Kundeinformation januar 2002

Transkript

1 Kundeinformation januar 2002 Ballevej 2B 8600 Silkeborg Telefon Fax E-post: Hjemmeside:

2 FORORD Lad os indlede med at ønske den nye regering tillykke med valget. Herunder naturligvis også Svend Erik Hovmand (V) med posten som ny skatteminister. Svend Erik Hovmand har tidligere været minister; henholdsvis energiminister fra marts 1986 til juni 1988 og boligminister fra december 1990 til januar Ikke helt ubetydelige ministerposter, men dog ikke så udsatte og udskældte som skatteministerposten. Svend Erik Hovmand overtager posten fra Frode Sørensen (S), som ikke nåede at gøre sig særligt bemærket. Under Frode Sørensens embede blev der kun vedtaget 6 lovforslag, herunder et enkelt i indeværende folketingsår. På grund af det nylige valg er der kun få konkrete udmeldinger om de kommende ændringer af skattesystemet. Vi har i stedet valgt at gennemgå følgende aktuelle emner: En kort gennemgang af formalia i forbindelse med den kommende selvangivelse for indkomståret Rekonstruktion af selskaber er et kompliceret emne, som desværre må formodes at blive særdeles aktuelt inden for de nærmeste måneder og år. Reglerne om aktieavancebeskatning forventes at blive forenklet i fremtiden. Hvornår vides ikke og vi har derfor valgt at beskrive reglerne, som de er nu. Folketinget vedtog sidste år lempeligere regler for lønmodtagere, som igennem deres arbejde får stillet fri telekommunikation til rådighed. Vi har beskrevet nogle af de mere specielle problemstillinger i relation til dette emne. For de læsere, der måtte ønske at nyde deres otium under sydlige himmelstrøg, har vi desuden valgt at beskrive mulighederne for pensionering ved udrejse til Spanien. Herudover har vi som sædvanligt kigget i krystalkuglen for at komme med vort bud på udviklingstendenser inden for skatte- og afgiftsområdet samt i bakspejlet med kommentarer til aktuelle afgørelser inden for det seneste halvår. Vi håber, at vor publikation vil interessere Dem, og vi ønsker Dem et godt nytår.

3 SKATTEINFORMATION JANUAR 2002

4 INDHOLD UDVIKLINGSTENDENSER Nedsættelse af personskatterne... 5 Omlægning af beskatning af aktieindkomst... 5 Ekspertbeskatning... 6 Ejendomsværdiskatten fastfryses på det nuværende niveau... 6 Aktieaflønning... 6 Fri bil... 7 Hjemme-pc-ordning... 7 Omkostningsdækning... 7 Omlægning af særligt pensionsbidrag... 7 Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser... 7 SELVANGIVELSEN 2001 Gode råd... 8 Personer... 8 Selskaber Frister for indsendelse SKAT VED REKONSTRUKTION Gode råd Rekonstruktionens faser Personer Selskaber Konklusion AVANCE OG TAB VED SALG AF AKTIER Gode råd Vigtige sondringer Hjælpe- eller beregningsregler Skattefrihed for mindre beholdninger af børsnoterede aktier Indgangsværdier ved overskridelse af bundgrænsen Dobbelt bundgrænse for ægtefæller Eksempel på avanceberegning Konklusion FRI TELEFON Gode råd Fri telefon Fri datakommunikation Godtgørelse Egenbetaling Loft Indberetning af fri telefon BESKATNING VED DANSKE PENSIONISTERS FRAFLYTNING TIL SPANIEN Gode råd Beskatning i Danmark Ophør af fuld dansk skattepligt Begrænset skattepligt til Danmark Indhold

5 Beskatning i Spanien Dansk efterbeskatning af ekstraordinært store pensionsindbetalinger NYE LOVE Moms fiskalrepræsentant Livsforsikringsselskabers solvens Livsforsikringsselskabers solvens opfølgning VERSERENDE LOVFORSLAG Skattefrihed for lommepenge og gaver, der hidrører fra indsamlede bidrag, mv Pensionsafkastbeskatningsloven, skattefritagelse for boligbyggeri CIRKULÆRER OG BEKENDTGØRELSER Øresundspendlere Låneomkostninger Mindre ejendomme i landzone Variabel morarente Fradragsret ved overdragelse af fast ejendom Tilbagebetaling af sportsmoms Momsfradrag for rustvogne Brugtmomsordningen momsmæssig succession ved virksomhedsoverdragelse HØJESTERETSDOMME Næringsbeskatning fast ejendom LANDSRETSDOMME Pensionsordning maskeret udlodning Beskatning af fiktiv lejeindtægt Receptionsudgifter Overskydende skat sambeskatning Fradrag for arbejdstøj ADMINISTRATIVE AFGØRELSER Arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter Fri bil deleleasing Udlodning efter tilførsel af aktiver til selskab Betalingskorrektion i koncernforhold Erstatning indkomstgrundlag Naturalydelse operation på privathospital Gaveanmeldelse 3-måneders-frist Afskrivning på aktiver til udlejning Byggeri indehavers eget arbejde Moms og vandafgift Moms og lønsumsafgift porteføljevirksomheder Moms og lønsumsafgift spilleautomater Ældreklub SKATTEFRI KØRSELS- OG REJSEGODTGØRELSE Krav til bogføringsbilag mv Skattefri kørselsgodtgørelse Skattefri rejsegodtgørelse Indhold 3

