K e n d e l s e: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at A har været beskikket som registreret revisor fra den 30. maj 1972.

Transkript

1 Den 31. marts 2008 blev der i sag nr. 40/2005-R Revisortilsynet mod Revisionsvirksomheden v/registreret revisor A, CVR-nr. xx xx xx xx og Registreret revisor A afsagt sålydende K e n d e l s e: Ved skrivelser af 14. juli 2005 og 20. marts 2007, der er behandlet sammen, har Revisortilsynet i medfør af revisorlovens 19, stk. 4, indbragt revisionsvirksomheden ved registreret revisor A for Disciplinærnævnet. Ved skrivelsen af 20. marts 2007 har Revisortilsynet endvidere i medfør af revisorlovens 19, stk. 3, indbragt registreret revisor A for nævnet. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at A har været beskikket som registreret revisor fra den 30. maj Sagen drejer sig om, hvorvidt den indklagede revisionsvirksomhed i forbindelse med kvalitetskontroller gennemført i 2004 og 2005/2007 har etableret og implementeret et hensigtsmæssigt og tilstrækkeligt kvalitetsstyringssystem. Sagen drejer sig endvidere om, hvorvidt den indklagede revisor har tilsidesat god revisorskik i forbindelse med erklæringsafgivelsen på konkrete enkeltsager. Sagens omstændigheder er følgende: 1. Kvalitetskontrollen Revisionsvirksomheden. Den indklagede revisionsvirksomhed har været udtaget til kvalitetskontrol i Af kvalitetskontrollantens erklæring af 14. december 2004 har kontrollanten fremgår blandt andet: Forbehold Virksomheden har ikke noget kvalitetsstyringssystem. 1

2 Konklusion Ved den udførte gennemgang har vi måttet konstatere, at der ikke findes nogen form for beskrivelse. Ved skrivelse af 8. marts 2006 har kvalitetskontrollanten yderligere anført følgende: Som det også fremgår af svaret, fandtes i virksomheden ikke noget beskrevet KVALITETSSTYRINGSSYSTEM. Jeg oplyste derfor virksomheden, at det var umuligt at gennemføre en egentlig kontrol, og at min erklæring ville være med forbehold I forbindelse med at indklagede med skrivelse af 3. juni 2006 blandt andet fremsendte kopi af materiale vedrørende en kvalitetsmanual og arbejdspapir, udtalte kvalitetskontrollanten i skrivelse af 19. juni 2006: Der er åbenbart NU forsøgt udarbejdet noget der ligner en kvalitetshåndbog, baseret på det system FRR- anvendte. Der fandtes IKKE tidligere noget system (ellers har jeg fået helt forkerte oplysninger) dengang jeg var på besøg i december 2004, så det er forsøgt rekonstrueret siden dengang og revideret et par gange??? Det der er udarbejdet har væsentlige mangler, uden at jeg vil gå i detaljer. 2. Kvalitetskontrollen 2005/2007 Revisionsvirksomheden og registreret revisor A personligt. Indklagedes revisionsvirksomhed har igen været udtaget til kvalitetskontrol i Af kvalitetskontrollantens erklæring af 31. juli 2006 fremgår blandt andet: Konklusion Ved den udførte gennemgang er vi ikke blevet bekendt med forhold, der afkræfter, at der ikke er etableret og implementeret et hensigtsmæssigt kvalitetsstyringssystem. Supplerende oplysninger A har 58 kunder. Alle er ifølge A ikke omfattet af lovens 1, stk. 2, idet regnskaberne alene er til kundernes egen anvendelse. Som følge af et kursus afholdt af statsaut. rev. B, C i [by] er A af den opfattelse, at der derfor ikke skal oprettes kvalitetsstyringssystem for regnskabskunderne. 2

