K e n d e l s e: Revisionsvirksomheden Revisor Malvin Jespersen blev af Revisortilsynet udtaget til kvalitetskontrol i året 2007.

Transkript

1 Den 26. oktober 2009 blev der i sag nr. 39/2008-R Revisortilsynet mod Revisionsvirksomheden Revisor Malvin Jespersen CVR-nr og registreret revisor Jan Malvin Jespersen afsagt sålydende K e n d e l s e: Ved brev af 9. juni 2008 har Revisortilsynet i medfør af dagældende (2003-loven) revisorlovs 19, stk. 3, og 4, indbragt såvel Revisionsvirksomheden Revisor Malvin Jespersen samt registreret revisorer Jan Malvin Jespersen personligt for Revisornævnet. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at indklagede Jan Malvin Jespersen har været beskikket som registreret revisor fra den 25. januar 1991 til den 18. december 1991, og derefter igen fra den 9. juli Indklagede har siden den 1. april 2004 ifølge ReviReg været tilknyttet Revisor Malvin Jespersen. Indklagede Jan Malvin Jespersen er ved kendelse afsagt af nævnet den 13. oktober 2005 idømt en bøde på kr. for overtrædelse af erklæringsbekendtgørelsens 6, stk. 2, nr. 2, og tilsidesættelse af god revisorskik. Sagen drejer sig om revisionsvirksomheden har implementeret et hensigtsmæssigt kvalitetsstyringssystem, samt om indklagede personligt har handlet i strid med god revisorskik ved afgivelse af erklæringer. Sagens omstændigheder er følgende: Revisionsvirksomheden Revisor Malvin Jespersen blev af Revisortilsynet udtaget til kvalitetskontrol i året Det fremgår af kontrollantens reviderede erklæring af 21. februar 2008, at der til revisionsvirksomheden er knyttet en registreret revisor, der afgiver erklæringer, og at revisionsvirksomheden ikke reviderer virksomheder som omhandlet i revisorlovens 10, stk. 2, 3-5. pkt. Indberetningen indeholder endvidere følgende forbehold og konklusion: Forbehold Virksomheden har udarbejdet et kvalitetsstyringssystem, men dette opfylder på væsentlige punkter ikke gældende revisionsstandarder. Navnlig omkring revisionsplanlægning er systemet mangelfuldt. 1

2 I sagsgennemgangen fandtes flere eksempler på mangelfuld eller mangelfuldt dokumenteret revision. I to af de udtagne sager er undertegnede af den opfattelse, at der burde have været taget forbehold eller afgivet supplerende oplysninger, mens revisor havde afgivet blank påtegning/erklæring. Manglerne drejede sig om going concern og / eller kapitalbestemmelserne i selskabslovene. Revisors erklæring i sager, hvor der ikke foretages revision, opfylder ikke erklæringsbekendtgørelsen af 2004, idet der ikke sondres mellem Gennemgang og Assistance med regnskabsopstilling. Årsregnskabslovens regler om skemapligt ses i flere tilfælde ikke at være overholdt. Virksomheden har ikke en procedure for efterfølgende kvalitetskontrol. Konklusion Som følge af det i forbeholdet anførte, er det min opfattelse, at der er etableret og implementeret et kvalitetsstyringssystem, men at dette på væsentlige punkter ikke overholder gældende revisionsstandarder. Det er desuden min opfattelse, at revisors erklæringer på erklæringsopgaver ikke i alle tilfælde er overensstemmelse med dennes arbejdspapirer og med lovgivningens krav. Supplerende oplysninger Indehaveren er som hovedbeskæftigelse ansat i en større industrivirksomhed som økonomimedarbejder, mens revisionsvirksomheden drives på deltid. Sidstnævnte er derfor af meget beskedent omfang. Ifølge kundeliste udgør årsomsætningen ca. 150 tkr. fordelt på kunder, hvoraf 6 aktieeller anpartsselskaber. Resultatet af kvalitetskontrollen bør ses i lyset heraf. Kvalitetskontrollantens arbejdspapirer understøtter den afgivne konklusion. Kvalitetskontrollanten har således i et internt notat af 15. november 2007 blandt andet anført følgende: Kvalitetsmanual Den foreliggende kvalitetsstyringsmanual er særdeles kortfattet, men opfylder dog delvis - og kun delvis - gældende revisionsstandarder. Visse mangler kan siges at være formalistiske i en virksomhed med kun en medarbejder = indehaveren, men fraværet af retningslinier omkring revisionsplanlægning er en kritisk mangel, også i en virksomhed som den foreliggende. Manualen bør omarbejdes og udbygges, eller det foreliggende kvalitetsstyringssystem erstattet af et af de på markedet eksisterende standardsystemer. Efterfølgende kvalitetskontrol Der findes ingen procedure for efterfølgende kvalitetskontrol. Der henvises til Revisortilsynets retningslinier af juni 2007, navnlig side 15. Det fremgår heraf, at gennemførslen af efterfølgende kvalitetskontrol for revisorvirksomheder med kun en beskikket revisor i et vist omfang kan udsættes til 2008, men rutinen skal dog være etableret i 2007 og fremgå af beskrivelsen af kvalitetsstyringssystemet (manualen). Revisionens planlægning og udførelse 2

