NOTAT Ø Nøgletalsanalyse 2018

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTAT Ø Nøgletalsanalyse 2018"

Transkript

1 NOTAT Ø Nøgletalsanalyse 2018

2 Indhold Indledning og sammenfatning... 3 Indledning... 3 Sammenfatning... 3 Indtægter... 5 Beskatningsgrundlag... 5 Driftsudgifter... 8 Driftsudgifternes sammensætning... 9 Serviceudgifter 76 pct. af driftsudgifterne... 9 Overførselsudgifter 16 pct. af driftsudgifterne Forsikrede ledige 2 pct. af driftsudgifterne Aktivitetsbestemt medfinansiering 7 pct. af driftsudgifterne Central refusionsordning 1 pct. af driftsudgifterne Uddannelsesudvalget Skole- og fritidstilbud Børn og unge med særlige behov Opvækstudvalget Dagtilbud Fritids- og Kulturudvalget Social- og Sundhedsudvalget Voksne med særlige behov Sundhed og forebyggelse Velfærdsudvalget Ældreområdet Vækstudvalget Førtidspension Kontanthjælp Sygedagpenge Forsikrede ledige (A-dagpenge) Økonomiudvalget Bilag Lidt om sammenligningsgrupperne (grupperne) /43

3 Indledning og sammenfatning Indledning I nærværende notat sammenlignes Frederikssund Kommune med landsgennemsnittet (landet), Region Hovedstaden (regionen) og med en statistisk sammenlignelig gruppe af kommuner (gruppen) primært i forhold til driftsudgifter på en lang række områder. I forhold til driftsudgifterne vil det være sådan, at for årene frem til og med 2017 anvendes faktiske regnskabstal, mens data for 2018 udgøres af oprindelige budgettal de er altså ikke korrigeret for ændringer i løbet af I forhold til de finansielle nøgletal i afsnittet Indtægter er 2018 at betragte som et realiseret resultat, idet Frederikssund de seneste år har valgt statsgaranti, hvor indtægterne frem til og med 2018 kendes med sikerhed. Hvad kan man og hvad kan man ikke med økonomiske nøgletal Ved sammenligning af nøgletal på tværs af kommuner er der vigtigt at gøre sig klart, hvad man med fordel kan anvende nøgletal til, og hvad man skal være mere forsigtig med. Man kan: danne sig et overblik øge bevidstheden om, hvilke rammer kommunens strukturelle rammebetingelser sætter for kommunens virke gøre politikere og embedsmænd bevidste om, hvordan den økonomiske situation ser ud i kommunen give bevidsthed om kommunens udgiftspolitiske prioriteringer benytte dem som udgangspunkt for at formulere spørgsmål om, hvorfor man befinder sig i den aktuelle situation og om det rimelige heri benytte dem til at identificere områder, hvor nærmere analyser kunne være formålstjenelige men man bør være forsigtig med, at: skære ned eller opprioritere automatisk opfatte gennemsnittet som det rigtige drage konklusioner om produktivitet og effektivitet på grundlag af nøgletal for udgifter og monetært serviceniveau sætte lighedstegn mellem kvantitet og kvalitet Af bilag 1 fremgår en oversigt over grupperne på de enkelte områder, og hvordan grupperne er sammensat. Sammenfatning Frederikssund skal have de laveste nettodriftsudgifter ved sammenligning med de tre øvrige grupper for at opretholde en strukturel driftsbalance på længere sigt. Med strukturel balance menes, at kommunens driftsoverskud 3/43

4 er tilstrækkeligt stort til at finansiere anlæg, renter og afdrag. Kort sagt at der over en årrække er balance i kommunens samlede økonomi. Det skyldes, at Frederiksunds ressourcegrundlag er det laveste blandt alle grupperne. Frederikssunds indtægtspotentiale i form af skatter, tilskud og udligning er med andre ord mindre end de tre øvrige grupper. Samtidig har Frederikssund det laveste udgiftsbehov blandt alle grupperne. Der er således ikke noget i kommunens rammevilkår, der tilsiger et højere udgiftsniveau end nogle af de tre øvrige grupper. På trods heraf afholder Frederikssund i hele perioden flere nettodriftsudgifter pr. indbygger end landet. Den mere områdespecifikke gennemgang neden for viser, at Frederikssund på følgende områder har det højeste udgiftsniveau blandt alle sammenligningsgrupperne i 2017: Skoleområdet herunder særligt specialundervisningsområdet hvilket har været tilfældet i en årrække bortset fra Dagtilbud som noget nyt. Voksne med særlige behov, hvilket har været tilfældet i en årrække. Sundhed og forebyggelse, hvilket har været tilfældet i en årrække. Administration, hvor Frederikssund de seneste år har ligget på det højeste niveau. Det er ikke nødvendigvis et problem at have det højeste udgiftsniveau. Det kan være udtryk for en politisk prioritering eller forskellige rammevilkår. Men det kan også være udtryk for en manglende eller uhensigtsmæssig styring af området. Under alle omstændigheder vil det på den lange bane være nødvendigt at udgiftsniveauet på disse områder nedbringes for at skabe balance mellem udgifter og ressourcer. Alternativt skal der skabes økonomisk råderum på anden vis, hvilket den igangværende budgetproces bl.a. er et udtryk for. Kommunen arbejder derfor hele tiden på at optimere driften på alle områder. Helt konkret er der således igangværende projekter på følgende områder: Voksne med særlige behov Børn og unge med særlige behov Specialundervisning Endvidere er der netop blevet gennemført en kortlægning af kommunens administration, der har givet anledning til en række omorganiseringer, der forventes implementeret pr. 1. oktober På en række områder har kommunen et relativt lavt udgiftsniveau. Det gælder, når der ses på overførselsudgifter generelt, på udgifter til forsikrede ledige, på ældreområdet samt på kultur og fritidsområdet. Forhold der således er med til at sikre finansiering af de mere udfordrede områder. 4/43

5 Indtægter Kommunens indtægter består grundlæggende af skatter, tilskud og udligning. Beskatningsgrundlag Beskatningsgrundlaget er udtryk for kommunernes mulighed for at udskrive personskat og opkræve grundskyld. Beskatningsgrundlaget er således givet af befolkningens skattepligtige indkomster og grundværdierne. Beskatningsgrundlaget kombineret med de af den enkelte kommune valgte udskrivningsprocenter og grundskyldspromiller udgør derfor den faktiske indkomst fra skatter. Beskatningsgrundlag pr. indbygger 2018-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet Beskatningsgrundlag pr. indbygger 2018-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet Kilde: Graf 3.12 Beskatningsgrundlag 2017 ved niveau som Gruppen Regionen Landet Kr. pr. indbygger Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund har et lavere beskatningsgrundlag mens negative tal betyder, at Frederikssund ligger højere. 5/43

6 Af tabellen fremgår, at hvis Frederikssund havde samme beskatningsgrundlag som gruppen og regionen, ville det give anledning til et højere grundlag på henholdsvis 475,6 mio. kr. og 1.154,4 mio. kr., mens et beskatningsgrundlag svarende til landet ville give anledning til et fald i grundlaget på 479,9 mio. kr. Ressourcegrundlag Hvis man til beskatningsgrundlaget tillægger indtægter fra tilskud og udligning fås ressourcegrundlaget. Ressourcegrundlag pr. indbygger 2018-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet Ressourcegrundlag pr. indbygger 2018-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet Kilde: Graf Ressourcegrundlag 2017 ved niveau som Gruppen Regionen Landet Kr. pr. indbygger Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund har et lavere ressourcegrundlag mens negative tal betyder, at Frederikssund har et højere ressourcegrundlag. Af tabellen fremgår, at hvis Frederikssund havde samme ressourcegrundlag som de tre øvrige grupper, ville det give anledning til et højere grundlag på henholdsvis 974,0 mio. kr., 1.171,4 mio. kr. og 528,4 mio. kr. 6/43

7 Fra at ligge over landet i forhold til beskatningsgrundlag vender billedet, når der ses på ressourcegrundlaget, hvor Frederikksund ligger lavest. Det skyldes, at Frederikssund modtager mindre tilskud og udligning end gennemsnittet for hele landet som følge af et lavere udgiftsbehov 1. 1 Det beregnede udgiftsbehov bygger på Økonomi- og Indenrigsministeriets opgørelse af udgiftsbehovskriterier i forbindelse med beregningen af udligning og tilskud /43

8 Driftsudgifter I hele perioden ligger Frederikssunds samlede skattefinansierede nettodriftsudgifter under gruppen og regionen men over landet. Fra 2014 til 2015 ses en stigning i udgiftsniveauet i Frederikssund, mens der ses et fald i de tre øvrige grupper. Bortset herfra forløber udgiftsudviklingen stort set parallelt i alle fire grupper. I de følgende afsnit ses der nærmere på udgiftsudviklingen på en række områder, der tilsammen er med til at udgøre de samlede skattefinansierede nettodriftsudgifter. Af ovenstående afsnit om indtægter fremgår det, at Frederiksund har et lavere ressourcegrundlag end alle de tre øvrige grupper. Et forhold der alt andet lige betyder, at Frederikssund bør have et lavere udgiftsniveau end de tre øvrige grupper herunder landet for at opretholde en strukturel balance på sigt. Skattefinansierede nettodriftsudgifter pr. indbygger 2018-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet B Skattefinansierede nettodriftsudgifter 2018-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet B2018 Kilde: Graf /43

9 Udgiftsniveau 2017 ved niveau som Gruppen Regionen Landet Kr. pr. indbygger Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund har lavere udgifter mens negative tal betyder, at Frederikssund har højere udgifter. Af tabellen fremgår, at hvis Frederikssund havde samme udgiftsniveau som gruppen og regionen, ville det give anledning til en stigning i udgifterne på henholdsvis 74,2 mio. kr. og 50,9 mio. kr., mens et udgiftsniveau svarende til landet ville give anledning til et fald i udgifterne på 57,9 mio. kr. Driftsudgifternes sammensætning De skattefinansierede nettodriftsudgifter pr. indbygger i 2017 på kr. i Frederikssund kan opdeles på seks kategorier, som er nærmere beskrevet neden for. Kategorierne adskiller sig bl.a. fra hinanden på den måde, at der er forskel på, i hvor høj grad den enkelte kommune kompenseres for eventuelle mer- eller mindreudgifter og derved ved forskellige incitamentsstrukturer. Driftsudgifternes sammensætning pr. indbygger regnskab 2017 i priser Serviceudgifter Overførselsudgifter Forsikrede ledige Aktivitetsbestemt medfinansiering Central refusionsordning Kilde: Tabel 4.11 fremskrevet til 2018-priser. Serviceudgifter 76 pct. af driftsudgifterne Serviceudgifter er udgifter til kommunale kerneområder såsom skoler, børnepasning, ældre mv. Områder, hvor den enkelte kommune selv kan fastsætte det ønskede udgifts- og serviceniveau. 9/43

