Unge indvandrere tabes på gulvet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unge indvandrere tabes på gulvet"

Transkript

1 D Indsigt Nummer september 6 Unge indvandrere tabes på gulvet A f k o n s u l e n t T i n a H o n o r é K o n g s ø, t k d i. d k 5 Masive frafald på erhvervsuddannelserne Regeringen vil have 95 pct. af en årgang til at gennemføre en ungdomsuddannelse inden 15, men i dag falder hver tredje elev fra på erhvervsskolernes grundforløb. DI s analyse viser, at det store frafald skyldes, at en stor gruppe forlader folkeskolen uden tilstrækkelige faglige forudsætninger samt manglende adgangsbegrænsninger på flere erhvervsuddannelser og forkert vejledning af de nye elever. Unge indvandrere mellem og 35 udgør en betydelig uudnyttet ressource for det trængte danske arbejdsmarked. 45 pct. står helt uden for arbejdsstyrken. DI s analyse viser, at kommunernes beskæftigelsesindsats i forhold til gruppen af unge indvandrere svinger voldsomt. Hvis alle kommuner bragte deres indsats op på niveau med de mest effektive indsatser, kunne flere unge indvandrere være i arbejde. Mere end 65. indvandrere fra mindre udviklede lande befinder sig i aldersgruppen 35 år. Gruppen udgør alt i alt 46 pct. af det samlede antal 64-årige indvandrere fra mindre udviklede lande. Knap 45 pct. står uden for arbejdsstyrken. Den tilsvarende andel for etniske danskere er små 16 pct. 35 årige efter herkomst og arbejdsmarkedsstatus, 5 Indvandrere fra mindre udvilkede lande Personer af dansk oprindelse Under uddannelse 6,5 7 I beskæftigelse Er ledig 9 4 Øvrige uden for arbejdsmarkedet 38 9 Både i beskæftigelse og under uddannelse 8,5 16 I alt 1 1 Erhvervsfrekvens, pct. 55,5 84,4 Uden for arbejdsstyrken, pct. 44,5 15,6 Beskæftigelsesfrekvensen. pct. 46,6,5 Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger I forhold til hvor mange unge med indvandrerbaggrund, der er i gang med en uddannelse, står mere end det dobbelte antal uden for arbejdsstyrken. Til sammenligning befinder 23 pct. af de etniske danskere sig under uddannelse og ca. 9 pct. står uden for arbejdsstyrken. indsigt.di.dk

2 Almindeligt at stå uden for arbejdsstyrken for yngre indvandrere fra mindre udviklede lande, Alder Både under uddannelse og i beskæftigelse Øvrige Udenfor arbejdsstyrken Ledig Beskæftiget Under uddannelse Kilde: Danmarks Statistik For eksempel er det for de 21-årige indvandrere mere almindeligt at stå uden for arbejdsmarkedet, end det er at være i gang med et uddannelsesforløb. Blandt de 27-årige indvandrere er det ligeså normalt at stå uden for arbejdsstyrken, som det er at være i beskæftigelse, og mindre end halvdelen af de 35-årige indvandrere er i beskæftigelse. Indvandrerkvinder uden for arbejdsstyrken er overrepræsenteret Uddannelse og kultur påvirker beskæftigelsen Når sammenligningen foretages i forhold til køn, er der en klar tendens til, at relativt flere kvinder med indvandrerbaggrund står uden for arbejdsmarkedet end kvinder med dansk oprindelse. Blandt de etniske danskere udgør kønnene omtrent en ligelig andel på hhv. 44. pct. kvinder og 56 pct. mænd, mens indvandrerkvinder udgør 68 pct. af gruppen uden for arbejdsmarkedet, og 32 pct. udgøres af mænd med indvandrerbaggrund. Tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen er vig tig Uddannelse er en væsentlig faktor for arbejdsmarkedstilknytningen. Som tabellen viser, så har etniske danskere generelt et højere uddannelsesniveau end indvandrerne og altså derigennem en højere arbejdsmarkedstilknytning. Men andre faktorer såsom betydning af f.eks. kulturel baggrund er også væsentlig at tage med i tilrettelæggelsen af integrationsindsatsen. Invandrerne halter bagefter danskernes uddannelsesniveau 35 årige efter højest fuldførte uddannelse, 5 Andel pct. uden for arbejdsstyrken Andel pct. i alt Indvandrere Etniske danskere Indvandrere Etniske danskere Ingen erhvervskompetence Heraf medbragt uddannelse Erhvervsfaglig Heraf medbragt uddannelse 7 7 Videregående Heraf medbragt uddannelse 4 4 Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger 2

