Undersøgelse blandt forældre til børn i den vidtgående specialundervisning
|
|
- Andreas Steensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Undersøgelse blandt forældre til børn i den vidtgående specialundervisning I forbindelse med kommunernes varetagelse af ansvaret for den vidtgående specialundervisning efter kommunalreformen Cubion
2 Undersøgelse blandt forældre til børn i den vidtgående specialundervisning I forbindelse med kommunernes varetagelse af ansvaret for den vidtgående specialundervisning efter kommunalreformen Cubion
3 Undersøgelse blandt forældre til børn i den vidtgående specialundervisning 2009 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: ISBN (www)
4 Undersøgelse blandt forældre til børn i den vidtgående specialundervisning I forbindelse med kommunernes varetagelse af ansvaret for den vidtgående specialundervisning efter kommunalreformen December 2008
5 Indhold 1. Indledning Baggrund for undersøgelse Formål med undersøgelsen blandt forældre med børn i den vidtgående specialundervisning Læsevejledning Undersøgelsens design Metodebeskrivelse Udvælgelse af interviewpersoner til fokusgruppeinterview Kvalitetssikring af interviewguide og gennemførelse af fokusgruppeinterview Analyse af det indsamlede datamateriale fra fokusgruppeinterview Statistiske metoder og resultater Deskriptiv statistik Logistiske regressionsanalyser Resultater af de 2 modeller Modelkontrol Bortfaldsanalyse Oversigt over variable samt hvilke logistiske regressionsanalyser variablene indgår i...13 Undersøgelse blandt forældre til børn i den vidtgående specialundervisning Danmarks evalueringsinstitut 2
6 1. Indledning Konsulenthuset CUBION har for Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemført en kvalitativ forundersøgelse blandt forældre til børn, der modtager vidtgående specialundervisning. Forundersøgelsen bestod af 2 fokusgruppeinterview med forældre, der fandt sted i hhv. Århus og København. Formålet med forundersøgelsen var at kvalificere udarbejdelsen af et spørgeskema, der siden blev sendt til et repræsentativt udsnit af forældre til børn, der modtager vidtgående specialundervisning. Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført af Danmarks Statistik. Den efterfølgende databehandling blev foretaget af CUBION Baggrund for undersøgelse I forbindelse med kommunalreformen, og deraf følgende nedlæggelse af amterne, overtog kommunerne ansvaret for den vidtgående specialundervisning 1. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er af formandskabet for Skolerådet blevet bedt om at undersøge, hvordan kommunerne varetager deres nye ansvar i forhold til visitationsprocessen. Undersøgelsen har til formål at belyse, hvordan kommunerne varetager ansvaret for den vidtgående specialundervisning. Undersøgelsen fokuserer særligt på visitationsprocessen og hvilken betydning visitationsprocessens tilrettelæggelse har for de undervisningstilbud som eleverne modtager. Undersøgelsen fokuserer endvidere på, hvordan kommunerne har valgt at løfte opgaven med den vidtgående specialundervisning, hvilke konsekvenser det har for de undervisningstilbud, som eleverne modtager, samt hvilke konsekvenser det har, for hvordan forældrene oplever visitationsprocesser og konkrete undervisningstilbud. Ud over den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn, der modtager vidtgående specialundervisning, hvis resultater præsenteres i denne rapport, omfatter EVA s undersøgelse: desk research, en repræsentativ landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt PPR-psykologer, casestudier i 6 udvalgte kommuner samt inddragelse af forskere med særlig indsigt i inklusion og/eller skolepsykologers arbejdsområde Formål med undersøgelsen blandt forældre med børn i den vidtgående specialundervisning Forældrene er en vigtig kilde til information om varetagelsen af specialundervisningen. Dels kan de belyse om de føler sig tilstrækkeligt inddraget i visitationen, jf. bekendtgørelsens anvisninger, dels kan de som brugere give deres vurdering af, hvordan visitationspraksis foregår i sammenligning med kommunernes beskrivelse af praksis, og endelig kan de vurdere kvaliteten i undervisningstilbuddene til deres børn. Formålet med forældreundersøgelsen er at få et samlet billede af forældrenes erfaringer med og vurderinger af: visitationen til den vidtgående specialundervisning og kvaliteten i undervisningen 1 Vidtgående specialundervisning defineres af EVA som: Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i specialklasser, på specialskoler, i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder og specialundervisning i den overvejende del af undervisningstiden, dvs. i mere end 12 timer pr. uge. Undersøgelse blandt forældre til børn i den vidtgående specialundervisning Danmarks evalueringsinstitut 3
7 Forældreundersøgelsen afdækker således blandt andet: Forældrenes erfaringer med og vurderinger af samarbejdet med PPR og kommunen både før og efter kommunalreformen. Hvilke parametre, der er afgørende for, hvorvidt forældrene er tilfredse med visitationsprocessen. Hvilke parametre, der er afgørende for, at forældrene oplever, at der er kvalitet i den vidtgående specialundervisning Læsevejledning Efter dette afsnit som redegør for undersøgelsens baggrund og formål, indeholder afsnit 2 en beskrivelse af undersøgelsens design og indsamlingen af data. I afsnit 3 findes en metodebeskrivelse. Afsnittene indeholder en metodebeskrivelse for den gennemførte kvalitative forundersøgelse. Her redegøres for udvælgelse og rekruttering af deltagere til fokusgruppeinterview, for kvalitetssikring af den anvendte interviewguide, for gennemførelsen af fokusgruppeinterviewene og endelig for analysen af det indsamlede interviewmateriale. I afsnit 4 beskrives den statistiske metode og resultaterne af den statistiske analyse præsenteres. Afsnittet indeholder desuden en bortfaldsanalyse. Endelig findes et bilag med metodebeskrivelse fra Danmarks Statistik. 