Aftale for voksenbo tilbudene for handicappede

Transkript

1 Aftale for voksenbo tilbudene for handicappede 1. Form l med aftalen: Randers Byr d har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indg s aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede m l med aftalestyringen er effektiv service med hłj kvalitet til borgerne, mere udvikling, r derum til de kommunale ledere og medarbejdere og bedre muligheder for det kommende byr d til at styre kommunen. Aftalen har desuden til form l at skabe sammenh ng mellem byr dets politik og de udfłrende enheders faktiske handlinger, koble den łkonomiske styring sammen med diskussionen af politiske m l og dermed mulighederne for strategisk planl gning, og skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke m l de skal forfłlge, og inden for hvilken ramme dette skal foreg. Aftalens indg s indenfor rammerne af lovgivningen, byr dets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Denne aftale g lder for , og aftalen indg s mellem voksenbo tilbudene p handicapomr det og Randers Byr d. 2. Politiske visioner, m l og krav: Vision 2016: Vision 2016 formulerer den overordnede v rdi for handicapomr det: Borgere med fysisk, psykisk eller socialt handicap oplever v rdighed, respekt og mulighed for at leve under gode fysiske rammer og deltage i samfundslivet. Derudover er visionen p omr det bl.a., at gr nserne for selvbestemmelse hele tiden afprłves, at der arbejdes i retning af en fortsat afinstitutionalisering af tilbudene til de handicappede. Politiske m ls tninger: Vision 2016s v rdier er viderefłrt og konkretiseret i Randers Kommunes handicappolitik, der best r af flere elementer; For det fłrste en overordnet handicappolitik. For det andet nogle centrale handicappolitiske indsatsomr der og tidsplanen for deres realisering. For det tredje en r kke handicappolitiske handleplaner, som tager udgangspunkt i sektoransvarligheden, samt en plan for evalueringen af tiltagene. Struktur ndringen af handicapomr det, der tr dte i kraft 1. januar 2008, indeholder en

2 funktionsopdelt ledelsesstruktur samt en r kommende r. kke udviklingsperspektiver for omr det i de Status og strategiplan for handicapomr det der blev vedtaget i for ret 2008, indeholder en r kke indsatsomr der og udviklingsperspektiver, der vil pr ge omr det de kommende r Lovgrundlag og m lgruppe: Aftaleenheden opererer indenfor social service under fłlgende paragraffer: 216 pladser til udviklingsh mmede i egen bolig ledsagerordninger til personer, der pga. betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke kan f rdes alene sen-hjerneskadede eller udviklingsforstyrrede, der f r hjemmevejledning familier til błrn, der f r hjemmevejledning Botilbudspladser Aflastningspladser 3. Hvem er vi? De samlede botilbud til voksen handicappede i Randers Kommune best r af fłlgende tilbud: Marienborgvej, Bocenter Harridslev, Bostedet Hłvejen, Bostedet Tronholm, Bof llesskaberne i Randers, Hjemmevejledning, Stłtte til sen-hjerneskadede, Hjemme-hos stłtte og ledsagerordningen. Der er en stor kompleksitet i tilbudene, inden for aftaleenheden til voksne udviklingsh mmede i Randers Kommune. De forskellige tilbud er derfor meget specialiserede i forhold til opgavelłsningen. Hj lpen/stłtten sp nder fra de sv rt multihandicappede, der skal have hj lp til alt i hverdagen, til mange forskellige stłttebehov i bof llesskaberne, over til r d og vejledning til beboer/borger i eget hjem. Hj lpen gives ogs af et specialteam, som giver stłtte til personer med gennemgribende udviklingsforstyrrelser, samt til personer med erhvervede hjerneskader. Herudover tilbyder Randers Kommune ledsagelse til personer, der er fyldt 18 r, og har et handicap. Ordningen bidrager til, at borgeren har mulighed for selvst ndighed, valgfrihed og ansvar for egen tilv relse. Denne kompleksitet kr ver en bred vifte af faglig viden, og personlige kompetencer fra ledelse og medarbejdere. Voksen botilbudene arbejder ud fra fłlgende v rdigrundlag At beboer/borger inddrages, s ledes at de f r stłrst mulig indflydelse og medbestemmelse p eget liv, for herigennem at opleve livskvalitet At den p dagogiske indsats i forhold til kommunikation er i hłjs de, da manglende kommunikation for alle uanset handicap og funktionsniveau, er den stłrste

