- et samarbejdsprojekt mellem Hospitalsenheden Horsens og Aarhus Universitetshospital.

Transkript

1 - et samarbejdsprojekt mellem Hospitalsenheden Horsens og Aarhus Universitetshospital. Om sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser af et øget fokus på hjælpemidler Slutrapport Projektet er støttet af Forebyggelsesfonden Udarbejdet af projektleder Bettina Wulff Risør Hospitalsenheden Horsens

2 Forord Projekt Fokus er et samarbejdsprojekt mellem Hospitalsenheden Horsens og Aarhus Universitetshospital samt Region Midtjylland. Formålet med projektet er at forbedre sundheden og reducere sygefraværet blandt ansatte på sygehusene ved at fokusere på en højere grad af anvendelse af hjælpemidler. Projektet er foregået i forbilledligt samarbejde mellem et regionshospital og et universitetshospital, hvor vi gensidigt har lært af hinandens erfaringer. Projekt Fokus har i sin intervention arbejdet med uddannelse af personale, organisatoriske forandringer og tilførsel af hjælpemidler. Formålet har været at øge anvendelsesgraden af hjælpemidler til forflytning for derigennem at forbygge nedslidning af plejepersonalet. Denne rapport præsenterer projektets fremgangsmåde og resultater af interventionen. Interventionen startede på de to hospitaler i september 2010 og blev afsluttet i september Projektet er finansieret af Forebyggelsesfonden, af de to sygehuse og af Region Midtjylland. Projektleder Bettina Wulff Risør (afløst af projektleder Marianne Andreasen i perioden 12. november 2010 til 01. november 2011) har varetaget projektets daglige ledelse, drift, koordinering samt evaluering. Der har desuden været nedsat en styregruppe med medlemmer fra Hospitalsenheden Horsens, Aarhus Universitetshospital, Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø samt ErgoPro. Som ledermedlemmer af styregruppen vil vi gerne takke alle medarbejdere, samarbejdspartnere og projektets ledere for den indsats, de har ydet i forbindelse med projektets gennemførelse. Af projektet kan man læse, at lederfokus på anvendelse af hjælpemidler og fokus på forflytning er overordentlig vigtig. Vi vil derfor på de to sygehuse arbejde videre med at fastholde fokus på at flyt fokus forflyt sikkert. Den 17. februar 2012 Inge Henriksen Oversygeplejerske Akutafdelingen Hospitalsenheden Horsens Inger Schaumburg Centerchef Hoved-Neuro-Centret Aarhus Universitetshospital Henvendelser vedrørende projektet kan ske til: Projektleder: Bettina Wulff Risør, bettriso@rm.dk, Aarhus Universitetshospital: Katrine Krogsgaard-Jensen, katrkrog@rm.dk, Hospitalsenheden Horsens: Henning Nellebjerg Rasmussen, henning.rasmussen@horsens.rm.dk,

3 Resume Baggrund National og international litteratur har udpeget plejearbejdet som værende højrisikoarbejde, hvad angår udvikling af bevægeapparatsbesvær (1-4). Jo større fysisk belastning i arbejdet, jo større risiko for udtalt lænderygbesvær (2). Litteraturen peger på, at ubegrænset adgang til hjælpemidler og tilstrækkelig instruktion i brugen af hjælpemidler kan reducere sygefravær og gener (5-8). Det vides ikke, hvor stor den mulige effekt vil være af at fokusere mere på hjælpemidler i Danmark. Formål og hypoteser Formålet med projektet var, at forbedre sundheden samt reducere sygefravær og ulykker blandt plejepersonalet på sygehusene ved at fokusere på en højere grad af anvendelse af hjælpemidler. Derudover var formålet at sætte interventionens omkostninger i forhold til de opnåede sundhedsmæssige effekter. Metode Studiet blev designet som quasi-eksperiment med før-efter sammenligning for interventions- og kontrolgruppe. Projektet inkluderede 6 sengeafsnit på 2 sygehuse (3 afsnit på Aarhus Universitetshospital, 3 afsnit på Hospitalsenheden Horsens). Der blev inkluderet 7 sengeafsnit som kontrolgruppe. Data blev indsamlet før og efter implementering af en 1-årig ergonomisk intervention bestående af organisatoriske tiltag til fremme af hjælpemiddelbrug, kr. til anskaffelse af nye hjælpemidler samt undervisning i brug af hjælpemidler og i forflytning. Data er indhentet via udtræk fra administrative registre og via spørgeskema. Derudover blev der foretaget kvalitative fokusgruppeinterviews med nøglepersoner fra de deltagende afsnit efter endt intervention. Resultater Der findes statistisk signifikant større viden om og forudsætninger for at kunne bruge forflytningshjælpemidler hos interventionsgruppen. Der findes signifikant bedre tilgængelighed af forflytningshjælpemidler både i hverdagen, i weekenden og i akutte situationer. Der er sket en statistisk signifikant stigning i anvendelsen af specifikke hjælpemidler som eksempelvis glidestykker hos interventionsgruppen. Andelen, der har oplevet lænderygbesvær i 7 90 dage det seneste år, er i interventionsgruppen faldet signifikant (p=0,05). Derudover er signifikant færre personer blevet udsat for fysisk vold (p=0,03). Af dem, der har været udsat for psykisk vold, er antallet af episoder faldet signifikant (p=0,05). Interviewene viser, at afsnittene har været tilfredse med projektet og tydeligt ser en kulturel ændring hos personalet. De har oplevet, at de kr. har gjort en stor forskel for hjælpemiddelbeholdningen. Derudover oplever de en bedre systematik på forflytningsområdet, ligesom de oplever en øget tilgængelighed af hjælpemidler, flere forskellige hjælpemidler i brug og større kreativitet blandt medarbejderne. En udvikling som man har et stort ønske om at fortsætte og fastholde fremover. Konklusion Projektet har faciliteret en kulturel ændring på afsnittene og øget anvendelsen af hjælpemidler. En ændring, der må ses som forudsætningen for at nedsætte antallet af belastninger med bedre sundhed til følge. Som følge af projektets intervention, ses et signifikant fald i andelen med lænderygbesvær i 7-90 dage det seneste år samt signifikant reduceret voldsrisiko. De inkluderede afsnit har været tilfredse med projektet og giver udtryk for, at det har gjort en synlig forskel i hverdagen på afsnittet. Der findes ingen signifikante forskelle i sygefravær eller ulykker, hvorfor der ikke laves en beregning af omkostningseffektiviteten. Det kan dog konkluderes, at indsatsen, og de deraf observerede effekter, har haft en omkostning på 5700 kr. pr. fuldtidsstilling. Perspektivering Den observerede adfærdsændring er ikke afspejlet i øvrige helbredseffekter, reduceret antal fraværsdage eller ulykker, men det udelukker ikke, at der kan opnås flere sundhedsmæssige effekter ved interventionen. Det er sandsynligt, at de fleste helbredseffekter kræver længere tid, inden de kan måles. Derfor er det svært at sige, hvordan tingene udvikler sig fremadrettet, og det er muligt, at øvrige ønskede sundhedsmæssige resultater kunne være opnået ved en udvidet projektperiode. 2