3 Revision / gennemgang foretages konsekvent ved hjælp af en standardcheckliste, uden at denne tilpasses den enkelte sag. Der foregår således ikke nogen form for synlig revisionsplanlægning. Visse notater på sådanne checklister kan med god vilje siges at være udtryk for konklusioner, men da disse ikke foretages ud fra en bevidst synliggjort revisionsplanlægning, er værdien heraf begrænset. I visse tilfælde (typisk varelager) er dokumentationen tilfredsstillende, mens dokumentationen i andre tilfælde er mere eller mindre mangelfuld. Revisionen er således generelt behæftet med væsentlige mangler, sådan hvad angår planlægning som dokumentation for den foretagne revision. Revisors rapportering Formelle mangler: Protokoller henviser konsekvent til erklæringsbekendtgørelse fra 1996 og ikke den nyeste fra Revisor kender tilsyneladende ikke erklæringsbekendtgørelsen af 2004, har i hvert fald ikke indarbejdet denne i sine standarder. Faktiske mangler: I to af de udtagne sager var der blanke erklæringer, men kontrollantens gennemgang af sagen førte frem til, at der burde have været væsentlige forbehold/supplerende oplysninger. Kvalitetskontrollanten har på Checkliste 2- Kontrol af det generelle kvalitetsstyringssystem, blandt andet anført følgende: Manualen bærer præg af at være skrevet til lejligheden. Dette er under hensyn til virksomhedens størrelse om ikke acceptabelt, så dog forståeligt. Men det forudsættes, at sagsløsningen og sagsdokumentationen er pletfri, også hvad angår formalia. Vedrørende de konkrete sager, som kvalitetskontrollanten har gennemgået og som i denne afgørelse er gengivet i anonymiseret form, fremgår blandt andet følgende af kvalitetskontrollantens interne notat: Landmand A Erklæring ikke i overensstemmelse med erklæringsbekendtgørelsen. B Erklæringen overholder ikke erklæringsbekendtgørelsen af Efter det oplyste gælder dette for alle ikke-reviderede regnskaber. Virksomheden har et oplagt going-concern problem, hvilket revisor er enig i. Men erklæringen er blank og indeholder ikke forbehold / supplerende oplysninger. Der foreligger ikke planlægningsnotat. Herefter skønnes det overflødigt at gennemgå dokumentationen i detaljer. C ApS Et planlægningsnotat identificerer varelager om væsentligt område, men berører ikke et oplagt going concern spørgsmål. Erklæring OK formelt set, men blank. Der er kapitaltab (kræver supplerende oplysninger), og der burde være forbehold for going concern. ÅRL skønnes i det væsentlige overholdt. Væsentlige poster efter kontrollantens opfattelser: Varelager, behandlet OK 3

