Arbejdsmiljø, social status og rygeophør over en fem års periode

Transkript

1 Arbejdsmiljø, social status og rygeophør over en fem års periode En arbejdsrapport Karen Albertsen Harald Hannerz Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet, oktober 2001

2 Resumé: Effekten af en række arbejdsmiljøvariable på rygeophør er blevet undersøgt gennem 3606 observationer af rygere over en 5 årig periode. Resultaterne viste, at støj og ergonomiske belastninger mindskede sandsynligheden for rygeophør, mens ansvar og moderat til høj arbejdsmængde ved tankemæssigt koncentrationskrævende arbejde øgede sandsynligheden for ophør. Desuden var sandsynligheden for rygerophør mindre, hvis man var storryger. Disse sammenhænge var alle gældende efter kontrol for social klasse. Tilsammen kunne arbejdsmiljøfaktorer og storrygning kan forklare en stor del af forskellen i rygeophør mellem de sociale klasser. Baggrund: Der er stor forskel på, hvor mange rygere der er indenfor forskellige sociale klasser og i forskellige job. Der er flest rygere og flest storrygere i de laveste social klasser og i de job, der kræver mindst uddannelse. Dette er blevet konstateret i en række undersøgelser (3; 21). Samtidig er der store forskelle på, hvor stor en del af de ansatte i forskellige job, der holder op med at ryge (17; 22; 6). Det er derfor nærliggende at tænke sig, at forhold som har med arbejdet at gøre, har indflydelse på, hvor let eller svært det er, at holde op med at ryge. Hvis det er tilfældet, kan forskelle i arbejdsmiljøet bidrage til at forklare de sociale forskelle på rygeophør. Spørgsmålet om arbejdsmiljøets betydning for rygeophør er blevet taget op i en række undersøgelser, men resultaterne har været blandede. Der kan være flere grunde til de blandede resultater. En af dem kan være, at de stikprøver der undersøges i de fleste tilfælde er ret små, under 200 rygere ved baseline, og at det derfor er vanskeligt at afdække mindre stærke effekter. En anden grund kan være, at krav i arbejdet og social støtte både kan tænkes at have en positiv og en negativ virkning på rygeophør. Det kan være godt at have noget at lave, når man er holdt op med at ryge, men det er måske ikke godt at have alt for meget at lave. Det er godt at få social støtte fra ikke rygere, som bakker rygestoppet op, men det kan have den modsatte effekt at få social støtte fra rygere, der ikke bakker op om rygestoppet. Sådanne sammenhænge bliver skjult, hvis man ikke er omhyggelig med at se efter ikke-lineære sammenhænge, omhyggelig med, hvad det præcist er måleinstrumenterne måler, og omhyggelig med at undersøge eventuelle interaktioner mellem forskellige faktorer (fx mellem antallet af rygende kolleger og graden af social støtte). Et tredje problem kan være, at effekten af specielt ressourcer i arbejdet måske først bliver synlig efter en længere periode. De fleste undersøgelser har 1/2-2 års opfølgning, men muligvis skal ressourcer i arbejdsmiljøet over en længere tid øve indflydelse på de personlige ressourcer for derigennem at kunne øge sandsynligheden for rygeophør. Formål: 1. At undersøge effekten af en række faktorer i arbejdsmiljøet for sandsynligheden for at rygere i 1990 og rygere i 1995 er holdt op 5 år senere. 2. At undersøge hvor stor den sociale forskel på rygeophør er, når der tages hensyn til 1) forskelle i arbejdsmiljø, 2) forskelle i antallet af storrygere og 3) kombinationen af arbejdsmiljø og storrygning.

