HVOR ER NATURVIDENSKABEN?

Transkript

1 Fagmodulprojekt i Journalistik 10. juni 2014 Journalistik Fagmodul M1 Sådan lever du længere Find svaret i Bilag 14 Ingen forskning eller oplysning i Ekstra Bladet giver demokratisk underskud: Motion er bedre end vægttab Se hvorfor i Bilag 16 HVOR ER NATURVIDENSKABEN? Amok i plastik: Danskere smider 22 kilo ud om året Se løsning i Bilag 13 #EBScience Vejleder: Brian Lindhoff Frederiksen Gruppe 108: Liv Bjerg Lillevang, Medya Özvan, Morten Levinsky Thorsboe & Nanna Wincentz Ludvig

2 Indhold 1. Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Metode for fokusgruppeinterview Metode til analyse af Ekstra Bladet Metode til analyse af Ekstra Bladets generelle artikler Metode for analyse af naturvidenskabelige artikler Kodning af nyhedskriterier Teori Nyhedskriterier Opbygning og vinkling Argumenter for hvorfor naturvidenskabelig formidling er vigtig Ekstra Bladet Analyse Præsentation af fokusgruppeinterviewet Analyse af Ekstra Bladet Læseværdighed Læselighed Læsbarhed Kilder Kodningsproblemer Analyse af egne artikler Læseværdighed Læselighed Læsbarhed Kilder Side 1 af 67

3 5. Diskussion Skarpvinkling af naturvidenskab Mistillid til naturvidenskab i medierne Demokratiske problemer Konklusion Litteraturliste Bøger Tidsskrifter Hjemmeside Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Side 2 af 67

4 1. Indledning Naturvidenskab er ikke et ord, man ofte anvender sammen med tabloidpressen. I hvert fald ikke på Ekstra Bladet, hvor maksimalt 4 ud af 1000 artikler på en måned kan relateres til emnet (jf. Bilag 1). Det, mener vi, er et problem, fordi der kan være en demokratisk slagside (jf. 3.3). Vi mener generelt, at der bør være mere og bedre naturvidenskab i pressen og derfor også i tabloidpressen, som er baggrunden for projektet. Hvis man går tilbage til Habermas teori om offentlighedsbegrebet, står det klart, at det kræver en rationel dialog mellem borgerne, for at en ordentlig politisk beslutning kan tages. Det er derfor vigtigt, at medierne er med til at informere borgerne og facilitere en debat (Habermas, 1974). På samme måde beskriver Hjarvard medierne som en grundsten i et velfungerende demokrati: Demokrati er noget svævende, uhåndgribeligt og sårbart. De lovgivningsmæssige rammer er grundlaget for dets udøvelse, og medierne er midlerne til dets realisering. (Hjarvard, 1995) Habermas og Hjarvard beskriver mest det politiske beslutningsgrundlag i offentligheden. I afsnit 3.3 sammenkobler vi naturvidenskabelig formidling med politiske beslutninger. Hvis medierne skal være med til at fremme oplysning i befolkningen, er det oplagt at forvente, at naturvidenskabelig forskning er en del af det prioriterede stof, fordi teknologi fylder mere i vores samfund. Man kan forvente, at Ekstra Bladet skal være med til at oplyse borgerne, da de har forskellige privilegier givet af staten. For eksempel modtog Ekstra Bladet 17,5 millioner kroner i mediestøtte i 2014 (Kulturstyrelsen, 2014b). Vi vil i projektet undersøge, hvordan man kan skrive naturvidenskabelige artikler til tabloidpressen. Det gør vi ved at undersøge, hvordan Ekstra Bladet vægter de journalistiske nyhedskriterier, både i deres naturvidenskabelige og generelle artikler. Ud fra det skriver vi naturvidenskabelige artikler. Vi vil få en fokusgruppe af Ekstra Bladets læsersegment til at kommentere dem. Som vi vil vise i vores projekt, er der nogle klare tendenser i, hvilke nyhedskriterier Ekstra Bladet benytter både i deres generelle artikler, men også i deres naturvidenskabelige artikler. De informationer benytter vi til at skrive naturvidenskabelige nyheder, som vi selv finder og understøtter med Side 3 af 67

5 kilder og dokumentation. I projektet vil vi se på, hvordan vores artikler passer til Ekstra Bladets læsere. Disse forskellige aspekter reflekterer vi over i projektet og giver vores vurdering af. 1.1 Problemformulering Hvordan skriver man naturvidenskabeligt til Ekstra Bladets læsere, og hvad taler for og imod at gøre det? 1.2 Afgrænsning I projektet afgrænser vi os til at se på, hvordan vores artikler, skrevet til Ekstra Bladet, bliver modtaget af en relativt lille fokusgruppe. Det gør, at vi ikke kigger på produktionsforhold og andre forhold, der kan gøre sig gældende, men kun kigger på, om det er muligt at vinkle naturvidenskabelige artikler til Ekstra Bladets læsere. Vi afgrænser os også til kun at kigge på det trykte medie Ekstra Bladet og kigger derfor ikke på naturvidenskabelig formidling på nettet. Det gør vi, fordi der kan være forskel på, hvilke virkemidler man kan benytte i de to medietyper. Vi vælger også kun at analysere to udgaver af Ekstra Bladet for at undersøge, hvilke nyheder de vælger, hvilken vinkling og så videre. Vi har valgt at analysere indholdet af to nedslagsdage inden for en kortere periode, som er den samme periode, vi skrev vores artikler i. Det har vi gjort for at kunne sammenligne artikler, som var de skrevet til avisen i samme periode. Vi har valgt kun at se på to aviser for at mindske omfanget, men kigger på to ens ugedage og går derefter ud fra, at analysen er repræsentativ for Ekstra Bladet. Vi mener også, at analysen af naturvidenskabelige artikler i Ekstra Bladet er repræsentativ. Her afgrænser vi os til at se på 12 artikler fra 2013, 3 fra hvert kvartal. Vi ser på artikler fra 2013, da der er så få naturvidenskabelige artikler i avisen, at vi ikke kunne se på samme periode som de to nedslagsdage. Side 4 af 67

6 2. Metode I dette afsnit præsenterer vi de metoder, vi har brugt til at analysere vores problemstilling. Vi præsenterer først metoden til fokusgruppeinterviewet, dernæst den overordnede metode til analysen af Ekstra Bladet. Til sidst en uddybning af analyse og kodning af henholdsvis artiklerne i de to nedslagsdage og de naturvidenskabelige artikler i Ekstra Bladet. 2.1 Metode for fokusgruppeinterview Formålet med fokusgruppen er at se, hvordan vores artikler bliver modtaget af typiske Ekstra Bladet-læsere. På den måde har vi mulighed for at spørge ind til, om de finder artiklerne interessante og i stil med avisens profil, om de ville læse en given artikel, hvis den stod i dagens avis, og så videre. Til det vil vi benytte en spørgeramme (Se Bilag 2). Vi har mulighed for at spørge ind til, hvilke forventninger de har til naturvidenskabelige artikler i Ekstra Bladet, eller om de helst så, at artiklerne ikke var i avisen. Formålet er altså at få et indblik i læsernes tilgang til videnskabelige artikler og kunne gøre brug af deres synspunkter i en diskussion af vores artikler og i en diskussion af, om det er muligt at skrive naturvidenskabeligt til Ekstra Bladet. Vi har valgt, at fokusgruppen skal bestå af personer fra Ekstra Bladets læsersegment, for målet er ikke at se, om artiklerne kan tiltrække flere læsere, men om de passer til de nuværende. Ulempen ved at gøre det er, at fokusgruppen kan blive for homogen, så de alle har den sammen mening, og vi i stedet kunne have nøjedes med at lave et enkelt interview (Halkier, 2008: 27-28). Selv om fokusgrupper kan gavne på mange områder og bidrage til flere synspunkter, kan de faktisk også gøre det modsatte. Det kan for nogen hæmme deres lyst til at tale åbent, da det ikke er alle ting, man vil have frem over for andre (Jeremiassen og Trost, 2010: 70). Ud over det kan mindre anonymisering føre til uønskede, unuancerede holdninger, som kunne være kommet frem ved et enkeltmandsinterview. Enten er holdningerne meget positive eller meget negative, ifølge Trosts erfaringer med fokusgrupper (Ibid). 2.2 Metode til analyse af Ekstra Bladet For at kunne skrive naturvidenskabelige artikler til Ekstra Bladet, der både holder sig inden for Ekstra Bladets stil og taler til mediets typiske læser, er det nødvendigt at analysere de typiske artikler i avisen. Der vil være en sammenhæng mellem avisens læsere og indhold, der kan forklares ved artiklernes tilgængelighed for læserne. En teksts tilgængelighed for en given læser afhænger af tre forhold: læseværdighed, læselighed og Side 5 af 67

7 læsbarhed (Møller, 2006: 8). Læseværdigheden afhænger af læserens interesser. Interesserer tekstens indhold en læser, har teksten høj læseværdighed for denne læser (Ibid). I forhold til artikler vil læseværdigheden afhænge af læsersegmentet for avisen og vil kunne aflæses i vinklingen i artiklen. Med vinklingen skal der både ses på selve historiens vinkel, der særligt vil kunne læses af rubrik og underrubrik (jf. 3.2), men også på vægtningen af de forskellige nyhedskriterier (jf. 3.1). I analysen fokuserer vi på nyhedskriterierne. Læseligheden kan aflæses i avisartiklernes layout og beskriver den visuelle tilgængelighed (Møller, 2006: 8). Mange faktabokse, flere, kortere afsnit, variation i skriftstørrelser og gode illustrationer og grafik er virkemidler, der kan lette læseligheden. Til sidst er der læsbarheden, som ofte bliver målt ud fra en teksts lixtal, læsbarhedsindekset. Det kan sige noget om, hvor svære artiklerne er at læse. Lixtallet beregnes ud fra formlen: Lix = Ml + Lo Her betyder Ml den gennemsnitlige periodelængde. En periode strækker sig fra punktum til punktum eller punktumlignende tegn. Periodelængden er antallet af ord i en periode. Gennemsnitslængden beregnes for alle tekstens perioder. Lo er den procentvise forekomst af ord på mere end seks bogstaver. Ml og Lo beregnes med én decimal, lægges sammen og afrundes til et helt tal (Møller, 2006: 28). I Bilag 3 findes en oversigt over sværhedsgraden af tekster med forskellige lixtal. Det er dog vigtigt at huske på, at lixtal kun kan bruges vejledende til at bedømme en teksts sværhedsgrad. I en tekst, der handler om eksempelvis afstemninger ved valg, vil ord som stemmeseddel, optælling og lignende optræde mange gange, og siden de alle er ord på over seks bogstaver, vil det medføre, at teksten får et højt lixtal, selv om den muligvis ikke er svær at forstå. 2.3 Metode til analyse af Ekstra Bladets generelle artikler Vi vil analysere samtlige nyhedsartikler fra mandag den 5. maj og mandag den 12. maj Vi vil se bort fra annoncer, sportsartikler, vejrmeldinger, notitser, ledere, anmeldelser og læserbreve. Vi ser på, hvilke nyhedskriterier der er til stede i rubrikker og underrubrikker, og om der er tale om po- Side 6 af 67

8 sitive eller negative historier. Det er ud fra idéen om, at artiklernes vinkel kan læses mere eller mindre ud fra rubrik og underrubrik (jf. 3.2). Vi ser på, hvilke og hvor mange kilder der indgår i hver artikel, samt hvilke typer af kilder der er tale om. Det gør vi for at understøtte argumentationen for vinklingen i artiklen, da en artikel, der vægter konflikt, eksempelvis ofte vil have flere partskilder med. For at tilpasse vores egne artikler bedst muligt undersøger vi også hyppigheden af faktabokse og afsnit. 2.4 Metode for analyse af naturvidenskabelige artikler Vi vil i analysen af Ekstra Bladets naturvidenskabelige artikler lave en optælling af antallet af artikler af naturvidenskabelig karakter og herefter kode indholdet af tolv udvalgte naturvidenskabelige artikler. Kodningen er lavet på samme måde som kodning i de to nedslagsdage. Vi ser på sidste måned i hvert kvartal af 2013, efter at have vurderet at månederne var repræsentative for året. I disse måneder var der et sted mellem matchende artikler, før vi sorterede ikke relevante artikler fra, mens der i de resterende måneder i året var mellem 120 og 160 matchende artikler. Samtidig var de udvalgte nedslagsmåneder fordelt jævnt over året for at undgå sæsonmæssige præg. Til optællingen har vi i de fire udvalgte måneder søgt efter, at mindst ét af følgende ord indgår i hele artiklen: forsker, forskning, naturvidenskab, videnskab, studie, undersøgelse og teknik. Vi har fravalgt artikler, hvor mindst ét af følgende ord indgår i artiklens rubrik: note, kommentar og debat. For hver af de fire måneder, marts, juni, september og december, har vi læst artiklerne og fravalgt artikler, der ikke er af naturvidenskabelig karakter. Med naturvidenskabelig karakter mener vi stofområder, der har at gøre med alt, der ligger inden for de naturvidenskabelige fagområder, som for eksempel biologi, fysik og kemi, og som kommer til udtryk eksempelvis som sundheds- eller teknikstof. Der er tale om ny forskning og undersøgelser, der benytter naturvidenskabelige metoder. Herefter har vi lavet en samlet optælling og udregnet procentdelen af naturvidenskabelige artikler i hver af de fire måneder. Vi har kodet tre udvalgte artikler i hvert kvartal, som havde relevante match til søgningen. Vi har valgt kun at inkludere tre VIDENSKAB -tillæg i vores kodning, da de kun viser ét billede af, Side 7 af 67