2. Undersøgelsens design Undersøgelsen blandt forældre til børn i den vidtgående specialundervisning er gennemført som en kombineret kvalitativ og kvantitativ undersøgelse, hvor en kvalitativ forundersøgelse (i form af fokusgruppeinterviews blandt forældre) er blevet gennemført med henblik på at præcisere og kvalificere spørgsmålene i den efterfølgende spørgeskemaundersøgelse. CUBION har gennemført de indledende fokusgruppeinterviews samt analysen af disse. Selve spørgeskemaundersøgelsen blandt forældrene er blevet gennemført af Danmarks Statistik. Efter afslutningen af spørgeskemaundersøgelsen, har CUBION modtaget data fra Danmarks Statistik og derpå gennemført statistiske analyser af datamaterialet. 3. Metodebeskrivelse I dette afsnit beskrives metoderne for undersøgelsens enkelte dele Udvælgelse af interviewpersoner til fokusgruppeinterview CUBION har i forbindelse med den kvalitative forundersøgelse gennemført to fokusgruppeinterviews med forældre til børn, der modtager vidtgående specialundervisning. For at sikre en geografisk spredning blandt de interviewede psykologer fandt de 2 fokusgruppeinterview sted i hhv. Århus og i København. Fokusgrupperne skulle ideelt set sammensættes under hensyntagen til følgende parametre: At både nye og gamle forældre skulle repræsenteres, dvs. hhv. forældre, der havde visitationen i frisk erindring, og forældre, der kunne huske tiden før kommunalreformen (med forbehold for de erindringsforskydninger, der måtte være) Både forældre fra sammenlagte og ikke-sammenlagte kommuner skulle medtages Både forældre fra store og små kommuner skulle være repræsenteret Undersøgelse blandt forældre til børn i den vidtgående specialundervisning Danmarks evalueringsinstitut 4
8 Både forældre fra kommuner med hhv. mange og få visiterede børn til specialundervisningen skulle deltage En god geografisk spredning både hovedstaden og provinsen skulle repræsenteres Forældrenes børn skulle have forskellige henvisningsårsager Rekruttering til fokusgruppeinterviewene foregik ved, at CUBION udarbejdede en kort projektbeskrivelse samt en invitation til et fokusgruppeinterview, som blev sendt pr. mail til ledere fra udvalgte PPR-enheder i kommuner omkring hhv. København og Århus. Lederne blev bedt om at finde interesserede forældrene til interviewet. De blev bedt om enten at få interesserede forældre til at kontakte CUBION eller om at få forældrenes tilladelse til at udlevere deres telefonnumre/ adresser til CUBION. Derefter kontaktede CUBION forældrene og forklarede dem om baggrund og formål med interviewet og inviterede dem til at deltage. Rekrutteringen foregik desuden ved at CUBION kontaktede en række skoler (normalskoler og specialskoler) og bad skolelederne om at formidle kontakt til forældre. Endvidere kontaktede CUBION også forældre via eget netværk. Som forventet viste rekrutteringen sig at være vanskelig, hvilket betød at det var nødvendigt med en pragmatisk holdning til parameteret om, at der både skulle indgå forældre fra kommuner med hhv. mange og få visiterede børn til specialundervisningen. Til fokusgruppeinterviewene deltog i alt 11 forældre 6 i Århus og 5 i København 2. Hvert interview varede 2 timer. Der var blandt forældrene store forskelle på, hvor længe de havde været i kontakt med PPR - vekslende mellem 1-11 år. 3 af forældrene havde 2 børn der begge modtog vidtgående specialundervisning. Forældrene havde børn med følgende henvisningsårsager: Gennemgribende udviklingsforstyrrelse 2 børn med ADHD Retarderet i mild grad 2 børn med en kombination af ASF (autisme spektrum forstyrrelse), ADHD (DAMP) og et af de børn har også Tourette Syndrom 5 børn med infantil autisme 2 børn med Asperger 1 barn var endnu ikke diagnosticeret 4 børn er enkeltintegreret i normalskoler, 2 i specialklasse, 2 i gruppeordninger, 5 i specialskoler og 1 i heldagsskole. 2 Der skulle have deltaget 6 i København, men en meldte afbud i sidste øjeblik. Undersøgelse blandt forældre til børn i den vidtgående specialundervisning Danmarks evalueringsinstitut 5
9 Forældrene kommer fra følgende kommuner: Silkeborg Norddjurs Favrskov Århus Gentofte Albertslund Frederiksværk-Hundested Hillerød Rudersdal Der er således stor forskel på kommunestørrelserne gående fra Frederiksværk-Hundested med ca indbyggere over Gentofte med ca til Århus med ca indbyggere. 6 af forældrene kommer fra sammenlagte kommuner og 3 fra ikke sammenlagte kommuner. Forældrene havde således erfaringer med mange forskellige tilbud på vidtgående specialundervisning, og de havde børn med en del forskellige henvisningsårsager. De opstillede kriterier for sammensætningen af fokusgrupperne blev således opfyldt i ret stort omfang Kvalitetssikring af interviewguide og gennemførelse af fokusgruppeinterview CUBION modtog en interviewguide fra Danmarks Evalueringsinstitut til brug for fokusgruppeinterviewene. Guiden blev kvalitetssikret med udgangspunkt i CUBIONs kendskab til området og sendt til endelig godkendelse hos EVA. Til hvert interview stillede CUBION med 2 konsulenter. Den ene konsulent fungerede som hovedinterviewer, mens den anden konsulent primært fungerede som referent ved at dokumentere debatten og deltagernes meninger samt registrere det, der blev signaleret nonverbalt, den stemning, der var under interviewet mv. Referenten bidrog desuden i mindre omfang med uddybende spørgsmål, hvor det viste sig hensigtsmæssigt. En konsulent fra EVA deltog endvidere som observatør ved interviewene. Fokusgruppeinterviewene blev gennemført som semi-strukturerede interview, hvor intervieweren fulgte den på forhånd udarbejdede interviewguide, men også forfulgte eventuelle nye temaer, der dukkede op undervejs i interviewene. Intervieweren sikrede sig desuden undervejs, at alle interviewpersoner kom til orde og stillede bevidst spørgsmål direkte til mere tilbageholdende interviewpersoner. Til fokusgruppeinterviewene med forældrene blev der desuden anvendt en Delphi analyse for at få kortlagt vigtige elementer i forældrenes kvalitetsopfattelse på området. Forældrene blev først bedt om at notere, de forhold, de især finder vigtige for kvaliteten af hhv. visitationen og undervisningstilbuddet, og derefter skulle de forholde sig til og prioritere de forhold, de andre forældre havde skrevet. Delphi analysen var således på en såvel kvantitativ som kvalitativ måde med til at fastlægge, hvad forældrene opfatter som god og dårlig kvalitet. Undersøgelse blandt forældre til børn i den vidtgående specialundervisning Danmarks evalueringsinstitut 6