3 Bortset fra 10 regnskaber, hvor kunden enten var startet i 2006, holdt op som selvstændig, eller endnu ikke havde afleveret materiale til udarbejdelse af årsregnskab for 2005, har jeg kontrolleret, at alle regnskaber var forsynet med erklæring om, at regnskabet alene var til hvervgivers eget brug. Da jeg fra fagligt bagland alene har fået konflikterende udsagn herom, har jeg ladet emnet være en supplerende bemærkning, jeg vil lade læseren af nærværende erklæring tage stilling til. Den 16. januar 2007 gennemførte Revisortilsynet med deltagelse af registreret revisor D fra Revisortilsynet og E fra Revisortilsynets sekretariat kontrolbesøg i den indklagede revisionsvirksomhed, idet man fandt, at kvalitetskontrollantens erklæring af 31. juli 2006 vedrørende kvalitetskontrol var uklar på flere punkter. Kvalitetskontrollanten var blevet anmodet om at deltage i kontrolbesøget, men kunne ikke deltage den pågældende dag. Af referatet fra Revisortilsynets kontrolbesøg den 16. januar 2007 fremgår blandt andet: Revisortilsynet fik forevist et skatteregnskab, F. Revisortilsynet gjorde det klart over for A, at dette skatteregnskab var omfattet af erklæringsbekendtgørelsens 14. Det var i denne sammenhæng underordnet, at der på skatteregnskabet stod, at det var til indehaverens eget brug. I det øjeblik skatteregnskabet indsendes til SKAT, er skatteregnskabet ikke længere til indehaverens eget brug. Revisortilsynet konkluderede derpå, at A har afgivet erklæringer, der er omfattet af erklæringsbekendtgørelsen i 2006, og derfor er A omfattet af revisorlovens bestemmelser. Revisortilsynet foretog herefter en kontrol af revisionsvirksomhedens kvalitetsstyringssystem samt en stikprøvemæssig kontrol af klientsager. Det kan konkluderes, at A hverken har etableret eller implementeret et kvalitetsstyringssystem i virksomheden. Følgende forhold blev bl.a. konstateret i forbindelse med kontrollen af revisionsvirksomhedens generelle kvalitetsstyringssystem: Der forelå ingen skriftlige procedurer for accept og fortsættelse af klientforhold. Revisionsvirksomhedens accept af klienter byggede på sympati og intuition. Aftalebreve blev kun anvendt, hvis kunden ønskede det. Der var jo tale om et tillidsforhold mellem revisor og kunden. 3

4 Der forelå ingen generelle retningslinjer for uafhængighed. Der forelå dog en habilitetserklæring på en revisionssag, der blev udvalgt. Denne habilitetserklæring var dog ikke efterfølgende blevet taget op til fornyet vurdering. Revisionsvirksomheden havde ingen procedurer for dokumentation af sine erklærings- og assistanceopgaver. A havde ikke oprettet et arkiv for stamoplysninger på de enkelte kunder, og alt originalmateriale fra kunderne blev oftest sendt tilbage, uden der var blevet taget kopier af materialet. Ifølge A kunne dette materiale jo bare efterfølgende rekvireres hos kunden. Procedurerne omkring opbevaring af klientmateriale var mangelfuld. A gemte stort set ikke klientmateriale fra tidligere år. I et enkelt tilfælde havde A smidt alt sit klientmateriale ud på en kunde, der ikke havde betalt revisionshonoraret for Planlægningsnotaterne bar mere præg af at være checkliste end en egentlig revisionsplan Ifølge planlægningsnotatet skulle der afskrives på driftsmidler, men ifølge den pågældende årsrapport var dette ikke sket. Det viste sig, at det pågældende driftsmiddel var blevet solgt, men dette fremgik ikke af arbejdspapirerne. Der var udarbejdet et planlægningsnotat for bogføring, men dette blev ikke fulgt konsekvent. A opfyldte bl.a. ikke dokumentationskravene på klienterne i henhold til planlægningsnotatet. Der forelå ingen procedurer for faglig konsultation med eksterne kolleger. A havde modtaget en CD-ROM med udkast til et generelt kvalitetsstyringssystem. Denne havde A ikke brugt, for han havde indtil videre ikke anset det for nødvendigt at etablere et kvalitetsstyringssystem indtil nu. A havde også modtaget nogle elektroniske dokumenter fra en revisor med forslag til kvalitetsstyringssystem i revisionsvirksomheden. Disse dokumenter havde A ikke tilpasset sin revisionsvirksomhed, og han anvendte dem heller ikke i forbindelse med sine erklærings- og assistanceopgaver. A har ingen revisionskunder længere, idet klienterne enten havde fravalgt revisionspligten eller havde ikke betalt revisionshonoraret i A havde tre revisionskunder i 2006 Revisortilsynet udtog alle tre revisionskunder til kontrol. Kontrol af erklæringsopgave på G ApS Der forelå ingen dokumentation på erklæringsopgaven, hverken for de udførte revisionshandlinger, konklusionen på revision, habilitetserklæring, eller andre arbejdspapirer. Revisors påtegning i årsrapporten opfylder ikke erklæringsbekendtgørelsen eller RS

