr avlen 2008:2009. Af Figur 3 fremgår de gså hvrfr gennemsnie af A-grupperne A x, g A x,+1 er en rimelig apprksimain il dødshyppigheden fr en x-årig sm denne fremgår af Danmarks Saisiks dødelighedsavle daere il Danmarks Saisik (2003): s Fr x-årige beregnes dødeligheden i avlen il + 1 sm følger. Førs beregnes en dødshyppigheden fr B x, DS g Bx,+1 DS under é sm summen af de døde i de grupper dividere med de samlede anal x-1-årige prim år g prim år + 1. På ilsvarende vis beregnes dødshyppigheden samle fr B x+1, DS g Bx+1,+1 DS, hvr der divideres med analle af x- årige prim år g prim år + 1. Dødshyppigheden fr x-årige knsrueres sluelig sm gennemsnie ver de beregnede hyppigheder. Herefer kan resleveiden beregnes. 11 Se gså hp://www.ds.dk/vejviser/pral/beflkning/middelleveid.aspx.

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2013. Marianne Frank Hansen & Peter Stephensen

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2013. Marianne Frank Hansen & Peter Stephensen Danmarks fremidige beflkning Beflkningsfremskrivning 213 Marianne Frank Hansen & Peer Sephensen Juli 213 Side 2 af 132 Indhldsfregnelse 1 Indledning... 6 1.1 Opbygningen af beflkningsmdellen... 8 1.2 Viale

Læs mere

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning Marianne Frank Hansen & Peter Stephensen

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning Marianne Frank Hansen & Peter Stephensen Danmarks fremidige beflkning Beflkningsfremskrivning 2012 Marianne Frank Hansen & Peer Sephensen Side 2 af 116 Indhldsfregnelse 1 Indledning... 6 1.1 Opbygningen af beflkningsmdellen... 8 1.2 Viale begivenheder...

Læs mere

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2009. Marianne Frank Hansen og Mathilde Louise Barington

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2009. Marianne Frank Hansen og Mathilde Louise Barington Danmarks fremidige befolkning Befolkningsfremskrivning 29 Marianne Frank Hansen og Mahilde Louise Baringon Augus 29 Indholdsforegnelse Danmarks fremidige befolkning... 1 Befolkningsfremskrivning 29...

Læs mere

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2006. Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peter Stephensen

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2006. Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peter Stephensen Danmarks fremidige befolkning Befolkningsfremskrivning 26 Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peer Sephensen Juni 26 Indholdsforegnelse Forord...4 1. Indledning...6 2. Befolkningsfremskrivningsmodellen...8

Læs mere

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2010. Marianne Frank Hansen & Peter Stephensen

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2010. Marianne Frank Hansen & Peter Stephensen Danmarks fremidige beflkning Beflkningsfremskrivning 21 Marianne Frank Hansen & Peer Sephensen Side 2 af 111 Indhldsfregnelse 1 Indledning... 6 1.1 Opbygningen af beflkningsmdellen... 7 1.2 Viale begivenheder...

Læs mere

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente N O T A T Bankernes rener forklares af ande end Naionalbankens udlånsrene 20. maj 2009 Kor resumé I forbindelse med de senese renesænkninger fra Naionalbanken er bankerne bleve beskyld for ikke a sænke

Læs mere

Efterspørgslen efter læger 2012-2035

Efterspørgslen efter læger 2012-2035 2013 5746 PS/HM Eferspørgslen efer læger 2012-2035 50000 45000 40000 35000 30000 25000 20000 15000 10000 5000 Anal eferspurge læger i sundhedsudgifalernaive Anal eferspurge læger i finanskrisealernaive

Læs mere

EPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og

EPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og EPDEMER DYAMK AF Kasper Larsen, Bjarke Vilser Hansen Henriee Elgaard issen, Louise Legaard og Charloe Plesher-Frankild 1. Miniprojek idefagssupplering, RUC Deember 2007 DLEDG Maemaisk modellering kan anvendes

Læs mere

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2007. Marianne Frank Hansen, Martin Eggert og Peter Stephensen

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2007. Marianne Frank Hansen, Martin Eggert og Peter Stephensen Danmarks fremidige befolkning Befolkningsfremskrivning 27 Marianne Frank Hansen, Marin Egger og Peer Sephensen December 27 Indholdsforegnelse Danmarks fremidige befolkning... Befolkningsfremskrivning 27...