6 2 Udviklingstendenser NEDSÆTTELSE AF PERSONSKATTERNE

7 UDVIKLINGSTENDENSER Efter regeringsskiftet må der forventes en del ændringer på skatteområdet. Egentlige skattelettelser ligger ikke i kortene, men den ændrede politiske dagsorden medfører, at en række af de seneste års stramninger vil blive tilbageført. Ud fra regeringsgrundlaget og de oplysninger, som er sivet ud til dagspressen i løbet af december måned 2001, har vi sammenstykket vore forventninger til udviklingen inden for de næste par år. Nedsættelse af personskatterne Venstre og de konservative har forskellige holdninger til skattelettelser. Hvor Det Konservative Folkeparti i sit valgprogram talte for skattelettelser, holdt Venstre fast i princippet om skattestop. Et skattestop indebærer, at der ikke må vedtages forhøjelser af skatter uden en samtidig nedsættelse af andre skatter. Da skatteministerposten endte hos Venstre, tror vi ikke på en skattenedsættelse inden for de næste par år. Der vil dog på længere sigt ske en egentlig skattelettelse, når økonomien tillader det. Spørgsmålet er blot hvornår og hvordan. Vort bud er derfor, at mellemskatten bliver reduceret i løbet af 3-5 år. Enten ved en forhøjelse af bundgrænsen for mellemskat (i 2002 er bundgrænsen kr.) eller ved, at satsen for mellemskatten sænkes et par procentpoint. Omlægning af beskatning af aktieindkomst I 1996 nedsatte den daværende skatteminister en arbejdsgruppe, der skulle foretage en teknisk gennemgang og revision af aktieavancebeskatningsloven med henblik på at gøre den mere overskuelig og sammenhængende. Arbejdsgruppen afsluttede sit arbejde i efteråret 2000 og man forventede, at der kort herefter ville blive udarbejdet et lovforslag med væsentlige forenklinger af aktieavancebeskatningen. Lovforslaget nåede ikke at blive fremsat under den tidligere regering, men det er sandsynligt, at den nye regering overtager lovforslaget og fremsætter det i løbet af foråret. Lovforslaget vil formentligt indeholde følgende emner: kr. s reglen ophæves Ved skattereformen i 1993 ophævede man den tidligere regel om skattefrihed ved afståelse af aktier ejet i mindst 3 år. I stedet blev der indført en slags bagatelgrænse, der bevirkede, at avancer principielt var skattefrie, hvis man ejede små beholdninger på under kr. Denne grænse er pristalsreguleret og udgør kr. for Reglen er imidlertid mere kompliceret end som så og er desuden svær at kontrollere og administrere. Vi forventer, at kr. s reglen ophæves. Alle skattepligtige aktieavancer beskattes som aktieindkomst uanset ejertid Et andet kompliceret element er, at aktier ejet i under 3 år beskattes som kapitalindkomst, medens aktier ejet i mindst 3 år beskattes som aktieindkomst. Se vores artikel herom på side 17. Det må forventes, at sondringen mellem aktieindkomst og kapitalindkomst bliver ophævet, således at alle avancer beskattes som aktieindkomst. Denne del af lovforslaget vil utvivlsomt blive fremstillet som en skattelempelse. Det er da også tilfældet, hvis der er tale om en person med positiv kapitalindkomst. Positiv kapitalindkomst bliver Udviklingstendenser 5

8 nemlig beskattet med op til 59%. Men hvis aktieavancen kan rummes i negativ kapitalindkomst, er skatten kun ca. 33%. Da skatten af aktieindkomst fra 2001 blev forhøjet til 28% for avancer under kr. (2002) og 43% for avancer over dette beløb, vil mange personer i realiteten opleve en skærpet beskatning af aktieavance. Da dette vil være i konflikt med skattestoppet, kan der blive tale om en forhøjelse af progressionsgrænsen for aktieindkomst. Selskaber fritages for beskatning af aktieavancer (ophævelse af 3-års-reglen) En ophævelse af 3-års-reglen, således at selskaber fritages for beskatning af aktieavance, vil medføre en ganske væsentlig forenkling af reglerne, da selskaber ikke længere skal holde styr på, om datterselskabsaktier har været ejet i over eller under 3 år. For datterselskabsaktier (defineret som aktier med en ejerandel på mindst 25%) vil ændringen ikke have provenueffekt, da moderselskabet allerede i dag kan undgå beskatning ved at sælge aktier tilbage til datterselskabet (salg til udstedende selskab). Et sådant salg beskattes i dag som udbytte, hvilket er skattefrit, hvis moderselskabet har en ejerandel på mindst 25% og har bevaret denne ejerandel i en periode på mindst et år forud for tilbagesalget. Ekspertbeskatning Med henblik på at tiltrække højt kvalificerede medarbejdere fra udlandet har man i nogle år haft en såkaldt 25%-beskatning. I korte træk går reglerne ud på, at højtlønnede medarbejdere, som hentes fra udlandet, kan få en lempelig beskatning i 3 år. Efter udløbet af de 3 år kan medarbejderen blive beskattet på normal vis i op til 4 år. Efter en samlet periode på 7 år skal medarbejderen forlade Danmark for at undgå en genbeskatning af fordelen i de 3 første år. Sidste år blev 7-års-reglen ophævet for visse godkendte forskere. Vi tror på, at denne 7-årsregel generelt bliver ophævet. Ejendomsværdiskatten fastfryses på det nuværende niveau Beskatning af fast ejendom er upopulær hos borgerne, men populær hos politikere og teoretikere. Det skyldes, at de internationale dobbeltbeskatningsoverenskomster tillægger beskatningsretten til fast ejendom til det land, hvor ejendommen er beliggende. Dermed kan man ikke rejse fra skatterne på fast ejendom. I de sidste 5 år har vi set meget høje værdistigninger på fast ejendom. Efter mekanikken i ejendomsværdiskatteloven har disse værdistigninger medført tilsvarende store stigninger i beskatningen af fast ejendom, dog med en vis forsinkelseseffekt. Den nye regering har helt klart meldt ud, at ejendomsværdiskatten ikke stiger fremover. Skattestoppet vil dog her først træde effektivt i kraft fra den 1. januar Begrundelsen er, at vurderingerne er foretaget og at skattekortene allerede er udsendt. Aktieaflønning Internetaktiernes kollaps sidste forår åbnede politikernes øjne for, at de gældende regler for beskatning af aktieaflønning er uhensigtsmæssige. Der tales nu om muligheden for at udskyde beskatningen af medarbejderaktieoptioner, indtil fortjenesten konstateres; dvs. når aktierne sælges. 6 Udviklingstendenser

9 Fri bil Med virkning fra den 1. januar 2001 blev beskatningen af fri bil skærpet. Det hidtidige loft for beregningsgrundlaget på kr. blev fjernet mod, at værdien af fri bil blev gradueret til 25% af de første kr. og 20% af resten. Denne ændring plus naturligvis de ændrede konjunkturer har medført et meget stort fald i registreringsafgifterne. Et fald, som ikke opvejes af den højere beskatning af fri bil. Det vil derfor være i overensstemmelse med principperne om skattestop at ændre på beskatningen af fri bil, således at der bliver solgt lidt flere dyre biler. Vi forventer ikke, at loftet på kr. bliver genindført. Men mon ikke der bliver genindført et loft blot på et højere niveau. Grundlaget for værdi af fri bil kunne eksempelvis begrænses til højst kr. Samtidig må det forventes, at der før eller siden kommer et direkte regeringsindgreb mod deleleasing -ordninger. Et indgreb, der formentlig vil medføre mange skattesager med risiko for økonomisk bet for de pågældende brugere af deleleasing. Hjemme-pc-ordning Sidste år bortfaldt muligheden for, at medarbejdere kan være med til at finansiere en arbejdsgiverbetalt pc mod lønnedgang eller løntilbageholdenhed. Regeringen har i sit regeringsprogram annonceret et forslag om en moderniseret hjemme-pcordning, hvor hele udgiften til pc eren ikke må påhvile medarbejderen. Omkostningsdækning Der tales om at forhøje omkostningsdækningen i skattesager. I dag betales der 50% omkostningsdækning ved sager fra og med Skatteankenævnet. Der betales op til 85% omkostningsdækning, hvis skattemyndighederne anker en tabt sag, og op til 100% omkostningsdækning i tilfælde af syns- og skønssager. I regeringsprogrammet er der nævnt en ændring af omkostningsdækningen. Om det ender med en 100% dækning, er måske tvivlsomt, men der er næppe tvivl om, at 50% dækningen vil blive forhøjet. Omlægning af særligt pensionsbidrag Ordningen med særligt pensionsbidrag (tvungen opsparing) blev efter Pinsepakken ændret til en egentlig skat, da den enkelte person ikke får refunderet sine egne indbetalinger ved pensioneringen. Regeringen har i sit program annonceret, at ordningen med særligt pensionsbidrag skal ændres tilbage til det oprindeligt aftalte. Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser (f.eks. en arbejdsgiverbetalt operation) bliver i dag beskattet som personlig indkomst. Vi forventer, at disse ydelser fremover vil være skattefrie. Udviklingstendenser 7