10 Serviceudgifterne udgør klart den største del af de samlede driftsudgifter. I 2018 er kommunerne underlagt en samlet serviceramme på 246,0 mia. kr. Såfremt de samlede serviceudgifter i kommunerne overstiger denne ramme vil sanktionslovgivningen træde i kraft, hvilket vil medføre, at kommunerne under et kan komme til at tilbagebetale op til 3 mia. kr. svarende til ca. 23 mio. kr. for Frederikssund. Frederiksund ligger i hele perioden på et lavere udgiftsniveau end gruppen og regionen men på et højere niveau end landet altså samme billede som under de samlede driftsudgifter, hvilket er naturligt, idet serviceudgifterne udgør 76 pct. af de samlede driftsudgifter. Serviceudgifter pr. indbygger 2018-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet B Serviceudgifter pr. indbygger 2018-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet Kilde: Graf B2018 Udgiftsniveau 2017 ved niveau som Gruppen Regionen Landet Kr. pr, indbygger Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund har lavere udgifter mens negative tal betyder, at Frederikssund har højere udgifter. 10/43

11 Af tabellen fremgår, at hvis Frederikssund havde samme udgiftsniveau som gruppen og regionen, ville det give anledning til en stigning i serviceudgifterne på henholdsvis 35,1 mio. kr. og 36,9 mio. kr., mens et udgiftsniveau svarende til landet ville give anledning til et fald i serviceudgifterne på 151,6 mio. kr. Overførselsudgifter 16 pct. af driftsudgifterne Overførselsudgifter er udgifter til kontanthjælp mv., som i høj grad er konjunkturafhængige, og hvor den enkelte kommune kun i mere begrænset omfang kan påvirke udgiftsudviklingen. Derfor kompenseres kommunerne under et over bloktilskuddet ved ændringer i udgiftsbehovet. Dette er imidlertid ikke det samme som, at den enkelte kommune ikke har et økonomisk incitament til at holde overførselsudgifterne på et så lavt niveau som muligt. Hvis der eksempelvis sker en stigning i udgiftsbehovet til kontanthjælp på landsplan, vil kommunerne under et som sagt blive kompenseret og kompensationen vil blive fordelt mellem kommunerne via bloktilskudsnøglen. Såfremt den enkelte kommune via en aktiv indsats sikrer, at antallet af kontanthjælpsmodtagere stiger relativt lidt, vil denne kommune opnå et overskud. Frederikssund ligger i hele perioden lavere end de tre øvrige grupper, hvilket betyder, at kommunen som udgangspunkt er overkompenseret. Hovedårsagen hertil er, at kommunen har relativt få udgifter til førtidspension og kontanthjælp, mens udgiftsniveauet på sygedagpenge er relativt højt, jf. gennemgang under Vækstudvalget. Samlet set har Frederikssund således relativt få borgere på offentlig forsørgelse i forhold til de tre øvrige grupper. Af Resultatrevision 2017 fremgår, at andelen af befolkningen i Frederikssund kommune, som var på offentlig forsørgelse, udgjorde 14,6 pct. Tilsvarende var gennemsnittet for gruppen af sammenlignelige kommuner på 16,9 pct. Overførselsudgifter pr. indbygger 2018-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet B /43

12 Overførselsudgifter pr. indbygger 2018-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet B2018 Kilde: Graf Udgiftsniveau 2017 ved niveau som Gruppen Regionen Landet Kr. pr Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund har lavere udgifter, mens negative tal betyder, at Frederikssund har højere udgifter. Af tabellen fremgår, at hvis Frederikssund havde samme udgiftsniveau som de tre øvrige grupper, ville det give anledning til en stigning i overførselsudgifterne på henholdsvis 35,7 mio. kr., 8,8 mio. kr. og 91,9 mio. kr. Forsikrede ledige 2 pct. af driftsudgifterne Udgifter til forsikrede ledige er udgifter til ledige, der har ret til arbejdsløshedsdagpenge. Kommunernes udgifter hertil dækkes af et beskæftigelsestilskud, som sikrer fuld finansiering for kommunerne under et. Beskæftigelsestilskuddet fordeles ikke efter bloktilskudsnøglen, men via en særlig tilskudsordning, der fordeler finansieringen efter ledigheden. Der er tale om en relativ kompleks fordelingsmodel, som sikrer at kommuner i områder, der er særligt hårdt ramt af ledighed, bliver kompenseret mere end landsgennemsnittet. Udgifter til forsikrede ledige inkl. beskæftigelsesindsats pr. indbygger i priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet Dagpenge til forsikrede ledige Kilde: Tabel 4.11 fremskrevet til 2018-priser. Det fremgår, at Frederikssund har de laveste udgifter pr. indbygger til forsikrede ledige. 12/43

13 Forsikrede ledige vil blive behandlet nærmere under Vækstudvalget. Aktivitetsbestemt medfinansiering 7 pct. af driftsudgifterne Aktivitetsbestemt medfinansiering vedrører kommunernes medfinansiering af regionale sundhedsydelser, som den enkelte kommunes borgere modtager. Der kan eksempelvis være tale om skadestuebesøg, indlæggelse samt undersøgelse og behandling hos speciallæger. Udgiften til aktivitetsbestemt medfinansiering er således direkte afhængig af trækket på de regionale ydelser, hvorfor den enkelte kommune har et økonomisk incitament til at forebygge indlæggelser mv. Kommunerne kompenseres for merudgifter, hvis der er tale om en generel tendens til stigende udgifter på landsplan Udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering pr. indbygger i priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet Aktivitetsbestemt medfinansiering Kilde: Tabel 4.11 fremskrevet til 2018-priser. Alle grupperne ligger på nogenlunde samme niveau. Det bemærkes dog, at Frederikssund har det højeste udgiftsniveau. Aktivitetsbestemt medfinansiering vil blive behandlet nærmere under Socialog sundhedsudvalget. Central refusionsordning 1 pct. af driftsudgifterne Den centrale refusionsordning medfører, at kommunerne får refunderet en del af udgifterne til særligt dyre enkeltsager fra staten. Når de årlige udgifter til en person i en konkret sag overstiger 1,1 mio. kr. refunderer staten således 25 pct. af kommunens udgifter over dette beløb, mens refusionsprocenten udgør 50 pct. af de årlige udgifter, der ligger over 2,0 mio. kr. For unge under 18 år udgør de tilsvarende beløb henholdsvis 0,8 mio. kr. og 1,6 mio. kr. På trods af refusionsordningen bærer den enkelte kommune de fleste udgifter i forbindelse med særligt dyre enkeltsager, hvorfor kommunen har et økonomisk incitament til at mindske antallet af disse. Indtægter fra den centrale refusionsordning pr. indbygger i priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet Central refusionsordning Kilde: Tabel 4.11 fremskrevet til 2018-priser. Frederikssund ligger på et lavere indtægtsniveau end gruppen og regionen men højere end landet. Dette indikerer, at Frederikssund har flere dyre enkeltsager end landet, mens det modsatte gør sig gældende i forhold til gruppen og regionen. 13/43

14 Uddannelsesudvalget Nettodriftsudgifterne udgjorde i mio. kr. (2018-priser) svarende til 24 pct. af kommunens samlede nettodriftsudgifter. Størstedelen vedrører skole- og fritidstidstilbud (501 mio. kr.), mens de resterende 155 mio. kr. vedrører familieområdet. Skole- og fritidstilbud 2 Udgifterne til skole- og fritidstilbud dækker både over udgifter til den almene skole og til specialundervisning samt udgifter til SFO, klub, Ungdomsskole og UBK. Frem til og med 2017 ligger Frederikssund på et højere niveau end både landet og gruppen men på nogenlunde samme niveau som regionen. Det generelle fald i alle grupperne fra 2015 og frem skyldes sandsynligvis, at det er lykkedes at nedbringe udgifterne svarende til faldet i antallet af børn. Herudover kan nævnes, at der i 2015 blev indført ny skolestruktur med fem distriktsskoler i Frederikssund, hvilket også kan være med til at forklare de faldende udgifter fra 2015 til 2016 i Frederikssund. Stigningen fra 2016 til 2017 i Frederikssund kan primært forklares ved, at skolerne har haft udfordringer med at tilpasse sig det faldende elevtal. Det markante fald fra regnskab 2017 til de budgetterede udgifter i 2018 i Frederikssund skal primært henføres til følgende forhold: Der blev i 2017 anvendt i størrelsesorden 10 mio. kr. fra hovedvedligeholdelsespuljer på skoleområdet. Dette afspejles ikke i budget 2018, idet budget til hovedvedligeholdelsespuljen som udgangspunkt er placeret under Teknisk Udvalg. I 2017 var der en øget forbrugsmulighed som følge af overført mindreforbrug fra 2015 og 2016 på i alt 7,7 mio. kr. Til sammenligning er der i det oprindelige budget for 2018 ikke overført mindreforbrugt fra tidligere år. Endelig var der i 2017 et merforbrug på 2,0, der ikke er indarbejdet i budgettet for Det lave budgetterede udgiftsniveau i 2018 i Frederikssund forventes ikke realiseret i praksis. 2 Funktionen idrætsfaciliteter for børn og unge medtages ikke, idet der er forskellig konteringspraksis på området. Frederikssund bogfører samtlige udgifter til idrætsfaciliteter på denne funktion, mens de øvrige grupper bogfører en stor del af deres udgifter under funktionen Stations, idrætsanlæg og svømmehaller, der ligger under hovedfunktionen Fritid 14/43

15 Udgifter til skole- og fritidstilbud pr årig 2018-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet B Udgifter til skole- og fritidstilbud pr årig 2018-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet B2018 Kilde: Tabel 6.11 i de respektive år fremskrevet til 2018-priser. Udgiftsniveau 2017 ved niveau som Gruppen Regionen Landet Kr. pr årig Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund har lavere udgifter, mens negative tal betyder, at Frederikksund har højere udgifter. Af tabellen fremgår, at hvis Frederikssund havde samme udgiftsniveau som gruppen, regionen og landet ville det give anledning til et fald i udgifterne på henholdsvis 11,8 mio. kr., 1,3 mio. kr. og 43,2 mio. kr. samlet på Skole- og fritidsklubområdet. I det følgende ses nærmere på specialundervisningsområdet, der i 2017 udgjorde 86 mio. kr. af de samlede udgifter til skole- og fritidstilbud, og hvor udgifterne er væsentligt højere end de tre øvrige grupper. 15/43

16 Specialundervisning 3 Ses alene på specialundervisningsområdet ligger Frederikssunds udgifter i hele perioden på et højere niveau end de tre øvrige grupper. Udgifter til kommunale og regionale specialskoler pr årig 2018-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet B Udgifter til kommunale og regionale specialskoler pr årig 2018-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet B2018 Kilde: Graf Det store fald i 2014 skyldes konteringsmæssige forhold, idet udgifter i relation til inklusionspuljen i 2014 blev udgiftsført under almenskoleområdet. Udgiftsniveau 2017 ved niveau som Gruppen Regionen Landet Kr. pr årig Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund har lavere udgifter, mens negative tal betyder, at Frederikksund har højere udgifter. 3 Funktion Specialundervisning i regionale tilbud og Kommunale specialskoler. Det er værd at bemærke at man ved sammenligningen på tværs af grupperne skal være opmærksom på, at udgifter til ekskluderende specialundervisning kan være konteret på både funktion Folkeskoler og Kommunale specialskoler afhængigt af kommunens organisering af tilbuddet. 16/43