Læs mere

Eksponentielle sammenhänge

Eksponentielle sammenhänge Eksponenielle sammenhänge y 800,95 1 0 1 y 80 76 7, 5 5% % 1 009 Karsen Juul Dee häfe er en forsäelse af häfe "LineÄre sammenhänge, 008" Indhold 14 Hvad er en eksponeniel sammenhäng? 53 15 Signing og fald

Læs mere

Bilag 1E: Totalvægte og akseltryk

Bilag 1E: Totalvægte og akseltryk Vejdirekorae Side 1 Forsøg med modulvognog Slurappor Bilag 1E: Toalvæge og ryk Bilag 1E: Toalvæge og ryk Dee bilag er opdel i følgende dele: 1. En inrodukion il bilage 2. Resulaer fra de forskellige målesaioner,

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet. stx141-matn/a-05052014

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet. stx141-matn/a-05052014 Maemaik A Sudenereksamen Forberedelsesmaeriale il de digiale eksamensopgaver med adgang il inernee sx141-matn/a-0505014 Mandag den 5. maj 014 Forberedelsesmaeriale il sx A ne MATEMATIK Der skal afsæes

Læs mere

Lidt om trigonometriske funktioner

Lidt om trigonometriske funktioner DEN TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE BASISUDDANNELSE MATEMATIK TRIGNMETRISKE FUNKTINER EFTERÅRET 000 Lid m rignmeriske funkiner Funkinerne cs g sin De rignmeriske funkiner defines i den elemenære maemaik ved

Læs mere

Beskæftigelsesgrader september 2007

Beskæftigelsesgrader september 2007 Beskæftigelsesgrader september 2007 29. nvember 2007 Indhld 1 Beskæftigelsesgrader 3 - g stillingsgrupper 5 - g gegrafi 5 - g alder 6 - g køn 7 - g flere ansættelsesfrhld 8 Metde Beskæftigelsesgrader fr

Læs mere

Vækst på kort og langt sigt

Vækst på kort og langt sigt 12 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 1 MARTS 2014 VÆKST PÅ KORT OG LANG SIGT Væks på kor og lang sig Efer re års silsand i dansk økonomi er de naurlig, a ineressen for a skabe økonomisk væks er beydelig. Ariklen gennemgår

Læs mere

Pensionsformodel - DMP

Pensionsformodel - DMP Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Marin Junge og Tony Krisensen 19. sepember 2003 Pensionsformodel - DMP Resumé: Vi konsruerer ind- og udbealings profiler for pensionsformuerne. I dee ilfælde kigger

Læs mere

Befolkning. Befolkningsfremskrivning Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning

Befolkning. Befolkningsfremskrivning Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning Befolkning Befolkningsfremskrivning 2015-2040 Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning Det samlede folketal kan i de kommende 25 år forventes at falde fra de nuværende 55.984 personer

Læs mere

Funktionel form for effektivitetsindeks i det nye forbrugssystem

Funktionel form for effektivitetsindeks i det nye forbrugssystem Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh. augus 007 Funkionel form for effekiviesindeks i de nye forbrugssysem Resumé: Der findes o måder a opskrive effekiviesudvidede CES-funkioner med o

Læs mere

Estimation af markup i det danske erhvervsliv

Estimation af markup i det danske erhvervsliv d. 16.11.2005 JH Esimaion af markup i de danske erhvervsliv Baggrundsnoa vedrørende Dansk Økonomi, eferår 2005, kapiel II Noae præsenerer esimaioner af markup i forskellige danske erhverv. I esimaionerne

Læs mere

FOA Aalborg den 18. juni Tjekliste. Høringssvar til påtænkt uansøgt afsked

FOA Aalborg den 18. juni Tjekliste. Høringssvar til påtænkt uansøgt afsked 1 FOA Aalbrg den 18. juni 2014 Tjekliste Høringssvar til påtænkt uansøgt afsked 1 Indledning I det følgende gives der en tjekliste til, hvad man bør være pmærksm på, når der udarbejdes høringssvar til

Læs mere

MAKRO 2 ENDOGEN VÆKST

MAKRO 2 ENDOGEN VÆKST ENDOGEN VÆKST MAKRO 2 2. årsprøve Forelæsning 7 Kapiel 8 Hans Jørgen Whia-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f09/makro I modeller med endogen væks er den langsigede væksrae i oupu pr. mand endogen besem.

Læs mere

FARVEAVL myter og facts Eller: Sådan får man en blomstret collie!

FARVEAVL myter og facts Eller: Sådan får man en blomstret collie! FARVEAVL myer og facs Eller: Sådan får man en blomsre collie! Da en opdræer for nylig parrede en blue merle æve med en zobel han, blev der en del snak bland colliefolk. De gør man bare ikke man ved aldrig

Læs mere

Projektets mål og rammer. Vær sikker på at i er enige om målet, ellers når i det ikke! Tag hensyn til jeres forskellige forudsætninger

Projektets mål og rammer. Vær sikker på at i er enige om målet, ellers når i det ikke! Tag hensyn til jeres forskellige forudsætninger Prjekplanlægning g prjeksyring sa kunikain i g ra gruppen Prjekes ål g raer Indhld: Prjekes ålgraer Akiviesdiagra Hvr lang id ager en giver pgave? - hvrdan an gæer kvaliicere Tidsplan Jusering a idsplan