3 vanskelighed i forhold til selvbestemmelse og dermed oplevelse af livskvalitet. At skabe bo miljłer der sikrer omsorg, og tryghed for den enkelte, og hvor de bedste muligheder for udvikling, ud fra egne foruds tninger og i samspil med andre, er til stede. At der i de enkelte tilbud bliver taget udgangspunkt i den enkelte beboers/borgers ressourcer, og at hj lpen er tilrettelagt, s den tilgodeser den enkeltes beboers/borgers łnsker og behov. At der lłbende sker en refleksion over den p dagogiske indsats. 4. Aftaleenhedens m l. 4.1 F lles aftalem l for alle aftaleenheder p handicapomr det Handicapomr det er p landsplan pr get af to modsatrettede udviklingstendenser. Den ene tendens g r p en afskaffelse af en standardiseret behandling af borgere med handicap jf. afinstitututionaliseringstanken. Den anden toneangivende tendens retter sig mod tilbudene til borgere med handicap, hvor der er behov for at arbejde systematisk med kvalitetsudvikling og dokumentation og derved en evidensbaseret indsats hvad virker for hvem i hvilken sammenh ng. Handicapomr det łnsker at tage disse udfordringer alvorligt. Aftalen for 2008 var pr get af struktur ndringerne p handicapomr det. Vi har valgt ikke at fłlge samme spor i denne aftale ved at frems tte udviklingsm l om fortsat effektivisering og udvikling af drift. Vi łnsker i stedet at s tte en ny og fremadrettet dagsorden for omr dets fremtidige udvikling. Aftaleenhederne er derfor indg et i en helhedsplan med fire f lles kerneomr der, der skal imłdeg de skitserede udfordringer over den kommende rr kke. F llestr kket for udviklingsm lene er: Udviklingsm lene r kker udover aftaleperioden Projekterne involverer alle mere end Øt omr de indenfor handicap. Projekterne f r indflydelse p alle niveauer i driftsomr det, b de fagpersonale, administration og ledelse. Handicapomr det vil derfor anvende betydelige ressourcer i den kommende aftaleperiode p arbejdet med de fire projekter. Arbejdsbyrden vil ikke ligge samtidig p de forskellige grupper over projektperioden. Der vil blive udarbejdet en projektplan for de enkelte projekter. Handicapomr det vil samlet set arbejde med fłlgende fire udviklingsomr der 1. Evaluering og udvikling af praksis Deltagelse i kvalitetsmodel p det sociale omr de Deltagelse i kvalitetsmodellen vil give omr det en ramme, hvori der kan arbejdes systematisk med kvalitet. Derudover giver det mulighed for en sammenligning/benchmarking med andre tilbud, idet alle regionale tilbud samt udvalgte kommunale tilbud i Region Midt deltager i modellen. Kvalitetsmodellen er i sin grundstruktur opbygget ud fra internationale forskrifter for akkreditering. Modellen indeholder en r kke standarder, indikatorer og metoder til

4 behandling heraf, der bidrager til en systematisk dokumentation af det p dagogiske arbejde. 2. Afinstitutionalisering - Stłrre selvbestemmelse for brugerne p voksenomr det Tilbudene deltager i projekt Indflydelse p eget liv, et udviklingsprojekt om brugerinddragelse og selvbestemmelse for mennesker med handicap. Projektet gennemfłres af Center for Kvalitetsudvikling p vegne af Jysk socialforsknings- og evalueringssamarbejde (JYFE). Projektperioden lłber fra august 2008 til maj 2010 med efterfłlgende evalueringsperiode. Projektet vil dermed arbejde med udfordringen om łget selvbestemmelse for den enkelte. 3. Redskaber til fris ttelse af den enkelte handicappede - IKT-brugere Arbejdet med IKT kan blive en landevinding i forhold til en forbedring af borgere med handicaps muligheder for at kommunikere med deres omgivelser. De teknologiske hj lpemidler som talemaskiner, mobiltelefoner og internettet giver som intet andet mennesker med handicap mulighed for en enest ende fris ttelse og łger dennes indflydelse p eget liv. 4. Overblik over indsatsen overfor den enkelte og sammenh ngen i indsatsen - Implementering af IT-system der skal understłtte det faglige arbejde. Implementering af bosted systemet giver it-understłttelse af de faglige og administrative arbejdsgange. Systemet vil v re en forbedring af dokumentationen samt lette de p dagogiske arbejdsgange og dermed łge mulighederne for en systematisk tilgang til den p dagogiske praksis. Udviklingsm lene har ikke samme relevans for alle fire omr der. Nedenfor er beskrevet, i hvilken grad og hvordan enkeltomr det bidrager til udviklingsm lene. Oversigt over aftalenhedernes deltagelse i de fire overordnede udviklingsm l Błrnecenter CSV Randers Dag- og Voksenbo tilbud Randers aktivitetstilbud Kvalitetsmodel p det F U U F sociale omr de Gennembrudsmetoden I F F F IKT D F F D Bostedsystem F D F F F: Fuld deltagelse, D: delvis deltagelse, U: uafklaret deltagelse I: Ingen deltagelse Oversigt over Voksenbos deltagelse i de fire overordnede udviklingsm l Voksen bo >2010 Kvalitetsmodel p det Udvikling og Implementering Implementering og sociale omr de implementering drift Gennembrudsmetoden Implementering Implementering Afsluttet IKT Opstart/udvikling Udvikling Udvikling