4 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Resume... 2 Baggrund... 5 Formål og hypoteser... 6 Materialer og metode... 6 Design... 6 Rekruttering... 6 Interventionsafsnit... 6 Kontrolafsnit... 8 Population... 9 Projektets organisering Interventionen Omkostningsbeskrivelse Data Variabelliste Analyse Resultater Besvarelsesprocent og karakteristik af populationen Svarprocent Karakteristik: Køn, Alder, BMI, Uddannelse, Anciennitet & Ugentlig arbejdstid Delkonklusion Anvendelse af hjælpemidler Brugen af hjælpemidler Kendskab og holdning til hjælpemidler Delkonklusion Sundhedsmæssige effekter Jobtilfredshed Psykisk arbejdsmiljø Generel helbredstilstand

5 Selvvurderet fysisk belastning PCS/MCS Vold Delkonklusion Smerter og ubehag i muskler og led Delkonklusion Betydningen for sygefravær og ulykker Fravær Ulykker Delkonklusion Indsatsens omkostninger relateret til de sundhedsmæssige effekter Interviewresultater Delkonklusion Procesevaluering Diskussion Formål og design Rekruttering Dataindsamling Resultater Konklusion Perspektivering Etik Projektets styregruppe og øvrige samarbejdspartnere Litteraturliste Bilagsoversigt

6 Baggrund Både national og international litteratur har gentagne gange udpeget plejearbejdet, som værende højrisikoarbejde, hvad angår udvikling af bevægeapparatsbesvær (1-4). På trods af, at litteraturen i mange henseender ikke kan give fyldestgørende viden om årsagssammenhænge og indsatser, kan der dog med udgangspunkt i litteraturen angives nogle retninger for det forebyggende forflytningsarbejde. Der synes i litteraturen, at være enighed om, at det forebyggende forflytningsarbejde skal tage afsæt i en helhedsorienteret tilgang. Der peges bl.a. på vigtigheden af fælles politikker, ledelsesopbakning, commitment, køb af forflytningsudstyr, brede ergonomiske træningsprogrammer, fokus på de fysiske rammer samt redskaber, der kan støtte op om beslutningsprocesser (5). Jo større fysisk belastning i arbejdet, jo større risiko for udtalt lænderygbesvær (2). Omkring 20 % af SoSu gruppen forflytter i et betydeligt omfang uden brug af hjælpemidler, og op mod 1/3 foretager forflytninger, som de selv føler, er uforsvarlige (2). Litteraturen peger på, at ubegrænset adgang til hjælpemidler og tilstrækkelig instruktion i brugen af hjælpemidler, kan reducere sygefravær og gener (5-8). Det vides ikke, hvor stor den mulige effekt vil være af at fokusere mere på hjælpemidler i Danmark. Studier fra USA og Canada har vist stor effekt, men det generelle hjælpemiddelniveau forventes at være højere i Danmark, og dermed forventes effekten af flere investeringer i hjælpemidler at være aftagende i Danmark (9-12). Der er i danske kommuner vist en sammenhæng mellem et højt udgiftsniveau til lifte og mindre rapporteret besvær blandt personalet (2). For at få optimalt udbytte af de investerede midler er der i sundhedssektoren stigende opmærksomhed på omkostninger og effekter forbundet med alternative sundhedsprogrammer. De sundhedsøkonomiske evalueringer har netop til formål, at tilvejebringe grundlag for at træffe informerede valg mellem alternative handlemuligheder (13). Der er ikke fundet økonomiske evalueringer på forflytningsarbejdet i Danmark. I et Canadisk studie fra 2004, belyses ud fra en økonomisk vinkel en indsats bestående af anskaffelse af loftlift, undervisning i brugen og implementering af forflytningspolitikker. Studiet viser, at hele investeringen kunne indtjene sig selv på 1 til 2,5 år (10). Som led i Hospitalsenheden Horsens tidligere projektarbejde på forflytningsområdet er det estimeret, at en ulykke under patienthåndtering i gennemsnit giver 25 fraværsdage i umiddelbar tilknytning til hændelsen. Dette niveau for fraværsdage underbygges af tal fra Slagelse kommune. Slagelse kommune estimerede i 2010, at en fraværsgivende forflytningsarbejdsskade gav 25 fraværsdage i umiddelbar forlængelse af forflytningsarbejdsskaden (14). Det må forventes, at nogle af de medarbejdere, som er udsat for en arbejdsskade under forflytning, får flere perioder med fravær eller, at den første fraværsperiode ikke ligger i umiddelbar forlængelse af ulykken, og at det reelle tal derfor er større end de her estimerede 25 dage. Typiske skader er forstuvninger, forvridninger og forstrækninger af ryg og skuldre. Aarhus Universitetshospital har ikke tidligere gennemført store projekter på forflytningsområdet. Fra Region Midtjyllands Afdeling for Fysisk Arbejdsmiljø vides, at antallet af arbejdsulykker er størst blandt medarbejdere med lav anciennitet. 33 % af arbejdsulykkerne, som fører til fravær, sker blandt personer med under 1 års anciennitet. 5

7 Formål og hypoteser Det overordnede formål for projektet var: Delformål: At forbedre sundheden samt reducere sygefravær og ulykker blandt ansatte i plejen på sygehuse ved at fokusere på en højere grad af anvendelse af hjælpemidler. At udvikle sundhedsøkonomiske beregninger til brug ved fremtidig budgettering af hjælpemidler på sygehusenes afdelinger. 1. At belyse de sundhedsmæssige effekter af indsatsen, herunder betydningen for sygefravær. 2. At relatere de økonomiske omkostninger ved indsatsen til de sundhedsmæssige effekter. Hypoteser: 1. Projektets indsats resulterer i: a. øget anvendelse af hjælpemidler b. bedre selvvurderet helbred c. færre gener blandt personalet d. reduceret antal voldelige episoder på arbejdspladsen e. mindre fravær/forflytningsrelateret fravær f. færre arbejdsulykker 2. Indsatsen er omkostningseffektiv eller budgetneutral (omkostningerne ved interventionen opvejes af besparelser ved sygefravær) Materialer og metode Design Studiet blev designet som quasi-eksperiment med før-efter sammenligning for interventions- og kontrolgruppe. Projektets intervention blev udført på 6 sengeafsnit på 2 sygehuse (3 afsnit på Aarhus Universitetshospital, 3 afsnit på Hospitalsenheden Horsens). Der blev inkluderet tilsvarende 7 sengeafsnit som kontrolgrupper, der ikke modtog intervention. Data blev indsamlet før og efter implementering af en ergonomisk intervention bestående af organisatoriske tiltag til fremme af hjælpemiddelbrug, økonomiske midler til anskaffelse af nye hjælpemidler samt undervisning i brug af hjælpemidler og i forflytning. Rekruttering Interventionsafsnit Afsnittene i interventionsgruppen blev udvalgt med fokus på, at det skulle være sengeafsnit med mange forflytningsopgaver, og med patienter med forskellig plejetyngde der var således ønsker om en bred variation. Forskellige afdelinger blev kontaktet med kort info, hvorefter de motiverede afsnit blev valgt. Det har i udvælgelsen vægtet, at afsnittene på sygehusene skulle matches, således, at det var ensartede afsnit på forskellige sygehuse. Dette blev gjort med henblik på eventuelt 6