3 Indvandrerne halter bagefter uddannelsesmæssigt Blandt de, der står uden for arbejdsstyrken, tegner der sig et klart billede af, at indvandrerne halter betydeligt bagud de etniske danskeres uddannelsesniveau. 85 pct. har ingen erhvervskompetencegivende uddannelse, og kun 2 pct. har opnået en videregående uddannelse i Danmark. Nationalitet afgørende for arbejdsmarkedstilknytning Erhvervsfrekvens fordelt efter oprindelsesland for 35-årige indvandrere, 5 Vietnam Tyrkiet Thailand Sri lanka Pakistan Iran Kina Afghanistan Irak Libanon Somalia Anm.: Indvandrere fra mindre udviklede lande, hvor arbejdsstyrken udgør mindst 1. personer Kilde: Danmarks Statistik Der er samtidig meget stor forskel på, hvordan indvandrerne klarer sig på arbejdsmarkedet, og særligt den nationale og kulturelle baggrund er af betydning. Store forskelle på kommunale indsatser Plads til forbedringer Spredningen blandt yngre indvandreres erhvervsfrekvens kommunerne imellem viser, at der er plads til forbedringer i den kommunale beskæftigelsesindsats. Stor forskel på kommunernes indsats over for 34-årige indvandrere Erhvervsfrekvens fordelt efter bopælskommune, 5 Ishøj Hvidovre Høje Taastrup Albertslund Gladsaxe Vejle Brøndby Frederiksberg København Odense Esbjerg Århus Aalborg Hele landet Indvandrere fra ikke-vestlige lande Personer med dansk oprindelse Anm.: Her er udvalgt de 13 kommuner med flest indvandrere fra ikke-vestlige lande i befolkningen. Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger I gennemsnit er erhvervsfrekvensen i 5 på 57 pct. Det vil sige, at 43 pct. af de yngre indvandrere står uden for arbejdsmarkedet 1. Hvis de dårligste kommuner i Danmark blot nåede et niveau svarende til gennemsnittet, ville dette bringe 3 flere indvandrere i arbejdsstyrken, svarende til 12 pct. af gruppen uden for arbejds- 1 Beregnet for indvandrere fra ikke-vestlige lande i aldersgruppen -34 år. Bemærk, at denne erhvervsfrekvens ikke er helt overensstemmende med erhvervsfrekvensen for 35-årige indvandrere fra mindre udviklede lande. 3