17 Ses der isoleret på specialundervisningen fremgår det, at hvis Frederikssund havde samme udgiftsniveau som de tre øvrige grupper ville det give anledning til et fald i udgifterne på henholdsvis 36,5 mio. kr., 31,3 mio. kr. og 43,0 mio. kr. En del af forklaringen på de høje udgifter til specialundervisning i Frederikssund er, at kommunen har en relativ høj segregeringsprocent. Data fra Fælleskommunalt LedelsesInformationsSystem (FLIS) viser således, at segregeringsprocenten i 2017 i Frederikssund ligger over såvel landsgennemsnittet som regionsgennemsnittet. Ligesom data viser, at Frederikssund har den anden højeste segregeringsprocent blandt de 15 kommuner, der indgår i gruppen. På ovenstående baggrund er der igangsat et tværgående arbejde med fokus på: Ny budgetmodel er implementeret med ressourceudmeldingen for 2018/2019, og hvor størstedelen af budgettet til specialundervisning er decentraliseret til skolerne. Øget ledelsesinformation, hvor skolerne tydeligt kan se, hvor mange elever de hver især har segregeret og de medfølgende enhedsudgifter. Disse to tiltag skal være med til at sikre en øget gennemsigtighed for skolerne i forhold til, hvad de har af udgifter til specialundervisning og et øget incitament til inkludering, idet alle segregeringer fremover medfører udgifter for den enkelte skole. Følgende to tiltag skal fra et mere fagligt perspektiv være med til at sikre en nedgang i antallet af elever, der segregeres. Visitation, som skal være med til at bremse tilgangen til specialtilbud. Fagligt spor, som skal øge almenskolernes kapacitet i forhold til inkludering. Som en del af budgetaftale for 2017 blev budgettet til specialundervisning således reduceret med netto 10 mio. kr. i Når antallet af elever der segregeres til specialtilbud synes konstant på trods af faldende børnetal i målgruppen kan en af forklaringerne være at kommunens specialtilbud tiltrækker potentielle elever. Et overblik viser, at en relativ stor del af eleverne i vores specialtilbud tilflytter fra andre kommuner. Fx har Skolen i Herredet i alt 42 elever og af disse elever er 10 tilflyttere fra andre kommuner og Kærholm har i alt 104 elever, hvoraf 73 er fra egen kommune og heraf er de 27 tilflyttere fra andre kommuner. Forklaringsgrad På skole- og fritidsområdet er der en relativ høj forklaringsgrad, jf. bilag 1, på 57 pct. Det betyder, at kommunerne i gruppen alt andet lige ligner Frederikssund relativt godt. Ud fra det perspektiv bør det være muligt for Frederikssund at nærme sig udgiftsniveauet i gruppen i et betydeligt omfang. 17/43

18 Børn og unge med særlige behov I hele perioden har Frederikssund et højere udgiftsniveau end både regionen og hele landet. På nær i 2015 og 2016 ligger kommunen nogenlunde på niveau med gruppen. Den kraftige stigning i udgiftsniveauet frem mod 2015 skyldes primært investeringer i projekt med det formål at forebygge anbringelser, mens stigningen i 2017 skyldes flere anbringelser. Det budgetterede fald i 2018 forventes ikke realiseret primært grundet dyrere sager end budgetteret. Der er igangsat et arbejde, som har formål om at sikre en varig balance mellem ressourcer og udgifter, hvor der er fokus på sagsbehandling, tilbudsvifte, organisering, ledelsesinformation og økonomistyring/prognosesikkerhed. Udgifter til børn og unge med særlige behov pr årig 2018-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet B Udgifter til børn og unge med særlige behov pr årig 2018-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet B2018 Kilde: Graf Udgiftsniveau i 2017 ved niveau som Gruppen Regionen Landet Kr. pr årig Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund har lavere udgifter, mens negativer betyder, at Frederikssund har højere udgifter. 18/43

19 Af tabellen fremgår, at hvis Frederikssund havde samme udgiftsniveau som regionen og landet, ville det give anledning til et fald i udgifterne på henholdsvis 6,3 mio. kr. og 12,6 mio. kr., mens et niveau svarende til gruppen ville give anledning til en stigning i udgifterne på 1,9 mio. kr. Forklaringsgrad På området er der en relativ høj forklaringsgrad, jf. bilag 1, på 62 pct. Det betyder, at kommunerne i gruppen alt andet lige ligner Frederikssund relativt godt. Ud fra det perspektiv var Frederikssund i 2017 i stand til at opretholde et lavere udgiftsniveau end kommuner, der ligner Frederikssund relativt meget. 19/43

20 Opvækstudvalget Nettodriftsudgifterne udgjorde i mio. kr. (2018-priser) svarende til seks pct. af kommunens samlede nettodriftsudgifter. Alle udgifter vedrører dagtilbudsområdet. Dagtilbud Fra at ligge på det laveste udgiftsniveau i 2013 og 2014 havde Frederikssund i 2017 de højeste udgifter. Den store udgiftsstigning i 2015 skyldes bl.a. afskaffelse af eksisterende lukkeuge. Samtidig har der gennem hele perioden været et faldende børnetal. Dette betyder alt andet lige, at udgift pr. 0-5 årig stiger, idet ikke alle udgifter er direkte afhængige af antallet af børn. Endvidere er en del af kapacitetstilpasningen sket ved nednormeringer af dagplejen, som er det billigste tilbud, hvilket alt andet lige medfører en øget udgift pr. resterende 0-5 årig. Udgifter til dagtilbud pr. 0-5 årig 2018-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet B Udgifter til dagtilbud pr. 0-5 årig 2018-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet B2018 Kilde: Graf /43

21 Udgiftsniveau 2017 ved niveau som Gruppen Regionen Landet Kr. pr. 0-5 årig Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund har lavere udgifter, mens negative tal betyder, at Frederikssund har højere udgifter. Af tabellen fremgår, at hvis Frederikssund havde samme udgiftsniveau som gruppen, regionen og landet ville det give anledning til et fald i udgifterne på henholdsvis 3,3 mio. kr., 2,8 mio. kr. og 10,2 mio. kr. Forklaringsgrad På området er der en relativ lav forklaringsgrad på 43 pct., jf. bilag 1. Det betyder, at kommunerne i grupperne kun i et mere begrænset omfang ligner Frederikssund, hvorfor man skal være mere påpasselig med at sammenligne med gruppen. 21/43

22 Fritids- og Kulturudvalget Nettodriftsudgifterne udgjorde i mio. kr. (2018-priser) svarende til to pct. af kommunens samlede nettodriftsudgifter. Alle udgifter vedrører kultur og fritid, der dækker over idrætsfaciliteter, folkebiblioteker, andre kulturelle opgaver samt folkeoplysning Indledningsvist bemærkes det, at der er tale om et område, hvor frivillig arbejdskraft spiller en væsentlig rolle noget Frederikssund har betydelig fokus på. Sammenhængen mellem udgiftsniveau og det tilbudte serviceniveau er således mindre direkte end på andre områder. I gennemgangen af fritidsområdet inkluderes funktionen Idrætsfaciliteter for børn og unge, selvom den ikke er en del af ECO-nøgletallene på dette område. Det skyldes, at funktionen er en del af Fritidsudvalget i Frederikssund, hvorfor den blev udskilt under skole og fritidstilbud ovenfor, hvor den er placeret i ECO-nøgletallene, jf. fodnote 2. På den måde samles alle udgifterne under funktionerne Idrætsfaciliteter for børn og unge og Stations, idrætsanlæg og svømmehaller, hvilket giver det mest retvisende billede, idet det til en vis grad må betragtes som arbitrært, hvordan de enkelte kommuner konterer relevante udgifter på de to funktioner. Dette betyder imidlertid, at det ikke er teknisk muligt at medtage sammenligningsgruppen i nedenstående sammenligning af udgiftsniveau. I hele perioden ligger udgiftsniveauet under både regionen og landet. Frederikssunds relative høje niveau i 2015 skyldes aprilfestivalen (teaterfestival, som i 2015 foregik i Frederikssund), mens det relative lave niveau i 2016 foruden særlig tilbageholdenhed skyldes refusioner vedrørende aprilfestivalen. Udgifter til fritidsområdet pr. indbygger 2018-priser Frederikssund Regionen Landet B Kilde: ECO-nøgletal (økonomital) samt Danmarks Statistik (befolkningstal) 22/43

23 Udgifter til fritidsområdet pr. indbygger 2018-priser Frederikssund Regionen Landet B 2018 Kilde: ECO-nøgletal (økonomital) samt Danmarks Statistik (befolkningstal) Udgiftsændring 2017 ved niveau som Regionen Landet Kr. pr. indbygger Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederiksund har lavere udgifter, mens negative tal betyder, at Frederikssund har højere udgifter. Af tabellen fremgår, at hvis Frederikssund havde samme udgiftsniveau som regionen og landet ville det give anledning til en stigning i udgifterne på henholdsvis 21,5 mio. kr. og 10,8 mio. kr. Forklaringsgrad Det giver ingen mening at tale om forklaringsgrad her, idet det ikke er teknisk muligt at medtage gruppen. 23/43

24 Social- og Sundhedsudvalget I 2017 udgjorde nettodriftsudgifterne 474 mio. kr. (2018-priser) svarende til 17 pct. af kommunens samlede nettodriftsudgifter. Udgifterne er næsten ligeligt fordelt mellem voksne med særlige behov (248 mio. kr.) og sundhed og forebyggelse (226 mio. kr.). Voksne med særlige behov Frederikssund har i hele perioden et højere udgiftsniveau end de tre øvrige grupper. Regionen ligger relativt tættere på Frederiksunds niveau, mens gruppen og landet i hele perioden ligger på et betydeligt lavere niveau. Årsagen til stigningen i alle grupperne i 2018 er, at kontoplanen grundlæggende er revideret fra og med 2018, hvilket blandt andet betyder, at en række af de udgifter, der tidligere blev konteret under ældreområdet nu henregnes på området for voksne med særlige behov. Ændringen er lavet med det formål at få en mere entydig fordeling af udgifter vedrørende ældre og udgifter vedrørende voksne med særlige behov. Budget 2018 viser derfor for alle grupper stigende udgifter for voksne med særlige behov og tilsvarende lavere udgifter på ældreområdet, jf. tilsvarende afsnit under Velfærdsudvalget. Udgifter til voksne med særlige behov pr årig 2018-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet B Udgifter til voksne med særlige behov pr årig 2018-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet B /43

25 Kilde: Graf Udgiftsniveau 2017 ved niveau som Gruppen Regionen Landet Kr. pr årig Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund har lavere udgifter, mens negative tal betyder, at Frederikssund har højere udgifter. Af tabellen fremgår, at hvis Frederikssund havde samme udgiftsniveau som de tre øvrige grupper, ville det give anledning til et fald i udgifterne på henholdsvis 27,2 mio. kr., 9,5 mio. kr. og 29,0 mio. kr. Det høje udgiftsniveau skyldes primært, at Frederikssund har flere i botilbud end de øvrige grupper. Dette billede bekræftes af rapporten Sammenligning af udgifter på psykiatri- og voksenhandicapområdet (Ballerup Benchmark), hvoraf det fremgår, at Frederikssund er blandt de kommuner i hovedstadsområdet, der har flest borgere i botilbud. Ligesom Deloittes rapport fra 2014 konkluderer, at Frederikssund har et højt udgiftsniveau, der skyldes et højt serviceniveau særligt i forhold til tildeling af botilbud. Blandt andet på baggrund af ovenstående blev der indarbejdet en besparelse på 8,9 mio. kr. i 2016 stigende til 14,9 mio. kr. i 2018 og frem. Besparelsen er for så vidt indfriet, men øget tilgang og kompleksitet har medført behov for en tillægsbevilling på 9 mio. kr. i 2016 og et underskud i regnskab 2017 på 6,4 mio. kr. Ekstraordinær høj tilgang til botilbud i første halvdel af 2017 samtidig med en meget lille afgang af borgere fra botilbud, førte desuden til en teknisk korrektion i budget 2018, hvorved der blev tilført 14 mio. kr. i 2018 og frem. Området er generelt udsat for udsving i tilgang og afgang, som er vanskelige at forudsige og påvirker styrbarheden. Området er desuden særegen ved, at en ikke ubetydelig del af udgifterne vedrører sager, hvor Frederikssund er betalingskommune, mens det er andre kommuner, der er handleansvarlige. For botilbud er ca. 24 pct. af de samlede udgifter i 2017 vedrørende sager, hvor andre kommuner afgør indsatsen, og Frederikssund Kommune har betalingspligten. Udfordringen med tilgang og kompleksitet er fortsat betydelig, hvorfor der på baggrund af et udredningsarbejde i 2017 er udarbejdet en handleplan for det specialiserede voksenområde. Handleplanen indeholder blandt andet en omlægning og udvikling af den socialpædagogiske støtte med henblik på at kunne støtte borgerne i eget hjem frem for at anvise botilbud. Forklaringsgrad På området for voksne med særlige behov er der en relativ lav forklaringsgrad, jf. indledende afsnit, på 29 pct. Det skyldes, at det er svært at sammensætte gruppen med kommuner, der ligner hinanden godt. Det betyder, at man skal være mere påpasselig med at sammenligne med gruppen. 25/43

26 Sundhed og forebyggelse Frederikssund har i hele perioden et højere udgiftsniveau til sundhed og forebyggelse end de øvrige grupper. Siden 2014 har udgifterne været faldende i en stort set parallel udvikling i alle fire grupper. I 2017 forventes udgifterne øget. Udgifter til sundhed og forebyggelse pr. indbygger 2018-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet B Udgifter til sundhed og forebyggelse pr. indbygger 2018-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet B2018 Kilde: Graf Udgiftsniveau 2017 ved niveau som Gruppen Regionen Landet Kr. pr. indbygger Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund har lavere udgifter, mens negative tal betyder, at Frederikssund har højere udgifter. Af tabellen fremgår, at hvis Frederikssund havde samme udgiftsniveau som de tre øvrige grupper, ville det give anledning til et fald i udgifterne på henholdsvis 12,9 mio. kr., 6,2 mio. kr. og 19,4 mio. kr. Aktivitetsbestemt medfinansiering Aktivitetsbestemt medfinansiering udgør langt den største del af kommunernes udgifter til sundhed og forebyggelse (ca. 82 pct. i 2017 i Frederikssund), hvorfor området gennemgås nærmere i det følgende. 26/43

27 Frederikssund har et højere udgiftsniveau end de tre øvrige grupper i hele perioden. Siden 2014 ses et fald i alle fire grupper, og der forventes generelt et højere udgiftsniveau i Udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering pr. indbygger 2018-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet B Udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering pr. indbygger 2018-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet B2018 Kilde: Tabel 9.70 i de respektive år fremskrevet til 2018-priser. Udgiftsniveau 2017 ved niveau som Gruppen Regionen Landet Kr. pr. indbygger Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund har lavere udgifter, mens positive udgifter betyder, at Frederikssund har højere udgifter. Af tabellen fremgår, at hvis Frederikssund havde samme udgiftsniveau som de tre øvrige grupper, ville det give anledning til et fald i udgifterne på henholdsvis 13,7 mio. kr., 10,5 mio. kr. og 22,6 mio. kr. Af nedenstående tabel ses det, at det primært er i relation til stationær somatik altså somatiske indlæggelser at Frederikssund har en udfordring i forhold til de øvrige grupper. 27/43

28 Udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering pr. indbygger på grupperinger 2018-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet Stationær somatik Ambulant somatik Stationær psykiatri Ambulant psykiatri Praksissektoren (sygesikring) Genoptræning undr indlæggelse Ikke autoriserede grupperinger Grupperinger i alt Kilde: Tabel 9.70 fremskrevet til 2018-priser. Fra 2018 er medfinansieringsordningen ændret således, at de borgere, som kommunerne har den største kontakt med (0-2 årig og 65+ årig), bliver dyrere, mens taksterne for øvrige grupper falder. Tesen er selvsagt, at kommunerne har størst mulighed for at forebygge indlæggelser blandt de dele af befolkningen, hvor kontakten er størst. Forklaringsgrad På sundheds- og forebyggelsesområdet er der en relativ høj forklaringsgrad, jf. bilag 1, på 56 pct. Det betyder, at kommunerne i gruppen alt andet lige ligner Frederikssund relativt godt. Ud fra det perspektiv bør det være muligt for Frederikssund at nærme sig udgiftsniveauet i gruppen i et betydeligt omfang. 28/43

29 Velfærdsudvalget Nettodriftsudgifterne udgjorde i mio. kr. (2018-priser) svarende til 14 pct. af kommunens samlede nettodriftsudgifter. Størstedelen vedrører ældreområdet (371 mio. kr.), mens de resterende to mio. kr. vedrører social service. Ældreområdet Frem mod 2016 stiger udgifterne i Frederikssund, mens de falder i de tre øvrige grupper, hvorefter Frederikssund havde et højere udgiftsniveau end gruppen. Fra 2017 har Frederikssund atter det laveste udgiftsniveau en smule lavere end gruppen. Udgifter til ældreområdet pr. 65+ årig 2018-priser: Frederikssund Gruppen Regionen Landet B Udgifter til ældreområdet pr. 65+ årig 2018-priser: Frederikssund Gruppen Regionen Landet B2018 Kilde: Graf Udgiftsniveau 2017 ved niveau som: Gruppen Regionen Landet Kr. pr. 65+årig Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund har lavere udgifter, mens negative tal betyder, at Frederikssund har højere udgifter. Af ovenstående tabel fremgår, at hvis Frederikssund havde samme udgiftsniveau som de tre øvrige grupper, ville det give anledning til en 29/43

30 stigning i udgifterne på henholdsvis 10,7 mio. kr., 52,5 mio. kr. og 38,6 mio. kr. En af årsagerne til de stigende udgifter i Frederikssund frem mod 2016 skal sandsynligvis findes i, at kommunen tidligere har haft mange relativt unge ældre (65-74 årige). Dette gør sig imidlertid ikke længere gældende. I nedenstående tabel ses således, at landet nu har relativt flere årig, mens kommunen ligger på niveau med gruppen og regionen. Frederikssund har forsat relativt få af de helt gamle borgere, men fra 2015 overhalede kommunen de øvrige kommuner i antallet af årige og i 2016 var forskellen i andelen af årige betydeligt mindsket i forhold til tidligere år. Denne udvikling vil fortsætte i de kommende år, hvorfor Frederikssund kan forvente flere udgifter i de kommende år i takt med stigningen i antallet af helt gamle borgere. Ældrebefolkningens sammensætning 2017 (i %) andel af 65+ årige: 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 Frederikssund Gruppen Regionen Landet årige årige årige årige årige årige 95 årige og derover Kilde: Tabel 7.18 Frederikssund Kommune har gennemført en generel opstramning i forhold til økonomistyringen på området, hvilket samtidig har betydet tilbageholdenhed i forhold til kompetenceudvikling, uddannelse og lignende. Dette er den primære forklaring på udgiftsfaldet i 2017 i Frederikksund. I 2018 er der fortsat fokus på budgetoverholdelse, men samtidig tilgodeses behovet for den nødvendige udvikling på området det gælder såvel IT som uddannelse, med henblik på at ruste området til den stigende ældrebefolkning i kommunen. I forbindelse med arbejdet med budget 2018 blev budgettet på området øget med 8 mio. kr. årligt i 2018 og frem primært vedrørende mellemkommunale betalinger til plejeboliger i andre kommuner. På trods heraf ses et yderligere fald i de budgetterede udgifter i Forklaringen herpå er primært af teknisk karakter. Fra 2018 er kontoplanen således grundlæggende ændret. Ændringen er lavet med det formål at få en mere entydig fordeling af udgifter vedrørende ældre og udgifter vedrørende 30/43

31 personer med handicap og andre særlige behov, jf. tilsvarende forklaring under voksne med særlige behov på Social- og Sundhedsudvalget. Forklaringsgrad På ældreområdet er der en høj forklaringsgrad, jf. bilag 1, på 72 pct. Det betyder, at kommunerne i gruppen, alt andet lige, ligner Frederikssund relativt godt. Ud fra det perspektiv giver det god mening, at Frederikssund og gruppen ligger på samme udgiftsniveau. 31/43

32 Vækstudvalget Nettodriftsudgifterne udgjorde i mio. kr. (2018-priser) svarende til 20 pct. af kommunens samlede nettodriftsudgifter. Størstedelen vedrører beskæftigelsesindsatsen (473 mio. kr.), der bl.a. omfatter sygedagpenge, førtidspension og kontanthjælp. Den resterende del omfatter forsikrede ledige (66 mio. kr.) samt erhverv og turisme (9 mio. kr.). Førtidspension Frederiksund har et lavere udgiftsniveau end alle tre øvrige grupper i hele perioden. Alle grupper oplevede et fald i udgifterne fra 2013 til 2014 pga. pensionsreformen dog stærkest i Frederikssund. Omvendt ses herefter et fortsat fald eller status quo i de tre øvrige grupper, mens der ses en beskeden stigning i Frederikssund således, at de relative udgiftsniveauer stort set er tilbage på niveauet forud for pensionsreformen. Udgifter til førtidspension pr årig 2018-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet B Udgifter til førtidspension pr årig 2018-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet B2018 Kilde: ECO nøgletal graf Udgiftsniveau 2017 ved niveau som Gruppen Regionen Landet Kr. pr Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund har lavere udgifter, mens negative tal betyder, at Frederikssund har højere udgifter. 32/43

33 Af tabellen fremgår, at hvis Frederikssund havde samme udgiftsniveau som de tre øvrige grupper, ville det give anledning til en stigning i udgifterne på henholdsvis 13,4 mio. kr., 12,1 mio. kr. og 42,0 mio. kr. De lavere udgifter til førtidspension skyldes, at der er relativt få førtidspensionister i Frederikssund. Af Resultatrevision 2017 fremgår således, at 4,4 pct. af borgerne i Frederikssund er på førtidspension pr. december 2017, mens den tilsvarende andel i klyngen 4 er 5,7 pct. Det faktum, at Frederikssund ligger markant under landet indikerer, at kommunen overkompenseres i bloktilskuddet i relation til førtidspension, jf. ovenstående afsnit Driftsudgifter. Forklaringsgrad På førtidspensionsområdet er der en meget høj forklaringsgrad, bilag 1, på 83 pct. Det betyder, at kommunerne i gruppen alt andet lige ligner Frederikssund relativt godt. Ud fra det perspektiv kan det konkluderes, at Frederikssund er i stand til at opretholde et lavere udgiftsniveau end sammenlignelige kommuner. Kontanthjælp Frederikssund har siden 2013 fulgt den generelle udvikling på området, hvor kommunen ligger på samme udgiftsniveau som regionen, over gruppen og under landet. Udgifter til kontanthjælp pr årig 2018-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet B Gennemsnit for 16 sammenlignelige kommuner primært fra Hovedstadsregionen. 33/43