Læs mere

Sammenligning af samordnet befolkningsfremskrivning for 2010 med DREAMs 2009-fremskrivning

Sammenligning af samordnet befolkningsfremskrivning for 2010 med DREAMs 2009-fremskrivning Sammenligning af samordnet befolkningsfremskrivning for 21 med DREAMs 29-fremskrivning - en oversigt over fremgangsmåde og resultater Marianne Frank Hansen Maj 21 Side 2 af 14 Indledning 18. maj 21 udsendtes

Læs mere

Dynamik i effektivitetsudvidede CES-nyttefunktioner

Dynamik i effektivitetsudvidede CES-nyttefunktioner Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Grane Høegh. augus 006 Dynamik i effekiviesudvidede CES-nyefunkioner Resumé: I dee papir benyes effekiviesudvidede CES-nyefunkioner il a finde de relaive forbrug

Læs mere

Pensions- og hensættelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014

Pensions- og hensættelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014 Pensions- og hensæelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014 Indhold 1 Indledning 6 1.1 Lovgrundlag.............................. 6 1.2 Ordningerne.............................. 6 2 Risikofakorer

Læs mere

tegnsprog Kursuskatalog 2016

tegnsprog Kursuskatalog 2016 egnsprg Kursuskaalg 201 4 Hvrdan finder du di niveau? 4 Hvr hldes kurserne? 4 Hvrdan ilmelder du dig? 5 Hvad kser e kursus? Tegnsprg fr begyndere Tegnsprg på mellemniveau 10 Tegnsprg fr øvede 12 Sikker

Læs mere

8.14 Teknisk grundlag for PFA Plus: Bilag 9-15 Indholdsforegnelse 9 Bilag: Indbealingssikring... 3 1 Bilag: Udbealingssikring... 4 1.1 Gradvis ilknyning af udbealingssikring... 4 11 Bilag: Omkosninger...

Læs mere

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 (EU-reference nr. 2011-031741) Udbud af krtlægning af erfaringerne med efterværn g mægling samt afdækning af nye frmer fr støttemuligheder fr mænd g kvinder, der har været

Læs mere

Biogasproduktion i Tyskland

Biogasproduktion i Tyskland Bigasprduktin i Tyskland Af Prjektleder Henning Lyngsø Fged, Center fr Bienergi g Miljøteknlgisk Innvatin, hlf@cbmi.dk Tyskland har ca. 4.000 bigas gårdanlæg, g ca. halvdelen af den bimasse de prducerer

Læs mere

Data og metode til bytteforholdsberegninger

Data og metode til bytteforholdsberegninger d. 3. maj 203 Daa og meode il byeforholdsberegninger Dee noa redegør for daagrundlage og beregningsmeoden bag byeforholdsberegningerne i Dansk Økonomi, forår 203.. Daagrundlag Daagrundlage for analysen

Læs mere

I dette appendiks uddybes kemien bag enzymkinetikken i Bioteknologi 2, side 60-72.

I dette appendiks uddybes kemien bag enzymkinetikken i Bioteknologi 2, side 60-72. Bioeknologi 2, Tema 4 5 Kineik Kineik er sudier af reakionshasigheden hvor man eksperimenel undersøger de fakorer, der påvirker reakionshasigheden, og hvor resulaerne afslører reakionens mekanisme og ransiion

Læs mere

Baggrundsnotat: Estimation af elasticitet af skattepligtig arbejdsindkomst

Baggrundsnotat: Estimation af elasticitet af skattepligtig arbejdsindkomst d. 02.11.2011 Esben Anon Schulz Baggrundsnoa: Esimaion af elasicie af skaepligig arbejdsindkoms Dee baggrundsnoa beskriver kor meode og resulaer vedrørende esimaionen af elasicieen af skaepligig arbejdsindkoms.

Læs mere

Projektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage!

Projektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage! NOTAT juni 2008 Prjektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage! J.nr. 08-70-232 2. kntr/upe,hjh,itc 3. kntr/ath, aj Baggrund g frmål Erfaringerne fra bl.a. indsatsen NY CHANCE.TIL ALLE viser, at en aktiv,

Læs mere

RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Efterårssemestret 2003

RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Efterårssemestret 2003 RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Eferårssemesre 2003 Generelle bemærkninger Opgaven er den redje i en ny ordning, hvorefer eksamen efer førse semeser af makro på 2.år

Læs mere

Ny ligning for usercost

Ny ligning for usercost Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh 8. okober 2008 Ny ligning for usercos Resumé: Usercos er bleve ændre frem og ilbage i srukur og vil i den nye modelversion have noge der minder om

Læs mere

Sammenhæng mellem prisindeks for månedstal, kvartalstal og årstal i ejendomssalgsstatistikken

Sammenhæng mellem prisindeks for månedstal, kvartalstal og årstal i ejendomssalgsstatistikken 6. sepember 2013 JHO Priser og Forbrug Sammenhæng mellem prisindeks for månedsal, kvaralsal og årsal i ejendomssalgssaisikken Dee noa gennemgår sammenhængen mellem prisindeks for månedsal, kvaralsal og