10 SELVANGIVELSEN 2001 For langt de fleste lønmodtagere er selvangivelsen efterhånden blevet en forholdsvist enkel sag, fordi skattemyndighederne på forhånd kender næsten alle beløb og udfylder selvangivelsen automatisk. Det er dog fortsat vigtigt at kontrollere, om alle indtægter og alle fradrag er med. For erhvervsdrivende har skattemyndighederne kun kendskab til en lille del af både indtægter og udgifter og der skal derfor arbejdes lidt mere med tallene. Gode råd Indsend selvangivelsen hurtigst muligt, hvis De ønsker en tidlig årsopgørelse. Årsopgørelsen modtages normalt en måneds tid efter indsendelsen af selvangivelsen. Hvis De først indsender selvangivelsen i sidste øjeblik, modtager De også først årsopgørelsen i løbet af juli eller august måned Vent med at indbetale de sidste kr. i restskat til den 1. juli Betal restskat på over kr. senest den 15. marts Dermed undgår De et ikkefradragsberettiget rentetillæg på 7%. Husk at indsende kapitalforklaring og eventuelt også virksomhedsskema sammen med selvangivelsen. Husk at markere, hvis De ønsker at anvende virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen. Personer Selvangivelserne ser stadig forskellige ud for de forskellige typer skatteydere. Hvis man har fået en forkert selvangivelse, kan man rekvirere en ny hos skattemyndighederne. Nu som tidligere er der ikke formularpligt. Skattemyndighederne stiller sig principielt tilfredse, hvis blot de rigtige oplysninger er indsendt og nok så vigtigt selvangivelsen er underskrevet (medmindre der er tale om en printselvangivelse ). Skattemyndighederne 8

11 SELVANGIVELSEN ER BLEVET EN ENKEL SAG foretrækker dog de fortrykte blanketter, da det letter indtastningsarbejdet. Men noget egentligt krav er det ikke. Selvangivelsesformularerne kan i øvrigt summeres som følger: Printselvangivelsen Den almindelige fortrykte selvangivelse kan bruges af de fleste skatteydere. Også af skatteydere med aktieindkomst og anparter omfattet af anpartsreglerne. Hvis skattemyndighederne er i besiddelse af alle de oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde årsopgørelsen, medfølger denne sammen med selvangivelsen. Hvis årsopgørelsen ikke medfølger, mangler skattemyndighederne altså nogle informationer. Hvis der er fejl i de informationer, som skattemyndighederne har indhentet og gengivet på printselvangivelsen, er det skatteyderens pligt at rette tallene. En manglende rettelse vil efter omstændighederne enten blive betragtet som en mangelfuld eller som en fejlagtig selvangivelse, der i værste fald kan være strafbar. Lønmodtagere skal ikke indsende bilag sammen med selvangivelsen. Hvis skattemyndighederne ønsker bilag eller anden dokumentation, anmoder de selv herom. Den udvidede selvangivelse For nogle skatteydere er printselvangivelsen utilstrækkelig. I stedet anvendes den udvidede selvangivelse. Det gælder for eksempel, hvis skatteyderen: driver selvstændig erhvervsvirksomhed, ejer skibsanparter eller anparter i anden virksomhed og anparterne ikke er omfattet af anpartsreglerne, har udlejningsejendom, har forskudt regnskabsår, er hovedaktionær, har oplysningspligt om udenlandsk kontrollerede transaktioner. Kun de relevante felter på den udvidede selvangivelse skal udfyldes. Man behøver altså ikke at anføre 0 i de tomme felter. Hvis en skatteyder driver virksomhed under virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen, er det vigtigt at markere dette ved afkrydsning i det relevante felt. En manglende afkrydsning kan i værste fald betyde, at man betragtes som udgået af virksomhedsordningen med deraf følgende beskatning af opsparet overskud. Virksomhedsskema Erhvervsdrivende, der har haft en samlet erhvervsmæssig nettoomsætning på over kr., skal som hovedregel indsende et virksomhedsskema sammen med selvangivelsen. Kapitalforklaring To typer skatteydere skal indsende en såkaldt kapitalforklaring; selvstændigt erhvervsdrivende og hovedaktionærer. Det er i den forbindelse uden betydning, hvor store værdier eller ejerandele der er tale om. Selvangivelsen 9

