FAGLEKSIKOGRAFISK PROJEKT

Transkript

1 Specialeafhandling Cand.ling.merc.-studiet i spansk FAGLEKSIKOGRAFISK PROJEKT OPTIMERING AF DATABASE SOM KONSULTATIONSVÆRKTØJ VEDRØRENDE ELEKTROTEKNIK Metaleksikografiske overvejelser i forbindelse med udarbejdelse af koncept Præsentation af to eksisterende databaser fra internettet Eksemplarisk artikelsamling med sprogene dansk og spansk Specialeskriver: Rasmus Grønborg Sørensen (Studienr.: ) Vejleder: Anne Lise Laursen (Institut for Sprog og Erhvervskommunikation) November 2007 Handelshøjskolen, Aarhus Universitet

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING FORMÅLSBESKRIVELSE TEORI, METODE OG STRUKTUR AFGRÆNSNING 6 2 SDL MULTITERM BRUGERVENLIGHED KAPACITET FELTTYPER SØGNING OG NAVIGATION SAMMENFATNING 10 3 TEORETISK INDFALDSVINKEL GENERELT OM LEKSIKOGRAFI OG TERMINOLOGI FAGLEKSIKOGRAFI OG TERMINOLOGI HHV. TERMINOGRAFI SAMMENFATNING 16 4 METALEKSIKOGRAFISKE OVERVEJELSER DET LEKSIKOGRAFISKE VÆRKTØJS TYPE FUNKTIONSBEGREBET DEN POTENTIELLE BRUGERS KARAKTERISTIKA DEN POTENTIELLE BRUGERS SITUATIONER KOMMUNIKATIVE SITUATIONER KOGNITIVE SITUATIONER DEN POTENTIELLE BRUGERS BEHOV PRIMÆRE BRUGERBEHOV SEKUNDÆRE BRUGERBEHOV ORDBOGSASSISTANCE LEKSIKOGRAFISKE FUNKTIONER 34

3 4.4 LEKSIKOGRAFISKE STRUKTURER TILGANGSSTRUKTUR RAMMESTRUKTUR MAKROSTRUKTUR MIKROSTRUKTUR FORDELINGSSTRUKTUR HENVISNINGSSTRUKTUR SAMMENFATNING 44 5 DATABASER FRA INTERNETTET DEN DANSK-ENGELSKE REGNSKABSORDBOG INTER ACTIVE TERMINOLOGY FOR EUROPE SAMMENFATNING 56 6 LEXIMATENS PRAKTISKE UDARBEJDELSE ARTIKLERNES UDARBEJDELSE EMPIRI ÆKVIVALENTER DEFINITIONER KOLLOKATIONER SYNONYMER RESTERENDE KATEGORIER IMPLEMENTERING I SDL MULTITERM ANBEFALINGER ARTIKELSAMLING OG ORDLISTE 73 7 KONKLUSION 83 8 RESUME PÅ SPANSK 88 9 LITTERATURLISTE 91

4 1 INDLEDNING En ordliste med ækvivalenter er ofte, hvad man kan forvente sig af en internt oprettet database med henblik på oversættelse i virksomheder og oversætterbureauer. Udbyttet af et sådant værktøj er imidlertid ikke altid tilstrækkeligt, fordi brugeren ved konsultation ikke altid får nok informationer og derfor må søge oplysninger om evt. kollokationer og grammatik andre steder, fx på internettet eller i andre opslagsværker. Derfor er spørgsmålet, om man ville kunne spare brugeren tid og anstrengelser og dermed lette den daglige arbejdsgang med databasen ved at tilføje de relevante oplysninger til hver term i overensstemmelse med et udarbejdet koncept. Da jeg skulle påbegynde mit speciale, var jeg meget interesseret i at komme til at skrive et virksomhedsspeciale for derved at tage et skridt ud i den såkaldte virkelige verden. Så da jeg fik muligheden for at prøve kræfter med et projekt i samarbejde med Oversætterhuset A/S, herefter Oversætterhuset, tøvede jeg ikke med at kaste mig ud i det. Specialet tager sit udgangspunkt i et terminologiprojekt i Oversætterhuset, hvor man i stigende grad arbejder med terminologi som produkt med det formål at skabe overskuelige og anvendelige kundespecifikke terminologidatabaser. I dette tilfælde er kunden Carlo Gavazzi Handel A/S, herefter Gavazzi, som er en virksomhed, der producerer elektroniske komponenter såsom sensorer, forstærkerrelæer og styrings- og overvågningsmoduler. I første omgang er projektet blevet udarbejdet udelukkende til Oversætterhusets interne brug, i hvilken forbindelse Gavazzi har været meget behjælpelig med produktmateriale og termdefinitioner. Projektet bygger på en eksisterende multilingval terminologidatabase, der er specifik for pågældende kunde. Den er oprettet i SDL MultiTerm 7 og indeholder begreber med plads til termangivelse på bl.a. engelsk, dansk, spansk, tysk, fransk og italiensk. Databasen er imidlertid ukomplet, hvad angår termangivelse, dvs. nogle artikler er ikke forsynet med termer på alle sprog nogle af disse er i stedet markeret med tre spørgsmålstegn ud fra den manglende term og desuden er der tilknyttet meget få oplysninger til hver term. Udover i første omgang at tilegne mig tilstrækkelig viden om selve brugen af softwaret, som Oversætterhuset har stillet til rådighed, har min opgave i den forbindelse været to ting: Dels ud fra empirisk materiale, som helt konkret har talt tidligere oversættelsesopgaver i Oversætterhuset, at se, om det har været muligt at udfylde termhuller, og dels at forsøge at udarbejde et anvendeligt koncept med efterfølgende implementering. 3

5 En komplet optimering af hele databasen, dvs. indtastning af om muligt samtlige manglende termer på alle sprog og en implementering af konceptet i samtlige artikler på alle sprog, ville dog have sprængt rammerne for specialet. For det første ligger nogle af sprogene uden for min studieretning, og for det andet ville en implementering af konceptet i artikler have været en udfordring, der ville have rakt langt ud over specialets omfang. Med baggrund i spanskstudiet har jeg derfor valgt udelukkende at koncentrere mig om den danske og spanske del af databasen, nærmere specifikt de begreber, der i den oprindelige database mangler termangivelse på dansk og/eller spansk og i stedet er markeret med tre spørgsmålstegn. En behandling af de sprog og begreber, der her ikke er blevet berørt, vil efterfølgende være en oplagt opgave for kommende specialestuderende. Samtlige begreber i databasen har en engelsk termangivelse, dvs. engelsk er kildesproget, men af de begreber, der i stedet for en termangivelse er markeret med tre spørgsmålstegn, er der 157 begreber, der mangler dansk termangivelse, mens 106 begreber mangler spansk termangivelse. Disse udgør til sammen en mangel på 263 termangivelser, men da 25 af disse begreber er identiske, resulterer det i en totalliste på i alt 238 begreber. Disse begreber har således fra starten været præselekteret og har repræsenteret de termer, som jeg i empirien har skullet søge på for at finde danske og spanske termangivelser. De danske og spanske termangivelser, der har kunnet udledes af det empiriske materiale, skal herefter forstås som mit bidrag til den samlede termdatabase, og i henhold til netop disse begreber har det været hensigten, at implementeringen af de konceptuelle beslutninger har skullet finde sted med en eksemplarisk artikelliste med hensyn til tilknyttede oplysninger til følge. Det endelige design af databasen kræver på ingen måde, at man i praksis ved efterfølgende vedligeholdelse udfylder diverse felter, dvs. når en termansvarlig fx skal forsyne databasen med nye termer, vil der ikke være nogen obligatoriske informationskategorier, der skal udfyldes. Designet af databasen er derimod med henblik på den optimale brugeroplevelse et bud på en eksemplarisk database der her er eksemplificeret med sprogene dansk og spansk og dermed et bud på en anvendelig skabelon til den videre vedligeholdelse. 4

6 1.1 FORMÅLSBESKRIVELSE I henhold til ovenstående har mit overordnede formål med dette speciale været at se, om det har kunnet lade sig gøre at forbedre den oprindelige terminologidatabase i SDL MultiTerm 7. På den ene side har det således været min intention ud fra Oversætterhusets empiriske materiale at se, om det har været muligt at forsyne databasen med de manglende danske og spanske termangivelser, der i den oprindelige database har været markeret med tre spørgsmålstegn. På den anden side har det været min intention at iværksætte en optimering med henblik på at skabe et brugervenligt værktøj for brugere af den danske og spanske del af databasen, hvorved jeg har forsøgt at omsætte konceptuelle overvejelser til praksis med en eksemplarisk artikelsamling til følge i henhold til de behandlede begreber på dansk og spansk. I den forbindelse har jeg desuden haft til hensigt at afdække særlige problematikker i forbindelse med det praktiske forløb. 1.2 TEORI, METODE OG STRUKTUR Det overordnede formål har herefter givet anledning til en række delmål, som er fordelt på specialets kapitler. Delformålene har været: a) at præsentere SDL MultiTerm 7 b) at diskutere den teoretiske indfaldsvinkel c) at fremlægge konceptuelle overvejelser og beslutninger d) at vise praktiske eksempler på oversættelsesværktøjer i form af to databaser fra internettet e) at udfylde termhuller og iværksætte en implementering af konceptet i databasen med en eksemplarisk artikelsamling til følge f) at afdække særlige problematikker forbundet med den praktiske udarbejdelse af projektet Disse delformål er helt konkret fordelt på specialets enkelte kapitler som følger. Indledningsvis i kapitel 2 er der foretaget en præsentation af databaseprogrammet SDL MultiTerm 7, som har til hensigt at gøre rede for nogle af programmets muligheder, hvad angår brugervenlighed, kapacitet, feltstruktur og søgning. Herefter følger der i kapitel 3 en kort diskussion vedrørende den teoretiske indfaldsvinkel på projektet. Denne diskussion bunder i, at jeg i de indledende faser i specialeforløbet har overvejet, om der 5

7 med fordel har kunnet anlægges en terminologisk eller leksikografisk vinkel. Valget er her faldet på den leksikografiske vinkel, som derfor har dannet grundlag for udarbejdelsen af konceptet. I kapitel 4 foreligger der herefter en introduktion til funktionsteorien. Det er en relativ ny teori inden for leksikografien og udgør grundlaget for kapitlets egentlige formål, som er en gennemgang af de konceptuelle overvejelser og beslutninger, der er gået forud for implementeringen af databasekonceptet. Disse overvejelser og beslutninger vedrører udelukkende den danske og spanske del af databasen, og andre sprog er således ikke blevet behandlet. Dernæst følger i kapitel 5 en præsentation af to autentiske og meget benyttede databaser fra internettet med det formål at vise, hvordan sådanne værktøjer i et funktionsteoretisk perspektiv kan tage sig ud i en oversættelsessituation samt for enkelte steder at drage sammenligninger til dette speciales koncept. Herved får læseren inden selve implementeringen et mere indgående indblik i, hvordan et konsultationsværktøjs funktioner manifesterer sig i praksis. Selve implementeringen af konceptet fremgår af kapitel 6, som således udgør specialets praktiske del. Her er den praktiske udarbejdelse af databasen blevet gennemgået, og i tilknytning hertil følger et afsnit om anbefalinger, hvilket skal forstås som mine forslag til, hvordan et arbejdsforløb som det, jeg har været igennem, for fremtidige leksikografer på dette eller lignende projekter vil kunne foregå mere problemfrit. Til sidst i kapitlet følger en præsentation af mit praktiske bidrag til databasen. 1.3 AFGRÆNSNING Den kendsgerning, at lemmata har været præselekteret, har i sagens natur gjort, at der ikke er blevet foretaget nogen lemmaselektering, som ellers er en naturlig del af mange leksikografiske projekter. Det samme har været tilfældet med ækvivalensselektering, eftersom ækvivalensselekteringen i dette projekt snarere har haft karakter af et oprydningsarbejde end egentlig selektering, idet de ækvivalenter, der er blevet fundet i det empiriske materiale, i sig selv har været selekteret. Det vil sige, at ækvivalenssøgningen alene er gået ud på i Oversætterhusets empiri at finde allerede selekterede ækvivalenter, der af den ene eller anden grund ikke optræder i MultiTerm-databasen. 6

8 Desuden er der ikke blevet udarbejdet en fagsystematik, som også er en naturlig del af mange leksikografiske projekter. Grunden til udeladelsen af en fagsystematik har været, at en udarbejdelse af en sådan tidsmæssigt ville have været for overvældende i forhold til specialets omfang, især fordi det ville have været nødvendigt at starte fra bunden, idet den oprindelige database ikke indeholder nogen fagsystematiske oplysninger. Desuden har ovennævnte præselektering af lemmata i dette tilfælde gjort, at de begreber, der har været genstand for behandling, har kunnet stamme fra en meget forgrenet fagsystematik, hvorfor en udarbejdelse af en sådan i den forbindelse ville have været for omfattende. 7

9 2 SDL MULTITERM 7 I dette kapitel skal det som nævnt dreje sig om en kort præsentation af det software, SDL MultiTerm 7, herefter MultiTerm, som er genstand for specialet. Det er et Windows-baseret begrebsorienteret databasesystem til forvaltning af terminologiske databaser. Med begrebsorienteret menes der en onomasiologisk orientering, hvorved hver artikel svarer til ét begreb, dvs. alle termer i samme artikel vil være synonyme udtryk for samme begreb. Modsat er der ved en semasiologisk synsvinkel fokus på ordet, dvs. der sagtens kan være flere begreber i samme artikel, når den i forbindelse med polysemi indeholder flere termer (Madsen 1996:73-74). 2.1 BRUGERVENLIGHED MultiTerm har en brugergrænseflade, der med sin menulinje og flytbare værktøjslinjer minder om andre Windows-baserede programmer, og hovedparten af dets funktioner kan aktiveres direkte fra tastaturet, ellers via mus. Selve grænsefladen består af en menulinje, tre værktøjslinjer, der har at gøre med navigation, indstillinger og redigering, samt tre vinduer, der viser projekt, browsing og selve artiklen (SDL 2006:4:6-9). MultiTerm integreres automatisk i søsterprogrammet Translator s Workbench 1 samt i Microsoft Words brugergrænseflade, hvorfra der således er direkte adgang til søgning og tilføjelse af data i MultiTerm-databasen (SDL 2006:1:9). 2.2 KAPACITET Databasen kan håndtere et ubegrænset antal sprog i én artikel, og den kan lagre et ubegrænset antal artikler. Hver artikel kan indeholde et ubegrænset antal felter (SDL 2006:1:20), der ved en test tilsyneladende kan indeholde et ubegrænset antal tegn. Ifølge MultiTerm-brugervejledningen fra SDL kan en term endvidere fylde op til 255 tegn (2006:8:5). 2 Pladsmangel burde således ikke være noget problem. Ud over tekst kan der lagres multimediafiler, dvs. der kan lagres både billede-, lyd- og videofiler (SDL 2006:3:27). Systemet har en fri definerbar databasestruktur, og der kan således næsten ubegrænset vælges, hvilke felter der skal medtages i en artikel, samt under hvilke navne og i hvilken rækkefølge, de skal vises (SDL 2006:9:2). 1 Et software til administrering af oversættelseshukommelser. 2 En afprøvning viser dog, at en term blot kan fylde 240 tegn. 8

10 2.3 FELTTYPER I denne version af MultiTerm er der følgende typer felter 3 : Systemfelter, indeksfelter og beskrivelsesfelter. Systemfelterne genereres automatisk af programmet og indeholder identifikationsnummer (entry number) på artikelniveau, dvs. til hver oprettet artikel, samt fire historikfelter generelt, hvis tilknytning til de enkelte felter til dels afhænger af brugeren. De fire historikfelter indeholder oplysninger angående dato (created on, modified on) og den ansvarlige (created by, modified by). Disse felter bliver automatisk genereret til hver oprettet artikel samt på termniveau, dvs. til hvert indeksfelt. Historikfelter, der er tilknyttet øvrige felter, er fakultative. Indeksfelterne indeholder selve termangivelserne på de enkelte sprog, som brugeren definerer. Beskrivelsesfelterne, som brugeren ligeledes selv definerer, omfatter alle de felter, der indeholder oplysninger om artiklen generelt samt om den individuelle term. Det kan fx være i fri tekstform, som værdi fra en foruddefineret drop-down-liste, i talform eller i multimediaform (SDL 2006:1:12-13). Via en defineret input model kan det endvidere bestemmes, hvilke af disse definerede felter der skal være tilgængelige til redigering samt på hvilket niveau og i hvilken rækkefølge (SDL 2006:8:20). Via et defineret layout kan det desuden bestemmes, hvilke af disse felter, der skal præsenteres, samt hvordan og i hvilken rækkefølge (SDL 2006:9:2). De felter, der via en input model og et layout kan udvælges, afhænger af, hvilke felter der er blevet oprettet i termbasedefinitionen, termbase definition, og som dermed er tilgængelige i systemet (SDL 2006:5:2-9). 2.4 SØGNING OG NAVIGATION Der er gode muligheder for ved konsultation i MultiTerm hurtigt at finde frem til den relevante artikel. Programmet kan således søge på tværs af flere databaser samtidig og i alle sprogretninger og råder over flere navigationsmuligheder: Søgning, browsing, valg fra favoritfane, valg fra hitliste og krydsreferencer (SDL 2006:4:10-12, 7:5). Nedenfor nævnes nogle af de vigtigste aspekter i forbindelse hermed. 3 Entry class field, der gør det muligt at blokere adgang for en specifik gruppe brugere, er her udeladt. 9

11 Udover den almindelige simple søgning, der finder nøjagtig den term, der søges på, tæller søgemulighederne bl.a. wildcard, fuzzy match og entry number. Her finder jeg det især relevant at nævne fuzzy match-søgningen, med hvilken man vil finde termer, der er identiske med eller lignende den søgte term. Eksempelvis vil man kunne finde frem til en artikel, når blot de tre første bogstaver er indtastet eller til en vis grad, når der er blevet tastet forkert, hvilket er en klar fordel ved søgning. En anden klar fordel, der bør nævnes i forbindelse med søgning, er muligheden for at søge med filter, dvs. ud fra særlige søgekriterier (SDL 2006:7:11-14). I browser-vinduet står den aktuelle fremsøgte term listet sammen med de termer, der i alfabetisk perspektiv omringer den. Det er således muligt at browse sig igennem alfabetet, som det er tilfældet med en papirordbog. Endeligt er der mulighed for at hoppe til en artikel ved hjælp af krydsreferencer i form af hyperlinks (SDL 2006:4:11-12). 2.5 SAMMENFATNING Ovenstående præsentation af MultiTerm viser, at der ligger mange muligheder i systemet med hensyn til brugervenlighed og anvendelighed i et konsultationsmæssigt perspektiv. Med en velovervejet input model og et fornuftigt layout er der stort set frie tøjler med hensyn til præsentationen af data, der pga. gode søgemuligheder kan gøres særdeles let tilgængelige. Derfor burde det være muligt med den rette teoretiske indfaldsvinkel at skabe et brugbart og overskueligt værktøj, der med brugerens behov for øje vil være effektivt og dermed tidsbesparende. I det følgende skal det dreje sig om netop teoretiske indfaldsvinkler. 10

