Unge indvandrere tabes på gulvet
|
|
- Viggo Thorsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 D Indsigt Nummer september 6 Unge indvandrere tabes på gulvet A f k o n s u l e n t T i n a H o n o r é K o n g s ø, t k d i. d k 5 Masive frafald på erhvervsuddannelserne Regeringen vil have 95 pct. af en årgang til at gennemføre en ungdomsuddannelse inden 15, men i dag falder hver tredje elev fra på erhvervsskolernes grundforløb. DI s analyse viser, at det store frafald skyldes, at en stor gruppe forlader folkeskolen uden tilstrækkelige faglige forudsætninger samt manglende adgangsbegrænsninger på flere erhvervsuddannelser og forkert vejledning af de nye elever. Unge indvandrere mellem og 35 udgør en betydelig uudnyttet ressource for det trængte danske arbejdsmarked. 45 pct. står helt uden for arbejdsstyrken. DI s analyse viser, at kommunernes beskæftigelsesindsats i forhold til gruppen af unge indvandrere svinger voldsomt. Hvis alle kommuner bragte deres indsats op på niveau med de mest effektive indsatser, kunne flere unge indvandrere være i arbejde. Mere end 65. indvandrere fra mindre udviklede lande befinder sig i aldersgruppen 35 år. Gruppen udgør alt i alt 46 pct. af det samlede antal 64-årige indvandrere fra mindre udviklede lande. Knap 45 pct. står uden for arbejdsstyrken. Den tilsvarende andel for etniske danskere er små 16 pct. 35 årige efter herkomst og arbejdsmarkedsstatus, 5 Indvandrere fra mindre udvilkede lande Personer af dansk oprindelse Under uddannelse 6,5 7 I beskæftigelse Er ledig 9 4 Øvrige uden for arbejdsmarkedet 38 9 Både i beskæftigelse og under uddannelse 8,5 16 I alt 1 1 Erhvervsfrekvens, pct. 55,5 84,4 Uden for arbejdsstyrken, pct. 44,5 15,6 Beskæftigelsesfrekvensen. pct. 46,6,5 Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger I forhold til hvor mange unge med indvandrerbaggrund, der er i gang med en uddannelse, står mere end det dobbelte antal uden for arbejdsstyrken. Til sammenligning befinder 23 pct. af de etniske danskere sig under uddannelse og ca. 9 pct. står uden for arbejdsstyrken. indsigt.di.dk
2 Almindeligt at stå uden for arbejdsstyrken for yngre indvandrere fra mindre udviklede lande, Alder Både under uddannelse og i beskæftigelse Øvrige Udenfor arbejdsstyrken Ledig Beskæftiget Under uddannelse Kilde: Danmarks Statistik For eksempel er det for de 21-årige indvandrere mere almindeligt at stå uden for arbejdsmarkedet, end det er at være i gang med et uddannelsesforløb. Blandt de 27-årige indvandrere er det ligeså normalt at stå uden for arbejdsstyrken, som det er at være i beskæftigelse, og mindre end halvdelen af de 35-årige indvandrere er i beskæftigelse. Indvandrerkvinder uden for arbejdsstyrken er overrepræsenteret Uddannelse og kultur påvirker beskæftigelsen Når sammenligningen foretages i forhold til køn, er der en klar tendens til, at relativt flere kvinder med indvandrerbaggrund står uden for arbejdsmarkedet end kvinder med dansk oprindelse. Blandt de etniske danskere udgør kønnene omtrent en ligelig andel på hhv. 44. pct. kvinder og 56 pct. mænd, mens indvandrerkvinder udgør 68 pct. af gruppen uden for arbejdsmarkedet, og 32 pct. udgøres af mænd med indvandrerbaggrund. Tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen er vig tig Uddannelse er en væsentlig faktor for arbejdsmarkedstilknytningen. Som tabellen viser, så har etniske danskere generelt et højere uddannelsesniveau end indvandrerne og altså derigennem en højere arbejdsmarkedstilknytning. Men andre faktorer såsom betydning af f.eks. kulturel baggrund er også væsentlig at tage med i tilrettelæggelsen af integrationsindsatsen. Invandrerne halter bagefter danskernes uddannelsesniveau 35 årige efter højest fuldførte uddannelse, 5 Andel pct. uden for arbejdsstyrken Andel pct. i alt Indvandrere Etniske danskere Indvandrere Etniske danskere Ingen erhvervskompetence Heraf medbragt uddannelse Erhvervsfaglig Heraf medbragt uddannelse 7 7 Videregående Heraf medbragt uddannelse 4 4 Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger 2