12 Selvstændigt erhvervsdrivende Kapitalforklaringen skal vise udviklingen i den skattepligtige egenkapital i løbet af året. Udviklingen i egenkapitalen skal specificeres i hovedposter. Kapitalforklaringen skal udarbejdes for den fælles husstand. Man kan eventuelt benytte det hjælpeskema, der er vedlagt selvangivelsesblanketten. Hovedaktionærer Hovedaktionærer og eventuelle ægtefæller skal sammen med selvangivelsen indsende en kapitalforklaring samt en redegørelse for væsentlige økonomiske aftaler mellem hovedaktionæren og selskabet. Der udsendes et skema til brug for kapitalforklaringen. Udenlandsk indkomst Indkomst, som er optjent i udlandet, skal selvangives på en særlig blanket. Alle former for udenlandsk indkomst skal selvangives, uanset om skatten af indkomsten bliver lempet efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller efter interne danske regler. Udenlandsk indkomst kan f.eks. omfatte løn ved arbejde i udlandet, ejerbolig i udlandet og aktieudbytte m.m. Der skal indsendes et særskilt bilag for ejerbolig i udlandet. Ejendomsværdiskat Tidligere skulle man selvangive lejeværdi af egen bolig. Fra og med indkomståret 2000 er lejeværdi af egen bolig erstattet af ejendomsværdiskatten. Hvis skattemyndighederne mangler oplysninger, vil De modtage en blanket til udfyldelse. Tast-selv via telefon eller Internet I stedet for at indsende selvangivelsen kan rettelser og tilføjelser indtastes via en trykknaptelefon eller Internettet. På den måde modtager man årsopgørelsen hurtigere end ellers. Tast-selv kan også anvendes ved den udvidede selvangivelse. Tast-selv funktionen kan dog ikke anvendes for ejendomsoplysninger og udenlandsk indkomst. Selskaber Kun få formularer For selskaber sker indrapporteringen af den skattepligtige indkomst kun summarisk. Beregningen af den skattepligtige indkomst tager i stedet udgangspunkt i selskabets resultat før skat reguleret for forskelle i den skattemæssige og den regnskabsmæssige behandling af enkeltposter. Også for selskaber gælder der selvangivelsespligt, men ikke formularpligt. Skattemyndighederne stiller sig normalt tilfredse, hvis blot der er selvangivet tilstrækkelige informationer. Virksomhedsskema På samme måde som selvstændigt erhvervsdrivende skal selskaber indsende virksomhedsskema sammen med selvangivelsen. Se nærmere ovenfor. Transfer pricing Hvis et selskab eller en filial kontrollerer en udenlandsk enhed (selskab eller filial) eller er kontrolleret af en udenlandsk aktionær mv., gælder der en udvidet dokumentations- og selvangivelsespligt. Disse selskaber mv. skal afgive oplysninger om arten og omfanget af handelsmæssige eller økonomiske transaktioner i selvangivelsen. Lovgivningen stiller heller ikke i disse tilfælde særlige krav til, hvorledes oplysningerne skal selvangives, men netop her vil selskabet med fordel kunne anvende skattemyndighedernes fortrykte blanket (05.021). Oplysningspligten kan nemlig opfyldes ved at afkrydse nogle få felter. Indsendelsesfrist for selskaber med forskudt indkomstår Selskaber, der afslutter deres indkomstår i perioden fra den 31. december 2001 til den 31. marts 2002, skal indsende selvangivelse senest den 1. juli Øvrige selskaber skal indsende selvangivelse senest 6 måneder efter indkomstårets udløb. Blanketter Blanketter og hjælpeskemaer findes på Internettet. Blanketterne kan hentes som filer i PDF-format, der kan udfyldes og udskrives på papir. Adressen er 10 Selvangivelsen

13 Frister for indsendelse Følgende frister gælder for indsendelse af oplysninger mv. i 2002: Restskat 15. marts Sidste frist for indbetaling af restskat på over kr. uden et tillæg på 7%. Der fratrækkes dog 2% af den del af betalingen, der overstiger kr. Oplysninger til det fælles skatteregnskab 15. april Indberetning af oplysninger til det fælles skatteregnskab for virksomheder med mere end 10 ejere. Gaveanmeldelser 1. maj Anmeldelse af afgiftspligtige gaver ydet i Lønmodtagere 1. maj Indsendelse af selvangivelse for 2001 for personer, som har fået tilsendt den fortrykte selvangivelse og som ikke har fravalgt denne. For deltagere i anpartsprojekter er fristen dog den 1. juli Etableringskonto 15. maj Indskud på etableringskonto. Udsættelse med selvangivelsen forlænger ikke fristen for indskud. Selvstændige 1. juli Indsendelse af selvangivelse for bogførings- eller regnskabspligtige personer herunder personer, der anvender virksomhedsordningen, deltager i anpartsprojekter eller har udenlandsk indkomst. Selvangivelsen anses dog for indsendt til tiden, hvis skatteforvaltningen har modtaget den senest den 2. juli 2002 med ordinær post eller ved normal kontortids begyndelse. Hvis den udvidede selvangivelse ikke indsendes rettidigt, skal der betales et skattetillæg, selv om skattemyndighederne har alle oplysninger via Service-brevet. Konjunkturudligning 1. juli Henlæggelse til konjunkturudligning for selvstændige, der anvender kapitalafkastordningen. Selskaber og fonde 1. juli Indsendelse af selvangivelse for selskaber og fonde mv., hvis regnskabsår udløber i perioden fra den 31. december 2001 til den 31. marts 2002 ellers 6 måneder efter regnskabsårets udløb. Restskat på op til kr. 1. juli Restskat på op til kr. kan indbetales uden procenttillæg. September Den del af en eventuel restskat, der ligger over kr., opkræves i september, Oktober oktober og november måneder 2002 med et tillæg på 7%. November Selvangivelsen 11

14 SKAT VED REKONSTRUKTION Allerede før terrorangrebet i USA den 11. september 2001 var verdensøkonomien på vej ind i en lavkonjunktur. Terrorangrebet forstærkede lavkonjunkturen og eksperter mener nu, at der er fare for en egentlig recession. Danmark vil tilsyneladende undgå en recession, men der er samtidig tegn på et øget antal skrantende virksomheder, hvis overlevelse vil afhænge af en rekonstruktion, hvor virksomhedens gæld reduceres eller hvor der indskydes ny kapital. Artiklen beskriver nogle alternative modeller for rekonstruktion, men ikke konsekvenserne af en konkurs. Gode råd For at sikre sig bedst muligt mod økonomisk krise bør virksomheder løbende følge markedet og virksomhedens placering heri. Dette sker bl.a. gennem planlægning og opfølgning på udviklingen i virksomhedens økonomiske nøgletal. Et stærkt økonomisk fundament, herunder en tilstrækkelig konsolidering i gode år, er ofte afgørende for virksomhedens overlevelsesmuligheder i dårlige år. Tidsfaktoren er uhyre vigtig. Forhandlinger med banker, kreditorer og rådgivere tager tid. Skattemæssigt vil det være gunstigt at gennemføre en rekonstruktion på et tidspunkt, hvor virksomheden endnu ikke er insolvent. Undtagelserne hertil er tvangsakkord og frivillig akkord som en samlet ordning. Rekonstruktionens faser En succesrig rekonstruktion kan opdeles i følgende faser: Erkendelsen Det er væsentligt, at problemerne erkendes så tidligt som muligt, selv om det i den tidlige fase kan være svært at skelne en midlertidig nedgang fra en permanent. Virksomhedens udvikling bør følges i tæt kontakt med de økonomiske rådgivere, herunder revisor og advokat. Muligheder Den næste fase er at undersøge de konkrete muligheder for at gennemføre en rekonstruktion. Tidshorisonten samt ikke mindst de skattemæssige konsekvenser er afgørende faktorer for valg af løsningsmodel. Problemstillingerne er sjældent ens i to virksomheder og det er derfor vigtigt, at opgaven løses ud fra en konkret vurdering af den enkelte situation. Nedenstående modeller skal blot opfattes som en del af de værktøjer, der er til rådighed. Ofte er det nødvendigt at benytte en kombination af modellerne. Følgende modeller vil blive behandlet: Gældseftergivelse / akkord. Konvertering af gæld til aktie- eller anpartskapital. Kontant kapitalforhøjelse og indfrielse af gæld. Personer Gældseftergivelse / akkord En gevinst ved nedskrivning eller frigørelse af gæld er normalt skattefri for personer, medmindre gælden nedskrives til et beløb, der er lavere end værdien for kreditor på tidspunktet for nedskrivningen. Det er uden betydning, om der er tale om en enkeltstående (singulær) gældseftergivelse eller om en samlet ordning, herunder frivillig akkord eller tvangsakkord. Hvis der er tale om en samlet ordning, skal nedskrivningen reducere det skattemæssige underskud, hvorimod en singulær ordning ikke påvirker det skattemæssige underskud. Følgende forhold er centrale for vurderingen af de skattemæssige konsekvenser: 12 Skat ved rekonstruktion