Læs mere

Dokumentation for regelgrundskyldspromillen

Dokumentation for regelgrundskyldspromillen Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Marcus Mølbak Inghol 17. okober 2012 Dokumenaion for regelgrundskyldspromillen Resumé: I dee modelgruppepapir dokumeneres konsrukionen af en idsrække for regelgrundskyldspromillen

Læs mere

Undervisningsmaterialie

Undervisningsmaterialie The ScienceMah-projec: Idea: Claus Michelsen & Jan Alexis ielsen, Syddansk Universie Odense, Denmark Undervisningsmaerialie Ark il suderende og opgaver The ScienceMah-projec: Idea: Claus Michelsen & Jan

Læs mere

5 Lønindeks for den private sektor

5 Lønindeks for den private sektor 57 5 Lønindeks for den privae sekor 5.1 Grundlæggende informaion om indekse 5.2 Navn Lønindeks for den privae sekor. Der offenliggøres e ilsvarende lønindeks for den offenlige sekor, der i princippe beregnes

Læs mere

Modellering af benzin- og bilforbruget med bilstocken bestemt på baggrund af samlet forbrug

Modellering af benzin- og bilforbruget med bilstocken bestemt på baggrund af samlet forbrug Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* 13. maj 2005 Modellering af benzin- og bilforbruge med bilsocken besem på baggrund af samle forbrug Resumé: Dee redje papir om en ny model for biler og benzin

Læs mere

Udlånsvækst drives af efterspørgslen

Udlånsvækst drives af efterspørgslen N O T A T Udlånsvæks drives af eferspørgslen 12. januar 211 Kor resumé Der har den senese id være megen fokus på bankers og realkrediinsiuers udlån il virksomheder og husholdninger. Især er bankerne fra

Læs mere

Effektivisering af vandforsyningsanlæg kræver mere nuanceret benchmarking

Effektivisering af vandforsyningsanlæg kræver mere nuanceret benchmarking Ingeniør, MSc Jørgen G. Øllgaard, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Civilingeniør Anders Christiansen, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Ingeniør Mads Nørgaard, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Fkus:

Læs mere

En model til fremskrivning af det danske uddannelsessystem

En model til fremskrivning af det danske uddannelsessystem En model il fremskrivning af de danske uddannelsessysem Peer Sephensen og Jonas Zangenberg Hansen December 27 Side 2 af 22 1. Indledning De er regeringens mål a øge befolkningens uddannelsesniveau. Befolkningens

Læs mere

Flere registreres i RKI

Flere registreres i RKI 20. ktber 2009 Antallet af dårlige betalere stiger: Flere registreres i RKI Det højeste antal danskere i tre år er registreret i Experians RKI register, g mere end 202.000 står nu pført sm dårlig betalere.

Læs mere

Aftale om ny struktur for statsforvaltningerne

Aftale om ny struktur for statsforvaltningerne 9. nvember 2012 Aftale m ny struktur fr statsfrvaltningerne Regeringen (Scialdemkraterne, Radikale Venstre g Scialistisk Flkeparti) g Enhedslisten g Liberal Alliance er enige m en ny struktur fr udførelsen

Læs mere

Institut for Matematiske Fag Matematisk Modellering 1 UGESEDDEL 4

Institut for Matematiske Fag Matematisk Modellering 1 UGESEDDEL 4 Insiu for Maemaiske Fag Maemaisk Modellering 1 Aarhus Universie Eva B. Vedel Jensen 12. februar 2008 UGESEDDEL 4 OBS! Øvelseslokale for hold MM4 (Jonas Bæklunds hold) er ændre il Koll. G3 på IMF. Ændringen

Læs mere

Produktionspotentialet i dansk økonomi

Produktionspotentialet i dansk økonomi 51 Produkionspoeniale i dansk økonomi Af Asger Lau Andersen og Moren Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling 1 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den økonomiske udvikling er i Danmark såvel som i alle andre

Læs mere

DiploMat Løsninger til 4-timersprøven 4/6 2004

DiploMat Løsninger til 4-timersprøven 4/6 2004 DiploMa Løsninger il -imersprøven / Preben Alsholm / Opgave Polynomie p er give ved p (z) = z 8 z + z + z 8z + De oplyses, a polynomie også kan skrives således p (z) = z + z z + Vi skal nde polynomies

Læs mere

Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank Danmarks Naionalbank Kvar al so ver sig 3. kvaral Del 2 202 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 2 3 KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL 202, Del 2 De lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur,

Læs mere

MBBL's totaløkonomiværktøj i praksis

MBBL's totaløkonomiværktøj i praksis Oktber 2014 Udgivelsesdat : 10. Oktber 2014 Vres reference : 18.1953.27 Udarbejdet : Pia Rasmussen Kntrlleret : Jacb Ilsøe Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 2 2 BOLIGKONTORET 2 3 BOLIGKONTORETS