3 Materiale og metode: Data i denne undersøgelse stammer fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). I NAK blev der foretaget interviews med repræsentativt udvalgte indbyggere i Danmark i både 1990, 1995 og NAK omfatter længerevarende interviews med årige lønmodtagere og selvstændige i 2000, mellemlange interviews med årige, der ikke var lønmodtagere eller selvstændige i 2000, længerevarende interview med årige lønmodtagere i 1995, korterevarende interview med årige, der ikke var lønmodtagere i 1995 og længerevarende interview med årige lønmodtagere i I 1990 var svarprocenten på 90%, i 1995 på 80% og i 2000 på 75%. Fordelingen på køn, alder, arbejdsmarkedstilknytning og geografi er den samme blandt de interviewede som i hele befolkningen. I den aktuelle undersøgelse gennemføres der analyser som omfatter alle rygere i 1990 samt alle rygere i 1995, i alt 3606 observationer. Det betyder, at de der røg både i 1990 og i 1995, og som svarede på spørgeskemaerne begge år samt i år 2000, kommer til at indgå to gange i samme analyse. Vi har tilladt os at gøre dette, efter at et Cochran-Mantel-Haenszel test for independence (5;18;19) (som kontrollerede for basisår, alder og en række arbejdsmiljøfaktorer) ikke kunne fastslå statistisk afhængighed mellem de observationer, der stammede fra tidsperioden og de der stammede fra perioden Måling af rygning: Rygestatus er undersøgt gennem spørgsmålet: "Ryger de selv?" (Ja/ Har røget, men ryger ikke mere / Har aldrig røget) Rygeophør er registreret, hvis en person har opgivet at være ryger 1990 og tidligere ryger eller aldrig ryger i 1995 eller tilsvarende mellem 1995 og Storrygning er registreret, hvis en person ryger mere end 14 gram tobak om dagen (svarer til ca 14 cigaretter), hvad enten det er fra cigaretter, pibetobak eller cerutter. Baggrundsvariable: Køn (mand/kvinde) Alder: (18-29 år/ 30-39/ 40-49/>= 50) Basis år (1990/1995) Social status I: Overordnede direktører og akademikere/ II: Mellemledere og/ eller 3-4 års videre uddannelse/ III: Andre funktionærer/ IV: Faglærte arbejdere/ V: Ufaglærte arbejdere. Studerende, lærlinge og elever er blevet kategoriseret for sig i gruppe 0. Psykosociale arbejdsmiljø variable: Indflydelse (skala med tre spørgsmål, Cronbach's alpha = 0,41) Job usikkerhed (skala med fire spørgsmål, alpha=0,61) Udviklingsmuligheder (skala med tre spørgsmål, alpha=0,62) Social støtte (skala med fem spørgsmål, alpha=0,57) Konflikter på arbejdet (skala med fire spørgsmål, alpha=0,42) Enkeltspørgsmål: Arbejdsmængde: Er deres arbejdsmængde så stor, at De ikke har tid til at tale om eller tænke på andet end arbejdet? (Svarkategorierne inddelt i tre: Næsten hele tiden eller Ca.3/4 af tiden / Ca. ½ af tiden eller Ca. ¼ af tiden / Sjældent, meget lidt eller Aldrig ).