15 1. Hvornår er en akkordordning en samlet ordning? 2. Hvornår foreligger der en aftale om en gældseftergivelse / akkord? 3. Hvornår medfører en nedskrivning, at fordringen nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for nedskrivningen? Samlet ordning En tvangsakkord er pr. definition en samlet ordning i skattemæssig henseende, medens en frivillig akkord kan være enten en samlet ordning eller en singulær ordning i skattemæssig henseende. Efter praksis anses en akkordordning, hvor mere end 50% af de usikrede kreditorer er omfattet, for en samlet ordning. Tidspunkt for akkord Fastlæggelsen af tidspunktet svarer som hovedregel til datoen for aftalens underskrivelse. Tidspunktet er vigtigt, fordi de skatteretlige virkninger som hovedregel indtræder ved aftalens indgåelse. Værdi for kreditor Ved bedømmelse af fordringens værdi for kreditor må man vurdere, hvor stor en del af fordringen kreditor har udsigt til at kunne inddrive i forbindelse med en tvangsinddrivelse. Hvis der umiddelbart inden gældseftergivelsen har været forgæves forsøg på at inddrive fordringen, kan fordringen som udgangspunkt anses for at være værdiløs. Tilsvarende gælder ved insolvenserklæring fra debitor ved fogedretten. En samlet ordning, herunder fra en eller flere af hovedkreditorerne, vil normalt medføre en nedskrivning til fordringens reelle værdi. En akkord, som medfører, at debitor efter nedskrivningen har en positiv formue, betyder ikke nødvendigvis, at fordringen er nedskrevet til en for lav værdi. Kreditor kan meget vel have accepteret nedskrivningen ud fra en forretningsmæssig begrundelse. Herunder hensyntagen til en nødvendig driftskapital i debitors virksomhed for at sikre det fremtidige forretningsforhold. De skattemæssige konsekvenser skal naturligvis vurderes ud fra en samlet bedømmelse, herunder debitors økonomiske muligheder for at betale sin gæld. REKONSTRUKTION AF KRISERAMT VIRKSOMHED

16 Følgende elementer skal også indgå i vurderingen: Debitors ubehæftede aktiver. Debitors indkomstforhold. Debitors løbende økonomiske forpligtelser. Debitors privatforbrug. Debitors eventuelle forsørgerforpligtelser. Særlige forhold Gæld i udenlandsk valuta Ved gæld i udenlandsk valuta er personer som hovedregel skattepligtige af nettogevinster, som for indkomståret overstiger kr. Omkostninger ved akkord Omkostninger ved en akkord mv. kan være fradragsberettigede som driftsomkostninger. Afgørende for fradragsretten er, om omkostningerne kan karakteriseres som driftsomkostninger, der afholdes for at sikre virksomhedens fortsatte drift. Dette gælder også udgifter til revisor og advokat m.fl. Renter Gæld, som er omfattet af en akkord mv., opgøres inklusive renter. Som hovedregel gives der fradrag for renter på gæld efter forfaldsprincippet, hvis debitor er solvent. Ved debitors insolvens er fradragstidspunktet lig betalingstidspunktet. Fradragsretten for påløbne renter på gæld, der nedsættes som følge af en gældseftergivelse, er undergivet visse begrænsninger. Påløbne renter på tidspunktet for gældseftergivelsen fradrages med en andel, der svarer til forholdet mellem den del af gælden, der skal betales efter nedsættelsen, og den samlede gæld før nedsættelsen. Hvis renterne allerede er fratrukket inden gældseftergivelsen, reduceres fradraget ikke, hvis de fratrukne renter udgør et mindre beløb end restgælden efter gældsnedsættelsen. Selskaber Selskaber er som hovedregel skattepligtige af gevinst på gæld. Gevinst på gæld forekommer i situationer, hvor gælden indfries mv. til en lavere værdi end pari. Gældseftergivelse ved akkord Samlet ordning Ved en samlet ordning er gevinst på gæld kun skattepligtig, hvis gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. I stedet vil nedskrivningen medføre begrænsning i eventuelle skattemæssige underskud fremført fra tidligere år. Singulær ordning Ved en singulær ordning er selskaber skattepligtige af gevinst på gæld. Når der sker beskatning, kan der ikke samtidig ske underskudsbegrænsning. Koncernforbundne selskaber Koncernforbundne selskaber er i denne sammenhæng defineret som selskaber, foreninger og fonde mv., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50% af aktierne eller råder over mere end 50% af stemmeretten i hvert selskab. I forbindelse med en akkord er gevinst på gæld til et koncernforbundet selskab skattefri, hvis kreditorselskabet ikke kan fradrage det tilsvarende tab på fordringen. Dette gælder kun, hvis gælden ikke nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på akkordtidspunktet. Fra hovedreglen om, at der ikke kan fratrækkes tab på tilgodehavender hos koncernforbundne selskaber, gælder der en vigtig undtagelse. Nemlig, 14 Skat ved rekonstruktion