12 3 TEORETISK INDFALDSVINKEL Som sagt i indledningen har jeg gjort mig en del overvejelser med hensyn til den teoretiske indfaldsvinkel på projektet, og derfor finder jeg det hensigtsmæssigt at skabe overblik over, hvilke teoretiske retninger det drejer sig om. Først følger en kort introduktion til leksikografi og terminologi, og derefter en præsentation af nogle af de argumenter, der i tidens løb er blevet anført i diskussionen om, hvorvidt det bør dreje sig om fagleksikografi eller terminografi ved udarbejdelsen af fagsproglige konsultationsværktøjer. 3.1 GENERELT OM LEKSIKOGRAFI OG TERMINOLOGI Leksikografi er læren om ordbøgers teori og praksis, mens terminologi er (læren om) et konkret fags eller en videnskabs fagudtryk. Leksikografi omfatter på den ene side den praktiske leksikografi, dvs. udarbejdelse af ordbøger, og på den anden side metaleksikografien, dvs. teorier om ordbøgers brug, planlægning, udarbejdelse og struktur (Ordbogen.com 2007a). Terminologi er ofte at forstå som et overordnet begreb til det at samle, systematisere og bearbejde fagudtryk terminologisk arbejde samt at udarbejde terminologiske artikler og præsentere terminologiske data terminografisk arbejde (Madsen 1996:74-75). Herved betyder terminografi udarbejdelse af fagordbøger, jf. Madsen 1996:89. Både leksikografi og terminologi har således med ordbogsarbejde at gøre. Generelt kan det siges, at den traditionelle leksikografi opererer inden for alment sprog og fagsprog, i sidstnævnte tilfælde er der tale om undergrenen fagleksikografi, mens terminologi kun har med fagsprog at gøre. Desuden er leksikografiens tilgang overvejende semasiologisk, idet der oftest tages udgangspunkt i opslagsordet, hvorefter dets eventuelle forskellige betydninger identificeres. 4 Heroverfor er terminologiens tilgang onomasiologisk, idet der efter Wüsters 5 terminologilære fokuseres på begrebet, dets benævnelse og relationerne til andre begreber inden for et begrebssystem (Madsen 1996:73-74). Karakteristisk for terminologiske artikler er bl.a., at de i modsætning til leksikografiske artikler normalvis forsynes med en kilde til ækvivalenten på hvert sprog og sommetider tilmed til definitionen, til en udvidet definition samt til en forklaring på hvert sprog (Madsen 1996:82). Generelt er det 4 Leksikografiske begrebsordbøger har i sagens natur en onomasiologisk tilgang. 5 Eugen Wüster, grundlægger af terminologien, som har haft sin udvikling siden 1920 erne. 11

13 indtryk, man får af fx de eksempler på DANTERM-artikler 6, som Madsen 1996:83ff har anført, at terminologiske artikler forsynes med et meget stort antal oplysninger. I dette tilfælde helt op til 35. Oplysningerne kan tælle begrebsrelaterede oplysninger (semantiske oplysninger såsom oplysning om emne, indholdsspecificerende oplysninger, oplysninger om begrebsrelationer og ækvivalens), oplysninger som er relateret til hvert enkelt udtryk (oplysninger om ortografi, grammatik, udtale eller oplysninger vedrørende anvendelse af de enkelte udtryk), oplysninger som kan knyttes til andre oplysninger (kildeangivelser) og administrative oplysninger (oplysninger om fx projektbetegnelse, artikelnummer, sprog, dato og den ansvarlige terminolog), jf. Madsen 1996: Alt efter om der er tale om et deskriptivt eller normativt projekt vælges henholdsvis fravælges oplysninger om synonymer (Madsen 1996:73). Terminologiske oplysninger lagres traditionelt set, siden det blev teknologisk muligt, i elektroniske databaser, hvoraf de første blev udviklet i 1960erne (The Linux Information Project 2006). Netop fordi de lagres elektronisk, er det muligt at lagre uendeligt mange data, idet der således ikke skal tages hensyn til pladsmangel. Den elektroniske natur gør det endvidere muligt i arbejdsgangen med databasen at danne lige den brugerprofil, der måtte ønskes, hvorved der kan søges på bestemte kriterier. Derved kan databaser i sagens natur designes til at opfylde mange målgruppers behov. Heroverfor er der i leksikografiske produkter sjældent så mange oplysninger knyttet til hver artikel, idet de i højere grad konciperes med fokus på brugerens behov i bestemte situationer samt på hvilke oplysninger, der kræves for at opfylde disse behov (Bergenholtz/Tarp 1994:16-17). Således bør leksikografiske produkter medtage lige nøjagtig de data, der er nødvendige for at tilfredsstille brugerens behov, hverken flere eller færre, jf. Bergenholtz/Nielsen 2006:288. Som eksempler på data kan nævnes: lemma, ækvivalent, grammatisk angivelse, faglig markering, eksempel, kollokation, synonym, antonym og henvisning (Bergenholtz/Tarp 1994:229). Traditionelt set fra papirordbogens tidsalder har et af enhver leksikografs største problemer været pladsmangel. Man har ikke kunnet lagre uendelige mængder af data, og man har i højere grad måttet selektere relevante oplysninger, jf. Pitch 1992:31, der mener, at disse inhærente begrænsninger er et af leksikografiens svageste punkter, fordi de kun tillader en begrænset målgruppe. I den forbindelse mener Pitch, at brugeren sagtens vil kunne have brug for mere viden end den, der er til 6 DANTERM er en national terminologisk database oprettet ved Handelshøjskolen i København i

14 rådighed i leksikografiske produkter. Som reaktion på det påpeger Bergenholtz 1994: , at også leksikografer er begyndt at udarbejde ordbøger i elektronisk form, hvorved det fysisk er muligt at lagre store mængder data, men fastholder dog leksikografiens syn på vigtigheden af en hensyntagen til brugerbehov. Således ville det være muligt at lagre store mængder data terminologens databank eller leksikografens empiriske basis men det vil blot besværliggøre brugerens hurtige tilgang til den viden, der er brug for til en bestemt situation. Netop hurtig adgang er nøgleord i et brugerorienteret regi, jf. Almind/Bergenholtz 2003:15, der om ordbogsbrugeren skriver: Uafhængigt af, hvilke funktioner en ordbog skal opfylde, vil enhver ordbogsbruger foretrække, at han finder svar på sit spørgsmål så let, så sikkert og først og fremmest så hurtigt som muligt. På den baggrund lader leksikografien til at have fokus på brugervenlighed, idet opslagsværket konciperes med fokus på brugerens behov. I den forbindelse kan desuden henvises til Fred W. Householder, der helt tilbage i 1960 kom med en anbefaling om, at ordbøger bør designes med en særlig brugergruppe og dennes specifikke behov for øje (Tarp 2006:58). Men som sagt har teknologien gjort det muligt også for terminologien at levere brugervenlighed, fordi det er muligt at søge med forskellige vidensprofiler. Dog mener Simonsen 2003:329 i en artikel om intranet-baseret koncernfagleksikografi ikke, at en fokus på terminologien er nok, idet det helt afgørende leksikografiske brugerperspektiv mangler. Desuden kræves der ved et grundigt terminologisk arbejde mange oplysninger til hver term, og ifølge Madsen 1996:74 er et sådant terminologiarbejde meget tidskrævende, hvorfor det i praksis ofte ikke bliver udført ordentligt. I praksis er en logisk konsekvens databaser, der svarer til rene ordlister, hvilket i mange tilfælde ikke er nok til at opfylde brugerens behov, som det blev nævnt i indledningen til dette speciale. I forbindelse med ordbogsarbejde har den traditionelle terminologi i de senere år imidlertid været genstand for en del forsøg på ændringer, hvoraf nogle af disse er blevet fremlagt i en state of the art-artikel af L Homme. Her drejer et af punkterne sig netop om mere fokus på brugeren, hvorved man i forbindelse med ordbogsarbejde bør have følgende in mente: elements such as the native language of users, the knowledge users have of a foreign language, their knowledge of the subject field, and their general cultural background (L Homme 2006:186). 13

15 Vi ser altså her et skridt i leksikografisk retning, idet terminologien antager en mere brugerorienteret synsvinkel. Den hidtidige teoretiske praksis med mange oplysninger er blevet anfægtet, og i en rapport fra en arbejdsgruppe, der har som formål at styrke terminologifaget på tværs af Europas grænser, hedder det direkte, at en for stor mængde data besværliggør konsultation af databasen (KÜDES 2003:27). Dermed er vi nået til et punkt, hvor teoriernes veje mødes, idet terminologerne ligesom leksikograferne, som fx Almind/Bergenholtz ovenfor, anfører vigtigheden af brugernes lette og hurtige vej til informationerne. 3.2 FAGLEKSIKOGRAFI OG TERMINOLOGI HHV. TERMINOGRAFI Ifølge Den Danske Netordbog er fagleksikografi og den del af terminologien, der kaldes terminografi, synonyme udtryk (Ordbogen.com 2007a). Traditionelt set har fagleksikografi og terminologi udviklet sig isoleret fra hinanden, og der skelnes derfor i mange arbejder skarpt mellem fagleksikografer og terminologer, hvilket følgelig forringer mulighederne for samarbejde disciplinerne imellem. En konsekvens er snarere en konflikt, jf. Bergenholtz 1995:58, der bl.a. anskuer situationen som en kamp om forskningsmidler: Wir haben hier das Problem, das sich im Laufe der Wissenschaftsgeschichte wiederholt eingestellt hat: Es finden sich zwei oder mehr Forschungsrichtungen und dazu gehörende Bezeichnungen für dasselbe Forschungsobjekt. Eine solche Konkurrenzsituation führt oftmals zu Konflikten, bei denen es sich weniger um die tatsächliche Forschung handelt, sondern eher um einen Kampf um Forschungsmittel, um die Formulierung von Stellenausschreibungen und Ausarbeitung von Unterrichtsplänen. Center for Leksikografi på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet har længe arbejdet på et fælles teoretisk grundlag for de to discipliner (Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 2003). Ifølge Bergenholtz 1994:306 afviser terminologer imidlertid relevansen af udtrykket fagleksikografi, idet de i overensstemmelse med definitionen fra ISO foretrækker termen terminografi. Generelt er terminologer og leksikografer således uenige i måden at anskue teorierne på, jf. Svensén 1998:78, der skriver: 7 International Organization for Standardization 14

16 Grovt uttryckt kan man saga att terminograferna som regel har hävdat att det finns vissa principiella skillnader och att dessa skillnader är så viktiga att man måste betrakta terminografi och facklexikografi som olika discipliner ( ). Däremot förnekar man inte att det finns flera gemensamma drag. Facklexikograferna å sin sida har oftast tenderat att betona likheterna och hävdat att det i stort sett är fråga om en och samma disciplin; alternativt vill de betrakta terminografin som en särskild typ av facklexikografi ( ). Ifølge Bergenholtz 1995:52 ligger der historiske omstændigheder til grund for, at det er terminologerne, der er interesseret i en afgrænsning af de to discipliner, mens det er leksikograferne, der er interesseret i en fremhævning af fællestræk. De to forskellige tilgange begrundes således med, at fagleksikografien, som værende en del af leksikografien, hviler på en tusindårig lang tradition med praktisk leksikografi og følgelig ikke har behov for at hævde sin egenart. Derimod er terminografien, som værende en del af terminologien, en forholdsvis ung disciplin, der blot har eksisteret siden slutningen af 1920 erne, og som derfor har et større behov for at hævde sig. Svensén 1998:78 hævder, at diskussionen om fagleksikografi versus terminologi hhv. terminografi har stået på i hvert fald siden slutningen af 1970 erne, og der er mange forskellige synspunkter på sagen. Jacobsen 2003:143 påstår eksempelvis, at terminologi generelt er normativ, mens leksikografi i mange samfund er deskriptiv, og fremlægger i den forbindelse kontrasten som en hovedforskel. Heroverfor stiller Tarp 2003:358 sig uforstående, idet der i praksis også findes mange leksikografiske værker, der er normative. Argumentet, at terminologien skulle være normativ og leksikografien deskriptiv, er blot et af en række argumenter, der begrunder adskillelsen af leksikografi og terminologi hhv. terminografi, og som er præsenteret i Bergenholtz/Nielsen 2006:282 i følgende punktform: 1. Lexicography deals with the description of general-language words, whereas terminography concentrates on the description of LSP terms. 2. As opposed to lexicographers, who work with an alphabetic macrostructure, terminologists refer a systematic macrostructure. 3. Terminology is prescriptive, whereas lexicography is descriptive. 4. The target group of terminology is the expert, whereas in lexicography it is the layman. 5. While terminologists aim to help users encode texts, lexicographers aim to help users decode them. 15

17 Ifølge Bergenholtz/Nielsen 2006:282 er ingen af disse argumenter imidlertid holdbare, idet følgende anføres: 1 As a special part of lexicography in general, LSP lexicography certainly does work with LSP terms. 2 LSP lexicography works with both systematic and alphabetic macrostructures, deciding in each individual case which is the more appropriate. 3 LSP lexicography must necessarily to a greater or lesser extent be both descriptive and prescriptive. 4 LSP lexicography addresses itself to laypeople and experts alike. 5 LSP lexicography prepares dictionaries for both encoding and decoding purposes. Desuden er der i tidens løb blevet anført det argument, jf. Pitch i kapitel 3.1, at leksikograferne fortsat skulle holde fast i papirordbøgerne, mens terminologerne skulle have et forspring inden for brugen af databaser. Leksikograferne erkender i forbindelse hermed, at terminologerne har været tidligere ude med de terminologiske databaser, men samtidig påpeges det, som nævnt i kapitel 3.1, at nu også leksikograferne anvender den moderne teknik (Svensén 1998:82). Der er mange argumenter, der adskiller fagleksikografi og terminologi hhv. terminografi. Hertil er der lige så mange modargumenter. Tarp 2003:358 erkender imidlertid, at terminologi og leksikografi som helhed ikke er det samme, men påpeger apropos Center for Leksikografis arbejde på et fælles teoretisk grundlag for fagleksikografi og terminologi hhv. terminografi at fagordbøger, uanset om de bygger på leksikografiske eller terminologiske principper, er brugsgenstande med det formål at tilfredsstille bestemte menneskelige behov. Tarp går herefter så langt som til at sige, at de derfor alle er leksikografiske varianter, idet de kan underkastes leksikografiens funktionsanalyse, jf. kapitel SAMMENFATNING Vi har her at gøre med to teorier, der af mange, især terminologer, i tidens løb er søgt adskilt. Det har været en diskussion, der især er foregået i forbindelse med underdisciplinerne fagleksikografi og terminografi. Men samtlige argumenter for en sådan adskillelse er blevet pillet fra hinanden af leksikografer, bl.a. fremgår det af ovenstående, at også produkter i elektronisk format konciperes ud fra leksikografiske principper. De seneste tiltag fra terminologisk side, fx mht. at koncipere mere bru- 16

18 gerorienterede produkter, viser desuden en større lighed teorierne imellem. Begge teorier anerkender således vigtigheden af at udvikle produkter i et brugerorienteret perspektiv, og til netop det er leksikografiens funktionsanalyse særdeles anvendelig, fordi den har fokus på brugeren og dennes behov. Det er på den baggrund, at der i det følgende vil blive lagt en leksikografisk vinkel på konciperingen af projektet. 17

19 4 METALEKSIKOGRAFISKE OVERVEJELSER Metaleksikografien dvs. den teoretiske leksikografi rækker flere hundrede år tilbage i historien (Tarp 2006:14) og har traditionelt set været at betragte som en underdisciplin af lingvistikken, eftersom det fortrinsvist har været lingvister, der i tidens løb har arbejdet med leksikografisk teori. Teorien har således primært udviklet sig ud af lingvistisk teori, hvorfor det efterfølgende har været vanskeligt for leksikografien at opnå status som selvstændig videnskab. At den i de seneste årtier alligevel har udviklet sig til en egentlig og selvstændig videnskab skyldes ikke mindst den tyske leksikograf H. E. Wiegand, som eksplicit erklærer, at leksikografien ikke er en del af lingvistikken, men derimod en selvstændig disciplin. Selvom det med sin baggrund i lingvistikken ikke helt lykkedes ham at kappe båndene til lingvistikken, har hans postulat dannet grundlag for det, der senere skulle blive funktionsteorien, og som endeligt skulle være i stand til at fremstille leksikografien som en selvstændig videnskab (Tarp 2006:40-46). Wiegand 1987: betragter ordbøger som brugsgenstande, der produceres med det bestemte formål at tilfredsstille bestemte menneskelige behov, og præsenterer i den forbindelse det leksikografiske begreb genuint formål, hvilket især har inspireret funktionsteorien. Tarp 1998:123 videreudvikler Wiegands tilgang og sætter begrebet genuint formål i relation til begrebet funktion, som man i forskellige leksikografiske traditioner har arbejdet med. 8 I tilknytning hertil fremsætter Tarp 2006:107 følgende definition på det genuine formål: tilfredsstillelse af de typer leksikografisk relevante behov, som kan opstå hos en eller flere typer af potentielle brugere i en eller flere typer ekstra-leksikografisk situationer (sic!) I relation hertil defineres funktionen som: tilfredsstillelse af de specifikke typer leksikografisk relevante behov, som kan opstå hos en specifik type potentielle brugere i en specifik type ekstra-leksikografisk situation (Tarp 2006:100) Hermed sættes der fokus på brugeren og dennes behov, hvilket der skal tages hensyn til under konciperingen for at bestemme værktøjets funktioner. Det er således med afsæt heri, at de konceptuelle overvejelser i det følgende vil blive gennemgået. 8 Ifølge Bergenholtz/Tarp 1994:25 lagde russeren Ščerba grundlaget for hele funktionsproblematikken tilbage i

20 4.1 DET LEKSIKOGRAFISKE VÆRKTØJS TYPE Konceptet i dette speciale har som genstand et fagleksikografisk værktøj, nærmere betegnet en fagsproglig leximat med sprogparret dansk-spansk inden for området elektroteknik. I den forbindelse refererer fagsproglig til den delmængde af nationalsproget, som kaldes fagsprog, og som betragtes som forskelligt fra almensproget, jf. inddelingen i almensprog, fællessprog og fagsprog i Bergenholtz/Tarp 1994:15. I det omfang den anvendte teori danner grundlag for et generelt leksikografisk koncept, vil kun de aspekter, der har relevans for nærværende fagleksikografiske koncept, finde anvendelse. Leximat skal forstås som et leksikografisk værktøj, hvis bestanddele tæller en søgemekanisme med adgang til en database, jf. typologien over leksikografiske værktøjer, som den er beskrevet hos Tarp 2006:146. Når der nedenfor i fx citater anføres termen ordbog skal budskabet forstås analogt med leximat, idet relevansen af budskabet er den samme for alle typer brugerorienterede leksikografiske produkter. Udfordringen, der ligger i at bestemme funktionerne, vil således være den samme i såvel papirordbøger som elektronisk format, idet det blot er måden, hvorpå produktets indhold præsenteres og gøres tilgængeligt, der kan variere, hvilket bl.a. kan udledes af Bergenholtz/Tarp 2005:8. Da det her drejer sig om sprogene dansk og spansk, er der isoleret set tale om et bilingvalt projekt, men som et hele er der tale om en multilingval leximat, idet der som nævnt i indledningen også forekommer andre sprog. Desuden er kildesproget til samtlige lemmata engelsk. Disse sprog vil dog ikke figurere i den eksemplariske artikelsamling i kapitel 6.3, da jeg som nævnt i indledningen udelukkende har valgt at behandle den danske og spanske del af leximaten. Endeligt er det faglige område, som leximaten skal dække, som sagt elektroteknik, som er karakteriseret ved at være et kulturneutralt område, dvs. at der ikke forekommer kulturelle forskelle, som det fx er tilfældet i fagsprog inden for jura og økonomi, hvor der ofte vil være brug for mange sammenlignende beskrivelser. Inden for teknisk sprog dækker begreberne i højere grad det samme på tværs af kulturer og landegrænser, og i forbindelse med eventuelle behov for faglige beskrivelser skal der følgelig ikke tages hensyn til brugerens kulturelle baggrund. Her er der snarere tale om et spørgsmål om stilistik og omfang af beskrivelserne alt afhængig af, om brugeren er fagmand eller lægmand, jf. Bergenholtz/Tarp 1994:23. Mere herom i kapitel