Læs mere

Annoncering omfattende rådgiverressourcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Forsyning Ballerup. Beskrivelse af opgaven

Annoncering omfattende rådgiverressourcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Forsyning Ballerup. Beskrivelse af opgaven Annncering mfattende rådgiverressurcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Frsyning Ballerup Frsyning Ballerup d. 9. juni 2015 Frsyning Ballerup ønsker på vegne af Afløb Ballerup A/S tilbud på rådgiverressurcer

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Langeland kommune. Regionsrådet Region Syddanmark

Kommunalbestyrelsen Langeland kommune. Regionsrådet Region Syddanmark Kmmunalbestyrelsen Langeland kmmune Reginsrådet Regin Syddanmark mdtg den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de bligatriske seks indsatsmråder, indgået mellem reginsrådet i Regin Syddanmark g kmmunalbestyrelsen

Læs mere

Beregning af prisindeks for ejendomssalg

Beregning af prisindeks for ejendomssalg Damarks Saisik, Priser og Forbrug 2. april 203 Ejedomssalg JHO/- Beregig af prisideks for ejedomssalg Baggrud: e radiioel prisideks, fx forbrugerprisidekse, ka ma ofe følge e ideisk produk over id og sammelige

Læs mere

Bølgeplan - Vejledning

Bølgeplan - Vejledning Bølgeplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER BØLGEPLAN... 3 2. FORMÅL MED BØLGEPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER BØLGEPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF BØLGEPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er bølgeplan

Læs mere

Fysikrapport: Vejr og klima. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ann-Sofie N. Schou og Camilla Jensen

Fysikrapport: Vejr og klima. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ann-Sofie N. Schou og Camilla Jensen Fysikrappor: Vejr og klima Maila Walmod, 13 HTX, Rosklide I gruppe med Ann-Sofie N Schou og Camilla Jensen Afleveringsdao: 30 november 2007 1 I dagens deba høres orde global opvarmning ofe Men hvad vil

Læs mere

15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende 15. maj 2015 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget fr Kultur, Uddannelse, Frskning g Kirke vedrørende Frslag til Inatsisartutbeslutning m at Naalakkersuisut pålægges at fremlægge en redegørelse m integratin.

Læs mere

Afrapportering om danske undertekster på nabolandskanalerne

Afrapportering om danske undertekster på nabolandskanalerne 1 Noa Afrapporering om danske underekser på nabolandskanalerne Sepember 2011 2 Dee noa indeholder: 1. Indledning 2. Baggrund 3. Rammer 4. Berening 2010 5. Økonomi Bilag 1. Saisik over anal eksede programmer

Læs mere

Skriftlig prøve Kredsløbsteori Onsdag 3. Juni 2009 kl (2 timer) Løsningsforslag

Skriftlig prøve Kredsløbsteori Onsdag 3. Juni 2009 kl (2 timer) Løsningsforslag Skriflig prøve Kredsløbseori Onsdag 3. Juni 29 kl. 2.3 4.3 (2 imer) øsningsforslag Opgave : (35 poin) En overføringsfunkion, H(s), har formen: Besem hvilke poler og nulpunker der er indehold i H(s) Tegn

Læs mere

Tjekliste Medfødt immundefekt

Tjekliste Medfødt immundefekt Tjekliste Medfødt immundefekt Familien g barnet Daginstitutin g skle Pasningstilbud med få børn Frældrene hlder barnet hjemme pga. infektinsrisik. Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste Pædaggiske støttefranstaltninger,

Læs mere

T0150 - Brugervejledning - Lugtberegning

T0150 - Brugervejledning - Lugtberegning Miljøministeriet Miljøstyrelsen husdyrgdkendelse.dk T0150 - Brugervejledning - Lugtberegning Versin: 1.0 Status: 05 - Gdkendt Gdkender: Pul Lundsby Frfatter: Mrten Lange Kirkegaard Cpyright 2015 Netcmpany.

Læs mere

Bilbeholdningen i ADAM på NR-tal

Bilbeholdningen i ADAM på NR-tal Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh 4. april 2008 Bilbeholdningen i ADAM på NR-al Resumé: Dee papir foreslår a lade bilbeholdningen i ADAM være lig den officielle bilbeholdning fra Naionalregnskabe.

Læs mere

NOTAT. De to spørgsmål søges besvaret i dette notat.