4 styrken. Nåede kommunerne op på et niveau svarende til en af de større og bedre kommuner f.eks. Ishøj, vil dette bringe flere unge indvandrere i arbejdsstyrken. Overrepræsentation af indvandrere på øvrig kontanthjælp Skæv fordeling på diverse sociale ordninger Andel af befolkningsgruppen uden for arbejdsstyrken af befolkningsgruppen, 5 Invandrere fra Etniske mindre udvilkede lande Danskere ( 35 årige) ( 35 årige) Sygedagpenge,6,3 Barselsdagpenge,8,5 Øvrige kontanthjælp 9,7 2, Anden aktivering 2,6,5 Øvrige udenfor arbejdsstyrken 14,7 2,9 Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger Passive over førsler bremser indvandrerne Ser man på indvandrernes fordeling på diverse sociale ordninger, er der en markant større andel af indvandrerne, der passivt modtager kontanthjælp i forhold til den tilsvarende andel af etniske danskere uden for arbejdsstyrken. Dertil kommer en relativ stor gruppe af øvrige uden for arbejdsstyrken bestående af personer der ikke har nogen registreret lønindkomst og ej heller modtager nogen form for offentlig forsørgelse. Derimod afviger indvandrernes brug af f.eks. barselsdagpenge og sygedagpenge ikke markant fra etniske danskere i tilsvarende aldersgrupper. Gruppen uden for arbejdsstyrken er en sammensat gruppe, der består bl.a. af personer, der deltager i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger såsom aktivering, støttet beskæftigelse uden løn, uddannelsesforanstaltninger mm. Hertil kommer personer, der modtager barsels- og sygedagpenge, revaliderings-, ledigheds- og introduktionsydelse, samt en restgruppe som det ikke er muligt at karakterisere yderligere. Stor gruppe på øvrig kontanthjælp Indvandrere fra mindre udviklede lande uden for arbejdsstyrken, 35-årig i 5 Øvrig kontanthjælp 22 pct. Uden for arbejdsstyrken i øvrigt 33 pct. Permanent tilbagetrækning 3 pct. Aktivering 6 pct Diverse midlertidige ordninger 24 pct. Under uddannelse 12 pct. Anm.: Diverse midlertidige ordninger omfatter personer under introduktionsuddannelse, på syge- eller barselsdagpenge, på revalidering el.lign. Permanent tilbagetrækning omfatter personer på førtidspension, efterløn, overgangsydelse mv. Kilde: Danmarks Statistik 4 Kvinder overrepræsenteret kulturel begrundet forskel Nødvendig indsats Den største andel af yngre indvandrere uden for arbejdsstyrken falder i gruppen af øvrige uden for arbejdsstyrken. I denne gruppe er kvinderne klart overrepræsenteret 2 ud af 3 er kvinder. Det gælder også i forhold til den tilsvarende gruppe af yngre etniske danskere, hvor kønnene er ligeligt repræsenteret. Meget tyder altså på, at denne forskel er kulturel begrundet, hvilket det kan være relevant at forholde sig til i integrationsindsatsen. Kun 3 pct. af de yngre indvandrere, der står uden for arbejdsstyrken, er permanent uden for arbejdsmarkedet. 12 pct. er i gang med et uddannelsesforløb, og 6 pct. deltager i et aktiveringsforløb, der forhåbentlig vil gøre dem i stand til efterfølgende at klare sig på arbejdsmarkedet. De resterende ca. pct. kan potentielt komme til at indgå i arbejdsstyrken. Dette indikerer, at der er et stort potentiale, som selv de bedste kommuner endnu ikke har hjulpet ind på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet.

5 Massive frafald på erhvervsuddannelserne A f C h e f k o n s u l e n t D a v i d J e n s e n, d a d i. d k Hver tredje elev falder fra på erhvervsuddannelsernes grundforløb. DI s analyse peger på, at frafaldet skyldes, at en stor gruppe forlader folkeskolen uden tilstrækkelige faglige forudsætninger samt manglende adgangsbegrænsninger på flere erhvervsuddannelser og forkert vejledning af de nye elever. Frafaldet stiger I dag får ca. pct. en ungdomsuddannelse. Det er alt for lidt, og regeringen har derfor indsat det som en vigtig prioritet i sin globaliseringsstrategi, at 95 pct. af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse inden 15. Dette uddannelsesløft skal især foregå via erhvervsuddannelserne, hvilket bliver en meget stor udfordring, fordi frafaldet fra erhvervsuddannelserne stiger år for år. De seneste tal viser, at ca. hver tredje nye elev, der begynder på et grundforløb, holder op igen, inden beviset er i hus. stigende frafald på erhvervsskolernes grundforløb Indeks. = Afbrudt grundforløb Påbegyndt grundforløb Kilde: Danmarks Statistik Eleverne mangler de boglige forudsætninger Faglig t svage elever falder oftest fra I 3 havde pct. af de unge, der påbegyndte en erhvervsuddannelse, et gennemsnit fra folkeskolen på mindre end 7 i dansk og matematik. Kun pct. havde mere end 8 i gennemsnit. Til sammenligning havde næsten ingen elever i gymnasiet under 7 i gennemsnit, og 88 pct. havde over 8. Erhvervsuddannelseselever har ringere boglige forudsætninger 1 6 Gymnasiet Erhvervsuddannelse Under over 9 Anm.: Figuren omfatter kun elever, der første gang begynder på et grundforløb. Der indgår kun elever, for hvem Danmarks Statistik har registreret karakteroplysninger. Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik samt DA og DI-beregninger 5