9 hvordan Ekstra Bladet laver naturvidenskabelige artikler. For eksempel vil en analyse vise, at Ekstra Bladet slet ikke benytter nogen kilder i deres artikler, hvis vi kun kodede VIDENSKAB -tillæggene. 2.5 Kodning af nyhedskriterier I kodningen af artikler fra Ekstra Bladet og af vores egne produktioner har vi valgt at kode på blandt andet de journalistiske nyhedskriterier. Vi koder individuelt nyhedskriterierne for hver artikel, og bagefter sammenholder vi vores resultater, for at se om der er enighed mellem vores vurderinger, da nyhedskriterierne kan opfattes forskelligt. Vi mener derfor, at metoden giver det bedste billede af, hvilke nyhedskriterier der er til stede i Ekstra Bladet. Vi bruger denne metode både til analyse af Ekstra Bladets artikler generelt, Ekstra Bladets naturvidenskabelige artikler og vores egne artikler. I de tilfælde, hvor der ikke er et sammenfald mellem vores kodninger, har vi diskuteret, hvorfor vores resultater ikke er ens, og hvad grunden kan være. Vi har samlet de individuelle kodninger for nyhedskriterierne, som det kan ses i Bilag 4, 5 og 6. Side 8 af 67

10 3. Teori Vi vil i teoriafsnittet kort beskrive, hvilke teorier og begreber vi har brugt i projektet. Først og fremmest har vi lagt vægt på at præsentere de journalistiske nyhedskriterier og teori om vinkling og rubrik, da det er bærende begreber i vores analyse. Dernæst kommer et teoriafsnit, der præsenterer forskellige teorier, der understøtter argumenter for at fremme naturvidenskabelig formidling. Til sidst kommer en præsentation af Ekstra Bladet. 3.1 Nyhedskriterier I dette afsnit vil vi kort skitsere de klassiske fem nyhedskriterier. Nyhedskriterierne har betydning for, hvad der er lagt vægt på i en artikel. Ofte vil man kunne karakterisere en artikels indhold ud fra nyhedskriterierne, som kan ses som en analytisk beskrivelse af den journalistiske praksis (Handgaard mfl., 2013: 43f). Det betyder, at vi vil kunne udpege nogle af disse nyhedskriterier i Ekstra Bladets artikler, når vi analyserer dem. Det er ikke nødvendigvis alle kriterier, journalister lægger lige stor vægt på i deres artikler, da nyhedskriterierne ikke skal ses som nødvendige ingredienser i opskriften på en god nyhedsartikel. Det skyldes blandt andet, at nyhedskriterierne ikke er universelle kriterier, og der er mange bud på tilføjelser til de klassiske nyhedskriterier. Vi har valgt at tage udgangspunkt i de fem nyhedskriterier, som Schmidt (2012: 72) har beskrevet, og vi ser derfor bort fra andre mulige kriterier, for eksempel eksklusivitets- og visualitetskriteriet (Handgaard mfl., 2013: 43f). De fem kriterier er: aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation og konflikt. Aktualitet betyder, at en historie er af særlig interesse for modtageren netop nu. Det kan for eksempel være en naturkatastrofe eller et terrorangreb (Schmidt, 2012: 72). Væsentlighed findes i historier af stor samfundsmæssig betydning og hænger sammen med journalistikkens rolle i demokratiet. Samtidig er det vigtigt at fremhæve, at alt ikke er lige væsentligt for alle (Ibid). Identifikation er, hvor meget modtageren identificerer sig med artiklens problemstilling. Det kan for eksempel være en case-historie, hvor læseren kan identificere sig med erfaringskilden. Sensation er, når læseren bliver overrasket, eller at artiklen gør stort indtryk på læseren (op.cit. p. 74). Side 9 af 67

11 Konflikt opstilles i artikler med parter, som har modstridende interesser. Der er tale om historier, hvor der optræder et punkt til diskussion. Kriterierne er en måde at nå modtagerne på. Journalisten kan vægte de forskellige nyhedskriterier i forhold til læsersegmentet, så artiklen når ud til de ønskede læsere. Ved at analysere Ekstra Bladets nyhedskriterier kan vi bestemme, hvilke kriterier der skal gøre sig gældende i vores egne artikler. En journalist gør sig også nogle overvejelser i forhold til læsersegment og træffer nogle beslutninger, når vinklen skal vælges. Det kan være overvejelser i forhold til mediet, som journalisten skriver til, læsersegmentet eller den tid, journalisten har til at skrive historien (op.cit. p. 72). 3.2 Opbygning og vinkling I dette afsnit fokuserer vi kort på, hvordan opbygning og vinkling virker i artikler. Det gælder om at have et veldefineret forhold mellem afsender og modtager, så der er overensstemmelse mellem det, modtageren ønsker at læse, og det, som afsenderen giver af information i en artikel. Det kan tydeligt ses i en artikel, der er bygget op efter nyhedstrekanten. Her er klimaks i indholdet først, og dernæst kommer information af faldende vigtighed (Kinch-Jensen, 2000: 217f). Historiens vinkling kan aflæses direkte af rubrikken og underrubrikken, der samtidig er nyhedens klimaks fortalt i få sætninger (Kinch-Jensen, 2000: 220, Mejlby, 2006: 297, 300). Rubrikken skal både informere om nyhedens væsentligste indhold og vække interesse hos læseren. Når læserne er afgørende for vinklingen af historien, er de det også for rubrikken (Mejlby, 2006: 300, 302). Indholdet af enhver nyhed er vigtigt for nogen og derfor muligt råstof for en journalist. Det er journalistens opgave at udvælge, hvad der i en given historie er vigtigt for det pågældende læsersegment (Handgaard mfl., 2013: 38f). Udvælgelsen er vinklingen, der skal sikre, at afsendermodtager-forholdet er i balance. 3.3 Argumenter for hvorfor naturvidenskabelig formidling er vigtig Afsnittet sætter fokus på, hvorfor naturvidenskabelig information er vigtigt for offentligheden, og omhandler argumenter for, hvorfor naturvidenskabelige artikler skal have en plads i medierne, og hvad de kan bidrage med. Naturvidenskabelig formidling er vigtigt på mange forskellige niveauer. Den største formidling af nyheder og information går gennem medierne. Derfor er den naturvidenskabelige formidling i medier meget vigtig for offentlighedens kendskab til ny forskning og teknologi. Side 10 af 67

12 Rapporten Public Attitudes to Science (Folkes mfl., 2011) undersøger, hvordan den britiske befolkning opfatter naturvidenskab. Rapportens resultater viser blandt andet, at befolkningen var meget positiv over for naturvidenskab, men havde meget lille kendskab til, hvad naturvidenskab er. Derudover var interessen for naturvidenskab steget i befolkningen i perioden 2000 til 2011, og mange af de adspurgte ville gerne have mere information om naturvidenskab. Flertallet af de adspurgte følte, at de var i stand til at forstå naturvidenskabelige problemstillinger. De forskellige resultater peger altså på, at befolkningen generelt er blevet mere videnskabsinteresseret, vil vide mere om naturvidenskab og er i stand til at forstå naturvidenskab. I rapporten fremgår det også, at de adspurgte mente, at samfundet kan drage fordel af naturvidenskab, ikke kun økonomisk, men også kulturelt, underholdningsmæssigt og politisk (Folkes mfl., 2011: 90). Her bider vi mærke i, at undersøgelsen viser, at naturvidenskab kan hjælpe samfundet politisk. I den forbindelse har naturvidenskab altså en demokratisk rolle i samfundet, ligesom medierne har. På grund af parallellerne mellem dansk og britisk kultur og mediesystem mener vi, at man kan drage paralleller mellem den britiske undersøgelse og den danske befolknings opfattelse. Undersøgelsen leder os hen til de konsekvenser, det kan have, hvis der ikke er nok naturvidenskabelig kommunikation i offentligheden. Bultitude identificerer fire udfordringer, der eksisterer i det nuværende britiske samfund, som påvirker forholdet mellem samfund og videnskab (Benneworth i Bultitude, 2011: 2). Disse fire udfordringer er væsentlige, når man skal argumentere for en større udbredelse af naturvidenskabelig formidling: Tab af ekspertise og autoritet hos videnskabsmænd: I nutidens samfund bliver tilliden til videnskabsmænd udfordret af et stigende antal ufaglærte eksperter, der blandt andet optræder i medier. Samtidig kan uoverensstemmelser mellem videnskabelige resultater fra forskellig forskning give grund til at overveje, om videnskabsmænd overhovedet kan have ret, når ikke de kan enes. En ændring i hvordan man producerer viden: I dag samarbejder forskere mere på tværs af fagfelter på større projekter, der samtidig kræver mere økonomisk støtte. Det er svært at argumentere for i offentligheden uden ordentligt kendskab til projekterne. Side 11 af 67

13 Udbredelse af kommunikationskanaler og informationsveje: Med udbredelse af internettet med blogs, Wikipedia og andre sider med brugerskabt indhold kan den enkelte borger selv opsøge naturvidenskabelig viden, men uden garanti for at denne viden også er sand. Et demokratisk underskud: Ifølge Benneworth giver mere og mere komplekse demokratiske systemer, såsom EU, borgerne mindre indsigt i demokratiske processer. Dermed har de heller ikke indflydelse på naturvidenskabelige, politiske beslutninger. (Bultitude, 2011: 3) For Bultitude er svaret på disse udfordringer en udbredelse af naturvidenskabelig formidling. På den måde kan blandt andet det demokratiske underskud afhjælpes. Her er medierne hovedaktører. Bultitude kommer derefter ind på de fordele, naturvidenskabelig kommunikation i offentligheden vil have for samfundet. Her opstiller hun fire argumenter med inspiration i Osborne (2000): Det utilitaristiske argument: Med naturvidenskabelig formidling kan folk få tekniske færdigheder og viden, som vil være nyttigt for dem i deres videre liv. Det økonomiske argument: Avancerede samfund kræver en teknologisk kvalificeret arbejdskraft; naturvidenskab bidrager betydeligt til den samlede produktion i et land. Det kulturelle argument: Videnskab repræsenterer en fælles arv og bør anerkendes som en bredere del af vores kultur. Det demokratiske argument: Videnskab påvirker de fleste større beslutninger i samfundet, derfor er det vigtigt, at offentligheden er i stand til at forstå grundlæggende videnskabelige oplysninger. (Bultitude, 2011: 4) De fire argumenter understøtter vores idé om, at naturvidenskabelig forståelse er vigtigt for et demokratisk samfund. Her er særligt det sidste argument centralt. Hvis offentligheden ikke er ordentligt oplyst, er den ikke i stand til at tage fornuftige beslutninger. Det er mediernes opgave at oplyse samfundet. Som Hjarvard beskriver det, er medierne midlet til at sikre et velfungerende demokrati, fordi de sætter rammerne for dialog, meningsdannelse og handling mellem mennesker, og de bidrager til en folkelig deltagelse i demokratiet (Hjarvard, 1995). Side 12 af 67