4 Going concern, hverken omtalt i protokol eller erklæring, kan heller ikke ses i arbejdspapirer. Det fremgår af det af kvalitetskontrollanten vedlagte materiale fra indklagede, at indklagede den 20. juni 2007 på årsregnskab for 2006 for virksomheden B har afgivet følgende revisorerklæring: Erklæringen omfatter Vi har ydet assistance ved udarbejdelsen af årsregnskabet for 2006 for B samt med opgørelsen af den skattepligtige indkomst for 2006 for hr. og fru B. Virksomhedens ejer har ansvaret for skatteregnskabet. Vort ansvar er på grundlag af vor gennemgang at udtrykke en konklusion om skatteregnskabet. Assistancens formål og udførelse Vi har tilrettelagt og udført vort arbejde med det formål at assistere indehaveren med at aflægge års regnskabet i overensstemmelse med lovgivningens regler herom og god regnskabsskik. Vort arbejde er udført i overensstemmelse med almindeligt anerkendte retningslinier for assistance med ikke-reviderede årsregnskaber. Årsregnskabet er udarbejdet på grundlag af virksomhedens bogføring og meddelte oplysninger. Vi har analyseret udvalgte regnskabsposter og sammenhænge i årsregnskabet. Vi har ikke foretaget revision og dermed ikke efterprøvet regnskabsgrundlaget. Opgørelsen af skattepligtig indkomst er baseret på årsregnskabet og modtagne oplysninger. Supplerende oplysninger For 2006 sker beskatningen af den personlige virksomhed efter reglerne i personskatteordningen. Formue samt indtægter og udgifter heraf er fordelt mellem ægtefællerne efter skattemæssige regler, uden at dette behøver at være udtryk for den formueretlige fordeling. Konklusion Årsregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med lovgivningen og god regnskabsskik. Den skattepligtige indkomst er efter vor opfattelse opgjort i overensstemmelse med gældende skatteregler. Alle væsentlige forhold, som vi er blevet bekendt med, er medtaget i årsregnskabet og i den skattemæssige indkomst- og formueopgørelse. Der foreligger en tilsvarende erklæring dateret den 19. februar 2007 vedrørende årsregnskabet for 2006 for Landbruget v/a samt med opgørelse af den skattepligtige indkomst og formue for 2006 for A. Det fremgår af det af kvalitetskontrollanten vedlagte materiale fra indklagede, at indklagede den 5. september 2007 på årsregnskab for 2006/2007 for virksomheden C ApS har afgivet følgende revisorerklæring: Vi har revideret årsrapporten for C ApS for regnskabsåret l. juli juni 2007, omfattende ledelsespåtegning, ledelsesberetning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og noter. Årsrapporten aflægges efter årsregnskabsloven. Ledelsens ansvar for årsrapporten 4

5 Revisors ansvar og den udførte revision Vort ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag af vor revision. Vi har udført vor revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for selskabets udarbejdelse og aflæggelse af en årsrapport, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af selskabets interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den regnskabspraksis, der er anvendt af ledelsen, er passende, og om de regnskabsmæssige skøn, der er udøvet af ledelsen, er rimelige, samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Det er vor opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vor konklusion. Selskabet har tabt mere end 40 % af selskabskapitalen. I strid med anpartsselskabslovens 52 har selskabet ikke, inden for den gældende tidsfrist, stillet forslag til reetablering af anpartskapitalen, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar. Regnskabet er opgjort efter going concern-princippet, med fortsat drift for øje. Revisionen har ikke derudover givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vor opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30. juni 2007 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. juli juni 2007 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Ved skrivelse af 23. april 2008 har Revisortilsynet meddelt de indklagede, at Revisortilsynet havde til hensigt at træffe afgørelse dels om at indbringe sagen for nævnet, dels om at revisionsvirksomheden i 2008 skal gennemgå en fornyet kvalitetskontrol, der skal afklare, om forholdene er bragt i orden. I en skrivelse af 9. juni 2008 har Revisortilsynet herefter truffet afgørelse i sagen. Parternes bemærkninger: Revisortilsynet har vedrørende revisionsvirksomheden henvist til, at det følger af revisorlovens bestemmelser, jf. revisorlovens 11, stk. 4, og 8, i bekendtgørelse nr. 337 af 10. maj 2004, at en 5

