Forslag til forenkling af LAB-lov fra Akademikerne

Transkript

1 Beskæftigelsesministeriet Minister Trels Lund Pulsen Ved Stranden København K Sendt pr. bm@bm.dk Frslag til frenkling af LAB-lv fra Akademikerne Hermed indsendes frslag g principper til frenkling af beskæftigelsesindsatsen fra Akademikerne, sm repræsenterer de 25 akademiske fagfreninger i Danmark med i alt medlemmer. Akademikerne vil gerne kvittere fr arbejdet med frenkling af LABlven g freslår her både mindre tekniske ændringer g større frenklingerne. Den 1. juni 2017 Sag.nr. S Dk.nr. D asf/yk AKADEMIKERNE THE DANISH CONFEDERATION OF PROFESSIONAL ASSOCIATIONS Ntatet er delt p i først en versigt ver alle frslag g principper g dernæst et afsnit, hvr de begrundes g udfldes. Akademikerne ser frem til at indgå i den frtsatte dialg m frenkling af LAB-lven mv. Principper g frslag fr frenkling Nørre Vldgade 29, 2. sal DK 1358 København K. T E ac@ac.dk W LAB-lvens frmål g intentiner skal være styrende fr frenklingen. Klare mål g rammer skal erstatte detailstyring (se punkt A). Antallet af målgrupper bør reduceres til langt færre hvedmålgrupper (se punkt B) Uddannelses- g kmpetenceløft samt vejledning/pkvalificering bør kunne gives til alle målgrupper, hvr det vurderes relevant fr at få den ledige i jb, g hvr kmpetencerne efterspørges i virksmhederne. Ordinær uddannelse g vejledning/pkvalificering skal kunne gives uden 6 ugers begrænsning i hele ledighedsfrløbet g i de første 26 ugers sammenlagte ledighed (se punkt C) Beskæftigelsesindsatsen skal give mening fr den enkelte, g den skal mtivere brgerne til aktivt at anvende egne ressurcer g faglige kmpetencer i jbsøgning såvel sm i andre aktiviteter

2 (se punkt D) Side 2 af 8 Digitalisering skal mainstreames i arbejdet med frenkling (se punkt E) g indrettes efter disse principper: gør det nemmere at imødekmme virksmhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft på tværs af kmmuner g reginer; dvs. indrette et system, der supprterer nem adgang til jbfrmidling g match på tværs gør det nemmere at samle kursister til hld indenfr uddannelsesløft eller jbrettede kurser (bl.a. fr bedre brug af den reginale psitivliste) måler resultater i stedet fr prceskrav erstatter CV i jbnet.dk g erstatter det med CV-funktin i jblg. Giv kmmuner g a-kasser frihed til i fællesskab at dispensere fra krav, når den ledige brger er kmmet i jb: Særligt seks uger før start på rdinært fuldtidsarbejde, efterløn eller barsel, bør den ledige brger fritages fr jbsøgning g samtaler; men fritages ikke fr at stå til rådighed fr frmidlet arbejde (se punkt F) Frenkling af LAB-lven berører ikke frsørgelsesydelser eller brgernes retssikkerhed Indsatsen fr brgere med kmplicerede prblemstillinger tager udgangspunkt i et sammenhængende g tværfagligt helhedssyn med inddragelse af brgerens hele livssituatin m rehabilitering g revalidering (se punkt G). Begrundelser fr frslag g principper AD A: LAB-lven skal give klare mål g rammer, ikke detailstyre Kmmunerne bør i højere grad gives mål g klare incitamenter til at tænke ud ver egne kmmunegrænser g dermed se på arbejdsmarkedet i et større perspektiv grundet både urbaniseringen g behvet fr højtkvalificeret arbejdskraft i hele landet. Ligeså bør der gives rammer fr tilrettelæggelsen af individuelle frløb, sm giver den enkelte ledige de bedste frudsætninger fr selv at finde eller skabe eget jb. Rammer sm giver jbcenter, a-kasse g den ledige mulighed fr - i højere grad end tilfældet er i dag - at fleksibelt kunne benytte relevante tilbud til at finde eller skabe varig beskæftigelse fr den enkelte. En varig beskæftigelse, sm i videst muligt mfang udnytter g udflder de faglige kmpetencer, sm pågældende ledige har.