14 Ligesom Bultitude identificerer Hjarvard en internationalisering af demokratiske beslutninger som et problem for et velfungerende demokrati. Han påpeger, at det netop er en udfordring for en folkelig indsigt i beslutninger, der træffes på tværs af landegrænser, hvis ikke borgerne er oplyst om både beslutningsprocessen, men også indholdet og betydningen af beslutningen (Hjarvard, 1995). Her er beslutninger om eksempelvis fødevarelovgivning eller klimaudfordringer gode eksempler på internationale, politiske dagsordener, der kræver en god naturfaglig indsigt for at kunne forstå. Formidling af naturvidenskab, sammen med et øget fokus på international politik i medierne, er derfor en forudsætning for en demokratisk deltagelse ved den slags beslutninger. Hjarvard mener, at en grundsten i et velfungerende demokrati er adgangen til information gennem forskellige informationskilder. Så sikrer man, at alle læsersegmenter får viden af samfundsmæssig betydning og har medier, der formidler denne viden i en form, der er henvendt specifikt til dem. For det er ikke kun den egentlige adgang til information, men den faktiske brug af informationskilderne, der er væsentlig (Hjarvard, 1995). Nu ved vi, at der er en efterspørgsel på naturvidenskab i det engelske samfund. Derudover har vi fundet ud af, at der kan være nogle forskellige problemstillinger ved ikke at have nok naturvidenskabelig formidling i samfundet. Der er mange fordele ved, at offentligheden har kendskab til naturvidenskab, blandt andet er der en demokratisk gevinst. Til sidst ved vi, at det er nødvendigt for et velfungerende demokrati, at alle læsersegmenter har adgang til information, herunder naturvidenskab. 3.4 Ekstra Bladet Vi vil i dette afsnit kort præsentere Ekstra Bladet. Vi vil komme ind på avisens historie, oplag, indhold og læsersegment. Ekstra Bladet er en tabloidavis, der blev lanceret tilbage i Den hørte først under Politiken, men fik hurtigt sin egen redaktion. Avisen, som vi kender den i dag, blandt andet i form af selve tabloidformatet, blev dog først til i 1960 erne. Ifølge JP/Politikens Hus var det nemlig der, Ekstra Bladet manifesterede sig som samfundsrevseren og vagthunden over for magthavere af enhver art (JP/Politikens Hus, 2014). Avisen er en nyhedsavis, der beskæftiger sig med det dagsaktuelle og lægger med egne ord vægt på afsløringer, væsentlighed og fascination, men også i høj grad underholdning og sport (Ibid). Avisen udkommer hver dag og har forskellige tillæg i løbet af ugen. Side 13 af 67

15 I forbindelse med projektet er det værd at bemærke, at der i en periode har været naturvidenskabeligt stof i tillægget Ekstra. Det skete med cirka to ugers mellemrum i perioden juni 2012 til september 2013 og bestod af én til to sider med rubrikken VIDENSKAB og seks notitser om videnskabelige nyheder (jf. Bilag 7). Ekstra Bladets oplagstal steg kraftigt fra 1960 erne, til det nåede højdepunktet i slutningen af 1980 erne med et oplagstal på omkring (Den Store Danske, 2014). Siden da er oplagstallet faldet, og fra 2004 til 2013 er det blevet mere end halveret (Mediearbejdsgiverne, 2005; Statistikbanken, 2014). I det første halvår i 2013 var det på (MediaWatch, 2013). Med 17,5 millioner kroner i 2014 hører Ekstra Bladet til blandt de ti trykte medier, der modtager mest mediestøtte i landet (Kulturstyrelsen, 2014b). Den typiske Ekstra Bladet-læser er en mand i alderen år. Han er bosat i hovedstadsområdet, har en erhvervsuddannelse og bor i egen bolig med familie og hjemmeboende børn. 29 procent af avisens læsere er dog under 30 år, ligesom 41 procent af læserne er kvinder, mens 34 procent er bosat i Jylland (Ekstra Bladet, 2009). Side 14 af 67

16 4. Analyse Analysen er delt op i tre dele. En del, hvor vi præsenterer vores fokusgruppe, en anden, hvor vi analyserer artikler fra Ekstra Bladet, og en tredje del, hvor vi sammenligner disse artikler med vores egne artikler. Vi tager udgangspunkt i læselighed, læseværdighed og læsbarhed (jf. 3.2) og sammenholder de forskellige artikeltyper ud fra de kriterier. 4.1 Præsentation af fokusgruppeinterviewet Her vil vi kort præsentere rammerne og udførelsen af vores fokusgruppeinterview. Interviewet foregik på Christianshavn i en skurvogn i forbindelse med et altanbyggeri, hvor vi interviewede tre ansatte ved altan.dk. Morten Thorsboe var moderator på interviewet, mens Liv Lillevang tog noter og stillede supplerende spørgsmål. Selve spørgerammen kan ses i Bilag 2. De interviewede havde alle tre erhvervsmæssig uddannelsesbaggrund og var i alderen 26 til 55 år. De stemte derfor overens med Ekstra Bladets læsersegment, når man ser på uddannelse og til dels alder. Det skal dog bemærkes, at det kun er 59 procent af avisens læsere, der er mænd, derfor mangler vores fokusgruppe et kvindelig islæt for at være repræsentativ i forhold til køn (jf. 3.4). I transskriberingen af interviewet (Bilag 8) vil der blive refereret til de tre interviewede som 1, 2 og 3. De er henholdsvis 34 år og murer, 26 år og tømrer og 55 år og tømrer. 2 og 3 giver udtryk for, at de læser Ekstra Bladet ind i mellem. Den ene køber avisen en gang imellem, mens den anden læser den til daglig, men på sin mobiltelefon. På den måde bekræfter de, at de hører til avisens læsersegment. Interviewet tog en halv time, og cirka halvdelen af tiden gik med, at fokusgruppen læste artiklerne. 4.2 Analyse af Ekstra Bladet I dette afsnit analyserer vi, hvordan Ekstra Bladets artikler generelt er opbygget, og hvad de indeholder. Vi har valgt at se på Ekstra Bladet den 5. og den 12. maj 2014 (jf. 2.3). Derudover ser vi på et udsnit af naturvidenskabelige artikler, som Ekstra Bladet har trykt i 2013, og analyserer dem på samme måde som de generelle artikler. Kodningerne kan findes i Bilag 4 og Læseværdighed Når vi ser på nyhedskriterierne i Ekstra Bladet generelt, er der specielt to, der skiller sig ud. Aktualitet og konflikt. Ud fra vores kodning, som kan ses i Bilag 4, findes aktualitetskriteriet i 23 ud af 55 Side 15 af 67

17 artikler og konfliktkriteriet 22 ud af 55. Til sammenligning optræder sensationskriteriet kun to gange. Væsentlighedskriteriet og identifikationskriteriet kan man støde på henholdsvis 10 og 8 gange. Disse tal peger på, at de artikler, der bliver bragt i Ekstra Bladet, skal være aktuelle og konfliktprægede. Mange af avisens historier er bygget op omkring en bærende nyhedsartikel, som eksempelvis Nyt Nets-koks (Bilag 9), hvor der er flere sidehistorier eller interviews, som eksempelvis Nordjysk firma får skideballe: Nets beklager sløseri (Bilag 10). Det hænger sammen med, at hovedparten af artiklernes vinkler er kodet som negative eller kritiske (jf. Bilag 4). Sammenligner vi med de naturvidenskabelige artikler, ser vi en forskel. Det kan ses i Figur 4.1, der er en sammenligning mellem den procentvise vægtning af nyhedskriterierne i de generelle og de naturvidenskabelige artikler. 60,00% ,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Aktualitet Væsentlighed Identifikation Sensation Konflikt Generelle artikler Naturvidenskabelige artikler Figur 4.1. Procentvis vægtning af de klassiske nyhedskriterier i Ekstra Bladets generelle artikler d. 5. maj 2014 og d. 12. maj 2014, samt 12 naturvidenskabelige artikler fra sidste måned af hvert kvartal i 2013 (Bilag 4 og 5). I de naturvidenskabelige artikler optræder væsentlighedskriteriet i 6 ud af 12 artikler, hvorimod aktualitets- og konfliktkriterierne findes henholdsvis 3 og 2 gange. Derudover ses sensationskriteriet i fem artikler og identifikationskriteriet i fire. På den måde ses der altså en tydelig forskel mellem de generelle artikler i Ekstra Bladet og de naturvidenskabelige artikler. Det er iøjnefaldende, at der er tale om helt andre nyhedskriterier, når man skriver naturvidenskab, hvilket måske kan forklares ved, at naturvidenskabelige artikler generelt skrives på en anden måde. Frem for den kritiske nyhedshi- Side 16 af 67

18 storie, som ses i de generelle artikler, er læseren mere i fokus. Med det mener vi, at der i de naturvidenskabelige artikler i højere grad er lagt vægt på, at læseren skal blive oplyst (væsentligheden), men samtidig føle sig underholdt (sensationen) og kunne se sig selv i forhold til nyheden (identifikationen). Af samme grund ser vi oftere, end ved de generelle artikler, at de naturvidenskabelige artikler er vinklet positivt. Det er på trods af, at en generel kritisk nyhedsvinkling i avisen går igen, så også flertallet af naturvidenskabelige artikler er vinklet negativt (jf. Bilag 5). Et godt eksempel på en naturvidenskabelig artikel kan ses i Bilag 11, Ny medicin er farligst: Du er forsøgskanin. Generelt er indholdet af de kodede artikler primært sundhed og kritik af sundhedsinstitutioner, som læger og medicinalindustrien. Sundhed er ofte væsentligt for en bred målgruppe, for eksempel ved fejl i medicin, som det kan ses i førnævnte artikel. Kun i de korte notitser i VIDENSKAB -tillæggene fandt vi eksempler på teknologi eller ny forskning, der ikke handlede om sundhed. Vi synes, at det er positivt, at Ekstra Bladet forsøger at skrive artikler med naturvidenskabeligt indhold, der er henvendt til deres læsere Læselighed Læseligheden af de generelle artikler afhænger i vores analyse af, hvor mange afsnit og faktabokse der er i artiklerne. Der optræder kun 5 faktabokse i de 55 artikler, vi har analyseret. Derudover er der cirka to afsnit per artikel. Det kan ses i Figur 4.2. Sammenlignet med Ekstra Bladets naturvidenskabelige artikler er der tydelige forskelle på artiklernes læselighed. Der er 4 faktabokse i de 12 artikler, vi har analyseret. Derudover er der næsten fire afsnit per artikel. Flere faktabokse og flere afsnit i de naturvidenskabelige artikler kan måske forklares med sværhedsgraden af artiklerne. Det kan være svært at få et overblik over ny forskning eller nye begreber, hvilket kan gøres nemmere ved flere opbrud i teksten og overskuelige faktabokse. Det er her vigtigt at tage højde for, at vi har talt hver nyhed i VIDENSKAB -tillæggene som afsnit i en samlet artikel. Ser man bort fra dem, er der i gennemsnit lidt over tre afsnit per artikel og altså stadig flere end i de generelle artikler. Vi mener umiddelbart, at det er positivt, at Ekstra Bladet forsøger at lette læsningen af de naturvidenskabelige artikler, så de virker mere overkommelige for deres læsere. Side 17 af 67

19 4.2a 4.2b 50% 5 40% 30% 20% 10% 0% Andel af artikler med faktabokse Generelle artikler Naturvidenskabeli ge artikler Uden VIDENSKAB Antal afsnit Generelle artikler Naturvidenskabeli ge artikler Uden VIDENSKAB Figur 4.2a. Procentvis andel af artikler med faktabokse. Figur 4.2b. Gennemsnitligt antal afsnit i Ekstra Bladets artikler. Artiklerne er fundet i Ekstra Bladet d. 5. maj 2014 og d. 12. maj 2014, samt 12 naturvidenskabelige artikler fra sidste måned af hvert kvartal i 2013 (Bilag 4 og 5) Læsbarhed I vores lixtalsberegninger af artiklerne i de to nedslagsdage er gennemsnittet 40. Et lixtal på 40 betyder, at artiklerne er middel i sværhedsgrad, som det kan ses i Bilag 3 (Gudmandsen, 2003). Dog er der nogle artikler, der enten ligger meget højt eller meget lavt. Det højeste lixtal er 63, og det laveste er 21. Forklaringen skal måske findes ved at se på indholdet af artiklerne, som er nævnt i metodeafsnittet. På den måde kan vi se et stort spænd over læsbarheden af teksterne. Når man analyserer de naturvidenskabelige artikler, er lixtallet ikke overraskende højere end i de generelle artikler i Ekstra Bladet. Lixtallet ligger i gennemsnit på 46, og spredningen i lixtallene er meget lille. Det laveste lixtal er 40, og det højeste 55. Det tyder på, at de naturvidenskabelige artikler generelt er sværere at læse, men at sværhedsgraden er konstant. En sammenligning af lixtallene kan ses i Figur 4.3. Side 18 af 67