6 revisionsvirksomhed ikke alene skal have de fornødne kvalitetsstyringssystemer, afpasset under hensyn til revisionsvirksomhedens størrelse og karakter, samt regler for styring af uafhængigheden både generelt og konkret, men revisionsvirksomheden skal også være i stand til at dokumentere såvel dette som efterlevelsen af god revisorskik, herunder gældende revisionsstandarder. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at revisionsvirksomheden har opstillet de fornødne procedurer. Revisorvirksomheden skal tillige kunne dokumentere, at disse procedurer konkret er blevet fulgt for hvert enkelt sags vedkommende. Kvalitetskontrollanten har i sin erklæring, der bør lægges til grund, oplyst, at der ikke er implementeret et hensigtsmæssigt kvalitetsstyringssystem, og kvalitetskontrollanten har uddybet sin erklæring med, at virksomhedens kvalitetsstyringssystem på væsentlige punkter ikke overholder gældende revisionsstandarder, navnlig omkring revisionsplanlægning. Det fremgår endvidere af kvalitetskontrollantens erklæring, at kvalitetsstyringssystemet ikke indeholder procedurer for efterfølgende intern kontrol. Med henvisning hertil finder Revisortilsynet, at det er godtgjort, at revisorvirksomheden ikke har sikret, at systemet anvendes i de konkrete sager særligt for så vidt angår planlægning og for efterfølgende intern kontrol, hvorfor virksomheden ikke på tidspunktet for kontrollen havde implementeret et fornødent kvalitetsstyringssystem. Herved har den indklagede revisionsvirksomhed tilsidesat god revisorskik, jf. revisorlovens 2, stk. 2 og RS 1. Implementeringen af et hensigtsmæssigt kvalitetsstyringssystem er af afgørende betydning for enhver revisionsvirksomhed med henblik på at overholde de fundamentale regler om revisors habilitet samt kvaliteten af revisors erklæringer. Manglende kvalitetsstyring bør anses for at være en grov tilsidesættelse af revisorlovgivningen. Revisortilsynet har vedrørende indklagede Jan Malvin Jespersen personligt gjort gældende, at uanset om det er revisionsvirksomhedens ansvar at få etableret og implementeret et kvalitetsstyringssystem, skal revisor, som udfører opgaver omhandlet i revisorlovens 1, stk. 2, følge reglerne i revisorloven. Revisor skal ifølge revisorlovens 2, stk. 2, udføre sine opgaver i overensstemmelse med god revisorskik, herunder gældende revisionsstandarder. Kvalitetskontrollen har konstateret, at det generelle kvalitetsstyringssystem ikke anvendes fuldt ud i løsningen af erklæringsopgaver, hvilket giver sig udslag i en række fejl og mangler. Kvalitetskontrollanten har endvidere vedrørende revisionspåtegningen for C ApS anført, at der i virksomheden har været et kapitaltab, og at der i revisionspåtegningen burde have været taget forbehold for going concern. Når der tages forbehold, skal revisor, jf. den dagældende erklæringsbekendtgørelses 6, stk. 2, klart angive dette i et særligt afsnit med overskriften Forbehold. Det fremgår ikke klart af den af indklagede afgivne erklæring, hvorvidt der er taget et forbehold eller ikke, og såfremt der er givet forbehold, afspejler dette sig ikke i konklusionen. Indklagede har på denne baggrund ikke overholdt erklæringsbekendtgørelsen. Kvalitetskontrollanten har endvidere vedrørende revisionspåtegningen for B samt for Landbruget v/a anført, at der ikke er sondret mellem gennemgang og assistance med regnskabsopstilling, hvilket er i strid med erklæringsbekendtgørelsen. Revisortilsynet har efter oplysning fra indklagede om, at det i denne sag drejer sig om en erklæring om assistance med regnskabsopstilling, anført, at erklæringen ikke overholder de krav, der er stillet til denne type erklæringer efter erklæringsbekendtgørelsens 15, herunder at erklæringen ikke indeholder oplysninger om, at der ikke er foretaget review samt, at der er afgivet en positiv konklusion og således udtrykt høj grad af sikkerhed om de regnskabsmæssige oplysninger. Herved har indklagede personligt handlet i strid med god revisorskik. 6