5 Bostedsystem Implementering Implementering og drift Drift Kvalitetsmodellen p det sociale omr de M l Sikre systemisk dokumentation. Kontinuerlig faglig udvikling og l ring Dokumentation for indsats, resultater og effekt jobtilfredshed, personlige og faglige udviklingsmuligheder og generel fokus p arbejdsforhold og kompetence udvikling Aktiviteter Januar 09: Implementering af Kvalitetsmodellen p boomr det. Det indbefatter implementering af 6 standarder med 12 tilhłrende indikatorer. Efter r 09: Deltagelse i bruger- og p rłrendeundersłgelser, der omfatter alle landets regionale tilbud og udvalgte kommunale tilbud i region Midt. 2010: Deltagelse i videreudvikling af kvalitetsmodellen SIP: Tidsplanen for deltagelse i SIPprogrammerne afh nger af de enkelte tilbuds m lgruppe, idet ikke alle SIPprogrammer er lige langt i udviklingsprocessen Gennembrudsmetoden M l At forbedre beboernes oplevelse af reel medindflydelse og selvbestemmelse. At udvikle det faglige og organisatoriske arbejde med brugerinddragelse og selvbestemmelse. Projekter Succeskriterier - Bostedet Tronholm 1. sal: Arbejde med allerede udarbejdet mission ift. beboere Młde beboere p deres funktionsniveau mm. Bostedet Hłvejen bof llesskabet 21: Sammenspil mellem beboer, netv rk og personale Bof llesskaberne Beboernes demokratiforst else Bocenter Marienborgvej og Harridsslev Personalesprogs signalv rdi Se bilag for n rmere beskrivelse At projekterne er sat i gang den At projekterne vil give beboerne en reel/stłrre oplevelse af medindflydelse og selvbestemmelse. At der forefindes evaluerings rapporter af projekterne med udgangen af 2010.

6 4.1.3 IKT: Baggrund IKT hj lpemidler vil med tiden blive hj lpemidler p linje med andre fysiske hj lpemidler rundt p tilbuddene. Omr det har pt. 3 medarbejdere der er uddannet inden for IKT omr det. M l At vi p tilbuddene kan give beboerne mulighed for at benytte IKT, s deres muligheder for at kommunikere, udvikle deres kognitive evner og for at skabe kontakt, forbedres. IKT kan endvidere v re med til aktivt at stimulere beboernes sanser, dels til at lette hverdagen for en lang r kke af beboerne, og dels til at głre dem mere selvhjulpne. Middel Oprettelse af netv rksgruppe p tv rs af tilbuddene, skole og dagbesk ftigelse, der skal undersłge hvilke hj lpemidler, der er relevante at bruge i de forskellige tilbud. Dette for at der skabes helhed og sammenh ng i beboernes hverdag. Netv rksgruppen skal v re med til at koordinering indkłb af udstyr og tilrettel ggelse af uddannelse for personale. Evaluering af indsatsen og udarbejdelse af ny plan, som skal indg i aftale Omr det har desuden ansłgt om at komme med i et projekt SUS som kłrer under socialministeriet med henblik p at afprłve nyeste teknologi inden for vores m lgruppe Succeskriterium At IKT bliver en integreret del at hverdagen p tilbuddene, for at beboernes evner udvikles og deres selvst ndighed łges Indfłrelse af bostedsystemet - IT Handleplaner: 2 r. M l Omr det vil arbejde videre med brugen af socialp dagogiske itv rktłjer i det p dagogiske arbejde. M let er en digitalisering af handleplanerne for brugerne, for at głre handleplanerne overskuelige og gennemsigtige Middel Indfłrelse af bostedsystemet p alle botilbud, herunder handleplansmodulet. Implementeringen indeholder fłlgende: Forberedelse; afklaring af nuv rende arbejdsgangen, opstart; udarbejdelse af implementerings- og aktivitetsplan, undervisning; fasts ttelse af dato for drift; opfłlgning mm.