3 Indvandrerne halter bagefter uddannelsesmæssigt Blandt de, der står uden for arbejdsstyrken, tegner der sig et klart billede af, at indvandrerne halter betydeligt bagud de etniske danskeres uddannelsesniveau. 85 pct. har ingen erhvervskompetencegivende uddannelse, og kun 2 pct. har opnået en videregående uddannelse i Danmark. Nationalitet afgørende for arbejdsmarkedstilknytning Erhvervsfrekvens fordelt efter oprindelsesland for 35-årige indvandrere, 5 Vietnam Tyrkiet Thailand Sri lanka Pakistan Iran Kina Afghanistan Irak Libanon Somalia Anm.: Indvandrere fra mindre udviklede lande, hvor arbejdsstyrken udgør mindst 1. personer Kilde: Danmarks Statistik Der er samtidig meget stor forskel på, hvordan indvandrerne klarer sig på arbejdsmarkedet, og særligt den nationale og kulturelle baggrund er af betydning. Store forskelle på kommunale indsatser Plads til forbedringer Spredningen blandt yngre indvandreres erhvervsfrekvens kommunerne imellem viser, at der er plads til forbedringer i den kommunale beskæftigelsesindsats. Stor forskel på kommunernes indsats over for 34-årige indvandrere Erhvervsfrekvens fordelt efter bopælskommune, 5 Ishøj Hvidovre Høje Taastrup Albertslund Gladsaxe Vejle Brøndby Frederiksberg København Odense Esbjerg Århus Aalborg Hele landet Indvandrere fra ikke-vestlige lande Personer med dansk oprindelse Anm.: Her er udvalgt de 13 kommuner med flest indvandrere fra ikke-vestlige lande i befolkningen. Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger I gennemsnit er erhvervsfrekvensen i 5 på 57 pct. Det vil sige, at 43 pct. af de yngre indvandrere står uden for arbejdsmarkedet 1. Hvis de dårligste kommuner i Danmark blot nåede et niveau svarende til gennemsnittet, ville dette bringe 3 flere indvandrere i arbejdsstyrken, svarende til 12 pct. af gruppen uden for arbejds- 1 Beregnet for indvandrere fra ikke-vestlige lande i aldersgruppen -34 år. Bemærk, at denne erhvervsfrekvens ikke er helt overensstemmende med erhvervsfrekvensen for 35-årige indvandrere fra mindre udviklede lande. 3
4 styrken. Nåede kommunerne op på et niveau svarende til en af de større og bedre kommuner f.eks. Ishøj, vil dette bringe flere unge indvandrere i arbejdsstyrken. Overrepræsentation af indvandrere på øvrig kontanthjælp Skæv fordeling på diverse sociale ordninger Andel af befolkningsgruppen uden for arbejdsstyrken af befolkningsgruppen, 5 Invandrere fra Etniske mindre udvilkede lande Danskere ( 35 årige) ( 35 årige) Sygedagpenge,6,3 Barselsdagpenge,8,5 Øvrige kontanthjælp 9,7 2, Anden aktivering 2,6,5 Øvrige udenfor arbejdsstyrken 14,7 2,9 Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger Passive over førsler bremser indvandrerne Ser man på indvandrernes fordeling på diverse sociale ordninger, er der en markant større andel af indvandrerne, der passivt modtager kontanthjælp i forhold til den tilsvarende andel af etniske danskere uden for arbejdsstyrken. Dertil kommer en relativ stor gruppe af øvrige uden for arbejdsstyrken bestående af personer der ikke har nogen registreret lønindkomst og ej heller modtager nogen form for offentlig forsørgelse. Derimod afviger indvandrernes brug af f.eks. barselsdagpenge og sygedagpenge ikke markant fra etniske