7 Indklagede har vedrørende revisionsvirksomheden gjort gældende, at der i virksomheden forefindes et planlægningsnotat et til personlige regnskaber og et til selskaber med revision, som bliver brugt ved planlægningen af de enkelte arbejdsopgaver, herunder ved gennemgang af væsentlige punkter, og til brug for beslutning om, hvor indsatsen skal koncentreres med størst fokus. Indklagede har videre accepteret efter at have haft en gennemgang med kvalitetskontrollanten, at indklagedes hidtidige notat og dermed fremgangsmåde ikke helt var nok, idet der skulle have været udfærdiget et særskilt notat om de enkelte opgavers risiko og om vurderingen heraf. Indklagede har nu anskaffet et nyt kvalitetssikringssystem. Indklagede har endvidere gjort gældende, at de af ham udarbejdede planlægningsoversigter, der forelå på tidspunktet for kvalitetskontrollen, altid er blevet anvendt, og endvidere anført, at der for de enkelte områder i revisionsafsnittene er udfærdiget særskilte notater. Det er derfor ikke korrekt, at det system, der var til rådighed, ikke er anvendt. Indklagede har vedrørende klagen over indklagede personligt gjort gældende, at revisionspåtegningen for C ApS er påtegnet med et klart forbehold for både kapitaltabet og for going concern. Hertil kommer, at den manglende kapital også er omtalt i ledelseserklæringen. Vedrørende revisorerklæringen for B samt for Landbruget v/a er det korrekt, at det ikke på erklæringen er anført, at denne omfatter assistance med opstilling og ikke et review. Der skulle have været taget forbehold i regnskab vedrørende det ringe kapitalforhold, men det bemærkes i den forbindelse, at man holdt kvartalsmøde med store kreditorer, herunder banken, på tidspunktet for erklæringsudfærdigelsen. Indklagedes arbejde er alene hjælp med opstilling af regnskaber med enkelte skattemæssige reguleringer, og der er ikke tale om noget, der kan sidestilles med revision eller en fuld reviewgennemgang. Fejlen opstår, fordi indklagede ikke har skrevet på forsiden samt i påtegningen, hvad arbejdet bestod i. Indklagede har korrigeret sine fremtidige påtegninger i lyset heraf. Revisornævnets begrundelse og afgørelse: I medfør af 57, stk. 3, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven) afgøres spørgsmål om overtrædelser, der er begået før lovens ikrafttrædelse, efter de hidtil gældende regler. Denne sag afgøres derfor både efter lov om statsautoriserede og registrerede revisorer (2003-loven) og i medfør af denne udstedte bekendtgørelser samt efter den nugældende lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (2008-loven). Revisionsvirksomheden Ifølge revisorlovens 14, og 15, stk. 3, er den indklagede revisionsvirksomhed underlagt kvalitetskontrol efter de regler, der var fastsat herom i bekendtgørelse nr. 337 af 10. maj Denne kvalitetskontrol, som det påhviler Revisortilsynet at udføre, skulle navnlig være rettet mod de forhold, der var angivet i dagældende bekendtgørelsens 8. Af denne bestemmelse samt revisorlovens 11, stk. 4, følger, at en revisionsvirksomhed ikke alene skal have de fornødne kvalitetsstyringssystemer afpasset til revisionsvirksomhedens størrelse og karakter, samt regler for styring og uafhængigheden både generelt og konkret, men revisionsvirksomheden skal også være i stand til at dokumentere såvel dette som efterlevelsen af god revisorskik, herunder gældende revisionsstandarder. Det er derfor nødvendigt, at revisionsvirksomheden har opstillet de fornødne generelle procedurer, ligesom revisionsvirksomheden skal kunne dokumentere, at disse procedurer konkret er blevet fulgt for hver enkelt sags vedkommende, jf. 8, stk. 2. Hverken sygdom, 7

8 arbejdspres lille virksomhed eller lignende er en tilstrækkelig begrundelse til at fravige disse meget fundamentale regler og normer for enhver form for revisionsarbejde. Revisornævnet finder det dokumenteret og til dels accepteret af indklagede, at revisionsvirksomheden ikke har haft implementeret et hensigtsmæssigt kvalitetsstyringssystem. Nævnet finder på denne baggrund, at den indklagede revisionsvirksomhed herved har tilsidesat 2, stk. 2, i lov om statsautoriserede og registrerede virksomheder. Med hensyn til sanktionsfastsættelsen bemærkes, at i sager, som angår utilstrækkelig etablering og implementering af et kvalitetsstyringssystem, og som er indbragt af Revisortilsynet i henhold til dagældende revisorlovs 19, stk. 4, om virksomhedsansvar, fastsættes sædvanligvis efter nævnets faste praksis en bøde på kr., medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Virksomhedens størrelse eller travlhed kan ikke begrunde en fravigelse af det sædvanlige udgangspunkt for bødefastsættelsen. Den bøde, der er forskyldt af den indklagede revisionsvirksomhed i medfør af den dagældende revisorlovs 20, stk. 4, jf. den nugældende revisorlov 44, stk. 4, fastsættes derfor til kr. Indklagede personligt Revisornævnet finder det godtgjort, at indklagede i revisionspåtegningen for C ApS ikke har taget et klart Forbehold, jf. dagældende erklæringsbekendtgørelse 6, stk. 2, og i revisionspåtegningen for B samt for Landbruget v/a, der efter det oplyste drejede sig om en erklæring om assistance med regnskabsopstilling, ikke har opfyldt den dagældende erklæringsbekendtgørelse 15. Indklagede har herved handlet i strid med god revisorskik. Den bøde, der er forskyldt af indklagede personligt i medfør af revisorlovens 20, stk. 1, jf. den nugældende revisorlovs 44, stk. 1, fastsættes til kr. Det er tillagt betydning i skærpende retning, at indklagede tidligere er ikendt en bøde af Disciplinærnævnet, nu Revisornævnet, for en overtrædelse af erklæringsbekendtgørelsen. Thi bestemmes: Indklagede, Revisionsvirksomheden Revisor Malvin Jespersen, CVR-nr , pålægges en bøde på kr. Indklagede, registreret revisor Jan Malvin Jespersen, pålægges en bøde på kr. 8