20 4.3 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Meget let Let Middel Svær Meget svær Generelle artikler Naturvidenskabelige artikler Figur 4.3. Sværhedsgraden af læselighed målt ud fra lixtal. Procentvis fordeling af sværhedsgraden i Ekstra Bladets generelle artikler d. 5/5/14 og d. 12/5/14, samt 12 naturvidenskabelige artikler fra sidste måned af hvert kvartal i 2013 (Bilag 4 og 5). Når det er sværere at læse de naturvidenskabelige artikler, er det godt, at Ekstra Bladet samtidig har flere kilder med, så indholdet bliver understøttet af dem. Desuden letter Ekstra Bladet artiklerne med blandt andet flere faktabokse, hvilket kan øge tilgængeligheden af artiklerne Kilder Der er generelt ikke særlig mange kilder i Ekstra Bladets artikler fra de to nedslagsdage. I gennemsnit er der 1,3 kilder per artikel, og i 7 artikler er der slet ingen kilder. Derudover er der en klar overvægt af partskilder i artiklerne, cirka 58 procent. Der er cirka 34 procent erfaringskilder og cirka 8 procent ekspertkilder. Til sammenligning er der 1,4 kilder per artikel i de naturvidenskabelige artikler fra avisen, hvor der i 3 ud af 12 artikler ikke optræder nogen kilder. Det er de tre VIDENSKAB -tillæg, som blev beskrevet før. Hvis man ikke tæller dem med, svarer det i stedet til 1,9 kilder per artikel. Der er 53 procent partskilder, 47 procent ekspertkilder og ingen erfaringskilder. Det ses altså, at der stadig er en overvægt af partskilder i de naturvidenskabelige artikler, men at der er næsten lige så mange eksperter, som det kan i Figur 4.4 i afsnit Det kan forklares ved, at naturvidenskabelige artikler ofte beskæftiger sig med ny forskning eller mindre udbredt viden. Derfor er der ofte et behov for at få en ekstern kilde til at forklare om emnet eller problemet i artiklen. Side 19 af 67

21 4.2.5 Kodningsproblemer I de artikler, hvor vi var uenige om, hvilke nyhedskriterier der var til stede, var det overvejende mindre historier, noter eller sidehistorier, der var tale om. Det kan ses som en fejlkilde. Derudover har vi kodet 55 generelle artikler fra Ekstra Bladet og kun 12 naturvidenskabelige artikler fra Ekstra Bladet, hvilket derfor kan ses som et lidt skævt sammenligningsgrundlag. Ved optællingen af de naturvidenskabelige artikler har vi, ud over grovsorteringen ved søgningen (jf. 2.3), kigget samtlige søgehits igennem for kun at tælle artikler, der reelt havde et naturvidenskabeligt indhold. Som det kan ses af Bilag 1, var det kun 8 ud af 133 søgehits, der matchede i kodningen for både marts og juni. Ind imellem stødte vi på artikler, som vi var i tvivl om, vi skulle tage med. Det drejede sig ofte om interview eller tema- og tillægssider. Vi valgte konsekvent at tage siderne med bil, mobil og gadgets fra, da de i højere grad var anmeldelser end nyhedsartikler. Overordnet ser vi en forskel på de generelle artikler og de naturvidenskabelige artikler. Der er både en forskel i læseværdighed, læsbarhed og læselighed. De naturvidenskabelige artikler har et højere, gennemsnitligt lixtal, men samtidig har de flere afsnit og faktabokse, der skal opveje, at artiklerne ofte er sværere end de generelle artikler. Derudover er der en forskel i vægtningen af nyhedskriterier. Det ses også i kildevalget, at indholdet af de naturvidenskabelige artikler er sværere. Der optræder generelt flere kilder, og heraf mange ekspertkilder, i de naturvidenskabelige artikler end i de generelle artikler. Det, at en forsker udtaler sig i en artikel, kan skabe mere troværdighed til indholdet. Det vil vi diskutere nærmere i 5.2. Vi ser til sidst en forskel på, hvordan Ekstra Bladet forsøger at skabe læseværdighed for de naturvidenskabelige artikler. Det ses ved forskelle i vinklingen og vægtningen af nyhedskriterierne i artiklerne. De generelle artikler er ofte skarpe, kritiske nyhedsartikler med vægt på konflikt- og aktualitetskriteriet. De naturvidenskabelige artikler er mere blandede og læserfokuserede. Vi har set, at Ekstra Bladet har naturvidenskabelige artikler med i deres avis, men i en optælling for 2013 viser det sig, at det kun er 4 ud af 1000 artikler hver måned, der indeholder naturvidenskab (jf. Bilag 1). Det ser vi som et problem, da det kan have forskellige konsekvenser for samfundet. De forskellige problemer diskuterer vi i afsnit 5. Side 20 af 67

22 4.3 Analyse af egne artikler I dette afsnit vil vi analysere vores egne artikler ud fra de samme kriterier, som vi har analyseret artiklerne fra Ekstra Bladet med. Derudover vil vi sammenholde resultaterne med kommentarer fra fokusgruppen. Kodningerne af vores artikler kan ses i Bilag 6, mens kodningerne af Ekstra Bladets artikler, som vi sammenligner med, kan findes i Bilag 4 og Bilag Læseværdighed For at sammenligne vores artikler med Ekstra Bladets har vi kodet for nyhedskriterier. Her ser vi en klar tendens. Alle artiklerne indeholder væsentlighedskriteriet og identifikationskriteriet. Derudover indeholder alle artikler sensationskriteriet, bortset fra artiklen: Stop plastikhelvedet (Bilag 13). Det stemmer rimelig godt overens med nyhedskriterierne i de naturvidenskabelige artikler fra Ekstra Bladet, hvor væsentlighed og sensation var højest og identifikation på en tredjeplads. Dog er konfliktkriteriet og aktualitetskriteriet næsten ikke til stede, hvilket adskiller sig fra Ekstra Bladets generelle artikler. Specielt er det iøjnefaldende, at aktualitetskriteriet ikke er mere repræsenteret, da der er tale om relativ ny forskning i alle artiklerne. Det samme gør sig gældende i Ekstra Bladets naturvidenskabelige artikler. Derudover var vores artikler overvejende positive. Tre af vores artikler blev karakteriseret som positivt vinklet, hvorimod artiklen Find meningen med livet eller dø (Bilag 14) blev karakteriseret som negativ. Vægtningen af positive nyheder er anderledes end Ekstra Bladets naturvidenskabelige artikler. De umiddelbare reaktioner fra fokusgruppen på vores rubrikker og underrubrikker var ikke videre positive. Generelt var fokusgruppen ikke særligt interesseret i naturvidenskab og havde også svært ved at sætte et billede på, hvad det er (Bilag 8, linje 11-24). Derudover følte de ikke, at de artikler, vi havde med, omhandlede dem i en grad, hvor det var interessant for dem at læse artiklerne. For eksempel var der enighed om, at artiklen Ingen gluten ingen diabetes (Bilag 15) ikke var relevant for dem. Et af medlemmerne i fokusgruppen udtrykte det: Det er nok det, der er problemet. Man gider ikke rigtigt at læse om det, før man har problemet selv (Bilag 8, linje 61-62). Den eneste artikel, som fokusgruppen fandt lidt interessant, var artiklen Stop plastikhelvedet, da det var noget, de kunne relatere til. Fokusgruppen mente ikke, at det var kedelige rubrikker eller underrubrikker, men blot at historierne, vi skrev om, ikke interesserede dem. Nummer 2 sagde: Det er indholdsmæssigt, tror jeg. Det er nok også, fordi man ikke er påvirket af de andre tre (Bilag 8, linje 74 og linje 77). Side 21 af 67

23 Emner som sundhed var ikke relevante, hvorimod mere teknologiprægede historier vakte mere begejstring. Nummer 2 sagde: Hvis man fik det flettet ind i noget, der interesserede, så vil man jo nok synes, at det var interessant (Bilag 8, linje ). De giver altså udtryk for, at en vinkling på det naturvidenskabelige indhold, som kan fange deres interesse, vil bidrage til, at de kunne læse mere naturvidenskab i avisen. Vi kan på den baggrund konkludere, at historierne skal have en højere grad af identifikation, og at historierne i høj grad skal justeres endnu mere til læsersegmentet. Men med sammenfaldet i vinkling mellem vores og Ekstra Bladets naturvidenskabelige artikler kan man sige, at Ekstra Bladet også skal arbejde mere med læseværdigheden. Denne problemstilling kommer vi ind på i diskussionen Læselighed Vi har kodet vores egne artikler i forhold til antal afsnit og faktabokse som et udtryk for læseligheden, på samme måde som vi har kodet Ekstra Bladets artikler. Vi har i vores artikler prioriteret faktabokse højere, end de er i Ekstra Bladets artikler. Kun artiklen Find meningen med livet eller dø har ingen faktabokse, mens de resterende tre har to faktabokse hver. Det er flere, end der er i Ekstra Bladets artikler. I artiklen Ingen gluten - ingen diabetes er der flere afsnit end i den gennemsnitlige naturvidenskabelige artikel i Ekstra Bladet. Her er der fire afsnit overfor et gennemsnit på cirka tre i Ekstra Bladet, når man har fraregnet VIDENSKAB -tillæggene. I de resterende af vores egne artikler er der tre afsnit i hver, hvilket er mere end i den gennemsnitlige artikel i Ekstra Bladet generelt. Vi har lettet læseligheden af vores artikler ved at have flere faktabokse med end Ekstra Bladet. Fokusgruppen mente da heller ikke, at der var et problem med læseligheden, og var generelt glade for de mange faktabokse, vi havde med i artiklerne. Nummer 1 svarede på spørgsmålet, om hvorvidt artiklerne var letlæselige: Der var ikke så meget i det (Bilag 8, linje 90). Nummer 2 kommenterede faktaboksene: Hvis det ikke var fordi, jeg skulle læse artiklerne, så havde jeg bare læst overskrifterne og faktaboksene (Bilag 8, linje ). Det er altså vigtigt at have faktabokse med i artiklerne og at prioritere indholdet af dem. Derfor kan man sige, at vi, rent formmæssigt, har tilpasset vores artikler godt til læsersegmentet og bedre end Ekstra Bladet. Side 22 af 67

24 4.3.3 Læsbarhed I vores egne produktioner har vi forsøgt at ramme samme lixtal som Ekstra Bladet. I gennemsnit har vores artikler et lixtal på cirka 39. Det er lavere end det gennemsnitlige lixtal i både de generelle og naturvidenskabelige artikler i Ekstra Bladet. Overordnet er det altså lykkedes os at holde læsbarheden på et middelsvært niveau, der er tættere på det, som ses i de generelle artikler end i de naturvidenskabelige. Artiklen med det laveste lixtal er Find meningen med livet eller dø, som har et lixtal på 34. I artiklen indgår der mange kortere hverdagsord, mens det primært er den gentagne brug af ord som livsformål og psykolog, der trækker op i lixtal. I modsætning hertil er artiklen Stop plastikhelvedet, som har det højeste lixtal af de fire artikler. Artiklens indhold er mere teknisk end Find meningen med livet eller dø. Da forskellige sammensatte ord med plast og plastik er bærende i artiklen, er lixtallet på 44 og derfor i fin overensstemmelse med Ekstra Bladets naturvidenskabelige artikler, men sværere at læse end bladets generelle artikler. Artiklen Ingen gluten - ingen diabetes er den korteste af de fire artikler og har det næstlaveste lixtal på 37. Den er derfor lettere læst end den gennemsnitlige artikel i Ekstra Bladet og markant lettere end bladets naturvidenskabelige artikler. Den sidste artikel Overvægtige: Drop vægttab - motion er vejen frem (Bilag 16) har et lixtal på 40 og er den næstlængste artikel. Den placerer sig i lixtal og længde midt mellem både vores egne artikler og Ekstra Bladets artikler. Artiklens læsbarhed er derfor på mange måder rammende for Ekstra Bladets sædvanlige standarder, da den er lettere end den gennemsnitlige naturvidenskabelige artikel og kun lidt sværere end de gennemsnitlige artikler i Ekstra Bladet generelt Kilder Vi har generelt valgt at benytte flere kilder, end Ekstra Bladet gør. Der er to kilder per artikel, hvilket dog nogenlunde svarer til det antal, som Ekstra Bladet bruger i deres naturvidenskabelige artikler, hvis man ser bort fra VIDENSKAB -tillæggene (jf og Bilag 5). Det kan forklares ved, at vi bevidst har valgt to kilder per artikel for at sikre kvaliteten af artiklerne og for at øge troværdigheden af indholdet. Side 23 af 67