21 4.2 FUNKTIONSBEGREBET Der er fire hovedelementer, der indgår i funktionsbegrebet: De tre ekstra-leksikografiske elementer, som er potentielle brugere, brugssituationer og brugerbehov samt det intra-leksikografiske element, som er ordbogsassistance (Tarp 2006:57ff). Ordbogsassistance består af leksikografiske data samt struktureringen af disse, hvilket alt sammen bestemmes af ordbogens funktioner og som overbegreb til disse det genuine formål. Det er således jf. Tarp 2006:105 de leksikografiske funktioner, der er det grundlæggende element i den leksikografiske funktionsteori. En leksikografisk funktion er, jf. ovenstående definition af samme, tilfredsstillelse af de specifikke typer leksikografisk relevante behov 9, som kan opstå hos en specifik type potentielle brugere i en specifik type ekstraleksikografisk situation. For at bestemme en ordbogs genuine formål samt dens funktioner, er det således nødvendigt at fastlægge brugerbehov for at vide, hvilke behov funktionerne skal dække. Eftersom behovene jf. Tarp 2006:58 er tilknyttet bestemte situationer, er det endvidere nødvendigt at fastlægge en typologi over de brugssituationer, hvori der kan opstå behov, der kan dækkes leksikografisk, samt tegne en profil af de intenderede brugere, der i brugssituationen får behov for ordbogsassistance. Første skridt i bestræbelsen på at fastsætte brugerbehov er i den forbindelse at tegne en profil af de intenderede brugeres karakteristika. Næste skridt er herefter at opstille en typologi over disse brugeres brugssituationer. Når brugerbehovene er fastsat, bestemmes herudfra, hvilke funktioner der skal til for at dække disse behov, og herefter besluttes det, hvilke leksikografiske data, der skal inkorporeres i overensstemmelse med de fastlagte funktioner DEN POTENTIELLE BRUGERS KARAKTERISTIKA Ifølge Bergenholtz/Tarp 1994:17 kan ordbøger undertiden konciperes til brugere med forskellige leksikografisk relevante karakteristika, hvilket kan betyde, at den enkelte artikel må tilføres flere data end i tilfælde, hvor der er færre brugergrupper at tage hensyn til. I den forbindelse kan brugergrupperne med fordel sorteres efter primære og sekundære, idet man først og fremmest tager hensyn til den primære i de tilfælde, hvor det pga. modstridende krav kan blive nødvendigt at prioritere data for at indfri kravene hos den vigtigste brugergruppe. 9 Leksikografisk relevante behov er ifølge Tarp 2006:73 behov, der kan løses ved hjælp af data på ordplan, ordkombinationsplan (valens, kollokationer og idiomer), i begrænset omfang på sætningsplan (standardfraser og ordsprog) og desuden på tekstplan (om generelle regler, fx i en ordbogsgrammatik). 20

22 Det vigtigste aspekt af en brugerprofil er brugernes modersmål, da det har betydning for, på hvilket sprog dataene præsenteres. Derefter må man notere sig brugerens faglige indsigt samt beherskelse af fremmedsproget, da det har betydning for de faglige forklaringer og sproglige oplysninger. Bergenholtz/Tarp 1994:18 viser en oversigt over fire hovedtyper af brugere mht. sidstnævnte to aspekter: faglighed fagfolk 3. stor faglig og lille fremmedsproglig indsigt 4. stor faglig og stor fremmedsproglig indsigt lægfolk 1. lille faglig og lille fremmedsproglig indsigt ikke kyndig 2. lille faglig og stor fremmedsproglig indsigt kyndig fremmedsproglig indsigt Skema 1: Hovedtyper i brugerprofilen. Ved udarbejdelsen af en brugertypologi kan der ifølge Tarp 2006:69-70 sagtens være flere kriterier end de ovenfornævnte, som man alt efter de specifikke typer brugere, brugersituation, sprog og fagområde bør være opmærksom på, eksempelvis i forbindelse med lemmaselektion 10, forklarings- og metasprog og layout, jf. Tarp 2006:161. De vigtigste kriterier, inklusive ovennævnte, repræsenteres i følgende ni spørgsmål: 1. Hvilket sprog er brugerens modersmål? 2. I hvilken grad behersker de deres modersmål? 3. I hvilken grad behersker de et bestemt fremmedsprog? 4. I hvilken grad behersker de et bestemt fagsprog inden for deres modersmål? 5. I hvilken grad behersker de et bestemt fagsprog inden for et fremmedsprog? 6. Hvor stor erfaring har de med oversættelse? 7. Hvor stor er deres almenkulturelle viden? 8. Hvor stor er deres viden om kulturen i et bestemt fremmedsprogligt område? 10 Dette koncept indeholder som nævnt i indledningen ingen lemmaselektion, idet lemmata er præselekteret. 21

23 9. Hvor stor er deres viden om et bestemt fag eller en bestemt videnskab? (Tarp 2006:70) I hvilken grad og hvor stor antyder, at der kan være en glidende overgang mellem de fire hovedtyper ovenfor, dvs. fra lægmand til fagmand, efterhånden som man tilegner sig viden om et bestemt fag, og fra fremmedsproglig ukyndig til fremmedsproglig kyndig, efterhånden som man tilegner sig et bestemt fremmedsprog. Overvejelser om den faglige indsigt har stor relevans for et koncept. Eksempelvis vil lægfolk i større omfang end fagfolk have brug for forklaringer af fagtermer. Endvidere vil det i forbindelse hermed være uhensigtsmæssigt at forsyne artiklerne med omfattende tekniske beskrivelser. Således ville lægfolk næppe få meget ud af følgende uddrag fra en forklaring på bakteriofag fra Kaufmann/Bergenholtz Genteknologisk ordbog, hvis målgruppe er semifagfolk: Bakteriofager, eller bare fager, er en gruppe virus, der angriber bakterier. Generelt består fager af en proteinkappe, capsidet, som omslutter en nukleinsyre, virusgenomet. Capsidet kan være opbygget af én eller nogle få slags proteinmolekyler. Størrelsen af fager er meget varierende, fra 10 nm til 100 nm i diameter (1 nm = 1o-9m). De mere komplicerede fager har foruden faghovedet en hale bestående af proteiner. Halen er indrettet til at genkende specifikke forankringssteder for fagen, receptorer. Nukleinsyrerne i fager er enten dobbelt- eller enkeltstrenget DNA eller enkeltstrenget RNA. (Ordbogen.com 2007b) Til sammenligning tilbyder Netordbogen følgende forklaring, der er beregnet til lægfolk: bakterie, der angriber og udsletter sygdomsfremkaldende bakterier (Ordbogen.com 2007a) Disse overvejelser har endvidere relevans for konceptet, idet lægfolk ofte lider tab af modersmålskompetence, når de bevæger sig ind på et fagsprogligt område. Derfor kan der være særlige krav til sproglige oplysninger, fx om uregelmæssig bøjning og ordforbindelser (Bergenholtz/Tarp 1994:17). På samme måde må man også gå ud fra, at brugere med en høj fremmedsproglig indsigt taber sprogkompetence på et fagsprogligt område, hvorfor det på trods af en generel høj fremmedsproglig indsigt kan være nyttigt med sproglige oplysninger. 22

24 Det er naturligvis ikke alle af de ovenstående 9 spørgsmål, der er lige relevante for dette projekt. Da projektet, jf. kapitel 4.1, falder inden for et teknisk og derfor kulturneutralt område, har kriterierne 7 (grad af almenkulturel viden) og 8 (grad af viden om kulturen i et bestemt fremmedsprogligt område) mindre relevans. Eftersom leximaten i dette speciale konciperes til Oversætterhusets interne brug, opereres der hermed med en primær brugergruppe, der omfatter Oversætterhusets danske oversættere. De er generelt karakteriseret ved at have dansk som modersmål, som man tilmed må gå ud fra at de behersker, samt ved at have en stor fremmedsproglig indsigt, men kun en lille faglig indsigt, jf. ovenstående skemas brugergruppe 2. Det må dog formodes, at de i kraft af deres arbejde som professionelle oversættere inden for dette specifikke fagsprog har oparbejdet sig en vis faglig viden. Desuden må man gå ud fra, at de ligeledes har tilegnet sig en vis beherskelse af fagsproget inden for det elektrotekniske område på både modersmål og fremmedsprog. Dog vil eventuelle nye oversættere i forbindelse med udskiftning af og omrokering i staben selvfølgelig beherske fagsproget i langt mindre grad samt have en langt mindre faglig viden. Som oversættere har brugergruppen generelt stor erfaring inden for oversættelse. Som antydet ved benævnelsen af en primær brugergruppe, er der også tale om en sekundær brugergruppe. Den udgøres af spanske oversættere i Spanien. Det drejer sig primært om to spanske oversættervirksomheder, som benytter sig af fastansatte såvel som freelancere, der om muligt typisk er de samme fra gang til gang for at sikre et så højt fagligt kendskab som muligt. Her er der således tale om en sekundær brugergruppe med spansk som modersmål, som det må forventes at gruppen behersker, samt en stor fremmedsproglig indsigt, som i dette tilfælde er engelsk, eftersom de udelukkende oversætter mellem sprogene spansk og engelsk. Desuden er også denne brugergruppe karakteriseret ved en mindre faglig indsigt, altså som overstående skemas brugergruppe 2. Dog må det ligeledes her formodes, at de har oparbejdet sig en vis faglig viden samt en vis beherskelse af fagsproget inden for det elektrotekniske område på både modersmål og fremmedsprog, men sandsynligheden for en udskiftning af oversættere er her større, idet det drejer sig om freelancere. Herved kan den sekundære brugergruppe i højere grad end den primære bestå af nye oversættere, der har meget lille faglig og fagsproglig viden på området. En generel stor erfaring inden for oversættelse er derimod evident. 23

25 Men disse sproglige og faglige forudsætninger er som antydet ovenfor ikke de eneste interessante parametre, idet brugerens leksikografiske forudsætninger også får relevans i det øjeblik, den potentielle bruger griber til et leksikografisk værktøj og således forvandler sig til faktisk bruger. Herved er de leksikografiske forudsætninger relevante mht. at finde og fortolke de leksikografiske data, der er struktureret i ordbogen. Nærmere specifikt drejer det sig om tre parametre, der kan udledes af følgende tre spørgsmål: 1. Hvor stor er brugernes viden om leksikografi? 2. Hvilke generelle erfaringer har de i ordbogsbrug? 3. Hvilke specifikke erfaringer har de med en specifik ordbog? (Tarp 2006:70) Her kan man ikke gå ud fra, at de intenderede brugere primære som sekundære har stor viden om leksikografi, dog må man gå ud fra, at de i deres egenskab af oversættere må have stor erfaring, hvad angår ordbogsbrug generelt. Mht. de specifikke erfaringer med dette specifikke leksikografiske værktøj må de formodes at have stor erfaring med selve softwaret, idet de arbejder med det til dagligt, og desuden har Oversætterhuset, som det fremgår af deres hjemmeside, opnået SDLXcertificering, idet en stor del af medarbejderne har gennemgået et certificeringsprogram, der bl.a. inkluderede MultiTerm (Oversætterhuset A/S 2007). Hvad angår dette koncept, har de i sagens natur ingen erfaring ud over den, de har fra eksisterende og lignende koncepter. For at bestemme de potentielle brugeres behov er det som nævnt ikke nok at fastlægge disse karakteristika, da behovene er forankret i specifikke typer af situationer. Derfor er det nødvendigt at fastlægge de potentielle brugeres situationer DEN POTENTIELLE BRUGERS SITUATIONER Funktionsteorien skelner, jf. Tarp 2006:58ff, mellem to grundlæggende forskellige situationer, hvori en bruger kan få dækket et behov, nemlig kommunikative situationer og kognitive situationer KOMMUNIKATIVE SITUATIONER De kommunikative situationer er situationer, hvori der opstår et problem i forbindelse med en igangværende eller planlagt kommunikation. Denne type situation er kendetegnet ved, at kommuni- 24

26 kationen foregår mellem brugeren og en tredjepart med leksikografen i en tilbagetrukken og indirekte rolle (Tarp 1998:124). Der kan opstilles følgende tolv kommunikative situationer: 1. produktion af tekst på modersmål 2. reception af tekst på modersmål 3. produktion af tekst på fremmedsprog 4. reception af tekst på fremmedsprog 5. oversættelse af tekst fra modersmål til fremmedsprog 6. oversættelse af tekst fra fremmedsprog til modersmål 7. oversættelse af tekst mellem to fremmedsprog 8. korrektur eller retning af tekst produceret på modersmål 9. korrektur eller retning af tekst produceret på fremmedsprog 10. korrektur eller retning af tekst oversat fra modersmål til fremmedsprog 11. korrektur eller retning af tekst oversat fra fremmedsprog til modersmål 12. korrektur eller retning af tekst oversat mellem to fremmedsprog (Tarp 2006:67) Både den primære og sekundære brugergruppes arbejdsopgaver består i oversættelse mellem modersmål og fremmedsprog, og uanset om der oversættes til modersmål eller fremmedsprog, består en meget væsentlig del af en oversætters arbejde desuden af korrektur. Ifølge en sagskoordinator fra Oversætterhuset bestræber man sig her så vidt muligt på at oversætte fra fremmedsprog til modersmål, men det er somme tider nødvendigt også at oversætte fra modersmål til fremmedsprog. I forbindelse med Gavazzi-oversættelser er kildesproget som regel engelsk, og i forbindelse med oversættelse til spansk bliver disse sendt til Oversætterhusets samarbejdspartnere i Spanien altså den sekundære brugergruppe hvorved der er tale om oversættelse fra fremmedsprog til modersmål (engelsk-spansk). I tilfælde af at kildeteksten af én eller anden grund kun foreligger på dansk, vil Oversætterhuset selv stå for oversættelsen til spansk altså den primære brugergruppe hvorved der er tale om oversættelse fra modersmål til fremmedsprog (dansk-spansk). Ved oversættelse fra engelsk til dansk vil Oversætterhuset også selv stå for oversættelsen, der her går fra fremmedsprog til modersmål (engelsk-dansk). Korrektur foregår som regel på modersmålet, men der kan i den forbindelse både være tale om korrektur af tekst oversat fra modersmål til fremmedsprog dvs. korrektur af de danske oversætteres oversættelser fra danske til spansk og korrektur af tekst oversat fra fremmedsprog til modersmål dvs. korrektur af de danske og spanske 25

27 oversætteres oversættelser fra engelsk til dansk henholdsvis spansk. Men i alle tilfælde bestræber man sig på, at korrekturen foregår på modersmålet. I relation til disse potentielle brugere er fire af de i alt tolv kommunikative situationer således relevante. Det drejer sig om situationerne 5 (oversættelse af tekst fra modersmål til fremmedsprog), 6 (oversættelse af tekst fra fremmedsprog til modersmål), 10 (korrektur eller retning af tekst oversat fra modersmål til fremmedsprog) og 11 (korrektur eller retning af tekst oversat fra fremmedsprog til modersmål). Her skal det nævnes, at oversættelse med spansk som kildesprog ikke forekommer, og som følge heraf forekommer korrektur af tekst oversat fra spansk heller ikke. En hensyntagen til disse iagttagelser i forbindelse med overvejelserne omkring de oplysninger, der skal tilknyttes lemmata på dansk og spansk, kan dog hurtigt gå hen at blive meget teknisk. Desuden er der, som det vil blive nævnt i kapitel , ingen forskel i forhold til det endelige resultat mellem på den ene side at betragte ovenstående fire relevante situationer generelt for både den danske og spanske del af leximaten og på den anden side at betragte situationerne specifikt med disse præciserende iagttagelser, dvs. under hensyntagen til, at spansk som kildesprog ikke forekommer. Derfor har jeg for nemheds skyld valgt at se bort fra disse forhold og i teorien behandle den spanske del af databasen, som om spansk lige som dansk optrådte i oversættelsessituationerne både som kilde- og målsprog. Hvad angår ovenfor fremhævede situationer, hvori der indgår korrektur og retning, skal det endvidere nævnes, at det kun er korrektursituationerne, der her er relevante, eftersom der, jf. Tarp 2006:64-66, netop ved korrektur forstås de anmærkninger eller ændringer, som en korrekturlæser foretager, inden teksten sendes til modtageren. Retning, der her forstås som den markering eller ændring, som en underviser foretager i en tekst skrevet af en studerende eller elev, har altså ingen relevans KOGNITIVE SITUATIONER De kognitive situationer er situationer, hvori der eksisterer et ønske om at få viden om et eller andet emne. Denne type situation er kendetegnet ved, at kommunikationen foregår direkte mellem leksikografen og brugeren (Tarp 1998:124). De kognitive situationer kan udløse forskellige behov for 26

28 encyklopædisk viden, nemlig viden af sproglig, fagsproglig, almenkulturel og fagspecifik art. (Tarp 2006:60) I forbindelse med den primære og sekundære brugergruppes oversættelsesarbejde er det utænkeligt, at brugerne i en erhvervsmæssig oversættelsessituation skulle få et kognitivt behov og dermed give sig i kast med at udforske et eller andet emne, der ikke relaterer sig til et konkret problem i forbindelse med en oversættelse. Det ville nemlig ikke være nødvendigt i forhold til arbejdsopgaven. Skulle det alligevel ske, fx at en oversætter af egen interesse pludselig får lyst til at læse om, hvordan fx en givet elektronisk komponent virker, konciperes denne leximat under alle omstændigheder ikke til at yde assistance i den henseende. Det kan godt være, at der vil kunne blive dækket et kognitivt behov, men det vil bare ikke være formålet med leximatens informationer, da de udelukkende har til hensigt at dække behovene i forbindelse med oversættelse. Derfor er der ikke grund til at være opmærksom på de kognitive situationer i forbindelse med dette koncept. Anderledes ville det eventuelt se ud, hvis også Gavazzi skulle inkluderes i konceptet, fordi det her ville være relevant at tage højde for kognitive situationer. Det kunne fx være situationer, hvor en medarbejder får brug for at vide mere omkring en komponents virkemåde som forberedelse til et møde af teknisk karakter. Med den potentielle brugers karakteristika og de specifikke typer situationer, hvori behovene kan opstå, er det nu muligt i det følgende at fastlægge, hvilke behov der er relevante for konceptet DEN POTENTIELLE BRUGERS BEHOV De leksikografisk relevante behov falder i to grupper: de primære brugerbehov og de sekundære brugerbehov (Tarp 2006:71-72). De primære, funktionsrelaterede behov er behov, som udløser en leksikografisk brugssituation, og her drejer det sig altid om behov for informationer af ekstraleksikografisk karakter, dvs. et behov for ud af de leksikografiske data at trække særlige informationer, som kan bruges til problemløsning eller vidensdannelse, fx angående en ækvivalent eller faglige oplysninger. De sekundære, brugsrelaterede behov er heroverfor behov, som udløses, når en bruger søger assistance i et leksikografisk værktøj, dvs. dels behov for at trække særlige informationer ud af de leksikografiske data, som kan bruges til problemløsning i forbindelse med en leksikografisk brugssituation, dels behov for træning og uddannelse (Tarp 2006:71-72). 27

29 PRIMÆRE BRUGERBEHOV Forrige afsnit viste, at der i forbindelse med oversættelse findes en række kommunikative situationer, hvori den potentielle bruger kan få et leksikografisk relevant behov. Situationerne, der blev fremhævet, var følgende: oversættelse af tekst fra modersmål til fremmedsprog oversættelse af tekst fra fremmedsprog til modersmål korrektur eller retning af tekst oversat fra modersmål til fremmedsprog korrektur eller retning af tekst oversat fra fremmedsprog til modersmål Jf. Tarp 2004a:30-31 kan oversættelsessituationer beskrives som en tredelt proces med faserne oversættelsesrelateret reception, overførsel og oversættelsesrelateret produktion. Han udvider hermed den mere simple model reception, overførsel og produktion ved at tilføje oversættelsesrelateret til først- og sidstnævnte. Forskellen skulle ligge i, at det ved almindelig reception fx i forbindelse med poesi kun er nødvendigt at forstå én fortolkning, mens det ved oversættelsesrelateret reception er nødvendigt at nå til en langt mere dybdegående forståelse for at kunne få alle facetter med i overførslen. Mht. konceptet i dette speciale har det dog ingen relevans, eftersom det forholder sig lige modsat i forbindelse med teknisk sprog, hvor resultatet af en reception vil være det samme, uanset om der er tale om oversættelsesrelateret eller simpel reception. Anderledes ser det imidlertid ud med oversættelsesrelateret produktion, fordi man her skal være opmærksom på de begrænsninger kildeteksten sætter mht. bl.a. stil og struktur. Tarp behandler i 2004a de to sprogretninger, dvs. oversættelse til og fra modersmål og fremmedsprog, hver for sig, men da der ikke er de store forskelle på de to retninger mht. de behov, der opstår i relation til kilde- og målsprog, har jeg valgt at behandle begge sprogretninger under ét. Som nævnt i afsnit forekommer oversættelse med spansk som kildesprog dog ikke, og eftersom det ikke er præcist de samme behov, der ifølge Tarp 2004a opstår i forbindelse med kilde- og målsprog, kan man ikke uden videre gå ud fra, at de spanske artikler skal have de samme oplysninger som de danske. Det viser sig imidlertid, at de oplysninger, der ville være behov for ved oversættelse med spansk som kildesprog, også figurerer blandt de behov, der rent faktisk opstår ved oversættelse med spansk som målsprog, jf. skemaet i kapitel 4.3, idet lemma og ækvivalent begge er udtryk for termangivelse på pågældende sprog. Det får således ingen konsekvenser for den teoretiske fremgangsmåde nedenfor, at spansk ikke optræder som kildesprog i oversættelsessituationerne, og den span- 28