4 Ansvar: Har De opgaver, der hvis de laver fejl kan medføre risiko for andres eller Deres eget helbred, eller som kan koste mange penge?. Koncentration: Kræver arbejdet hele Deres opmærksomhed og koncentration?, Andre arbejdsmiljø variable: Passiv rygning..tobaksrøg fra andres rygning? (Svarkategorierne inddelt i tre: Næsten hele tiden eller Ca.3/4 af tiden / Ca. ½ af tiden eller Ca. ¼ af tiden / Sjældent, meget lidt eller Aldrig ). Støj, enkeltspørgsmål: "Er De udsat for støj, der er så høj, at man må hæve stemmen for at tale sammen?" (Svarkategorierne som ved passiv rygning). Kulde, enkeltspørgsmål: Er De udsat for kulde (udendørs arbejde ved vintertid, arbejde i kolde rum m.m.? (Svarkategorier som ved støj) Kemiske påvirkninger, to spørgsmål: 1. Er de udsat for opløsningsmiddeldampe (fx maling, lak, lim, affedtningsmidler?, 2. Er de udsat for olietåge/oliedampe (fx fra køle- eller smøremidler? (Svarkategorierne dikotomiseret: hvis udsat for opløsningsmiddeldampe og/eller olietåge/oliedampe ¼ af tiden eller mere, så er personen registreret som udsat, ellers ikke). Ergonomiske påvirkninger, skala med tre spørgsmål: Er Deres arbejde så fysisk anstrengende, at De kommer til at trække vejret hurtigere?, Medfører Deres arbejde, at De har hænderne løftet i skulderhøjde eller højere?, Medfører Deres arbejde, at De sidder på hug eller på knæ, når De arbejder? (svarmuligheder som ved støj. (For scoringen se (2), Bilag D, s. 356) Arbejdstid i hoved- og bijob (<35 timer om ugen/ timer om ugen/ >40 timer om ugen) Svarfordelingen på alle skalaer og enkeltvariable er blevet undersøgt med henblik på inddeling af svarene i tertiler. Alle skalaer og de fleste enkeltspørgsmål lod sig inddele i kategorierne: lav/moderat/høj. Ved enkelte spørgsmål var det dog som anført ovenfor mest hensigtsmæssigt at anvende en dikotomisering. Karakteristika af stikprøve: Ud af de 3138 observationer, stammer 57% fra 1990 og 56% % fra mænd, 22 % var mellem 18 og 29 år, 31% mellem 30 og 39, 30% mellem 40 og 49 og 17% over 50 år. Observationerne fordeler sig med 3% i social gruppe 0, 11% i gruppe I 16% gruppe II, 34% gruppe III, 12% gruppe IV, 23% gruppe V. (Se tabel 1 for eksakt antal). Statistiske analyser: Del 1.: Undersøgelse af prædiktorer for rygeophør. Analyserne blev gennemført som logistiske regressionsanalyser. Alle uafhængige variable, på nær social status, blev inkluderet i analysen. Dernæst blev der foretaget enkeltvis baglæns eksklusion af ikke signifikante (p>0.05) variable. Med udgangspunkt i de arbejdsmiljøvariable, som i slutmodellen viste sig prædiktive for rygeophør, blev der gennemført analyser af mulige interaktionseffekter mellem arbejdsmiljøvariable og baggrundsvariable samt af arbejdsmiljøvariablene indbyrdes. Desuden er der yderligere undersøgt interaktionseffekter mellem variable, som ikke viste sig signifikante som enkeltvariable, men hvor der var en teoretisk hypotese om interaktion. Dette omfattede Karaseks hypotese om interaktion mellem indflydelse og psykologiske krav (14), samt interaktion mellem social støtte og passiv rygning. Den resulterende model inklusiv interaktioner blev afslutningsvist kontrolleret for effekten af social status.