6 Stort frafald blandt bogligt svage elever Det lave karakterniveau blandt nye elever er problematisk, fordi der er en tydelig sammenhæng mellem det faglige niveau og muligheden for at gennemføre en erhvervsskoleuddannelse. Visse erhvervsuddannelser stiller ligefrem så store krav til det boglige niveau, at muligheden for at gennemføre dem på baggrund af beskedne faglige forudsætninger reelt er meget lille. Manglende færdigheder øger frafald Andel af nye elever begyndt på grundforløb i 3 der er faldet fra inden 1.1.4, Merkantile Teknologi og kommunikation Håndværk og teknik Mekanik, transport og logistik Service Under over 9 Anm.: Figuren omfatter kun elever, der første gang begynder på et grundforløb. Der indgår kun elever, for hvem Danmarks Statistik har registreret karakteroplysninger. Frafaldet på merkantile uddannelser er undervurderet, idet statustidspunktet ligger før afslutningen af det 2-årige grundforløb. Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik samt DA og DI-beregninger Det er for eksempel tilfældet på grundforløbet Teknologi og kommunikation, hvor mere end pct. af de elever, der har under 6 i gennemsnit fra folkeskolen, falder fra grundforløbet, mens frafaldet er under 3 pct. for elever, der har mindst 8 i gennemsnit. Det viser, at der er et markant behov for på forskellige måder at skabe bedre overensstemmelse mellem de boglige forudsætninger, eleverne opnår i folkeskolen og de krav, der stilles på visse erhvervsuddannelser. men også blandt elever med høje gennemsnit! Faglige løft hjælper Det er samtidig bemærkelsesværdigt, at frafaldet på nogle grundforløb stiger blandt elever med over 9 i karaktergennemsnit. Det hænger sandsynligvis sammen med, at undervisningen ikke i tilstrækkelig grad tilrettelægges på en måde, så denne gruppe elever udfordres. Problemet star ter i folkeskolen I dag går hver tredje elev fra 1. klasse videre på en erhvervsskole. Som figuren viser, er frafaldet lidt mindre blandt elever, der har gået i 1.klasse, end det er for de elever, som kommer direkte ind på en erhvervsuddannelse efter 9. klasse. Det tyder på, at nogle af de elever, der efter folkeskolen fortsætter på en erhvervsuddannelse, har brug for en faglig opkvalificering. Såfremt 1. klasse reelt blev målrettet denne gruppe, vurderes det, at frafaldet kunne nedbringes yderligere. 6