danskere i tilsvarende aldersgrupper. Gruppen uden for arbejdsstyrken er en sammensat gruppe, der består bl.a. af personer, der deltager i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger såsom aktivering, støttet beskæftigelse uden løn, uddannelsesforanstaltninger mm. Hertil kommer personer, der modtager barsels- og sygedagpenge, revaliderings-, ledigheds- og introduktionsydelse, samt en restgruppe som det ikke er muligt at karakterisere yderligere. Stor gruppe på øvrig kontanthjælp Indvandrere fra mindre udviklede lande uden for arbejdsstyrken, 35-årig i 5 Øvrig kontanthjælp 22 pct. Uden for arbejdsstyrken i øvrigt 33 pct. Permanent tilbagetrækning 3 pct. Aktivering 6 pct Diverse midlertidige ordninger 24 pct. Under uddannelse 12 pct. Anm.: Diverse midlertidige ordninger omfatter personer under introduktionsuddannelse, på syge- eller barselsdagpenge, på revalidering el.lign. Permanent tilbagetrækning omfatter personer på førtidspension, efterløn, overgangsydelse mv. Kilde: Danmarks Statistik 4 Kvinder overrepræsenteret kulturel begrundet forskel Nødvendig indsats Den største andel af yngre indvandrere uden for arbejdsstyrken falder i gruppen af øvrige uden for arbejdsstyrken. I denne gruppe er kvinderne klart overrepræsenteret 2 ud af 3 er kvinder. Det gælder også i forhold til den tilsvarende gruppe af yngre etniske danskere, hvor kønnene er ligeligt repræsenteret. Meget tyder altså på, at denne forskel er kulturel begrundet, hvilket det kan være relevant at forholde sig til i integrationsindsatsen. Kun 3 pct. af de yngre indvandrere, der står uden for arbejdsstyrken, er permanent uden for arbejdsmarkedet. 12 pct. er i gang med et uddannelsesforløb, og 6 pct. deltager i et aktiveringsforløb, der forhåbentlig vil gøre dem i stand til efterfølgende at klare sig på arbejdsmarkedet. De resterende ca. pct. kan potentielt komme til at indgå i arbejdsstyrken. Dette indikerer, at der er et stort potentiale, som selv de bedste kommuner endnu ikke har hjulpet ind på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet.
5 Massive frafald på erhvervsuddannelserne A f C h e f k o n s u l e n t D a v i d J e n s e n, d a d i. d k Hver tredje elev falder fra på erhvervsuddannelsernes grundforløb. DI s analyse peger på, at frafaldet skyldes, at en stor gruppe forlader folkeskolen uden tilstrækkelige faglige forudsætninger samt manglende adgangsbegrænsninger på flere erhvervsuddannelser og forkert vejledning af de nye elever. Frafaldet stiger I dag får ca. pct. en ungdomsuddannelse. Det er alt for lidt, og regeringen har derfor indsat det som en vigtig prioritet i sin globaliseringsstrategi, at 95 pct. af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse inden 15. Dette uddannelsesløft skal især foregå via erhvervsuddannelserne, hvilket bliver en meget stor udfordring, fordi frafaldet fra erhvervsuddannelserne stiger år for år. De seneste tal viser, at ca. hver tredje nye elev, der begynder på et grundforløb, holder op igen, inden beviset er i hus. stigende frafald på erhvervsskolernes grundforløb Indeks. = Afbrudt grundforløb Påbegyndt grundforløb Kilde: Danmarks Statistik Eleverne mangler de boglige forudsætninger Faglig t svage elever falder oftest fra I 3 havde pct. af de unge, der påbegyndte en erhvervsuddannelse, et gennemsnit fra folkeskolen på mindre end 7 i dansk og matematik. Kun pct. havde mere end 8 i gennemsnit. Til sammenligning havde næsten ingen elever i gymnasiet under 7 i gennemsnit, og 88 pct. havde over 8. Erhvervsuddannelseselever har ringere boglige forudsætninger 1 6 Gymnasiet Erhvervsuddannelse Under over 9 Anm.: Figuren omfatter kun elever, der første gang begynder på et grundforløb. Der indgår kun elever, for hvem Danmarks Statistik har registreret karakteroplysninger. Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik samt DA og DI-beregninger 5