3 Side 3 af 8 De højtuddannede frsikrede ledige har pligt til at stå til rådighed fr jbs i hele landet. Frenklingen af LAB-lven bør ske på en måde, så eksisterende tilbud g redskaber gøres så enkle g tilgængelige på tværs af bpælskmmuner, at tilbud g redskabsvifte bistår dette sigte. De højtuddannedes pligt til at stå til rådighed bør mdsvares af en ret til at blive frmidlet til relevante jbåbninger i hele landet. Dette kan ske bl.a. via digitaliseringsfrenklinger, via krdinering mellem arbejdsmarkedskntrerne g enklere styringsmdeller fx af den reginale pulje. Ved frenklingsgreb i styringsmdellen kan puljen i sammenhæng med arbejdsmarkedsbalancen give et natinalt verblik g øget incitament til at finde g søge stillinger i hele landet, hvr virksmhederne mangler flk (se gså AD E). AD B: Vedr. frenkling af målgrupper Akademikerne støtter, at KL`s frslag m fem hvedmålgrupper bliver udgangspunkt fr drøftelser af målgrupper. Dg bør det vervejes yderligere, m sygedagpengemdtagere skal udskilles sm en selvstændig målgruppe, da en str del af rammen fr g mulighederne i deres frløb findes i anden lvgivning mv. AD C: Kmpetenceløft uden 6 ugers begrænsning g differentiering af grupper Jf. LAB 34 g 37 kan der kun iværksættes 6 ugers uddannelse inden fr de første 26 ugers sammenlagte ledighed. Det er en uhensigtsmæssigt begrænsning, der kan hindre lediges hurtige mstilling fra et jbmråde til et andet. Ligeså er det kun kurser på den reginale psitivliste, der kan bruges til at give mellem- g langtuddannede jbrettet pkvalificering g kmpetenceløft. Det vil give beskæftigelsessystemet bedre mulighed fr at støtte p m et velfungerende arbejdsmarked, hvr virksmhederne har nem adgang til den højtkvalificerede arbejdskraft, de efterspørger meget specifikt, hvis flere tilbud kunne gives ledige med mellem- g lange videregående uddannelser. Uddannelses- g kmpetenceløft samt vejledning/pkvalificering bør kunne gives til alle målgrupper, hvr det vurderes relevant fr at få den ledige i jb, dvs. hvr kmpetencerne efterspørges hs arbejdsgiveren. Ordinær uddannelse g vejledning/pkvalificering skal kunne gives uden 6 ugers begrænsning i hele ledighedsfrløbet g i de første 26 ugers sammenlagte ledighed. Psitivlisten til seks ugers jbrettet uddannelse g reginal uddannelsespulje:

4 Psitivlisten ver kurser, der kan anvendes til seks ugers jbrettet uddannelse g til den reginale uddannelsespulje skal bestå af etablerede kurser med kursusnumre. Systemet betyder, at psitivlisten frekmmer uverskuelig fr de ledige g fr jbcentre g a-kasser, samt at pståede kursusmuligheder, efter listen er gdkendt, ikke kan anvendes eller at aktuelle behv hs den ledige skal afvente den halvårlige gdkendelse i RAR. Side 4 af 8 Psitivlisteknceptet frenkles således, at listen alene består i: - Stillingsbetegnelser sm kurser skal rettes md - Kriterier fr jbrettethed i kurser, der kan anvendes. - Ledige g a-kasser kan bringe kurser i frslag, sm er jbrettede, g sm fremmer beskæftigelsesmålet. - Fælles styring af indkøb af kurser samt eventuelle effektvurderinger placeres i arbejdsmarkedskntrerne (se nedenfr) AD D: Beskæftigelsesindsatsen skal give mening fr den enkelte Der er flere elementer i denne frenkling, g eksempelvis AD E: ændring af CV et vil bistå gså dette princip. Her fremstilles de mest plagte g mfattende frenklinger: Et mere fleksibelt kntakt- g samtalefrløb: Grundlæggende bør det vervejes, m hele kntaktfrløbet fr de frsikrede ledige de første 3 måneder af en given ledighedsperide bør placeres i a-kasserne. Det vil frenkle arbejdet fr jbcentrene meget, da alle de ledige, sm udelukkende har søgeledighedsprblemer g går i rdinært jb ved egen hjælp, ikke vil belaste jbcentret. I en landsdækkende rganisatin, sm a-kasserne er, er der desuden bedre adgang til viden m arbejdsmarkeder g virksmhedernes efterspørgsel på arbejdskraft i hele landet. Det vil øge de relevante kandidaters synlighed verfr virksmheder, sm efterspørger højtspecialiseret arbejdskraft g vice versa. Såfremt det nuværende set-up fasthldes, kan man kmme langt ved at bløde p på krav til samtalerne: Fælles samtaler mellem brger/medlem, a-kassen g jbcenteret bør være tilladt at afhlde via Skype (eller tilsvarende løsning). Det vil være en ressurcemæssig besparelse fr a-kassen, der slipper fr megen tid på landevejen, men gså fr jbcenteret, der ikke i samme grad sm