5 Del 2.: Undersøgelse af sociale forskelle i rygeophør. Ved disse analyser, hvor det undersøges, hvor stor en del af den sociale gradient i rygeophør, der kan forklares af storrygning og arbejdsmiljø, er vi startet med den mest simple model og gradvist udvidet denne. I model 1 er social status, alder og basis-år undersøgt som prædiktor for rygestop over en 5 års periode. I model 2 er storrygning inkluderet i analysen. I model 3 er storrygning udeladt, men de arbejdsmiljøfaktorer, som er fundet prædiktive er inkluderet. I model 4 er både storrygning og arbejdsmiljø inkluderet i analysen. Desuden er udregnet, hvor stor den procentvise forandring i OR er fra den første model til hver af de øvrige. Alle analyser er foretaget under anvendelse af statistikprogrammet SAS. Resultater: Analyse del 1: Ud af de 3606 observationer, var der 606 rygeophør. Tabel 1 viser Odds Ratio og 95% sikkerhedsinterval samt antal observationer for hvert niveau i de variable, der viste sig prædiktive for rygeophør. Tabel 1. Odds Ratio og 95% sikkerhedsinterval for variable signifikant sammenhængende med rygeophør over 5 år, uden og med kontrol for social klasse. Uden kontrol for social Med kontrol for social klasse klasse Variable Niveau N OR (95% SI) OR (95%SI) Aldersgruppe år 954 1,00 1, år ,75(0,59-0,95) 0,70(0,55-0,90) år ,74(0,58-0,95) 0,70(0,54-0,90) år 559 1,00(0,76-1,31) 0,93(0,70-1,24) Basisår ,00 1, ,22(1,02-1,46) 1,21(1,00-1,45) Storryger Nej ,00 1,00 Ja ,40(0,34-0,49) 0,40(0,34-0,49) Støj Lav ,00 1,00 Medium 601 0,71(0,54-0,93) 0,74(0,56-0,97) Høj 511 0,96(0,73-1,26) 1,04(0,79-1,38) Ergonomiske krav Lave ,00 1,00 Medium 991 0,79(0,64-0,98) 0,82(0,66-1,03) Høje 295 0,49(0,32-0,74) 0,53(0,35-0,81) Ansvar i arbejdet Lavt ,00 1,00 Medium 694 1,31(1,03-1,65) 1,30(1,02-1,65) Højt ,22(0,99-1,50) 1,20(0,97-1,48) Arbejdsmængde Lille ,00 1,00 Medium 600 1,27(1,00-1,61) 1,25(0,98-1,59) Høj 582 1,42(1,12-1,80) 1,33(1,04-1,70)

6 Det fremgår, at sandsynligheden for rygestop øges: - Med tiden: en større andel er holdt op mellem 1995 og 2000 end mellem 1990 og Hvis man er ung eller ældre: det er lettere for de yngste og for de ældste at holde op end det er for de årige. - Hvis man har moderat eller høj arbejdsmængde - Hvis man har moderat eller højt ansvar Sandsynligheden for rygestop mindskes: - Hvis man er storryger. - Hvis man udsættes for støj - Hvis man udsættes for høje ergonomiske belastninger i arbejdsmiljøet. Kontrol for social status ændrer meget lidt ved resultaterne. I alt 18 mulige interaktioner blev testet: Arbejdsmiljøvariablene i interaktion med hver af baggrundsvariablene: basisår, alder og storrygning og i interaktion indbyrdes. Kun en interaktion viste sig signifikant, mellem alder og arbejdsmængde (se figur 2). Figur 2.: Interaktion mellem alder og arbejdsmængde som prædiktorer for rygeophør over 5 år 2,00 1,80 1,60 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 høj 0,00 <30 år år Alder år >=50 år lille moderat Arbejdsmængde

7 På baggrund af udregninger af sandsynligheden for alle mulige kombinationer af svarmuligheder (tabel ikke medtaget) kan de mest ekstreme kombinationer gengives. Sandsynligheden for, at man holder op med at ryge er ca. 40%, hvis man ikke er storryger, er under 30 år, ikke udsættes for støj eller høje ergonomiske belastninger og har et ansvarsfuldt arbejde med høj arbejdsmængde. Sandsynligheden for, at man holder op med at ryge er ca. 3%, hvis man er storryger, er år, udsættes for støj, høje ergonomiske belastninger, har lille ansvar og lille arbejdsmængde. Analyse del 2: Tabel 2 viser OR og 95% sikkerhedsinterval for rygestop efter 5 år for hver socialklasse for sig, hvor socialgruppe V er referencegruppe. Desuden fremgår det af tabellen, hvor stor en del af forskellen mellem de sociale klasser, der kan forklares af de forskellige faktorer. Tabel 2: Odds Ratio