6 Stort frafald blandt bogligt svage elever Det lave karakterniveau blandt nye elever er problematisk, fordi der er en tydelig sammenhæng mellem det faglige niveau og muligheden for at gennemføre en erhvervsskoleuddannelse. Visse erhvervsuddannelser stiller ligefrem så store krav til det boglige niveau, at muligheden for at gennemføre dem på baggrund af beskedne faglige forudsætninger reelt er meget lille. Manglende færdigheder øger frafald Andel af nye elever begyndt på grundforløb i 3 der er faldet fra inden 1.1.4, Merkantile Teknologi og kommunikation Håndværk og teknik Mekanik, transport og logistik Service Under over 9 Anm.: Figuren omfatter kun elever, der første gang begynder på et grundforløb. Der indgår kun elever, for hvem Danmarks Statistik har registreret karakteroplysninger. Frafaldet på merkantile uddannelser er undervurderet, idet statustidspunktet ligger før afslutningen af det 2-årige grundforløb. Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik samt DA og DI-beregninger Det er for eksempel tilfældet på grundforløbet Teknologi og kommunikation, hvor mere end pct. af de elever, der har under 6 i gennemsnit fra folkeskolen, falder fra grundforløbet, mens frafaldet er under 3 pct. for elever, der har mindst 8 i gennemsnit. Det viser, at der er et markant behov for på forskellige måder at skabe bedre overensstemmelse mellem de boglige forudsætninger, eleverne opnår i folkeskolen og de krav, der stilles på visse erhvervsuddannelser. men også blandt elever med høje gennemsnit! Faglige løft hjælper Det er samtidig bemærkelsesværdigt, at frafaldet på nogle grundforløb stiger blandt elever med over 9 i karaktergennemsnit. Det hænger sandsynligvis sammen med, at undervisningen ikke i tilstrækkelig grad tilrettelægges på en måde, så denne gruppe elever udfordres. Problemet star ter i folkeskolen I dag går hver tredje elev fra 1. klasse videre på en erhvervsskole. Som figuren viser, er frafaldet lidt mindre blandt elever, der har gået i 1.klasse, end det er for de elever, som kommer direkte ind på en erhvervsuddannelse efter 9. klasse. Det tyder på, at nogle af de elever, der efter folkeskolen fortsætter på en erhvervsuddannelse, har brug for en faglig opkvalificering. Såfremt 1. klasse reelt blev målrettet denne gruppe, vurderes det, at frafaldet kunne nedbringes yderligere. 6
7 1. klasse kan reducere frafaldet Andel nye elever begyndt på grundforløb i 3, der er faldet fra inden Under 7 Over 7 Under 7 Over 7 Under 7 Over 7 Under 7 Over 7 Under 7 Over 7 Service Teknologi og kommunkation Har gået i 1. kl. Har ikke gået i 1. kl. Mekanik, transport og logistik Håndværk og teknik Merkantile Anm.: Figuren omfatter kun elever, der første gang begynder på et grundforløb. Der indgår kun elever, for hvem Danmarks Statistik har registreret karakteroplysninger. Frafaldet på merkantile uddannelser er undervurderet, idet statustidspunktet ligger før afslutningen af det 2-årige grundforløb Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik samt DA og DI-beregninger 1. klasse på erhvervsskolerne? Adgangsbegrænsning nedbringer frafald Eksempler på uddannelser i grundforløbene Erhvervsuddannelsernes grundforløb er opdelt i syv indgange. Efter grundforløbet skal eleverne have besluttet, hvilken uddannelse og speciale, de vil gennemføre. Det kan for eksempel være: Merkantile uddannelser: detailhandel, kontor og finans. Teknologi og