5 Der var påført årsrapporten på forsiden, at den udelukkende var til indehaverens eget brug. Kontrol af erklæringsopgave på H ApS Revisors påtegning i årsrapporten opfylder ikke erklæringsbekendtgørelsen eller RS 700. Der var påført årsrapporten på forsiden, at den udelukkende var til indehaverens eget brug. Der var ikke udarbejdet anlægskartotek på materielle anlægsaktiver. Værdien af aktiver var medtaget i årsrapporten som opgjort af selskabet selv. Der forelå en habilitetsvurdering ved accept af opgaven, men der var intet aftalebrev. Planlægning o Der forelå ingen dokumenteret kendskab til virksomheden. o Der forelå ingen vurdering af væsentlighedsniveau og risiko. o Der forelå ingen afsluttende konklusion på revisionsopgaven. o Der var ikke afgivet delkonklusioner på de udførte revisionshandlinger. o Der forelå ingen beskrivelse af indholdet i de udførte revisionshandlinger. Der forelå ingen eksterne bekræftelser på regnskabsposter. Det kan konstateres, at der er udført mangelfuld revision af pågældende erklæringsopgave. Kontrol af erklæringsopgave på I ApS Revisors påtegning i årsrapporten opfylder ikke erklæringsbekendtgørelsen eller RS 700. Anvendt regnskabspraksis er skrevet sammen med revisionspåtegningen. Arbejdspapirerne på revisionsopgaven er mangelfuld, idet der ikke foreligger hverken delkonklusioner eller afsluttende konklusion i arbejdspapirerne. Der er ikke taget stilling til væsentlighedsniveau eller risici på revisionsopgaven. Arbejdspapirerne bærer præg af at være en checkliste. Arbejdspapirerne indeholder ingen egentlige revisionshandlinger til brug for revisionen. Der forelå ingen dokumenteret kendskab til virksomheden i arbejdspapirerne. Ved skrivelse af 12. februar 2007 har Revisortilsynet fremsendt høringsskrivelse til indklagede og meddelt, at Revisortilsynet agtede at indbringe såvel revisionsvirksomheden som indklagede personligt for Disciplinærnævnet og agtede at træffe bestemmelse om, at revisionsvirksomheden i 2007 skal gennemgå en fornyet kvalitetskontrol, der skal afklare, om forholdene er bragt i orden. 5

6 Ved skrivelse af 20. marts 2007 traf Revisortilsynet afgørelse i overensstemmelse med høringsskrivelsen. Parterne har givet møde for nævnet. Indklagede registreret revisor A forklarede, at han ikke havde fået adgang til at afgive sit afsluttende indlæg overfor Revisortilsynet. Det verserer der en sag ved Datatilsynet om. Desuden er virksomhedens erklæringer løftet ud af loven, fordi de kun er til kundernes eget brug. Der er alene tale om assistance sager. Erklæringerne er derfor ikke omfattet af revisorloven og ej heller af Revisortilsynets kompetence. Indklagede deltog i et kursus, afholdt af en statsautoriseret revisor, og denne havde givet ham ret i denne opfattelse. Indklagede har alene begået en fejl i et af regnskaberne i forbindelse med kontrol af aktivernes tilstedeværelse. I det konkrete tilfælde var der tale om, at to biler var blevet solgt, hvilket han ikke vidste. Den substansrevision, som han udfører, kræver ikke planlægning, idet alt hakkes af. Indklagedes revisionskunder har nu fravalgt revision. Han udøver således ikke revision mere og er indstillet på at deponere sin beskikkelse. Konsulent E forklarede at Revisortilsynet - efter at have modtaget kontrollanten Js erklæring om kvalitetskontrol vedrørende besluttede at indkalde til en opfølgende kontrol. Da kontrollanten var forhindret, gennemførte Revisortilsynet selv kontrollen. Revisortilsynet konstaterede, at der var mangler ved systemet. De gennemgik 3 revisionssager, hvori indklagede havde afgivet erklæringer omfattet af revisorloven. Derudover havde indklagede afgivet erklæringer på skatteregnskaber. Disse assistanceerklæringer er ligeledes omfattet af revisorloven, fordi de også er til brug for Skat. Registreret revisor D forklarede, at Revisortilsynet i forbindelse med kontrollen anmodede om at se dokumentation for indklagedes arbejde. Den dokumentation har Revisortilsynet ikke modtaget, angiveligt fordi indklagede ikke havde dokumentationen på sit kontor. Indklagede oplyste, at dokumentationen er der. Virksomheden skal alene have et kvalitetsstyringssystem, der passer til det arbejde, der udføres, og han havde et skriftligt kvalitetsstyringssystem. Han bruger nu Revi-Tool, der er implementeret første gang for 1½ år siden. Indklagede bekræftede, at han havde 3 revisionskunder også ved kontrollen i Han havde på daværende tidspunkt også et kvalitetsstyringssystem, der beskrev uafhængighedsreglerne. Han har ikke indgået revisionsaftaler med alle sine klienter, idet ikke alle ville underskrive en sådan. Parternes bemærkninger: 1. Kvalitetskontrollen Revisionsvirksomheden. Klager har gjort gældende, at indbringelsen af revisionsvirksomheden er begrundet i, at denne har tilsidesat god revisorskik ved ikke at have etableret og implementeret et tilstrækkeligt kvalitetssyringssystem i revisionsvirksomheden, jf. revisorlovens 2, stk. 2. Revisortilsynet har i 6