og 95% Sikkerhedsinterval (SI) for rygeophør efter 5 år i social klasse 1-5 i 4 logistiske regressionsmodeller uden og med arbejdsmiljøfaktorer og storrygning N Model 1* OR (95%SI) Model 2** OR (95%SI) Model 3*** OR(95%SI) Model 4**** % af social gradient forklaret OR (95%SI) 1 til 2 1 til 3 1 til 4 Social klasse ,11(1,50-2,98) 1,87 (1,32-2,65) 1,73 (1,24-2,43) 1,56 (1,10-2,19) Social klasse ,54 (1,11-2,13) 1,35 (0,97-1,88) 1,37 (1,01-1,87) 1,22 (0,89-1,67) Social klasse ,50 (1,14-1,97) 1,32 (1,00-1,74) 1,27 (0,98-1,64) 1,15 (0,88-1,49) Social klasse ,11 (0,77-1,61) 1,11 (0,77-1,61) 1,10 (0,78-1,55) 1,10 (0,78-1,57) Social klasse ,00 1,00 1,00 1, p-værdi p=0,0005 p=0,0216 p=0,0457 p=0,1563 * Model 1: Social klasse, alder og basis-år ** Model 2: Model 1 + storrygning *** Model 3: Model 1 + arbejdsmiljøfaktorerne: støj, ergonomiske krav, ansvar i arbejdet og arbejdsmængde **** Model 4: Model 1 + storrygning + arbejdsmiljøfaktorerne: støj, ergonomiske krav, ansvar i arbejdet og arbejdsmængde Den første del af tabellen viser resultaterne fra en model, hvor alder, basis-år og socialklasse er de eneste variable. Det fremgår, at forskellen mellem de sociale klasser i denne model er højsignifikant. Personer i socialgruppe I har en OR på 2,11 sammenlignet med personer i gruppe V. I den næste model er storrygning inkluderet, hvilket forklarer mellem 2 og 36% af forskellene mellem socialgrupperne. I den tredje model, hvor arbejdsmiljøfaktorerne inkluderes, forklares mellem 16 og 46% af forskellene på rygeophør mellem socialgrupperne. Forskellen er her kun netop signifikant. Inkluderes både arbejdsmiljøfaktorer og storrygning, som det sker i den 4. model, forklares mellem 9 og 70% af forskellene, som ikke længere er signifikante. I figur 2 er resultaterne gengivet grafisk.

8 Figur 2. Rygeophør i social klasse 1-5 over 5 års periode 2,20 2,00 1,80 OR 1,60 1,40 1,20 1, Socialgruppe soc soc+ storrygning soc+ arbejdsmiljø soc+storrygning+arbejdsmiljø Diskussion: Resultaterne fra denne prospektive undersøgelse peger på: 1) At faktorer i arbejdsmiljøet har indflydelse på sandsynligheden for rygestop. Mere specifikt tyder de på, at støj og ergonomiske belastninger nedsætter sandsynligheden for ophør og at stort ansvar og stor arbejdsmængde øger sandsynligheden for ophør. Dette gælder uafhængigt af, hvilken social gruppe man tilhører. De øvrige arbejdsmiljøfaktorer: forskellige former for ressourcer i arbejdet, social støtte og fysisk/ kemiske belastninger viste ingen sammenhæng med rygeophør. 2) At den sociale gradient i rygeophør reduceres væsentligt, når arbejde inddrages, og ikke længere er signifikant, når også storrygning inddrages. Hvis man med andre ord forestiller sig, at der er lige mange storrygere i alle sociale grupper og at arbejdsmiljøbelastningerne fordelte sig ligeligt, så ville der ikke længere være nogen signifikant forskel på rygeophøret mellem de sociale grupper. En stor del af den sociale forskel i rygeophør kan således forklares af den sociale forskel i arbejdsmiljø og i forekomst af storrygning. Begrænsninger: Undersøgelsens væsentligste begrænsning er, at de indgående arbejdsmiljøfaktorer er målt ganske groft. Skalaerne for det psykiske arbejdsmiljø (krav, indflydelse, udviklingsmuligheder og social støtte) er korte og ikke så vel validerede som de skalaer, der anvendes i den nyeste runde af NAK. Dette gav i de aktuelle analyser nogle problemer med en skala over psykiske krav i arbejdet. Først gennemførte vi en analyse, hvori indgik en skala over psykiske krav i arbejdet. Denne skala viste sig prædiktiv for rygeophør. Skalaen indgik endvidere i interaktionseffekter med mange af de øvrige signifikante variable. Skalaens lave alpha værdi (0,41) taget i betragtning gav dette grund til at stille spørgsmål til dens validitet. Det kunne tænkes, at skalaen omfattede forskellige