7 1. klasse kan reducere frafaldet Andel nye elever begyndt på grundforløb i 3, der er faldet fra inden Under 7 Over 7 Under 7 Over 7 Under 7 Over 7 Under 7 Over 7 Under 7 Over 7 Service Teknologi og kommunkation Har gået i 1. kl. Har ikke gået i 1. kl. Mekanik, transport og logistik Håndværk og teknik Merkantile Anm.: Figuren omfatter kun elever, der første gang begynder på et grundforløb. Der indgår kun elever, for hvem Danmarks Statistik har registreret karakteroplysninger. Frafaldet på merkantile uddannelser er undervurderet, idet statustidspunktet ligger før afslutningen af det 2-årige grundforløb Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik samt DA og DI-beregninger 1. klasse på erhvervsskolerne? Adgangsbegrænsning nedbringer frafald Eksempler på uddannelser i grundforløbene Erhvervsuddannelsernes grundforløb er opdelt i syv indgange. Efter grundforløbet skal eleverne have besluttet, hvilken uddannelse og speciale, de vil gennemføre. Det kan for eksempel være: Merkantile uddannelser: detailhandel, kontor og finans. Teknologi og kommunikation: mediegrafiker, elektriker, datatekniker. Håndværk og teknik: smed, cnc-tekniker, værktøjsmager. Mekanik, transport og logistik: buschauffør, mekaniker, lager- og logistikoperatør. Service: Beklædningshåndværker, optiker, serviceassistent. Den relativt begrænsede effekt af de nuværende 1.klasser tyder dog også på, at der fremadrettet er behov for en langt mere målrettet indsats, end tilfældet er i dag. Derfor bør opkvalificeringen af de elever, der har behov for yderligere faglig viden, ske i langt tættere tilknytning til de fag, eleverne møder på erhvervsskolerne. Klare krav og bedre alternativer Visitation via adgangsbegrænsninger på et udvalg af de bogligt mest krævende erhvervsuddannelser kan medvirke til at reducere frafaldet fra erhvervsuddannelserne, fordi begrænsningerne skaber større klarhed over de krav, eleven møder på uddannelsen. Hvis man f.eks. indførte en adgangsbegrænsning på 8 for alle elever på grundforløbet Teknologi og kommunikation, ville frafaldet blive reduceret fra 42 pct. til 28 pct. Men målsætningen om at flere skal uddannes nødvendiggør, at klarere krav går hånd i hånd med alternative tilbud til de unge, der ikke har tilstrækkelige forudsætninger. Derfor skal der både være mulighed for at kvalificere sig til at opfylde adgangskravene, og der skal være bedre vejledning om alternative uddannelsesmuligheder. En væsentlig bieffekt af klare adgangskrav til erhvervsuddannelser er samtidig, at begrænsningerne kan hæve kvaliteten af undervisningen og styrke niveauet og dermed også reducere frafaldet blandt de bogligt stærkere elever. Mangelfuld vejledning på folkeskolerne Elever, der falder fra på erhvervsuddannelserne, glider typisk ikke helt ud af uddannelsessystemet, men skifter derimod ofte til en anden uddannelse. Blandt visse grupper af erhvervsskoleeleverne påbegyndte over 6 pct. en ny uddannelse efter det første fravalg. Disse bevægelser tyder på, at manglende faglig ballast ikke alene er problemet i forbindelse med frafald.

8 Frafald fører typisk til ny uddannelse Elever der er påbegyndt grundforløb i. Status pr Merkantil Teknologi og kommunikation Håndværk og teknik Ny udddannelse Beskæftigelse Andet Mekanik, transport og logistik Service Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik samt DA og DI-beregninger Eleverne vælger forkert i første omgang Eleverne har i flere tilfælde evnerne, men de mangler antageligt information og vejledning i folkeskolen for at kunne træffe det rigtige valg blandt erhvervsskolernes mange uddannelsesmuligheder. DI INDSIGT Erhvervspolitisk nyhedsbrev Ansvarshavende redaktør Poul Scheuer Redaktør Michael Carlsen, Journalist Kaare Pedersen, Redaktionen slut 11. september 6 indsigt.di.dk Udgives af: Dansk Industri H.C. Andersens Boulevard København V Tlf Fax Tryk Kailow Graphic ISSN Eftertryk tilladt med kildeangivelse

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse 16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Elever på erhvervsuddannelserne

Elever på erhvervsuddannelserne 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Elever på erhvervsuddannelserne 1.1 Indledning og sammenfatning... side 33 1.2 Erhvervsuddannelserne - et overblik... side 34 1.3 Nye elevers almene kvalifikationer... side 4

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008 Nydanskere i Jobcenter Ringsted Oktober 8 Indholdsfortegnelse. Indledning.... Befolkningens sammensætning ud fra herkomst...3 3. Uddannelsesniveau...5 4. Tilknytning til arbejdsmarkedet...6 5. Ledighed...9

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Nydanskere i Jobcenter Vordingborg. Marts 2008

Nydanskere i Jobcenter Vordingborg. Marts 2008 Nydanskere i Jobcenter Vordingborg Marts 2008 1. Indledning Dette er et notat med fakta om nydanskere i det område, som jobcenteret omfatter. Notatet har flere formål: Input til beslutningstagere og beskæftigelsesplan

Læs mere

En ny chance for alle

En ny chance for alle En ny chance for alle Indvandreres beskæftigelse: Status Indvandreres beskæftigelse: Status Analysen, der er nr. et af tre i forbindelse med En ny chance for alle, er udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen

Læs mere

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010

Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010 Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010 1. Indledning Integrationsministeriet gennemførte i 2003 en analyse af integrationen af kvoteflygtninge, som ankom til Danmark i perioden 1997-2001. Analysen

Læs mere

Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Forsikrede

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Rapport KKE-VESTLIGE NDVANDRERE ARBEJDSMARKEDET. Dansk Arbejdsgiverforening

Rapport KKE-VESTLIGE NDVANDRERE ARBEJDSMARKEDET. Dansk Arbejdsgiverforening Rapport I I & KKE-VESTLIGE NDVANDRERE ARBEJDSMARKEDET December 28 Dansk Arbejdsgiverforening I I & KKE-VESTLIGE NDVANDRERE ARBEJDSMARKEDET Sammenfatning... side 5 1 Integration gennem beskæftigelse...