10 Kort eksempel på anvendelse af Delphi analysen: Man beder deltagerne om at udfylde et simpelt skema, hvor de skal skrive 3 5 gode ting ved en situation/et projektforløb. Dernæst beder man deltagerne om at anføre 3-5 ting, der kan forbedres ved situationen/forløbet. Herefter cirkuleres alle skemaer rundt i deltagergruppen, og hver deltager sætter en streg ud for de udsagn hun/han er enige i. Hvis man enten er uenig eller ligeglad, sætter man ingen streg. Der må max. sættes en streg mindre end der er udsagn på det pågældende Delphi-ark. Runden stoppes, når skemaerne har cirkuleret et passende antal gange, som jo er afhængigt af antal deltagere. Det er godt at stoppe, før det kommer tilbage til den person, der oprindeligt skrev udsagnene. Det må ikke føles som en slags karaktergivning af de enkelte deltageres bidrag. Derefter spørges deltagerne, om de har udsagn med max. antal streger dvs. udsagn som alle er enige i og de bedes læse sådanne udsagn op efter tur. Derefter spørges til udsagn med lidt færre streger. Ved større grupper beder man hver gruppe om at levere de 10 højest prioriterede emner Analyse af det indsamlede datamateriale fra fokusgruppeinterview Efter fokusgruppeinterviewene blev referaterne gennemskrevet og analyseret. Analysen udmøntede sig i en række forslag til spørgsmål, der skulle medtages i spørgeskemaet. I analysearbejdet blev hovedfokus lagt på de elementer og temaer, som ikke allerede var repræsenteret via interviewguiden for fokusgruppeinterviewene. Analysen samt de to gennemskrevne referater blev herefter sendt til EVA sammen med en kort metodebeskrivelse. På den baggrund udarbejdede EVA herefter et udkast til spørgsmål til spørgeskemaet. Selve gennemførelsen af spørgeskemaundersøgelsen stod Danmarks Statistik for. Se metodebeskrivelse i bilag. 4. Statistiske metoder og resultater Følgende afsnit begrunder og beskriver valg af statistiske metoder samt resultater og modelkontrol. 4.1 Deskriptiv statistik Data fra spørgeskemaundersøgelsen blev flettet sammen med registerdata fra Danmarks Statistik. Registerdata omfattede blandt andet oplysninger om bopælskommune, indkomst, civilstand, højeste fuldførte uddannelse, oprindelsesland og etnicitet. Deskriptiv statistik blev fremstillet i form af frekvenstabeller af variable i spørgeskemaet og krydstabeller mellem udvalgte variable og henholdsvis tilfredshed med visitation og undervisning. Den deskriptive statistik var fordelagtig med hensyn til at skabe et umiddelbart overblik over data og potentielle sammenhænge, men ufordelagtig med hensyn til at identificere og justere for eventuelle andre influerende variable af betydning. Fordelingen af bortfald på mulige registerparametre fra Danmarks Statistik blev sammenlignet med fordelingen blandt besvarede ved kategoriske variable vha. χ 2 -tests, ved kontinuerte tilnærmelsesvis normalfordelte variable vha. t-tests og ved ikke-normalfordelte variable ved Wilcoxon s rangsumstest. 4.2 Logistiske regressionsanalyser For at udnytte information og variation i datamaterialet optimalt blev statistiske analyser gennemført. To samlede logistiske regressionsmodeller for kvantificering af tilfredshed med henholdsvis visitation og undervisning blev anvendt som redskab til at identificere og rangordne variable med signifikant betydning Undersøgelse blandt forældre til børn i den vidtgående specialundervisning Danmarks evalueringsinstitut 7
11 for tilfredshed med henholdsvis visitationsprocessen og undervisningen. Målet med modelbetragtningerne var, på basis af datamaterialet at udpege variable af størst betydning for tilfredshed med henholdsvis visitationsproces og undervisning under samtidig justering for øvrige signifikante variable. Logistiske regressionsanalyser blev gennemført med tilfredshed med henholdsvis visitationsproces og undervisning som afhængig variabel og en række på forhånd udvalgte uafhængige variable (se variabel oversigt bagerst i afsnittet). 4.3 Resultater af de 2 modeller Nedenfor bringes resultaterne af de 2 modeller for tilfredshed med hhv. visitationsproces og undervisning. Tilfredshed med visitationsproces Estimater for signifikante parametre i slutmodel for sandsynlighed for tilfredshed med visitationsproces (θ) Spørgsmål/variabel Svar Logit estimat±se A25: Hvor tilfreds er du samlet set med dit samarbejde med PPR? A22: I hvilken grad havde du et godt samarbejde med dit barns daværende skole i forbindelse med visitationsproces? A9: Det tog for lang tid at få et specialundervisningstilbud til mit barn A17: Hvor let eller svært var det at få kontakt til PPR i forbindelse med visitationsprocessen? A12: I hvilken grad var det klart for dig, hvem der havde hvilke ansvarsopgaver i visitationsprocessen 1 = tilfreds 2 = overvejende tilfreds 3 = overvejende utilfreds 4 = utilfreds 1 = i høj grad 2 = i nogen grad 3 = i mindre grad 4 = slet ikke 1 = enig 2 = overvejende enig 3 = overvejende uenig 4 = uenig 1 = meget let 2 = let 3 = svært 4 = meget svært 1 = i høj grad 2 = i nogen grad 3 = i mindre grad1 1) 4 = slet ikke 1) 1.82±0.33 A 1.45±0.27 A -0.54±0.26 B -0.79±0.30 B 1.39±0.25 A 0.36±0.26 B 0.38±0.33 B -0.19±0.30 B -0.19±0.23 B -0.01±0.35 B 1.05±0.39 A 1.09±0.24 A 1.00±0.36 A 0.86±0.25 A 0.08±0.25 B -0.01±0.34 B 0.95±0.32 A 0.70±0.28 A -0.02±0.27 B 0.31±0.26 AB Undersøgelse blandt forældre til børn i den vidtgående specialundervisning Danmarks evalueringsinstitut 8