9 dimensioner, der fungerede forskelligt i relation til andre variable, og at det var derfor interaktionerne fremkom. Derfor blev analyserne gentaget hvor tre ud af de fire enkelt spørgsmål fra skalaen over psykiske krav indgik som enkeltvariable i stedet (ansvar, arbejdsmængde og koncentration). Det sidste spørgsmål blev udeladt p.g.a. en meget skæv svarfordeling. To af disse enkeltspørgsmål viste sig, som det er fremgået af resultaterne prædiktive for ophør: ansvar og arbejdsmængde. En anden væsentlig begrænsning er, at den model der anvendes ved analyserne langt fra er fuldstændig. Faktorer som ud fra tidligere empiriske undersøgelser må antages at have indflydelse på rygeophør; fx omfanget af rygerestriktioner på arbejdspladsen, rygning hos ægtefælle og individuelle faktorer som troen på, at man er i stand til at holde op med at ryge (self-efficacy), er ikke omfattet af modellen. En inddragelse af disse faktorer kunne meget vel tænkes at ændre på slutmodellens sammensætning og vægtning af de enkelte faktorer. Vi har undersøgt rygeophør over en 5 års periode. Det er en ganske lang opfølgnings tid, hvilket både kan være en fordel og et problem. Det betyder, at der kan være sket mange ændringer undervejs, både i rygestatus og i arbejdsmiljø. En ryger kan være holdt op og startet igen adskillige gange indenfor perioden. Det har vi ingen oplysninger om. Arbejdsmiljøet kan også være forandret betydeligt indenfor perioden, og vi har ikke kontrolleret for, hvor længe rygerne har været eksponeret for de aktuelle arbejdsmiljøfaktorer. Disse forhold tilfører analysen væsentlig usikkerhed. Omvendt øger den relativt lange opfølgnings periode sandsynligheden for, at der faktisk er tale om en sammenhæng, hvor arbejdsmiljøet har indflydelse på rygeophøret. Undersøgelsens styrker: Undersøgelsen har sin væsentligste styrke i sin størrelse. Det er en meget stor population af rygere, og et endnu større antal af observationer, der er inddraget i analyserne. Samtidig er populationens sammensætning meget heterogen med hensyn til arbejdsmiljø, hvilket betyder, at der er en stor variation i de undersøgte arbejdsmiljøvariable. Disse forhold mindsker risikoen for, at en eventuel eksisterende sammenhæng ikke opdages i analyserne. En yderligere styrke er, at mange forskellige dimensioner i arbejdsmiljøet er målt og inddraget i analyserne. Resultaterne i relation til tidligere forskning: Som nævnt i indledningen, har resultaterne fra den tidligere forskning været blandede. En del undersøgelser har ikke fundet nogen sammenhæng mellem faktorer i arbejdsmiljøet og rygeophør (7;10;11;13;16). Et par undersøgelser har imidlertid i lighed med vores resultater fundet, at sandsynligheden for rygeophør var større, når man var udsat for højt arbejdspres (23;24) og stressfulde arbejdssituationer (1). At chancerne for rygeophør øges ved stor arbejdsmængde og ved stort ansvar kan umiddelbart synes paradoksalt, i og med at stressniveauet må formodes at være højere under de omstændigheder, og derfor give anledning til øget rygning. Når beslutningen om rygeophør imidlertid er taget, er det dog forståeligt, at det kan være en fordel at være travlt beskæftiget med et arbejde, som ikke giver meget plads til at tænke på andet og hvor ens indsats og beslutninger er afgørende. Arbejdet kan bidrage til at holde trangen til cigaretter på afstand. En enkelt undersøgelse har undersøgt effekten af fysisk anstrengende arbejde på rygeophør, og fandt ikke nogen effekt (16). Denne undersøgelse er imidlertid på flere måder problematisk. Først og fremmest er den undersøgte populationen på kun 41 rygere. Effekten af støj i arbejdet er blevet undersøgt i eksperimentelt, hvor stigende grader af støj medførte, at rygerne røg mere intensivt på deres cigaretter (4). Støj er os bekendt ikke tidligere blevet undersøgt i relation til rygeophør.