17 hvis kreditorselskabet har erhvervet fordringen som et skattepligtigt vederlag for leverede varer og andre aktiver eller for tjenesteydelser samt hvis kreditor ikke har været sambeskattet med debitor eller hvis fordringen er stiftet efter ophør af sambeskatningen. Der gælder endvidere særlige undtagelser for rentefordringer uden for sambeskatning samt for næringsdrivende med køb og salg af fordringer og næringsdrivende med finansieringsvirksomhed, når koncernforbindelsen er midlertidig og et led i afvikling af udlån og medvirken til omstrukturering. I disse situationer vil debitorselskabet være skattepligtig af gevinst på gæld. Dette gælder både ved en samlet ordning og ved en singulær ordning, da kreditorselskabet har fradrag for kurstabet. Reglerne omfatter gevinst på gæld i både danske og udenlandske selskaber. Gæld i udenlandsk valuta behandles som gæld i danske kroner. Dog skal der opgøres en fordringsgevinst og en valutakursgevinst eller et valutakurstab. Valutakursgevinster og -tab er ikke omfattet af reglerne for andre kursgevinster og -tab i koncernsammenhæng. Kapitalforhøjelse ved gældskonvertering En kapitalforhøjelse er ikke skattepligtig, selv om den sker til favørkurs. En kapitalforhøjelse kan dog indirekte medføre skattepligt/underskudsbegrænsning, hvis den sker i forbindelse med en gældskonvertering. Ved en gældskonvertering til aktie- eller anpartskapital forstås den situation, hvor en kreditor anvender sin fordring på et selskab til at tegne aktier eller anparter i selskabet. Singulær ordning Hvis gældskonverteringen sker som en singulær ordning, er en gevinst skattepligtig. Beregningsgrundlaget for en gevinst er gældens værdi på stiftelsestidspunktet sammenholdt med fordringens værdi på gældskonverteringstidspunktet. Samlet ordning Det har gennem en årrække været antaget, at en gevinst ved en gældskonvertering var skattefri, hvis den skete som et led i en samlet ordning. Til gengæld skulle der ske underskudsbegrænsning. Skatteministeriet gennemførte imidlertid en praksisændring i februar 2000 med virkning for gældskonverteringer til aktie- eller anpartskapital foretaget efter den 10. marts Praksisændringen indebærer, at også gældskonverteringer som led i en samlet ordning er skattepligtige. Den skattepligtige gevinst opgøres som forskellen mellem gældens værdi på optagelsestidspunktet og på konverteringstidspunktet. Til gengæld sker der ikke underskudsbegrænsning. Ændringen har kun praktisk betydning, hvis den skattepligtige gevinst ikke kan rummes i det insolvente selskabs skattemæssigt fremførte underskud. Eksempelvis, hvis selskabets underskud har været anvendt i sambeskattede selskabers overskud. Koncernforbundne selskaber Gevinst på koncernintern gæld som følge af gældskonvertering er ikke skattepligtig og medfører ikke underskudsbegrænsning, hvis kreditorselskabet ikke har fradrag for tabet. Reglerne gælder gevinst på gæld til både danske og udenlandske selskaber. Kontant kapitalforhøjelse med samtidig indfrielse af gæld Som nævnt er en kapitalforhøjelse ikke skattepligtig, selv om den eventuelt sker til overkurs. Som et alternativ til en gældskonvertering i et insolvent selskab kan en kreditor opnå den samme økonomiske realitet ved en kontant udvidelse af aktie- eller anpartskapitalen for derefter at anvende de tilførte likvider til en indfrielse af fordringen. Samlet ordning En kontant kapitalforhøjelse efterfulgt af en tilbagebetaling af gæld til nærtstående behandles skattemæssigt som en gældskonvertering, hvis tilbagebetalingen foretages i forbindelse med kapitalforhøjelsen. Det medfører, at det insolvente selskab mister et skattemæssigt underskud svarende til det beløb, som gælden anses for nedsat med. Altså forskellen mellem kursværdien af gælden på optagelsestidspunktet og kursværdien af gælden på tidspunktet før kapitalforhøjelsen. I modsætning til en gældskonvertering konstateres der ikke en skattepligtig kursgevinst ved den- Skat ved rekonstruktion 15

18 ne type rekonstruktion (gælden tilbagebetales til kurs pari), hvilket betyder, at det insolvente selskab stilles bedre ved denne ordning, hvis selskabet ikke har et skattemæssigt underskud. Det insolvente selskab får som nævnt kun reduceret skattemæssige underskud, hvis tilbagebetalingen foretages i forbindelse med kapitalforhøjelsen. Det interessante spørgsmål er, hvor lang tid der skal gå mellem en kontant kapitalforhøjelse og indfrielse af gælden for at undgå beskatning. Myndighederne har ikke givet svar på dette spørgsmål, men det må antages, at tidsforløbet skal være så langt, at indskuddet reelt har været undergivet en økonomisk risiko. Vort bud er mindst et år og mindst til næste ordinære generalforsamling. Singulær ordning For singulære ordninger sker der ikke beskatning og heller ikke underskudsbegrænsning ved denne type rekonstruktion. Koncernforbundne selskaber Gevinst på gæld til koncernforbundne selskaber er normalt også i denne situation fritaget for beskatning, hvis kreditorselskabet ikke har fradrag. Der sker heller ikke begrænsning af underskuddet, hvis det koncernforbundne selskab ikke har fradrag. Reglerne omfatter gevinst på gæld til både danske og udenlandske selskaber. Renter Ligesom for personer kan der i forbindelse med en gældsnedsættelse ske begrænsning af fradragsretten for renter, som indgår i den reducerede gæld. Konklusion Som det fremgår af ovenstående gennemgang af rekonstruktionsmuligheder, afhænger de skattemæssige konsekvenser af valget af model. Da reglerne samtidig er overordentlig komplicerede og af stor rækkevidde, er det essentielt, at der gribes tidligt ind og at virksomhedens rådgivere involveres i sagen på et tidligt tidspunkt. Uden for koncernforhold Akkord (gældseftergivelse) Ikke skattepligtig, men reduktion af skattemæssige underskud * Mere end 50% af usikret gæld er omfattet af rekonstruktion Ja Samlet ordning Gældskonvertering Skattepligtig ** Nej Singulær ordning Kapitalforhøjelse fra nærtstående efterfulgt af tilbagebetaling af gæld Ikke skattepligtig, men reduktion af skattemæssige underskud Akkord (gældseftergivelse) Gældskonvertering Kapitalforhøjelse fra nærtstående efterfulgt af tilbagebetaling af gæld Skattepligtig Skattefri * Delvist skattepligtig, hvis gælden nedsættes til et mindre beløb end kreditors værdi. ** Fra den 10. marts Skat ved rekonstruktion

19 AVANCE OG TAB VED SALG AF AKTIER Reglerne for beskatning ved salg af aktier er komplicerede, ikke mindst på grund af mange overgangsregler. Selv om vi forventer en ændring på området (se omtale heraf på side 5), vil man i en rum tid fremover skulle tage højde for de gældende regler. Vi har derfor valgt at beskrive de gældende regler for en personlig investor, som ikke er næringsdrivende ved handel med aktier. Gode råd Ved små beholdninger af børsnoterede aktier kan tab efter 3 års ejertid hverken fratrækkes eller fremføres. Har man derfor en sådan aktiepost, der er faldet i værdi, bør tabet realiseres inden udløbet af 3-års-fristen, således at tabet kan modregnes og fremføres. Ved tab på unoterede aktier med en ejertid på under 3 år kan tabet modregnes eller fremføres til modregning i gevinster. Beholdes aktierne derimod, til ejertiden er på mindst 3 år, får fradraget en skatteværdi på 28/43%, som kan fratrækkes i anden skat. Husk, at tab ved salg af aktier ikke kan modregnes i udbytte fra udloddende investeringsforeninger, selv om udbyttet stammer fra foreningens aktieavancer. Husk, at alle børsnoterede aktier medregnes ved opgørelsen af bundgrænsen for skattefrihed. Børsnoterede og ikke-børsnoterede aktier Ejertid Mindre end 3 år. Gevinst Kapitalindkomst. Tab Modregning i gevinst på aktier ejet i mindre end 3 år. Yderligere tab kan fremføres i 5 år. Avanceopgørelse Aktie-for-aktie-metoden for børsnoterede aktier. Gennemsnitsmetoden for ikke-børsnoterede aktier. Børsnoterede aktier Ejertid 3 år og derover og beholdningsværdi på mindre end kr. (2002) for enlige og kr. (2002) for ægtefæller. 3 år og derover og beholdningsværdi på mindst kr. (2002) for enlige og kr. (2002) for ægtefæller. Gevinst Skattefri. Aktieindkomst 28/43%. Tab Intet fradrag. Ingen modregning. Modregning i gevinst på børsnoterede aktier ejet i mindst 3 år. Yderligere tab kan fremføres i 5 år. Avanceopgørelse Gennemsnitsmetoden. Kun aktier ejet i mere end 3 år medregnes. Værdiregistrering ved indkomstårets udløb samt efter køb og før salg. Ikke-børsnoterede aktier Ejertid 3 år og derover. Gevinst Aktieindkomst 28/43%. Tab Fradrag i anden aktieindkomst. Skatteværdi af negativ aktieindkomst (28/43%) modregnes i skat af anden indkomst. Avanceopgørelse Gennemsnitsmetoden. Avance og tab ved salg af aktier 17