kommunikation: mediegrafiker, elektriker, datatekniker. Håndværk og teknik: smed, cnc-tekniker, værktøjsmager. Mekanik, transport og logistik: buschauffør, mekaniker, lager- og logistikoperatør. Service: Beklædningshåndværker, optiker, serviceassistent. Den relativt begrænsede effekt af de nuværende 1.klasser tyder dog også på, at der fremadrettet er behov for en langt mere målrettet indsats, end tilfældet er i dag. Derfor bør opkvalificeringen af de elever, der har behov for yderligere faglig viden, ske i langt tættere tilknytning til de fag, eleverne møder på erhvervsskolerne. Klare krav og bedre alternativer Visitation via adgangsbegrænsninger på et udvalg af de bogligt mest krævende erhvervsuddannelser kan medvirke til at reducere frafaldet fra erhvervsuddannelserne, fordi begrænsningerne skaber større klarhed over de krav, eleven møder på uddannelsen. Hvis man f.eks. indførte en adgangsbegrænsning på 8 for alle elever på grundforløbet Teknologi og kommunikation, ville frafaldet blive reduceret fra 42 pct. til 28 pct. Men målsætningen om at flere skal uddannes nødvendiggør, at klarere krav går hånd i hånd med alternative tilbud til de unge, der ikke har tilstrækkelige forudsætninger. Derfor skal der både være mulighed for at kvalificere sig til at opfylde adgangskravene, og der skal være bedre vejledning om alternative uddannelsesmuligheder. En væsentlig bieffekt af klare adgangskrav til erhvervsuddannelser er samtidig, at begrænsningerne kan hæve kvaliteten af undervisningen og styrke niveauet og dermed også reducere frafaldet blandt de bogligt stærkere elever. Mangelfuld vejledning på folkeskolerne Elever, der falder fra på erhvervsuddannelserne, glider typisk ikke helt ud af uddannelsessystemet, men skifter derimod ofte til en anden uddannelse. Blandt visse grupper af erhvervsskoleeleverne påbegyndte over 6 pct. en ny uddannelse efter det første fravalg. Disse bevægelser tyder på, at manglende faglig ballast ikke alene er problemet i forbindelse med frafald.
8 Frafald fører typisk til ny uddannelse Elever der er påbegyndt grundforløb i. Status pr Merkantil Teknologi og kommunikation Håndværk og teknik Ny udddannelse Beskæftigelse Andet Mekanik, transport og logistik Service Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik samt DA og DI-beregninger Eleverne vælger forkert i første omgang Eleverne har i flere tilfælde evnerne, men de mangler antageligt information og vejledning i folkeskolen for at kunne træffe det rigtige valg blandt erhvervsskolernes mange uddannelsesmuligheder. DI INDSIGT Erhvervspolitisk nyhedsbrev Ansvarshavende redaktør Poul Scheuer Redaktør Michael Carlsen, mic@di.dk Journalist Kaare Pedersen, knp@di.dk Redaktionen slut 11. september 6 indsigt.di.dk Udgives af: Dansk Industri H.C. Andersens Boulevard København V Tlf Fax di@di.dk Tryk Kailow Graphic ISSN Eftertryk tilladt med kildeangivelse
nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse
16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der
Læs mereAnalysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet
Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs mereBILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet
BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:
Læs mereIkke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet
NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger
Læs mereOffentligt forsørgede opgøres i fuldtidsmodtagere
Offentligt forsørgede Offentligt forsørgede opgøres i fuldtidsmodtagere Fuldtidsmodtagere beregnes ud fra det samlede antal deltagere på ydelserne og den varighed, som de hver især har været på ydelsen.