10 I vores undersøgelse blev ressourcer i arbejdet: graden af indflydelse og udviklingsmuligheder ikke fundet prædiktive for rygeophør. Heller ikke tidligere forskning har fundet megen støtte til en sammenhæng på dette område. Flere undersøgelser har ikke fundet nogen sammenhæng (7;11;16), mens en enkelt undersøgelse fandt at kontrol i arbejdet øgede sandsynligheden for rygeophør over en femten års opfølgnings periode (13). Vi mener hverken på denne baggrund eller ud fra vore egne resultater, at der er grund til at udelukke en sammenhæng mellem ressourcer i arbejdet og rygeophør. Et af problemerne i denne sammenhæng er, at det ikke er så helt enkelt at skelne mellem ressourcer og krav i arbejdet. Fx er vores målinger af arbejdsmængde og ansvar i arbejdet overlappende med mål for udviklingsmuligheder og indflydelse. Også betydningen af social støtte er blevet undersøgt i relation til rygeophør. Og også her har resultaterne været blandede. En undersøgelse har fundet, at generel social støtte øgede sandsynligheden for rygestop (20), og en anden at konflikter med umiddelbare overordnede mindskede sandsynligheden for rygestop (1) en tredje undersøgelse fandt, at mange rygende kolleger øgede sandsynligheden for rygestop (15). En række andre undersøgelser har ikke fundet nogen sammenhæng mellem social støtte og rygeophør (7-9;12;25). En af grundene til de blandede resultater på dette område, kan som tidligere nævnt være, at social støtte ikke er blevet undersøgt tilstrækkelig specifikt i relation til rygning. Social støtte fra en ryger kan tænkes at have den modsatte effekt af støtte fra en ikke ryger. Fortsat forskning: Resultaterne fra denne undersøgelse lægger op til en række mere detaljerede undersøgelser af virkningsmekanismerne bag sammenhængen mellem arbejdsmiljø og rygning. Hvad er det fx der gør, at ergonomiske belastninger ser ud til at påvirke rygeophør negativt? Hvad betyder ændringer i arbejdsmiljøet for ophør? Er det de samme forhold som påvirker øget og mindsket rygning blandt rygerne, som dem der har betydning for rygeophør? Konsekvenser for praksis: Resultaterne lægger op til, at man forsøger at integrere sundhedsfremme- og arbejdsmiljøforbedringer på arbejdspladserne. I relation til tilbud om rygeophør på arbejdspladsen kan man fx mere specifikt sætte ind for at mindske de arbejdsmiljøbelastninger, som kan gøre det sværere at holde op og styrke dem, der kan øge chancerne for et vellykket ophørsforsøg. Det kunne være at mindske støjniveauet, mindske de ergonomiske belastninger eller at øge graden af ansvar i arbejdet og sørge for, at der er nok arbejde, som kræver tankemæssig koncentration.