30 ske del af databasen vil derfor for nemheds skyld som sagt blive behandlet på samme vis som den danske, dvs. som om oversættelse med spansk som kildesprog ligeledes forekom blandt brugergruppens kommunikative situationer, jf. kapitel Under henvisning til ovenfor beskrevne oversættelsesrelaterede model giver oversættelse af tekst til og fra modersmål og fremmedsprog en række primære, funktionsrelaterede behov. I forbindelse med første fase oversættelsesrelateret reception er der tale om et behov for oplysninger om kildesproget, der kan hjælpe brugeren, der her er lægmand, til at forstå den modersproglige eller fremmedsproglige fagtekst, hvorfor betydningsangivelser til de enkelte lemmata på kildesproget vil være nødvendige. Her er der ved fremmedsproglig reception desuden brug for, at disse betydningsangivelser er tilgængelige på modersmålet, det vil således her sige på målsproget. Med hensyn til den anden fase overførselsfasen er der behov for oplysninger, der kan hjælpe ved overførslen. Her er der behov for oplysninger om lemmatas ækvivalenter, betydninger, kollokationer på kildesproget samt deres ækvivalenter på målsproget. Endeligt er der ved den tredje og sidste fase oversættelsesrelateret tekstproduktion behov for oplysninger om målsproget vedrørende ortografi, genus, uregelmæssige bøjningsformer, kollokationer, synonymer og lokale sprogpolitiske anvisninger 11. Især synonymer har at gøre med pågældende sprog og fagområde, idet de fx ikke er så almindelige på tekniske områder på dansk, hvorimod det kan forholde sig modsat på tekniske områder på spansk (Tarp 2004a:31-34). Som vi har set ovenfor, opererer Tarp 2004a med behov for kollokationer på målsproget i forbindelse med både overførselsfasen og produktionsfasen. Det er bemærkelsesværdigt, da man skulle mene, at en oversætter aldrig ville nå frem til produktionsfasen uden først at have fået dækket sit behov for kollokationer i selve overførslen. Men mens der selvfølgelig er et basalt behov for kollokationer for i det hele taget at kunne overføre en tekst fra kildesprog til målsprog, kan der i produktionsfasen, der ofte er karakteriseret ved at være en friere tekstform, der ikke altid ligger så tæt op ad kildeteksten, opstå behov for andre kollokationer, der kan hjælpe med den friere tekstproduktion. Som nævnt i afsnit er det i forbindelse med situationerne med korrektur og retning kun korrektur, der her har relevans. Tarp 2004b:137ff skelner ikke mellem korrektur af tekster oversat fra modersmål henholdsvis fremmedsprog, hvorfor det ikke får nogen konsekvens for konceptet, at 11 Sprogpolitiske anvisninger kan fx være særlige termer, som en bestemt virksomhed bruger til at betegne deres produkter eller komponenter, se fx Tarp 2004b:

31 ingen af brugergrupperne kommer ud for situationer, hvor der skal foretages korrektur af tekst oversat fra spansk. De oplysninger omkring det spanske lemma, der i så fald ville være brug for, er således de samme, som der er brug for ved korrektur af tekst oversat fra dansk eller engelsk til spansk. Ligesom oversættelsesprocessen foregår også korrekturprocessen i flere faser, ifølge Tarp 2004b:137 i fem faser: reception af særlig art af kildeteksten, reception af særlig art af målteksten, vurdering af tekstoverførslen, vurdering af målteksten, anmærkninger eller ændringer. Som det var tilfældet med den oversættelsesrelaterede reception og produktion, er også reception af særlig art en variant af en mere simpel model. Det er således alene budskabet, der er i centrum i forbindelse med almindelig reception, mens der i forbindelse med reception af særlig art ud over indholdsmæssig reception i enkelte tilfælde er tale om en formmæssig reception (Tarp 2004b: ). Opdelingen af korrektursituationen i faser kan imidlertid forekomme unødvendig og forvirrende, idet der i mange af faserne opstår nøjagtigt de samme behov. Derfor har jeg for overskuelighedens skyld valgt ikke at gennemgå behovene stringent fase for fase som hos Tarp, men derimod blot at se på de relevante behov ved korrektur i sin helhed. Ved korrektur er der, jf. Tarp 2004b:137, således behov for som ovenfor at tilegne sig den fagsproglige tekst. Der er følgelig behov for forklaringer af de pågældende ord. Inspireret af teorien angående bilingvale ordbøger i Tarp 2004b: er der endvidere i tilfælde af tvivl med hensyn til et ord eller udtryks gengivelse på målsproget behov for målsproglige ækvivalenter til lemmata og kollokationer. Dertil kommer lokale sprogpolitiske anvisninger samt det, at korrekturlæseren modsat oversætteren ikke blot skal finde én løsning på en oversættelse, men skal vurdere, om den faktiske oversættelse er acceptabel. Det kræver oplysninger om eventuelle synonymer til de givne ækvivalenter. Ovenstående primære funktionsrelaterede behov er alle behov, der er opstået ud af ekstraleksikografiske kommunikative situationer. De skal, jf. Tarp 1998:126, alle dækkes ud fra ordbogens funktioner, hvilket også stemmer overens med den ovenfor omtalte definition af en leksikografisk funktion som en tilfredsstillelse af de specifikke typer leksikografisk relevante behov, der kan opstå hos en specifik type potentielle brugere i en specifik type ekstra-leksikografisk situation. 30

32 SEKUNDÆRE BRUGERBEHOV De sekundære, brugsrelaterede behov er heroverfor behov, som udløses i en leksikografisk situation, og de må, jf. Tarp 1998:126, så vidt det er muligt, dækkes ud fra funktionerne i den konkrete ordbog. Her er der altså tale om et kompleks leksikografisk problem, der kan løses såvel inden for som uden for det specifikke leksikografiske værktøj. Det drejer det sig om behov for informationer såvel som behov for træning og uddannelse (Tarp 2006:71-72). Disse sekundære behov falder således i to grupper. Den første gruppe er relateret til specifikke ordbogsopslag, hvor det drejer sig om informationer, der dels kan hjælpe brugeren til at finde og dels bekræfte de ønskede data. Sådanne informationer kan fx være relateret til brugerens sproglige og fagspecifikke forudsætninger, jf. kapitel om brugerens karakteristika. Eksempelvis kan brugere, der ikke behersker et fremmedsprog, have brug for, at informationerne bliver præsenteret på modersmålet, og ikke-fagkyndige brugere kan som nævnt have behov for simple leksikografiske data om fagområdet, frem for mere komplekse data (Tarp 2006:72). I forbindelse med dette projekts intenderede brugeres karakteristika har den primære og sekundære brugergruppe forskellige modersmål og fremmedsprog, og da leximaten generelt har flere sprog, kan der på et generelt plan sagtens opstå flere af den slags konflikter. Herved opstår der et behov for, at visse data bliver præsenteret på et sprog, brugerne kan forstå, hvorved de kan ledes hen til de ønskede data. I egenskab af ikke-fagkyndige har brugerne endvidere behov for relativt simple data vedrørende det faglige område, fx ved betydningsangivelserne. De i afsnit anførte kommunikative situationer giver ligeledes anledning til en række sekundære behov, der her har en specifik informativ karakter, idet brugerne kan få behov for oplysninger, der kan hjælpe med at finde eller bekræfte fundne data. I forbindelse med oversættelsessituationerne ovenfor er der ved første fase oversættelsesrelateret reception således behov for oplysninger på kildesproget om genus, ordklasse, ortografiske varianter og uregelmæssige bøjningsformer. Herved får brugeren hjælp til at identificere det rigtige lemma, fx er oplysninger om ordklasse hensigtsmæssige i forbindelse med homonymi, hvis fx én og samme form at et lemma både kan være verbum og substantiv. Med hensyn til den næste fase overførsel bør brugeren allerede kende lemmaets betydning, idet denne har passeret den første fase, jf. afsnit Her har brugeren enten haft et primært behov for at kende lemmaets betydning og efterfølgende fået det opfyldt, eller også har der 31

33 ikke været noget behov, idet brugeren er gået ud fra, at han eller hun kender lemmaets betydning i forvejen. I sidstnævnte tilfælde kan der nu i overførslen opstå et sekundært behov for oplysninger, der kan bekræfte, at det er den rette betydning. Der kan således være tale om behov for oplysninger om betydning, ordklasse, genus og uregelmæssige bøjningsformer. I tredje og sidste fase oversættelsesrelateret tekstproduktion bør brugeren kende til lemmaets betydning fra de foregående faser, og der kan derfor igen blot være tale om et behov for at få bekræftet dets betydning. Til forskel fra den forrige fase bør informationerne her findes under målsproget, da det har mere relevans for den målsproglige tekstproduktion. Det giver anledning til behov for oplysninger på målsproget om betydning, ordklasse, genus og uregelmæssige bøjningsformer (Tarp 2004a:31-34). Nævnte sekundære behov for at få bekræftet lemmaets betydning i produktionsfasen og det deraf affødte behov for oplysninger om lemmaets betydning på målsproget kan imidlertid forekomme en smule urealistisk. Det kan således være svært at følge logikken i, at man som oversætter i produktionsfasen ikke skulle have fået sit behov om oplysninger om lemmaets betydning opfyldt i de foregående faser, hvorfor jeg har valgt at afvise dette sekundære behov på målsproget. Men uanset om man skulle anfægte gyldigheden af Tarps syn på de sekundære behov i tredje fase, er det ligegyldigt for dette koncept, idet det endelige resultat altså en informationskategori med lemmatas betydning ikke kun på kildesproget, men også på målsproget vil være præcist det samme. Det vil det være, dels fordi det sekundære behov for betydningsangivelse på målsproget allerede er repræsenteret i form af et primært behov på målsproget i forbindelse med fremmedsproglig reception, og dels fordi oplysningerne til kilde- og målsprog vil blive lagt sammen i én artikel, hvorved betydningsangivelsen, der oprindeligt er repræsenteret pga. både et primært og sekundært behov på kildesproget, ligeledes bliver tilgængelig på målsproget. Sprogene i databasen vil så kunne fungere både som kildesprog og målsprog. Sammenlægningen af informationskategorierne skal vi se nærmere på i kapitel om mikrostrukturerne. Bergenholtz/Tarp 1994:20 anfører endvidere i forbindelse med oversættelsessituationerne et sekundært behov for en faglig markering, som skal hjælpe brugeren til at pejle sig ind på det rigtige lemma eller den rigtige ækvivalent. I dette projekt er fagområdet teknik og elektronik, mens emnet er automatisering eller, mere specifikt, styringsanlæg. Herved kan indholdet fra den fagspecifikke database skilles fra det øvrige indhold fra diverse databaser. Derudover ville det være oplagt at forsyne databasen med en endnu mere specifik faglig markering, som fx kunne gå på de forskellige 32

34 produktgrupper, da dette ville være en stor hjælp for brugeren til at finde frem til det rigtige lemma. Men det ville i den forbindelse være nødvendigt at udarbejde en fagsystematik, hvilket som nævnt i indledningen ville være for ambitiøst for dette speciale. Hvad angår korrektursituationerne er der på kilde- og målsprog behov for ortografiske varianter selekteret som lemmata, og det kan endvidere være en hjælp, hvis sammensatte former og uregelmæssige bøjningsformer er selekteret som lemmata, hvorved brugeren lettere kan finde frem til artiklen. For at brugeren kan få bekræftet, at han eller hun har fundet det rette lemma, er der endvidere brug for oplysninger om ortografi, ordklasse og genus (Tarp 2004b:137). Som nævnt i starten af dette afsnit er der udover disse informationskategorier også en anden type sekundære, brugsrelaterede behov, der, som vi nu skal se, dog ikke har relevans for dette koncept. Denne gruppe af behov kan udledes af de tre omtalte parametre i kapitel om den potentielle brugers karakteristika og er relateret til generel eller specifik ordbogsbrug. Her drejer det sig om træning og uddannelse. Behovene tæller ifølge Tarp 2006:72 generel uddannelse i leksikografi, generel træning i ordbogsbrug, informationer om den specifikke ordbog og træning i brug af den specifikke ordbog. Blandt disse sekundære, brugsrelaterede behov er ovenstående generel uddannelse i leksikografi og generel træning i ordbogsbrug ikke behov, de intenderede brugere i dette projekt formodes at få, idet de generelt har stor erfaring med ordbogsbrug. Derimod er informationer om den specifikke ordbog et behov, der godt ville kunne opstå, så vidt det drejer sig om selve konceptet i tilfælde af store afvigelser fra andre koncepter. Men det er her ikke tilfældet, så dette behov er heller ikke relevant. For så vidt angår database-systemet formodes brugeren heller ikke at få behov for informationer pga. erfaringer fra dagligdagen samt for den primære brugergruppes vedkommende SDLXcertificeringen, hvorfor træning i brug af den specifikke ordbog heller ikke er et behov, der bør opstå ORDBOGSASSISTANCE Assistancen består af leksikografiske data, hvoraf brugerne kan trække de informationer ud, som kan dække deres behov i bestemte situationer. 33

35 De data, der sigter mod at opfylde brugernes informationskrav med hensyn til de primære brugerbehov, kaldes primære data. De omfatter data på fortrinsvis ordplan og ordkombinationsplan, men kan også forekomme på sætningsplan og tekstplan. De data, der sigter mod at opfylde brugerens informationskrav med hensyn til de sekundære brugerbehov, kaldes følgelig sekundære data. De omfatter data, der for det første giver brugeren mulighed for at udtrække informationer om pågældende leksikografiske værktøj hvilket som nævnt i foregående kapitel ikke er relevant ved dette koncept og for det andet hjælper brugeren til at finde specifikke data, og som eventuelt kan hjælpe brugeren med at fortolke de specifikke data (Tarp 2006:73). I følgende afsnit vil ovenstående primære og sekundære behov blive sammenfattet med henblik på at skabe et overblik over, hvilke funktioner der skal inkorporeres i leximaten. 4.3 LEKSIKOGRAFISKE FUNKTIONER Betragtningerne vedrørende den primære og sekundære brugergruppes primære og sekundære behov i kapitel giver anledning til at opstille en skematisk oversigt over de primære og sekundære data, leximaten skal indeholde. Tarp 2004a taler i forbindelse med oversættelse ikke om at selektere eventuelle varianter, uregelmæssigheder eller sammensatte former som lemmata, som Tarp 2004b gør i forbindelse med korrektur. Men selektering af disse som lemmata bliver i dette speciale betragtet som hensigtsmæssig, idet brugeren fx i forbindelse med en ortografisk variant lettere vil kunne finde frem til lemmaet i en receptiv situation, eftersom han eller hun således ikke behøver at kende til lemmaets andre ortografiske former. Derfor vil ortografiske varianter, uregelmæssige bøjningsformer samt sammensatte former figurere som lemmaselekterede i skemaet nedenfor. Kun uregelmæssige bøjningsformer vil i forhold til konceptet desuden figurere som informationskategori i relevante artikler, da denne ud over at give assistance som lemmaselekteret i en receptiv situation også kan give assistance i en produktiv situation ved at give oplysninger om, hvordan et ord skal bøjes. 34

36 Der kan nu opstilles følgende oversigt: Leksikografiske data Primære data Sekundære data Om kildesproget Om målsproget Om kildesproget Om målsproget lemma ækvivalent betydning kollokationer ordklasse genus ortografi uregelmæssige bøjningsformer lokale sprogpolitiske anvisninger synonymer ortografiske varianter selekteret som lemmata uregelmæssige bøjningsformer selekteret som lemmata sammensatte former selekteret som lemmata faglig markering Skema 2: Leksikografiske funktioner. Hvad angår overnævnte informationskategorier har der ligget en generel brugergruppe til grund for udvælgelsen, idet Tarp hverken i 2004a eller 2004b nuancerer sin brugergruppe. Derfor er det på sin plads enkelte steder at redigere ovenstående med mine nuancerede brugergrupper in mente, jf. kapitel om den potentielle brugers karakteristika. Således er det min vurdering, at der i forbindelse med de grammatiske oplysninger ordklasse og genus må tages det forbehold, at de kun skal optræde i særlige tilfælde, fx hvis der er tale om sammenfald af ordklasser ved homonymi som ved det danske arbejde, der både kan være substantiv og verbum, eller hvis et ords køn er bestemmende for dets betydning som ved det spanske homonym cura, der som maskulinum bl.a. betegner en katolsk præst og som femininum bl.a. betegner en helbredelse. Med et sådant forbehold er oversætterens gode sproglige kompetencer taget i betragtning. 35

37 I forbindelse med dansk er det dog kun eventuelle oplysninger omkring ordklasse, der jf. ovenfor kan være relevante, eftersom det kun er den danske brugergruppe, der beskæftiger sig med dansk, og oplysninger om genus og uregelmæssig bøjning følgelig er irrelevante i forhold til brugerens høje dansksproglige niveau. Derimod kan oplysninger på spansk om både ordklasse, genus og uregelmæssig bøjning være relevante, idet disse i særlige tilfælde kan komme den danske bruger til gode. Desuden vil jeg knytte en kommentar til den grammatiske oplysning ortografi, eftersom jeg mener, at denne kategori er overflødig, idet man blot ved at se på lemmaet eller dets ækvivalent vil kunne se, hvordan et ord staves. Derfor vil jeg lade ortografi som kategori helt udgå fra konceptet. På trods af at der i ovenstående skema 2 ikke bliver stillet krav om, at eventuelle synonymer skal selekteres som lemmata, vil disse udover at optræde som synonymer i de enkelte artikler ligeledes figurere i lemmalisten. Beslutningen om at selektere eventuelle synonymer bygger på den opfattelse, at brugeren i en receptiv situation vil have lettere ved at få adgang til informationerne frem for, at der via særlige kriterier ville skulle søges på selve synonymfeltet. MultiTerm giver imidlertid mulighed for under samme sprog at anføre flere termer, hvorved synonymfeltet overflødiggøres, men med diverse tilknyttede oplysninger på termniveau ville det resultere i et uoverskueligt og dermed ikke-brugervenligt layout, hvorfor jeg har valgt at bibeholde synonymfeltet med henvisninger til andre artikler og dermed lemmaselektere synonymerne i forskellige artikler. Med hensyn til de sekundære brugerbehov skal det endvidere for en ordens skyld nævnes, som det blev klart i kapitel , at brugergruppen i egenskab af lægfolk har brug for relativt simple forklaringer. Det vil her sige relativt simple definitioner i betydningsfeltet. Desuden er der som sagt brug for et sprog, som brugergrupperne kan forstå. I den forbindelse tænkes der ikke på de enkelte data under de enkelte sprog, dvs. på termniveau, da disse vil være præsenteret på de pågældende sprog. Derimod tænkes der på de feltnavne og data, der på artikelniveau er universelle og dermed præsenteres ens i alle artikler. Desuden tænkes der på de enkelte feltnavne, fx til kollokations- eller grammatikfeltet, som for at opnå et ensartet layout vil gå igen i samme form på termniveau i de enkelte artikler uanset sprog. Derved er der brug for, at samtlige feltnavne og de data, der findes på artikelniveau, præsenteres på engelsk, idet engelsk således opfattes som lingua franca for brugergruppernes forskellige nationaliteter, jf. bl.a. figur 5 i kap