NOTAT. De to spørgsmål søges besvaret i dette notat. NOTAT Hvem er de frsinkede studerende? Der er meget fkus på de studerende gennemførelsestid. Faktisk lægger plitikerne så meget vægt på gennemførelsestider, at 777 mi. kr. i 2016 frdeles til universiteterne

Læs mere

Regional fremskrivningsmodel

Regional fremskrivningsmodel Bilag 6: Regional fremskrivningsmodel 28. april AMF Befolkning og uddannelse Regional fremskrivningsmodel 1. Generelt 1. 1 Formål Formålet er at kvantificere befolkningens fremtidige størrelse (tilstand)

Læs mere

Sundhedsudgifter og finanspolitisk holdbarhed

Sundhedsudgifter og finanspolitisk holdbarhed 1 Sundhedsudgifer og finanspoliisk holdbarhed Marianne Frank Hansen, Danish Raional Economic Agens Model, DREAM Lars Haagen Pedersen, De Økonomiske Råds Sekrearia, DØRS Working Paper 2010:2 Sekreariae

Læs mere

I det følgende overbliksskema er de væsentligste ændringer i Komitéens reviderede anbefalinger beskrevet.

I det følgende overbliksskema er de væsentligste ændringer i Komitéens reviderede anbefalinger beskrevet. 3. juni 2013 Nyhedsbrev Capital Markets Anbefalinger fr gd selskabsledelse Kmitéen fr gd Selskabsledelse (herefter Kmitéen ) har i maj 2013 ffentliggjrt reviderede anbefalinger fr gd selskabsledelse. NASDAQ

Læs mere

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Revideret 2014 Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Indledning Peder Lykke Sklen har en sammenhængende trivselsplan, sm løbende gennemarbejdes g revideres, således at den

Læs mere

at administrationen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud og i samarbejdet med operatørerne.

at administrationen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud og i samarbejdet med operatørerne. Plitisk dkument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 11. september 2008 SEL 15 Udbudsstrategi Indstilling: Direktinen indstiller, at administratinen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud g i samarbejdet

Læs mere

Notat. Teknisk budgetlægning - nye principper for budgetlægning og årlig budgetregulering på børn og ungeområdet samt voksen og ældreområdet

Notat. Teknisk budgetlægning - nye principper for budgetlægning og årlig budgetregulering på børn og ungeområdet samt voksen og ældreområdet Løn g Øknmi - Team Øknmi Middelfart Kmmune Søndergade 65 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefn +45 8888 5500 Direkte 8888 5038 cvr.: 29189684 Dat: 7. juli 2015 Sagsnr.: 2015-007700-1 Mads.SandagerHansen@middelfart.dk

Læs mere

En seniorpolitik skal anskues som en del af en helhed (livet, personalepolitikken):

En seniorpolitik skal anskues som en del af en helhed (livet, personalepolitikken): Senirplitik Indledning I Helsingør Kmmune har vi fkus på medarbejdernes frskellige behv i frskellige livsfaser g livssituatiner. Ifølge Kmmunens verrdnede persnaleplitik g lvgivningen er det legitimt fr

Læs mere

2 Separation af de variable. 4 Eksistens- og entydighed af løsninger. 5 Ligevægt og stabilitet. 6 En model for forrentning af kapital med udtræk

2 Separation af de variable. 4 Eksistens- og entydighed af løsninger. 5 Ligevægt og stabilitet. 6 En model for forrentning af kapital med udtræk Oversig Mes repeiion med fokus på de sværese emner Modul 3: Differenialligninger af. orden Maemaik og modeller 29 Thomas Vils Pedersen Insiu for Grundvidenskab og Miljø vils@life.ku.dk 3 simple yper differenialligninger

Læs mere

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan Kravspecifikatin fr den pædaggiske læreplan Den pædaggiske læreplan Indhld Indledning... 3 Del 1. Lvgrundlag... 4 Del 2. Generelle plysninger... 5 Del 3. Dkumentatin via hverdagslivstemaer... 8 3.1 Vkseninitieret

Læs mere

Dette notat omhandler således alene ansøgning om afhændelse af almene boliger, i henhold til almenboliglovens 27 (salg) og 28 stk. 2-5 (nedrivning).

Dette notat omhandler således alene ansøgning om afhændelse af almene boliger, i henhold til almenboliglovens 27 (salg) og 28 stk. 2-5 (nedrivning). 27. januar 2015 Afhændelse/nedrivning af almene bliger Lv m almene bliger mv. (almenbliglven) mfatter flere frmer fr afhændelse af almene bliger. Blandt andet 75 a-m, der mhandler salg af almene bliger

Læs mere

Demografiske hændelser og befolkningsudviklingg

Demografiske hændelser og befolkningsudviklingg Demografiske hændelser og befolkningsudviklingg Jonas Zangenberg Hansen DREAM Arbejdspapir 212:2 Februar 212 Abstract The DREAM-group produces a project in housing economics, which provides a projection

Læs mere

1. Aftalen... 2. 1.A. Elektronisk kommunikation meddelelser mellem parterne... 2 1.B. Fortrydelsesret for forbrugere... 2 2. Aftalens parter...