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen Uddannelse og integration Oplæg ved integrationsdag 9. januar 08 Lars Haagen Pedersen Det går bedre Markant forbedring i voksne indvandreres integration på arbejdsmarkedet gennem de seneste år En betydeligt

Læs mere

Statistisk oversigt over Vollsmose

Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose 2012 2012 Udgives af: Odense Kommune Økonomi og Organisationsudvikling Tlf. 65 51 11 13 www.odense.dk Indholdsfortegnelse Tabel IE001.

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Analysepapir 5. Den aktive indsats. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. AMS 4. kontor: Styring af regionalt statsligt niveau og beskæftigelsesindsatsen

Analysepapir 5. Den aktive indsats. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. AMS 4. kontor: Styring af regionalt statsligt niveau og beskæftigelsesindsatsen Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir Den aktive indsats Beskæftigelsesministeriet 1 AMS 4. kontor: Styring af regionalt statsligt niveau og beskæftigelsesindsatsen Indholdsfortegnelse Resumé...3

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store. ressourcer. Niveaudeling er stort set fraværende på erhvervsuddannelserne

Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store. ressourcer. Niveaudeling er stort set fraværende på erhvervsuddannelserne Organisation for erhvervslivet maj 2009 Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store ressourcer AF KONSULENT CLAUS ROSENKRANDS OLSEN, CLO@DI.DK Niveaudeling er stort set ikke eksisterende på erhvervsuddannelserne

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Unge på offentlig forsørgelse. i Østdanmark

Unge på offentlig forsørgelse. i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Unge på offentlig forsørgelse i Østdanmark Nøgletal for Gribskov Kommune December 2008 Rambøll Management A/S Beskæftigelsesregion Nørregade 7A Hovedstaden &

Læs mere

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland TIL RAPPORT Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008 INDHOLD: Bilag 1 Kvantitativ analyse: Hvad kendetegner borgerne i matchgruppe 4 og 5? 3 Bilag 2 Kvantitativ analyse

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2016 Forord Beboere i den almene boligsektor 2016 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

Unge på offentlig forsørgelse. i Østdanmark

Unge på offentlig forsørgelse. i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Unge på offentlig forsørgelse i Østdanmark Nøgletal for Odsherred Kommune December 2008 Rambøll Management A/S Beskæftigelsesregion Nørregade 7A Hovedstaden

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

Bemærkninger til Integrationspolitikken

Bemærkninger til Integrationspolitikken BILAG 1 Bemærkninger til Integrationspolitikken Befolkningssammensætning Andelen af nydanskere mellem 16-66 år udgør 6,4 % af befolkningen i Roskilde Kommune ifølge de seneste nøgletal opgjort i 2009.

Læs mere

IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE & ARBEJDSMARKEDET

IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE & ARBEJDSMARKEDET IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE & ARBEJDSMARKEDET September 21 IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE & ARBEJDSMARKEDET Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Berit Toft Fihl Øvrig forfatter: Trine Rex Christensen Grafisk

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Kommenterede bilagstabeller

Kommenterede bilagstabeller Kommenterede bilagstabeller Dokumentation til Der går ikke nogen lige vej. En kvalitativ og kvantitativ analyse af omfang og mekanismer i elevernes omvalg på erhvervsuddannelserne TrendEduc og Kubix Aps

Læs mere

Pligt til uddannelse?