25 0% 0% 8,20% 37,50% 34,20% 47,10% 57,50% 52,90% 62,50% Liv Lillevang, Medya Özvan, Morten Thorsboe & Nanna Ludvig I vores kildevalg har vi benyttet 37,5 procent partskilder og 62,5 procent ekspertkilder (Bilag 6). Hvis vi sammenholder det med de naturvidenskabelige artikler fra Ekstra Bladet, er der også en forskel i kildevalg, som det kan ses af Figur 4.4. Vores øgede brug af eksperter afspejler de historier, vi har skrevet, som alle kræver en overskuelig forklaring. På det punkt, har vi prioriteret forståelsen af det naturvidenskabelige indhold højere end Ekstra Bladet. 4.4 Generelle artikler Naturvidenskabelige artikler Vores artikler P A R T S K I L D E R E K S P E R T K I L D E R E R F A R I N G S K I L D E R Figur 4.4. Procentvis fordeling af forskellige kildetyper i Ekstra Bladets generelle artikler fra d. 5. maj 2014 til d. 12. maj 2014, i 12 naturvidenskabelige artikler fra sidste måned af hvert kvartal i 2013 og i vores egne artikler (Bilag 4, 5 og 6). Generelt kan man se nogle ligheder mellem vores naturvidenskabelige artikler og Ekstra Bladets naturvidenskabelige artikler. Vores nyhedskriterier stemmer godt overens med Ekstra Bladets. Dog har vi hævet niveauet, da vi prioriterer faktabokse højere. Fokusgruppen mente ikke, at vores artikler er interessante nok. Man kan derfor sige, at vi skulle have skrevet om andre emner, som passede mere til læserne, og hævet læseværdigheden af artiklerne. Men når man kigger på sværhedsgraden af vores artikler, det tekniske niveau og læseligheden, har vi ramt Ekstra Bladets egne standarder. De standarder blev godt modtaget af fokusgruppen, så både læseligheden og læsbarheden er godt afstemt med læserne. Vores eneste umiddelbare udfordring er derfor at gøre de naturvidenskabelige emner mere spændende for læsersegmentet, ligesom det er en udfordring, som Ekstra Bladet står overfor. Side 24 af 67

26 Der er dog flere forskellige problemstillinger, som vi kan se ud fra vores analyse. En øget skarpvinkling af naturvidenskabelige emner, for at få dem til at fange fokusgruppens interesse, kan give problemer i forhold til væsentlighed. Det kan være svært at vinkle alle væsentlige naturvidenskabelige artikler, så de passer til læsersegmentets interessefelt. Det problem tager vi op i 5.1. Derudover kan der være en problemstilling i at bringe for skarpvinklet naturvidenskab, da der kan opstå tvetydige informationer om resultaterne. Det problem tager vi op i 5.2. Til sidst så vi, at vores fokusgruppe ikke havde interesse i naturvidenskab, hvilket kan give et demokratisk underskud (jf. 3.3). Især når Ekstra Bladet skriver så få naturvidenskabelige artikler, bliver det demokratiske underskud et problem, hvis deres læsere ikke finder naturvidenskab andre steder. Det er der noget, der tyder på, at vores fokusgruppe ikke gør. På spørgsmålet Læser I nogensinde naturvidenskab i andre aviser?, var deltagerne meget afvisende. Nummer 2 svarede: Lidt teknologi, men ellers... Nummer 1 sagde blot: Nej (Bilag 8, linje 42-46). Vi vil i afsnit 5.3 diskutere det demokratiske problem, som det giver, og den rolle Ekstra Bladet derfor bør have. Side 25 af 67

27 5. Diskussion I dette afsnit diskuterer vi, hvordan man kan skrive naturvidenskabelige artikler til Ekstra Bladet, og hvilke fordele og ulemper, der er ved det. I afsnit 5.1 reflekterer vi over, hvad skarpvinkling betyder for læserne og for indholdet. I afsnit 5.2 diskuterer vi, hvordan naturvidenskabelig formidling både kan fremme og hæmme tilliden til forskning. I afsnit 5.3 diskuterer vi de demokratiske problemer, der er ved manglende naturvidenskabelig information. 5.1 Skarpvinkling af naturvidenskab I interviewet fortalte fokusgruppen, at det kun var stof med problemstillinger, der vedrørte dem selv, som de havde interesse for. Identifikationskriteriet kommer dermed til at spille en vigtig rolle. Det gjorde sig allerede gældende, inden de havde læst artiklerne, hvor de sagde, at den artikel, der vakte størst interesse, var Stop plastikhelvedet, selv om interessen ikke var særlig stor for nogen af dem. Men det er nok også, fordi man ikke er påvirket af de andre tre, sagde nummer 2, mens nummer 3 uddyber: Det der med plastik, det er mere håndterligt end det andet, fordi det har man fat i hver dag (Bilag 8, linje 77 og linje 97-98). Ser man på fokusgruppens respons på artiklerne som et repræsentativt svar for alle Ekstra Bladets læsere, er der et demokratisk problem i, at gruppen ikke interesserede sig for alle artiklerne (jf. 3.3). Det vil vi uddybe i 5.3. Det er dog vigtigt at huske på, at Ekstra Bladet har et større læsersegment end blot mænd med erhvervsfaglig uddannelse. For eksempel er 41 procent kvindelige læsere. Med fokusgruppens respons bliver det tydeligt, at læserorientering i vinklingen af naturvidenskabelige historier er vigtigt for at nå målet om at komme ud med så meget naturvidenskab som muligt til flest mulige læsere. Et citat fra fokusgruppen beskriver meget godt, hvad læserne leder efter i Ekstra Bladet: Vi vil have noget sladder, og vi vil have noget sport (Bilag 8, linje 126). En anden pointe, som fokusgruppen kom med, var, at læserne er selektive, når de læser artikler. Fokusgruppen sagde for eksempel om deres syn på naturvidenskabelige artikler: Man har en eller anden idé om, at det er tungt stof at læse (Bilag 8, linje 130). Det kan være et af problemerne ved naturvidenskab. Stereotypen, om at det er tungt stof og ikke er så let spiseligt som sladder og sport, kan skræmme potentielle læsere væk. Det var i hvert fald gældende for to i fokusgruppen. Derfor skal man overveje, når man skal producere artikler med naturvidenskabeligt indhold, hvordan man præsenterer det. Skal man pakke naturvidenskaben ind i sladder og sport, eller skal man Side 26 af 67

28 forsøge at vinkle naturvidenskaben til stofområder, læserne lettere kan identificere sig med og finder væsentlige. På den ene side risikerer man, at de naturvidenskabelige artikler, der bliver produceret, bliver uvæsentlig for den offentlige samfundsdebat. Meningen med at inkludere naturvidenskab i Ekstra Bladet er jo det demokratiske perspektiv. På den anden side kan det også være svært at pakke store naturvidenskabelige undersøgelser ind i sladder. Derfor skal man overveje, hvilke naturvidenskabelige emner, der er vigtige at få information om, og hvilke emner man kan vinkle, så de passer bedre til læsersegmentet. Desuden kan der være tale om en tilvænningsproces, hvor læserne bliver præsenteret for naturvidenskab i en let form og på den måde får et andet indtryk af, hvad naturvidenskab indebærer. Det vil formentlig kræve, at naturvidenskabelige artikler regelmæssigt bliver bragt i avisen. Skarpvinkling og udvælgelse af det naturvidenskabelige stof er omvendt noget, vi mener, man godt kan argumentere for, er nødvendigt. Det skal sikre, at naturvidenskab faktisk bliver læst af alle målgrupper. Nummer 2 gav i starten af interviewet udtryk for følgende holdning til naturvidenskab: Det er ikke noget, der interesserer mig. Hvis det er avismæssigt, så læser jeg det ikke (Bilag 8, linje 20). Efter at have snakket om mulighederne for at vinkle eller udvælge indholdet i artiklerne på en bestemt måde fik han alligevel en vis interesse i naturvidenskabelige artikler. På samme måde så vi det med nummer 3, der var uinteresseret, første gang han så artiklen Ingen gluten - ingen diabetes. Han argumenterede for, at man ikke vil læse om noget, der ikke vedrører en selv. Men efter han havde læst artiklen, fandt han ud af, at emnet måske var relevant for ham alligevel og derfor også mere interessant, end han først antog. Som svar på om artiklen om plastik var mere interessant end den om diabetes, svarede han: Nej, det vil jeg nu ikke sige, fordi vi har haft sådan noget i familien med mine børn (Bilag 8, linje 96-97). Ud fra hans sidste kommentar kan man se betydningen af vinkling og rubrik for at fange en læsers interesse. Når man skal udvælge det naturvidenskabelige stof, er det måske vigtigt at skelne mellem forskellige naturvidenskabelige nyheder. Med den generelle nyhedsstrøm kan man tale om, at nogle naturvidenskabelige nyheder er væsentlige for samtlige nyhedsmedier at bringe, mens nogle kun vil være relevante for en bestemt målgruppe. Ligesom man kan skelne mellem landsdækkende breaking news og en forsidehistorie i en lokalavis. Side 27 af 67

29 Overordnet set kan man sige, at det ikke overraskende er vigtigt at forholde sig til, hvem man skriver til. En vis grad af skarpvinkling og udvælgelse er nødvendigt. Men samtidig er det vigtigt, uanset læseren, at bringe større naturvidenskabelige nyheder. 5.2 Mistillid til naturvidenskab i medierne Som vi lige har set, kan det være nødvendigt at skarpvinkle i forhold til sin læser. Men med en voldsom skarpvinkling af det naturvidenskabelige stof kan der opstå et problem i forhold til troværdigheden af og respekten for det naturvidenskabelige arbejde. Naturvidenskabelige resultater er nemlig sjældent så sort-hvide, at det er muligt at skarpvinkle fuldstændigt uden at forvrænge resultaterne. Det kan have forskellige konsekvenser. For det første kan der opstå et problem mellem journalisten og ekspertkilden, da journalisten vil simplificere vinklen mere, end hvad eksperten kan gå med til. Det så vi konsekvenserne af i praksis med artiklen Stop plastikhelvedet. En stor del af citatgodkendelsen fra seniorforsker Jakob Møller handlede om godkendelse af vinklen i artiklen. Han følte ikke, at han kunne stå inde for en vinkel, der stillede skarpt på blot en lille del af forskningsprojektet. For ved at skarpvinkle ser man bort fra, at der ofte er mange indvendinger, variable og forskellige modeller at tage højde for, når man ser på et givent resultat. Det samme oplevede vi med artiklen Overvægtige: Drop vægttab motion er vejen frem, som blev skarpvinklet på en måde, så kilden havde svært ved at gå med til præmissen for artiklen. For det andet kan man risikere, at al forskning kommer til udtryk som endegyldige svar i medierne, hvis man skarpvinkler. Forskere inden for samme felt kan komme til at modsige hinanden i medierne, hvis ikke deres resultater bliver foldet ordentligt ud. Det kan undgås, hvis man får skrevet, at budskabet i artiklen ikke er den endelige sandhed, men kan ændre sig i samspillet med andre resultater. Hvis ikke de naturvidenskabelige resultater bliver præsenteret med forbehold, kan det resultere i den opfattelse af naturvidenskab, som nummer 1 i interviewet gav udtryk for: Så kommer der en rapport om overvægt, for eksempel, med uh det er så sundt og alt muligt, og så går der fjorten dage, og så kommer der nogle andre, der siger noget andet. [...] Der er altid nogen, der siger noget andet, og man får aldrig noget rigtigt svar (Bilag 8, linje og linje ). Side 28 af 67