34 Udgifter til kontanthjælp pr årig 2018-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet B2018 Kilde: Tabel 8.11 i de respektive år fremskrevet til 2018-priser. Udgiftsniveau 2017 ved niveau som Gruppen Regionen Landet Kr. pr Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund har lavere udgifter, mens negative tal betyder, at Frederikssund har højere udgifter. Af tabellen fremgår, at hvis Frederikssund havde samme udgiftsniveau som gruppen og regionen, ville det give anledning til et fald i udgifterne på henholdsvis 6,2 mio. kr. og 1,7 mio. kr., mens et niveau som landet ville give anledning til en stigning i udgifterne på henholdsvis 7,2 mio. kr. Resultatrevision 2017 underbygger dette på den måde, at andelen af borgere på kontanthjælp i Frederiksund er 1,8 pct., mens andelen i klyngen 5 udgør 1,4 pct. Frederikssund ligger imidlertid betydeligt under landet, hvilket indikerer, at kommunen overkompenseres i bloktilskuddet i relation til kontanthjælp, jf. ovenstående afsnit Driftsudgifter. Forklaringsgrad På kontanthjælpsområdet er der en høj forklaringsgrad, bilag 1, på 83 pct. Det betyder, at kommunerne i gruppen alt andet lige ligner Frederikssund relativt godt. Ud fra det perspektiv bør det være muligt for Frederikssund at nærme sig udgiftsniveauet i gruppen i et betydeligt omfang. Sygedagpenge I modsætning til de tre øvrige grupper steg udgifterne i Frederikssund i 2013 til Førtidspensionsreformen trådte i kraft i 2013 og der kan være 5 Gennemsnit for 16 sammenlignelige kommuner primært fra Hovedstadsregionen. 34/43

35 en sammenhæng i udgiftsforskydningen mellem sygedagpenge og førtidspension. Fra er udgifterne faldet i alle grupperne, og Frederikssund har fortsat det højeste udgiftsniveau. Udgifter til sygedagpenge pr årig 2018-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet B Udgifter til sygedagpenge pr årig 2018-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet B2018 Kilde: ECO nøgletal graf Udgiftsniveau 2017 ved niveau som Gruppen Regionen Landet Kr. pr Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund har lavere udgifter, mens negative tal betyder, at Frederikssund har højere udgifter. Af tabellen fremgår, at hvis Frederikssund havde samme udgiftsniveau som de tre øvrige grupper, ville det give anledning til et fald i udgifterne på henholdsvis 4,5 mio. kr., 13,9 mio. kr. og 9,6 mio. kr. I Resultatrevision 2017 udgør andelen af borgere på sygedagpenge og jobafklaring 2,7 pct. i såvel klyngen 6 som Frederikssund. Det skal bemærkes, at der i resultatrevisionen tages udgangspunkt i både sygedagpenge og jobafklaringsforløb, hvorfor der ikke kan drages entydig sammenligning. 6 Gennemsnit for 40 sammenlignelige kommuner primært fra Hovedstadsregionen. 35/43

36 Det forhold, at Frederikssund ligger over landet indikerer, at kommunen underkompenseres i bloktilskuddet i forhold til sygedagpenge, jf. ovenstående afsnit Driftsudgifter. Forklaringsgrad På sygedagpengeområdet er der en relativ lav forklaringsgrad, jf. bilag 1, på 43 pct. Det betyder, at kommunerne i gruppen alt andet lige ligner hinanden i mere begrænset omfang. Ud fra det perspektiv skal man være mere forsigtig med at konkludere, at udgiftsniveauet bør nærme sig gruppen. Forsikrede ledige (A-dagpenge) Frem til 2014 ligger udgifterne i Frederiksund nogenlunde på niveau med de tre øvrige grupper. Herefter ses et lavere niveau i Frederikssund. Udgifter til forsikrede ledige pr årig 2018-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet B Udgifter til forsikrede ledige pr årig 2018-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet B2018 Kilde: Tabel 8.11 i de respektive år fremskrevet til 2018 priser. 36/43

37 Udgiftsniveau 2017 ved niveau som Gruppen Regionen Landet Kr. pr Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund har lavere udgifter, mens negative tal betyder, at Frederikssund har højere udgifter. Af tabellen fremgår, at hvis Frederikssund havde samme udgiftsniveau som de tre øvrige grupper, ville det give anledning til en stigning i udgifterne på henholdsvis 7,1 mio. kr., 12,8 mio. kr. og 14,4 mio. kr. Det lavere udgiftsniveau skyldes færre personer på A-dagpenge. Af Resultatrevision 2017 fremgår således, at der i december 2017 var 1,7 pct. af borgerne på A-dagpenge i Frederikssund, mens andelen udgjorde 2,0 pct. i klyngen 7. Det forhold at Frederikksund ligger under både regionen og landet indikerer, at kommunen overkompenseres i beskæftigelsestilskud, jf. ovenstående afsnit Driftsudgifter. Forklaringsgrad På området for forsikrede ledige er der en høj forklaringsgrad, jf. bilag 1, på 83 pct. Det betyder, at kommunerne i gruppen alt andet lige ligner Frederikssund relativt godt. Ud fra det perspektiv kan det konkluderes, at Frederikksund er i stand til at opretholde et lavere udgiftsniveau end kommuner, der ligner Frederikssund relativt meget. 7 Gennemsnit for 25 sammenlignelige kommuner primært fra Hovedstadsregionen. 37/43

38 Økonomiudvalget Nettodriftsudgifterne udgjorde i mio. kr. (2018-priser) svarende til otte pct. af kommunens samlede nettodriftsudgifter. Størstedelen (131 mio. kr.) vedrører den centrale administration. Herudover omfatter udvalget bl.a. den politiske organisation (8 mio. kr.), beredskab (12 mio. kr.), Lønpuljer og tjenestemandspensioner (31 mio. kr.) samt rengøring (28 mio. kr.). Derudover var der i 2017 decentrale administrationsudgifter på 148 mio. kr. (2018-priser), som konteres på konto 6 og dermed medgår i nedenstående tabeller og graf. Særligt på administrationsområdet skal data tolkes med en vis varsomhed, idet konteringspraksis i forhold til konto 6 kan variere en del mellem kommunerne. Når det er sagt, er det tydeligt, at Frederikssund i 2016 og 2017 skiller sig ud fra de tre øvrige grupper. Årsagen til Frederikssunds stigning i 2016 var bl.a. en styrkelse i jobcentret på integrationsområdet som følge af flere flygtninge, mens det høje niveau i 2017 primært kan forklares ved ekstraordinære konsulentudgifter i forbindelse med byudviklingen i Vinge på knap 10 mio. kr. Med budget 2018 er Frederikssund atter på niveau med gruppen og regionen. Endvidere er der netop blevet gennemført en kortlægning af kommunens administration, der har givet anledning til en række omorganiseringer, der forventes implementeret pr. 1. oktober I 2019 giver omorganiseringen anledning til en besparelse på 2,3 mio. kr. stigende til 4,3 mio. kr. i 2021 og frem Udgifter til administration pr. indbygger 2017 (i 2018-priser) Frederikssund Gruppen Regionen Landet B /43

39 Udgifter til administration pr. indbygger 2018-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet B2018 Kilde: Graf Udgiftsniveau 2017 ved niveau som Gruppen Regionen Landet Kr. pr. indbygger Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund har lavere udgifter, mens negative tal betyder, at Frederikssund har højere udgifter. Af tabellen fremgår, at hvis Frederikssund havde samme udgiftsniveau som de tre øvrige grupper, ville det give anledning til lavere udgifter på henholdsvis 9,7 mio. kr., 7,5 mio. kr. og 29,4 mio. kr. Ses der på antallet af administrative stillinger ses der en generel stigning i alle fire grupper dog med en stærkere stigning i Frederikssund. Det bemærkes imidlertid, at Frederikssund i 2015 og frem oplever en svag reduktion i antallet af administrative stillinger, mens der ses en stigning hos de tre øvrige grupper. Administrative stillinger inklusiv decentrale ledere pr indbyggere Frederikssund Gruppen Regionen Landet ,6 134,7 143,2 138, ,9 135,2 144,3 139, ,6 134,8 144,4 140, ,3 135,2 143,9 141, ,9 136,1 145,1 142,0 39/43

40 Administrative stillinger inklusiv decentrale ledere pr indbyggere 148,0 146,0 144,0 142,0 140,0 138,0 136,0 Frederikssund Gruppen Regionen Landet 134,0 132,0 130, Kilde: Graf Data fra Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal, som offentliggjort i NB-økonomi 17. maj 2018, viser imidlertid, at Frederikssund har et lavere antal administrative stillinger pr indbyggere end landet, jf. nedenstående grafik. Dette på trods af, at der i begge datasæt anvendes særtræk fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL). ECO-nøgletallene bygger imidlertid på personaledatametoden, hvor der tages udgangspunkt i stillingsbetegnelser og overenskomster, mens de kommunale nøgletal bygger på regnskabsmetoden, hvor der tages udgangspunkt i den autoriserede kontoplan (funktioner mv.). 40/43

NOTAT Ø UDDRAG Nøgletalsanalyse 2017

NOTAT Ø UDDRAG Nøgletalsanalyse 2017 NOTAT 00.30.04-Ø00-41-17 UDDRAG Nøgletalsanalyse 2017 Indhold Indledning...3 Lidt om sammenligningsgrupperne (grupperne)...3 Hvad kan man og hvad kan man ikke med økonomiske nøgletal...4 Driftsudgifter...5

Læs mere

NOTAT Ø Nøgletalsanalyse 2016

NOTAT Ø Nøgletalsanalyse 2016 NOTAT 00.30.04-Ø00-79-16 Nøgletalsanalyse 2016 Indhold Indledning... 4 Lidt om sammenligningsgrupperne (grupperne)... 4 Hvad kan man og hvad kan man ikke med økonomiske nøgletal... 4 Sammenfatning... 6

Læs mere

NOTAT Ø Nøgletalsanalyse 2017

NOTAT Ø Nøgletalsanalyse 2017 NOTAT 00.30.04-Ø00-41-17 Nøgletalsanalyse 2017 Indhold Indledning... 4 Lidt om sammenligningsgrupperne (grupperne)... 4 Hvad kan man og hvad kan man ikke med økonomiske nøgletal... 5 Sammenfatning... 6

Læs mere

Månedsrapportering pr. 31. januar 2018

Månedsrapportering pr. 31. januar 2018 Månedsrapportering pr. 31. januar 23. februar Specielundervisning Konklusion I forventes der pt. et merforbrug på 8,0 mio. kr. i Den primære årsag hertil er større aktivitet end grundlaget tillader. Det

Læs mere

NOTAT 00.30.14-Ø00-8-15. Økonomiske nøgletal 2010-2015

NOTAT 00.30.14-Ø00-8-15. Økonomiske nøgletal 2010-2015 NOTAT 00.30.14-Ø00-8-15 Økonomiske nøgletal 2010-2015 Indhold Indledning... 4 Lidt om sammenligningsgrupperne (grupperne)... 4 Hvad kan man og hvad kan man ikke med nøgletal... 4 Sammenfatning... 5 Det

Læs mere

Økonomiske nøgletal 2009-2014. Juni 2014 cshan/komhr

Økonomiske nøgletal 2009-2014. Juni 2014 cshan/komhr Økonomiske nøgletal 2009-2014 Juni 2014 cshan/komhr Indhold Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Resultatet af det skattefinansierede område... 7 Overskud på driften... 7 Muligheder for at ændre driftsresultatet...