8 at kunne sammenligne resultaterne senere. Fra begge sygehuse blev inkluderet et ortopædkirurgisk, et medicinsk og et intensivt afsnit. Med baggrund i varierende tidligere indsatser på forflytningsområdet, blev det antaget, at der blandt de udvalgte afsnit var velfungerende afsnit samt afsnit med udviklingspotentiale. De inkluderede afsnit var: Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Sengeafdeling P5 Ortopædkirurgisk sengeafdeling P5 (P5) hører under Ortopædkirurgisk Afdeling. Afsnittet modtager såvel akutte som planlagte patienter med kirurgiske lidelser i knogler, led, muskler, sener, nerver og hud. Afsnittet har i alt omkring indlæggelser om året. P5 er normeret til 45 sengepladser. Plejepersonalet består af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Intern Medicinsk Sengeafsnit P7 Intern medicinsk sengeafsnit P7 (P7) hører under Medicinsk Afdeling. Afsnittet består af tre hovedafsnit: Lungemedicinsk afsnit, Gastroenterologisk afsnit, Geriatrisk afsnit. Der indlægges årligt ca patienter, heraf langt de fleste akut. P7 er i alt normeret til 40 patienter. Plejepersonalet består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og sygehjælpere. Intensiv og Opvågningsafsnit Intensiv- og opvågningsafsittet (intensiv) hører under Anæstisiologisk Afdeling. På intensivafsnittet indlægges patienter, som er kritisk syge, eller som har et særligt behov for tæt observation og pleje i alle døgnets 24 timer. Afsnittet har 7 pladser. Opvågningsafsnittet har plads til 11 patienter. Plejepersonalet består af specialuddannede intensivsygeplejersker, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og sygehjælpere. Herudover er der tilknyttet en fast serviceassistent og fysioterapeut, samt ergoterapeut ved behov. Aarhus Universitetshospital Sengeafsnit E4-11 Sengeafsnit E4-11 (E4) hører under Ortopædkirurgisk Afdeling E. E4 er et afsnit med 23 traume- og infektionspatienter, som alle indlægges akut med alle former for ortopædkirurgiske lidelser. Alle traumepatienter indlægges via skadestuen, ambulatoriet eller andre hospitalsafdelinger. Plejepersonalet består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, serviceassistenter og terapeuter. Sengeafsnit MEA, NBG Sengeafsnit MEA, NBG (MEA, NBG) hører under Medicinsk Endokrinologisk Afdeling. Afsnittet behandler patienter med almene medicinske sygdomme som f.eks. lungebetændelse, kronisk lungelidelse og kræftsygdomme. Afdelingen har 23 sengepladser. Plejepersonalet består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og serviceassistenter. 7

9 Neurointensivt Afsnit NIA Neurointensivt afsnit NIA (NIA) hører under Neurokirurgisk Afdeling NK. NIA varetager pleje og behandling af såvel akutte som planlagte patienter med: Kranietraumer, hjerneblødninger, hjernesvulster eller misdannelser i centralnervesystemet. Herudover har Neurokirurgisk Afdeling landsdelsfunktion for patienter med brud på rygsøjlen. NIA er opdelt i to plejeafsnit - NIA 1 og NIA 2 - med plads til i alt 12 patienter, som har behov for intensiv observation, behandling og pleje. Plejepersonalet består af specialuddannede intensivsygeplejersker, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Desuden deltager mange serviceassistenter i forflytningsarbejdet på NIA. Disse er organiseret i en servicegruppe med selvstændig ledelse. I projektet betragtes serviceassistenterne som en integreret del af NIA. Kontrolafsnit Kontrolafsnit blev fundet ved frivillig tilmelding til projektet, hvorefter de afsnit med mest sammenlignelige arbejdsopgaver blev valgt ud. Der blev valgt hhv. 3 og 4 afsnit på hvert sygehus. De inkluderede afsnit var: Hospitalsenheden Horsens Kirurgisk Sengeafdeling P4 Kirurgisk Sengeafdeling P4 (P4) hører under Kirurgisk Afdeling. P4 modtager både planlagte og akutte patienter, 70 % bliver indlagt akut. Afsnittet har 40 sengepladser. Hjertemedicinsk Afsnit M2 Hjertemedicinsk afsnit M2 (M2) hører under Medicinsk Afdeling. M2 beskæftiger sig med undersøgelse og behandling af alle former for hjertesygdom hos voksne. Afsnittet har 21 sengepladser. Akutafdelingen Akutafdelingen er en selvstændig afdeling bestående af et modtageafsnit og et observationsafsnit. Der modtages udelukkende akutte patienter. Afdelingen har i alt 21 pladser, hvor der modtages og behandles patienter. Aarhus Universitetshospital Medicinsk hepato-gastroenterologisk Afdeling V Medicinsk hepato-gastroenterologisk afdeling V (afd. V) består af et sengeafsnit og et ambulatorium, hvoraf sengeafsnittet har medvirket som kontrolgruppe i projektet. Sengeafsnittet har 18 sengepladser samt 4 observationspladser. 8

10 Sengeafsnit MEA 120, THG Sengeafsnit MEA 120, THG (MEA 120) hører under Medicinsk Endokrionologisk Afdeling. MEA 120 varetager undersøgelse, behandling og pleje af patienter med almene medicinske sygdomme. Afsnittet har 18 sengepladser. Sengeafsnit G1 & G2 Sengeafsnit G1 & G2 (G1, G2) hører under Geriatrisk Afdeling. G1 er en afdeling for akutte/subakutte patienter. Afsnittet har 18 sengepladser. G2 modtager primært patienter, der har haft en hjerneblødning eller blodprop i hjernen samt nyopererede patienter med hoftenært lårbensbrud. Afsnittet har 14 sengepladser. Population Studiepopulationen var plejepersonale, serviceassistenter og terapeuter på sengeafsnittene på Hospitalsenheden Horsens og Aarhus Universitetshospital. Studiepopulationen betragtes som en åben kohorte, som følges fra d. 1. september 2010 til 1. september Alle afsnittenes medarbejdere i førnævnte kategorier med ansættelsesbrev var inkluderet i populationen, såvel faste som vikarer. Baggrundspopulationen (alle ansatte) består af 1500 ansatte på Hospitalsenheden Horsens og 6500 på Aarhus Universitetshospital. Baseret på afsnittenes oplysninger om antal aktive medarbejdere fordelte antallet af inkluderede medarbejdere sig således: Interventionsgruppen omfattede ved interventionsstart 352 medarbejdere og ved ophør 324 medarbejdere. Kontrolgruppen omfattede ved interventionsstart 272 medarbejdere, og ved ophør 246 medarbejdere. Den primære årsag til nedgangen fra september 2010 til 2011 er besparelser på afdelingerne, der har været gennemført i løbet af projektperioden. 9