30 Skarpvinkling kan derfor være med til at skabe mistillid til naturvidenskaben og videnskabsmænd. Vores erfaringer med fokusgruppen er altså i overensstemmelse med den mistillid, som Bultitude beskriver. Hun peger på, at uoverensstemmelser mellem videnskabelige resultater fra forskellig forskning netop kan give læseren grund til at overveje, om videnskabsmænd overhovedet kan have ret (Bultitude, 2011: 2). Mistilliden til indholdet af de naturvidenskabelige artikler kan også ses i lyset af tilliden til det medie, som artiklerne bliver trykt i. Her er det relevant at se på læsernes generelle tillid til Ekstra Bladet. Kun fire procent af læserne har stor eller meget stor tillid til indholdet af avisen, mens 71 procent af læseren har lille eller meget lille tillid til Ekstra Bladet (Burson-Marsteller, 2012: 8f). Det må ses som en betydelig udfordring for at skrive tillidsvækkende naturvidenskabelige artikler til Ekstra Bladet. Vi vil her argumentere for, at Ekstra Bladet vil kunne øge læsernes tiltro til deres medie ved at trykke naturvidenskabelige artikler, som er afbalanceret mellem at tale til læseren og samtidig være oplysende og tillidsvækkende. 5.3 Demokratiske problemer Mistillid er ikke det eneste problem, der er ved manglende eller ringe naturvidenskabeligt indhold i medier. Der opstår også et demokratisk problem, hvis borgerne ikke er oplyste om naturvidenskab, fordi naturvidenskabelige beslutninger ofte er på den politiske dagsorden. Der er tale om et demokratisk underskud (jf. 3.3). Problemet er meget væsentligt i et demokratisk samfund som Danmark. Det er for eksempel relevant, at alle borgere forstår problemstillingerne ved global opvarmning. For det første skal de give mandat til politikere, som kan lave politiske tiltag ud fra det. Hvis borgerne har et bredt kendskab til problemstillingerne ved global opvarmning, kan de lettere stemme på de politikere, de mener, handler bedst. For det andet har borgerne også selv et ansvar for at handle i deres hverdag på et oplyst grundlag. Her er det vigtigt, at man får korrekte informationer, som man har tiltro til (jf. 5.2), og som forklares af kvalificerede eksperter. Det er derfor vigtigt, at alle borgere får chancen for at blive informeret om ny naturvidenskab. Hvis borgerne ikke er oplyst, risikerer man, at politikerne kan træffe beslutninger uden om befolkningens ønsker, eller uden at befolkningen kender til dem. På den måde vil én af grundstenene i Hjarvards Side 29 af 67

31 beskrivelse af et sundt demokrati mangle. Ifølge ham skal den offentlige debat følge beslutningsprocesserne, så befolkning kan nå at få en holdning til et politisk spørgsmål og præge beslutningen, inden den træffes (Hjarvard, 1995). Man kan derfor risikere, at den offentlige debat og oplysning ikke fylder nok til, at man kan tale om et sundt demokrati. På samme måde kan det være svært for borgerne at sætte nye ting på den politiske dagsorden, hvis de skal argumentere mod interesseorganisationer og embedsfolk på et uoplyst grundlag. Derudover kan borgerne gå glip af teknisk viden og færdigheder, hvilket kan gå ud over arbejdsmarkedet og dem selv i hverdagen. Det så vi i 5.1, hvor nummer 3 havde fravalgt Ingen gluten ingen diabetes, selv om den faktisk var relevant for ham. En selektiv udvælgelse kan derfor blive et problem. I hans situation kunne viden om gluten måske have hjulpet. Om ikke andet vil det kunne hjælpe andre, der kæmper med sukkersyge type 1 i familien, til at undgå, at sygdommen nedarves. På samme måde kan det måske hjælpe folk, der prøver på at blive forældre eller allerede er gravide. Både konsekvenser for arbejdsmarkedet og den enkelte borger er i forlængelse af Bultitudes fire argumenter for fordele ved naturvidenskabelig formidling (jf. 3.3). Det er ikke kun mediernes ansvar at udbrede naturvidenskabelige viden til alle læsergrupper. Der er et demokratisk problem i, hvis borgerne ikke læser naturvidenskabelige artikler. Der er eksempelvis et problem i, at vores fokusgruppe ikke efterlyser naturvidenskabelige artikler og særligt ikke i Ekstra Bladet. Vi bør her være åbne overfor, at læserne af Ekstra Bladet kan finde deres naturvidenskab fra andre kanaler, men det virkede ikke som tilfældet med undtagelse af nummer 1 i interviewet. Han forklarede, hvordan han aktivt var ude og opsøge det naturvidenskabelige andre steder: Jeg fik på et eller andet tidspunkt en avis fra DTU, ellers får jeg nok bare nogle forskellige nyhedsbreve fra videnskab.dk, og hvad det nu ellers måtte være. (Bilag 8, linje ) Grunden til, at han ikke læste naturvidenskab i Ekstra Bladet, kan have haft to årsager. Den ene er, at han ikke har tillid til de naturvidenskabelige artikler, som avisen trykker (jf. 5.2). Om den anden årsag sagde han: Man har en selektiv udvælgelse, så man siger det her gider jeg ikke at læse om (Bilag 8, linje ). Side 30 af 67

32 Så længe borgerne selv går ind aktivt og søger naturvidenskabeligt stof et andet sted, kan man argumentere for, at det ikke er nødvendigt, at Ekstra Bladet også trykker stof af samme art. Det er dog ikke nødvendigvis sådan, at alle borgere selv går ind og finder stoffet på anden vis. Samtidig kan det i dagens Danmark være kritisk, hvis borgerne kun opsøger naturvidenskabelig viden selv, da ophavsmændene til videnskab bliver flere. I første omgang er der et stigende antal videnskabsmænd, der kan komme til orde på forskellige internetsider og blogs. Hvis internettet er ens kanal til ny naturvidenskabelig viden, kræver det, at man som læser er yderst kildekritisk. Da naturvidenskabelig forskning ikke er noget, den gennemsnitlige dansker beskæftiger sig med til daglig, kan det være en svær opgave at vurdere kvaliteten og sandheden af det, man læser på nettet. Det er den udfordring, som Bultitude beskriver som udbredelse af kommunikationskanaler (jf. 3.3). Med internettet, der i udgangspunktet er en oplagt mulighed for at sprede viden til en bred del af befolkningen, kan man risikere, at befolkningen i stedet bliver fejloplyst. Når udbuddet af kilder til viden på internettet samtidig er mange og forskellige, kan man risikere, at borgerne på tilsvarende måde bliver fejloplyst på forskellige måder. Det fremmer på ingen måde en demokratisk debat, som forudsætter, at borgerne nogenlunde har det samme grundlag at diskutere ud fra (Hjarvard, 1995). I et politisk perspektiv bliver fejloplyste borgere også lette ofre for politisk manipulation og lobbyisme. Her kan medierne være et filter, der kan udvælge videnskab med kvalitet, sandhed og væsentlighed i strømmen af viden på internettet. Journalisterne har mulighed for at indfange og præsentere naturvidenskab for befolkningen gennem deres researcharbejde og adgang til et kildenetværk af forskere, der kan bekræfte og løfte det, journalisten skriver. Så uden medierne som guide i junglen af naturvidenskabelig viden, risikerer man ikke kun, at befolkningen mangler oplysning til at kunne indgå i en politisk debat om naturvidenskab, men også at de diskuterer på forkerte grundlag. Indtil videre har vi fundet to argumenter for, at naturvidenskabelig formidling har en plads i tabloidpressen. For det første er der det demokratiske problem, og for det andet er der problemet med mistillid til ny forskning og videnskabsfolk. Ud over de to argumenter er der et tredje argument for at inkludere naturvidenskab i medierne. Undersøgelsen Public Attitudes to Science (Folkes mfl., 2011) fastslår nemlig, at den britiske befolkning i stigende grad efterspørger naturvidenskab i medierne, og at befolkningen i stigende grad Side 31 af 67

33 er i stand til at forstå naturvidenskabelige emner (jf. 3.3). Undersøgelsen kan vise en tendens, der måske også er i Danmark, da England normalt er et af de lande, vi sammenligner os med, selv om vores fokusgruppe ikke efterspurgte mere naturvidenskab. Derfor kan der være en efterspørgsel på naturvidenskab, som tabloidmedierne kan være med til at dække. Det kan endda vise sig at være fordelagtigt for dem, i tider hvor deres oplag falder (jf. 3.4). En stigende efterspørgsel på naturvidenskab kan måske ses i lyset af, at mere og mere teknologi bliver en del af borgernes hverdag og arbejdsliv, så man søger et større indblik i den naturvidenskabelige verden. Ekstra Bladet kan omvendt argumentere for, at de ikke behøver at bringe mere naturvidenskabeligt stof, så længe de trykker naturvidenskabeligt stof, der fanger deres læsere. Så kan de sige, at de stadig opfylder deres demokratiske forpligtelse i at oplyse om naturvidenskab. Vi har forsøgt at få en kommentar fra Ekstra Bladet på disse perspektiver, men vi venter fortsat på svar. Uanset Ekstra Bladets holdning til hvorvidt de opfylder en oplysende rolle, er det ifølge vores undersøgelse bare ikke tilfældet. Som det kan ses af analysen af vores artikler, stemmer de godt overens med Ekstra Bladets vægtning af nyhedskriterier og sundhedsfagligt indhold. Når vores artikler ikke var interessante for fokusgruppen, kan man måske rejse samme kritik mod Ekstra Bladets nuværende, naturvidenskabelige stof. Det betyder, at Ekstra Bladet ikke oplyser deres læsere om naturvidenskab, da de ikke læser artiklerne. Hvis Ekstra Bladet er den eneste kilde til information for bestemte læsersegmenter, vil Ekstra Bladet for nogle også være den eneste kilde til naturvidenskab. Hvis der findes sådanne læsere, er det altså nødvendigt med et mangfoldigt medieudbud og rig adgang til både information og medier (Hjarvard, 1995). Ikke mindst når der er tale om naturvidenskab. For et mål for et velfungerende demokrati er ikke kun, at der findes kanaler til information, men også at de faktisk bliver brugt. Hjarvard beskriver det sådan her: Adgangen til information bør være så fri og omfattende som mulig - uden at det går ud over enkeltindividers privatliv. Samfundet bør råde over mange forskelligartede informationskilder, så både borgere, politikere og journalister kan debattere og handle på så informeret et grundlag som muligt. Igen er det ikke kun adgangen, men også den faktiske brug, der er et mål for demokratiets velbefindende. (Hjarvard, 1995) Side 32 af 67

34 Læsere, der kun læser Ekstra Bladet og ikke opsøger andre kilder til naturvidenskab, vil altså mindske demokratiets velbefindende set i lyset af naturvidenskabelige, politiske debatter. I kraft af at Ekstra Bladet modtager økonomisk støtte af staten, mener vi, at de har nogle demokratiske forpligtelser, de skal leve op til. Det primære argument for at modtage mediestøtte af forskellig slags, definerer Kulturstyrelsen sådan her: Formålet med mediestøtten er at fremme et alsidigt og mangfoldigt udbud af nyheder af samfundsmæssig og kulturel karakter med henblik på styrkelse af det danske demokrati og den demokratiske debat. (Kulturstyrelsen, 2014a) Ekstra Bladet har altså et demokratisk ansvar, som medfører, at de bør udgive naturvidenskabelige artikler. Side 33 af 67

35 6. Konklusion Vi er blevet klogere på, hvilke udfordringer Ekstra Bladet står overfor, hvis de skal skrive naturvidenskabelige artikler til avisen. Det handler om at please sit læsersegment og samtidig bringe vigtig information til offentligheden. Det kan gøres ved at udvælge og skarpvinkle de naturvidenskabelige nyheder til sine læsere. Det kan dog være svært at vurdere, hvornår en historie skal skarpvinkles og pakkes ind til læsersegmentet, og hvornår den naturvidenskabelige nyhed i sig selv er vigtig nok, til at den skal med i mediet. På den ene side skal artiklerne informere læserne om relevant naturvidenskab på en spiselig måde, men på anden side skal de ikke skarpvinkles, så indholdet bliver misvisende. Det er en balancegang mellem respekt for læsersegmentet og for naturvidenskaben. Disse overvejelser tog vi med, da vi skrev vores egne artikler. Vi kan konkludere, at det lykkedes os at ramme samme nyhedskriterier og stofområder, som de naturvidenskabelige artikler i Ekstra Bladet, samtidig lykkedes det at skrive let forståelige og overskuelige artikler. Fokusgruppen mente dog ikke, at indholdet af vores artikler fangede deres interesse. Der manglede altså en form for identifikation og væsentlighed set fra deres synspunkt. Derfor kan vi konkludere, at vores artikler skulle have været vinklet mere til Ekstra Bladets læsersegment. Det samme kan man sige om Ekstra Bladets artikler med sundhedsstof. Fokusgruppen pegede blandt andet på sport og teknologi som deres interessefelter, men de følte ikke, at sundhed var relevant for dem. Vores artikler er skrevet på baggrund af en analyse af Ekstra Bladets artikler. Der tegnede sig et mønster i, hvordan de skriver. Når man generelt ser på Ekstra Bladets artikler, bliver der fokuseret på aktualitet og konflikt. Det viser sig dog, at de naturvidenskabelige artikler i højere grad fokuserer på væsentlighed, identifikation og sensation. Selv om det har vist sig svært at skrive naturvidenskabelige artikler til læsersegmentet, er der stadig mange argumenter for at gøre det. Det væsentligste argument er, at der kan findes læsere, der har Ekstra Bladet som primære kilde til nyheder. De vil derfor mangle den naturvidenskabelige viden, hvis ikke avisen trykker det. Ifølge Hjarvard vil de borgere ikke have mulighed for at deltage i en offentlig debat om naturvidenskabelige spørgsmål, hvilket er nødvendigt i et velfungerende demokrati. For ham er løsningen et bredt udbud af informationskilder (jf. 3.3). Side 34 af 67