1. Aftalen... 2. 1.A. Elektronisk kommunikation meddelelser mellem parterne... 2 1.B. Fortrydelsesret for forbrugere... 2 2. Aftalens parter... Gener el l ebe i ngel s erf orl ever i ngogdr i f af L ok al Tel ef onens j enes er Ver s i on1. 0-Febr uar2013 L ok al Tel ef onena/ S-Pos bok s201-8310tr anbj er gj-k on ak @l ok al el ef onen. dk www.

Læs mere

BEFOLKNING OG VALG. Befolkningsfremskrivninger Landsfremskrivningen

BEFOLKNING OG VALG. Befolkningsfremskrivninger Landsfremskrivningen STATISTISKE EFTERRETNINGER BEFOLKNING OG VALG 2010:7 27. maj 2010 Befolkningsfremskrivninger 2010 Resume: I denne artikel offentliggøres en række hovedresultater fra Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger

Læs mere

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Nulkuponobligationer

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Nulkuponobligationer Dagens forelæsning Ingen-Arbirage princippe Claus Munk kap. 4 Nulkuponobligaioner Simpel og generel boosrapping Nulkuponrenesrukuren Forwardrener 2 Obligaionsprisfassæelse Arbirage Værdien af en obligaion

Læs mere

Programplan - Vejledning

Programplan - Vejledning Prgramplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER PROGRAMPLAN... 3 2. FORMÅL MED PROGRAMPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER PROGRAMPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF PROGRAMPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er prgramplan

Læs mere

IT- og Telestyrelsen har med henblik på fastsættelse af fradrag i slutbrugerprisen

IT- og Telestyrelsen har med henblik på fastsættelse af fradrag i slutbrugerprisen TDC A/S regulering@tdc.dk Fremsendes alene via mail Afgørelse ver fr TDC A/S vedrørende fastsættelse af fradrag i slutbrugerprisen fr sparede mkstninger i frbindelse med salg af tjenester på fastnetmrådet

Læs mere

Vejledning om ansøgning til Særligsoc 2009 / 2010. Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål - frivilligt socialt arbejde - 7. 18. 19.

Vejledning om ansøgning til Særligsoc 2009 / 2010. Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål - frivilligt socialt arbejde - 7. 18. 19. VELFÆRDSMINISTERIET Vejledning m ansøgning til Særligsc 2009 / 2010 Tips g Lttpuljen til særlige sciale frmål - frivilligt scialt arbejde - 7. 18. 19. 50 Ansøgningsfrist 16. februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

3 Indeks for udenrigshandelen

3 Indeks for udenrigshandelen 35 3 Indeks for udenrigshandelen 3.1 Grundlæggende informaion om indekse 3.1.1 Navn Indeks for udenrigshandelen. 3.1.2 Formål Indeks for udenrigshandelen beregnes for a belyse den mængdemæssige og prismæssige

Læs mere

LONGEVITY CHRESTEN DENGSØE OG JENS VESTERGAARD ATP'S AKTUARIAT

LONGEVITY CHRESTEN DENGSØE OG JENS VESTERGAARD ATP'S AKTUARIAT LONGEVITY CHRESTEN DENGSØE OG JENS VESTERGRD TP'S KTURIT S:\KTU\Longevi\Rappor.doc /37 Indholdsforegnelse. Indledning 4. Rapporens indhold 4 3. Daamaeriale 4 4. Lexis diagrammer 5 5. Beskrivelse af daamaeriale

Læs mere

Notat. Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende 2014 (LUP Fødende)

Notat. Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende 2014 (LUP Fødende) Ntat Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientplevelser blandt Fødende 204 (LUP Fødende) Sundhedsplanlægning, Patientdialg g Kvalitet Kvalitet Niels Bhrs Vej 0 9220 Aalbrg

Læs mere

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune Opsamling på høringssvar i frbindelse med frslaget m at etablere ferieinstitutiner i sklefritidsrdninger i Randers Kmmune 1. Indledning Børn g skleudvalget besluttede på deres møde d. 7. februar 2012,

Læs mere

Din læringsrejse. En guide til Det Fælles Lederaspirantforløb. i Aarhus Kommune

Din læringsrejse. En guide til Det Fælles Lederaspirantforløb. i Aarhus Kommune Din læringsrejse En guide til Det Fælles Lederaspirantfrløb i Aarhus Kmmune Indhldsfrtegnelse 1. Indledning 3 2. Samtale med nærmeste leder 4 3. Skabeln fr samtale med nærmeste leder 4 4. Lederpraktikken

Læs mere

Øresund en region på vej

Øresund en region på vej OKTOBER 2008 BAG OM NYHEDERNE Øresund en region på vej af chefkonsulen Ole Schmid Sore forvenninger il Øresundsregionen Der var ingen ende på, hvor god de hele ville blive når broen blev åbne, og Øresundsregionen

Læs mere

Merindvandring af bacheloruddannede fra vestlige lande med uddannelsesspecifik udvandringssandsynlighed 1