38 Der vil til hver artikel automatisk blive tilknyttet administrative oplysninger om artikelnummer, termansvarlig og dato, jf. kapitel 2.3. Desuden vil der blive tilknyttet oplysninger om status, dvs. om hvorvidt en term er valideret, hvilket er en informationskategori, som Oversætterhuset bruger til opfyldelse af et sekundært behov, idet det giver informationer om pålideligheden en term. Tilsvarende vil der være oplysninger om, hvem den specifikke kunde er, hvorfra terminologien stammer. 4.4 LEKSIKOGRAFISKE STRUKTURER Ovenfor blev det fastlagt, hvilke leksikografiske data, der skal inkorporeres i leximaten for at opfylde de intenderede brugeres behov i bestemte situationer. Men én ting er indholdet, en anden er måden, hvorpå indholdet bliver gjort tilgængeligt. Derfor er et vigtigt aspekt af metaleksikografien begrebet tilgængelighed, jf. citatet fra Almind/Bergenholtz 2003 om hurtig adgang tilbage i kap For at gøre de leksikografiske data let tilgængelige, har man i den traditionelle leksikografi arbejdet med strukturer som udtryk for sammenhængen og relationerne mellem de forskellige bestanddele. Bergenholtz/Tarp 1994:203 opdeler typerne af strukturer i seks hovedgrupper, som tæller tilgangsstruktur, rammestruktur, makrostruktur, mikrostruktur, fordelingsstruktur og henvisningsstruktur. Mens det, som det blev nævnt i kapitel 4.1, er de samme principper på baggrund af hvilke, forskellige typer leksikografiske værktøjers indhold bliver bestemt, er der en forskel i måden, hvorpå indholdet bliver præsenteret alt afhængig af, om det drejer sig om en ordbog eller en database. Ovennævnte strukturer skal ses i forhold til papirudgaver af ordbøger og kan ikke overføres direkte til et elektronisk koncept, idet et sådant som Duvå/Laursen 2003 anfører ikke har en fysisk central del, som er omgivet af diverse omtekster som papirordbøger, jf. nedenfor i kapitel om rammestruktur. Nogle af strukturerne vil i forbindelse med dette koncept således omfatte et andet begrebsindhold i forhold til beskrivelserne i Bergenholtz/Tarp TILGANGSSTRUKTUR Tilgangsstrukturen omfatter traditionelt set de indikatorer, der leder brugeren ind i opslagsværket og frem til de ønskede oplysninger. Her skelnes der mellem den ydre og den indre tilgangsstruktur. En bruger stifter normalt bekendtskab med den ydre tilgangsstruktur allerede ved valg af ordbog ved fx at kigge på ordbogens titel. Herefter kan brugeren konsultere indholdsfortegnelsen for at få overblik 37

39 over, hvor de forskellige byggedele findes, og når der søges i ordlisten, vil man øverst på siden i en traditionel papirordbog i den såkaldte levende kolumnetitel i form af et eller flere ord normalt kunne finde oplysninger om, hvor langt i ordlisten man er kommet. Når brugeren har fundet frem til det søgte lemma, er det den indre tilgangsstruktur, der skal guide brugeren frem til de søgte oplysninger inde i selve artiklen. Her vil man i papirordbøger benytte sig af forskellige strukturindikatorer til de forskellige felter i artikelskemaet, dvs. typografiske og symbolske angivelser (Bergenholtz/Tarp 1994:240ff). Mht. den ydre tilgangsstruktur i et it-mæssigt perspektiv erstattes papirordbogens fysiske karakteristika af layout og søgemuligheder, der hurtigt kan lede brugeren til de ønskede informationer. Jf. Duvå/Laursen 2003:195, erstattes fx indholdsfortegnelsen her med en menu, eftersom en indholdsfortegnelse ikke er til nytte i et it-baseret opslagsværk. Dette speciale har dog fokus på databasesystemet MultiTerm, og dette systems karakter gør, at der ikke er mulighed for at inkorporere en sådan menu, idet menulinjen er prædefineret. Mht. titlen på en traditionel papirordbog, kan denne i dette tilfælde erstattes af filnavnet på selve databasen i det øjeblik, brugeren skal udvælge og åbne en specifik database. Titlen går dog tabt, hvis databasen bliver slået sammen med andre databaser. Hvad angår den levende kolumnetitel, er den på trods af at der ved søgning eksempelvis blot skal indtastes et søgeord i søgefeltet på en måde repræsenteret i browservinduets præsentation af lemmata, der i alfabetisk perspektiv omringer det søgte lemma, jf. kapitel 2.4. Mht. den indre tilgangsstruktur er der i MultiTerm ikke behov for typografiske og symbolske angivelser, idet der her er tale om en inddeling i felter, der hver har sit feltnavn. Evt. kan der dog internt træffes beslutning om angivelsesforskrifter til diverse grammatiske oplysninger RAMMESTRUKTUR Rammestrukturen refererer traditionelt set til strukturen af en ordbogs forskellige byggedele (Bergenholtz/Tarp 1994:230). Ifølge Tarp 1998:127 er kun selve ordlisten obligatorisk. Den er således den centrale byggedel, der kan være suppleret med andre byggedele, som ifølge Bergenholtz/Tarp 1994:231ff fx kan tælle en indholdsfortegnelse, forord, indledning, brugervejledning, forkortelsesliste, faglig indledning, ordbogsgrammatik, registre, appendiks og varedeklaration. Disse byggedele 38

40 udgør således ordbogens omtekst og benævnes fortekst henholdsvis bagtekst alt efter om de er placeret før eller efter ordlisten. I modsætning til en papirordbog, der er præget af stor grad af linearitet, er et elektronisk opslagsværk hypertekstuelt. I et it-perspektiv er der i forbindelse med rammestrukturen således ingen mening i at snakke om fortekst og bagtekst (Duvå/Laursen 2003:195). Informationerne fra de enkelte supplerende byggedele ovenfor kan, om nødvendigt, placeres på virtuelle steder, hvortil der kan henvises via hyperlinksystemet. Som nævnt kan der i forbindelse med MultiTerm-projektet ikke udarbejdes en menu som afløser for indholdsfortegnelsens funktion, da menulinjen allerede eksisterer som prædefineret. Hvad angår de øvrige byggedele, er det med hensyn til forord, indledning og brugervejledning ikke nødvendigt at inkorporere disse i projektet, idet brugergruppen, jf. kapitel , må forventes at have stor erfaring med MultiTerm samt ordbogsbrug generelt, hvorfor en præsentation af samt introduktion til det leksikografiske produkt ikke er et aktuelt brugsrelateret behov. I overensstemmelse med brugerprofilen fra kapitel er der endvidere ikke brug for en ordbogsgrammatik, og på samme vis er en forkortelsesliste heller ikke en nødvendig byggedel, idet forkortelser ikke er en del af dette koncept. Appendiks med supplerende oplysninger bliver heller ikke anset for nødvendigt, og mht. registret er det på en måde repræsenteret i browservinduets alfabetisk ordnede ordliste. Endeligt er varedeklarationen ikke relevant, eftersom der ikke er tale om et fremmed produkt, hvoraf indholdet for brugeren er ukendt, men derimod et virksomhedsinternt projekt til intern brug. Derimod kan der være behov for en faglig indledning, især til gavn for nye oversættere, fx i tilfælde af nye freelancere i Spanien. En sådan faglig indledning kunne placeres virtuelt i et hyperlinksystem, men ville dog kræve, at der blev udarbejdet en fagsystematik for at der ville kunne skabes sammenhæng og forståelse for faget. En sådan opgave ligger som tidligere nævnt uden for rammerne af dette speciale. 39

41 4.4.3 MAKROSTRUKTUR Makrostrukturen har traditionelt set at gøre med strukturen af lemmata i ordlisten, som kan være alfabetisk eller systematisk opbygget. Den alfabetiske tilgangsmåde er den mest udbredte pga. dens gennemskuelighed, men til gengæld kan man mene, at en alfabetisk struktur bryder fagets systematiske sammenhæng, hvorimod en systematisk struktur vil gruppere lemmata, der fagmæssigt hører sammen (Bergenholtz/Tarp 1994: ). I et it-mæssigt perspektiv repræsenterer makrostrukturen ikke længere et valg mellem en alfabetisk og systematisk lemmaliste, jf. Duvå/Laursen 2003:195. Makrostrukturen er forsvundet, idet man blot søger et ord ved at indtaste det i et søgefelt. Derudover kan man få både en alfabetisk og systematisk struktur. Som nævnt i kapitel 2.4 præsenterer MultiTerms browservindue en alfabetisk ordnet lemmaliste, hvorved man i princippet kan søge sig vej gennem listen, som bladrede man gennem en fysisk lemmaliste. Ved de enkelte artikler kan man endvidere forestille sig, at der bliver linket til diverse synopseartikler, hvorved de enkelte lemmata bliver placeret i begrebssystemer. Herved fremkommer det systematiske aspekt, men en sådan opgave ligger i forlængelse af udarbejdelsen af en fagsystematik og altså uden for specialets rammer MIKROSTRUKTUR Mikrostrukturen har at gøre med den enkelte artikels interne struktur, dvs. opbygningen mht. rækkefølgen af informationskategorier, og den skal så vidt muligt være ens i alle artikler for at skabe et bedre overblik (Bergenholtz/Tarp 1994:216). I de traditionelle papirordbøger er mikrostrukturen såvel som de øvrige strukturer i sagens natur statiske, idet de efter én gang at være blevet trykt ikke kan ændres. Derimod giver fx MultiTerm mulighed for en ikke-statisk struktur, idet man fx ved hjælp af de i kapitel 2.3 omtalte input models samt layouts kan blive præsenteret for forskellige mikrostrukturer alt efter, hvilke oplysninger der skulle være behov for. Rækkefølgen af informationskategorier vil i dette projekt så vidt muligt følge den rækkefølge, som fremgår af Bergenholtz/Tarp 1994: , i det omfang, at kategorierne er relevante for konceptet, og hver informationskategori vil så blive tilknyttet hvert lemma på termniveau. Da der som tidligere nævnt er tale om et databasesystem, vil der endvidere være tilknyttet en række administrative informationskategorier i hver artikel på artikelniveau, som alle svarer til de informationer, som Over- 40

42 sætterhuset i forvejen opererer med. Her drejer det sig om nummeret på selve artiklen, fagområde, emne og underemne, hvoraf de sidste tre relaterer sig til informationskategorien faglig markering i skemaet fra kapitel 4.3. Herudover drejer det sig om navnet på Oversætterhusets specifikke kunde, som artiklen relaterer sig til. Det giver en mikrostruktur på artikelniveau, som ser ud som følger: Artikelniveau Informationer artikelnummer fagområde emne underemne kunde Skema 3: Mikrostruktur på artikelniveau. Desuden vil der som tidligere nævnt til hver artikel automatisk blive tilknyttet administrative oplysninger vedrørende termansvarlig og dato. Dernæst følger mikrostrukturen på termniveau. Den består af data, der bortset fra faglig markering, der som sagt er repræsenteret på artikelniveau svarer til de leksikografiske data fra skema 2 samt informationskategorien status, omtalt sidst i kapitel 4.3. Dog skal det nævnes, som det også blev forklaret i kapitel 4.3, at der vil blive set bort fra kategorien ortografi. Da der her er tale om en database, hvor hvert lemma på termniveau har sin egen struktur, vil der i mikrostrukturen ikke figurere nogen ækvivalenter, jf. figur 4 i kapitel Ækvivalenter vil således være at finde som lemmata og eventuelle synonymer under de respektive sprog. Endvidere vil ortografiske varianter og sammensatte former ikke figurere i mikrostrukturen, da disse, såfremt de måtte forekomme, bør selekteres som lemmata i overensstemmelse med skemaet i kapitel 4.3. Det giver herefter en mikrostruktur på termniveau, der ser ud som følger: 41

43 Termniveau Informationer lemma grammatik (ordklasse, genus, uregelmæssig bøjning) betydning kollokationer synonymer lokale sprogpolitiske anvisninger status Skema 4: Mikrostruktur på termniveau. De forskellige sprog i databasen vil som nævnt ovenfor i kapitel i princippet kunne fungere snart som kildesprog, snart som målsprog, og de indeholder således de samme informationskategorier. Derfor er dataene fra skemaet i kapitel 4.3 til kildesprog henholdsvis målsprog lagt sammen til én mikrostruktur, hvorved der opnås en ensartet og dermed overskuelig struktur. Beslutningen om en ensartet struktur, hvor informationskategorierne til kilde- og målsprog er lagt sammen, således at databasen kan tilbyde assistance, uanset om det pågældende sprog er kilde- eller målsprog, bygger på de situationer, som de potentielle brugere kan komme ud for i forbindelse med dansk, jf. kapitel Oplysningerne til de danske lemmata vil således skulle kunne opfylde behov, både når dansk i oversættelsessituationen optræder som kildesprog og som målsprog, hvorved der kan ydes assistance i én og samme artikel, uanset hvilken type af disse situationer der er tale om. Mht. til oplysningerne til de spanske lemmata forholder det sig som bekendt lidt anderledes, idet spansk i forbindelse med oversættelse netop kun optræder som målsprog og ikke som kildesprog, jf. kapitel Det gør i princippet den forskel, at der i forbindelse med det spanske lemma ikke er brug for oplysninger om kildesproget, hvilket jf. skemaet ovenfor i kapitel 4.3 tæller lemma, betydning, kollokationer, genus, ordklasse, ortografi, uregelmæssige bøjningsformer, ortografiske varianter selekteret som lemmata, uregelmæssige bøjningsformer selekteret som lemmata, sammensatte former selekteret som lemmata og faglig markering. Samtlige disse oplysninger er foruden lokale sprogpolitiske anvisninger og synonymer imidlertid repræsenteret under de oplysninger, der er nødvendige i de situationer, hvor spansk optræder som målsprog. Derfor gør det ingen forskel for 42

44 konceptet, at spansk modsat dansk i oversættelsessituationerne udelukkende optræder som målsprog, og der er følgelig ikke noget til hinder for en ensartet teoretisk behandling af den danske og spanske del af databasen, hvorved informationskategorierne under kilde- og målsprog lægges sammen til én mikrostruktur. Hvad angår eventuelle grammatiske oplysninger, er informationskategorierne ordklasse, genus og uregelmæssig bøjning, som det fremgår af skemaet ovenfor, samlet i et grammatikfelt. Hvad angår oplysningerne vedrørende substantiver på spansk, vil det være overflødigt at angive ordklasse, idet genus ud over køn også angiver, at der er tale om et substantiv. I praksis i forbindelse med den daglige vedligeholdelse af databasen vil det kun være de informationskategorier, der bliver tilført data, der vil være synlige og dermed en del af mikrostrukturen, hvilket især fremhæver det ikke-statiske aspekt. Dog skal det for en ordens skyld nævnes, at systemoplysningerne angående dato og ansvarlig for oprettelse og redigering, som automatisk bliver tilføjet, som udgangspunkt her ikke vil være synlige, jf. kapitel FORDELINGSSTRUKTUR Fordelingsstrukturen er, jf. Tarp 1998: , i forhold til de øvrige strukturer en langt mere dybdegående og interessant struktur. Den bestemmer placeringen af og relationerne mellem det leksikografiske værktøjs data og forskellige byggedele, hvorfor den er stærkt forbundet med disse strukturer, og ifølge Lauridsen 1998:63 er især henvisningsstrukturen relevant i denne sammenhæng, idet denne struktur giver adgang til de af fordelingsstrukturen placerede informationer. Den mest simple fordelingsstruktur er en struktur, der placerer alle data i de enkelte artikler og således ikke i andre byggedele (Bergenholtz/Tarp 1994:203). En sådan struktur er meget pladskrævende, hvorfor den ikke er anvendelig i papirordbøger, men i et elektronisk format er pladsmangel som tidligere nævnt ikke et problem. I dette projekt er der netop tale om en simpel fordelingsstruktur, idet samtlige data er samlet i de enkelte artikler, jf. afsnit Som sagt kunne man forestille sig, at man efter udarbejdelse af en fagsystematik ville kunne placere faglige synopseartikler i særskilte byggedele, men derudover bygger den simple fordelingsstruktur på den opfattelse, at brugeren lettest kommer til de ønskede oplysninger uden at skulle konsultere andre byggedele. 43

45 4.4.6 HENVISNINGSSTRUKTUR Henvisningsstrukturen er som sagt en vigtig struktur, fordi den tillader brugeren at komme let til de forskellige oplysninger fordelt i værktøjet, hvilket er en opgave for de interne henvisninger. Heroverfor leder de eksterne henvisninger brugeren ud af rammestrukturen, fx til et sted på internettet. I den forbindelse har det elektroniske medie åbnet op for uanede og forenklede henvisningsmuligheder pga. hyperlinksystemet. Som nævnt i foregående kapitel hersker der her en yderst simpel fordelingsstruktur, idet samtlige data bliver præsenteret i de enkelte artikler, hvor henvisninger i den henseende følgelig er unødvendige. Dog vil eventuelle synonymer, jf. kapitel 4.3, blive selekteret som lemmata, og derfor er det relevant at forsyne sådanne synonymer i artiklerne med hyperlinks, der således leder brugeren direkte til den pågældende artikel, der indeholder synonymet som lemma. Som nævnt i kapitel 2.4 giver MultiTerm netop mulighed for at oprette hyperlinks. 4.5 SAMMENFATNING Dette koncept danner rammen om en fagsproglig leximat med fokus på sprogene dansk og spansk. Det foregående i kapitel 4 udgør specialets metaleksikografiske del og er en gennemgang af de konceptuelle overvejelser og beslutninger, der er gået forud for den praktiske udarbejdelse af databasen. Overvejelserne tager deres udgangspunkt i funktionsteorien, som er en relativ ny retning inden for leksikografien, og som har fokus på de intenderede brugeres karakteristika, deres ekstraleksikografiske situationer samt deres deraf affødte leksikografisk relevante behov. Ud fra disse betragtninger er det blevet bestemt, hvilke funktioner der skal inkorporeres i databasen. Sidste del af kapitlet omhandler de leksikografiske strukturer, som har at gøre med den måde, hvorpå de leksikografiske data bliver præsenteret. Her er det blevet konkluderet, at leximaten vil få en meget simpel fordelingsstruktur, idet samtlige data vil blive præsenteret i mikrostrukturen. Derfor vil der ikke blive gjort gavn af henvisninger, udover i forbindelse med eventuelle selekterede synonymer, hvor hyperlinks vil lede brugeren til den konkrete artikel. 44

46 De konceptuelle beslutninger kan sammenfattende stilles op på følgende måde, hvor de mikrostrukturelle informationskategorier er præsenteret på engelsk, jf. beslutningen i kapitel 4.3 om at engelsk skal være lingua franca for dermed at gøre databasen anvendelig i et multilingvalt perspektiv: Artikelniveau Informationer Entry number Subject area Subject field Specific subject Client Termniveau Informationer Term Grammar (word class, gender, irregular inflection) Definition Collocations Synonyms Local linguistic political restrictions Status Skema 5: De fastlagte informationskategorier præsenteret på engelsk. Hvad angår ovennævnte data, vil ordklasse og genus kun være relevante i særlige tilfælde, der kan volde problemer, fx pga. sammenfald af ordklasser ved homonymi. I forbindelse med substantiver bør der endvidere ikke angives ordklasse, såfremt der er angivet genus, eftersom angivelse af genus implicit fortæller, at der er tale om et substantiv. I forbindelse med dansk er det som sagt kun ordklasse, der i forbindelse med de grammatiske oplysninger er relevant, idet kun kompetente danske brugere får brug for den danske del af databasen, hvorfor oplysninger om køn og uregelmæssig bøjning her er overflødige. Derimod kan samtlige oplysninger være relevante på spansk, idet de her kan tjene danske brugere, der ikke har samme kendskab til spansk som indfødte spaniere. Mht. definitionerne vil de være så korte og enkle som muligt. Eventuelle synonymer vil via hyperlinks som sagt henvise til en ny artikel, idet disse synonymer ligeledes vil figurere som lemmata. 45

47 Der vil automatisk blive tilknyttet administrative oplysninger om termansvarlig og dato til alle artikler, men som sagt vil disse ikke være synlige i artiklen, se evt. kapitel Mht. ortografiske varianter og sammensatte former figurerer disse ikke som særlige kategorier i mikrostrukturen, da disse, såfremt de måtte forekomme, vil blive selekteret som lemmata. Uregelmæssige bøjningsformer vil også i henhold til konceptet blive selekteret som lemmata, men vil dog også optræde i mikrostrukturen i det særlige grammatikfelt som vist ovenfor. Som supplement til ovenstående er det blevet påpeget, at en faglig indledning, der sætter pågældende begreb i relation til den faglige kontekst, vil være yderst anvendelig, især for nye oversættere på området. Men da en faglig indledning til dels bygger på udarbejdelsen af en fagsystematik, der som bekendt synes for ambitiøs i forhold til specialets omfang, afhænger implementeringen af en faglig indledning således af, om fagmænd, oversættere eller andre specialestuderende efterfølgende har mod på at tage udfordringen op. Ovenstående repræsenterer forarbejdet til leximaten, men inden vi fortsætter til den praktiske udarbejdelse, som vil finde sted i kapitel 6, følger nedenfor i kapitel 5 en lille præsentation af to autentiske databaser fra internettet, som har til hensigt at vise, hvordan sådanne kan tage sig ud i en oversættelsessituation. 46