36 Der er også mange fordele for samfundet ved at informere befolkningen om naturvidenskab. For eksempel kan borgerne løse problemer i deres hverdag på baggrund af naturvidenskabelig viden (jf. 3.3). Et sidste væsentligt argument er, at naturvidenskabelig formidling kan mindske befolkningens mistillid til naturvidenskabelig forskning og videnskabsmænd. Det kræver dog, at artiklerne ikke præsenterer ny forskning som entydige sandheder, men tager forbehold for usikkerheder ved resultaterne (jf. 5.2). Da det kan være en svær balance at holde, er det samtidig et argument imod, at Ekstra Bladet bør kaste sig over mere naturvidenskab. Fokusgruppens forventninger til Ekstra Bladet og befolkningens generelle mangel på tillid til mediet taler også imod, at de skal skrive naturvidenskabelige artikler (jf. 5). Vi mener dog stadig, at det er et demokratisk problem, hvis dele af samfundet ikke er informeret om naturvidenskabelige emner, og at alle statsstøttede medier har et ansvar for, at det sker. Side 35 af 67

37 7. Litteraturliste 7.1 Bøger Bultitude, Karen, The Why and How of Science Communiaction. I Rosulek, Premysl (ed.) Science Communication. Pilsen, European Commission. Folkes, Karen mfl., Public Attitudes to Science. London, Ipsos MORI s Social Research Institute, Department for Business Innovation and Skills. Handgaard, Brynjulf m.fl., Journalistikk. Oslo, Gyldendal Akademisk. * Halkier, Bente, Fokusgrupper. Frederiksberg, Samfundslitteratur. Jeremiassen, Lise og Trost, Jan, Interview i praksis. København, Hans Reitzel. Kinch-Jensen, Anders, Fortælleformer. I Kramhøft, Peter. Journalistik med omtanke. Aarhus, Forlaget Ajour. * Mejlby, Mogens, Journalistikkens grundtrin. Fra ide til artikel. Aarhus, Forlaget Ajour. * Møller, Bente Hahn, Lixtal og læsbarhed. København, Danmarks Pædagogiske Universitet. Reinhardt Jakobsen, Mette, Fokusgrupper for begyndere: en praktisk håndbog. Frederiksberg, Frydenlund. Schmidt, Solveig, Journalistikkens Grundtrin. Roller, Krav, Metoder. Aarhus, Forlaget Ajour. * 7.2 Tidsskrifter Habermas, Jürgen, The Public Sphere: An Encyclopedia Article, New German Critique, nr. 3, pp * 7.3 Hjemmeside Burson-Marsteller, Tillid til medierne. Tillid-til-medierne.pdf Siden sidst besøgt d. 27. maj 2014 * Den Store Danske, Ekstra Bladet. denstoredanske.dk. Siden sidst besøgt d. 27. maj Side 36 af 67

38 Ekstra Bladet, Den typiske læser. ekstrabladet.dk. Siden sidst besøgt d. 27. maj Gudmandsen, Jakob, Læsbarhed. Køge, Teknisk Gymnasium. Siden sidst besøgt d. 27. maj Hjarvard, Stig, Nyhedsmediernes rolle i det politiske demokrati. Medieudvalget, Statsministeriet. Siden sidst besøgt d. 9. september * JP/Politikens Hus, Ekstra Bladet. jppol.dk. Siden sidst besøgt d. 27. maj Kulturstyrelsen, Mediestøtte. Kulturstyrelsen. Siden sidst besøgt d. 27. maj Kulturstyrelsen, Fordeling af mediestøtte. Kulturstyrelsen. Siden sidst besøgt d. 1. juni Mediearbejdsgiverne, Oplagsudvikling Danske Mediers Arbejdsgiverforening. Siden sidst besøgt d. 27. maj MediaWatch, Oplag: Landsdækkende aviser H mediawatch.dk. Siden sidst besøgt d. 27. maj Statistikbanken, DAGBLAD: Oplagstal for 20 udvalgte dagblade efter dagblad. Danmarks Statistik. Siden sidst besøgt d. 27. maj Side 37 af 67

39 8. Bilag Bilag 1 Marts Juni September December I alt (4 måneder) Antal matchende artikler Antal relevante artikler Samlet antal artikler Procentdel relevante artikler 0,211 % 0,233 % 0,157 % 0,388 % 0,244 % Side 38 af 67

40 Bilag 2 Introduktion og spilleregler Vi vil præsentere fire bud på artikler med naturvidenskabeligt indhold (henvendt til Ekstra Bladets læsere). Artiklerne er skrevet til et projekt, der sætter fokus på formidling af naturvidenskab i tabloidpressen. Vi vil gerne have gruppens respons på artiklerne. Fanger de gruppens interesse? Er artiklerne væsentlige for gruppen? Er artiklerne forståelige for gruppen? Vi vil samtidig gerne høre gruppens interesse for at læse naturvidenskabeligt stof. Interviewet fungerer som en samtale, hvor vi som interviewere stiller et åbent spørgsmål. Vi ønsker, at alle i gruppen, der har noget at sige til det givne spørgsmål, giver deres svar med. Alle skal have lov at komme til orde, også når der kommer en diskussion ud af det. Vi vil ikke blande os i diskussionen, med mindre den tager en retning, som ikke er relevant for emnet, eller tiden er ved at løbe fra os. Til sidst vil vi opfordre til at folk taler én af gangen og ikke afbryder, hvis nogen andre snakker. Kaffedrikning og kagespisning er helt velkomment undervejs og samtalen vil være ca. en halv time. Opvarmning Dernæst beder vi alle sige kort, hvad de tænker på, når de hører Ekstra Bladet. Vi starter ud med en kort associationsrunde, hvor vi beder alle om, at sige hvad de tænker på, når de hører ordet naturvidenskab. Spørgsmål Kontekst Hvilke aviser læser I til dagligt? Hvad har I lyst til at læse om? Interesserer I jer for naturvidenskab? Hvor får I information om naturvidenskab til dagligt? Er det vigtigt for jer at få information om naturvidenskab? Fokus Artiklerne deles rundt og gruppen får mulighed for at skimme rubrik, underrubrik og billeder. Gruppen skal nu komme med deres umiddelbare reaktion på artiklerne: Fanger artiklerne jeres interesse? Hvad ved artiklerne fanger jeres interesse, hvad gør ikke? Er der nogle af artiklerne I fik lyst til at læse? Herefter skal gruppen læse de fire artikler og give deres respons efter at have læst dem. Var artiklerne forståelige? Var artiklerne interessante? Synes I artiklerne var relevante for jer? Har I fået lyst til at læse flere naturvidenskabelige artikler? Hvor kunne I forestille jer at læse de her artikler? Kunne I forestille jer at finde disse artikler i Ekstra Bladet? Spørgerammen er udformet med inspiration fra (Reinhardt Jakobsen, 2011). Side 39 af 67

41 Bilag 3 Lixtal Sværhedsgrad Eksempler på tekster <25 Meget let Børnebøger <35 Let Skønlitteratur, tabloidpresse <45 Middel svær Dagblade <55 Svær Populærvidenskabelige artikler 55 Meget svær Faglitteratur, lovtekster (Gudmandsen, 2003) Side 40 af 67

42 Bilag 4 Nyhedskriterier: Aktualitet, Væsentlighed, Identifikation, Diskussion af Antal Dato Sensation og Konflikt resultaterne Rubrik faktabokse Antal Kilder Lixtal Rubrik A V I S K Positiv Negativ afsnit Total Part Ekspert Erfaring (Helt tal) TV2: SAS-Ansat solgte informationer 2014 til Se og Hør Ung cykelrytter alvorligt kvæstet Svaneflok smadrede 2014 dansk fly i luften Nu er det nok, Nets Nyt Nets-koks Rasende over ligrester på museum (anonym) Plejeforældre nægter 2014 drab på 8-årig Skyndte sig at fjerne 2014 de fortrolige papirer Nets beklager sløseri Video om angrebet Muslimer er rasende Lig blev forvekslet: Måtte grave sin søn op 2014 igen Jeg har mareridt om at mine børn drukner' Risikerer otte års fængsel: Politiet er *Aktuel måske stadig helt på bar bund væsentlig Side 41 af 67

43 Nyhedskriterier: Aktualitet, Væsentlighed, Identifikation, Diskussion af Antal Sensation og Konflikt resultaterne Rubrik faktabokse Antal Kilder Lixtal Dato Rubrik A V I S K Positiv Negativ afsnit Total Part Ekspert Erfaring (Helt tal) Politiets tiltale: Afpresset til at give sin restaurant til bandidos Blev rengøringsfolk Tre kokke til tre værter Duejager dropper 2014 Dannebrog Favoritten der kom til 2014 at svine homoer til Xenia, 19 år og fra 2014 Herlev 2 *side PET's aktionsstyrke *Væsentlig og 2014 tabte våben konflikt Jeg vil bestemme Troede politi var nazister Brøndby IF samarbejder med Islamiststyret fodboldklub Bedrager EU for 200 mio *Svært at se Musikeren Klaus hvilke kriterier Kjellerup: Forbud er der skinner en dårlig idé igennem Hofjægermester på svindel-liste Side 42 af 67

44 Nyhedskriterier: Aktualitet, Væsentlighed, Identifikation, Diskussion af Antal Sensation og Konflikt resultaterne Rubrik faktabokse Antal Kilder Lixtal Dato Rubrik A V I S K Positiv Negativ afsnit Total Part Ekspert Erfaring (Helt tal) Doktor nej - have alle 2014 i arbejde Rapport: EU-svindlen 2014 er 12 gange højere Fupper EU med gødning og fakturaer med miljøregnskabet Smidt på porten på Fyn - Jobcenterchef: Hun var for sløset Kræftramt chokeret over Vibeke Manniches dom *Væsentlig, identifikation og konflikt. Aktualitet kan diskuteres Landbrug og fødevarer: Vi skal opføre os ordentligt Syge ønsker da at arbejde Slap nådigt + Forstår ikke Pilou 4 1 *side Huxii, 23 år og fra Odense 2 *For kort Utro far med til fødslen Isabel viste ringen frem Riskjær uden sin Miss Danmark Side 43 af 67

45 Nyhedskriterier: Aktualitet, Væsentlighed, Identifikation, Diskussion af Antal Sensation og Konflikt resultaterne Rubrik faktabokse Antal Kilder Lixtal Dato Rubrik A V I S K Positiv Negativ afsnit Total Part Ekspert Erfaring (Helt tal) Det er middelaldergøgl Hun er en dejlig pige Rasted i inderkredsen Casper er parforholdets 2014 swinger Verdens bedste svigersøn Skænderier kan koste 2014 dig livet Danskerne: Sådan 2014 undgår vi konflikter Kan du så komme 2014 væk * Identifikation og kon Jeg sender nok en 2014 sang ind næste år 4 3 flikt Glemte 60 cm. lang 2014 ståltråd i kræftpatient Kopimaskine kan afgøre 2014 valgresultat *For kort (AP) Dræbt foran rådhus *Aktuel og Smiley-tæv til McDonald's ske væsentlig konflikt. Må McDonald's: Beklageligt Side 44 af 67

46 Nyhedskriterier: Aktualitet, Væsentlighed, Identifikation, Diskussion af Antal Sensation og Konflikt resultaterne Rubrik faktabokse Antal Kilder Lixtal Dato Rubrik A V I S K Positiv Negativ afsnit Total Part Ekspert Erfaring (Helt tal) *Kan være aktuel/væsentlig jf. hovedhistorien DF: Glem det, Løkke Hospitalsdirektør: Det 2014 er en fejl Antal: Antal pr. artikel: ,182 0,691 0,091 1,982 1,327 0,764 0,109 0, Procent 0,575 0,082 0,342 Gnsntl. lixtal: 39,764 Side 45 af 67