Merindvandring af bacheloruddannede fra vestlige lande med uddannelsesspecifik udvandringssandsynlighed 1 Merindvandring af bacheloruddannede fra veslige lande med uddannelsesspecifik udvandringssandsynlighed 1 4. februar 2014 Indledning Nedenfor beskrives en række scenarier, der har il formål a klarlægge

Læs mere

Evaluering af de faglige koordinationsfora

Evaluering af de faglige koordinationsfora 21. december 2006 CSB j.nr. 20-067/2006 Evaluering af de faglige krdinatinsfra 2006 1. Resumé I 2004 blev der nedsat seks faglige krdinatinsfra fr at styrke netværk, krdinatin g videns- g erfaringsudveksling

Læs mere

Data vedr. Fødeplanen i Region Syddanmark

Data vedr. Fødeplanen i Region Syddanmark Område: Sundhedsmrådet Udarbejdet af: Anne Uller Afdeling: Sundhedssamarbejde g Kvalitet E-mail: anne.uller@reginsyddanmark.dk Jurnal nr.: 12/838 Telefn: 7663 1318/ 2920 1318 Dat: 29. maj 2012 Ntat Data

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation 4.1.2010 Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde Fælles reginale retningslinjer fr: Standard 1.1 Kmmunikatin Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde er igangsat af reginerne g Danske Reginer i fællesskab.

Læs mere

EPINIÇJN. VS: Oplæg - færgeforbindele og turismepotentiale. Side i af i. Ole Paaske (op@aar.dk) Erling Post (erling@viderup.

EPINIÇJN. VS: Oplæg - færgeforbindele og turismepotentiale. Side i af i. Ole Paaske (op@aar.dk) Erling Post (erling@viderup. VS: Oplæg - færgefrbindele g turismeptentiale Side i af i Fra: Til: Ole Paaske (p@aar.dk) Erling Pst (erling@viderup.cm) Dat: 08/06/2010 13:52 Emne: VS: Oplæg - færgefrbindele g turismeptentiale Attachments:

Læs mere

Tjekliste Hæmofili hos ældre blødere - arbejdsliv

Tjekliste Hæmofili hos ældre blødere - arbejdsliv Tjekliste Hæmfili hs ældre blødere - arbejdsliv Frværring af symptmer med alderen behv fr mere støtte Der kan knytte sig ngle særlige prblemstillinger til det at have blødersygdmme g at blive ældre. På

Læs mere

Fastholdelse af kvindelige ph.d.-studerende på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.

Fastholdelse af kvindelige ph.d.-studerende på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Fasthldelse af kvindelige ph.d.-studerende på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Med det frmål at sikre en ptimal fasthldelse af kvindelige ph.d.-studerende på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på

Læs mere

Mig og min ADHD -profil:

Mig og min ADHD -profil: Mig g min ADHD -prfil: - et hjælperedskab til dig, sm kan have svært ved at beskrive dine vanskeligheder g hvad ADHD gør ved lige netp dit liv. Denne skabeln kan du bruge, hvis du ligesm mange andre med

Læs mere

2. Børn i befolkningen

2. Børn i befolkningen 23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt

Læs mere

Guide til netværk LÆR AT TACKLE

Guide til netværk LÆR AT TACKLE Guide til netværk LÆR AT TACKLE Guide til netværk Kmiteen fr Sundhedsplysning 2. udgave, 1. plag 2015 Med støtte fra Indhld Guide til netværk... 2 Hvrdan kan netværket rganiseres?... 3 Hvrdan frdeles pgaverne?...

Læs mere

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2003 2013. Prognosen offentliggøres

Læs mere

KOMBIT Byg og Miljø. Begreber og sammenhænge. i Byg og Miljø. Version 1.5 26. marts 2014 ROJ

KOMBIT Byg og Miljø. Begreber og sammenhænge. i Byg og Miljø. Version 1.5 26. marts 2014 ROJ KOMBIT Byg g Miljø Begreber g sammenhænge i Byg g Miljø Versin 1.5 26. marts 2014 ROJ Indhld Indhld... 2 Om denne vejledning... 4 Krt m Byg g Miljø... 5 Hvad er Byg g Miljø?... 5 Hvrdan kan ansøgerne bruge

Læs mere

Finanspolitik i makroøkonomiske modeller

Finanspolitik i makroøkonomiske modeller 33 Finanspoliik i makroøkonomiske modeller Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling 1 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Finanspoliik og pengepoliik er radiionel se de o vigigse økonomiske insrumener il sabilisering

Læs mere

SKOLEBESTYRELSESVALG Assens Kommune 2014

SKOLEBESTYRELSESVALG Assens Kommune 2014 SKOLEBESTYRELSESVALG Assens Kmmune 2014 Denne vejledning tager udgangspunkt i gældende lvgivning sm træder i kraft henhldsvis januar 2014 g august 2014. Vejledningen beskriver på dette grundlag udmøntning

Læs mere