11 Oversigt over afsnit og antal medarbejdere ved interventionsstart (september 2010) og ophør (september 2011). Hospitalsenheden Horsens INTERVENTIONSAFSNIT Ansatte Sept Ansatte Sept Aarhus Universitetshospital Ansatte Sept Ansatte Sept Afsnit: Afsnit: P MEA, NBG P E Intensiv NIA I alt I alt KONTROLAFSNIT Ansatte Sept Ansatte Sept Ansatte Sept Ansatte Sept Afsnit: Afsnit: M MEA P Afd. V Akutafdelingen G G I alt I alt

12 Projektets organisering Projektet har været organiseret med en fælles styregruppe på tværs af de to sygehuse og Regionen. På hvert sygehus var nedsat en projektgruppe bestående af repræsentanter fra hvert af de 3 deltagende afsnit, en arbejdsmiljøkonsulent samt projektleder. På hvert af de 6 deltagende afsnit var nedsat en arbejdsgruppe til at forestå det daglige implementeringsarbejde. Til arbejdet med udformning af projektets intervention blev der nedsat en ekspertgruppe bestående af en plejefaglig repræsentant, en hjælpemiddelansvarlig samt en arbejdsmiljøkonsulent fra begge sygehuse, herudover 2 ergonomiske konsulenter fra Guldmann konsulting, en arbejdsmiljøkonsulent fra Region Midtjylland, projektleder og en konsulent fra HMI med løs tilknytning, men til rådighed med sparring og erfaringsudveksling. Oversigt over projektets organisering: Styregruppe Projektleder Ekspertgruppe Projektgruppe Horsens Projektgruppe Århus Arbejdsgruppe Ortopædkir. afd. P5 Arbejdsgruppe Medicinsk afd. P7 Arbejdsgruppe Intensiv Arbejdsgruppe MEA, Senge, NBG. Arbejdsgruppe Ortopædkir. afd. E4 Arbejdsgruppe NIA 1+2 Interventionen Ekspertgruppen udviklede et indsatskatalog med afsæt i: Observationsbesøg på alle deltagende afsnit, indhentning af erfaringer fra regionens øvrige sygehuse samt egen praksiserfaring. Der blev arbejdet under overskrifterne: Viden/refleksion, tilgængelighed af hjælpemidler og praktisk rutine. Indsatskataloget bestod af: 1. retningslinjer til afdelingernes organisering af ansvar 2. retningslinjer til placering og vedligeholdelse af hjælpemidler 3. en systematisk tilgang til og evaluering af forflytningsprocessen med fokus på anvendelse af hjælpemidler 4. en guide til anskaffelse af det mest hensigtsmæssige hjælpemiddel. Der blev ligeledes udarbejdet krav og retningslinjer til anskaffelse af nye hjælpemidler. Dette for at sikre, at de tilførte økonomiske midler blev anvendt til at eliminere de mest belastende forflytninger først. Desuden opstillede ekspertgruppen krav til og plan for undervisningen på projektets kurser. Kurserne skulle være for alle ansatte. Der skulle deltage en forflytningsvejleder fra afsnittet hver gang, der blev sendt medarbejdere på kursus. Alle nyansatte blev tilbudt 2 dages kursus, for 11

13 at imødegå den større risiko for ulykker. Nyansatte blev i denne forbindelse defineret som ansatte indenfor det sidste år. Indsatskataloget - Retningslinjer til ansvarsfordeling i forbindelse med forflytning - Systematisk arbejdsredskab i forflytningsprocessen - Indkøbsguide kr. pr. afsnit til indkøb af hjælpemidler - Indkøbskrav (hvad der investeres i/ i hvilken rækkefølge) - Helhedsorienteret vejledning og sparring ved projektleder (i forhold til indsatsen) Indsatsen blev implementeret ved: - at alle medarbejdere kom på kursus FFV 2 dage (inkl. ledere ½ dag) Nyansatte 2 dage Øvrige medarbejdere 1 dag - Arbejdsgrupperne arbejdede aktivt på afsnittet - Forflytningsvejlederne som aktive nøglepersoner/ambassadører - Projektleder til stede 2 timer ugentligt pr. afdeling 12

14 Omkostningsbeskrivelse Projektet var estimeret til at koste 4,75 millioner, hvoraf 4,375 millioner var givet i tilsagnsbeløb fra Forebyggelsesfonden, hertil kom en egenfinansiering i form af løntimer fra sygehusene på kr. samt en del medfinansiering af indkøbet af nye hjælpemidler til afsnittene. Den samlede projektomkostning omfatter således planlægning, indsamling af viden, udformning og tilrettelæggelse af interventionen, planlægning og udførelse af design og evaluering, samt selve implementeringen af interventionen. For at belyse omkostningerne ved at planlægge og evaluere effekterne af projektet, er projektomkostningerne fordelt i forhold til omkostninger ved gennemførelse af selve indsatsen og omkostninger ved indsatsens planlægning og evaluering. 1. INDSATSEN Materialer/forplejning Kr. Materialer Hjælpemidler Kursus: forplejning, lokaler mm Konsulent undervisning Kørsel 17 timer a km a tid 390 timer a forberedelsestid 50 timer a Tidsforbrug Personaletid Projektledertid Projektlederkørsel HMI-vejledning/undervisning 30 timer a SUM

15 2. PLANLÆGNING OG EVALUERING Kr. Materialer Administration Formidling Revision Tidsforbrug/kørsel Personale/projektleder Konsulenter (Guldmann, ErgoPro, CAST(SDU), HMI) SUM Det fremgår, at de samlede omkostninger er lidt lavere end forventet. Indsatsen har kostet kr. og evalueringen kr. Altså en samlet omkostning for projektet på kr. Data Registerdata Data indsamles ved udtræk fra sygehusenes løn- og fraværsregistreringssystemer. Fordelen ved udtræk fra de administrative registreringssystemer er, at der ikke forekommer bortfald, samt at data er objektive og faktiske. Registerudtræk giver dog ikke mulighed for at søge uddybende forklaringer på eksempelvis årsager til fravær eller sammenhæng mellem fravær og ulykker. Derfor vælges spørgeskema som supplerende metode. Spørgeskema Her er der mulighed for at indhente oplysninger, som kan belyse sammenhænge og årsagsforhold. Det blev tilstræbt i størst muligt omfang at anvende validerede eller allerede anvendte spørgeskemaer/spørgsmål. Blandt andet anvendtes livskvalitetsspørgeskemaet SF-12v2, og der anvendtes spørgsmål fra undersøgelser lavet af Det Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) (ligeledes anvendt i MAKS-projektet lavet af Hjælpemiddelinstituttet (HMI)). I spørgeskemaet indgik forskellige baggrundsvariable, som kan anvendes til at beskrive respondenterne og til confounderkontrol i effektanalyserne. Oplysningerne fra de forskellige registre og spørgeskemaer blev matchet på individniveau ved hjælp af tjenestenummeret. Interview Med henblik på at belyse projekts effekter, erfaringer og proces fra et kvalitativt perspektiv, blev der gennemført interviews med ledere og forflytningsvejledere efter endt intervention. Interviewene var tilrettelagt som semistrukturerede interviews. Der blev udarbejdet en interviewguide forud for interviewene for at sikre, at diskussionen fokuserede på de mest væsentlige emner. Fokusgruppeinterview blev udvalgt, så repræsentanterne fra de deltagende afdelinger kunne supplere 14