47 Bilag 5 Artikel Nyhedskriterier: Aktualitet, Væsentlighed, Identifikation, Sensation og Konflikt fakta-bokse afsnit Kilder Lixtal Rubrik Antal Antal Dato Rubrik A V I S K Positiv Negativ Total Part Ekspert Erfaring (helt tal) Skadelig: patienter 2013 får livsfarlig væske Videnskab Nyt håb om: Baby 2013 helbredt for hiv Sundhedsstyrelsen: 2013 Vi ved det godt Vrede over muskelmælk Videnskab Amerikansk forsker: Vent syv år med at tage piller Mistænkes for 140: ny medicin er farligst: du er forsøgs kanin Videnskab Forskerne har talt: den er god nok mænd har det værst Hjælper kun ganske: influenza-vaccine en syg fidus Side 46 af 67

48 Læger: Shampoo med koffein er til 2013 grin Sum: Sum 3+4: ,333 3,917 1,417 1,8 1, ,083 Procent Antal 3+4: af total: 52,9 47,1 0 Side 47 af 67

49 Bilag 6 Nyhedskriterier i rubrik og underrubrik: Aktualitet, Væsentlighed, Identifikation, Sensation og Konflikt Antal faktabokse Antal afsnit Længden af artiklernes brødtekst (ekskl. fakta-bokse og rubrikker) Artikel Rubrik Kilder Rubrik A V I S K Positiv Negativ Antal anslag Antal ord Total Part Ekspert Erfaring Ingen gluten - ingen diabetes Stop plastikhelvedet Find meningen med livet eller dø Overvægtige: Drop vægttab - motion er vejen frem Sum: ,5 3,25 2 0,75 1, ,75 Sum 2+3: ,375 0,625 0 Antal 2+3: Lixtal Side 48 af 67

50 Bilag 7 Side 49 af 67

51 Bilag 8 Vejledning: Interviewperson nummer 1: 34 år og murer Interviewperson nummer 2: 26 år og tømrer Interviewperson nummer 3: 55 år og tømrer Artikel 1: Overvægtig: Drop vægttab - motion er vejen frem Artikel 2: Ingen gluten - Ingen diabetes Artikel 3: Find meningen med livet eller dø Artikel 4: Stop plastikhelvedet Det er nogle artikler, der er skrevet til Ekstra Bladet. Og til at starte med vil vi gerne høre, hvad I tænker om Ekstra Bladet generelt. 1: Jeg læser ikke Ekstra Bladet særligt meget 2: Jeg læser det hver dag, men det er mest fordi det er let at bladre igennem på telefonen, når jeg sidder og holder pauser eller sådan noget. Så kan man lige få nogle overskrifter og så er det det. Men selve papirformen, den læser I ikke så meget? 3: En gang imellem, men det er i tilfælde af at det er et større engagement i form af noget sport, men om det er i Ekstra Bladet eller BT, det er som sådan lige meget, men ellers køber jeg den ikke. Hvis jeg nu siger naturvidenskab, hvad tænker I så? Mændene mumler lidt i overvejelse og kagespisning, men kommer ikke frem med noget. 2: Naturvidenskab? Naturvidenskab er jo mange ting. 2: Det er jo et stort favnende område Der er ikke nogle forkerte svar. Det er bare hvad I tænker på. 3: (Halv-mumlende) Det ved jeg sku ikke. 2: Må jeg lige få spørgsmålet igen? Når jeg siger naturvidenskab, hvad tænker du så? 2: Det er ikke noget, der interessere mig. Hvis det er avis-mæssigt, så læser jeg det ikke. Hvis det er sådan noget med teknologi og teknik, hvad så? 3: Det interesserer mig lidt mere. Sundhed? 2: Sundhed lidt, men ikke sådan. Hvilke aviser læser I så til daglig? Side 50 af 67

52 : Det er jo lokalt, man læser, synes jeg. Og som sagt, så køber man jo måske avisen en gang imellem til frokostpausen, men ellers er der lokalt og det er den helt lokale avis, ugeavisen, hvis man har sådan en. Hvad med jer andre? 2: Det er det samme. Jeg læser kun lige det der på telefonen i pausen ellers bladrer man lige igennem ugeavisen. 3: Lokalt stof. Hvad er det så I har lyst til at læse om? Hvilke emner? 2: Altså i lokal avisen? Nej, generelt når du læser avis. 2: I lokalavisen kigger jeg kun boligsiderne, og det Ekstra Bladet og BT, der er det bare det lort de skriver om. Okay, helt sikkert. 3: Jeg har det sådan at jeg holder ikke avis, men når jeg så kommer hjem til min mor, en gang om ugen måske, så bladrer jeg lige aviserne for området igennem. Det er så Sjællandske. Deltagerne er afvisende. Læser I nogen sinde naturvidenskab i de andre aviser? Eller noget teknologi? Nej, det gør I ikke? 2: Lidt teknologi, men ellers 1: Nej. Vi har nogle artikler. Til at starte med vil vi bare lige have at I læser overskrifterne og så lige siger om I synes at det ser spændende ud eller om det ikke gør. Så kan I få lov at læse dem bagefter. *Deler artiklerne ud* De er kæmpe store, men der var ikke mere A4 tilbage. 2: Bare overskriften til at starte med? Ja, og så måske det der står lige nedenunder. Deltagerne sidder og læser. Hvis vi nu tager den første er det så noget I kunne finde på at læse? Hvad er jeres reaktion på det? 3: Ja, det var det nok. 2: Skimme den, måske. Men nok ikke noget jeg ville læse, sådan, dybdegående. Så kan vi tage den næste. 2: Den ville jeg slet ikke læse. Side 51 af 67

53 : Nej, den tror jeg umiddelbart heller ikke at jeg ville gå videre i 3: Det er nok det, der er problemet. Man gider ikke rigtigt at læse om det, før man har problemet selv. 2: Ja, det er det. 3: Hvis man ikke selv har problemet, så gider man ikke at læse om det. Men der er fandeme mange, der har problemet. 3: Ja. Diabetes-historien? De går videre til nummer tre 2: Jeg tror heller ikke at jeg ville læse den her, sådan rigtigt. 1: Nej, nummer tre? Den tror jeg heller ikke. De går videre til nummer fire. 2: Den der kunne man muligvis skimme lidt, nummer fire. Tror I, at det er indholdsmæssigt eller er det overskriften der er lidt kedelig eller? 2: Det er indholdsmæssigt, tror jeg. Det kan vi så finde ud af, for I får lov at læse dem nu. Men umiddelbart, så er det mest nummer fire I får lyst til at skimme lidt? 2: Ja, men det er nok også fordi man ikke er påvirket af de andre tre, kan man sige. I har fundet meningen med livet? 1: Det er at stå op og gå på arbejde. Ja, men så må I meget gerne gå i gang med at læse artiklerne. Så er der nogle spørgsmål bagefter. 2: Hvad hvis man ikke kan læse? Det tager i hvert fald lang tid. Liv: De går i gang med at læse. Du gør det bare så dybdegående, som det nu passer. 2: Skal vi læse dem alle med det samme? Ja, det kan i lige så godt gøre. De fortsætter med at læse, indtil de til sidst lægger artiklerne fra dem. Til at starte med vil jeg gerne spørge om de var forståelige? 2: Ja, de var fint forståelige. 1: Ja, der var ikke så meget i det. Synes I at de var mere interessante nu I læste dem frem for bare at kigge på overskrifterne? Side 52 af 67

54 : Altså, det er noget der er mere interessant end andet, sådan er det jo altid. Jeg synes for eksempel at plastik er mere interessant end sådan noget som 2: (Tager over da 3 tøver) Gluten. 3: Nej, gluten, det vil jeg nu ikke sige, fordi vi har haft sådan noget i familien med mine børn. Men det er bare min mening. Det der med plastik, det er mere håndterligt end det andet, fordi det har man fat i hver dag. Hvad siger I andre? 2: Altså, jeg synes ikke rigtig at de interesserede mig. Jeg tog mig selv i at tænke på alt mulig andet, mens jeg læste dem. 1: Så kommer der en rapport om overvægt, for eksempel, med uh det er så sundt og alt muligt, og så går der fjorten dage og så kommer der nogle andre, der siger noget andet. 3: Ja, med vægten. 1: Ja, lige præcis. Der er altid nogen, der siger noget andet, og man får aldrig noget rigtigt svar. Der er en masse faktabokse i artiklerne, synes I at det er med til at gøre det mere forståeligt? 1: Det er fint med faktabokse. 2: Ja, hvis det ikke var fordi jeg skulle læse artiklerne, så havde jeg bare læst overskrifterne og faktaboksene, og så havde jeg ikke læst dem alle. Synes I der var sammenhæng mellem overskrifterne og det artiklerne handlede om? 2: Ja, de passede vel meget godt. 1: For en gang skyld passer de. Synes I at de var relevante for jer? 2: Artiklerne? Nej, det synes jeg ikke. 1: Nej, ikke så meget. 3: Det ved jeg ikke hvad jeg skal sige til. Får I lyst til at læse flere naturvidenskabelige artikler efter det her? 3: Nej, det tror jeg ikke. 2: Nok ikke flere. 1: Nej. Når man nu kigger på de her typer af artikler, ville I så mere kunne læse den her type artikler, end dem der ellers er i Ekstra Bladet? 2: Nej. Vi vil have noget sladder og vi vil have noget sport. Side 53 af 67

55 Hvorfor tror I det? Hvorfor tror I at I ikke interesserer for naturvidenskab? 2: Jamen, det er jo som man er. Det er jo ikke fordi jeg ikke interesserer mig for naturvidenskab, men man er selektiv. 3: Man har en eller anden idé om at det er noget tungt stof at læse. Synes I at det her var noget tungt? 3: Nej, men nu er vi jo ligesom sat til det, men man havde nok sprunget over dem ellers. Det tænker man ikke så meget på. 2: Jeg havde i hvert fald ikke læst det, hvis ikke jeg var blevet bedt om det. Så det er fordi at I tror at naturvidenskab er noget tungt? Eller føler at det er noget tungt? 3: Ja, det er måske det. Eller uinteressant? 2: Ja, uinteressant. 1: Jeg synes ikke det er tungt eller så uinteressant, men jeg tror mere, at det er fordi man har en selektiv udvælgelse, så man siger det her gider jeg ikke at læse om. Liv: Hvor opsøger du det henne så? 1: Jeg fik på et eller andet tidspunkt en avis fra DTU, tror jeg nok, ellers får jeg nok bare nogle forskellige nyhedsbreve fra videnskab.dk og hvad det nu ellers måtte være. Så I læser det andre steder? 1: Ja, jeg læser det i hvert fald ikke i avisen. Tror I at vi kunne have lavet de her artikler på en anden måde, så de kunne have været mere spiselige? 2: Det ved jeg sku ikke. Jeg synes det er fine nok. 1: Ja, artiklerne er fine, det er de jo. 2: Men det er jo det der om de interesserer, og det gør de ikke mig i hvert fald så meget. 1: Hvis nu det havde stået under sport, så skal du se 3: Ja, sådan er det desværre mange gange. Det er jo sådan, når man åbner avisen, så kigger man lige overskrifterne, og siger det der har jeg lyst til at læse, og noget andet ej, det vil jeg sku ikke, og det kunne være sådan noget som naturvidenskabeligt. Tror I så at hvis man kunne lave noget naturvidenskabeligt omkring sport, ville det så mere være noget for jer? 2: Ja, det ville det nok. Hvis man fik det flettet ind i noget, der interesserede. Så ville man vel nok synes at det var mere interessant. Så det er mere på grund af emnet end på grund af artiklen? Side 54 af 67

56 : Ja. Liv: Så det tekniske niveau, er det til at følge med i? 2: Ja, det synes jeg. 1: Ja, det var der ikke nogen problemer i. Liv: Så det er simpelthen bare indholdet? 2: (Samtidig) indholdet. Liv: Kunne I se for jer hvilke emner det skulle være, hvis I skulle stoppe op ved en naturvidenskabelig artikel? Verdens undergang eller sådan noget i den stil? 1: Nej, det har der jo også været så meget af. 2: Jeg ved det sku ikke lige sådan 1: Jeg tror ikke lige nu jeg kan sætte en finger på hvad det skulle være. Liv: Men sådan noget sensation eller mirakler, det er ikke lige det? 1: Jeg tror ikke lige det med et mirakel her og et mirakel dér. Liv: Det var det. Så skal I have mange tak. Side 55 af 67

57 Bilag 9 Side 56 af 67

58 Bilag 10 Side 57 af 67

59 Bilag 11 Side 58 af 67