7 forbindelse med det seneste kontrolbesøg i 2007 kontrolleret årsrapporter for de tre seneste regnskabsperioder for tre anpartsselskaber og har konstateret, at registreret revisor A har revideret og underskrevet revisionspåtegningen i disse selskabers årsrapporter siden Det fremgår af revisorlovens 1, stk. 2, at loven finder anvendelse ved revisors revision af regnskaber mv. Registreret revisor A har således afgivet revisionspåtegninger siden 2004, der omfattes af revisorloven, jf. revisorlovens 1, stk. 2. Klager har gjort gældende, at det i mange år har været god revisorskik, at revisionsvirksomheder skal have et kvalitetssikringssystem. Siden 1994 har det været et krav i danske revisionsvejledninger og revisionsstandarder, at kvalitetssikringssystemet skal være skriftligt dokumenteret. Dette blev med den nugældende revisorlov lovfæstet. Indklagede havde på trods af, at virksomheden blev udtaget til kvalitetskontrol i 2004, ikke etableret og implementeret de fornødne kvalitetssikringssystemer. Revisionsvirksomheden har herved udvist forsømmelse med hensyn til lovgivningen og revisors pligter. Indklagede har principalt gjort gældende, at revisionsvirksomheden ikke er underlagt Revisortilsynets kontrol, idet indklagede for samtlige regnskabssager anvender påtegninger, hvoraf det fremgår, at der er ydet assistance med opstilling af regnskaber til eget brug. Derudover har virksomheden 3 sager med lovpligtig revision. Her udføres substansrevision, d.v.s. at alle bilag tjekkes, banker afstemmes etc. Indklagede har videre gjort gældende, at kontrollanten på intet tidspunkt under kontrolbesøget udbad sig klientliste, sagsmapper for klienter, dokumentationer for klientforhold i øvrigt, dokumentationer for evt. system for arbejdsrutiner på kontoret eller andet relevant til afdækning af, om indklagedes påtegninger var til indehaverens eget brug. Dette underbygges af, at der ved det efterfølgende kontrolbesøg af den nye kontrollant skete eftersyn af samtlige sager for at kontrollere, at alle erklæringer var til hvervgiverens eget brug. Denne kontrollant konstaterede, at det var tilfældet også for Indklagede har subsidiært gjort gældende, at virksomheden i en del år har brugt Ks revisionsmanual, men selskaberne er så små, at virksomhedens revisionsplan går ud på, at alle bilag stemples, konti afstemmes mv. Klienternes materiale returneres efter endt brug. Indklagede har erkendt, at virksomhedens system muligvis ikke helt levede op til lovgivningens krav, men det lykkedes på det tidspunkt aldrig for indklagede at få de relevante myndigheder til at anskueliggøre over for indklagede, hvilke krav man konkret skulle opfylde. Indklagede tilmeldte sig efterfølgende et kursus, ligesom virksomheden er ved at indgå aftale om konsulentbistand fra en af Revisortilsynet godkendt kontrollant. 2. Kvalitetskontrollen 2005/ Revisionsvirksomheden. Klager har gjort gældende, at Revisortilsynet i forbindelse med det opfølgende kontrolbesøg i 2007 konstaterede, at registreret revisor A afgiver erklæringer på skatteregnskaber, der omfattes af revisorloven. Når en registreret revisor forsyner et skatteregnskab med en erklæring efter 7