11 References (1) Berman BA, Read LL, Marcus AC, Gritz ER. Nurses enrolled in a stop smoking program: The role of occupational stress. Journal of Women's Health 1992; 1(1): (2) Borg V, Burr H. Danske Lønmodtageres Arbejdsmiljø og Helbred (3) Borg V, Kristensen TS. Social class and self-rated health: can the gradient be explained by differences in life style or work environment? Soc Sci Med 2000; 51(7): (4) Cherek DR. Effects of acute exposure to increased levels of background industrial noise on cigarette smoking behavior. Int Arch Occup Environ Health 1985; 56(1): (5) Cochran WG. Some methods for strenghtening the common chi-square tests.. Biometrics 1954; 10: (6) Covey LS, Zang EA, Wynder EL. Cigarette smoking and occupational status: 1977 to Am J Public Health 1992; 82(9): (7) Glasgow RE, Klesges RC, Klesges LM, Somes GR. Variables Associated With Participation and Outcome in a Worksite Smoking Control program. Journal of Consulting & Clinical Psychology 1988; 56(4): (8) Glasgow RE, Terborg JR, Strycker LA, Boles SM, Hollis JF. Take Heart II: replication of a worksite health promotion trial. J Behav Med 1997; 20(2): (9) Gritz ER, Thompson B, Emmons K, Ockene JK, McLerran DF, Nielsen IR. Gender differences among smokers and quitters in the Working Well Trial. Prev Med 1998; 27(4): (10) Gritz ER, Thompson B, Emmons K, Ockene JK, McLerran DF, Nielsen IR. Gender differences among smokers and quitters in the Working Well Trial. Prev Med 1998; 27(4): (11) Hennrikus DJ, Jeffery RW, Lando HA. Occasional smoking in a Minnesota working population. Am J Public Health 1996; 86(9): (12) Hibbard JH. Social roles as predictors of cessation in a cohort of women smokers. Women & Health 1993; 20(4): (13) Karasek R, Theorell T. Healthy Work (15) Klesges RC, Brown K, Pascale RW, Murphy M. Factors associated with participation, attrition, and outcome in a smoking cessation program at the workplace. Health Psychology 1988; 7(6): (16) Landsbergis PA, Schnall PL, Deitz DK, Warren K, Pickering TG, Schwartz JE. Job strain and health behaviors: results of a prospective study. Am J Health Promot 1998; 12(4): (17) Lundberg O, Rosen B, Rosen M. Who stopped smoking? Results from a panel survey of living conditions in Sweden. Soc Sci Med 1991; 32(5): (18) Mantel N. Chi-square tests with one degree of freedom: Extensions of the Mantel-Haenszel procedure. Journal of the American Statistical Association 1963; 58: (19) Mantel N, Haenszel W. Statistical aspects of the analysis of data from retrospective studies of disease. 1959;22: Journal of the National Cancer Institute 1959; 22: (20) Mermelstein R, Cohen S, Lichtenstein E, Baer JS, Kamarck T. Social support and smoking cessation and maintenance. J Consult Clin Psychol 1986; 54(4):

12 (21) Nelson DE, Emont SL, Brackbill RM, Cameron LL, Peddicord J, Fiore MC. Cigarette smoking prevalence by occupation in the United States. A comparison between 1978 to 1980 and 1987 to J Occup Med 1994; 36(5): (22) Osler M. Social class and health behaviour in Danish adults: a longitudinal study. Public Health 1993; 107(4): (23) Swan GE, Denk CE. Dynamic models for the maintenance of smoking cessation: event history analysis of late relapse. J Behav Med 1987; 10(6): (24) Swan GE, Denk CE, Parker SD, Carmelli D, Furze CT, Rosenman RH. Risk factors for late relapse in male and female ex-smokers. Addict Behav 1988; 13(3): (25) Terborg JR, Hibbard J, Glasgow RE. Behavior change at the worksite: does social support make a difference? Am J Health Promot 1995; 10(2):