12 A11: Hvor ofte mødte den relevante PPR psykolog dit barn i forbindelse med beskrivelsen af dit barns særlige behov i visitationsprocessen 1 = 0 gange 2 = 1-2 gange 2) 3 = 3-5 gange 2) 4 = >5 gange 2) -0.19±0.33 A 0.58±0.22 B 0.95±0.27 B 0.60±0.39 AB 1) Sammenslås kategorierne 3 og 4, opnås estimat, der er signifikant forskelligt fra kategorierne 1 og 2 (p 0.04) 2) Sammenslås kategorierne 2, 3 og 4, opnås estimat, der er signifikant forskelligt fra kategori 1 (p=0.01) A, B, C, D) Estimater med forskellige bogstaver er signifikant forskellige (p<0.05) I ovenstående slutmodel fremgår de enkelte uafhængige variables betydning for tilfredshed med visitationen kvantitativt af estimaterne. At have et godt samarbejde med PPR og et godt samarbejde med barnets daværende skole er af største betydning for tilfredshed med visitationen hos forældrene. Forældre, der ikke syntes det tog for lang tid at få et specialundervisningstilbud, har højere sandsynlighed for at være tilfredse med visitationsprocessen end forældre, der syntes, det tog for lang tid. At det var svært at få kontakt til PPR i forbindelse med visitationsprocessen eller stigende grad af uklarhed for forælderen om hvem, der har hvilke ansvarsopgaver i visitationsprocessen, har negativ effekt på sandsynligheden for tilfredshed i visitationen. Hvor ofte den relevante PPR psykolog i visitationsprocessen mødte barnet i forbindelse med beskrivelsen af barnets særlige behov, har positiv effekt på sandsynligheden for øget tilfredshed med visitationsprocessen. Den videre analyse af antal møder viste, at forældre, hvis børn ikke havde haft møde(r) med PPR psykolog, havde signifikant lavere sandsynlighed for at være tilfreds med visitationsprocessen i forhold til forældre, hvis børn havde haft 1-2 møder, 3-5 møder eller mere end 5 møder. Der var ikke signifikant forskel i forældres tilfredshed med visitationsprocessen på, om børnene havde haft 1-2, 3-5 eller flere møder med PPR psykolog. Tilfredshed med undervisning Estimater for signifikante parametre i slutmodel for sandsynlighed for tilfredshed med undervisning (θ) Spørgsmål/variabel Svar Logit estimat±se A27: Var den undervisning, dit barn modtog i skoleåret tilrettelagt, så den svarede til dit barns faglige niveau? 1 = i høj grad 2 = i nogen grad 3 = i mindre grad 4 = slet ikke 1.37±0.55 A -0.05±0.48 B -1.49±0.53 C -2.06±0.56 C Undersøgelse blandt forældre til børn i den vidtgående specialundervisning Danmarks evalueringsinstitut 9
13 A38: Oplevede du, at dit barn var glad for eller ked af at gå i skole i skoleåret ? A30: I hvilken grad havde lærerne, der underviste dit barn i skoleåret , tilstrækkelig viden ift. netop dit barns særlige behov? A40: I hvilken grad havde lærerne fokus på, at dit barn udviklede sine sociale kompetencer i skoleåret ? Civilstand: 1 = glad for 2 = overvejende glad for 3 = overvejende ked af 4 = ked af 1 = i høj grad 2 = i nogen grad 3 = i mindre grad 4 = slet ikke 1 = i høj grad 2 = i nogen grad 3 = i mindre grad 4 = slet ikke Skilt Gift Ugift 0.53±0.50 A 0.40±0.50 A -0.59±0.50 B -2.31±0.60 C 0.52±0.54 A -0.14±0.50 A -0.80±0.49 B -1.80±0.61 C 0.40±0.48 A -0.39±0.49 B -1.05±0.54 B -1.20±0.74 B -0.94±0.42 B -0.08±0.32 A 0.31±0.42 A A, B, C, D) Estimater med forskellige bogstaver er signifikant forskellige (p<0.05) I ovenstående slutmodel fremgår de enkelte uafhængige variables betydning for tilfredshed med undervisningen kvantitativt af estimaterne. Som det fremgår af slutmodellen, havde det forhold, at undervisningen var tilrettelagt, så den svarede til barnets faglige niveau, størst betydning for tilfredshed med undervisning hos forældrene. Således faldt tilfredsheden med undervisning med faldende opfattelse af, at undervisningen var tilrettelagt, så den svarede til barnets faglige niveau. Ligeledes (og i for undervisningstilfredsheden betydende rækkefølge) faldt sandsynligheden for undervisningstilfredshed med faldende opfattelse af barnets glæde ved at gå i skole og lærernes viden om barnets særlige behov. Blandt skilte, gifte og ugifte havde skilte laveste sandsynlighed for at være tilfreds med undervisningen, mens der ikke var forskel mellem gifte og ugifte. 4.4 Modelkontrol Alle analyser af logistiske regressionsmodeller blev gennemført i Statistical Analysis System Software, version 9.1 (SAS Institute, Cary, NC, USA) ved hjælp af proceduren GENMOD, der muliggør samtidig inklusion af både nominale, ordinale og kontinuerte variable. Grænse for signifikans blev sat ved 0,05. De anvendte logistiske modellers kvalitet blev vurderet ved Goodness of Fit, bestemt ved størrelsen af Log Likelihood samt ved Pearsons test. Jo større Log Likelihood, jo bedre model (analogt med R 2 ved variansanalyse-, kovariansanalyse- og lineære regressionsmodeller). Ved Pearsons test er hypotesen, at modellen passer godt (er fit ), og testsstørrelsen består af summen af kvadrerede residualer delt med Undersøgelse blandt forældre til børn i den vidtgående specialundervisning Danmarks evalueringsinstitut 10
14 variansen af responset. Da tilstrækkelige andele af observationerne (>5%) på hvert niveau af de afhængige variable var en forudsætning for modellerne, indgik begge afhængige variable med binære udfald (tilfreds eller utilfreds). At analysere data med alle fire niveauer (tilfreds, overvejende tilfreds, overvejende utilfreds og utilfreds) inkluderet i forsøg på at udnytte så meget information i data som muligt, ville være i modstrid med forudsætningerne for analysemetoden. I modellerne for tilfredshed med visitationsprocessen og undervisningen indgik henholdsvis 21 og 35 uafhængige variable. Da risikoen for tilfældig signifikans (type 1 fejl) stiger med antallet af tests, blev kun hovedvirkninger og ikke interaktioner testet. For model med tilfredshed med visitation som afhængig variabel var det muligt at inkludere alle udvalgte uafhængige variable med partielle χ 2 -tests i udgangsmodellen, hvorefter der blev foretaget trinvis eliminering af uafhængige variable (backward elimination). Fra startmodellen blev den uafhængige variabel med højeste p-værdi fjernet, hvorefter en ny og reduceret model fremstod. Fra den reducerede model blev den uafhængige variabel med højeste p-værdi fjernet, og således fortsattes indtil slutmodel fremstod udelukkende indeholdende uafhængige variable med p-værdi under 5 %. Ud over ovennævnte systematiske testrækkefølge blev andre rækkefølger også forsøgt, herunder f.eks. fastholdelse af uddannelse i modellen, for at undersøge evt. påvirkning af udfaldet af