8 erklæringsbekendtgørelsens 14, er erklæringen ikke udelukkende til hvervgiverens eget brug. Erklæringen er også til skattemyndighedernes brug. Klager har videre gjort gældende at, Revisortilsynet ved kontrolbesøget konstaterede, at der ikke var etableret og implementeret et tilstrækkeligt kvalitetsstyringssystem i revisionsvirksomheden. Der forelå således ingen skriftlige procedurer for accept og fortsættelse af klientforholdet, aftalebreve kun blev anvendt, hvis kundens ønskede det, der forelå ingen generelle retningslinjer for uafhængighed, der var ingen procedurer for dokumentation af erklærings- og assistanceopgaver, planlægningen var ikke en egentlig revisionsplan, og procedurerne vedrørende opbevaring af klientmateriale var mangelfuld. Revisionsvirksomheden har derfor tilsidesat god revisorskik, jf. revisorlovens 2, stk Kvalitetskontrollen 2005/2007 Indklagede personligt Klager har gjort gældende, at Revisortilsynet ved sin gennemgang af enkeltsager under kontrolbesøget har konstateret, at der for så vidt angår en af de udtagne enkeltsager ikke forelå nogen dokumentation overhovedet for den afgivne revisionspåtegning på årsrapporten, at de afgivne erklæringer i årsrapporterne ikke er i overensstemmelse med erklæringsbekendtgørelsen, at der ikke var afgivet delkonklusioner eller afsluttende konklusioner som dokumentation for sammenhængen mellem arbejdspapirerne og den afgivne revisionspåtegning, at der ingen dokumentation forelå om kendskab til den enkelte klient og dennes omgivelser, og at der ikke forelå vurdering af væsentlighedsniveau og risiko på de udtagne opgaver. 2 og 3. Kvalitetskontrollen 2005/2007 Revisionsvirksomheden og indklagede personligt Indklagede har gjort gældende, at der er fejl i det af Revisionstilsynet udfærdigede notat, og at han finder Revisortilsynets adfærd utroværdig og uvederhæftigt i enhver henseende. Der er ikke skygge af bevis for, at det man postulerer korrekt. Disciplinærnævnets begrundelse og afgørelse: Ad klagepunktet vedrørende kvalitetskontrollen i Revisionsvirksomheden. Kravet om etablering og implementering af et hensigtsmæssigt kvalitetsstyringssystem har fremgået af nationale og internationale revisionsvejledninger og -standarder i mere end 10 år og er nu lovfæstet, jf. lov nr. 302 af 30. april 2003 om statsautoriserede og registrerede revisorer, der trådte i kraft den 1. september Ifølge revisorlovens 14 og 15, stk. 3, er revisionsvirksomheder, jf. lovens 12, underlagt kvalitetskontrol efter de nærmere regler, der er fastlagt herom i bekendtgørelse nr. 337 af 1. maj 2004, der trådte i kraft den 20. maj Denne kvalitetskontrol, som det påhviler Revisortilsynet at udføre, skal navnlig være rettet mod de forhold, der er angivet i bekendtgørelsens 8. 8

