Referat Beskæftigelsesudvalget

Transkript

1 Referat Beskæftigelsesudvalget : Onsdag den 18. marts 2015 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 18:00 Mødested: Bemærkninger: Medlemmer: Allan Berg Mortensen (Ø) Marlene Harpsøe (O) John Calberg (C) Per Tærsbøl (C) Betina Svinggaard (A) Per Christensen (A) Philip Læborg (C) Deltagere: Fraværende: Marlene Harpsøe Per Tærsbøl Philip Læborg Det Røde Værelse, Rådhuset Ordinært udvalgsmøde fra kl til kl Det Røde Værelse. Fællesspisning og fællesmøde med Integrationsrådet fra kl i Kantinen og Det Hvide Værelse Sagsoversigt 01. Godkendelse af dagsorden Regnskab orientering Driftsoverførsler fra regnskab 2014 til Fælles HH-strategi Nyt udpeget medlem til Integrationsrådet Studietur Beskæftigelsesudvalg efterår Årsstatus for beskæftigelsesindsatsen i DM i Skills til Helsingør Kommune Sager til behandling på kommende møder i Beskæftigelsesudvalget - orientering Meddelelser/Eventuelt Fællesmøde med Integrationsrådet...28 Bilagsliste...30

2 2 01. Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/27553 Beskæftigelsesudvalget Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Marlene Harpsøe, Per Tærsbøl, Philip Læborg Der var afbud fra Marlene Harpsøe (O) samt Jens Bertram og Philip Læborg (C). Udvalgsformand Allan Berg Mortensen (Ø) meddelte, at efter ønske fra Marlene Harpsøe (O) udsættes sagen vedr. DM i Skills til Helsingør Kommune. Dagsordenen godkendt.

3 3 02. Regnskab orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/3240 Beskæftigelsesudvalget 722 Regnskabsbemærkninger Indledning/Baggrund I forbindelse med Helsingør Kommunes aflæggelse af regnskabet for 2014 skal der udarbejdes regnskabsbemærkninger for hvert budgetområde, som belyser årets forbrug i forhold til budgettet samt eventuelle drifts- og anlægsoverførsler. På Beskæftigelsesudvalgets område er der regnskabsbemærkninger på følgende budgetområder: 722 Beskæftigelse Regnskabet er foreløbigt i og med, at der tages forbehold for Revisionens eventuelle bemærkninger. Helsingør Kommunes revision, BDO, reviderer det samlede regnskab i maj og juni 2015, hvorefter revisionens beretning og det endelige regnskab bliver forelagt Økonomiudvalget og Byrådet til godkendelse i august Områdeleder Mikkel Elkjær, Center for Økonomi og Ejendomme, deltager under punktet. Retsgrundlag Bekendtgørelse om kommunernes styrelse. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Drift Det samlede driftsregnskab på Beskæftigelsesudvalgets budgetområde viser et samlet mindreforbrug på kr. jf. tabel 1. Tabel 1: Driftsregnskab 2014 fordelt på budgetområder kr. Opr. Budget 2014 Overførsel fra 2013* Korrigeret budget 2014 Forbrug 2014 Tillægsbevillinger mer- /mindreforbrug for Beskæftigelse Heraf Øvrig Beskæftigelse Integrationsrådet Ydelser Udgift til forsikrede ledige (Beskæftigelsestilskud) Aktivering

4 4 I alt Negative tillægsbevillinger, merforbrug og negative driftsoverførsler er angivet med - *Merforbrug og frigivne mindreforbrug 1.1. Budgetområde 722, Beskæftigelse På budgetområde 722 udgør det korrigerede driftsbudget netto kr. i Heraf udgør det rammestyrede område kr. og det ikke rammestyrede område kr. Regnskab 2014 viser et samlet mindreforbrug på kr., hvilket svarer til en afvigelse på 2,6 % i forhold til det korrigerede budget. Mindreforbruget fordeler sig med et mindreforbrug på kr. på det rammestyrede område og et mindreforbrug på kr. på det ikke rammestyrede område. På servicedriftsområdet bliver kommunerne målt i forhold til det samlede vedtagne budget. På budgetområde 722 er der en afvigelse på 9,6 % i forhold til det oprindelige budget og 9,2 % i forhold til det korrigerede budget Rammestyret område Det samlede korrigerede budget på det rammestyrede område udgør netto kr. Regnskab 2014 viser et mindreforbrug på kr., hvilket svarer til 9,2 % af det korrigerede budget. Øvrig Beskæftigelse Regnskabet viser et mindreforbrug på kr., hvilket svarer til 9,4 % af det korrigerede budget. Overførslen fra 2013 til 2014 var på kr. Det samlede mindreforbrug på i alt kr. skyldes blandt andet et mindreforbrug på Løn til forsikrede ledige ansat i kommunen på i alt kr. Forklaringen er, at færre forsikrede ledige end budgetlagt har været ansat i kommunalt løntilskud, fordi antallet af forsikrede ledige har været faldende de senere år. Mindreforbruget på Løn til forsikrede ledige ansat i kommunen modsvares delvis af et merforbrug til Midlertidig boligplacering af flygtninge på i alt kr., som skyldes, at kommunens flygtningekvote har været højere end budgetlagt. Derudover fremkommer et merforbrug til Nytteindsats Ren By på i alt kr. Merforbruget på Nytteindsats skyldes, at der ikke er lagt budget til det på det rammestyrede område. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har præciseret, at udgiften til Nytteindsats skal ligge på det omkostningssted, hvor aktiviteten finder sted. Budgettet til Nytteindsats ligger under Aktivering på det ikke rammestyrede område, så der er således ikke tale om et egentligt merforbrug, men om en budgetteknisk ændring. Integrationsrådet Regnskabet viser et mindreforbrug på kr., hvilket svarer til 4,7 % af det korrigerede budget. Overførslen fra 2013 til 2014 var på kr. Mindreforbruget skyldes projekter, der strækker sig over årsskiftet. Mindreforbruget er en del af de frigivet midler Ikke rammestyret område Det samlede korrigerede budget på det ikke rammestyrede område udgør netto kr.

5 5 Regnskab 2014 viser et merforbrug på kr., hvilket svarer til 2,5 % af det korrigerede budget. Øvrig beskæftigelse Regnskabet viser mindreforbrug på kr., hvilket svarer til 0,8 % af det korrigerede budget. Mindreforbruget vedrører seniorjob i kommunen. Ydelser Regnskabet viser et mindreforbrug på kr., hvilket svarer til 1,5 % af det korrigerede budget. Det samlede mindreforbrug på ydelser skyldes primært et mindreforbrug på ydelserne til jobafklaringsforløb på mio. kr. og Revalidering på kr. I forhold til jobafklaringsforløb har flere sygmeldte borgere valgt at raskmelde sig fremfor at overgå til den mindre jobafklaringsydelse. Udgift til forsikrede ledige (Beskæftigelsestilskud) Regnskabet viser et merforbrug på kr., hvilket svarer til 1,0 % af det korrigerede budget. Det samlede merforbrug til forsikrede ledige skyldes et merforbrug på beskæftigelsesindsatsen for forsikrede ledige på kr., som delvis modsvares af et mindreforbrug på dagpenge til forsikrede ledige på kr. Merforbruget på beskæftigelsesindsatsen for de forsikrede ledige, skyldes hovedsageligt, at udgiften til Jobrotation på kr. er bogført i Udgiften til Jobrotation refunderes med 100 % når projektperioden udløber i Aktivering Regnskabet viser et mindreforbrug på kr., hvilket svarer til 28, 8 % af det korrigerede budget. Det samlede mindreforbrug på Aktivering skyldes primært mindreforbrug på projektet Rigtige jobs på kr. Projekt Rigtige jobs blev med vedtagelsen af budget stoppet. Budgettet til Nytteindsats på i alt kr. er budgetlagt under Aktiveringer, men bogført på det rammestyrede område. Derudover er der et mindreforbrug på kr. på Beskæftigelsesordninger, som vedrører mindreudgifter til STU-elever og mentorer. 2. Anlæg Der eksisterer ikke anlæg på udvalgets budgetområde. Økonomi/Personaleforhold Jf. sagsfremstillingen. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Økonomi og Ejendomme og Center for Job og Uddannelse indstiller, at udvalget orienteres om regnskabsbemærkningerne for Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Marlene Harpsøe, Per Tærsbøl, Philip Læborg Orientering foretaget.