tests pga. indbyrdes korrelation mellem uafhængige variable. Forskellige testrækkefølger påvirkede ikke udfaldet. For model med tilfredshed med undervisning som afhængig variabel var det ikke muligt at inkludere alle udvalgte uafhængige variable samtidigt, da antallet af variable resulterede i manglende konvergens for modellen. I stedet blev uafhængige variable trinvist inkluderet efter størrelse af bidrag til Log Likelihood (stepwise selection). I startmodellen blev den mest signifikante uafhængige variabel (mindst p-værdi og størst χ 2 ) inkluderet, og til startmodellen blev en ny og større model fremstillet ved inkludering af den uafhængige variabel med mindst p-værdi. Således fortsattes indtil slutmodel fremstod udelukkende indeholdende uafhængige variable med p-værdi under 5 %. Ud over ovennævnte systematiske testrækkefølge blev andre rækkefølger også forsøgt, herunder f.eks. tidlig inkludering af uddannelse i modellen, for at undersøge evt. påvirkning af udfaldet af tests pga. indbyrdes korrelation mellem uafhængige variable. Forskellige testrækkefølger påvirkede ikke udfaldet. 4.5 Bortfaldsanalyse I den oprindelige stikprøve blev tilfældigt udtrukket forældre med børn i vidtgående specialundervisningstilbud. På grund af forskerbeskyttelse faldt 177 forældre fra. Ud af de resterende var der 81 forældre, der viste sig ikke at være relevante for undersøgelsen. Blandt de resterende valgte 418 forældre ikke at deltage. Den statistisk analyserede stikprøve indeholdt således data fra forældre, hvilket svarer til en svarprocent på 71 % (1024/1442). Dem, der ikke indenfor en rimelig tidshorisont besvarede spørgeskemaet, blev forsøgt kontaktet i op til 6 forsøg. Det er således rimeligt at antage, at stikprøven er reel og indeholder data fra netop forældre med børn i vidtgående specialundervisningstilbud. Der er lavet statistisk analyse af bortfaldet på variablene etnicitet, oprindelsesland, familietype, uddannelse og indkomst. Nedenstående tabel viser at der er betydelige forskelle i fordelingerne blandt henholdsvis deltagere og bortfaldne for uddannelse, indkomst og etnicitet. Af tabellen fremgår det at der blandt de bortfaldne er højere andel af indvandrere og efterkommere af indvandrere. Blandt de bortfaldne er der flere forældre med afsluttet grundskole som højeste fuldførte uddannelse og andelen af bortfaldne er højere i laveste tertil af bruttoindkomst. Da der i det analyserede datamateriale er bortfald af ovennævnte karakter, må der, for bortfaldne kategorier med højeste andel i forhold til deltagerne, tages forbehold for undersøgelsens konklusioner. Således er undersøgelsens resultater ikke nødvendigvis applicerbare isoleret set blandt forældre med indvandrerbaggrund, forældre med grundskole eller forældre med laveste bruttoindkomst, hvor der er de største forskelle mellem gruppen af besvarede og bortfaldne. Undersøgelse blandt forældre til børn i den vidtgående specialundervisning Danmarks evalueringsinstitut 11
15 Skævheden i data kan ikke udelukkes at have en betydning for de spørgsmål i skemaet hvor forældre fra forskellige grupper af de variable som repræsenterer det skæve bortfald, svarer forskelligt. Er der fx sammenhæng mellem et holdningsspørgsmål og uddannelse, således at forældre med grundskoleuddannelse svarer signifikant mere positivt på et givent holdningsspørgsmål end andre uddannelsesgrupper, så betyder det at man må formode at den reelle fordeling på holdningsspørgsmålet er mere positiv, da den mest positive gruppe er underrepræsenteret i undersøgelsen. Det er her vigtigt at nævne at der ikke er sammenhæng mellem de variable der indikerer skævt bortfald og de to mest centrale holdningsvariable, nemlig tilfredshed med visitationsprocessen samt tilfredshed med undervisningstilbuddet, hvilket betyder at det skæve bortfald formegentlig ikke har nogen betydning for den reelle fordeling på disse to variable. Fordeling af deltagere og bortfaldne på variable med signifikant forskel på fordelingerne Variabel Niveau Deltagere (n = 1024) Procent Bortfaldne (n = 418) Procent Etnicitet Dansk Indvandrer 2 10 Efterkommer af indvandrer 4 26 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse 12 8 Bruttoindkomstgruppe (i tertiler) Laveste Mellemste Højeste Undersøgelse blandt forældre til børn i den vidtgående specialundervisning Danmarks evalueringsinstitut 12
16 4.6 Oversigt over variable samt hvilke logistiske regressionsanalyser variablene indgår i Uafhængig variabel Afhængig variabel Kode Spørgsmål Niveau Undervisning Visitation A2 Specialundervisningsårsag Fysisk handicap Andre vanskeligheder Kombination A3 Stillet diagnose 1=Ja 2=Nej A7 År for første specialundervisningstilbud A9 For lang tid før specialundervisning tilbudt? 1=Enig 2=Overvejende enig 3=Overvejende uenig 4=Uenig A10 Flere specialundervisningsmuligheder tilbudt? 1=Ja 2=Nej 3=Ved ikke A11 Antal gange PPR psykolog mødte barnet ifm beskrivelse af særlige behov i visitationsprocessen 1=0 gange 2=1-2 gange 3=3-5 gange 4=>5 gange A12 Klart, hvem der havde hvilke opgaver i visitationsprocessen? 4=Slet ikke A16 Antal møder med PPR ifm visitationsproces 1=Ingen møder 2=1-2 møder 3=3-5 møder 4=>5 møder Undersøgelse blandt forældre til børn i den vidtgående specialundervisning Danmarks evalueringsinstitut 13
17 A17 Kontakt til PPR ifm visitationsproces? 1=Meget let 2=Let 3=Svært 4=Meget svært A18 Antal psykologer i visitationsproces Husker ikke A22 Godt samarbejde med barns daværende skole ifm visitationsproces? 4=Slet ikke A23 Har barnet flyttet bopælskommune under visitationsprocessen? Ja Nej Ved ikke A24 Løbende få råd og vejledning fra PPR efter visitationen? 4=Slet ikke A25 Tilfredshed samlet set med samarbejdet med PPR 1=Tilfreds 2=Overvejende tilfreds 3=Overvejende utilfreds 4=Utilfreds A26 Tilstrækkeligt antal støttetimer i skoleåret ? 1=For mange 2=Tilpas 3=For få A27 Undervisning i skoleåret tilrettelagt så den svarede til barnets faglige niveau? Undersøgelse blandt forældre til børn i den vidtgående specialundervisning Danmarks evalueringsinstitut 14