48 5 DATABASER FRA INTERNETTET Ovenstående leksikografiske data er, hvad der med baggrund i funktionsteorien bør inkorporeres i det leksikografiske værktøj i overensstemmelse med nærværende koncept. I det følgende skal vi som sagt se på, hvordan nogle af disse data kan tage sig ud i praksis. I den forbindelse vil der blive præsenteret to meget benyttede autentiske databaser fra internettet, der begge har med fagsprog at gøre: Den bilingvale fagordbog Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog og EU s termbank Inter Active Terminology for Europe (IATE). De bygger på leksikografiske henholdsvis terminologiske principper, jf. mine overvejelser angående den teoretiske indfaldsvinkel i kapitel 3. Hensigten er her at vise, hvordan disse to autentiske databaser kan tage sig ud i et funktionsteoretisk perspektiv. Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog er en del af Regnskabsordbøgerne, der står til fri afbenyttelse som shareware på internettet. Regnskabsordbøgerne tæller desuden Den Danske Regnskabsordbog, Den Engelske Regnskabsordbog og Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog (Regnskabsordbøgerne a). Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog er som sagt og som navnet antyder en bilingval fagordbog 12, der er tænkt som en hjælp til bl.a. danske virksomheder, der skal fremlægge regnskabsinformationer på et sprogligt og regnskabsmæssigt korrekt engelsk (Nielsen 2002:173). Ordbogen, der bygger på leksikografiske principper og indeholder artikler 13, er udarbejdet ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, hvorfra der sker løbende opdatering. Den har været tilgængelig på internettet siden 2003 (Regnskabsordbøgerne b, Regnskabsordbøgerne c). Inter-Agency Terminology Exchange (IATE) er EU s nye fælles multilingvale termdatabase (IATE 2007), hvori man siden 2004 har administreret terminologien for Europakommissionen, Rådet, Parlamentet, Revisionsretten, Det Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget, Domstolen, Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer, Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Centralbank. Termbasen består af de termbaser, der hidtil er blevet udviklet i EU's institutioner: Kommissionens Eurodicautom, Rådets TIS, Parlamentets Euterpe, Oversættelsescenterets Euroterms, Revisionsrettens CDCTERM samt et onomasiologisk opslagsværk fra Domstolen. Desuden bliver databasen løbende udvidet, da brugerne inden for institutionerne kan registrere nye termer og rettelser. Formålet med IATE er at reducere omkostningerne inden for EU-institutionerne, 12 Jf. afsnit 4.1 og typologien, som det er beskrevet hos Tarp 2006:146, er der her tale om en leximat. 13 Juli

49 men IATE-databasen har desuden i form af en read-only-version været tilgængelig for almindelige borgere på internettet som en testversion under navnet Inter Active Terminology for Europe (IATE 2007) fra udgangen af 2006 (IDABC 2006), og ved slutningen af juni måned i 2007 er den blevet tilgængelig i sin fulde read-only-form med 8,7 millioner søgeord på EU s 23 officielle sprog (Europakommissionen 2007). De to ovenstående værktøjer bygger på forskellige kulturelle forhold. Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog på danske forhold og IATE på interinstitutionelle forhold i EU. Derved vil ækvivalenter og definitioner ikke nødvendigvis være sammenlignelige, men da en meget relevant brugergruppe for begge værktøjer blandt andre er oversættere, sigter begge værktøjer således i et funktionsteoretisk perspektiv mod at tilfredsstille en række primære og sekundære behov hos netop disse brugere. Det allerførste behov, der tilsigtes at blive dækket, er et sekundært brugsrelateret behov. Det søges dækket allerede i det øjeblik, brugerne åbner de respektive websider. Her bliver man præsenteret for den ydre tilgangsstruktur, idet man naturligvis bliver mødt af et søgefelt, der optræder i forbindelse med den type værktøjer, vi ovenfor har kaldt leximater, og som skal hjælpe brugeren til at finde frem til den relevante artikel. I det følgende vil vi først se på, hvordan regnskabsordbogen og derefter IATE søger at dække oversætteres primære og sekundære behov. 5.1 DEN DANSK-ENGELSKE REGNSKABSORDBOG På startsiden til Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog bliver brugeren mødt af en række sekundære, brugsrelaterede data i form af en slags forord eller indledning, der informerer om de nyeste tiltag og giver en kort beskrivelse af værktøjet samt oplysninger om, hvor man kan finde yderligere informationer om baggrund, opbygning og forfattere. Herved får førstegangsbrugere, der ikke kender til ordbogens kvalitet eller funktion, en lille idé om, hvad det drejer sig om, eller i hvert fald mulighed for at undersøge det nærmere. I venstre side er der en række links til de andre regnskabsordbøger, der er direkte tilknyttet Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog, samt til andre ordbøger, som samme institution stå bag. Derudover er der endnu en række sekundære, brugsrelaterede data i form af links til andre byggedele. 48

50 Denne menu af links kan betragtes som ordbogens indholdsfortegnelse og indeholder Tips til søgning, Om ordbogen, Brugervejledning, Litteratur, Meddelelser og Kontakt os. Tips til søgning indeholder oplysninger om, hvordan man kan søge i ordbogen. Denne hjælp er også at finde i en anden brugsrelateret byggedel Brugervejledning, som ud over om specifikke tips til søgning også informerer om selve ordbogen, dvs. om dens funktioner samt dens mikrostrukturelle opbygning. Desuden fremgår det af brugervejledningen, at man i tvivlstilfælde angående de forskellige feltnavnes betydning, fx kollokationer, vil kunne klikke på den enkelte overskrift, hvorefter der skulle komme en kort forklaring frem. 14 Om ordbogen giver brugeren informationer om forfattere og ansvarlige bag ordbogen. I Litteratur-byggedelen er der anført en litteraturliste, i Meddelelser-byggedelen skriver forfatterne vigtige meddelelser til brugerne, og i Kontakt os-byggedelen kan man bl.a. indsende ændringsforslag, ris og ros. Ved søgning er det muligt at søge efter et lemma, der enten er, begynder med, ender med eller indeholder det, der indtastes i søgefeltet, hvilket er et udryk for en meget let ydre tilgangsstruktur, der dækker et sekundært behov ved at hjælpe brugeren i sin søgen frem til lemmaet. Ved indtastning af regnskabsstandard, som er et tilfældigt udvalgt søgeord, bliver brugeren præsenteret for en artikel med to mulige ækvivalenter: financial reporting standard og accounting standard, se figur 1. Figur 1: Artikel fra Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog. 14 En lille afprøvning viser dog, at dette tilsyneladende ikke virker i praksis. 49

51 Via betegnelserne IAS/IFRS samt UK, angives det, at det i førstnævnte tilfælde drejer sig om britisk engelsk samt internationale regnskabsstandarder og i sidstnævnte tilfælde kun om britisk engelsk. Disse angivelser har karakter af sekundære data, idet deres funktion er at hjælpe brugeren med at finde den rigtige ækvivalent. 15 Her kan der somme tider være sprogpolitiske anbefalinger fra en virksomheds side, hvorfor enten den ene eller anden ækvivalent i disse tilfælde er at foretrække. Herefter får brugeren nogle grammatiske oplysninger om ækvivalenterne. Det drejer sig om ordklasse og bøjning, hvilket er angivet efter førstnævnte ækvivalent. Disse er vigtige primære data i det øjeblik, der skal produceres tekst på fremmedsproget. Så følger en betydningsangivelse på dansk, der er kort, præcis og simpel. Det faktum, at betydningsangivelsen er angivet på dansk, skyldes, at målgruppen er dansk, og der er således tale om opfyldelse af et sekundært behov, idet brugeren via det danske sprog hjælpes til forståelse. Endvidere er den simple præsentationsform en tilfredsstillelse af et sekundært, brugsrelateret behov hos oversætteren, som er lægmand og dermed ville kunne have svært ved at forstå komplicerede forklaringer. Endeligt tjener selve betydningsangivelsen til at opfylde brugerens primære behov, som er et behov for at forstå kildeteksten. Dernæst følger en række primære data i form af elleve danske kollokationer samt deres oversættelse. De kan yde brugeren assistance i forbindelse med overførsel og tekstproduktion på fremmedsproget. I mikrostrukturen er der inkorporeret nogle eksterne henvisninger i form af hyperlinks, hvorved man ved klik på en engelsk ækvivalent eller det danske lemma bliver ført direkte over i den monolingvale Den Engelske Regnskabsordbog henholdsvis Den Danske Regnskabsordbog med henblik på at få yderlige informationer. Sådanne henvisninger sigter mod at dække de sekundære behov, idet de hjælper brugeren til at finde de informationer, der er brug for. Sådanne informationer kan fx være betydningsangivelse på engelsk, hvis en bruger skulle have brug for det. I forhold til MultiTerm-konceptet, der blev præsenteret i kapitel 4, kan man ikke umiddelbart sammenligne disse data med de data, der bliver præsenteret i Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog. For det første har de to værktøjer ikke samme funktioner, idet regnskabsordbogen foruden oversættelse og korrektur også tjener til reception og produktion af regnskabstekster. For det andet er de ikke konciperet til samme brugergruppe, idet regnskabsordbogen på den ene side har en målgruppe, der består af brugere med dansk som modersmål og på den anden side en mere varieret målgruppe, 15 Med hensyn til financial reporting standard er der endvidere et lille ikon, der gør det muligt at lytte til en lille lydfil med udtale, hvilket dog ikke har nogen relevans for en brugergruppe bestående af oversættere. 50

52 der tæller både fag- og lægfolk, heriblandt også oversættere. Men de to værktøjer har mange af de samme oplysninger. I kraft af ikke at være en database, der behandler flere fagområder og bliver opdateret af brugerne, har Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog imidlertid ikke brug for at angive fagområde eller administrative oplysninger. Men derudover er der en række identiske informationskategorier, idet den lige som ved konceptet for MultiTerm-projektet har oplysninger om grammatik, betydning og kollokationer, dog findes betydningsangivelse udelukkende på dansk i overensstemmelse med den intenderede brugergruppe. De sprogpolitiske anvisninger og synonymer er de eneste kategorier, der ikke er at finde i artiklen i forhold til konceptet til MultiTerm. Mht. førstnævnte, sprogpolitiske anvisninger, hænger det sammen med, at sprogpolitiske restriktioner mest forekommer i forbindelse med koncerninterne projekter. Mht. til sidstnævnte, synonymer, er der tale om en tilfældighed, idet synonymer generelt er en del af Regnskabsordbogens koncept. Det er blot ikke relevant i pågældende artikel. Hvis man eksempelvis slog et ord som halvårsmeddelelse op, ville man derimod til den engelske ækvivalent interim announcement få synonymet interim profit statement. 5.2 INTER ACTIVE TERMINOLOGY FOR EUROPE Den kendsgerning, at der mht. IATE er tale om et multilingvalt værktøj, gør, at vi har at gøre med en mere kompliceret ydre tilgangsstruktur. Inden konsultation er det således nødvendigt først at angive kildesprog, i hvilken forbindelse det er muligt at vælge mellem samtlige kildesprog samt at vælge et eller flere målsprog. Der er dog herudover også en række brugsrelaterede mekanismer, der letter den ydre tilgangsstruktur. I den forbindelse er det værd at nævne, at en drop-down-liste automatisk gemmer de seneste ti anvendte søgeord, og eftersom databasen desuden indeholder termer fra forskellige emneområder, er det også gjort muligt at specificere et emne inden for hvilket, der skal søges. I søgningen kan der endvidere angives, om der skal søges på en term, forkortelse, sætning eller på alle disse. En helt klar fordel for den ydre tilgangsstruktur finder vi i den mulighed, der ligger i at gemme indstillingerne for ovenstående kriterier til senere hurtig genskabelse, således at det ikke er nødvendigt at indstille søgekriterierne igen, med mindre der skal søges på andre kriterier, såsom andre sprog. Ud over hvad der har at gøre med ovennævnte mulighed for at gemme og genskabe søgekriterierne samt muligheden for at slette gemte søgekriterier, indeholder menulinjen kun et enkelt link. Der er 51

53 således tale om en meget sparsom repræsentant for papirordbogens indholdsfortegnelse. Linket, der har betegnelsen Help fører brugeren til en slags brugervejledning, hvor man kan få tips til søgningen. Af denne brugsrelaterede byggedel fremgår det, at der kan søges på termer med mere end et ord, og at resultatet i så fald ikke vil være afhængig af rækkefølgen af de indtastede ord i søgefeltet. Det fremgår også, at der kan søges på termer, der indeholder specifikke ord, samt at der, som det var tilfældet med MultiTerm i kapitel 2.4, kan søges med wildcard, dvs. der kan indsættes en asterisk som jokertegn i stedet for et eller flere tegn i søgefeltet. Desuden bliver brugeren præsenteret for mikrostrukturen, som vi skal se på nedenfor. Med dansk som kildesprog og engelsk som målsprog indtastes i lighed med ovenfor regnskabsstandard i søgefeltet, hvorefter der fremkommer to artikler fra hvert sit emneområde, idet der inden søgningen ikke bliver specificeret, under hvilket specifikt emne, der skal søges. Første artikel bærer overskriften Finance, technical regulations [EP], mens den anden artikel bærer overskriften accounting, materials technology [Counsil], hvor [EP] fortæller, at den første artikel stammer fra Europaparlamentets tidligere database, mens [Counsil] fortæller, at den anden artikel stammer fra Rådets tidligere database. Her er der tale om sekundære data, idet de i nogle tilfælde vil kunne hjælpe brugeren til at finde ud af, om det er den rigtige term. I dette tilfælde er der for så vidt tale om det samme begreb. I første omgang vises blot termerne på de forskellige sprog, men ved klik på full entry er det muligt at se en enkelt artikel i sin helhed med tilknyttede oplysninger. Herved er vejen fra den ydre til den indre tilgangsstruktur lidt længere end i Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog, idet den ydre tilgangsstruktur i IATE indeholder en ekstra fase, som svarer til en ren ordliste, og hvor man uanset om man har valgt emneområde skal klikke sig ind via Full entry for at får adgang til artiklens mikrostruktur. Ved klik på sidstanførte artikel kommer et termkort frem, der indeholder to termangivelser på dansk: IAS og international regnskabsstandard, se figur 2. 52

54 Figur 2: Artikel fra Inter Active Terminology for Europe. 53

55 Til hver term er der knyttet en pålidelighedsværdi, en kildeangivelse til termen samt en dato, tilsyneladende for oprettelsen af artiklen. Desuden er der til sidstnævnte term tilknyttet en kontekst, kildeangivelse til konteksten samt en note, der tilsyneladende refererer til den eller de terminologer, der er ansvarlige for termregistreringen. Dernæst følger 2 engelske termangivelser: International accounting standard og IAS, hvortil der på termniveau ligeledes er tilknyttet en pålidelighedsværdi, kildeangivelse til termen samt dato. Desuden er der tilknyttet en oplysning om sprogbrug, og på artikelniveau er der til de engelske termer ud over noteangivelse tilknyttet en definition samt kildeangivelse til definitionen. Her er det bemærkelsesværdigt, at IATE kun tilbyder en definition på engelsk, hvorimod eksempelvis Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog ud over en definition på kildesproget også tilbyder direkte links til definitionen på målsproget, jf. ovenfor i kapitel 5.1. Mht. IATE kan man således komme ud for, at man slet ikke får sit primære behov med hensyn til betydningsangivelse opfyldt, hvis man fx slår regnskabsstandard op med dansk som kildesprog og spansk som målsprog, idet der heller ikke foreligger nogen betydningsangivelse på spansk. Da IATE er en database, hvis vedligeholdelse til dels beror på oversætterne ved EU-institutionerne, har den en del administrative informationskategorier, som det er tilfældet i MultiTerm. De administrative oplysninger om dato og den ansvarlige for termregistreringen har for den almindelige bruger uden for institutionerne ikke nogen funktion. De er kun nyttige i forbindelse med den interne vedligeholdelse. Derimod sigter pålidelighedsværdien mod at dække den gængse brugers behov, her et sekundært behov, idet den hjælper brugeren til at få klarhed omkring valg af ækvivalent. Ifølge funktionsteorien er de sekundære behov, jf. kapitel , karakteriseret ved at opstå i intraleksikografiske situationer, men det bemærkelsesværdige ved pålidelighedsværdien, der netop skal dække brugerens behov, er, at brugeren først bliver bevidst om behovet i det øjeblik, pålidelighedsværdien søger at dække det. For idet der bliver anført en pålidelighedsværdi, bliver brugeren samtidig implicit gjort opmærksom på, at ikke alle termer er lige pålidelige. Ligesom pålidelighedsværdien hører også kildeangivelse ind under de sekundære data. Også kildeangivelsen hjælper brugeren til at få klarhed omkring pålideligheden af en term, idet den fungerer 54

56 som et bevis for termens gyldighed. Tilstedeværelsen af en sådan kan hænge sammen med, at det kan være mere eller mindre anonyme medarbejdere i EU-institutionerne, der fungerer som forfattere af de enkelte artikler, hvorfor en kildeangivelse synes på sin plads for at styrke troværdigheden. Modsat er der i Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog ovenfor ikke kildeangivelser, men derimod et hold af specifikke forfattere, der i deres egenskab af leksikografer giver ordbogens indhold troværdighed i sig selv. I en virksomhed som Oversætterhuset, hvor der som i EU-institutionerne er flere termansvarlige blandt oversætterne, ville det dog være for omfangsrigt at anføre diverse kilder. I forbindelse med Gavazzi-databasen er denne praksis under alle omstændigheder ikke blevet udøvet. Som kompensation bruger Oversætterhuset som bekendt informationskategorien status, hvor det kan anføres, hvorvidt den pågældende term er valideret, hvilket svarer til IATE s pålidelighedsværdi ovenfor. Den næste information i IATE er konteksten, som også har en sekundær funktion, eftersom den, idet termen bliver vist i en kontekst, hjælper brugeren til at få vished om, at det er den rigtige term, og at den bruges i praksis. Kildeangivelsen til konteksten fungerer som kildeangivelsen ovenfor som bevis for gyldigheden. Oplysningerne om sprogbrug er vigtige primære data ved produktion af tekst, især på fremmedsproget. Fordelingen af data i IATE er meget inkonsekvent. Fx er der i den eksemplificerede artikel kun angivet en kontekst til en af de danske termer og ikke til nogen af de engelske. Derved vil kontekstens sekundære funktion i denne artikel primært komme til udtryk, hvis der er tale om en bruger, der skal overføre en tekst til dansk som sit fremmedsprog. Men den inkonsekvente fordelingsstruktur og de deraf affødte divergerende mikrostrukturer er nok snarere et spørgsmål om ressourcer frem for koncept. I forhold til Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog og konceptet til dette speciales MultiTermprojekt er det bemærkelsesværdigt, at der ikke er nogen grammatiske oplysninger, ud over oplysningen om, at international accounting standard ofte er brugt i flertal, hvilket i øvrigt ikke står anført i et felt benævnt grammatik, men i et felt benævnt sprogbrug. Desuden er det bemærkelsesvær- 55