Pligt til uddannelse? Pligt til uddannelse? - en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Rapporten er udarbejdet af DAMVAD A/S for DEA af seniorkonsulent Maria Lindhos, Konsulent Magnus Balslev Jensen og

Læs mere

Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet

Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006 Tal og fakta - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006 Tal og fakta

Læs mere

Bilag om produktionsskoler 1

Bilag om produktionsskoler 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om produktionsskoler 1 I. Målgruppen Formålet med produktionsskoler

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

Praktikpladssøgende elever

Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Ud af 152.000 nyledige dagpengemodtagere, der trådte ind i ledighedskøen fra oktober 2009 til september 2010, var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Sjælland april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

Servicebranchen spiller en vigtig rolle for integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet

Servicebranchen spiller en vigtig rolle for integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet Maj 2016 Servicebranchen spiller en vigtig rolle for integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet Den operationelle servicebranche beskæftiger mere end dobbelt så mange medarbejdere med flygtningebaggrund,

Læs mere

Kortlægning af integrationsområdet

Kortlægning af integrationsområdet 2011 Kortlægning af integrationsområdet Esbjerg Kommune Befolkning, uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning, socioøkonomisk status og bosætning Anders Knudsen, Per Hedevang og Margrethe Cæsar Bjerg Borger

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Vallensbæk Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Vallensbæk Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Dragør Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Dragør Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Personer på særlig uddannelsesydelse

Personer på særlig uddannelsesydelse Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 17, 28. maj Personer på særlig uddannelsesydelse, side 1 Arbejdsmarkedsstatus efter opbrugt dagpengeret, side 3 Nyt på Jobindsats.dk, side 5 Nøgletal,

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Holbæk Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Holbæk Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.

Læs mere

Tema: Erhvervsuddannelser RAPPORT MARKEDS ARBEJDS. Dansk Arbejdsgiverforening

Tema: Erhvervsuddannelser RAPPORT MARKEDS ARBEJDS. Dansk Arbejdsgiverforening ARBEJDS 2 6 MARKEDS Tema: Erhvervsuddannelser RAPPORT Dansk Arbejdsgiverforening Arbejdsmarkedsrapport 26 Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 13 arbejdsgiverorganisationer

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Uddannelse. Beskedne forbedringer på uddannelsesområdet. Mange begynder på en uddannelse, men stort frafald

Uddannelse. Beskedne forbedringer på uddannelsesområdet. Mange begynder på en uddannelse, men stort frafald Uddannelse Beskedne forbedringer på uddannelsesområdet Mange begynder på en uddannelse, men stort frafald De officielle tal overvurderer fremgangen i uddannelsesniveauet Ca. halvdelen af de 25 til 34 årige

Læs mere

Projekt udvidelse af arbejdsstyrken

Projekt udvidelse af arbejdsstyrken Projekt udvidelse af arbejdsstyrken Formål Formålet med projektet er at styrke betingelserne for vækst, innovation og velfærd Mål Målet er at arbejdsstyrken udvides og udvikles Delmålene er: 1. At udsatte

Læs mere

Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering

Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Analyse 11. februar 216 Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Denne analyse kortlægger den aktuelle beskæftigelsesstatus for de flygtninge og familiesammenførte, der startede

Læs mere

Nydanskere i Region Hovedstaden. November 2008

Nydanskere i Region Hovedstaden. November 2008 Nydanskere i Region Hovedstaden November 2008 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Befolkningens sammensætning ud fra herkomst...4 2.1 Befolkningssammensætning...4 3. Uddannelsesniveau...5 4. Tilknytning

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Helsingør Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Helsingør Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

FLERE INDVANDRERE KOMMER I BESKÆFTIGELSE

FLERE INDVANDRERE KOMMER I BESKÆFTIGELSE 1. november 2008 af Sigrid Dahl og specialkonsulent Mie Dalskov tlf. 33 55 77 20 FLERE INDVANDRERE KOMMER I BESKÆFTIGELSE Højkonjunkturen fra 2004 og frem har fået flere indvandrere og ind på arbejdsmarkedet.

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I VESTHIMMERLAND SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I VESTHIMMERLAND SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I VESTHIMMERLAND SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Tal og fakta. - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. November 2007

Tal og fakta. - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. November 2007 Tal og fakta - udlændinges tilknytning November 2007 Tal og Fakta - udlændinges tilknytning Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 Tlf.: 33 92 33 80 Fax: 33 11 12

Læs mere

Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 6. januar 2017 Sammenfatning Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,9 pct. af den danske befolkning pr.

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere