STATISTIK STATISTIK STRUKTURSTATISTIK 2006 REGIONALE LØNFORSKELLE LØN 18. JUNI 2007

Transkript

1 STRUKTUR 2006 STRUKTUR 2006 StrukturStatistik 2006 er baseret på lønoplysninger for ca lønmodtagere på DA-området. Af disse udgør voksne lønmodtagere ca , hvoraf er funktionærer, mens er arbejdere eller funktionærlignende arbejdere. Elever og unge under 18 år udgør de resterende lønmodtagere. Tema Virksomheder med mindst 35 ansatte er ifølge ligelønsloven forpligtet til at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik eller en redegørelse. Årets temaafsnit omhandler den kønsopdelte lønstatistik og er især rettet mod personer, som enten skal arbejde med virksomhedens kønsopdelte lønstatistik eller som varetager virksomhedens indberetning til lønstatistikken. Forpligtelsen til at udarbejde kønsopdelt lønstatistik trådte i kraft den 1. januar Løn, der udbetales for perioder, der omfatter 1. januar 2007 og fremefter, danner derved grundlag for den kønsopdelte lønstatistik. Den kønsopdelte lønstatistik skal første gang udarbejdes i 2008 baseret på lønoplysninger for REGIONALE FORSKELLE Procentvis afvigelse fra landsgennemsnit, fortjeneste ekskl. genetillæg pr. time -8,0-3,5 10,7-4,9-7,6

2 STRUKTUR SIDE 2 NYHEDER OG SÆRLIGE FORHOLD StrukturStatistik 2006 følger samme me to de og systematik som tidligere års Struk tur Statistik. Lønniveauerne i StrukturStatistikken afspejler den underliggende populations sammensætning, og derfor skal sammenligning af lønniveauer fra år til år altid ske med forsigtighed. Datagrundlaget er i 2006 udvidet i forhold til 2005 med ca personer, hvilket bl.a. skyldes den øgede beskæftigelse. I denne publikation er landkort vist med regionale opdelinger, der følger kommunalreformens administrative regioner, dvs. Region Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark, Hovedstaden og Sjælland, mens tabellen i afsnittet Udviklingen fra 2005 til 2006 med regionale stigningstakter er udarbejdet for både amter og de nye regioner. StrukturStatistik offentliggøres fra og med næste år (StrukturStatistik 2007) ikke længere med amtsopgørelser. DA StrukturStatistik udkommer en gang årligt og er gratis for virksomheder, der er medlem af en arbejdsgiverorganisation på DA-området. Der er adgang til statistikken og statistikkens abonnementservice via medlemsområdet på virksomhedens egen arbejdsgiverforenings hjemmeside. I medlemsområdet har alle virksomheder, der deltager i statistikken, også mulighed for at få adgang til NetStat med bl.a. egne statistikbearbejdede løntal og andre detaljerede udtræk fra StrukturStatistik Henvendelse herom kan ske til egen arbejdsgiverforening. Abonnement via DA Forlag - daforlag@da.dk: StrukturStatistik, 1 nummer: 325 kr. ekskl. moms. Konjunktur- og StrukturStatistik, 5 numre: 395 kr. ekskl. moms. Redaktion: Fini Beilin (ansv.), Jørgen Blæsdahl, Poul Erik Ellegaard, Martin Jeppesen, Lars Knudsen og Ulla Strøger. Produktion: Henriette A. R. Petersen. Grafisk Design: Framfrab A/S

3 STRUKTUR SIDE 3 BEGREBER Betalingen for det udførte arbejde kan ses både fra lønmodtagerens og virksomhedens side. Virksomhedens samlede udgifter ved at få arbejdet udført kaldes arbejdsomkostninger. Lønmodtagerens samlede indtægter ved at udføre arbejdet kaldes fortjeneste. Resten af virksomhedens arbejdsomkostninger, som ikke kan henføres direkte til lønmodtageren, kaldes øvrige arbejdsomkostninger. Disse omfatter bl.a. bidrag til fonde og offentlige kasser samt udgifter til forsikringer af medarbejdere. Fra og med 1998 indgår endvidere omkostninger til uddannelse samt andre personaleomkostninger. Øvrige arbejdsomkostninger kan som følge af refusioner være negative. Fortjeneste ekskl. genetillæg Det gennemgående lønbegreb i statistikken er fortjeneste ekskl. genetillæg. Dette lønbegreb angiver de samlede betalinger fra arbejdsgiveren til lønmodtageren bortset fra genebetalinger. De enkelte lønmodtageres fortjeneste kan være sammensat på forskellig måde. Der kan f.eks. være tale om, at nogle lønmodtagere har modtaget løn under sygdom, bidrag til deres pensionsordning, personalegoder eller ferie- og SH-betalinger, mens andre ikke har. Det er derfor nødvendigt at medregne alle elementer (løn under sygdom, pension osv.), når der sammenlignes med statistikkens tal. Genetillæg er ikke medregnet i det gennemgående lønbegreb, idet betaling for genebetonet arbejde ikke er sammenligneligt med betaling for andet arbejde. Genetillæg viser således ikke noget om prisen på arbejdskraft, men derimod prisen for at få arbejde udført under særlige omstændigheder. Genetillæg omfatter bl.a. overtidstillæg, holddriftstillæg og udearbejdstillæg. Smalfortjeneste Smalfortjeneste er defi neret som fortjeneste med fradrag af genetillæg, løn under sygdom mv., ferie- og SH-betalinger samt personalegoder. Det fremgår af figuren, at smalfortjeneste ikke må forveksles med grundløn. Det skal bemærkes, at såvel lønmodtagerens som arbejdsgiverens bidrag til pension indgår i smalfortjenesten. Løn under sygdom mv. omfatter fravær som følge af egen sygdom, børns sygdom, barsel, ulykke samt andet betalt fravær. Andet betalt fravær omfatter bl.a. betalinger i forbindelse med afholdelse af feriefridage. Pr. time Opgørelserne pr. time for alle tid- og fastlønnede er baseret på den præsterede arbejdstid. Lønbegreber, der medregner løn under sygdom samt ferie- og SH-betalinger vil derfor være påvirket af omfanget af sygefravær og ferie. Det er f.eks. tilfældet for lønbegrebet fortjeneste ekskl. genetillæg. Smalfortjenesten er derimod ikke påvirket af omfanget af sygefravær og ferie, idet betalinger i forbindelse hermed ikke er medregnet. Pr. måned Opgørelserne pr. måned for fastlønnede er baseret på en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Fortjeneste ekskl. genetillæg pr. måned er beregnet ud fra smalfortjenesten tillagt særlig feriegodtgørelse og personalegoder. Arbejdsomkostninger ekskl. genetillæg pr. måned er beregnet ud fra fortjeneste ekskl. genetillæg pr. måned tillagt øvrige arbejdsomkostninger. De to månedsopgørelser er ikke påvirket af omfanget af sygefravær og ferie. SAMLEDE ARBEJDSOMKOSTNINGER Øvrige arbejdsomkostninger FORTJENESTE Genetillæg FORTJENESTE EKSKL. GENETILLÆG Løn under sygdom mv. Ferie- og SH-betaling Personalegoder SMALFORTJENESTE Pension Resten: Kvalifikationsbestemt Præstationsbestemt Funktionsbestemt Grundløn

4 STRUKTUR SIDE 4 STATISTISKE MÅL Statistikken er baseret på lønoplysninger for hver enkelt lønmodtager. Dermed er det muligt at beskrive lønnens fordeling ved hjælp af statistiske mål for niveau og spredning. Der vises statistik for en gruppe, hvis den omfatter mere end 40 personer. Den samme fysiske person kan være med flere gange i statistikken, hvis han/hun har været omfattet af flere forskellige ansættelsesforhold (job/virksomheder) i løbet af året. I beregningen af de statistiske mål medregnes (vægtes) hvert ansættelsesforhold i forhold til dets varighed i året. Gennemsnit Simpelt gennemsnit af alle lønninger. Median Den midterste løn. Halvdelen af lønningerne ligger over medianen. Den anden halvdel ligger under. Kvartiler Nedre kvartil er det lønniveau, som 25 procent af lønningerne ligger under. I fi guren til højre er nedre kvartil markeret ved starten af det lyseblå område. Tilsvarende er øvre kvartil det lønniveau, som 25 procent af lønningerne ligger over. I fi guren til højre er øvre kvartil markeret ved slutningen af det lyseblå område. ALLE MODTAGERE Andel af lønninger, procent 25 Median 20 Kvartiler Gennemsnit 5 NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time

5 STRUKTUR 2006 KENS POPULATION StrukturStatistik 2006 er baseret på lønoplysninger for lønmodtagere på DA-området. Virksomhederne på DA-området står for ca. halvdelen af beskæftigelsen inden for den private sektor i Danmark. I statistikken for 2005 indgik lønmodtagere. MODTAGERGRUPPER Efter ansættelsesvilkår Efter afl ønningsform I alt Funktionærer Arbejdere i øvrigt Tidløn* Arbejdere, funktionærlignende Akkordløn, bonus mv.* Provisionsløn* Fast løn uden overtidsbetaling Fast løn med overtids - betaling... Antal ansættelsesforhold... Almindelige lønmodtagere Ledelse/særligt ansvar Ledelsesarbejde på højt niveau Ledelse i øvrigt Særligt ansvar Elever og unge Elever Unge I alt *Mindst halvdelen af afl ønningen sker efter denne aflønningsform 18. JUNU 2007

6 STRUKTUR SIDE 6 Lønmodtagergrupper Lønmodtagerne er opdelt i tre grupper, nemlig 1) almindelige lønmodtagere, 2) ledere og medarbejdere med særligt ansvar og 3) elever og unge. Årsagen hertil er, at lønforholdene er grundlæggende forskellige for de tre grupper. I statistikken er der almindelige lønmodtagere, jf. tabel side 5. Det svarer til 81,4 pct. af det samlede antal lønmodtagere i statistikken. Af de resterende 18,6 pct. udgør ledere og medarbejdere med særligt ansvar 10,2 pct. og elever og unge 8,4 pct. Lønmodtagergruppe og ansættelsesvilkår Lønmodtagerne opdeles efter ansættelsesvilkår i tre grupper, nemlig 1) funktionærer, 2) funktionærlignende arbejdere og 3) arbejdere i øvrigt. Opdelingen afhænger bl.a. af, om lønmodtagerne er omfattet af funktionærloven eller ej. Funktionærloven indeholder blandt andet bestemmelser om fuld løn under sygdom, ferie samt opsigelsesregler. Lignende vilkår kan være gældende for arbejdere via overenskomsternes bestemmelser eller lokale aftaler på virksomheden. Ved de senere års overenskomstfornyelser er der således på de fl este områder truffet aftaler om fuld eller delvis løn under sygdom. Nogle arbejdere har tillige lokalt aftalt samme vilkår som funktionærer dog uden at være omfattet af funktionærloven (funktionærlignende ansættelsesvilkår). De resterende arbejdere placeres i gruppen arbejdere i øvrigt. Det fremgår af tabellen på side 5, at lønmodtagere er funktionærer svarende til 40,8 pct. af statistikkens population. Der er 11,4 pct., som er ansat på funktionærlignende vilkår, mens 47,8 pct. er arbejdere i øvrigt. Lønmodtagergruppe og aflønningsform Lønmodtagerne kan opdeles efter, hvordan hovedparten af aflønningen bestemmes. Der kan være tale om tidløn, akkordløn, akkord-/bonusløn, provisionsløn eller fast løn. Aflønningen af lønmodtagerne kan via aflønningsformen være knyttet til produktionsresultatet. I et akkordsystem afhænger lønnen således direkte af resultatet, eksempelvis antal producerede enheder eller færdiggørelsen af et nærmere defineret stykke arbejde. Aflønningen kan også være en bonus knyttet til resultater såsom kvalitet, leveringspræcision eller lignende. I et tidlønsystem afhænger aflønningen mere indirekte af resultatet og kun i den udstrækning, der er sammenhæng mellem arbejdet tid og resultat. Ved provisionsløn fastsættes aflønningen som en andel af omsætningen. I et system med fast løn er der ingen direkte sammenhæng mellem resultat og aflønning. Det fremgår af tabellen side 5, at aflønningsformen varierer fra lønmodtagergruppe til lønmodtagergruppe. I alt modtager lønmodtagere (49,1 pct.) mere end halvdelen af deres løn i form af tidløn. Fastlønnede med eller uden overarbejdsbetaling udgør 44,0 pct., 6,5 pct. er akkord- eller bonuslønnede, mens blot 0,4 pct. er overvejende provisionslønnede. ARBEJDSFUNKTIONER OG UDDANNELSE VOKSNE I alt Ikkeerhvervsrettet udd. EFGbasisår, specialarb. udd. o.l. Erhvervsudd. Korte videregående udd. Mellemlange videregående udd. Lange videregående udd. Uoplyst... Antal ansættelsesforhold... Ledelsesarbejde på højt niveau Højt kvalifi kationsniveau Mellemhøjt kvalifi kationsniveau Kontorarbejde Salgs- og servicearbejde Arbejde i landbrug, gartneri mv. Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde Andet arbejde I alt JUNU 2007

7 STRUKTUR SIDE 7 ERHVERVSERFARING BRANCHE Procent af voksne Procent af voksne Fremstillingsvirksomhed 36,2 Maskin- og elektronik 10,5 Jern- og metal 3,7 Kemisk-, gummi- og plast 3,7 Nærings- og nydelsesmiddel 6,9 Serviceprægede erhverv 51,5 Detailhandel 11,1 Transportvirksomhed 14,6 Forretningsservice 14,2 Engroshandel 6,8 5 Bygge- og anlægsvirksomhed 12, Erhvervserfaring, år Anm.: Omfatter ikke personer inden for råstofudvinding og med uoplyst erhverv Uddannelse Statistikkens uddannelsesoplysninger er baseret på individuelle uddannelsesoplysninger indhentet fra Danmarks Statistiks uddannelsesregistre. Der foreligger uddannelsesoplysninger for 98,0 pct. af de voksne lønmodtagere i StrukturStatistikken. Som hidtil kategoriseres lønmodtagernes uddannelser efter Dansk Uddannelses Nomenklatur (DUN). En revision af nomenklaturen har medført, at langt de fleste uddannelser, der tidligere indgik i afsnittet EFG-basisår, specialarbejderuddannelse o.lign. nu enten er ophørt eller indgår i afsnittet Erhvervsuddannelser, som dermed er blevet væsentligt udbygget. Inddeles de voksne lønmodtagere (almindelige lønmodtagere og ledelse/særligt ansvar) efter uddannelsesniveau, fremgår det, at 65,7 pct. af lønmodtagerne har en erhvervsuddannelse (f.eks. en håndværksuddannelse eller en kontoruddannelse), jf. tabellen på forrige side. Der er 14,6 pct. uden en egentlig uddannelse (har ikke en erhvervsrettet uddannelse, men alene folkeskole, gymnasium el. lign.). Andelen med korte-, mellemlange- eller lange videregående uddannelser er stigende over tid og udgør i ,8 pct. af de voksne lønmodtagere. ARBEJDSFUNKTIONER OG BRANCHE VOKSNE I alt Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Serviceprægede erhverv Øvrige*... Antal ansættelsesforhold... Ledelsesarbejde på højt niveau Højt kvalifi kationsniveau Mellemhøjt kvalifi kationsniveau Kontorarbejde Salgs- og servicearbejde Arbejde i landbrug, gartneri mv. Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde Andet arbejde I alt * Øvrige omfatter råstofudvinding og personer med uoplyst erhverv 18. JUNU 2007

8 STRUKTUR SIDE 8 Arbejdsfunktion og uddannelse Der er en logisk sammenhæng mellem lønmodtagernes arbejdsfunktion og uddannelsesniveau. Således har 28,5 pct. af de lønmodtagere, som udfører arbejde på højt kvalifikationsniveau (f.eks. ingeniørarbejde) en lang videregående uddannelse, mens 39,2 pct. har en mellemlang videregående uddannelse, jf. tabellen side 6. Af de lønmodtagere, som udfører håndværkspræget arbejde, har 87,9 pct. en erhvervsuddannelse. Blandt lønmodtagere med arbejdsfunktionen andet arbejde (f.eks. rengøring) har 64,2 pct. en erhvervsuddannelse, mens 24,8 pct. har en ikke-erhvervsrettet uddannelse. Erhvervserfaring De voksne lønmodtageres erhvervserfaring beregnes ud fra oplysninger om datoen for afslutningen af lønmodtagerens højeste fuldførte uddannelse og vedkommendes alder. Fordelingen af lønmodtagere efter erhvervserfaring afspejler blandt andet lønmodtagernes aldersfordeling, uddannelsesmæssige forhold samt tilbagetrækningsmønstret på det danske arbejdsmarked. Det fremgår af fi guren på side 7, at antallet af lønmodtagere aftager i takt med erhvervserfaringen. 22,3 pct. har således en erhvervserfaring på 0-4 år, mens 11,2 pct. har mere end 34 års erfaring. Branche Af de voksne lønmodtagere er 36,2 pct. beskæftiget inden for fremstillingsvirksomhed, 51,5 pct. er beskæftiget inden for serviceprægede erhverv, mens de resterende 12,2 pct. er beskæftiget inden for bygge- og anlægsvirksomhed, jf. figuren på forrige side til højre. Inden for fremstillingsvirksomhed er der flest beskæftiget i maskin- og elektronikindustri, mens forretningsservice og transportvirksomhed er de dominerende delbrancher inden for serviceprægede erhverv. Arbejdsfunktion Den mest udbredte hovedarbejdsfunktion på DA-området er proces- og maskinoperatørarbejde med 18,3 pct. af de voksne lønmodtagere, jf. tabellen på side 7. To ligeledes store grupper er andet arbejde (typisk ufaglærte arbejdere) og håndværkspræget arbejde (typisk faglærte arbejdere). De to hovedarbejdsfunktioner omfatter henholdsvis 16,0 og 15,3 pct. af de voksne lønmodtagere. Hovedarbejdsfunktionen mellemhøjt kvalifikationsniveau (typisk funktionærgrupper såsom teknikere, engrossælgere mv.) omfatter 15,4 pct. af de voksne lønmodtagere. Blandt de øvrige fem hovedarbejdsfunktioner, som er typiske funktionærgrupper, er salgs- og servicearbejde (ekspedienter mv.) den største med 12,9 pct. af de voksne lønmodtagere. Arbejdsfunktion og branche Af de ansatte indenfor fremstillingsvirksomhed udfører en betydelig andel enten proces- og maskinoperatørarbejde (39,2 pct.), håndværkspræget arbejde (16,9 pct.) eller arbejde på mellemhøjt kvalifikationsniveau (16,1 pct.), jf. tabellen side 7. Inden for bygge- og anlægsvirksomhed er håndværkspræget arbejde med 55,6 pct. af de ansatte den dominerende arbejdsfunktion. Der er 23,6 pct. ansatte, som udfører andet arbejde (f.eks. murermedhjælpere). Lønmodtagere i serviceprægede erhverv er mere jævnt fordelt henover arbejdsfunktionerne end lønmodtagerne i de to andre hovedbrancher. Flest udfører salgs- og servicearbejde eller andet arbejde (f.eks. rengøring og køkkenmedhjælp). 18. JUNU 2007

9 STRUKTUR 2006 HOVEDRESULTATER I dette afsnit beskrives lønfordelingen for hele DA-området samt for delingen på statistikkens tre gennemgående lønmodtagergrupper. Dernæst illustreres det, hvordan voksne lønmodtageres timefortjeneste varierer med branche, arbejdsfunktion, uddannelse, erhvervs erfaring og geografi. Endvidere beskrives arbejdsomkostningernes sammensætning, herunder øvrige arbejdsomkostninger. Endelig er der foretaget en beregning af lønmodtagernes årsfortjeneste. Lønfordelingen I statistikken er det fordelingen af lønmodtagernes fortjeneste, der står i centrum. Herved får virksomheder, lønmodtagere og andre brugere af statistikken en mere detaljeret og brugbar beskrivelse af lønforholdene på arbejdsmarkedet end ved traditionelle summariske mål, såsom median og gennemsnit, der overser mangfoldigheden af forskelle virksomhederne og lønmodtagerne imellem. Det fremgår af fi guren næste side, at mere end halvdelen af alle lønmodtagere har en fortjeneste pr. time, som ligger i intervallet 160 kr. til 240 kr. Intervallet fra 120 kr. pr. time til 300 kr. pr. time omfatter 78,1 pct. af samtlige lønmodtagere. Figuren viser en lille gruppe med lønninger fra 50 kr. pr. time til 80 kr. pr. time, som typisk er elever og unge. FORDELING Lønfordelingsfiguren illustrerer, at gennemsnittet kan være vildledende, hvis det opfattes som udtryk for det "normale niveau". Gennemsnittet er meget påvirkeligt af selv få ekstremt høje eller lave lønninger. Som det fremgår af StrukturStatistikkens lønfordelinger, forekommer der ikke ekstremt lave lønninger i materialet, sådan som det er tilfældet med høje lønninger. Gennemsnittet er derfor systematisk trukket op af ekstremt høje enkeltlønninger. Ved at anvende medianen undgår man noget af denne "forvridning", men kun ved at se på hele fordelingen, som i figuren, får man et udtryk for mangfoldigheden i lønforholdene. Trekanten i figuren viser gennemsnitslønnens placering, men symboliserer samtidig, at gennemsnitstallet angiver balance- eller tyngdepunktet i fordelingen. Hvis søjlerne i figuren opfattes som lodder på en vippe, så er gennemsnittet placeret netop dér, hvor vippen holdes i balance. Dette er imidlertid ikke et udtryk for det "normale" niveau i lønfordelinger, der systematisk er trukket mod højre. 18. JUNU 2007

10 SIDE 10 ALLE MODTAGERE LEDELSE/SÆRLIGT ANSVAR Andel af lønninger, procent NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL Andel af lønninger, procent NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time For alle lønmodtagere under ét er den hyppigst forekommende timefortjeneste 180 kr. (7,7 pct. af lønningerne). Medianlønnen er 194,39 kr. pr. time (markeret med den røde streg), mens den gennemsnitlige timefortjeneste er 215,45 kr (markeret med den gule trekant). Lønstrukturen Der kan være mange årsager til denne variation i lønningerne. I StrukturStatistikken er der mulighed for at sammenholde lønmodtagernes fortjeneste med en lang række oplysninger om lønmodtagerens, virksomhedens og jobbets karakteristika. Det er af pladsmæssige hensyn imidlertid ikke muligt her at belyse samspillet mellem alle disse forhold. Det er valgt først og fremmest at inddele efter lønmodtagergruppe og arbejdsfunktion. Herudover er der kastet lys over uddannelsesforhold, de regionale og branchevise lønforskelle samt erhvervserfaringens betydning. ALMINDELIGE MODTAGERE Tre lønmodtagergrupper Lønnens fordeling for statistikkens tre gennemgående lønmodtagergrupper fremgår af figurerne på denne side. Det ses, at både lønniveauet (fortjeneste ekskl. genetillæg) og lønstrukturen varierer ganske meget grupperne imellem. For almindelige lønmodtagere er den hyppigst forekommende fortjeneste 180 kr. (8,9 pct. af alle lønninger). Medianlønnen er 192,22 kr. og den gennemsnitlige timefortjeneste er 207,77 kr. Ledere og medarbejdere med særligt ansvar har en gennemsnitlig timefortjeneste på 330,69 kr. For denne gruppe ligger lønningerne meget spredt. Den hyppigst forekommende timefortjeneste er på 240 kr. Imidlertid er det kun 4,3 pct. af lønningerne, som ligger på dette niveau. ELEVER OG UNGE Andel af lønninger, procent NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL Andel af lønninger, procent NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time 18. JUNU 2007

11 SIDE 11 ARBEJDSOMKOSTNINGERNES SAMMENSÆTNING ANSÆTTELSESVILKÅR/JOBSTATUS Arbejdsomkostninger heraf Øvrige arbejds - omkostninger Genetillæg Fortjeneste ekskl. genetillæg Løn under sygefravær mv. heraf Ferie- og SHbetalinger Personalegoder Smalfortjeneste heraf Pension inkl. ATP Almindelige lønmodtagere Ledere og medarbejdere med særligt ansvar Voksne i alt Funktionærer Arbejdere Funktionærlignende arbejdere Arbejdere i øvrigt Elever og unge under 18 år Elever Unge under 18 år Alle kr. pr. time 221,89 7,14 6,98 207,77 6,57 26,73 0,62 173,85 22,86 339,92 7,74 1,49 330,69 5,81 39,34 8,23 277,32 45,63 237,22 7,22 6,27 223,74 6,47 28,37 1,61 187,29 25,82 273,74 6,67 2,77 264,30 5,94 31,71 3,46 223,18 33,61 207,11 7,66 9,15 190,29 6,91 25,61 0,08 157,70 19,39 201,51 6,58 9,75 185,17 5,32 22,51 0,26 157,09 19,69 208,65 7,96 8,98 191,70 7,35 26,46 0,03 157,87 19,31 86,30-2,99 2,92 86,37 2,38 9,66 0,03 74,31 3,85 92,71-10,27 1,86 101,13 3,45 10,32 0,04 87,32 6,27 79,69 4,51 4,01 71,16 1,27 8,99 0,01 60,90 1,35 228,12 6,60 6,07 215,45 6,22 27,24 1,51 180,48 24,49 For elever og unge er den gennemsnitlige timefortjeneste 86,37 kr. pr. time, mens den hyppigst forekommende fortjeneste er på 70 kr. (33,5 pct. af lønningerne). Arbejdsomkostningernes sammensætning Arbejdsomkostningernes sammensætning er vist i tabellen ovenfor for de tre gennemgående lønmodtagergrupper og for forskellige ansættelsesvilkår. Det fremgår af disse gennemsnitstal, at den altovervejende del af virksomhedernes arbejdsomkostninger består af fortjeneste til lønmodtageren. Sammensætningen af lønmodtagernes fortjeneste varierer meget fra lønmodtagergruppe til lønmodtagergruppe. Genebetalingerne blandt voksne varierer mellem 0,4 pct. og 4,8 pct. af arbejdsomkostningerne for henholdsvis ledere samt medarbejdere med særligt ansvar og lønmodtagere i gruppen funktionærlignende arbejdere, mens betalinger i forbindelse med sygefravær mv. varierer mellem 1,8 pct. og 3,8 pct. af fortjenesten ekskl. genetillæg for henholdsvis ledere samt medarbejdere med særligt ansvar og øvrige arbejdere. Personalegoder (omfatter fri bil, kost og logi) udgør 2,5 pct. for ledere og medarbejdere med særligt ansvar og 0,3 pct. for almindelige lønmodtagere målt i forhold til fortjenesten ekskl. genetillæg. Ferie- og søgnehelligdagsbetalinger målt i forhold til smalfortjenesten udgør 16,8 pct. og 14,2 pct. for henholdsvis øvrige arbejdere og funktionærer. Pensionen for voksne varierer mellem 12,2 pct. af smalfortjenesten for øvrige arbejdere og 16,5 pct. for ledere samt medarbejdere med særligt ansvar. Pensionen omfatter både lønmodtagerog arbejdsgiverbidrag. Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time ERHVERVSERFARING Erhvervserfaring, år 18. JUNU 2007

12 SIDE 12 REGIONALE FORSKELLE Procentvis afvigelse fra landsgennemsnit, fortjeneste ekskl. genetillæg pr. time -3,5-4,9-8,0 Erhvervserfaring Fortjenesten stiger i takt med, at lønmodtagerne opnår større viden, erfaring og produktivitet. Dette ses tydeligst, når fortjenesten til lønmodtagere med 0-4 års henholdsvis 5-9 og års erhvervserfaring sammenlignes, jf. figuren på forrige side. Samtidig stiger lønnen mest markant for lønmodtagere med kort erhvervserfaring. Farverne på figuren viser fortjenesten inddelt i deciler for de forskellige erhvervserfaringer. At det farvelagte areal er større i den ene ende indikerer, at lønspredningen for lønmodtagere med lang erhvervserfaring er større end for lønmodtagere med kort erhvervserfaring. Branche Den gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. genetillæg for voksne er 228,49 inden for fremstillingsvirksomhed, 231,98 kr. inden for bygge- og anlægsvirksomhed og 216,75 kr. inden for serviceprægede erhverv, jf. tabellen side 16. Inden for hovedbranchen fremstillingsvirksomhed ligger den grafiske industri med 264,65 kr. en del over gennemsnittet, mens tekstil- og beklædningsindustri med 209,31 kr. ligger under. Inden for hovedbranchen serviceprægede erhverv ligger hotel- og restaurationsvirksomhed lavest -7,6 10,7 med 174,68 kr. pr. time, mens engroshandel ligger højest med 260,67 kr. pr. time. Forskellene i gennemsnitslønningerne pr. time mellem brancherne dækker samtidig over en varierende lønstruktur. Der er tendens til, at fortjenesten er koncentreret omkring gennemsnittet inden for brancher med lave lønninger, mens lønspredningen er større inden for brancher med høje lønninger. I hotel- og restaurationsvirksomhed til eksempel er nedre kvartil 132,48 kr. og øvre kvartil 190,84 kr., mens de tilsvarende kvartiler inden for grafisk industri er henholdsvis 195,53 kr. og 304,49 kr. Hovedarbejdsfunktion Den gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. genetillæg opgjort pr. hovedarbejdsfunktion er størst for ledelsesarbejde på højt niveau med 396,04 kr. pr. time og mindst for salgs- og servicearbejde med 165,35 kr. pr. time, jf. side 16. Uddannelse Statistikkens uddannelsesafsnit er som i de foregående år baseret på uddannelsesoplysninger indhentet fra Danmarks Statistiks uddannelsesregistre. Timefortjenesten stiger markant med uddannelsens niveau, jf. side 16. Lønmodtagere uden en erhvervsrettet uddannelse har i gennemsnit en timefortjeneste ekskl. genetillæg på 182,84 kr., mens lønmodtagere med en lang videregående uddannelse i gennemsnit har en timefortjeneste ekskl. genetillæg på 372,43 kr. Lønningerne ligger desuden mere spredt for lønmodtagere med lange uddannelser end for lønmodtagere med korte uddannelser. Halvdelen af lønningerne for lønmodtagere med en lang videregående uddannelse ligger mellem 257,19 kr. (nedre kvartil) og 428,89 kr. (øvre kvartil). For lønmodtagere uden en erhvervsrettet uddannelse er nedre kvartil 143,07 kr. og øvre kvartil 202,54 kr. Regionale lønforskelle Den gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. genetillæg ligger væsentligt over landsgennemsnittet i Region Hovedstaden og under gennemsnittet i resten af landet, jf. figuren til venstre. Lønforskellene varierer fra et niveau på 8,0 pct. under landsgennemsnittet i Region Nordjylland til et niveau på 10,7 pct. over landsgennemsnittet i Region Hovedstaden. De regionale lønforskelle dækker blandt andet over en uensartet erhvervsstruktur og en deraf følgende forskellig sammensætning af arbejdsstyrken. Betragtes lønforskellene inden for de enkelte hovedarbejdsfunktioner, er der imidlertid fortsat betydelige forskelle regionerne imellem. 18. JUNU 2007

13 SIDE 13 SAMMENSÆTNING AF ØVRIGE ARBEJDSOMKOSTNINGER VOKSNE Offentlige kasser Aftalebestemte Uddannelse Andre personaleomk. Bidrag Refusion Lovpligtige Bidrag Refusion I alt kr. pr. time Nærings- og nydelsesmiddelindustri Tekstil- og beklædningsindustri Træ- og papirindustri Grafisk industri Kemisk-, gummi- og plastindustri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Maskin- og elektronikindustri Transportmiddelindustri Anden fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Engroshandel Detailhandel Hotel- og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed Forretningsservice mv. Alle 1,02 2,58 2,81 0,75 0,01 1,54 7,30 10,84 1,02 2,76 2,54 0,41 0,00 0,74 4,43 6,36 1,29 4,87 4,11 1,23 0,40 1,21 4,75 7,32 0,99 3,30 2,20 0,58 0,04 2,15 5,59 8,17 1,01 3,02 2,20 0,51 0,05 1,30 6,77 8,71 1,06 2,66 3,73 0,61 0,00 1,75 6,05 10,55 1,00 2,99 2,89 0,49 0,01 0,94 5,02 7,34 0,99 3,55 2,11 0,42 0,02 2,39 5,89 8,23 1,00 3,11 3,57 0,44 0,01 1,07 4,68 7,64 1,05 3,29 2,41 0,43 0,01 1,67 6,34 8,62 0,98 1,90 3,79 0,35 0,03 1,17 3,83 8,19 0,96 3,21 1,79 0,44 0,03 1,73 5,45 7,13 1,04 4,30 1,29 0,51 0,01 2,04 3,36 3,94 1,01 3,20 2,01 0,20 0,00 0,90 2,49 3,40 1,95 5,58 1,97 0,32 0,00 1,94 4,47 5,06 0,98 2,83 2,23 0,27 0,00 1,76 3,85 6,26 1,29 3,77 2,42 0,46 0,02 1,83 5,00 7,22 Øvrige arbejdsomkostninger Løndelen øvrige arbejdsomkostninger er sammensat af flere delelementer, jf. boks side 14. I tabellen ovenfor er de øvrige arbejdsomkostninger for voksne opdelt på fem hoved elementer, nemlig beløb til og fra offentlige kasser, lovpligtige bidrag, aftalebestemte omkostninger, uddannelsesomkostninger og andre personaleomkostninger (se nærmere beskrivelse i boksen på side 14). For voksne under ét udgør øvrige arbejdsomkostninger 7,22 kr. pr. præsteret arbejdstime. Det ses, at den største del af de øvrige arbejdsomkostninger stammer fra udgifter til andre personaleomkostninger samt lovpligtige udgifter. Offentlige kasser yder netto 2,48 kr. i tilskud pr. præsteret arbejdstime. Forskellene i branchernes bidrag til lovpligtige omkostninger af spejler bl.a. forskellene i bidragene til arbejdsskadeforsikring og erhvervssygdomssikring (bl.a. Arbejdsmarkedets erhvervssygdomssikring, AES). Det højere bidrag til offentlige kasser fra virksomheder inden for transportvirksomhed vedrører fortrinsvis lønsumsafgift. Såvel bidrag til som refusioner fra offentlige kasser samt uddannelsesomkostninger er øget i 2006 i forhold til Dette afspejler bl.a., at der i 2006 var større refusioner til virksomhederne for udgifter til løn under sygdom, barsel mv. og større løntilskud, mens virksomhedernes uddannelsesomkostninger og bidrag til Arbejdsgivernes Elevrefusion steg. Årsfortjeneste Med udgangspunkt i timefortjenesten kan lønmodtagernes helårsfortjeneste beregnes. Der beregnes to typer af helårsfortjeneste, fuldtids og faktisk. Fuldtids helårsfortjenesten er beregnet under forudsætning af, at alle lønmodtagere arbejder 37 timer om ugen i hele 2006 bortset fra ferie- og søgnehelligdage. Fuldtids helårsfortjenesten er derfor ikke påvirket af, at nogle har deltidsarbejde, mens andre har arbejde ud over 37 timer pr. uge. Der tages ligeledes ikke hensyn til dage, der er tabt som følge af sygefravær, arbejdskonflikter eller andet fravær. Helårsfortjenesten for forskellige lønmodtagergrupper og for forskellige arbejdsfunktioner fremgår af tabellerne side 15. Fordelingen for voksne fremgår af figurerne side JUNU 2007

14 SIDE 14 Her ses det, at hver fjerde voksne lønmodtager har en fuldtids helårsfortjeneste over kr., mens en anden fjerdedel tjener mindre end kr. Medianen er kr., og den gennemsnitlige fuldtids helårsfortjeneste er kr. Tages der højde for deltidsarbejde, overarbejde, sygefravær mv. fås faktisk helårsfortjeneste. Fordelingen af faktisk helårsfortjeneste viser et noget andet billede end fordelingen af fuldtids helårsfortjenesten. Fordelingen synes ikke længere at være skåret af forneden, da lønmodtagere med en ugentlig arbejdstid under 37 timer alt andet lige har lavere årsfortjeneste end heltidsbeskæftigede. Det afspejler sig blandt andet i nedre kvartil, der udgør kr. mod som nævnt kr. i fordelingen af fuldtids helårsfortjenesten. Der er desuden fl ere med en høj faktisk helårsfortjeneste, idet hver fjerde har en faktisk helårsfortjeneste over kr. Den gennemsnitlige faktiske helårsfortjeneste udgør kr., og medianen er kr. ØVRIGE ARBEJDSOMKOSTNINGER Offentlige kasser Beløb til offentlige kasser dækker hovedsageligt over arbejdsgivernes bidrag til AER. Beløbet fra offentlige kasser dækker over kursusgodtgørelser, løntilskud og refusioner for udgifter til løn under sygdom, barsel mv. Lovpligtige omkostninger Lovpligtige omkostninger er arbejdsskadeforsikring og erhvervssygdomssikring, ATP-finansieringsbidrag, bedriftssundhedstjeneste (BST) samt bidrag til og refusioner fra barselsfonde. Aftalebestemte omkostninger De aftalebestemte omkostninger er bidrag til og refusioner fra sociale- og uddannelsesfonde samt eventuelle gruppelivsforsikringer, der indgår i de enkelte overenskomster. Uddannelsesomkostninger Uddannelsesomkostninger omfatter alene omkostninger til eksterne kurser, eksterne undervisere og materialeforbrug ved interne kurser, og således ikke løn til interne undervisere, intern oplæring mv. Andre personaleomkostninger Andre personaleomkostninger dækker over omkostninger såsom arbejdstøj, sikkerhedsudstyr, firmaidræt, fester, gaver, kantinetilskud, jubilæumsgratialer, fratrædelsesgodtgørelser samt frivilligt tegnede medarbejderrelaterede forsikringer. FULDTIDS HELÅRSFORTJENESTE FAKTISK HELÅRSFORTJENESTE Andel af voksne, procent NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL Andel af voksne, procent NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL kr kr. 18. JUNU 2007

15 SIDE 15 HELÅRSFORTJENESTE FORDELT PÅ MODTAGERGRUPPER Alm. lønmodtagere Ledere og særligt ansvar Voksne i alt Funktionærer Arbejdere Funktionærlignende arbejdere Arbejdere i øvrigt Elever og unge Elever Unge Alle Fuldtids Faktisk Kr. pr. år Anm.: Kun personer med mere end 10 timer pr. uge er med i beregningerne HELÅRSFORTJENESTE FORDELT PÅ HOVEDARBEJDSFUNKTIONER VOKSNE Fuldtids Faktisk Kr. pr. år Ledelsesarbejde på højt niveau Højt kvalifi kationsniveau Mellemhøjt kvalifi kationsniveau Kontorarbejde Salgs- og servicearbejde Arbejde i landbrug, gartneri mv. Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde Andet arbejde Voksne i alt Anm.: Kun personer med mere end 10 timer pr. uge er med i beregningerne JUNU 2007

16 SIDE 16 ARBEJDSOMKOSTNINGERNES SAMMENSÆTNING VOKSNE BRANCHER Fremstillingsvirksomhed Nærings- og nydelsesmiddelindustri Tekstil- og beklædningsindustri Træ- og papirindustri Grafisk industri Kemisk-, gummi- og plastindustri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Maskin- og elektronikindustri Transportmiddelindustri Anden fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Serviceprægede erhverv Engroshandel Detailhandel Hotel- og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed Forretningsservice mv. Hele DA Arbejdsomkostninger heraf Øvrige arbejdsomkostninger Genetillæg Fortjeneste ekskl. genetillæg Løn under sygefravær mv. heraf Ferie- og SHbetalinger Personalegoder Smalfortjeneste heraf Pension inkl. ATP Kr. pr. time 245,47 8,71 8,27 228,49 8,18 29,09 1,54 189,67 27,10 245,03 10,84 9,59 224,60 8,16 29,63 1,75 185,06 26,21 220,02 6,36 4,34 209,31 6,11 26,49 2,48 174,24 23,38 227,94 7,32 10,75 209,88 8,05 27,19 1,41 173,22 24,29 278,75 8,17 5,93 264,65 7,11 33,26 2,64 221,64 31,94 263,85 8,71 8,45 246,69 9,36 30,86 2,23 204,24 30,58 237,79 10,55 11,32 215,92 7,06 29,32 1,38 178,17 25,74 231,61 7,34 8,49 215,77 8,43 28,03 1,28 178,04 24,56 243,81 8,23 6,77 228,81 8,24 28,10 1,13 191,34 27,34 243,10 7,64 7,83 227,63 8,73 28,84 1,07 188,99 27,70 246,83 8,62 9,19 229,02 8,09 29,51 1,39 190,03 27,01 244,43 8,19 4,26 231,98 5,98 31,63 1,21 193,16 26,38 227,43 5,65 5,03 216,75 5,14 26,79 1,77 183,05 24,44 270,33 7,13 2,53 260,67 6,18 31,53 4,90 218,06 32,07 184,24 3,94 3,81 176,48 4,51 21,41 1,41 149,14 16,57 182,00 3,40 3,92 174,68 2,93 20,85 0,78 150,11 15,04 228,98 5,06 7,84 216,08 5,32 26,73 0,98 183,05 26,95 239,61 6,26 3,54 229,81 4,77 28,88 1,43 194,74 24,05 237,22 7,22 6,27 223,74 6,47 28,37 1,61 187,29 25,82 HOVEDARBEJDSFUNKTIONER Ledelsesarbejde på højt niveau Højt kvalifi kationsniveau Mellemhøjt kvalifi kationsniveau Kontorarbejde Salgs- og servicearbejde Arbejde i landbrug, gartneri mv. Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde Andet arbejde 404,81 8,02 0,75 396,04 6,02 46,26 13,99 329,77 59,54 341,68 7,03 1,47 333,17 7,00 40,05 2,69 283,43 45,26 277,69 6,86 2,97 267,86 6,08 32,18 3,62 225,98 33,03 196,48 5,68 3,03 187,77 4,53 23,32 0,40 159,52 19,29 177,27 4,87 7,05 165,35 4,14 20,21 0,22 140,78 15,03 203,25 8,82 3,58 190,85 6,78 25,94 0,21 157,92 18,88 230,45 7,98 7,14 215,33 7,41 29,03 0,18 178,70 23,85 212,73 8,61 12,61 191,50 8,54 25,80 0,04 157,11 21,01 193,90 7,65 6,91 179,34 6,16 24,30 0,07 148,81 17,28 UDDANNELSESNIVEAUER Ikke-erhvervsrettede uddannelser Erhvervsuddannelser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Lange videregående uddannelser 197,00 228,38 258,91 314,92 383,61 6,77 7,41 7,15 7,13 7,14 7,39 6,66 3,19 3,80 4,03 182,84 214,30 248,57 304,00 372,43 6,05 6,72 5,89 5,89 7,56 23,87 27,56 30,34 36,43 43,85 0,52 1,23 2,73 4,38 5,59 152,40 178,79 209,61 257,29 315,43 17,96 24,08 29,97 40,72 56,57 Anm.: De tre tabeller omfatter ikke lige mange lønmodtagere. 18. JUNU 2007

17 STRUKTUR 2006 UDVIKLINGEN FRA 2005 TIL 2006 Alle voksne Den gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. genetillæg steg fra 2005 til 2006 med 3,6 pct. for voksne, jf. figuren til højre samt tabellen næste side. Lønudviklingen ifølge StrukturStatistikken afspejler dels er for de lønmodtagere, som indgår i statistikken i både 2005 og 2006 og dels populationsforskydninger, jf. afsnit om metode på side 20. Virksomhedernes arbejdsomkostninger ekskl. genetillæg pr. time steg med 3,6 pct. fra 2005 til Stigningen i arbejdsomkostningerne var dermed den samme som stigningen i fortjenesten. Dette afspejler bl.a., at der i 2006 var større refusioner til virksomhederne for udgifter til løn under sygdom, barsel mv. og større løntilskud, mens virksomhedernes uddannelsesomkostninger og bidrag til Arbejdsgivernes Elevrefusion steg, jf. afsnittet om øvrige arbejdsomkostninger på side 13. Individuelle stigningstakter Lønudviklingen varierer meget fra den ene lønmodtager til den anden, jf. fi gur side 18 med individuelle stigninger for identiske personer. Dette understreger, at en i gennemsnitsfortjenesten på 3,6 pct. for alle voksne ikke kan opfattes som den "normale" for den enkelte lønmodtager. En fjerdedel af lønmodtagerne havde således stigninger på 1,2 pct. eller derunder (nedre kvartil), mens en anden fjerdel havde stigninger på 8,9 pct. eller mere (øvre kvartil). Den hyppigste stigning i fortjenesten var 3 pct. Fire stigningstakter I de detaljerede tabeller (jf. tabelafsnittene) vises fire stigningstakter for gennemsnitslønnen for den enkelte arbejdsfunktion ALLE VOKSNE pr. time, procent Arbejdsomkostninger eksl. genetillæg Fortjeneste ekskl. genetillæg

18 STRUKTUR SIDE 18 INDIVIDUELLE STIGNINGSTAKTER DE GENNEMGÅENDE STIGNINGSTAKTER Andel af voksne, procent NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL ÅRLIG ÆNDRING, GENNEMSNIT, VOKSNE, PCT Pr. time, alle tid- og fastlønnede Fortjeneste ekskl. genetillæg 3,6 Smalfortjeneste 3,7 Pr. måned, tid- og fastlønnede, fortj. ekskl. genetillæg 3,5 Pr. måned, fastlønnede, fortjeneste ekskl. genetillæg 3, i fortjenste ekskl. gene, pr. time, procent eller uddannelse. Tilsvarende vises fire stigningstakter for medianlønnen. I tabellen til højre er de fire stigningstakter i gennemsnitslønnen vist for alle voksne på DA-området. Der vises to stigningstakter pr. time for alle tid- og fastlønnede under ét. Ændringen i smalfortjenesten var 3,7 pct. i 2006 og dermed lidt højere end en i fortjenesten ekskl. genetillæg på 3,6 pct. I de detaljerede tabelafsnit er det mere undtagelsen end reglen, at fortjenesten og smalfortjenesten stiger næsten lige meget. Eventuelle forskelle mellem de to stigningstakter beror på, at de er beregnet for to forskellige lønbegreber, jf. side 3. Fortjeneste ekskl. genetillæg medregner alle betalinger til lønmodtageren, bortset fra genebetalinger. Smalfortjeneste medregner derimod kun en del af betalingerne til lønmodtageren. Forskellen mellem de to stigninger kan dermed henføres til et eller flere af følgende tre løn elementer: 1) løn under sygdom mv., 2) ferie- og søgnehelligdagsbetaling og 3) personalegoder. Ud over de to nævnte stigningstakter vises endvidere udviklingen i fortjenesten ekskl. genetillæg pr. måned for alle tid- og fastlønnede samt for fastlønnede alene. Her medregnes ligesom i opgørelsen af fortjenesten pr. time alle betalinger til lønmodtageren, bortset fra genebetalinger. Modsat opgørelsen pr. time påvirkes stigningstakterne opgjort pr. måned ikke af er i fraværs- samt ferie- og søgnehelligdagsbetalinger, jf. afsnittet om lønbegreber side 3. I 2006 steg fortjenesten ekskl. genetillæg pr. måned i forhold til 2005 med gennemsnitligt 3,5 pct. for alle tid- og fastlønnede. Opgjort kun for fastlønnede udgør stigningen i fortjenesten ekskl. genetillæg pr. måned 3,6 pct. i ÅRLIG ÆNDRING PR. TIME I MODTAGERNES FORTJENESTE EKSKL. GENETILLÆG VOKSNE '92 '93 '94 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 '04 '05 06 Funktionærer 2,5 2,1 3,2 3,7 2,8 4,0 3,9 4,8 3,8 4,0 4,1 3,5 2,9 3,8 3,7 Arbejdere 3,0 2,4 4,2 3,7 3,9 3,7 3,9 4,2 3,4 4,0 4,0 3,3 2,8 3,4 3,5 Alle 2,8 2,3 3,8 3,7 3,7 4,0 4,0 4, ,2 4,2 3,7 2,8 3,6 3,6 ÅRLIG ÆNDRING PR. TIME I VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSOMKOSTNINGER EKSKL. GENETILLÆG VOKSNE '92 '93 '94 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 '04 '05 06 Funktionærer 2,7 2,3 3,2 3,7 2,6 4,2 4,1 4,6 3,8 4,1 4,3 3,7 2,8 3,9 3,6 Arbejdere 3,3 2,8 4,4 3,6 3,7 4,0 3,9 4,1 3,9 4,2 4,4 3,5 2,6 3,5 3,4 Alle 3,1 2,6 3,9 3,6 3,5 4,2 4,1 4,7 3,9 4,3 4,5 3,9 2,6 3,7 3,6

19 STRUKTUR SIDE 19 Detaljerede opdelinger Af tabellen nederst side 18 fremgår det, at timefortjenesten steg med 3,5 pct. for arbejdere og 3,7 pct. for funktionærer fra 2005 til I tabellerne nedenfor er lønudviklingen i fortjenesten ekskl. genetillæg pr. time fra 2005 til 2006 for voksne vist pr. branche, hovedarbejdsfunktion, region og amt. ÅRLIG ÆNDR. I FORTJENESTE EKSKL. GENETILLÆG VOKSNE ÅRLIG ÆNDR. I FORTJENESTE EKSKL. GENETILLÆG VOKSNE BRANCHER Procent AMTER Procent Fremstillingsvirksomhed Nærings- og nydelsesmiddelindustri Tekstil- og beklædningsindustri Træ- og papirindustri Grafisk industri Kemisk-, gummi- og plastindustri Sten, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Maskin- og elektronikindustri Transportindustri Anden fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Serviceprægede erhverv Engroshandel Detailhandel Hotel- og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed Forretningsservice mv. Hele DA HOVEDARBEJDSFUNKTIONER Ledelsesarbejde på højt niveau Højt kvalifi kationsniveau Mellemhøjt kvalifi kationsniveau Kontorarbejde Salgs- og servicearbejde Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde Andet arbejde 3,5 2,5 3,6 3,2 3,5 3,6 4,2 3,7 3,6 3,1 5,2 4,7 3,3 3,0 3,4 3,3 2,9 3,7 3,6 Procent 2,8 4,6 3,6 2,9 4,0 4,3 3,2 3,9 København og Frederiksberg kommuner Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Regionskommune Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt REGIONER Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 3,6 3,8 4,6 3,7 3,3 4,1 3,1 3,4 3,0 4,6 2,8 3,6 3,5 3,8 3,5 Procent 3,8 3,6 3,4 3,5 3,5

20 STRUKTUR SIDE 20 METODE I beregningerne indgår alene voksne lønmodtagere beskæftiget på virksomheder, der indgår i statistikken i både 2005 og Derved undgås tilfældige variationer som følge af er i statistikkens dækningsgrad. Ændringen i gennemsnitsfortjenesten afspejler dels ændrin ger i lønnen for de lønmodtagere, som indgår i statistikken i både 2005 og 2006, dels er i populationens sammensætning ved til- og afgang af lønmodtagere på virksomheder, der ind går i statistikken i både 2005 og Ændringer i populationens sammensætning kan have mange årsager og kan komme til udtryk på flere måder. Ældre med arbejdere forlader arbejdsmarkedet og unge med kortere er hvervserfaring kommer til. Konjunkturerne og dermed be skæftigelsen varierer henover brancher, regioner og ar bejds funktioner. Det skal understreges, at populationsforskydninger kan be virke større variationer i lønudviklingen i de detaljerede opdelinger end for alle voksne under ét. Det skyldes, at den samlede populationsforskydning er resultat af større for skyd ninger i nogle opdelinger og mindre forskydninger i andre opdelinger. Læs eventuelt mere om særlige forhold for StrukturStatistik 2006 i afsnittet Nyheder og særlige forhold side 2.

21 STRUKTUR 2006 TEMA: KØNSOPDELT Virksomheder med mindst 35 ansatte er ifølge ligelønsloven forpligtet til at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik eller en redegørelse. Dette temaafsnit omhandler den kønsopdelte lønstatistik og er især rettet mod personer, som enten skal arbejde med virksomhedens kønsopdelte lønstatistik eller som varetager virksomhedens indberetning til lønstatistikken. Forpligtelsen til at udarbejde kønsopdelt lønstatistik trådte i kraft den 1. januar Løn, der udbetales for perioder, der omfatter 1. januar 2007 og fremefter, danner derved grundlag for den kønsopdelte lønstatistik. Den kønsopdelte lønstatistik skal første gang udarbejdes i 2008 baseret på lønoplysninger for Få kønsopdelt lønstatistik fra arbejdsgiverforeningen Virksomheden kan rekvirere den kønsopdelte lønstatistik direkte fra egen arbejdsgiverforening, jf. boksen til højre, hvis virksomheden ikke selv vil udarbejde den kønsopdelte lønstatistik og i øvrigt er medlem af en arbejdsgiverorganisation inden for DAområdet. Genbrug indberetningen til lønstatistikken For at kunne rekvirere den kønsopdelte lønstatistik gennem arbejdsgiverforeningen, skal virksomheden have overholdt sin indberetningspligt og have foretaget en korrekt indberetning til den årlige lønstatistik til Dansk Arbejdsgiverforening (DA Statistik). Loven om den kønsopdelte lønstatistik kræver ikke nye indberetninger til lønstatistikken. Undgå fejl i den kønsopdelte lønstatistik Vi gennemgår nedenfor nogle områder, som er særligt afgørende for kvaliteten af virksomhedernes kønsopdelte lønstatistik. FÅ DEN KØNSOPDELTE GRATIS - fra virksomhedens arbejdsgiverforening Det er i loven om kønsopdelt lønstatistik forudsat, at arbejdsgiverorganisationer kan assistere virksomhederne med at udarbejde kønsopdelt lønstatistik og formidle statistikken til medarbejderne. Virksomheder, der indberetter til den årlige lønstatistik til DA Statistik, kan derfor rekvirere den kønsopdelte lønstatistik fra egen arbejdsgiverforening uden beregning. Kontakt egen arbejdsgiverforening for yderligere oplysninger.

22 STRUKTUR SIDE 22 Det er derudover vigtigt, at indberetningen til den årlige lønstatistik i øvrigt er korrekt. Indberetningen til lønstatistikken består af både person- og lønoplysninger. Ingen af oplysningerne i indberetningen er overflødige. Blot en enkelt fejlbehæftet oplysning kan medføre, at hele eller dele af indberetningen ikke kan anvendes til udarbejdelsen af statistik. Dermed kan virksomheden ikke selv om den er omfattet af loven om kønsopdelt lønstatistik få udarbejdet stati stikken på basis af virksomhedens indberetning til lønstatistikken. Vær opmærksom på, at fejl kan skyldes flere ting. Dels kan der være fejl i indholdet af de indberettede oplysninger, og dels kan der være fejl, der skyldes en forkert opsætning af virksomhedens lønsystem. Derfor er det en god idé, at virksomheden jævnligt tjekker lønsystemets opsætning. Vejledning og eksempler omkring indholdet af de person- og lønoplysninger, som virksomheden skal indberette til den årlige lønstatistik, fremgår af Indholdet af den kønsopdelte lønstatistik Den kønsopdelte statistik viser den gennemsnitlige timeløn, udformet med absolutte tal eller med indekstal, for mænd henholdsvis kvinder ansat i samme arbejdsfunktion i virksomheden, jf. eksemplet nedenfor. Statistikken kan udarbejdes for almindelige lønmodtagere eller for alle lønmodtagere (det vil sige inklusive ledere, elever og unge under 18 år) afhængig af, hvor mange personer, der er i de enkelte arbejdsfunktioner på virksomheden. En persons placering i den kønsopdelte lønstatistik bestemmes dels ud fra personens arbejdsfunktionskode (DISCO), og dels ud fra personens jobstatus-kode. HVILKE VIRKSOMHEDER ER OMFATTET? Kravet om kønsopdelt lønstatistik gælder for virksomheder med mindst 35 ansatte, uanset om der er tale om fuldtids- eller deltidsansatte. Ved kravet om mindst 35 ansatte medregnes alle ansatte, uanset hvor meget de er beskæftiget, om de er ferieafløsere eller på anden måde midlertidigt ansat. Den ansatte skal blot modtage betaling for personligt arbejde. Kravet om kønsopdelt lønstatistik udløses dermed i det øjeblik, hvor virksomheden har mindst 35 ansatte - uanset, at virksomheden senere på året har under 35 ansatte. Hvis virksomheden ikke har mindst 10 mænd og mindst 10 kvinder med samme arbejdsfunktion, er virksomheden ikke forpligtet til at udarbejde kønsopdelt lønstatistik uanset størrelsen af virksomheden. En virksomhed i den private sektor er det samme som CVR-enheden eller den juridiske enhed. For store koncerner, som består af flere juridiske enheder, forpligtes de enkelte CVR-enheder under koncernen. Arbejdsfunktionskoden har virksomheden indberettet til lønstatistikken i form af den seks-cifrede DISCO-kode. Tilsvarende har virksomheden indberettet personens jobstatus-kode til statistikken (f.eks. kode 1 for elev, kode 3 for ledere og mellemledere etc.). Den gennemsnitlige timeløn er beregnet, så den svarer til medarbejderens timeløn inklusive akkordbetaling, bonus o.lign., medarbejderens og arbejdsgiverens bidrag til pensionsordninger, men eksklusive gene- og overtidsbetalinger. KØNSOPDELT, EKSEMPEL Alle lønmodtagere Almindelige lønmodtagere Gennemsnitlig løn pr. time Kvinder Mænd Alle ARBEJDSFUNKTION Antal Indeks Antal Indeks Alle Indeks Salgs- og afsætningsledelse 13 95, , , Adm. forvaltning og sagsbehandling , , , Rengøring, hospitaler o.l , , ,0