57 digt, at der ikke er anført kollokationer. Det er ifølge funktionsteorien vigtige primære data, der kan bistå en oversætter ved tekstproduktion, især på fremmedsprog. Derimod indeholder IATE som nævnt en kontekst, hvori den pågældende term indgår. Her kan brugeren ud over at få et sekundært behov opfyldt, idet denne får vished om, at termen bruges i praksis, også få et primært behov opfyldt ved at være heldig at kunne uddrage nogle typiske ordforbindelser. For at opnå sidstnævnte skal der dog ledes lidt, hvilket ikke stemmer overens med funktionsteoriens princip om let tilgængelighed, som er omtalt i både kapitel 3.1 og SAMMENFATNING I dette kapitel har vi set på to autentiske værktøjer fra internettet, der kan bistå en oversætter i en oversættelsessituation: Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog og IATE, der bygger på leksikografiske henholdsvis terminologiske principper. Det har blandt andet vist sig, at de har en del forskelligheder, og i et funktionsteoretisk lys er der i forbindelse med IATE direkte tale om visse mangler. Især er udeladelsen af kollokationer svært forenelig med bestræbelsen på at bistå i en oversættelsessituation, men også grammatiske oplysninger ville i nogle tilfælde være en klar fordel, når brugerens primære behov skal dækkes. Det er således manglen på vigtige primære data, der især springer i øjnene, når en bruger klikker sig ind på IATE, der til gengæld har mange sekundære data. Fx har IATE mange kildeangivelser, der kan give brugeren en vished om gyldigheden af termerne. Heroverfor er der i Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog ingen kilder, idet man her går ud fra, at leksikografernes arbejde i sig selv er troværdigt. Alt i alt kan man konkludere, at den leksikografisk inspirerede regnskabsordbog er et bedre værktøj end den terminologisk inspirerede IATE-database i det øjeblik, en oversætter har brug for assistance, fordi den konsekvent tilbyder vigtige primære data i form af kollokationer, grammatiske oplysninger og betydningsangivelser. Dog er det i dette speciale den opfattelse, at grammatiske oplysninger ikke altid er vigtige data, eftersom vigtigheden i høj grad afhænger af brugergruppens sproglige niveau, jf. den konceptuelle beslutning om at grammatiske oplysninger kun skal optræde i særlige tilfælde, se kapitel 4.5. Men den kendsgerning, at Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog generelt 56

58 synes at være det bedste redskab til oversættelse, underbygger til en vis grad mit valg af en leksikografisk indfaldsvinkel på projektet, hvis praktiske resultat vi skal se nærmere på i følgende kapitel. 57

59 6 LEXIMATENS PRAKTISKE UDARBEJDELSE I det følgende vil jeg gøre rede for væsentlige aspekter af min praktiske arbejdsproces ved udarbejdelsen af artikelsamlingen til leximaten og i den forbindelse komme med anbefalinger til, hvordan nogle af de problemer, jeg undervejs er stødt på, kan undgås ved kommende projekter. Dernæst følger selve artikelsamlingen, der som nævnt i indledningen er ment som et eksemplarisk bidrag til Oversætterhusets database med terminologien for Gavazzi. På baggrund af funktionsteorien, der blev gennemgået i kapitel 4, er jeg nået frem til et koncept i overensstemmelse med hvilket, leximaten bør konstrueres. Da en udarbejdelse af supplerende byggedele til artiklerne ifølge konceptet pga. brugergruppernes karakteristika og projektets art, jf. kapitel om rammestruktur, ikke er nødvendig, hersker der en meget simpel fordelingsstruktur, og i forbindelse med leximatens praktiske udarbejdelse er der således alene tale om artiklernes udarbejdelse og deres implementering i Multi- Term. 6.1 ARTIKLERNES UDARBEJDELSE En egentlig og foreløbig skabelon samt yderlige aspekter i relation til udarbejdelsen af artiklerne er i forbindelse med det teoretiske kapitel 4 at finde i sammenfatningen i kapitel 4.5. Dermed er forarbejdet gjort, og den praktiske del er herefter gået ud på at finde de manglende termer til de 238 begreber, der blev omtalt i indledningen, samt på at finde de relevante oplysninger til de pågældende termer og få disse data præsenteret i MultiTerm i overensstemmelse med konceptet. Den praktiske proces beror først og fremmest på en empirisk basis, som har dannet grundlag for termangivelser, kollokationer, synonymer og til dels definitioner. Dernæst beror processen på den fremgangsmåde, der er blevet anvendt ved selve implementeringen af konceptet i MultiTerm, dvs. håndteringen af MultiTerm-softwaret EMPIRI Den empiriske basis består af Oversætterhusets tidligere kildetekster og oversættelser, og her havde jeg i første omgang tænkt mig at benytte nogle produktkataloger fra 2000 og 2001 fra Oversætterhuset og Gavazzi. Det stod mig dog hurtigt klart, at der ikke ville komme et brugbart resultat ud af at bruge disse kataloger. Ud over at det ved manuel søgning ville være en yderst langsommelig søgeproces, ville der ikke være nogen garanti for, at jeg ville finde frem til nogen relevante termer, 58

60 idet lemmata er præselekteret og derfor i princippet kan stamme fra produktblade fra alle andre år end 2000 og Derfor var det nødvendigt, at jeg fik adgang til en database, hvor jeg kunne søge på hele empirien på én gang for at finde frem til de pågældende termer. Jeg fik følgelig adgang til Oversætterhusets elektroniske empiri, der ud over i sin fulde tekstform foreligger i form af tekstsegmenter i oversættelseshukommelser i SDLX. 16 Hvad angår fuldteksterne, ligger alt fra før 2006 imidlertid på et svært tilgængeligt backup-bånd, hvorfor der i praksis kun var adgang til fuldteksterne fra 2006 og Tekstsegmenterne i oversættelseshukommelserne bør derimod i princippet dække Oversætterhusets samlede empiri ÆKVIVALENTER I bestræbelsen på at finde frem til de 238 termer på dansk og spansk foretog jeg en søgning på de pågældende engelske kildetermer i SDLX Maintenance 17, der i tilfælde af ækvivalens ville præsentere de tekstsegmenter fra Gavazzi-relaterede tekster, hvori termerne indgik. Med den rette oversættelseshukommelse, engelsk-dansk henholdsvis engelsk-spansk, gik jeg herefter i gang med at søge på termerne. Det viste sig, at der kun var ækvivalenter i forbindelse med 33 af de 238 begreber, dvs. kun 33 begreber kunne på baggrund af søgningen forsynes med termangivelse på dansk og/eller spansk. De resterende har tilsyneladende aldrig været oversat til hverken dansk eller spansk, eftersom de ikke figurerer i empirien. Hvad angår disse resterende begreber, ville jeg i nogle tilfælde kunne komme med et bud på en termangivelse på dansk og spansk ved hjælp af lignende begreber i SDLX, i andre tilfælde, blot give et bud i blinde. Ingen af disse fremgangsmåder er imidlertid brugbare, da mine bud i begge tilfælde ikke ville være validerede og følgelig ikke bedre end en hvilken som helst oversætters bud. Med henblik på en validering ville en dansk og spansk fagkyndig skulle være tilknyttet projektet, og eftersom dette ikke er tilfældet, da projektet udelukkende konciperes til intern brug, har Oversætterhuset foretrukket, at kun de 33 validerede termer på dansk og spansk fra empirien blev behandlet. Karakteristisk for samtlige 33 termer er således, at de alle er valideret, idet de har været brugt i tidligere oversættelser, der er blevet korrekturlæst. Samtlige ækvivalenter er altså taget direkte fra det 16 Et software til administrering af oversættelseshukommelser. 17 En søgefunktion, der bl.a. gør det muligt at finde tekstsegmenter, der indeholder et bestemt søgeord, og præsentere disse med deres respektive oversættelser. 59

61 empiriske materiale på samme måde som de præselekterede udgangstermer er taget direkte fra den oprindelige MultiTerm-database. Det har betydet, at der ind imellem optræder meget mærkværdige termer, hvoraf nogle består af op til flere ord, fx tiempo de reacción en el peor caso, jf. artikel 6a i kapitel 6.3. I forbindelse med sådanne flerordstermer yder MultiTerms gode søgefunktioner en god assistance, idet man ved indtastning af blot de første tre bogstaver vil kunne finde frem til den pågældende artikel, jf. kapitel 2.2. Blandt disse validerede termer kan det sagtens forekomme, at der ikke er syntaktisk ækvivalens termerne imellem. Et sådant eksempel finder vi i artikel 2 nedenfor i kapitel 6.3, hvor den spanske term består af et substantivsyntagme contenido del envío, hvor contenido er kernen og del envío attributiv i form af et præpositionssyntagme, og til sammen kan de altså kun udgøre et led. Heroverfor består den danske term af to led. I form af subjekt finder vi substantivet leverancen, og som verbal, finittet omfatter. Her er der tale om ækvivalens i forbindelse med termernes konkrete anvendelsesområde i Oversætterhusets empiri af produktbeskrivelser fra Gavazzi, men der er ikke syntaktisk ækvivalens, og termerne ville følgelig ikke være ækvivalente i alle situationer. Et tænkt eksempel, der illustrerer dette, er følgende, hvor den syntaktisk ækvivalente løsning er angivet i parentes: Se ruega que verifique el contenido del envío De bedes kontrollere leverancen omfatter (leverancens omfang) Idiomatisk set burde omfang i den danske sætning skiftes ud med indhold, så sætningen lyder De bedes kontrollere leverancens indhold, men fra et syntaktisk synspunkt illustrerer ovenstående eksempel på udmærket vis problematikken omkring manglende syntaktisk ækvivalens. Som nævnt er der imidlertid ækvivalens i forbindelse med de anvendelsesområder, der fremgår af Oversætterhusets empiri, og som i dette tilfælde er i forbindelse med overskrifter. For at en database skal kunne rumme denne type pragmatiske løsninger, der, jf. ovenstående eksempel, ikke kan finde anvendelse i alle situationer, foreslår jeg som en tilknyttende kategori til det udarbejdede koncept i kapitel 4, at der bliver mulighed for i databaseartiklen at komme med eventuelle bemærkninger til termen i et særligt felt på termniveau, på engelsk betegnet Note. Herved kan brugeren gøres opmærksom på fx manglende syntaktisk ækvivalens. I forbindelse med mine artikeleksempler vil det være relevant under det danske lemma leverancen omfatter, der i forhold til kildetermen fra engelsk delivery contents ikke er syntaktisk ækvivalent. 60

62 6.1.3 DEFINITIONER Som det var tilfældet med ækvivalensvalg af ikke allerede validerede termer ovenfor, er det også i forbindelse med udarbejdelse af definitioner nødvendigt at have en fagmand ind over projektet. Men da projektet ikke har en fagmand tilknyttet, har jeg i første omgang måttet se bort fra denne fremgangsmåde. Med ækvivalenter på dansk og spansk til ovenomtalte 33 engelske termer var næste skridt selv at finde frem til definitionerne. Da terminologien er virksomhedsspecifik, kan man ikke regne med at hente meget hjælp i diverse opslagsværker, og jeg måtte derfor forsøge at udlede definitioner af det empiriske materiale. Definitionens funktion er på et generelt plan at give oplysninger om, hvad det pågældende lemma betyder. Men ofte er en af definitionens mere specifikke funktioner for fx en leksikograf desuden at skabe vished om, at to termer, der ikke er så gennemskuelige, som fx det danske BNP og det spanske PIB, dækker over det samme begreb (Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 2007). Herved bør definitionerne være autentiske for at kunne bruges som grundlag for en sådan forvisning. At søge efter definitioner som næste skridt efter at have fundet ækvivalenter er derfor modsat normal praksis, idet det, for at man kan foretage korrekt ækvivalentvalg, er alt afgørende at kende indholdet af begrebet. I dette tilfælde er der dog tale om et projekt af en særlig art, fordi selektionen af ækvivalenter som sagt er baseret på forud validerede ækvivalenter i den empiriske basis. Der er således tale om et oprydningsarbejde i det empiriske materiale, hvor jeg blot har skullet finde de validerede ækvivalenter, der af en eller anden årsag ikke figurerer i MultiTerm-databasen, og definitionerne har følgelig ikke været nødvendige som grundlag for ækvivalensvalg. Ved udarbejdelsen af dette projekt har definitionen altså ikke denne specifikke funktion, men har alene til hensigt at fortælle brugeren af konsultationsværktøjet, hvad en term betyder. Derfor kan det godt forsvares i de tilfælde, hvor det ikke har været muligt at finde frem til en definition på et givet sprog, at fabrikere en definition ud fra oplysninger på andre sprog eller oversætte en definition fra eksempelvis dansk til spansk. Nedenfor er der blevet gjort brug af netop denne metode. I søgningen efter definitioner til de 33 termer var der behov for at få termerne præsenteret i en kontekst for derudaf at kunne udlede betydningerne af termerne. I den forbindelse var SDLX ikke til meget hjælp, idet programmet overvejende præsenterede meget korte tekstsegmenter, hvorfra det 61

63 ikke var muligt at udlede nogen definitioner. Der var derfor brug for at finde frem til de fuldtekstformer, som SDLX-segmenterne oprindeligt havde optrådt i, for at få hele konteksten med. Her gik jeg første i omgang ud fra, at det ville være uproblematisk via administrative oplysninger angående segmenternes oprindelige kildetekster at finde frem til fuldteksterne. Men her stødte jeg imidlertid på et problem, eftersom de enkelte SDLX-tekstsegmenter ikke var tilknyttet nogen administrative oplysninger angående kildeteksterne, som segmenterne var taget fra. Det betød, at jeg måtte foretage en hel ny søgning i fuldtekstempirien denne gang dog kun på de 33 begreber på dansk og spansk, som jeg jf. foregående kapitel skulle behandle. Da jeg ikke kunne være sikker på at finde alle 33 danske og spanske termer i deres fulde kontekst, søgte jeg imidlertid også på engelsk for dermed at øge sandsynligheden for at finde brugbare kontekster. Engelsk er som det fortrukne kildesprog i forbindelse med Gavazzi-oversættelser det sprog, der kendetegner de fleste af teksterne i empirien, og som det fremgik ovenfor, ville der ikke være noget til hinder for at oversætte definitionerne, fx fra engelsk til dansk. Med adgang til de fuldtekster, som ligger elektronisk tilgængeligt hos Oversætterhuset hvilket som nævnt ovenfor i kapitel udelukkende er dem fra 2006 og 2007, eftersom teksterne fra før 2006 ligger på et særligt backup-bånd gik jeg i gang med at søge efter definitionerne til de 33 danske, spanske og engelske termer. Søgningen efter kontekster fik dog ikke et overvældende godt resultat. Desværre og sandsynligvis fordi jeg kun havde adgang til empirien fra 2006 og 2007 fandt jeg kun tilstrækkelig kontekst til 7 af de pågældende 33 begreber, og jeg har følgelig kun kunnet udarbejde definitioner til disse syv begreber, hvor jeg i overensstemmelse med bl.a. kapitel 4.5 har forsøgt at gøre disse så korte og enkle som muligt. Som nævnt i starten af dette afsnit er der også i forbindelse med udarbejdelse af definitioner behov for en fagmands ekspertise med henblik på troværdigheden. Derfor og da det nu ikke drejede sig om så mange termer udarbejdede jeg definitioner til de syv begreber på dansk og sendte disse samt for at runde op tre ekstra termer til Gavazzi og bad dem validere mine definitioner samt komme med definitioner til de tre ekstra termer. Da det i alt ikke drejede sig om mere end ti danske definitioner, kunne de godt afse tid til at hjælpe mig, og resultatet blev herefter ti danske validerede definitioner. Derfor var det oplagt med hjælp fra Ricard Højberg, undervisningsadjunkt i bl.a. teknisk sprog på cand.ling.merc-studiet i spansk ved Handelshøjskolen, Aarhus Uni- 62

64 versitet, at tage udgangspunkt i dansk og oversætte de ti definitioner til spansk med støtte i den spanske empiri med henblik på adækvat anvendt terminologi. Eftersom jeg på denne måde kun har brugbare definitioner til disse ti begreber, har jeg måttet skære yderlige ned i ambitionerne, således at blot disse ti begreber er blevet behandlet dybdegående i forhold til konceptet, dvs. med artikeloplysninger, mens de resterende 23 begreber blot har fået tilført de manglende termangivelser på dansk og/eller spansk i databasen, jf. nedenfor i kapitel KOLLOKATIONER I forbindelse med søgningen efter definitioner blev jeg præsenteret for lemmata i deres autentiske kontekst, og det var derfor en selvfølge, at jeg parallelt med søgningen efter definitioner desuden foretog en søgning efter kollokationer, eftersom kollokationer jf. bl.a. kapitel 4.5 er en del af konceptet. Formålet med kollokationerne i et fagsprogligt konsultationsværktøj som det, der gennem dette speciale er blevet udarbejdet, og hvis funktion er at yde assistance ved oversættelse, er, jf. Bentzen 1998:234, at give en illustration af anvendelsen af et givet lemma inden for fagområdets sprogbrug. Formålet er således at vise et lemmas potentielle forbindelser inden for et fagområdes sprogbrug. I den forbindelse er det relevant på samme måde som Bentzen 1998:234 at definere begrebet potentielle forbindelser nærmere, således at det begrænser sig til at omfatte potentielle forbindelser inden for et fagområdes sprogbrug, der er repræsenteret i empirien. Kollokationerne i dette projekt viser nemlig ikke alle potentielle ordforbindelser inden for fagområdet, ej heller nødvendigvis de hyppigste, idet det eneste grundlag, på hvilket kollokationerne er udledt, er det empiriske materiale. Det er således kun de kollokationer, der er udledt af empirien, der er blevet selekteret, og disse udgør måske blot et begrænset og lettere tilfældigt udsnit af de potentielle ordforbindelser. Med det formål at yde brugeren assistance til hurtigt at kunne konstruere semantisk korrekte sætninger inden for fagområdet er kollokationerne for overskuelighedens skyld forsøgt udfærdiget på en så kort og enkelt måde som muligt, dvs. hensigten har været at gøre dem generelle i infinit og ubestemt form. Generelt er der i forbindelse med dette fagområde tale om meget svære termer, der indimellem desuden er fabrikeret, hvorfor det kan være svært at få øje på typiske ordforbindelser i forbindelse med en del af termerne. Det kom følgelig ikke som nogen overraskelse, at der var en del problemer for- 63

65 bundet med processen. Desuden optrådte kun en del af lemmata i ordforbindelser, idet der blandt eksempelartiklerne var termer, der optrådte som overskrift eller betegnelse i et skema, hvorfor det følgelig ikke var muligt at angive kollokationer på baggrund af det empiriske materiale. Det var tilfældet med leverancen omfatter/contenido del envío samt lagertemperaturområde/temperatura de almacenamiento. I et andet tilfælde optrådte en term slet ikke i nogen kontekst, hvilket var tilfældet med termisk konstruktion/diseño térmico, fordi den som værende en af de tre ekstra termer, der blev sendt til Gavazzi med henblik på en definition, jf. kapitel 6.1.3, ikke fremgik af fuldtekstsmaterialet, men alene fremgik som enkeltstående term i SDLX. I de tilfælde, hvor det ikke har været muligt at udlede kollokationer af det empiriske materiale, har jeg udeladt kollokationerne, mens jeg i tilfælde af kun at have empiri til at anføre kollokationer på det ene sprog har oversat dem til det andet i samarbejde med min vejleder. Helt konkret er de spanske kollokationer en caso de fallo de potencia, en caso de fallo de energía eléctrica, desactivar el modo de programación, activar el modo de programación, estar protegido por un relé magnetotérmico de sobreintesidad, fijar hilos en un bloque de terminales, intervalo sin puesta a cero del tiempo oversættelser fra dansk, mens den danske kollokation dårligste reaktionstid ved relæfrafald er en oversættelse fra spansk. Kun kollokationerne på dansk og spansk til termerne hus, kabinet, caja og encapsulación er alle dannet direkte fra det empiriske materiale. Se artiklerne i kapitel 6.3. I forbindelse med den spanske term tiempo de respuesta en el peor caso, der bærer tydeligt præg af at være en konstrueret term, er der et eksempel på, at fleksibilitet kan være en nødvendighed, når en term skal indgå i en ordforbindelse. Taget ud af det empiriske materiale er den oprindelige term delt op, således at en el er udgået, og peor caso er blevet flyttet længere hen i sætningen i en parentes, hvorved der er blevet gjort plads til en desconexión de relé. Kollokationen hedder følgelig tiempo de reacción en desconexión de relé (peor caso), jf. artikel 6a i kapitel 6.3. Endeligt vil jeg i forbindelse med de spanske kollokationer til caja og encapsulación knytte en enkelt kommentar, idet jeg ved caja har angivet instalar/encapsular som udtryk for valgmulighed mellem de to verber. Det har af fonetiske årsager ikke været fordelagtigt i forbindelse med encapsulación, hvor jeg således blot har angivet instalar. 64