7 Succeskriterium At der udarbejdes individuelle IT-baserede handleplaner for alle brugere. De IT-baserede handleplaner skal v re mere brugervenlige og lettere h ndterbare end de traditionelle handleplaner. 4.2 Aftaleenhedens lokale m l Fastholdelse af lavt sygefrav r For at sikre et fortsat lavt sygefrav r skal Trivselspolitikken implementeres. Implementering af f lles Trivselspolitik: 2 r. Baggrund Omr det har udarbejdet en f lles Trivselspolitik. Politikken er udarbejdet af en arbejdsgruppe best ende af ledere og sikkerhedsrepr sentanter fra de forskellige tilbud. For at trivselspolitikken skal give mening og medarbejderne fłle ejerskab, er det vigtig at der sker en implementering at politikken. M l At den f lles Trivselspolitik implementeres p de enkelte tilbud. At de enkelte tilbud drłfter, hvordan politikken udmłntes hos dem. Middel Den f rdige Trivselspolitik udsendes til tilbuddene. Tilbuddene tager politikken med i MED-udvalgene og aftaler, hvordan implementeringen skal ske. Der vil blive lavet lokale trivselsm linger, da omr det ikke anser sygefrav rsstatistikker som retvisende for en god eller d rlig trivsel. Succeskriteriu m At trivselspolitikken er implementeret, og trivsel er en integreret del af den daglige dialog Kompetenceudvikling og uddannelse: 2 r Baggrund Omr det lłser mange forskelligartede specialopgaver, der kr ver specialviden. Omr det bliver hele tiden udbygget med nye opgaver, som kr ver ny viden. IT systemer og IKT udvikles hurtigt som kr ver ny viden og uddannelse

8 M l At kunne bibeholde og udbygge specialviden, for at kunne lłse de mange specialopgaver omr det arbejder med. At der bliver udarbejdet f lles uddannelses/kursus programmer inden for omr det. At omr det słrger for og tilrettel gger, udvikler og afholder uddannelserne/kurserne. Middel At lederne, i samarbejde med konsulenten p omr det, klarl gger behovet for uddannelse/kurser og i samarbejde udvikler koncept for dette. Succeskriterium At der bliver udviklet relevante uddannelses/kursus programmer s medarbejderens faglige niveau bibeholdes og udvikles. At uddannelser/kurser kan holdes inden for en łkonomisk forsvarlig ramme. 5. Opfłlgning p m l: De enkelte udviklingsm l vil blive evalueret efter kvalitetscirklens principper. Socialudvalget vil lłbende blive orienteret om udviklingen og stłrre evalueringer af udviklingsm lene. Endelig vil aftaleenheden give en generel status for aftalen efter det fłrste r til det nye udvalg. 6. konomi: Oversigtstabel over indt gter og udgifter kr/ 2009-priser Udgifter Indt gter Netto Lłnsum samt lłnrefusioner Driftsudgifter i łvrigt vrige indt gter I alt Tabellen viser aftaleenhedens samlede budget. Lłn til lederen er inkluderet i lłnsummen, selv om det er n rmeste overordnede, der disponerer over lederlłnnen - og ikke selve aftaleenheden. Der er i rammen indarbejdet ekstra lłnregulering i 2008 p 0,7% af lłnsummen - ophłr af servicebetaling i 108 boformerne og ekstra indbetaling til barselsfond p 0,1% af lłnsummen. Der vil p tilsvarende vis lłbende ske reguleringer af rammen jf. byr dets beslutninger eksempelvis i forhold til udmłntningen af overenskomsterne (f.eks.

9 af sk vvridningsmidlerne i 2009) m.m. Alle driftsudgifter er overfłrselsberettigede. Der er et łnske om incitamenter til hłj aktivitet og stor fleksibilitet p omr det s der er p den baggrund aftalt fłlgende regulering i forhold til aktiviteten her forst et som antallet af belagte pladser i forhold de normerede antal pladser. Skemaet indeholder principperne for reguleringsaftalen for hele omr det i praksis vil der v re et skema for hver afdeling (takstgruppe) indeholdende budgetramme, takst og aktivitetsregulering. Ydelsestype og m lgruppe: Handicappede voksne Generel aftale om regulering Botilbud og bof llesskaber for (%) voksne udviklingsh mmede Generel aftale Bel gningspct. som 98 % af normerede pladser udgangspunkt Ingen regulering af rammen 96 % -100 % af normerede pladser Regulering 81 % -96 % og 100 % -115 % af normerede pladser Dialog Ved udsving p mere end 81 % 115 % af normerede pladser Reguleringsgrundlag Driftsbudgettet. Reguleringsfaktor 50 % af prisen pr. plads. Der vil m nedsvis blive udarbejdet bel gningsmateriale fra Social- og arbejdsmarkedssekretariatet, s aktiviteten lłbende kan fłlges pr. afdeling med egen takst. Den faktiske regulering vil blive foretaget en gang rligt fłr regnskabsafslutning. 7. Gensidige aftaleforhold: Byr det har fortsat det juridiske og bevillingsm ssige ansvar. Byr det kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ndre i aftalen i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold.

10