Læs mere

Månedsrapportering pr. 28. februar 2018

Månedsrapportering pr. 28. februar 2018 Månedsrapportering pr. 28. februar 22. marts Specialundervisning Konklusion I forventes der pt. et merforbrug på 8,0 mio. kr. i Den primære årsag hertil er større aktivitet end grundlaget tillader. Det

Læs mere

Udgifter, udgiftsbehov og udgiftsmæssigt serviceniveau i Aarhus Kommune

Udgifter, udgiftsbehov og udgiftsmæssigt serviceniveau i Aarhus Kommune Udgifter, udgiftsbehov og udgiftsmæssigt serviceniveau i Udgifter, udgiftsbehov og udgiftsmæssigt serviceniveau i. 16.8.2019 Slide 1 Problemstilling Hvordan har prioriteret sine udgifter? Hvordan har udgifterne

Læs mere

Økonomiske nøgletal

Økonomiske nøgletal Økonomiske nøgletal 2008-2013 INDLEDNING... 3 REGNSKAB 2012 DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE... 4 Regnskab 2012... 4 Anlægsudgifter... 5 Bruttoanlægsudgifter fordelt på områder... 6 FINANSIELLE NØGLETAL...

Læs mere

NOTAT. GLADSAXE KOMMUNE Center for Økonomi Budget- og Analyseafdelingen. Økonomiudvalget Punkt nr. 175, bilag 1. Nøgletalsrapporten 2010

NOTAT. GLADSAXE KOMMUNE Center for Økonomi Budget- og Analyseafdelingen. Økonomiudvalget Punkt nr. 175, bilag 1. Nøgletalsrapporten 2010 GLADSAXE KOMMUNE Center for Økonomi Budget- og Analyseafdelingen Nøgletalsrapporten 2010 NOTAT Dato: 5. maj 2010 Af: Nicolai Pallisborg Økonomiudvalget 08.06.2010 Punkt nr. 175, bilag 1 Nøgletalsrapport

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Generelle bemærkninger til regnskab 2015

Generelle bemærkninger til regnskab 2015 Generelle bemærkninger til regnskab 2015 Regnskabet overholder de fire overordnede målsætninger: Regnskab 2015 viser overordnet et godt resultat. Det overholder de fire overordnede økonomiske mål for den

Læs mere

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne. Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Notat: De kommunale budgetter 2012 stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Februar 2012 KREVIs nøgletal for kommunernes økonomiske styring er netop blevet opdateret på

Læs mere

Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune

Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune Baggrund I henhold til vedtagelsen af budgetprocessen for budget 2014 skal der udarbejdes et notat der på et overordnet niveau belyser, hvordan serviceudgifterne

Læs mere

Dato: Sagsnummer: Sagsbehandler: Afdeling: /4140 Tommy Pedersen Økonomisk Sekretariat

Dato: Sagsnummer: Sagsbehandler: Afdeling: /4140 Tommy Pedersen Økonomisk Sekretariat Dato: Sagsnummer: Sagsbehandler: Afdeling: 18-06-2018 18/4140 Tommy Pedersen Økonomisk Sekretariat Notat Overordnet nøgletalsanalyse baseret på ECO-nøgletal fra KORA. Der er udarbejdet en overordnet nøgletalsanalyse

Læs mere

Halvårsregnskab 2017

Halvårsregnskab 2017 Halvårsregnskab 2017 Regnskabsopgørelse pr. 30-06-2017 Alle beløb i 1.000 kr. Vedtaget Omplac og Korrigeret Halvårs Administrativt Forventet Afvigelse - = indtægt/overskud / + = udgift/underskud budget

Læs mere

Dato: Sagsnummer: Sagsbehandler: Afdeling: /9166 Tommy Pedersen Økonomisk Sekretariat

Dato: Sagsnummer: Sagsbehandler: Afdeling: /9166 Tommy Pedersen Økonomisk Sekretariat Dato: Sagsnummer: Sagsbehandler: Afdeling: 28-06-2016 16/9166 Tommy Pedersen Økonomisk Sekretariat Notat Overordnet nøgletalsanalyse baseret på ECO-nøgletal fra KORA. Der er udarbejdet en overordnet nøgletalsanalyse

Læs mere

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 3. Forventning til regnskab 2018

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 3. Forventning til regnskab 2018 Budgetrevision 3 Forventning til regnskab 2018 1 Samlet resultat... 3 Samlet vurdering i forhold til korrigeret budget... 3 Likviditet... 4 Kort vurdering... 4 Holder det korrigerede driftsbudget?... 5

Læs mere

De samlede udgifter udgør 3,537 mia. kr. i 2016 og omfatter udover drifts- og anlægsudgifter også renter og afdrag samt balanceforskydninger.

De samlede udgifter udgør 3,537 mia. kr. i 2016 og omfatter udover drifts- og anlægsudgifter også renter og afdrag samt balanceforskydninger. NOTAT 03-03-2017 Sammenfatning af kommunens årsregnskab Høje-Taastrup Kommune har fortsat en robust økonomi, men har i løbet af året været udfordret på servicerammen. I har den økonomiske styring således

Læs mere

BUDGET Borgermøde september 2017

BUDGET Borgermøde september 2017 BUDGET 2018-2021 Borgermøde - 11. september 2017 Hovedbudskaber Et godt halvårsregnskab 2017 med et lille overskud men en overskridelse af servicerammen Et budgetforslag 2018-21 i balance, som overholder

Læs mere

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 4. Forventning til regnskab 2018

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 4. Forventning til regnskab 2018 Budgetrevision 4 Forventning til regnskab 2018 1 Samlet resultat... 3 Samlet vurdering i forhold til korrigeret budget... 3 Likviditet... 4 Kort vurdering... 5 Holder det korrigerede driftsbudget?... 5

Læs mere

Økonomivurdering 2. kvartal 2018

Økonomivurdering 2. kvartal 2018 Økonomivurdering 2. kvartal 2018 Side 1 af 10 Økonomivurdering 2. kvartal 2018 Samlet Af ovenstående tabeller fremgår at, vi forventer mindreforbrug på 2,2 mio. kr. på drift og 54,3 mio. kr. på anlæg.

Læs mere

Allerød Kommune. Forventet regnskab pr. 30. september - Sammendrag og hovedkonklusioner

Allerød Kommune. Forventet regnskab pr. 30. september - Sammendrag og hovedkonklusioner Allerød Kommune Forventet regnskab pr. 30. september - Sammendrag og hovedkonklusioner 1. Konklusion og risici om det forventede regnskab... 1 2. Hovedoversigt... 2 3. Opsummering af det forventede regnskab...

Læs mere

Overordnet nøgletalsanalyse baseret på ECO-nøgletal fra VIVE.

Overordnet nøgletalsanalyse baseret på ECO-nøgletal fra VIVE. Dato: Sagsnummer: Sagsbehandler: Afdeling: 20-06-2019 19/2202 Tommy Pedersen Økonomisk Sekretariat Overordnet nøgletalsanalyse baseret på ECO-nøgletal fra VIVE. Der er udarbejdet en overordnet nøgletalsanalyse

Læs mere

Børne- og Uddannelsesudvalget

Børne- og Uddannelsesudvalget Børne- og Uddannelsesudvalget Børne- og Uddannelsesudvalgets oprindelige bevilling udgør 31 % af Assens Kommunes samlede. Bevillingen indeholder til: Sundhedspleje for mødre og småbørn, samt sundhedsundersøgelser

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 2. Forventning til regnskab 2018

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 2. Forventning til regnskab 2018 Budgetrevision 2 Forventning til regnskab 2018 1 Samlet resultat... 3 Samlet vurdering i forhold til korrigeret budget... 3 Likviditet... 4 Kort vurdering... 4 Holder det korrigerede driftsbudget?... 5

Læs mere

Gentofte Kommune Økonomi Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund

Gentofte Kommune Økonomi Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Rapportering Økonomisk rapportering pr. 30. juni Halvårsregnskab inkl. tillægsbevillingsansøgninger Gentofte Kommune Økonomi Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Indledning Den økonomiske rapportering

Læs mere

NOTAT: Forberedelse af Forberedelse af mulige budgetforbedringer på Beskæftigelsesog Socialudvalgets område

NOTAT: Forberedelse af Forberedelse af mulige budgetforbedringer på Beskæftigelsesog Socialudvalgets område Sagsnr. 286217 Brevid. 2486699 NOTAT: Forberedelse af Forberedelse af mulige budgetforbedringer på Beskæftigelsesog Socialudvalgets område 16. januar 2017 Baggrund og formål Af tillægsaftale til budgetforliget

Læs mere

Nøgletalsscreening af Egedal Kommunes økonomiske balance og udgiftspolitik. Præsentation for kommunalbestyrelsen 29/3 2017

Nøgletalsscreening af Egedal Kommunes økonomiske balance og udgiftspolitik. Præsentation for kommunalbestyrelsen 29/3 2017 Nøgletalsscreening af Kommunes økonomiske balance og udgiftspolitik Præsentation for kommunalbestyrelsen 29/3 2017 Disposition Analysens formål ECO Nøgletal og udvælgelse af sammenligningsgrupper Præsentation

Læs mere

Regnskab 2014. Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde 18. marts 2015

Regnskab 2014. Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde 18. marts 2015 Regnskab 2014 Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde 18. marts 2015 Regnskab 2014 - Økonomioversigt Forv. Opr. budget regnskab Korr. budget Regnskab mio.kr. (-) angiver indtægt/overskud 2014 30/9 14 2014 2014

Læs mere

Stor variation i kommuners udgifter og udgiftsbehov

Stor variation i kommuners udgifter og udgiftsbehov KORAs kommunetal, februar 2017: Stor variation i kommuners udgifter og udgiftsbehov Nogle kommuner bruger næsten dobbelt så meget som andre kommuner på for eksempel børnepasning og folkeskole. Forskellen

Læs mere

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 2. Forventning til regnskab 2019

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 2. Forventning til regnskab 2019 Budgetrevision 2 Forventning til regnskab 2019 1 Samlet resultat... 3 Samlet vurdering i forhold til korrigeret budget... 3 Likviditet... 4 Kort vurdering... 4 Holder det korrigerede driftsbudget?... 6

Læs mere

Udvalgte ECO-nøgletal

Udvalgte ECO-nøgletal Udvalgte ECO-nøgletal Indhold: GENERELLE NØGLETAL - Overordnede nøgletal 2014 Tabel 1.10 - Udfordringsbarometer 2014 Tabel 1.15 - Ressourceforbrug på 19 udgiftsområder - Budget 2014 Tabel 1.30 - Ressourceforbrug