6 6 03. Driftsoverførsler fra regnskab 2014 til 2015 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/3240 Beskæftigelsesudvalget Bilag 1 Specifikation af driftsoverførsler på Beskæftigelsesudvalget pdf Bilag 2 Oversigt over de resterende indefrosne midler.pdf Indledning/Baggrund Driftsoverførslerne fra 2014 til 2015 skal behandles på Økonomiudvalget den 20. april 2015 og Byrådet den 27. april Inden da skal driftsoverførslerne være fagudvalgsbehandlet, hvilket sker på et fagudvalgsmøde i forlængelse af forelæggelse af regnskab 2014 på udvalgets område. Områdeleder Mikkel Elkjær, Center for Økonomi og Ejendomme, deltager under punktet. Retsgrundlag Driftsoverførslerne er opgjort i henhold til Helsingør Kommunes principper for økonomistyring samt Den Økonomiske Politik for Helsingør Kommune. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Driftsoverførslerne er opgjort i henhold til Principper for Økonomistyring og den økonomiske politik for Helsingør Kommune og ses i nedenstående tabel 1. Driftsoverførslerne er yderligere beskrevet i bilag 1. Tabel 1: Driftsoverførsel 2014 til kr. Forbrug 2014 Korrigeret budget 2014 Mer-/ mindreforbrug Overførsel af merforbrug inkl. frigivelser Overførsel af i gangværende projekter finansieret af frigivelser 2014 og eksterne midler Automatisk overførsel under 3 % inkl. Frigivelser Forslag til overførsel over 3 % 722 Beskæftigelse Øvrig beskæftigelse Tillægsbevillinger der opskrev budget 2014 uden frigivelser Integrationsrådet

7 7 I alt mindre forbrug/merindtægt - merforbrug/mindreindtægt Note: Kolonnen med tillægsbevillinger (finansieret af kassen) der opskrev budget 2014, skal fratrækkes evt. mindreforbrug i henhold til Økonomisk Politik I henhold til Principper for Økonomistyring gælder for overførselsadgang mellem årene: 1. Rammestyrede områder (direkte styrbare) På det rammestyrede område vil der med overførslen fra 2014 til 2015 ske en ændring i overførselsadgangen i forhold til de tidligere år. Der vil ikke som tidligere ske en overførsel til indefrysning. I stedet vil der automatisk blive overført mindreforbrug op til 3 % af det korrigerede udgiftsbudget. Eventuelle indefrosne midler vil automatisk blive frigivet op til 3 % af bruttoudgifterne, hvis mindreforbruget ikke overstiger 3 %. Ligeledes vil indefrosne midler blive frigivet til dækning af et eventuelt merforbrug. Resterende indefrosne midler fra tidligere år efter overførselssagen, vil fortsat være til totalrammens disposition på budgetområde 824 Puljer, og frigivelser vil som tidligere ske på baggrund af en ansøgning til og en godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet Overførsel af mindreforbrug under 3 % På Beskæftigelsesudvalgs område overføres der samlet set et mindreforbrug på kr. fra 2014 til 2015 svarende til 3 %. Der kan således ikke frigives indefrosne midler fra tidligere år. Mindreforbruget på budgetområde 722 skyldes primært mindre udgifter til Løn til forsikrede ledige ansat i kommunen pga. et faldende antal forsikrede ledige. Fra 2015 er budgettet til Løn til forsikrede ledige tilpasset til et forventet lavere antal Overførsel af mindreforbrug over 3 % Der søges ikke om overførelse af mindreforbrug over 3 % på budgetområde Overførsel af merforbrug Der er ikke noget merforbrug på budgetområde Overførsel af igangværende projekter finansieret af eksterne parter eller frigivelser i 2014 Budget til Aktiviteter/Projekter, der ikke er færdiggjort i 2014, og som er finansieret af frigivelser i 2014 eller eksterne parter, vil automatisk blive overført til budget Integrationsrådet fik i 2014 frigivet kr. Mindreforbrug på kr. er en del af de frigivne midler og skyldes projekter, der strækker sig over årsskiftet. Tabel 4: Eksterne projekter samt uforbrugte frigivne beløb til overførsel kr. Frigivet i 2014 Forbrugt i 2014 Overføres til 2015 Budgetområde Integrationsrådet I alt