18 4=Slet ikke A28 Antal kontakter med barns lærere i skoleåret =0 2=1-2 3=3-5 4=6-10 5= =>20 A30 Lærere, der underviste i skoleåret , tilstrækkelig viden ift barnets særlige behov? 4=Slet ikke A31 Lærere, der underviste i skoleåret , engagerede? 4=Slet ikke A32 Børn i barnets klasse, som forstyrrede for meget til at være der? 4=Slet ikke A34 Tilpas antal lærere og pædagoger i barnets undervisningstilbud? 1=For mange 2=Tilpas 3=For få A35 Tilpas antal elever i barnets undervisningstilbud 1=For mange 2=Tilpas 3=For få A36 Passede skolens indendørs/udendørs rammer til barnets behov? 1=Godt 2=Overvejende godt 3=Overvejende dårligt 4=Dårligt A37 Undervisningsmaterialer tilpasset barnets behov? Undersøgelse blandt forældre til børn i den vidtgående specialundervisning Danmarks evalueringsinstitut 15
19 4=Slet ikke A38 Var dit barn glad for eller ked af at gå i skole i skoleåret ? 1=Glad for 2=Overvejende glad for 3=Overvejende ked af 4=Ked af A39 Havde barnet det godt sammen med sine klassekammerater? 4=Slet ikke A40 Havde lærerne fokus på, at dit barn udviklede sine sociale kompetencer? 4=Slet ikke A41 Afstand til skole, hvor barnet modtog undervisning 1=0-<5 km 2=5-10 km 3=>10 km A42 Havde forældrene på skolen kontakt med hinanden? 4=Slet ikke A43 Kvaliteten af barnets handleplan for skoleåret God Overvejende god Overvejende dårlig Dårlig Har ingen handleplan A44 Udskiftning af lærere og pædagoger i barnets undervisningstilbud? 4=Slet ikke A46 Antal andre specialundervisningstilbud, barnet har været i 1=0 2=1 3=2 Undersøgelse blandt forældre til børn i den vidtgående specialundervisning Danmarks evalueringsinstitut 16
20 4=>2 A50 Hvem har barnet bedst af at være sammen med af andre børn? Kun andre m. særlige behov Både andre m. særlige behov og andre børn Ved ikke Køn Barnets køn Dreng Pige Indk. Personlig årlig bruttoindkomst 1= kr/år 2= kr/år 3= kr/år Cvst Civilstand Skilt Gift Ugift Udd. Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Ungdoms-, erhvervs- og kort videregående Mellemlang og lang videregående Ie Etnicitet Dansk Indvandrer Efterkommer af indvandrere Metode Dataindsamlingsmetode 1=Telefoninterview 2=Internetspørgeskema Type Specialundervisningstype Enkeltintegrerede Specialklasser Specialskoler Undersøgelse blandt forældre til børn i den vidtgående specialundervisning Danmarks evalueringsinstitut 17
Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning
Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning 2009 Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereUndersøgelse blandt PPR-psykologer
Undersøgelse blandt PPR-psykologer I forbindelse med kommunernes varetagelse af ansvaret for den vidtgående specialundervisning efter kommunalreformen Cubion Undersøgelse blandt PPR-psykologer I forbindelse
Læs mereInklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1
Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle
Læs mereMetodeappendiks. Understøttende undervisning
Metodeappendiks Understøttende undervisning Metodeappendiks Understøttende undervisning 1.0 22.06.2016 Metode Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bestilles
Læs mereInterviewundersøgelse blandt forældre til børn med vidtgående specialundervisning. Danmarks Statistik
Interviewundersøgelse blandt forældre til børn med vidtgående specialundervisning Danmarks Statistik Interviewundersøgelse blandt forældre til børn med vidtgående specialundervisning Danmarks Statistik
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mereTabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner
Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016 Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016
Læs mere1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål.
1 Metodeappendiks Om undersøgelserne Der er foretaget to spørgeskemaundersøgelser blandt hhv. forældre til børn, som går i daginstitution og daginstitutionsledere. Danmarks Statistik har stået for udsendelse
Læs mereBehandling af kvantitative data 19.11.2012
Behandling af kvantitative data 19.11.2012 I dag skal vi snakke om Kvantitativ metode i kort form Hvordan man kan kode og indtaste data Data på forskellig måleniveau Hvilke muligheder, der er for at analysere
Læs mereBrugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole
Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole 2015 Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med
Læs mereBilag til Elevplaner. Undersøgelse af elevplaner og skole-hjemsamarbejdet
Bilag til Elevplaner Undersøgelse af elevplaner og skole-hjemsamarbejdet Bilag til Elevplaner Undersøgelse af elevplaner og skole-hjemsamarbejdet 2007 Bilag til Elevplaner 2007 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereHver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud
Børnefamiliers dagtilbud og arbejdsliv 17. maj 18 Hver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud Halvdelen af alle lønmodtagere med børn mellem -13 år ville benytte sig af udvidede åbningstider i deres
Læs mereMetodeappendiks. Åben skole en kortlægning af skolernes samarbejde med omverdenen
Åben skole en kortlægning af skolernes samarbejde med omverdenen INDHOLD 1 4 1.1 Gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsen 4 1.2 Datagrundlag 7 1.3 Analysemetoder 10 Danmarks Evalueringsinstitut 3 1 Rapporten
Læs mereLedelsesstrukturer på dagtilbudsområdet. En kortlægning blandt dagtilbudschefer
Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet En kortlægning blandt dagtilbudschefer INDHOLD Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet 1 Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet 2018 4 1.1 Fem overordnede ledelsesmodeller
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2016 Behandlingsskolerne
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 16 Behandlingsskolerne I løbet af marts 16 gennemførte vi på Behandlingsskolerne en forældretilfredshedsundersøgelse. Formålet var at få belyst forældrenes tilfredshed
Læs mereBAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN
BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution
Læs mereSammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.
Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede
Læs mereBilag C. Deltagelse og repræsentativitet
B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation
Læs mereUNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER
UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes
Læs mereUndersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde
Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen
Læs mereStatistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable
Statistik II Lektion 3 Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Setup: To binære variable X og Y. Statistisk model: Konsekvens: Logistisk regression: 2 binære var. e e X Y P
Læs mereMetodeappendiks. Uddybende om metoden bag rapporten Sprogvurdering af alle skolestartere
Metodeappendiks Uddybende om metoden bag rapporten Sprogvurdering af alle skolestartere 1 Metodeappendiks Rapportens analyser og vurderinger baserer sig på følgende datakilder: Indledende deskresearch
Læs mereVejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser
Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt
Læs mereProjektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold
Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer
Læs mereUdskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler. Tabelrapport
Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler Tabelrapport INDHOLD Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler 1 Indledning 4 2 Frie grundskoler
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer
De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer Baggrund Den enkelte skoles faktiske karaktergennemsnit i 9. klasse har sammenhæng med mange forskellige forhold. Der er både forhold, som skolen
Læs mereFase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild
Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Undersøgelsens resultater. 4 3. Vurdering af den telefoniske kommunikation..5 4. Vurdering
Læs mereFordeling af midler til specialundervisning
NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereIndvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere
Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p
Læs mereSpecialundervisning og inklusion, 2014/15
Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet
Læs mereOvervægt blandt børn i 0. og 1. klasse indvandrere og efterkommere
Overvægt blandt børn i. og 1. klasse indvandrere og efterkommere Af Mette Egsdal, meeg@kl.dk, og Signe Frees Nissen Side 1 af KL analysen Overvægt blandt børn i. og 1. klase forekomst viste en overhyppighed
Læs mereLogistisk regression
Logistisk regression Test af antagelsen om lineære effekter Modelkonstruktion og modelsøgning Hvilke variable og hvilke interaktioner skal inkluderes i regressionsmodellerne? 1 Logistiske regressionsmodeller
Læs mereMultipel Linear Regression. Repetition Partiel F-test Modelsøgning Logistisk Regression
Multipel Linear Regression Repetition Partiel F-test Modelsøgning Logistisk Regression Test for en eller alle parametre I jagten på en god statistisk model har vi set på følgende to hypoteser og tilhørende
Læs mereLUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter
Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...
Læs mereElever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test
Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Af Center for Data og Analyse Følgende notat belyser forskellen i faglige præstationer mellem elever med dansk herkomst og elever med
Læs mereLUP læsevejledning til afdelingsrapporter
Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Oversigtsfigur for afsnit/underopdelinger... 8 Uddybende forklaring
Læs mereVirksomhedernes behov for basale færdigheder. Tabelrapport
Virksomhedernes behov for basale færdigheder Tabelrapport Virksomhedernes behov for basale færdigheder Tabelrapport 2017 Virksomhedernes behov for basale færdigheder 2017 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereProgram dag 2 (11. april 2011)
Program dag 2 (11. april 2011) Dag 2: 1) Hvordan kan man bearbejde data; 2) Undersøgelse af datamaterialet; 3) Forskellige typer statistik; 4) Indledende dataundersøgelser; 5) Hvad kan man sige om sammenhænge;
Læs mereVisitationsprocessen til vidtgående specialundervisning
Visitationsprocessen til vidtgående specialundervisning Kommunernes ansvar for opgaven efter kommunalreformen 2009 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Visitationsprocessen til vidtgående specialundervisning 2009
Læs mereBAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN
BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution
Læs mereIndvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere
1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Læs mereLUP læsevejledning til afdelingsrapporter
Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...
Læs mereSamlet rapport for alle folkeskoler i Varde Kommune
3505 Samlet rapport for alle folkeskoler i Varde Kommune Introduktion Varde Kommune har i starten af gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt forældre til elever i Varde Kommunes folkeskoler
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne
Læs mereLUP læsevejledning til afdelingsrapporter
Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...
Læs mereHvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen?
Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Indledning Deltagerprocenten er en af de vigtigste faktorer for et screeningsprograms effekt. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvilke barrierer
Læs mereØkonometri 1. Kvalitative variabler. Kvalitative variabler. Dagens program. Kvalitative variable 8. marts 2006
Dagens program Økonometri 1 Kvalitative variable 8. marts 2006 Kvalitative variabler som forklarende variabler i en lineær regressionsmodel (Wooldridge kap. 7.1-7.4) Kvalitative variabler generelt Dummy
Læs mereTilfredshedsundersøgelse blandt borgere. Familiecentret Socialforvaltningen, Aarhus Kommune
Tilfredshedsundersøgelse blandt borgere Familiecentret 2016 Socialforvaltningen, Aarhus Kommune UDGIVER Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Christina Vang Jakobsen,
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereUndersøgelse af praksis ved udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler.
Aftalebeskrivelse Undersøgelse af praksis ved udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler. EVA gennemførte i 2016 en undersøgelse af praksis ved udskrivning af elever på de
Læs mereStudenter i erhvervsuddannelserne. Tabelrapport
Studenter i erhvervsuddannelserne Tabelrapport Studenter i erhvervsuddannelserne Tabelrapport 2013 Studenter i erhvervsuddannelserne 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereFormålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.
E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens
Læs mereKvantitative metoder 2
Kvalitative egenskaber og dummyvariabler Kvantitative metoder 2 Dummyvariabler 28. marts 2007 Vi har (hovedsagligt) set på kvantitative variabler (løn, priser, forbrug, indkomst, )... Men hvad med kvalitative
Læs mereBrug af data på erhvervsuddannelserne. Metodenotat
Brug af data på erhvervsuddannelserne Metodenotat INDHOLD Brug af data på erhvervsuddannelserne 1 Metodenotat 4 Danmarks Evalueringsinstitut 3 1 Metodenotat Samlet set bygger analysen på en forundersøgelse,
Læs mereGrundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011
Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling
Læs mereSpecialundervisning og segregering, 2012/2013
Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Skolerne nærmer sig målet om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne. I 2012/2013 var 5,2 procent af eleverne
Læs mereVirksomhedernes kendskab til euv
Virksomhedernes kendskab til euv DERSØ G UN KSNE ER SU DD R RV VO ER H VE 3 EV A Virksomhedernes kendskab til erhvervsuddannelse for voksne (euv) og deres vurderinger af hvor attraktiv euv er A N NELSE
Læs mereTabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens
Tabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Tabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning 2010 Tabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning
Læs mereFINANSIEL FORSTÅELSE OG REGNEFÆRDIGHED
FINANSIEL FORSTÅELSE OG REGNEFÆRDIGHED PENGE- OG PENSIONSPANELET OKTOBER 2016 METODE Undersøgelsen er baseret på en svensk undersøgelse fra Finansinspektionen fra 2014 1. Det er forsøgt at gøre den danske
Læs mereOvervægt blandt børn i 0. og 1. klasse - forekomst
blandt børn i 0. og 1. klasse - forekomst Af Mette Egsdal, meeg@kl.dk, og Signe Frees Nissen Formålet med dette analysenotat er at undersøge forekomsten af overvægt blandt børn, når de starter i skole.