16 hinanden og således, at der var mulighed for, at flere relevante emner kunne bringes på dagsordenen. Variabelliste Principiel variabel Operationel variabel Metode Baggrundsvariabler Tjenestenummer, navn, køn, alder, højde, vægt, Spørgeskema/udtræk fra de (confoundere) uddannelse, antal daglige forflytninger, afdelingens administrative systemer antal ansatte, Anvendelse af hjælpemidler Antal gange hjælpemidler er brugt ved forflytning. Hvilke hjælpemidler er brugt? Spørgeskema Generelt/indenfor seneste uge. Arbejdsulykker Dato for anmeldt arbejdsskade. Sygefravær i umiddelbar relation til ulykken Udtræk lønsystem/ spørgeskema Oplevede gener blandt personalet Selvvurderet lænderygbesvær Spørgeskema Selvvurderet Nakke/Skulderbesvær Selvvurderet Knæbesvær Selvvurderet Håndledsbesvær Helbredstilstand Selvvurderet helbredstilstand SF12 Fravær/forflytningsrelateret fravær Forflytningsrelateret fravær. Fravær Utræk lønsystem/ Spørgeskema Psykisk arbejdsmiljø Tilfredshed, arbejdsglæden Spørgeskema Arbejdstyngde Selvvurderet arbejdstyngde Spørgeskema Voldsepisoder Spørgeskema Økonomi Forbrugsopgørelse (omkostninger ved projektet) Penge til afdelingen ( ) Kurser, tid til afd. + møder, projektlederrådgivning. Opgøres samlet/ pr. deltager/ afdelingsvist. Spørgeskemaer (med data om lokalisation, hyppighed, varighed og intensitet på bevægeapparatsbesvær i ryg, nakke, skuldre håndled og knæ) blev indsamlet umiddelbart før interventionens opstart d. 1. september 2010 og igen umiddelbart efter interventionsperiodens ophør d. 1. september Registerdata (data om fravær og ulykker) blev indsamlet over to årlige perioder fra d. 1. sept til 31. august 2010 og igen fra d. 1. september 2010 til 31. august Omkostningerne ved investeringen blev sat i forhold til sundhedsgevinsten (færre ulykker/gener, bedre helbred, større arbejdsglæde) og de afledte effekter i form af færre fraværsdage. Omkostninger i forbindelse med øget tidsforbrug til forflytninger indgik ikke i denne analyse, men kunne have været indsamlet ved spørgeskema eller interview og således belyse eventuelle omkostninger pr. forflytning. Hvis tidsforbruget til forflytninger er større efter indsatsen, medfører det alt andet end lige en større omkostning pr. forflytning, og giver anledning til at de samlede omkostninger ved indsatsen øges. I så tilfælde vil det være relevant at se på, om forflytningsvejlederne får mere tid, eller om der også ligger en omkostning der, som er vigtig for omkostningsniveauet. 15

17 Analyse Spørgeskemaerne fra både interventions- og kontrolgrupper blev indsamlet og registreret i forhold til antal udsendte/antal modtagne skemaer. Returnerede skemaer blev leveret til scanning hos eksternt firma, hvorfra data leveredes i STATA format samt hvert skema i Pdf-udgave. Data blev gennemgået for fejl og misforståelser. Fejlbesvarelser og meget mangelfulde besvarelser blev ekskluderet, såfremt de skønnedes at være uanvendelige. Datamaterialet blev bearbejdet med STATA version 11 (15). Følgende variable betragtes som baggrundsvariable: køn, alder højde, vægt (BMI), etnicitet, basisuddannelse, ugtl. arbejdstid, arbejdstidspunkt, anciennitet og antal forflytninger. Der testes for betydningsfulde forskelle hos respondenterne i interventions- og kontrolgruppen. Der udarbejdes en analyse af forskelle i baggrundsvariable for de deltagende afsnit, samt en sammenligning af respondenters/non-respondenters. Baggrundsvariablene anvendes desuden til at lave en summarisk karakteristik af de forskellige afsnit, og det vurderes, om de adskiller sig fra hinanden (interventions-/kontrolgruppe, Horsens/Århus). Desuden anvendes baggrundsvariablene som confounderkontrol i den efterfølgende effektanalyse. Følgende variable betragtes som effektvariable: Selvvurderet helbred, arbejdsglæde, arbejdstyngde, vold, brug af hjælpemidler (forskel i brugen er med til at gruppere afsnittene og niveaudele dem, men har ikke betydning for sammenligneligheden), smerter og ubehag, fravær og ulykker. Der gennemføres en analyse af effektvariablene fra før-målingen, som udover at give en karakteristik af afsnittene og teste for eventuelle forskelle i før-situationen, bruges til at underbygge hypoteser. Desuden bruges spørgsmålet om, hvad der hindrer brugen af hjælpemidler aktivt i planlægning/justering af interventionen. Til vurdering af opnåede effekter fra indsatsen gennemføres en difference in difference analyse, dvs. en analyse af forskellen i opnåede effekter (før-efter måling) ved interventions- og kontrolgruppe. Disse analyser kan tilrettelægges på forskellige måde. For at få identificeret mulige effekter anvendes simple analyser f.eks. sammenligning af effektvariable før og efter for de to grupper ved t- test eller lignende. Ultimativt gennemføres effektanalysen som panel analyse, der tager højde for variationer mellem og indenfor de enkelte respondenter. I disse regressionsmodeller indgår effektvariablene som forklarende variable og den centrale, uafhængige dummyvariabel for interventionsgruppen. Den estimerede parameter fortolkes som forskellen i effekt, der kan relateres til interventionen. Regressionsanalysen kan desuden inddrage en række væsentlige baggrundsvariable, som introduceres for at justere for confounding effekter. I de statistiske analyser er anvendt et signifikansniveau på 5 %. Indsatsens omkostninger sættes i forhold til eventuelle gevinster fra reduceret fravær og ulykker, og det beregnes om indsatsen har været omkostningseffektiv. Ved at værdisætte fravær og ulykker er det muligt at beregne indsatsens cost-benefit og vurdere, om indsatsen er udgiftsneutral. 16