9 Af denne bestemmelse samt revisorlovens 11, stk. 4, følger, at en revisionsvirksomhed ikke alene skal have de fornødne kvalitetsstyringssystemer, afpasset under hensyn til virksomhedens størrelse og karakter, samt regler for styring af uafhængigheden både generelt og konkret, men revisorvirksomheden skal også være i stand til at dokumentere såvel dette som efterlevelsen af god revisorskik, herunder gældende revisionsstandarder. Indklagede har anført, at virksomheden i sine arbejdssystemer havde indbygget et kvalitetssikringssystem, der var fuldt tilstrækkeligt for den type virksomhed, men nok ikke levede op til lovens krav. Registreret revisor A har forklaret, at virksomheden dengang kun havde 3 revisionssager, hvori der blev afgivet erklæringer omfattet af revisorlovens 1, stk. 2. Disciplinærnævnet lægger i overensstemmelse med kvalitetskontrollantens erklæring og redegørelse til grund, at den indklagede virksomhed ikke ved kvalitetskontrollens gennemførelse i 2004 havde etableret og implementeret et hensigtsmæssigt kvalitetsstyringssystem. Det bemærkes herved, at det materiale vedrørende en kvalitetsmanual, som indklagede har indsendt i forbindelse med sagens behandling ikke opfylder kravene til et kvalitetsstyringssystem. Revisionsvirksomheden har herved tilsidesat 2, stk. 2, og 11, stk. 4, i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer. Ad klagepunktet vedrørende kvalitetskontrollen 2005/2007 Revisionsvirksomheden og indklagede personligt. Det fremgår af revisorlovens 16, stk. 4, at Revisortilsynet kan forlange de oplysninger, der er nødvendige for, at tilsynet kan tage stilling til, om der foreligger fejl, mangler eller forbedringsområder hos den kontrollerede. Tilsynet kan, hvor det skønnes fornødent, selv deltage i kontrolbesøg, jf. herved også 13, stk. 2, i bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed. Revisortilsynet har oplyst, at tilsynet besluttede at foretage et opfølgende kontrolbesøg i den indklagede revisionsvirksomhed, idet den modtagne erklæring fra kvalitetskontrollanten vedrørende kontrollen i 2005 var uklar på flere punkter. Kontrolbesøget fandt sted den 16. januar Kvalitetskontrollanten var blevet anmodet om at deltage i kontrolbesøget, men han kunne ikke deltage den pågældende dato. Som loven og bekendtgørelsen er formuleret finder nævnet ikke, at Revisortilsynet har haft den fornødne hjemmel til at foretage kontrol i den indklagede virksomhed uden deltagelse af kvalitetskontrollanten, hvis erklæring var grundlaget for det opfølgende kontrolbesøg. Revisortilsynets kontrolbesøg på egen hånd førte til, at tilsynet uden forelæggelse for kvalitetskontrollanten erstattede dennes erklæring med sin egen erklæring, hvis indhold på væsentlige punkter var mere belastende for revisionsvirksomheden og for indehaveren, der på 9

10 grundlag heraf blev medindklaget. Fejlen ved tilsynets fremgangsmåde må derfor anses som konkret væsentlig, og nævnet kan således ikke lægge tilsynets notat til grund for klagen vedrørende fejl og mangler hos revisionsvirksomheden og den indklagede revisor personligt. Herefter, og da tilsynet selv har betegnet kvalitetskontrollantens erklæring af 31. juli 2006 som uklar og erstattet den af et ulovligt tilvejebragt notat, vil den indklagede revisionsvirksomhed og indklagede personligt være at frifinde for dette klagepunkt. Ad sanktionsfastsættelsen. I sager, der angår manglende og utilstrækkelig implementering af et kvalitetsstyringssystem, og som er indbragt af Revisortilsynet i henhold til 19, stk. 4, om virksomhedsansvar, fastsættes efter nævnets faste praksis sædvanligvis en bøde på kr., idet et hensigtsmæssigt kvalitetsstyringssystem er af afgørende betydning for enhver revisionsvirksomhed med henblik på at sikre overholdelse af de gældende fundamentale regler om revisors habilitet samt kvaliteten af revisors erklæringer. Det af den indklagede virksomhed anførte om virksomhedens ringe antal af egentlige revisionskunder kan ikke begrunde en fravigelse i formildende retning af det sædvanlige udgangspunkt for bødefastsættelsen. For tilsidesættelsen af god revisorskik vedrørende manglende etablering og implementering af et kvalitetsstyringssystem ved kontrollen i 2004 pålægges den indklagede revisionsvirksomhed således en bøde på kr. jf. 20, stk. 4, i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer. T h i b e s t e m m e s: Revisionsvirksomheden v/registreret revisor A, CVR-nr. xx xx xx xx, pålægges en bøde på kr. Indklagede, registreret revisor A, frifindes. Kendelsen offentliggøres, jf. bekendtgørelse om Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorer 12, stk. 3. Lone Molsted 10