Læs mereBRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Rapport 2016 RANDERS KOMMUNE ALLE DAGTILBUD Indledning Om rapporten: Denne rapport præsenterer resultaterne for alle dagtilbud baseret på i alt 2.581 besvarelser. Undersøgelsen
Læs mereUndersøgelse om specialundervisning i folkeskolen
Danmarks Lærerforening 28. september 2009 Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen Danmarks Lærerforening har sammen med Megafon gennemført en undersøgelse om specialundervisning i perioden 25.-31.
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011
Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,
Læs mereOrganiseringen af udskolingen i linjer og hold
Organiseringen af udskolingen i linjer og hold Organiseringen af udskolingen i linjer og hold 2015 Organiseringen af udskolingen i linjer og hold 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse
Læs mereTIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.
05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN
Læs mereBRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Rapport 2016 RANDERS KOMMUNE Dagtilbud Nordvest Indledning Om rapporten: Denne rapport præsenterer resultaterne for Dagtilbud Nordvest baseret på i alt 398 besvarelser. Dagtilbud
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE AF SAGSBEHANDLINGEN I ADOPTIONSNÆVNET OG SEKRETARIATET
2010 BRUGERUNDERSØGELSE AF SAGSBEHANDLINGEN I ADOPTIONSNÆVNET OG SEKRETARIATET Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 Felt og fremgangsmåde 3 2. Basisoplysninger om respondenterne 3 3. Kontakten til Adoptionsnævnets
Læs mereDer var 99 verserende sager den 1. november 2007. Antallet af verserende sager er på nuværende tidspunkt nedbragt til 77.
Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Snaregade 10A 1205 København K. Tlf. 3392 6200 Fax 3392 6182 E-mail skolestyrelsen@skolestyrelsen.dk Opgørelse af afsluttede sager i Klagenævnet
Læs mereAnalyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A
Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni
Læs mereAnalyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11
Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data
Læs mereOpsamling Modeltyper: Tabelanalyse Logistisk regression Generaliserede lineære modeller Log-lineære modeller
Opsamling Modeltyper: Tabelanalyse Logistisk regression Binær respons og kategorisk eller kontinuerte forklarende variable. Generaliserede lineære modeller Normalfordelt respons og kategoriske forklarende
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse. Tabelrapport
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Tabelrapport INDHOLD Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse 1 Om tabelrapporten 4 2 Frekvenser fra undersøgelsen blandt skolechefer 8 3 Frekvenser
Læs mereBilag 1 - Projektbeskrivelse
Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,
Læs mereMetodeappendiks. Elevernes oplevelse af skoledagen og undervisningen
Elevernes oplevelse af skoledagen og undervisningen INDHOLD Metodeappendiks 1 Metodeappendiks 4 1.1 Observationer 4 1.2 Fokusgruppeinterview 5 1.3 Semistrukturerede enkeltinterview 5 1.4 Stile udarbejdet
Læs mereKvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere
Kvalitetsrapporten Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere 2011 Kvalitetsrapporten 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereAndel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16
Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.
Læs mereBRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Rapport 2012 RANDERS KOMMUNE BLICHERSKOLEN (SPECIALKLASSER) Indledning Om rapporten: Denne rapport præsenterer resultaterne for Blicherskolen (specialklasser) baseret på
Læs mereFokus på Forsyning. Datagrundlag og metode
Fokus på Forsyning I notatet gennemgås datagrundlaget for brancheanalysen af forsyningssektoren sammen med variable, regressionsmodellen og tilhørende tests. Slutteligt sammenfattes analysens resultater
Læs mereKvantitative metoder 09.03.2010
Kvantitative metoder 09.03.2010 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling og kvalitetssikring af data Opsamling fra sidste
Læs mereNYBORG KOMMUNE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ SKOLEOMRÅDET KLØVERSKOLEN
BRUGERUNDERSØGELSE PÅ SKOLEOMRÅDET 2014 4KLØVERSKOLEN INDLEDNING Brugerundersøgelse på skoleområdet 2014 Nyborg Kommune gennemførte i perioden maj % juni 2014 en brugerundersøgelse blandt forældre til
Læs mereMetoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen
Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre
Læs mereUNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN
UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN FREDERIKSSUND KOMMUNE 5. april 2017 Indholdsfortegnelse Formål og metode 3 Hovedresultater 4 Spørgsmålsformuleringer 5 Repræsentativitet 6 Læsevejledning 7
Læs mereAlder ved skolestart i børnehaveklasse 1
Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E A s f e r g S k o l e R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,
Læs mereBrugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014
Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014 1 Indholdsfortegnelse Metode... 3 Resultater... 4 Overordnet tilfredshed med tandplejen... 4 Resultater - Tryghed, tillid og smertefri behandling...
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E L a n g å S k o l e R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,
Læs mereSkolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport
Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse
Læs mereMPH specialmodul Epidemiologi og Biostatistik
MPH specialmodul Epidemiologi og Biostatistik Kvantitative udfaldsvariable 23. maj 2011 www.biostat.ku.dk/~sr/mphspec11 Susanne Rosthøj (Per Kragh Andersen) 1 Kapitelhenvisninger Andersen & Skovgaard:
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. R a p p o r t
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E R i s m ø l l e s k o l e n R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,
Læs mereStatikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression
Statikstik II 2. Lektion Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Sandsynlighedsregningsrepetition Antag at Svar kan være Ja og Nej. Sandsynligheden for at Svar Ja skrives
Læs mereEngelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005
Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereGrundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1
Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen
Læs mereFordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter
NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...
Læs mereBAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN
BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution
Læs mere10. klasse og efterskolers betydning for frafaldstruede unge. Registeranalyse udarbejdet for Efterskoleforeningen, 2018
10. klasse og efterskolers betydning for frafaldstruede unge Registeranalyse udarbejdet for Efterskoleforeningen, 2018 Forord ved Efterskoleforeningen Denne analyse viser, at 10. klasse øger sandsynligheden
Læs mereTEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT
TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning
Læs mere