Læs mere

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 239222 Brevid. 1716438 Ref. LAOL Dir. tlf. 4631 3152 lasseo@roskilde.dk NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 20. august

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Indledning. Regnskab 2018 i hovedtal. Driftsudgifter og udvalgsrammer. Driftsrammer pr. udvalg Driftsudgifter på udgiftsrammer BSU SVBU TEPMU KIU ØU

Indledning. Regnskab 2018 i hovedtal. Driftsudgifter og udvalgsrammer. Driftsrammer pr. udvalg Driftsudgifter på udgiftsrammer BSU SVBU TEPMU KIU ØU Regnskab 2018 i overblik Indledning I dette notat præsenteres regnskabsresultatet 2018 i hovedtal og overordnende konklusioner. I årsregnskab 2018 fremgår det detaljerede regnskabsresultat, mens udvikling

Læs mere

Økonomiopfølgning Januar-april Fagudvalgsdel

Økonomiopfølgning Januar-april Fagudvalgsdel Økonomiopfølgning Januar-april Fagudvalgsdel Kommenterede forventninger til fagudvalgenes områder 1. SAMMENFATNING FOR ØKONOMIUDVALGET Tabel 3 250 240 230 220 210 200 255 246 249 Budgetoverholdelse Budgetoverskridelse

Læs mere

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 Bevillingsområde 70.70 Renter af likvide aktiver Beskrivelse af opgaver Bevillingsområdet omfatter renter på kommunens kassekredit samt renter af de værdipapirer

Læs mere

Borger- og Socialservice

Borger- og Socialservice 5. januar 2012 Notat: Benchmarking på udgifterne til udsatte og handicappede voksne I en årrække er udgifterne på det specialiserede område steget eksponentielt mere end væksten i bruttonationalproduktet,

Læs mere

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 3. Forventning til regnskab 2019

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 3. Forventning til regnskab 2019 Budgetrevision 3 Forventning til regnskab 2019 1 Samlet resultat... 3 Samlet vurdering i forhold til korrigeret budget... 3 Likviditet... 4 Kort vurdering... 4 Holder det korrigerede driftsbudget?... 5

Læs mere

ECO Nøgletal. Budget Skive Det er RENT LIV

ECO Nøgletal. Budget Skive Det er RENT LIV ECO Nøgletal Budget 2018 Indhold Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder...3 Udgiftsudviklingen på 19 områder...4 Generelle nøgletal...5 Sociale forhold...8 Børnepasning...9 Folkeskolen...10 Tilbud til

Læs mere

Allerød Kommune NOTAT. Benchmarking på det sociale område

Allerød Kommune NOTAT. Benchmarking på det sociale område NOTAT Allerød Kommune Sekretariat Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Benchmarking på det sociale område I budgetforliget for 2014 2017 indgår, at der skal gennemføres en analyse i form af en benchmarking

Læs mere

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud NOTAT De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud Bo Panduro, tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Amanda Madsen, amma@kora.dk Marts 2014 Købmagergade 22. 1150 København K.

Læs mere

Politikområde Børn og unge med særlige behov (Aftaleområdet) Budgetopfølgning ultimo januar Overførte midler fra 2013 gæld

Politikområde Børn og unge med særlige behov (Aftaleområdet) Budgetopfølgning ultimo januar Overførte midler fra 2013 gæld Overordnet konklusion: Politikområde Børn og unge med særlige behov (Aftaleområdet) Budgetopfølgning ultimo januar 2014 Tabel 1: (1.000 kr.) Forventning til årets resultat samt forventet overførsel fra

Læs mere

egnskabsredegørelse 2016

egnskabsredegørelse 2016 Furesø Kommune Regnskab R egnskabsredegørelse Driftsregnskab for regnskabsår (udgiftsbaseret regnskab) Furesø Kommunes samlede regnskabsresultat på det skattefinansierede område, opgjort efter, at årets

Læs mere

Budget/regnskab: Budget 2006 Opgjort som: Blandet tabel antal elever, pr. lære, pr. skole, pr. lære og procent

Budget/regnskab: Budget 2006 Opgjort som: Blandet tabel antal elever, pr. lære, pr. skole, pr. lære og procent Nøgletalsrapport 2005 Teknisk specifikationsliste Generelle bemærkninger I rapporten indgår regnskabstal for år 2002, 2003 og 2004. Regnskabstallene er omregnet til år 2004 prisniveau. Hertil er benyttet

Læs mere

10 Social Service/Serviceudgifter 0

10 Social Service/Serviceudgifter 0 Budgetopfølgning pr. 31. marts 2018 Udvalg: Social- og sundhedsudvalget Note Område Beløb i 1.000 kr. Social- og sundhedsudvalget 0 Finansieret til/fra andre udvalg 0 55 Social Service/ Den centrale refusionsordning

Læs mere

genn Indtægtsprognose

genn Indtægtsprognose genn Indtægtsprognose 2017-2020 Ny indtægtsprognose 2017 2020 Der er udarbejdet en ny prognose for indtægterne for skat, tilskud- og udligning i juli 2016. De nye indtægter er baseret på udmeldt statsgaranti

Læs mere

BUDGET STRATEGI TILLÆG TIL BUDGETSTRATEGI

BUDGET STRATEGI TILLÆG TIL BUDGETSTRATEGI BUDGET STRATEGI TILLÆG TIL BUDGETSTRATEGI 2013-2016 Guldborgsund kommune Februar 2012 Fastholdelse af det økonomiske råderum Økonomiudvalget drøftede og godkendte i sit møde den 5. december 2011 budgetstrategien

Læs mere

Udvalget Læring & Trivsel for Børn og Unge

Udvalget Læring & Trivsel for Børn og Unge Udvalget Læring & Trivsel for Børn og Unge - Oktober Holbæk Kommune årsresultat Ved budgetrevision 4 er forventningen til årets samlede resultat et overskud på 58,9 mio. kr. Det er flere faktorer, der

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Notat. Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71. Benchmarkanalyse voksenhandicap

Notat. Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71. Benchmarkanalyse voksenhandicap Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5030 Fax +45 8888 5501 Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71

Læs mere

Kommunale driftsudgifter til sociale indsatser målrettet socialt udsatte

Kommunale driftsudgifter til sociale indsatser målrettet socialt udsatte Kommunale driftsudgifter til sociale indsatser målrettet socialt udsatte Udgifterne til kommunernes sociale indsatser til socialt udsatte efter serviceloven har de seneste år ligget på omkring ca. 6,8

Læs mere

Kommunal medfinansiering 2014

Kommunal medfinansiering 2014 Kommunal medfinansiering 2014 Denne analyse har til formål at skabe overblik over sammensætning og udvikling i medfinansieringsudgifterne i Rebild Kommune. Udfordringerne gennemgås, og det analyseres,

Læs mere

Det specialiserede anbringelsesområde. Udgiftsudvikling for Rebild Kommune

Det specialiserede anbringelsesområde. Udgiftsudvikling for Rebild Kommune Det specialiserede anbringelsesområde for voksne Udgiftsudvikling for Rebild Kommune 28-2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Datagrundlag... 5 4. Analyserede tilbud... 5 5. Hovedtal,

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Halvårsregnskab pr. 30.06.2014 1. Resume Drift Drift - Borgerrådgivning 232.368 232.368 98.198 234.168 1.800 Ældreboliger -15.253-15.253-8.819-15.253 0 Myndighed - Hjælpemidler

Læs mere

Samlede afvigelser. Mindreudgift/ merindtægt Arbejdsmarked Serviceudgifter: 0 0

Samlede afvigelser. Mindreudgift/ merindtægt Arbejdsmarked Serviceudgifter: 0 0 1 BEMÆRKNINGER TIL ARBEJDSMARKED Afvigelse 1.000 kr. Samlede afvigelser Merudgift/ mindreindtægt Mindreudgift/ merindtægt Arbejdsmarked Serviceudgifter: 0 0 Overførsler: Kontanthjælp til udlændinge omfattet

Læs mere

Budgetopfølgning 2 pr. 31. marts 2019

Budgetopfølgning 2 pr. 31. marts 2019 Information fra Stevns Kommune Budgetopfølgning 2 pr. 31. marts Budgetopfølgning 2 Budgetopfølgning 2 pr. 31. marts viser det forventede regnskab for ØKONOMI, HR & IT 0 Budgetopfølgning 2 pr. 31. marts

Læs mere

Folkeskolen, kr. pr årig

Folkeskolen, kr. pr årig RESSOURCEFORBRUGET PÅ 19 UDGIFTSOMRÅDER Bilag til budgetmappen vedr. budget 2016, kommune ECO-nøgletal Befolkning Saml. vs. 01.01.2014 gruppe Syddanm. Reg. syddanm. Udgiftsbehov pr. indb. 101,3 103,5 102,3

Læs mere

Fordelingen af de 50 mio. kr. er indarbejdet i budgetrevision 2.

Fordelingen af de 50 mio. kr. er indarbejdet i budgetrevision 2. Økonomiudvalget Budgetrevision 2 Marts Holbæk Kommune Budgetrevision 1 Budgetrevision 1 viste et forventet merforbrug på driften på 41 mio. kr. Det skyldtes primært et merforbrug på beskæftigelsesområdet

Læs mere

Tabel 1 Samlede nettodriftsudgifter på skoleområdet i Helsingør Kommune (kr.) Regnskab 2016 Budget Folkeskoler

Tabel 1 Samlede nettodriftsudgifter på skoleområdet i Helsingør Kommune (kr.) Regnskab 2016 Budget Folkeskoler NOTAT Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Cvr nr. 64 50 20 18 Dato 17.08.2017 Faktanotat om skolernes økonomi, september 2017. Notatet indeholder en status på skolernes

Læs mere

Budgetopfølgning 2/2012

Budgetopfølgning 2/2012 Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ Samlet notat Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ 1. Indledning I denne samlede Budgetopfølgning 2 for opgøres den økonomiske status pr. 31. juli,

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Folkeskolens økonomi i Dragør Kommune

Folkeskolens økonomi i Dragør Kommune Folkeskolens økonomi i Dragør Kommune Den 22. august 2017 1 Indhold Folkeskolens økonomi i Dragør Kommune... 3 1. Dragør Kommune sammenlignet med andre kommuner... 3 2. Sammenligningsgruppen... 4 3. Sammenligning

Læs mere

Benchmark: Roskilde Kommunes serviceudgifter regnskab 2017

Benchmark: Roskilde Kommunes serviceudgifter regnskab 2017 Benchmark: Roskilde Kommunes serviceudgifter regnskab 217 Voksne 65+ Administration 21 19 17 Børnepasning -5 år Voksne med særlige behov 18-64 år Sundhedsvæsen, genoptræning og forebyggelse 15 13 11 9

Læs mere

Det bemærkes i øvrigt, at når intet andet er angivet, er der for nøgletallet tale om nettoudgifter.

Det bemærkes i øvrigt, at når intet andet er angivet, er der for nøgletallet tale om nettoudgifter. Internt notat Økonomisk forvaltning, Økonomistaben 17.august 2016 Notat vedr. centrale nøgletal Med nærværende notat forelægges for Byrådet en række af Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal.