66 6.1.5 SYNONYMER Hvad angår selekteringen af synonymer, har den som i tilfældet med ækvivalenssøgningen haft karakter af et oprydningsarbejde, idet jeg har noteret de validerede termer, der fremgik af SDLXsøgningen. I forbindelse med de pågældende ti begreber fandt jeg kun frem til enkelte synonymer. Ved et af begreberne fandt jeg synonymer på både dansk og spansk i form af hus/kabinet og caja/encapsulación. Det viste sig imidlertid, at der i den oprindelige MultiTerm-database allerede var en artikel med den danske term kabinet, og da der i denne artikel som spansk term var angivet cuadro eléctrico, stod jeg med endnu et synonym på spansk og måtte inddrage dette i mine artikler. Jeg lod derfor kabinet figurere sammen med cuadro eléctrico, mens hus optræder i samme artikel som caja. Herefter var der ingen dansk term til encapsulación. Min første tanke var at oprette denne term i en artikel for sig med direkte henvisning i form af hyperlinks til dets synonymer i overensstemmelse med de konceptuelle beslutninger i kapitel 4, der bl.a. indebærer en lemmaselektering af synonymer til gavn for de sekundære behov for hurtigt og på en overskuelig måde at kunne finde frem til relevante oplysninger i en receptiv situation, jf. kapitel 4.3. Men at det i en receptiv situation er nødvendigt først at klikke på et synonym for at komme til en artikel, der kan forsyne brugeren med oplysninger om ækvivalenter, strider direkte mod den lette og hurtige adgang til de relevante oplysninger, jf. det tidligere omtalte citat fra Almind/Bergenholtz 2003 i kapitel 3.1. Derfor er det nødvendigt, at der i alle artikler forekommer en ækvivalent. Eftersom der her er flere synonymer på spansk end dansk, hvilket er en illustration af, at der generelt bliver gjort mere brug af synonymer på spansk end på dansk, jf. kapitel , vil nogle af de danske termer figurere i flere artikler. Det er ikke et udtryk for, at disse termer er at foretrække, men blot en ad hoc-løsning i en situation, hvor et leksikografisk koncept bliver lagt i en terminologisk ramme som den, der i realiteten omgiver MultiTerm-databasen. Alternativt ville man kunne samle samtlige termer på alle sprog til et givet begreb i én artikel, men det ville komme i konflikt med leksikografiens krav om overskuelighed og brugervenlighed, idet det her hurtigt ville blive uoverskueligt med diverse tilhørende oplysninger på termniveau, hvilket også blev nævnt tilbage i kapitel

67 Da den meget fagspecifikke terminologi i sagens natur endvidere ikke byder på mange synonymer, drejer det sig også kun om enkelte tilfælde, hvor problematikken vil dukke op. Jeg forslår indtil videre denne ad hoc-løsning, hvor enkelte termer bliver gentaget i visse artikler, jf. artikel 1b og 1c, artikel 3a og 3b samt artikel 6a og 6b i kapitel 6.3. Herved opfyldes leksikografiens krav om let tilgængelighed og brugervenlighed, hvorved produktet kan yde den assistance, der er brug for i helt bestemte situationer. Artiklerne vil indbyrdes være forbundet, hvilket vi så, MultiTerm gav mulighed for tilbage i kapitel 4.2., således at man let kan springe til de andre artikler, hvis der skulle være brug for synonyme termer i en produktiv situation. Termen encapsulación oprettes således i en artikel sammen med kabinet, der derudover som sagt også optræder i en artikel sammen med cuadro eléctrico, som den i forvejen optrådte sammen med i den oprindelige database. Generelt er kombinationen af de enkelte lemmata tilfældig og således et udtryk for fri valgmulighed mellem synonymerne. Derudover fandt jeg synonymer på spansk ved yderligere to begreber i form af fallo de potencia/fallo de energía eléctrica og tiempo de reacción en el peor caso/tiempo de respuesta en el peor caso. I disse tilfælde har jeg ikke kunnet finde nogen synonymer til det danske lemma, og de spanske synonymer optræder derfor med gengangere af danske lemmata, som det var tilfældet ovenfor med encapsulación RESTERENDE KATEGORIER Af de for konceptet relevante kategorier på termniveau fra skema 5 i kapitel 4.5 resterer grammatikkategorierne, sprogpolitiske anvisninger samt status. Mht. grammatik har jeg ikke fundet nogen angivelser relevante i forbindelse med disse konkrete artikler, jf. en oversætters høje grammatiske niveau. De sprogpolitiske anvisninger har jeg ikke kunne vide noget om, og det er således en kategori, hvis relevans alene hviler på den interne kommunikation mellem Gavazzi og Oversætterhuset i tilfælde af, at Gavazzi fx vil have en særlig betegnelse for en bestemt størrelse. Hvad angår status får samtlige berørte termer status af Valideret kundespecifik, da dette som bekendt er betegnelsen for de termer, der er blevet valideret i empirien, dvs. i forbindelse med tidligere oversættelser. 66

68 6.1.7 IMPLEMENTERING I SDL MULTITERM 7 Med det i kapitel 4 udarbejdede koncept samt ovenstående leksikografiske data fra dette kapitel har næste skridt været selve implementeringen i databasesystemet. Jf. kapitel 2.2, der omtaler systemets fri definerbare databasestruktur, er der brede rammer for præsentationen af data, og det skulle således også være muligt at implementere ovenstående koncept og data. Som nævnt i indledningen bygger projektet på en eksisterende database, og udgangspunktet for implementeringen af konceptet samt de leksikografiske data har således været den termbasedefinition, jf. kapitel 2.3, som den eksisterende database bygger på. Den har en meget forgrenet struktur, som bl.a. indeholder mange af de felter, der ifølge det nye koncept er brug for. Men det har dog været nødvendigt at tilføje enkelte felter. Da feltnavnene skal præsenteres på engelsk, var min første tanke at oprette samtlige felter på engelsk i termbasedefinitionen, jf. de felter på artikel- og termniveau, der fremgår af skema 3 og 4 tilbage i kapitel 4.4.4, samt det notefelt på termniveau, der blev foreslået i kapitel Men som bekendt vil mit praktiske bidrag kun berøre 33 begreber og med hensyn til oprettelsen af hele artikler i forhold til konceptet, blot 10 begreber så de resterende af de i alt 1920 artikler i den oprindelige database vil således forblive uberørt. Derfor ville det være uhensigtsmæssigt at basere konceptet på helt nye felter på engelsk, da de feltværdier, der i forvejen måtte være implementeret i den oprindelige database, således ville gå tabt, idet kun de nye felter på engelsk ville blive valgt i den definerede input model. Fx ville en eventuel feltværdi i feltet emne gå tabt, hvis jeg i stedet for dette felt i den definerede input model benyttede et helt nyt felt fra termbasedefinitionen, fx subject. Derved ville de artikler, som jeg ikke behandler, miste brugbare data. For ikke at miste data fra felter som fx status, kunde og emne i den oprindelige database besluttede jeg at genbruge så mange af felterne som muligt. Herved fremstår kategorierne i termbasedefinitionen på dansk, men da det kun er Oversætterhuset, der står for redigering af selve termbasedefinitionen, er det ikke noget problem i relation til konceptet. Genbrugen af kategorierne i termbasedefinitionen har helt konkret betydet, at de eneste nye felter, som jeg har tilføjet den oprindelige termbasedefinition, er grammatiske oplysninger, kollokationer og lokale sprogpolitiske anbefalinger. Her bør det nævnes, at der i forvejen findes et grammatikfelt, grammatik, i den oprindelige termbasedefinition, men da dette felt er oprettet som en drop-down-menu med foruddefinerede værdier, der ikke er egnet til det nye koncepts multifunktionelle grammatikfelt, der skal kunne give oplys- 67

69 ninger om både ordklasse, køn og uregelmæssigbøjning, måtte jeg se bort fra dette felt og oprette et andet, grammatiske oplysninger. Dermed er eventuelle grammatiske oplysninger fra den oprindelige database gået tabt ved implementering af den nye input model. 18 Det universale felt grammatiske oplysninger er i sagens natur oprettet som et tekstfelt og er derfor mindre brugervenligt en felter med foruddefinerede værdier fra en drop-down-menu. Alternativt ville der i termbasedefinitionen kunne oprettes et grammatikfelt på hvert sprog og til hvert grammatisk emne, dvs. felter angående genus, ordklasse og uregelmæssige bøjningsformer, med foruddefinerede værdier i en drop-down-menu. Men når det tages i betragtning, at det mere er undtagelsen end reglen, at der bør tilføres grammatiske oplysninger pga. brugerens høje sproglige niveau, er den mindre brugervenlige løsning ikke et problem og betragtes i dette speciale endda som et mere overskueligt design, hvor de generelt set ikke så vigtige grammatiske oplysninger er samlet i ét felt. Herudover kan det nævnes, at samtlige af de øvrige felter, på samme vis som grammatikfeltet, med undtagelse af feltet status, er oprettet som tekstfelter. Feltet status har en foruddefineret drop-downmenu, hvorfra værdier angående en terms valideringsstatus vælges af brugeren ved redigering. Med de nødvendige felter på de forskellige niveauer i termbasedefinitionen var det derefter muligt at oprette en input model i overensstemmelse med konceptet. På artikel- og termniveau ser det ud som vist nedenfor i figur 3 og 4: Figur 3: Oprettelse af input model på artikelniveau i MultiTerm. 18 En filtreret søgning efter artikler med værdier i feltet grammatik i den oprindelige database viser, at der ikke er nogen. 68

70 Figur 4: Oprettelse af input model på termniveau i MultiTerm. Med en defineret input model er der lagt en ramme for, hvilke felter der vil være tilgængelig for brugerne af databasen ved redigering og oprettelse af artikler samt i hvilken rækkefølge, felterne skal være tilgængelige til redigering. Da jeg som nævnt ovenfor valgte at genbruge adskillige kategorier fra termbasedefinitionen på dansk samt oprette yderligere tre kategorier på dansk, skal disse kategorier modificeres, så disse i overensstemmelse med konceptet bliver præsenteret på engelsk. Dette gøres via layout-funktionen, som også sætter en ramme for, hvilke kategorier fra termbasedefinitionen, der skal præsenteres, samt på hvilket niveau og i hvilken rækkefølge. Desuden bestemmes skrifttyper og farver via det definerede layout, som i dette projekt med hensyn til netop skrifttyper og farver er en efterligning af MultiTerms egen Flags layout, som programmet er født med. Oprettelse af en artikel ser herefter ud som vist nedenfor i figur 5. Med hensyn til feltet status, der på pågældende sprog, under hvilket det figurerer, skal give oplysninger om, hvorvidt en term er valideret eller ej, ser jeg det som en helt klar fordel, at disse felter forsynes med forud definerede værdier, således at man som bruger i redigeringsfasen blot skal vælge en værdi fra en drop-down-menu. Det er imidlertid lidt uheldigt, at det er det samme felt på både dansk og spansk og derfor de samme værdier på de to sprog. Således vil fx en spansk bruger ved redigering af en artikel skulle vælge én af de spanske værdier ud fra en drop-down-menu, der præsenterer både de danske og spanske værdier. Men jeg har været nødt til at gøre det på denne måde, eftersom problematikken er den samme som beskrevet tidligere, idet oprettelse af særskilte felter for 69

71 dansk og spansk vil resultere i tab af data, nemlig de valideringsmæssige danske statusværdier, der er præsenteret under de spanske termer, som jeg i projektet ikke har berørt. Men hvis man i Oversætterhuset beslutter sig for fuldt ud at implementere dette koncept, er det mit råd i termbasedefinitionen at oprette et statusfelt både for dansk og spansk med forud definerede værdier på de respektive sprog. Derefter bør feltnavnene i overensstemmelse med konceptet via layout-funktionen oversættes til engelsk, så de får navnet status i både den danske og spanske del af databasen som nu. Forskellen vil så bare være, at danske brugere ved redigering vil vælge værdier fra en dansk liste, mens spanske brugere vil vælge værdier fra en spansk liste. Figur 5: Oprettelse af artikel i MultiTerm. Når input model og layout for Gavazzi er aktiveret, fremstår artiklerne med de oplysninger, som der ifølge konceptet i dette speciale er nødvendige for at give den fornødne assistance i de oversættelsessituationer, som brugerne af databasen kan komme ud i. Det er dog som nævnt i kapitel om mikrostrukturen en forudsætning, at pågældende kategorier er tilført data, idet tomme felter ikke vil være synlige i artiklen. Nedenfor ses et eksempel på en artikel, der er oprettet i overensstemmelse med konceptet, hvor det som bekendt kun er den danske og spanske del, der er blevet behandlet. 70

72 Her er dansk sat som kildesprog, mens spansk er målsprog. Kategorierne vedrørende ordklasse, genus, uregelmæssige bøjningsformer, lokale sprogpolitiske anvisninger og bemærkninger figurerer ikke i eksemplet, da disse ikke har haft relevans i pågældende artikel. Automatisk oprettet værdi, der i nogle tilfælde kan fungere som et sekundært data, idet brugeren ved søgning på talværdien vil blive ført direkte til pågældende artikel. Sekundære data, der kan fortælle brugeren, om der er tale om den rette artikel. Sekundære data, der ved kildesproget kan vise, om der er tale om den rette artikel. Primære data med oplysninger om betydning i en receptiv situation. Desuden sekundære data med bekræftelse på lemmas betydning ved tvivl. Primære data med oplysninger om kollokationer på kilde- og målsprog til hjælp ved overførsel og produktion. Figur 6: Artikel fra MultiTerm med forklaringer vedrørende de primære og sekundære data. Primære data med oplysninger om betydning på målsproget i en receptiv situation med en fremmedsproglig kildetekst. Primære data med oplysninger om synonymer til hjælp ved produktion og korrektur. Desuden sekundære data i form af hyperlink, der fører brugeren til pågældende artikel. Sekundære data med oplysninger om pålidelighed, der således hjælper brugeren ved valg af ækvivalent. Primære data, der ved målsproget kan give brugeren et lemmas ækvivalent. Som det fremgår af ovenstående figur 6 figurerer systemoplysningerne angående dato og ansvarlig for de indtastede data ikke i artiklen. Men disse data bliver af systemet automatisk tilføjet både ved oprettelse og modificering af et datafelt på artikelniveau, dvs. ved oprettelsen af en artikel, samt på termniveau, dvs. ved oprettelsen af en term på et givet sprog, jf. kapitel 2.3. At oplysningerne ikke fremgår her skyldes, at indstillingerne i det definerede layout for overskuelighedens skyld skjuler 71

73 disse systemoplysninger. De kan dog hurtigt gøres synlige ved at ændre layoutet eller ved at skifte til full layout i MultiTerm-menuen. 6.2 ANBEFALINGER Ovenstående proces med hensyn til implementering af de konceptuelle beslutninger har, som det fremgår af store dele, ikke været problemfri. Derfor vil jeg i det følgende pege på nogle af de faktorer, som undervejs har skabt problemer, der dels har gjort processen mere besværlig, dels har gjort, at jeg har måttet ændre kurs undervejs. Ved at pege på de faktorer, der har givet anledning til problemer, er det mit mål at komme med råd og vejledning til, hvordan disse kan undgås for fremtidige leksikografer på dette eller lignende projekter. Det første problem, jeg i den praktiske del stødte på, vedrørte ækvivalenssøgningen, hvor jeg havde svært ved at finde frem til ækvivalenterne. Jeg fandt blot ækvivalenter til 33 af de i alt 238 begreber, jeg søgte på. Det, at jeg kun fandt så få ækvivalenter, er i sig selv ikke et problem, men det ville have pyntet på det endelige resultat, hvis der var flere ækvivalenter at hente frem fra empirien. Men da oversættelseshukommelserne, som jeg søgte i, bør dække den samlede empiri, idet samtlige oversættelsessegmenter bliver lagret i programmet, må det betyde, at de resterende af de pågældende begreber simpelthen endnu ikke har været oversat til dansk og/eller spansk. Dermed er der i forbindelse med et oprydningsarbejde ikke noget at gøre, og der ville være behov for faglig ekspertise, hvis de resterende termer skulle oversættes til et troværdigt dansk og spansk. Derimod var næste problem, jeg stødte på, af en lidt anden karakter og samtidig lidt mere frustrerende. Her drejede det sig om at finde definitioner og kollokationer til de 33 oversatte termer til dansk og spansk, som jeg trods alt havde fundet. Herved var der brug for at få adgang til fuldteksterne, som disse termer oprindeligt havde optrådt i. Det var imidlertid et problem, at der elektronisk kun var adgang til de nyeste fuldtekster, dvs. fra 2006 og 2007, hvilket betød, at jeg i stedet for at finde definitioner og kollokationer til alle 33 termer på danske og spansk blot kunne finde definitioner til 7 af dem Gavazzi leverede dog 3 ekstra definitioner samt kollokationer til lidt færre pga. visse termers funktion som overskrift. 72

74 At jeg ikke havde adgang til samtlige elektroniske fuldtekster behøvede dog ikke at være så stort et problem, idet de rette attributoplysninger til diverse segmenter i SDLX oversættelseshukommelse kunne have løst problemet. Men der var desværre ingen oplysninger at hente, så når jeg søgte på én af de 33 termer og fik præsenteret segmentet på skærmen, var der ingen oplysninger angående fuldtekstens navn, katalognummer eller lignende. Derfor kunne jeg heller ikke rent fysisk søge oplysninger om definitioner og kollokationer i diverse produktkataloger. I bagklogskabens lys vil jeg derfor anbefale fremtidige leksikografer at undersøge empirien, inden ambitionerne bliver sat for højt for derefter som her blot at ende med en meget lille del af det oprindeligt fastlagte mål. I tilfælde, hvor der ikke er nok anvendelig empiri, bør man måske i stedet finde en anden systematisk indfaldsvinkel. Det kunne fx være at koncentrere sig om en bestemt produktgruppe, som man i forvejen ved, at der foreligger tilstrækkelig empiri til, eller også kunne det fx være at afsætte tid til at forsøge sig med oversættelse af termer med efterfølgende validering af termerne i både Danmark og Spanien. I forbindelse med Oversætterhusets samarbejdspartner i Spanien vil man her skulle regne med 3 måneders ventetid. Desuden vil jeg understrege vigtigheden af i forbindelse med den daglige oversættelse og brug af oversættelseshukommelser i virksomheder og oversætterbureauer at indstille systemet til at tilføre de forskellige administrative oplysninger til diverse segmenter, således at det efterfølgende præcist fremgår, hvor segmentet oprindeligt stammer fra. Herved vil segmenterne altid kunne findes frem i deres kontekst og helhed, hvorved der vil være mulighed for at finde autentiske kollokationer. 6.3 ARTIKELSAMLING OG ORDLISTE På trods af problemer undervejs nåede jeg frem til et resultat, som vil blive præsenteret i det følgende. Først præsenteres en artikelsamling i lighed med det design, der blev vist i figur 6 i kapitel 6.1.7, og som indeholder de nødvendige leksikografiske data i overensstemmelse med konceptet. Derefter følger en ordliste med de ord, som blot er blevet oversat, men som i øvrigt ikke er blevet behandlet. For en ordens skyld skal det nævnes, at mine ækvivalensmæssige bidrag, dvs. de termer, som ikke i forvejen var i databasen, og som jeg har fundet i det empiriske materiale, i artiklerne er de danske termer hus, leverancen omfatter, strømsvigt, programmeringsfunktion, termomagnetisk overbelastningsrelæ, dårligste reaktionstid, terminalblok, termisk konstruktion og tidsnulstilling samt de span- 73

75 ske termer caja, encapsulación, tiempo de respuesta en el peor caso og temperatura de almacenamiento. I den efterfølgende ordliste er mine bidrag markeret med understregning. 74

76 Artikel 1a: enclosure. Artikel 1b: enclosure. 75

77 Artikel 1c: enclosure. Artikel 2: delivery contents. 76

78 Artikel 3a: power failure. Artikel 3b: power failure. 77

79 Artikel 4: programming mode. Artikel 5: thermal-magnetic overload relay. 78

80 Artikel 6a: worst case reaction time. Artikel 6b: worst case reaction time. 79