20 Det understreges, at skemaet kun gælder for almindelige personers køb og salg af aktier og anparter. Reglerne gælder altså ikke personer, der driver næring ved køb og salg af aktier. Vigtige sondringer Som det fremgår af skemaet, er især 3 spørgsmål vigtige: Er aktierne ejet i over eller under 3 år? Er der tale om børsnoterede eller unoterede aktier? Er beholdningen af børsnoterede aktier på over eller under kr. (2002) for enlige og kr. (2002) for ægtefæller? Hjælpe- eller beregningsregler Ved avanceopgørelsen gælder der nogle særlige regler: SÆRLIGE REGLER VED AVANCEOPGØRELSEN First in first out princippet Når man skal afgøre, hvilken aktie der anses for afstået, gælder den regel, at den først erhvervede aktie er den først afståede (first in first out). Det betyder, at det er den ældste akties anskaffelsestidspunkt, der bestemmer ejertidens længde for de enkelte afståede aktier. Selv om den ældste aktie er båndlagt, således at den fysisk ikke kan sælges, er det alligevel anskaffelsestidspunktet for denne aktie, der lægges til grund. Hvis den ældste aktie har et større pålydende end den faktisk afståede aktie, opgøres anskaffelsessummen som en forholdsmæssig del af den samlede anskaffelsessum for den ældste aktie. First in first out princippet gælder kun for aktier i samme selskab. Endvidere gælder princippet kun for aktier med samme rettigheder. Aktier med f.eks. forskellig stemmeret eller forskellig udbytteret holdes adskilt. Aktie-for-aktie-metoden Denne metode anvendes kun ved salg af børsnoterede aktier med en ejertid på under 3 år. Efter aktie-for-aktie-metoden lægges anskaffelsessummen for den enkelte aktie (den først erhvervede) til grund for opgørelsen af fortjeneste eller tab. Når der i forbindelse med en udvidelse af aktiekapitalen i et selskab tildeles aktionærerne aktieretter (ret til fondsaktier) eller tegningsretter (ret til at tegne aktier til en fastsat favørkurs), skal dis- 18 Avance og tab ved salg af aktier

21 se retter anses for erhvervet for 0 kr. Ved afståelse af disse retter bliver fortjenesten derfor hele salgssummen. Selv om moderaktierne falder i kurs som følge af aktieudvidelsen, skal disse fortsat anses for anskaffet til den oprindelige anskaffelsessum. Anskaffelsessummen for en fondsaktie, der erhverves efter en tildelt aktieret, er 0 kr., medens anskaffelsessummen for en aktie, der erhverves ved udnyttelse af en tildelt tegningsret, er det beløb, der betales for aktien ved tegningen. Gennemsnitsmetoden Gennemsnitsmetoden indebærer, at anskaffelsessummen ved salg af en del af en aktiebeholdning beregnes som en forholdsmæssig andel af den samlede anskaffelsessum for hele beholdningen. Fordelingen foretages på grundlag af aktiernes pålydende. Gennemsnitsmetoden anvendes kun på aktier i samme selskab og i så fald alle aktier uanset rettigheder, handelsværdier eller eventuel båndlæggelse mv. Ved salg af børsnoterede aktier skal der ikke tages hensyn til aktier ejet i mindre end 3 år. For disse gælder i stedet aktie-for-aktie-metoden. Gennemsnitsmetoden har først og fremmest betydning ved salg af en del af aktiebeholdningen i selskabet. Endvidere har metoden betydning ved salg af unoterede aktier, hvor hele beholdningen sælges og hvor den afståede beholdning består både af aktier ejet i mindre end 3 år og af aktier ejet i mindst 3 år. Gennemsnitsmetoden har i disse tilfælde betydning ved fordelingen af den samlede fortjeneste eller det samlede tab. Det skyldes, at en del af fortjenesten eller tabet skal behandles efter reglerne for kapitalindkomst, medens en anden del af fortjenesten eller tabet skal behandles efter reglerne for aktieindkomst. Skattefrihed for mindre beholdninger af børsnoterede aktier Fortjeneste og tab ved salg af børsnoterede aktier, der har været ejet i mindst 3 år, er skattefri, hvis visse betingelser er opfyldt. Skattefriheden forudsætter, at værdien af de børsnoterede aktier ikke har oversteget den skattefrie bundgrænse på følgende tidspunkter: Ultimo indkomståret de tre seneste år. Umiddelbart før en afståelse af børsnoterede aktier. Umiddelbart efter en erhvervelse af børsnoterede aktier. Alle børsnoterede aktier medregnes altså også børsnoterede aktier ejet i under 3 år, udenlandske børsnoterede aktier, medarbejderaktier, tegningsrettigheder og konvertible obligationer. Aktier, der er suspenderet fra en fondsbørs, anses ikke for børsnoterede. Bundgrænsen var oprindeligt fastsat til at være kr. og den pristalsreguleres årligt. I 2001 var bundgrænsen kr. for ugifte personer og i alt kr. for samlevende ægtefæller. I 2002 er grænserne forhøjet til henholdsvis kr. og kr. Bemærk, at matematikken bag den dobbelte bundgrænse medfører en afrundingsdifference, således at ægtefællers dobbelte bundgrænse i 2002 ikke helt svarer til to gange bundgrænsen for en ugift person. Se nærmere om den dobbelte bundgrænse nedenfor. Indgangsværdier ved overskridelse af bundgrænsen Hvis kursværdien af de børsnoterede aktier stiger, så værdien overstiger grænsen på et af de nævnte tidspunkter (ultimo eller før salg eller efter køb), uden at beløbsgrænsen har været overskredet i et af de forudgående tre år, fastsættes anskaffelsessummen for de børsnoterede aktier til værdien på det tidspunkt, hvor beløbsgrænsen overskrides, i stedet for den faktiske anskaffelsessum. Eventuelle handelsomkostninger kan ikke tillægges anskaffelsessummen. Dobbelt bundgrænse for ægtefæller Den 1. marts 2000 blev der indført en dobbelt bundgrænse for ægtefæller ved salg af børsnoterede aktier. Grænsen for ægtefæller er kr. (2002). Det er en betingelse for den dobbelte bundgrænse, at ægtefællerne har været samlevende i hele indkomståret. Ved den ene ægtefælles død i løbet af salgsåret anses betingelsen dog for opfyldt. Fra og med den 1. marts 2000 tildeles der først indgangsværdier på det tidspunkt, hvor ægtefællernes samlede beholdning af børsnoterede aktier overstiger bundgrænsen. Det vil samtidig sige, at der ses bort fra tidligere beregnede anskaffelses- Avance og tab ved salg af aktier 19