Læs mereSTATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2018
STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2018 Forord indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse samt indkomstforhold for beboerne
Læs mereNydanske unge på erhvervsuddannelserne
Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2017 - Fokus på ikke-vestlige lande Maj 2017 1 Indhold OPBYGNING 4 1. BEFOLKNING 6 1.1 Sammenfatning vedr. befolkningstal 6 1.2 Indvandrere og efterkommere i Danmark 7
Læs mereElever på erhvervsuddannelserne
6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Elever på erhvervsuddannelserne 1.1 Indledning og sammenfatning... side 33 1.2 Erhvervsuddannelserne - et overblik... side 34 1.3 Nye elevers almene kvalifikationer... side 4
Læs mereIntegrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage
Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig
Læs mereHVEM ER I MARGINALGRUPPEN?
2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.
Læs mereØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel
Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.
Læs mereEn ny chance for alle
En ny chance for alle Indvandreres beskæftigelse: Status Indvandreres beskæftigelse: Status Analysen, der er nr. et af tre i forbindelse med En ny chance for alle, er udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen
Læs mereSTATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017
STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2017 Forord Beboere i den almene boligsektor 2017 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse
Læs mereMinianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden
Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe
Læs mereInaktive unge og uddannelse Nyt kapitel
Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i
Læs mereBetydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel
Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det
Læs mereNydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008
Nydanskere i Jobcenter Ringsted Oktober 8 Indholdsfortegnelse. Indledning.... Befolkningens sammensætning ud fra herkomst...3 3. Uddannelsesniveau...5 4. Tilknytning til arbejdsmarkedet...6 5. Ledighed...9
Læs mereStudenterhuen giver ingen jobgaranti
Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer
Læs mereSeks ud af ti i stabil beskæftigelse
14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen
Læs mereMålinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4
Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig baggrund Bilag 4 Modtagere af midlertidig offentlig forsørgelse med ikke-vestlig baggrund (Hovedmål) Figur 1. Ydelsesmodtagere
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2011 Aksel Thomsen August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik
Læs mereStatistisk oversigt over Vollsmose
Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose 2012 2012 Udgives af: Odense Kommune Økonomi og Organisationsudvikling Tlf. 65 51 11 13 www.odense.dk Indholdsfortegnelse Tabel IE001.
Læs mereIndvandrernes pensionsindbetalinger
26. OKTOBER 215 Indvandrernes pensionsindbetalinger 23-13 AF METTE NYRUP OG SØS NIELSEN Indledning og sammenfatning I analysen belyses forskelle i pensionsindbetalinger mellem tre herkomstgrupper; indvandrere
Læs mereNydanskere i Jobcenter Vordingborg. Marts 2008
Nydanskere i Jobcenter Vordingborg Marts 2008 1. Indledning Dette er et notat med fakta om nydanskere i det område, som jobcenteret omfatter. Notatet har flere formål: Input til beslutningstagere og beskæftigelsesplan
Læs mereUddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen
Uddannelse og integration Oplæg ved integrationsdag 9. januar 08 Lars Haagen Pedersen Det går bedre Markant forbedring i voksne indvandreres integration på arbejdsmarkedet gennem de seneste år En betydeligt
Læs mereAnalyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010
Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010 1. Indledning Integrationsministeriet gennemførte i 2003 en analyse af integrationen af kvoteflygtninge, som ankom til Danmark i perioden 1997-2001. Analysen
Læs mere3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020
3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst
Læs mereRapport KKE-VESTLIGE NDVANDRERE ARBEJDSMARKEDET. Dansk Arbejdsgiverforening
Rapport I I & KKE-VESTLIGE NDVANDRERE ARBEJDSMARKEDET December 28 Dansk Arbejdsgiverforening I I & KKE-VESTLIGE NDVANDRERE ARBEJDSMARKEDET Sammenfatning... side 5 1 Integration gennem beskæftigelse...