18 Endvidere sættes de økonomiske investeringer i forhold til de øvrige effektparametre med henblik på at kunne vurdere, hvor meget sundhed man får for pengene. Der laves følsomhedsanalyser med henblik på at vurdere usikkerheden ved resultaterne. De gennemførte interviews blev optaget med diktafon og transskriberet efterfølgende. Herefter laves en overordnet analyse af informanternes udsagn, og de fremstilles i displays efter emne. Dette giver en systematisk gennemgang og gør materialet overskueligt (16). Endelig laves en procesanalyse, som er baseret på ekstra spørgsmål til interventionsgruppen i 2. spørgeskemarunde. 17

19 Resultater Besvarelsesprocent og karakteristik af populationen Først laves en opgørelse over svarprocenten i 1. og 2. dataindsamling. Herefter laves en oversigt over respondenter, der har deltaget i begge eller kun én af undersøgelserne. Svarprocent For at opnå bedst mulig svarprocent blev der ved uddeling af 1. runde spørgeskemaer afholdt opstartsmøder på interventionsafsnittene, hvor projektet blev præsenteret og vigtigheden af høj svarprocent blev fremlagt. Derudover blev det uddelegeret til lederen og forflytningsvejlederne at holde gryden i kog, således at de ansatte fik tid og huskede på at få svaret. Ved anden indsamling blev spørgeskemaerne udleveret sammen med en skrivelse og kontaktdetaljer. Her var det ligeledes leder og forflytningsvejleder, der skulle sikre tid og engagement til udfyldelsen hos medarbejderne. Hos kontrolafsnittene blev der ved første dataindsamling afholdt møder med ledere og interesserede medarbejdere, hvor projektet blev præsenteret, og hvor vigtigheden af besvarelser blandt kontroldeltagerne blev forklaret. Desuden blev der på kontrolafsnittene lovet kage, såfremt afsnittet leverede en svarprocent på over 75. Kunne afsnittet levere en svarprocent på over 75 sammenlagt efter begge dataindsamlinger, var der udsigt til en indlægsholder med emne efter afsnittenes eget valg. Dette blev naturligvis genopfrisket ved 2. dataindsamling med henblik på at sikre engagement. Oversigt over besvarelser (baseret på afsnittenes oplysninger om antal aktive medarbejdere): Hospitalsenheden Horsens INTERVENTIONSAFSNIT Svarprocent Sept Svarprocent Sept Aarhus Universitetshospital Svarprocent Sept Svarprocent Sept Afsnit: Afsnit: P7 42/47 = 89% 32/38 = 84% MEA, NBG 47/53 = 89% 44/46 = 96% P5 39/45 = 87% 32/37 = 87% E4 40/40 = 100% 35/35 = 100% Intensiv 40/55 = 73% 50/55 = 91% NIA 85/112 = 76% 77/113 = 68% I alt 121/147 = 82% 114/130 = 88% I alt 172/205 = 84% 156/194 = 80% KONTROLAFSNIT Svarprocent Sept Svarprocent Sept Svarprocent Sept Svarprocent Sept Afsnit: Afsnit: M2 28/33 = 85% 33/35 = 94% MEA /27 = 96% 18/21 = 86% P4 34/45 = 76% 32/45 = 71% Afd. V 42/48 = 88% 28/36 = 78% Akutafdelingen 37/55 = 67% 30/49 = 61% G1 11/30 = 37% 21/30 = 70% G2 25/34 = 74% 15/30 = 50% I alt 99/133 = 74% 95/129 = 74% I alt 104/139 = 75% 82/117 = 70%

20 Samlet set blev svarprocenten for interventionsgruppen således i september 2010 = 83% og i september 2011 = 83%. Samlet set blev svarprocenten for kontrolgruppen således i september 2010 = 79%, og i september 2011 = 73%. Efter en gennemgang af datamaterialet og frasortering af meget mangelfulde eller blanke besvarelser ender datamængden med at inkludere: Sept 2010 Sept 2011 Total Interventionsgruppe Kontrolgruppe Total Med henblik på at skabe overblik over, hvordan besvarelserne har fordelt sig, og hvor mange, der har deltaget i begge dataindsamlingsrunder udarbejdes et matrix over besvarelser. Figur 1. Fordeling af besvarelser Intervention Kontrol Sept n=352 Sept n=324 Sept n=272 Sept n=246 Heraf besvarelser n=292 Bortfald: n= 60 Heraf besvarelser n=270 Bortfald: n= 54 Heraf besvarelser n=202 Bortfald: n= 70 Heraf besvarelser n=173 Bortfald: n= 73 Matched sept n=181 Matched sept n=113 Kun besvaret sept n=111* Kun besvaret sept n=89* Kun besvaret sept n=89* Kun besvaret sept n=60* * Årsager til ikke-matchede besvarelser: barsel, orlov, sygdom, udskiftning af personale, nedskæringer Dette resulterer i et datasæt bestående af 294 matchede besvarelser (besvaret både september 2010 og 2011) samt 349 enkelt besvarelser, heraf 200 i september 2010 og 149 i september I alt 937 besvarelser jævnfør figur 1 (294x2+349). 19

21 Karakteristik: Køn, Alder, BMI, Uddannelse, Anciennitet & Ugentlig arbejdstid For at komme videre i behandlingen af datamaterialet er det relevant at lave en karakteristik af de personer, der har svaret (jf. tabel 1 og 2). Dels med henblik på at sige noget om undersøgelsespopulationen, men også for at undersøge, om der er karakteristika, der er skævt fordelt, dels mellem interventions- og kontrolgruppen, men også på de 2 forskellige tidspunkter for dataindsamling. Dette er væsentligt, da en eventuel skæv fordeling kan medføre bias, hvis ikke man i de efterfølgende analyser korrigerer herfor. Kønsfordelingen Der ses blandt besvarelserne en stærk overvægt af kvindelige respondenter, hvilket harmonerer meget fint med forventningen og fordelingen hos baggrundspopulationen. Der er ved analyser konstateret, at der ikke findes en statistisk forskel i kønsfordelingen mellem interventions og kontrolgruppe, og heller ingen forskel på de to tidspunkter for dataindsamlingen. Alder For at overskueliggøre aldersparameteren er alder inddelt i følgende grupper: 0-24, 25-34, 35-44, 45-54, år. Alle besvarelser er indeholdt i denne kategorisering. Respondenterne fordeler sig med 42,6% i alderen år, og omkring 20% i henholdsvis aldersgruppen år og år. Der findes ingen statistisk forskel mellem intervention/kontrolgruppen, ligesom der heller ikke findes en statistisk forskel mellem tidspunkterne for dataindsamlingen. Ud fra formodningen om, at Aarhus Universitetshospital, som arbejdsplads i en studie-by, kan have et lavere aldersniveau end Hospitalsenheden Horsens, laves en analyse af forskellen i gennemsnitsalder på de 2 sygehuse. Analysen viser, at gennemsnitsalderen på Aarhus Universitetshospital er statistisk signifikant forskellig fra Hospitalsenheden Horsens. Da antallet af respondenter er flest på Aarhus Universitetshospital, betyder det derfor at gennemsnitsalderen på det samlede datamateriale sandsynligvis vil ligge lavere end gennemsnittet i den samlede baggrundspopulation. Afsnit fra Aarhus Universitetshospital er dog repræsenteret ligeligt i både kontrol- og interventionsgruppe, hvorfor forskellen i alder ikke vil få betydning for de øvrige resultater, hvor sammenligningerne bliver lavet mellem interventions- og kontrolgruppen. Det er dog en faktor, der skal tages højde for, såfremt, der laves sammenligninger mellem sygehusene. BMI Til udregning af BMI bruges respondenternes angivne vægt og højde. BMI inddeles i kategorierne 0-18,5 (undervægtig), (normalvægtig), (overvægtig), (fedme/svær fedme) Her ses, at 58% af respondenterne er normalvægtige, mens 27% er overvægtige. Der findes ingen statistisk forskel grupperne imellem. Dog findes der på kontrolgruppen en markant forskel over tid, da de har et tæt på signifikant (P = 0,06) lavere BMI, ved 2. dataindsamling. At kontrolgruppen har fået markant lavere BMI skønnes at kunne føre til, at eventuelle effekter af 20

22 interventionen undervurderes, da højt BMI har vist sig, at være sammenhængende med højt sygefravær (17). Tabel 1. Studiepopulationen før og efter interventionen fordelt på køn, alder og BMI. Projekt Fokus, N=937. Hospitalsenheden Horsens og Aarhus Universitetshospital, Kontrol Indsats Total Sept-10 Sept-11 Sept-10 Sept-11 Antal (%) Antal (%) Antal (%) Antal (%) Antal (%) Køn Kvinde 191 (95) 159 (93) 269 (92) 248 (92) 867 (93) Mand 10 (5) 11 (6) 22 (8) 22 (8) 65 (7) Uoplyst 0 (0) 2 (1) 2 (1) 1 (0) 5 (1) Total 201 (100) 172 (100) 293 (100) 271 (100) 937 (100) Alder i år (2) 9 (5) 10 (3) 15 (6) 38 (4) (42) 69 (40) 128 (44) 117 (43) 399 (43) (24) 36 (21) 53 (18) 51 (19) 188 (20) (15) 29 (17) 64 (22) 58 (21) 182 (19) (14) 20 (12) 34 (12) 25 (9) 107 (11) Uoplyst 5 (2) 9 (1) 4 (1) 5 (2) 23 (20) Total 201 (100) 172 (100) 293 (100) 271 (100) 937 (100) BMI* <18,5 9 (4) 4 (2) 12 (4) 9 (3) 34 (4) 18, (57) 94 (55) 172 (59) 165 (61) 546 (58) (25) 60 (35) 74 (25) 70 (26) 255 (27) >30 16 (8) 6 (3) 22 (8) 18 (7) 62 (7) Uoplyst 10 (5) 8 (5) 13 (4) 9 (3) 40 (4) Total 201 (100) 172 (100) 293(100) 271 (100) 937 (100) *BMI=Body Mass Indeks Uddannelse Uddannelse grupperes i grupperne Service, indeholdende portør, serviceassistent og ingen uddannelse, Sosu, indeholdende plejer/plejeassistent, social- og sundhedsassistent og sygehjælper, Sygeplejerske og andet. Heraf ses at størstedelen af respondenterne er sygeplejersker (74,3 %), herefter kommer Sosugruppen med 16,4 %. Der er ingen statistiske forskelle i andelene af faggrupper, hverken i tiden eller mellem kontrol/interventions-gruppen. Anciennitet Der er to forskellige opgørelser af anciennitet i projektet. Dels opgøres den i antal måneder, man i alt har arbejdet som plejepersonale, og dels i antal måneder på den nuværende arbejdsplads. Begge parametre inddeles i følgende grupper: 0-12, 13-24, 25-36, 37-48, 49-60, mdr. 21

23 På afsnittet Det ses, at der på afsnittene er relativt mange nyansatte. I september 2010 har 14% og i september 2011 har 17% været ansat i under 12 måneder. Det store antal af nyansatte kan tilskrives usikre tider, hvor der kan forventes større udskiftning og et større antal vikaransat personale. På begge tidspunkter har 42% af respondenterne været ansat på afsnittet i mere end 5 år. Ved statistiske test for forskelle mellem grupperne, ses ingen signifikante forskelle hverken mellem interventions- /kontrolgruppen eller i grupperne over tid. Der testes specielt for forskel i ansatte under 12 måneder, og heller ikke her findes statistisk signifikante forskelle. Ud fra antagelsen om, at der kan være forskel mellem sygehusene grundet den signifikant lavere alder hos personalet i Århus, laves en test af forskelle mellem sygehusene. Her findes stærk statistisk lavere anciennitet på arbejdspladsen i Århus end i Horsens på begge tidspunkter for dataindsamlingen. Som plejepersonale i alt Blandt besvarelserne ses det, at langt størstedelen har arbejdet som plejepersonale i mere end 60 måneder svarende til mere end 5 år. Således har 70% i september 2010 og 68% i september 2012 arbejdet som plejepersonale i mere end 5 år. Der ses ingen statistisk signifikante forskelle hverken mellem interventions-/kontrolgruppe eller over tid. Der laves endvidere en test af forskelle mellem sygehusene. Her findes stærk statistisk lavere anciennitet i Århus end i Horsens på begge tidspunkter for dataindsamlingen. Opsamlende kan det konstateres, at der ikke findes statistisk signifikante forskelle mellem interventions- og kontrolgruppen i ancienniteten på arbejdspladsen eller i alt som plejepersonale og heller ikke forskel over tid. Der findes dog stærk signifikant lavere anciennitet i begge kategorier i Århus frem for Horsens, hvilket harmonerer meget godt med fundet af den signifikant lavere alder i Århus. Da både interventionsgruppen og kontrolgruppen indeholder personale fra begge sygehus, må den lavere anciennitet antages at være jævnt fordelt, hvorfor det ikke påvirker undersøgelsens resultater. Det er derimod en faktor, der skal tages højde for ved eventuelle sammenligninger sygehusene imellem. Ugentlig arbejdstid Den ugentlige arbejdstid indeholder alt arbejde, det vil sige både jobbet på sygehuset og eventuelle fritidsjobs. Arbejdstiden inddeles i følgende kategorier: 0-29, 30-36, 37, timer. Disse kategorier rummer alle besvarelser. Besvarelserne viser, at langt de fleste har en arbejdsuge mellem timer (79 %). 44,6% har en arbejdsuge på 37 timer. Der er ingen statistiske forskelle mellem kontrol/interventionsgruppen eller i tidspunkterne for dataindsamlingen i arbejdstiden. 22

24 Tabel 2. Studiepopulationen før og efter interventionen fordelt på uddannelse, anciennitet og ugentlig arbejdstid. Projekt Fokus, N=937. Hospitalsenheden Horsens og Aarhus Universitetshospital, Kontrol Indsats Total Sept-10 Sept-11 Sept-10 Sept-11 Antal (%) Antal (%) Antal (%) Antal (%) Antal (%) Uddannelse Service 0 (0) 7 (4) 22 (8) 23 (8) 52 (6) SoSu-assistent 37 (18) 28 (16) 54 (18) 34 (13) 153 (16) Sygeplejerske 150 (75) 127 (74) 212 (72) 203 (75) 692 (74) Andet 9 (4) 10 (6) 4 (1) 11 (4) 34 (4) Uoplyst 5 (2) 0 (0) 1 (0) 0 (0) 6 (1) Total 201 (100) 172 (100) 293 (100) 271 (100) 937 (100) Anciennitet i måneder (arbejdspladsen) Total Anciennitet i måneder (som plejepersonale) 28 (14) 26 (13) 42 (21) 25 (12) 7 (3) 73 (36) 201 (100) 27 (16) 17 (10) 19 (11) 33 (19) 10 (6) 66 (38) 172 (100) 43 (15) 43 (15) 41 (14) 22 (8) 11 (4) 133 (45) 293 (100) 50 (18) 24 (9) 30 (11) 29 (11) 18 (7) 120 (44) 271 (100) 148 (16) 110 (12) 132 (14) 109 (12) 46 (5) 392 (42) 937 (100) (5) 12 (7) 23 (8) 24 (9) 70 (7) (6) 5 (3) 10 (3) 16 (6) 43 (5) (6) 14 (8) 23 (8) 17 (6) 67 (7) (4) 13 (8) 26 (9) 18 (7) 66 (7) (3) 6 (3) 12 (4) 17 (6) 42 (4) (74) 122 (71) 199 (68) 179 (66) 649 (69) Total 201 (100) 172 (100) 293 (100) 271 (100) 937 (100) Ugentlig arbejdstid <29 16 (8) 11 (6) 15 (5) 12 (4) 54 (6) (40) 70 (41) 97 (33) 85 (31) 332 (35) =37 76 (38) 67 (39) 138 (47) 134 (49) 415 (44) >37 28 (14) 23 (13) 42 (14) 37 (14) 130 (14) Uoplyst 1 (0) 1 (1) 1 (0) 3 (1) 6 (1) Total 201 (100) 172 (100) 293 (100) 271 (100) 937 (100) 23

25 Antal svar Antal forflytninger Denne parameter inddrages for at kunne vurdere, om arbejdets art har ændret sig igennem interventionsperioden. Dette er vigtigt for at kunne eksludere muligheden for, at eventuelle helbredsmæssige effekter skyldes en omlægning af arbejdsrutiner eller patientnedgang og dermed færre forflytninger dagligt. I analyserne kan der ikke påvises nogen ændring i arbejdsmønstret relateret til antal forflytninger, hverken over tid eller grupperne imellem. Figur 2. Fordeling af antal daglige forflytninger Kontrolgruppe sept 2010 Kontrolgruppe sept 2011 Interventionsgruppe sept 2010 Interventionsgruppe sept Antal forflytninger på en typisk dag Delkonklusion Analysen af karakteristika hos studiepopulationen viser ingen statistisk signifikante forskelle mellem interventions- og kontrolgruppe. Dog har kontrolgruppen et lavere gennemsnitligt BMI ved målingen i september 2011, hvilket kan medføre en underestimering af eventuelle effekter af interventionen. I populationen ses en stor overvægt af kvinder (93%). Størstedelen af respondenterne er sygeplejersker (74%), herefter kommer sosu-gruppen (16%). Der er flest respondenter mellem år (43%), herefter år (20%) og år (19%). Størstedelen er normalvægtige (58%), mens 27% er overvægtige. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er for de flestes vedkommende 37 timer (44%) eller timer (35%). De fleste har været ansat på deres arbejdsplads i mere end 5 år (42%), mens 16% er nyansatte, dvs. har været på arbejdspladsen mindre end 1 år. Langt de fleste har arbejdet som plejepersonale i mere end 5 år (69%), mens 7% har arbejdet som plejepersonale i mindre end 1 år. Der kan ikke påvises nogen ændring i arbejdsmønsteret blandt respondenterne i projektperioden, da antallet af daglige forflytninger er uændret. 24

26 Anvendelse af hjælpemidler Brugen af hjælpemidler Der ses generel stor anvendelsesgrad af hjælpemidler i undersøgelsen. I kontrolgruppen angiver 90% i 2010 og 88% i 2011, at de anvender hjælpemidler, når de forflytter en patient på en typisk dag. For interventionsgruppen er tallene 96% i 2010 og 98% i Der ses altså en lille stigning i anvendelsesgraden af hjælpemidler på interventionsafsnittene, hvor der ses et lille fald på kontrolafsnittene. Forskellen mellem grupperne er dog ikke statistisk signifikant (analyse med logistisk regression finder ingen forskel p = 0,185). Projektet har på kurserne introduceret nye hjælpemidler og forestået undervisning/træning i både nye og allerede kendte hjælpemidler. Derfor er det relevant at se på anvendelsesgraden af specifikke hjælpemidler. Glidestykker Anvendelsen af glidestykker ses markant forbedret i interventionsgruppen over tid i forhold til kontrolgruppen, hvor der i perioden ses et lille fald i anvendelsen. Ved en logistisk regression viser en p-værdi på 0,001 en stærk signifikant forskel i de to grupper. Dette betyder, at interventionsgruppen i højere grad anvender glidestykker som følge af projektets intervention. Dette må ses som en direkte konsekvens af, at der på kurserne har været arbejdet meget med glidestykkers mange anvendelsesmuligheder, samt at glidestykker har været fremhævet som et simpelt hjælpemiddel, der relativt nemt kan gøres tilgængeligt. Toiletstol For toiletstole ses også en øget anvendelse i interventionsgruppen over tid i forhold til kontrolgruppen. Forskellen er imidlertid ikke statistisk signifikant (p = 0,055), men der er en klar tendens til, at projektet har medført en forskel i anvendelsen. Der har i projektforløbet været afprøvet toiletstole fra forskellige firmaer, og flere afsnit har købt nye, hvorfor resultatet kan være som følge heraf. Andre hjælpemidler I forhold til anvendelsen af andre hjælpemidler, herunder nye hjælpemidler ses et fald i kontrolgruppen over tid, mens der ses en lille stigning i interventionsgruppen. Forskellen imellem grupperne over tid er ikke statistisk signifikant (p = 0,079), men man kan tale om en klar tendens til at interventionsgruppen anvender flere andre hjælpemidler end kontrolgruppen i september