22 summer før den 1. marts Det har således ingen betydning, hvis den ene ægtefælles beholdning isoleret set har oversteget bundgrænsen for en ugift person. I tidligere år var den dobbelte bundgrænse: 1998: kr. 1999: kr. 2000: kr. 2001: kr. I tilfælde, hvor ægtefællernes samlede beholdning på afståelsestidspunktet ikke har oversteget den dobbelte bundgrænse, får eventuelle beregnede anskaffelsessummer ingen betydning, da afståelsen er skattefri. Eksempel på avanceberegning En person, der ikke er gift, køber i 1997 en aktiebeholdning med en nominel værdi på kr. i et børsnoteret selskab til kurs 200 (anskaffelsessum kr.). I 1999 suppleres beholdningen med aktier, hvis nominelle værdi er kr. Disse aktier købes til kurs 300 (anskaffelsessum kr.). Den samlede beholdning består dermed af aktier med en nominel værdi på kr. og en faktisk anskaffelsessum på kr. I 2001 sælges der aktier til en nominel værdi af kr. Salget sker til kurs 400. Grundet first in first out princippet anses de afståede aktier for at udgøre alle aktierne erhvervet i 1997 samt aktier til en nominel værdi af kr. af aktierne erhvervet i Aktierne erhvervet i 1997 har på salgstidspunktet været ejet i mere end 3 år og kursværdien af den samlede beholdning har ligget over bundgrænsen inden for de sidste 3 år før afståelsen. Der er dermed tale om et skattepligtigt salg. Ved anvendelse af gennemsnitsmetoden ses der bort fra aktier, som på afståelsestidspunktet ikke har været ejet i 3 år. Anskaffelsessummen kan derfor opgøres til anskaffelsessummen for aktierne erhvervet i Fortjenesten kan dermed opgøres således: Nom kr. aktier solgt i 2001 til kurs 400 Nom kr. aktier erhvervet i 1997 til kurs 200 Fortjeneste (beskattes som aktieindkomst) kr kr kr. Aktierne erhvervet i 1999 beskattes som kapitalindkomst, da de ikke har været ejet i 3 år på afståelsestidspunktet. Fortjenesten beregnes som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende aktier (dvs. efter aktie-for-aktie-metoden): Nom kr. aktier solgt i 2001 til kurs 400 Nom kr. aktier anskaffet i 1999 til kurs 300 Fortjeneste (beskattes som kapitalindkomst) kr kr kr. Hvis personen udskyder salget til 2003, således at alle aktierne har været ejet i mere end 3 år ved salget, skal fortjenesten (aktieindkomst) beregnes således ved en uændret salgskurs: Nom kr. aktier solgt i 2003 til kurs kr. Anskaffelsessum efter gennemsnitsmetoden for samtlige aktier ( / ) x kr. Fortjeneste (beskattes som aktieindkomst) kr. Fordelen ved at benytte gennemsnitsmetoden i stedet for aktie-for-aktie-metoden for de sidst købte aktier er, at den samlede gennemsnitlige anskaffelsessum bliver større. Dermed en mindre skattepligtig avance. Der er dog i langt de fleste tilfælde tale om en udskydelse af skatten, idet den skattemæssige anskaffelsessum for de resterende aktier med en nominel værdi på kr. bliver tilsvarende mindre. Endvidere er hele avancen blevet skattepligtig som aktieindkomst (skat højst 43%) i stedet for, at en del af avancen bliver beskattet som kapitalindkomst (skat på op til 59% + kirkeskat). Konklusion Som det fremgår, er reglerne indviklede selv for ganske almindelige investorer. Og så har vi endda ikke omtalt de særlige regler om indgangsværdi pr. 19. maj 1993, hvis man ejede aktier på denne dato. Er der tale om en avanceopgørelse, der ikke er helt enkel, er der altså god grund til at søge kvalificeret bistand! 20 Avance og tab ved salg af aktier

23 FRI TELEFON Folketinget vedtog sidste år lempeligere regler for lønmodtagere, der via deres arbejde får stillet fri telekommunikation til rådighed. I denne artikel beskriver vi nogle af de mere specielle problemstillinger på telekommunikationsområdet. Problemstillinger, som både arbejdsgivere og især lønmodtagere skal være opmærksomme på, før der indgås en aftale om helt eller delvist fri telekommunikation. Gode råd Arbejdsgiveren kan begrænse sin udgift til medarbejderens telekommunikation ved at sætte et loft for udgiftens størrelse. Der må ikke indgås en aftale om tilskud. Aftalen mellem arbejdsgiveren og medarbejderen skal altid være skriftlig. Dette gælder især, hvis der er tale om en ansat hovedaktionær. Hvis medarbejderen udelukkende får fri ADSLforbindelse, vil både arbejdsgiveren og medarbejderen spare penge på at dele udgiften frem for, at arbejdsgiveren betaler hele udgiften. FRI TELEKOMMUNIKATION... Fri telefon Værdi af fri telefon udgør 250 kr. pr. måned dog højst arbejdsgiverens faktiske udgifter. Det har ingen indflydelse på denne beregning, hvor mange telefoner (herunder mobiltelefoner) arbejdsgiveren betaler for medarbejderen. Hvis medarbejderen kun anvender biltelefon eller mobiltelefon til erhvervsmæssig brug og telefonen er en nødvendighed for arbejdets udførelse, skal medarbejderen ikke beskattes af fri telefon. Enkeltstående opkald til hjemmet fra en mobiltelefon, som medarbejderen ellers kun anvender erhvervsmæssigt, udløser ikke beskatning. Værdien af disse opkald vil i stedet tælle med i værdiansættelsen af personalegoder omfattet af bagatelgrænsen. Hvis medarbejderen er tæt på at overskride bagatelgrænsen, kan opkald til hjemmet fra mobiltelefonen være dråben, som udløser beskatning af samtlige personalegoder. Fri telefon 21