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereFamilie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen
Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00
Læs mereUddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere
Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant
Læs mereAnalysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet
Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Forsikrede
Læs mereStigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken
Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Selvom væksten i uddannelsesniveauet har været faldende de seneste år, så kan den beskedne stigning, der har været, alligevel løfte arbejdsstyrken med
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereEn stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares
30. november 2017 2017:18 19. december 2017: Der var desværre fejl i et tal i boks 2. Rettelsen er markeret med rødt. Desuden er der tilføjet en boks 4 sidst i analysen. En stor del af indvandreres og
Læs mereNærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.
Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende
Læs mereUddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger
Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet
Læs mereKvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002
Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereNiveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store. ressourcer. Niveaudeling er stort set fraværende på erhvervsuddannelserne
Organisation for erhvervslivet maj 2009 Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store ressourcer AF KONSULENT CLAUS ROSENKRANDS OLSEN, CLO@DI.DK Niveaudeling er stort set ikke eksisterende på erhvervsuddannelserne
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk
Læs mereAnalysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.
Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse
Læs mereElevernes herkomst i grundskolen 2008/2009
Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen
Læs mereSTATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016
STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2016 Forord Beboere i den almene boligsektor 2016 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse
Læs mereHver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen
Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk
Læs mereOpdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark
Rapport Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark Malene Rode Larsen Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark VIVE og forfatterne, 2018 e-isbn:
Læs mereVækst og beskæftigelse
Vækst og beskæftigelse Udsatte byområder Materiale til udlevering / Kvantitativ analyse Velfærdsanalyseenheden i Københavns Kommune Vækst og beskæftigelse for borgere i tre udsatte boligområder 2.660 boliger
Læs mereUnge på offentlig forsørgelse. i Østdanmark
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Unge på offentlig forsørgelse i Østdanmark Nøgletal for Gribskov Kommune December 2008 Rambøll Management A/S Beskæftigelsesregion Nørregade 7A Hovedstaden &
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereDrengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked
Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning
Læs mereUnge på offentlig forsørgelse. i Østdanmark
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Unge på offentlig forsørgelse i Østdanmark Nøgletal for Odsherred Kommune December 2008 Rambøll Management A/S Beskæftigelsesregion Nørregade 7A Hovedstaden
Læs mereDen sociale arv i Østdanmark.
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.
Læs mereStærk social arv i uddannelse
fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7
Læs mereFærre faglærte udfordrer fødevarebranchen
Mette Louise Pedersen, chefkonsulent og Peter Bernt Jensen, konsulent melp@di.dk, 3377 4845; pebj@di.dk, 3377 3421 SEPTEMBER 2018 Færre faglærte udfordrer fødevarebranchen Fødevarebranchen er udfordret
Læs mereVirksomhederne ser positivt på globaliseringen
D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge
Læs merePraktikpladssøgende elever
Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,
Læs merePersoner med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger
. maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del
Læs mereAnalysepapir 5. Den aktive indsats. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. AMS 4. kontor: Styring af regionalt statsligt niveau og beskæftigelsesindsatsen
Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir Den aktive indsats Beskæftigelsesministeriet 1 AMS 4. kontor: Styring af regionalt statsligt niveau og beskæftigelsesindsatsen Indholdsfortegnelse Resumé...3
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt
Læs mereFrafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen
14. november 218 218:23 Rettet 3. december 218 Figur 1 var fejlbehæftet (y-akse var forkert). Figur er udskriftet. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen Af Anne Nissen Bonde, Charlotte
Læs mereSTOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK
7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne
Læs mereIndvandrere og efterkommere
Indvandrere og efterkommere Kriminalitet hvordan måler vi det? Lisbeth Lavrsen 18 pct. af de personer, der blev dømt i 2015 havde udenlandsk oprindelse er det meget eller lidt? 2 Afhænger selvfølgelig
Læs mereTal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet
Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006 Tal og fakta - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006 Tal og fakta
Læs mereSupplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning
Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere AE har for IDA undersøgt lønindkomsten for personer med relevante IDA-uddannelser på tværs af køn og herkomst. Generelt er indkomsten
Læs mereArbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg
Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500
Læs mereIkke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?