5 nu skal bruge tid på lgistik/ dvs. pulje samme a-kasses medlemmer, fte med pladsmæssige prblemer til følge. Side 5 af 8 Første fællessamtale flyttes til senere i ledighedsperiden således, at der ikke er et spring fra 6. til 16. måned. Der anvendes megen administratin g knsulenttid på første fællessamtale, g det giver langt fra mening at gennemføre en fællessamtale så tidligt i ledighedsperiden, sm tilfældet er idag. Derudver viser alt frskning, at det er efter 6 måneder, at der virkelig er behv fr en indsats fr at fasthlde en strategisk jbsøgning. Harmnisering af kriterer fr indsatser indenfr hvedmålgrupper: Der kan skabes en del frenkling ved harmnisering af kriterierne fr frskellige indsatser indenfr hvedmålgrupper. Fr de frsikrede ledige er der frskellig varighed g krav til: - ffentlig g privat løntilskud: de bør harmniseres - frskellige antal ugers virksmhedspraktik: det bør harmniseres, så alle dimittender kan få p til 8 ugers praktik. Desuden er gruppen i dag delt p i under 30 årige, ver 50 årige g enlige frsørgere. En harmnisering vil gøre reglerne nemmere at frstå g vil fjerne urimeligheder ved de vergange g endda kmbinatin af vergange, man sm ledig støder ind i (fylder år, bliver gift eller skilt, får børn eller har børn, der fylder 18, har bare én times arbejde). Vedr. mere stabil styring af prettelse af uddannelses- g kursusfrløb på tværs af kmmuner: Den reginale uddannelsespulje på 100 mi. kr. frdeles til kmmunerne efter ledighedskriterium således, at 80 % af puljen dækker kmmunernes køb af uddannelse fra psitivlisten, g 20 % frdeles sm led i budgetgaranterede udgifter g blktilskuddet. Kmmunerne administrerer midler sm puljerdning, der skal aflægges regnskab fr med egen revisr. Alle 98 kmmunale puljeregnskaber skal gdkendes i STAR. Kmmunernes administratin af puljerne gør det vanskeligt at sikre hldprettelse, da det ftest kræver samarbejde mellem kmmuner m fælles indkøb, ligesm styringsmdellen i dag giver meget lidt indsigt i, hvad midlerne bruges til. Det betyder både, at fr mange relevante kurser, sm giver efterspurgte kmpetenceløft, ikke prettes, g at RAR får utilstrækkelige plysningerne g feedback m frbruget på den reginale pulje. Det er desuden uhensigtsmæssigt med puljeadministratin af frhldsmæssigt små midler i samtlige 98 kmmuner.

6 Side 6 af 8 Puljen placeres administrativt i STAR s 3 arbejdsmarkedskntrer med reference til de 8 reginale arbejdsmarkedsråd, der gdkender psitivlisten fr uddannelser g jbrettede kurser, der kan betales af puljen. Kmmunerne får trækningsret til puljen med en rammefrdeling ud fra bl.a. antal ledige (sm i dag). Udgifterne knteres af de tre arbejdsmarkedskntrer, der registrerer frbrug på stillingskategrier, uddannelsesniveau, a-kasse mv, uddannelseslængde mv. samt i dialg med myndighed g kasse gså effekt af kurserne (kmmer de ledige i rdinær beskæftigelse efter endt kursus eller undervejs). AD E: Ændring af CV-krav: Der kan skabes str afbureaukratisering hs alle aktører i beskæftigelsessystemet at ændre CV på jbnet.dk g de krav, der hører hertil, til et mere anvendeligt CV upladet lggen. Her henvises til inspiratin i akademikerbasen.dk. Det freslås, at CV på jbnet erstattes af en CV-funktin på jblggen, hvr ledige kan registrere deres eget CV suppleret med fritekstsøgning i alle felter. Herved bliver øvelsen meget enklere, g CV et kan bruges direkte i egne ansøgninger, i frmidling af kandidater til virksmheder med rekrutteringsbehv (til brug fr jbcentrenes psøgende arbejde) samt til udsøgning af kandidater via fritekstsøgning. Dette giver gså bedre muligheder fr at finde kandidater med beslægtede fagligheder eller substitutin. AD F: Frihed til dispensatin ved jb Alle arbejdsgivere har brug fr mtiveret arbejdskraft. En ansøgning fra en ledig, sm begynder andet arbejde/efterløn/barsel inden fr 1 6 uger er med str sandsynlighed en ansøgning, der alene skal sikre dagpengeret de sidste uger p til anden frsørgelse. I samme mment bør lvgivningen ændres til, at man giver a-kasserne mulighed fr at beslutte g registrere mindre intensiv indsats (sm i dag er frbehldt jbcenteret). Hvis man indfører fritagelse fra rådighed i periden, vil arbejdsgiverne i langt højere grad kunne være sikre på, at ansøgningerne er reelle. Og det vil være en frenkling i frhld til både den ledige, a-kassen g jbcenteret. Giv kmmuner g a-kasser frihed til i fællesskab at dispensere fra krav, når den ledige brger er kmmet i jb: Særligt seks uger før start på

7 rdinært fuldtidsarbejde, efterløn eller barsel, bør den ledige brger fritages fr jbsøgning g samtaler; men fritages ikke fr at stå til rådighed fr frmidlet arbejde. Side 7 af 8 AD G: Indsatsen fr brgere med kmplicerede prblemstillinger I dag kan den enkelte brger have flere frskellige planer afhængig af, hvilke frvaltninger g faggrupper, der er invlveret i indsatsen. Set fra brgerens synspunkt giver det ikke mening med flere planer. Fr sagsbehandlere kan det ligeledes være vanskeligt at skulle frhlde sig til flere frskellige planer, hvilket fte har medført, at fx en genptræningsplan fra sygehuset klliderer med en indsatsplan fra jbcenteret. Brgeren bør kun have én samlet plan, Min plan, der indehlder alle initiativer, behandlingsfrløb g indsatser, der er sammenhængende g krdineret. Planen skal være ajurført af jbcenteret, så den til enhver tid kan fungere sm vejviser fr både brger g sagsbehandlere. Redskabsviften skal være tilgængelig fr alle målgrupper, g typen af tilbud besluttes på grundlag af en beskæftigelses-, scial-, sundheds g uddannelsesfaglig vurdering mhp. uddannelse g beskæftigelse. Den eksisterende redskabsvifte suppleres med Revalidering g Arbejdsrettet rehabilitering sm selvstændig indsats i ressurcefrløb g jbafklaringsfrløb Rehabiliteringsteams Efter refrmen af førtidspensin g fleksjb, blev der indført nye teams g sagsgange, herunder især rehabiliteringsteams i alle kmmuner med den velmenende g psitive hensigt at sikre en tværfaglig g helhedsrienteret indsats til brgere med sammensatte g kmplicerede udfrdringer i frhld til at pnå beskæftigelse g selvfrsørgelse. Det har imidlertid medført en række uhensigtsmæssige sagsgange, frlænget sagsbehandlingstid uden en afgørelse g et uverskueligt frløb fr mange brgere. Der er fr mange fagligheder i spil på frkerte tidspunkter, da sagerne fte skal afvente udtalelser, indstillinger eller sagerne bliver videresendt til vurdering hs frskellige instanser. Der er ligeledes eksempler på, at rehabiliteringsteamets indstilling til indsats ikke bliver fulgt, bl.a. frdi teamet kun har indstillingsret til indsatsen. Derfr bør hele frløbet mkring rehabiliteringsteams gentænkes af frligskredsen g i frenklingen af LAB lven.

8 Rehabiliteringsteams skal have tildelt beslutningskmpetence således, at teamet gså træffer afgørelse m den indsats, der skal tilbydes brgeren. Samtidig skal den sagsbehandler, der udfærdiger rehabiliteringsplanens frberedende del have indstillingsret til rehabiliteringsteamets behandling af sagerne. Rehabiliteringsteamets sammensætning bør revurderes således, at der i større udstrækning kan indkaldes fagprfessiner med ekspertise indenfr beskæftigelse, sciale frhld, sundhedsg behandlersystemet samt uddannelse, efter behv. Side 8 af 8 Revalidering Det er ulgisk g besværligt, at bestemmelserne m revalidering både fremgår af LAS g LAB lven. Revalidering bør alene fremgå af beskæftigelseslvgivningen. Revalidering bør flyttes fra Lv m aktiv scialplitik (LAS) til LAB, så bestemmelserne m revalidering er samlet i LAB, g revalidering freslås indføjet i tilbudslisten. Dg bør det sikres, at de samme persner, sm har ret til revalidering i dag, gså dækkes ved fremadrettet samlen af lvhjemmel i LAB. Andet - tekniske ændringer med mere rimelighed til følge: Der er i dag 84(!) frskellige kder fr indberetning fra jbcenteret til a- kassen, når en brger har lavet en frseelse af en eller anden art. Det giver anledning til meget frvirring g mange fejl-indberetninger, sm både jbcenteret, a-kassen g i mange tilfælde gså den ledige bliver berørt af. Ofte uden andet resultat end bureaukrati, tidsspilde g unødig mistænkeliggørelse. Ønskeligt er derfr et mere enkelt indberetningssystem med bedre verensstemmelse imellem frseelse g sanktin. Der er eksempler på, at udeblivelse til et møde af en times varighed kster medlemmet tre ugers dagpenge, gså grundet tekniske fejl. En frenkling af uph-reglerne/indberetningskderne med færre kder g mere rimelighed mellem fejl g sanktin til følge. NB: dette kræver ændring frmentligt ændringer i anden lvgivning. Med venlig hilsen Anne Sfie Fgtmann D: E: asf@ac.dk