Læs mere

Bilag og tabeller. Bilag til den tværgående økonomiske månedsrapportering

Bilag og tabeller. Bilag til den tværgående økonomiske månedsrapportering Bilag og tabeller Bilag til den tværgående økonomiske månedsrapportering Marts 2014 regnskab 2014 BUDGET 2014 KORRIGERET BUDGET FORVENTET REGNSKAB FORSKEL INDTÆGTER 2.024,5 2.024,5 2.021,5-3,0 DRIFTSVIRKSOMHED

Læs mere

Økonomi- og aktivitetsopfølgning pr. november 2014

Økonomi- og aktivitetsopfølgning pr. november 2014 Økonomi- og aktivitetsopfølgning pr. november 2014 Økonomiudvalg og Byråd Økonomisk overblik for Holbæk Kommune I løbet af 2014 er ledigheden for de forsikrede ledige i Holbæk Kommune faldet overraskende

Læs mere

Nærværende notat beskriver de mulige potentialer under området overførselsindkomster.

Nærværende notat beskriver de mulige potentialer under området overførselsindkomster. Sagsnr. 274223 Brevid. 2231646 NOTAT: Temaanalyse vedr. overførselsindkomster 20. november 2015 Konklusion Som en del af budgetforliget for 2016 indgår, at der skal frembringes et grundlag for en vurdering

Læs mere

Økonomivurdering 3. kvartal 2018

Økonomivurdering 3. kvartal 2018 Økonomivurdering 3. kvartal 2018 Side 1 af 10 Økonomivurdering pr. 3. kvartal 2018 Samlet Af ovenstående tabel fremgår at, vi forventer merforbrug på 3,5 mio. kr. på drift og 64 mio. kr. på anlæg. Heri

Læs mere

NOTAT. Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning

NOTAT. Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning SOLRØD KOMMUNE JOB- OG SOCIALCENTERET NOTAT Emne: Til: Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning Byrådet Dato: 2. maj 2014 Sagsbeh.: Vinnie Lundsgaard / Maibritt Kuszon

Læs mere

Korrektioner til budget 2016 som følge af refusionsreform samt tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet

Korrektioner til budget 2016 som følge af refusionsreform samt tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet Til: Økonomiudvalget Fra: Center for Økonomi- og Administration Korrektioner til budget 2016 som følge af refusionsreform samt tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet Baggrund: De foreløbige beregninger,

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering

Aktivitetsbestemt medfinansiering Aktivitetsbestemt medfinansiering Dette er et notat om den aktivitetsbestemte medfinansiering (kommunale medfinansiering). Der anvendes de senest tilgængelige data for udviklingen i aktiviteterne i Dragør

Læs mere

I det følgende analyseres en række væsentlige nøgletal, dels overordnede nøgletal og dels nøgletal for kommunens enkelte sektorer.

I det følgende analyseres en række væsentlige nøgletal, dels overordnede nøgletal og dels nøgletal for kommunens enkelte sektorer. Benchmarkanalyse I det følgende analyseres en række væsentlige nøgletal, dels overordnede nøgletal og dels nøgletal for kommunens enkelte sektorer. Analysen er udarbejdet som en benchmarkanalyse, hvor

Læs mere

Budgetopfølgning 2 pr. 31. maj 2018

Budgetopfølgning 2 pr. 31. maj 2018 Information fra Stevns Kommune Budgetopfølgning 2 pr. 31. maj Budgetopfølgning 2 Budgetopfølgning 2 pr. 31. maj viser det forventede for. ØKONOMI, HR & IT 0 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Økonomisk

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering (KMF), 2018

Notat om kommunal medfinansiering (KMF), 2018 Notat om kommunal medfinansiering (KMF), 2018 Resumé På baggrund af et forventet merforbrug er der bedt om en tillægsbevilling på 8,753 mio. kr. til kommunal medfinansiering i 2018. Herudover er der bedt

Læs mere

Note Område Beløb i kr. Sundhedsudvalget Egentlige tillægsbevillinger Finansieret til/fra andre udvalg 600

Note Område Beløb i kr. Sundhedsudvalget Egentlige tillægsbevillinger Finansieret til/fra andre udvalg 600 Budgetopfølgning pr. 30. juni 2017 Udvalg: Sundhedsudvalget Note Område Beløb i 1.000 kr. Sundhedsudvalget -6.765 Egentlige tillægsbevillinger -7.365 Finansieret til/fra andre udvalg 600 10 Social Service/Serviceudgifter

Læs mere

NOTAT: Demografinotat budget 2018

NOTAT: Demografinotat budget 2018 Økonomi og Ejendomme Sagsnr. 290603 Brevid. 2541560 Ref. BTL/LHS Dir. tlf. briantl@roskilde.dk NOTAT: Demografinotat budget 2018 4. april 2017 Baggrund I Roskilde Kommune er der igennem en længere årrække

Læs mere

Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget

Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget Tabel 1 SÆH udvalget Vedtaget Budget Overførsel fra 2017 til Ompl. + Till.bev. Korrigeret budget i mio. kr. Regnskab Afvigelse korrigeret budget (+)=merforbrug (-)=min.forbrug

Læs mere

2 Kommunal udligning

2 Kommunal udligning Kommunal udligning Kommunal udligning Tilskuds- og udligningssystemet består af en række komponenter: Bloktilskud (statstilskud) Landsudligning Hovedstadsudligning Udligningstilskud til kommuner med højt

Læs mere

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965. Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her

Læs mere

Sundhedsudvalget. Halvårsregnskab

Sundhedsudvalget. Halvårsregnskab Sundhedsudvalget Halvårsregnskab - pr. 30. juni 2015 TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Indledning Budget 2009 er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2008. Budgettet baserer sig på en budgetaftale, som omfatter alle kommunalbestyrelsens partier på nær Socialistisk Folkeparti.

Læs mere

Månedsrapportering pr. 30. april 2018

Månedsrapportering pr. 30. april 2018 Månedsrapportering pr. 30. april 25. maj Specialundervisning Konklusion I forventes der pt. et merforbrug på 6,8 mio. kr. i. Den primære årsag hertil er større aktivitet end grundlaget tillader. Det forventede

Læs mere

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. Holbæk. Køge. Slagelse. Næstved

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. Holbæk. Køge. Slagelse. Næstved NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE Holbæk Køge Slagelse Næstved 28. juni 2018 Indhold 1. Indledning... 3 2. Overblik over rapportens aktivitetsområder... 5 3. Overordnede nøgletal... 9 4. Dagtilbud...

Læs mere

1. Baggrund og sammenfatning Forvaltningen har konstateret, at der må forventes et væsentligt merforbrug på voksensocialområdet i 2016.

1. Baggrund og sammenfatning Forvaltningen har konstateret, at der må forventes et væsentligt merforbrug på voksensocialområdet i 2016. Social - og Arbejdsmarkedssekretariat Sagsnr. 270448 Brevid. 2292006 Ref. HLLA Dir. tlf. 4631 6973 hannell@roskilde.dk NOTAT: Budgetudfordring på voksensocialområdet i 2016 17. marts 2016 1. Baggrund og

Læs mere

Befolkning

Befolkning RESSOURCEFORBRUGET PÅ 19 UDGIFTSOMRÅDER Bilag til budgetmappen vedr. budget 2017, Svendborg kommune ECO-nøgletal Befolkning 01.01.2015 Svendborg Kommune Saml. Gruppe Syd Svendborg vs. syd Udgiftsbehov

Læs mere

Budgetforslag

Budgetforslag Budgetforslag 2020-2023 Budget - fra forslag til vedtagelse Folketingsvalget i juni har medført store forsinkelser for kommunernes budgetlægning. Den årlige aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening

Læs mere

Bilag 2. Specialskoleområdet. Indhold. Budgetproces 2017 De tværgående fokusområder Dato

Bilag 2. Specialskoleområdet. Indhold. Budgetproces 2017 De tværgående fokusområder Dato Budgetproces 2017 De tværgående fokusområder Dato 22.1.2016 Bilag 2. Specialskoleområdet Indhold Kommissorium (formål)...2 Projektgruppe og projektleder...3 Kort beskrivelse...3 Hvordan inddrages relevante

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen

Læs mere

Kommunernes refusionstab ved omlægningen varierer med ca kr. omkring landsgennemsnittet i Vi har set på det ud fra fire forklaringer:

Kommunernes refusionstab ved omlægningen varierer med ca kr. omkring landsgennemsnittet i Vi har set på det ud fra fire forklaringer: 1 2 Kommunernes refusionstab ved omlægningen varierer med ca. 1000 kr. omkring landsgennemsnittet i 2016. Vi har set på det ud fra fire forklaringer: Høje overførselsudgifter samlet set, har naturligvis

Læs mere

Vedrørende: Forventet regnskab budgetopfølgning pr. 28. februar 2015

Vedrørende: Forventet regnskab budgetopfølgning pr. 28. februar 2015 Vedrørende: Forventet regnskab 2015 - budgetopfølgning pr. 28. februar 2015 Sagsnavn: Budgetopfølgning 2015 Sagsnummer: 00.30.14-S00-1-14 Skrevet af: Susanne Risager Clausen E-mail: susanne.clausen@randers.dk

Læs mere

Fokus i 1. budgetopfølgning er derfor på at korrigere budgettet for budgetfejl, ny lovgivning, væsentlige

Fokus i 1. budgetopfølgning er derfor på at korrigere budgettet for budgetfejl, ny lovgivning, væsentlige 1. budgetopfølgning for budget 2019 d. 29.4.2019 Baggrundsnotat vedr. 1. budgetopfølgning 2019. Resumé 1. budgetopfølgning baserer sig på det faktiske driftsforbrug ved udgangen af 1. kvartal 2019 samt

Læs mere

Helt overordnet er der to skridt i udvælgelsen af sammenlignelige kommuner:

Helt overordnet er der to skridt i udvælgelsen af sammenlignelige kommuner: N OTAT Metode, FLIS sammenligningskommuner Dette notat præsenterer metoden bag udregning af sammenligningskommuner i FLIS. Derudover præsenteres de første tre modeller der anvendes til at finde sammenligningskommuner

Læs mere

katter samt tilskud og udligning

katter samt tilskud og udligning S katter samt tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2012 budgetteret til 2.388,7 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Sagsbehandler CSHAN Tabel 1. Samlet resultat

Sagsbehandler CSHAN Tabel 1. Samlet resultat Budgetopfølgning pr. 30. september 2017 Økonomi og udvikling har i samarbejde med fagområderne udarbejdet budgetopfølgning pr. 30. september 2017, der gennemgås i det følgende. Samlet resultat NOTAT 17.

Læs mere

Økonomiudvalget. Forventet Regnskab Forbrug pr. 31. marts i mio. kr. Udvalget i alt 1.075, , ,976-0,331 2,680

Økonomiudvalget. Forventet Regnskab Forbrug pr. 31. marts i mio. kr. Udvalget i alt 1.075, , ,976-0,331 2,680 Økonomiudvalget Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget Korrigeret budget Forbrug pr. 31. marts i mio. kr. Regnskab afvigelse ift. korrigeret budget (+)=merforbrug (-)=min.forbrug Heraf forventes overført

Læs mere