6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge
Læs mereFÆRRE FÅR EN UNGDOMSUDDANNELSE
18. august 28 af Lars Andersen direkte tlf. 337717 Resumé: FÆRRE FÅR EN UNGDOMSUDDANNELSE 13 procent flere unge får ikke en ungdomsuddannelse sammenlignet med 21. For de 26 årige er det mere end hver fjerde,
Læs mereRisikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse
Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko
Læs mereBilag om produktionsskoler 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om produktionsskoler 1 I. Målgruppen Formålet med produktionsskoler
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereArbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg
Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten
Læs mereHver tredje nyledig er på dagpenge et år efter
Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Ud af 152.000 nyledige dagpengemodtagere, der trådte ind i ledighedskøen fra oktober 2009 til september 2010, var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét
Læs mereKarakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.
Læs mereIKKE-VESTLIGE INDVANDRERE & ARBEJDSMARKEDET
IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE & ARBEJDSMARKEDET September 21 IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE & ARBEJDSMARKEDET Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Berit Toft Fihl Øvrig forfatter: Trine Rex Christensen Grafisk
Læs mereKommenterede bilagstabeller
Kommenterede bilagstabeller Dokumentation til Der går ikke nogen lige vej. En kvalitativ og kvantitativ analyse af omfang og mekanismer i elevernes omvalg på erhvervsuddannelserne TrendEduc og Kubix Aps
Læs mereKortlægning af integrationsområdet
2011 Kortlægning af integrationsområdet Esbjerg Kommune Befolkning, uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning, socioøkonomisk status og bosætning Anders Knudsen, Per Hedevang og Margrethe Cæsar Bjerg Borger
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereKrise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse
Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge
Læs merePligt til uddannelse?
Pligt til uddannelse? - en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Rapporten er udarbejdet af DAMVAD A/S for DEA af seniorkonsulent Maria Lindhos, Konsulent Magnus Balslev Jensen og
Læs mereBilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013
Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Sjælland april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.
Læs mere%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (
!! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial
Læs mereANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE
ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret
Læs mereLyngby-Taarbæk Kommune
Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med
Læs mereFlere indvandrere bor i ejerbolig
Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra
Læs mereI hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?
Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed
Læs mereBemærkninger til Integrationspolitikken
BILAG 1 Bemærkninger til Integrationspolitikken Befolkningssammensætning Andelen af nydanskere mellem 16-66 år udgør 6,4 % af befolkningen i Roskilde Kommune ifølge de seneste nøgletal opgjort i 2009.
Læs mereBEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER
BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org
Læs merePrøvedeltagere og resultater af indfødsretsprøven fra november 2017
og resultater af indfødsretsprøven fra november 2017 Opsummering 3.545 personer deltog i indfødsretsprøven 30. november 2017. 54 pct. bestod prøven. HVEM BESTÅR INDFØDSRETSPRØVEN? Jo ældre prøvedeltagere,
Læs mereStatistiske informationer
Procent af befolkningen Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Arbejdsstyrke og erhvervsfrekvenser i Aarhus Kommune, 2013 Andelen af personer i arbejdsstyrken af hele befolkningen er i Aarhus
Læs mereTabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole.
HVAD FORETAGER DE UNGE SIG EFTER ENDT GRUNDSKOLE? SIDEPAPIR TIL NOTATET Mette Lausten, mel@vive.dk Asger G. Andreasen, aga@vive.dk 24. januar 2018 Dette lille sidepapir er et supplement til notatet Elever
Læs mereVidere i uddannelsessystemet
Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks
Læs mereProjekt udvidelse af arbejdsstyrken
Projekt udvidelse af arbejdsstyrken Formål Formålet med projektet er at styrke betingelserne for vækst, innovation og velfærd Mål Målet er at arbejdsstyrken udvides og udvikles Delmålene er: 1. At udsatte
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer maj 2007 www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og arbejdsløshed i Århus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2006 Stor stigning i beskæftigelsen blandt personer fra Ikke vestlige
Læs mere