8 2. Ikke rammestyrede områder 8 I udgangspunktet er der ikke overførselsadgang mellem årene. Byrådet har dog tidligere besluttet, at der er overførelsesadgang for puljen vedr. Beskæftigelsestilskuddet. I 2014 er der ikke oprettet en pulje vedr. beskæftigelsestilskuddet, men udgifterne til forsikrede ledige i 2014 overstiger pt. det modtagne Beskæftigelsestilskud i 2014 med kr. Helsingør Kommune forventer i forbindelse med den endelige regulering af Beskæftigelsestilskuddet for 2014, at blive positivt reguleret i forhold til midtvejsreguleringen af beskæftigelsestilskuddet i Det samlede merforbrug på i alt kr., vil således blive modregnet i den endelige regulering af Beskæftigelsestilskuddet for Økonomi/Personaleforhold Jf. sagsfremstillingen. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Job og Uddannelse samt Center for Økonomi og Ejendomme indstiller, 1. at der overføres kr. til driften på budgetområde 722. Beløbet skal finansieres over kommunekassen og modsvares af et tilsvarende mindreforbrug i at der overføres kr. til Integrationsrådet på budgetområde 722 vedr. mindreforbrug på igangværende projekter finansieret af frigivelse i Beløbet skal finansieres over kommunekassen og modsvares af et tilsvarende mindreforbrug i Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Marlene Harpsøe, Per Tærsbøl, Philip Læborg Indstillingerne godkendt.

9 9 04. Fælles HH-strategi Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/2569 Beskæftigelsesudvalget HH-planstrategi - høringsversion.pdf Indledning/Baggrund Byrådet i Helsingør Kommune vedtog i januar 2013 en strategi for samarbejdet mellem Helsingør Kommune og Helsingborg Stad En sammenbunden stad En af indsatserne i strategien er at arbejde for en fælles planstrategi. Der har været nedsat en arbejdsgruppe med 2-3 personer fra hver af de to kommuner. Arbejdsgruppen har bestået af medarbejdere fra Strategisk Planering i Helsingborg Stad og fra Center for Kultur, Idræt og Byudvikling i Helsingør Kommune. I løbet af har der været afholdt fælles workshops med både politikere og embedsmænd, som har givet bidrag til den fælles planstrategi. I efteråret 2014 blev et udkast behandlet i HH-samarbejdets styregruppe. HH-Planstrategien peger på de områder og spørgsmål, som byerne kan udvikle sammen og på de områder, hvor byerne kompletterer hinanden. Slutleverancen er en oversigtlig og kort fremstilling i tekst og tegning, som beskriver nogle strategiske spor for udviklingen af En sammenbunden stad. Dokumentet har ikke karakter af en planstrategi i planlovens forstand, men skal i stedet ses som et politisk dokument, der tager stilling til retningen for den fælles udvikling, som Helsingborg og Helsingør ønsker at gennemgå sammen i de kommende år. Temaerne og de konkrete tiltag vil på lige fod med andre politiske og strategiske beslutninger - blive indarbejdet i forslag til Helsingør Kommunes Planstrategi , der behandles af Byrådet i foråret. HH-planstrategien har været forelagt Økonomiudvalget på mødet den 16. februar 2015, hvor et flertal i udvalget besluttede at sende strategien i høring hos andre udvalg og hos interessenter. Herdis Glerfoss (Ø) kunne ikke anbefale indstillingen. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker En fælles planstrategi for Helsingør og Helsingborg ligger som en prioriteret indsats i En sammenbunden stad 2035 strategi for samarbejdet mellem Helsingør og Helsingborg. En fælles planstrategi lægger sig ligeledes op af Helsingør Kommunes visionspunkter om et levende sted og det særlige fokus, der er på kommunens nære beliggenhed til Sverige. Sagsfremstilling HH-planstrategien En grænseløs region har 3 hovedoverskrifter: Bo Bevæge Besøge. 1. Bo I HH er livskvalitet på programmet. Det er stedet, hvor du bor, fordi du har lyst. Byernes historie fortæller om to byer præget af visionære og handlekraftige mennesker. Fortællingerne handler om kreativitet og entreprenørskab i en grænseregion under konstant forandring. Som de eneste nabobyer langs Øresund har HH en fælles identitet baseret på

10 10 nærheden, stedets unikke kvaliteter og historie. Ved at komplettere hinandens tilbud og bruge de fælles styrker, er vi med til at udvikle hele regionen og bidrager til at positionere os internationalt. Den fælles HH-stad har tilsammen storbyens kvaliteter og tilbud. Tilbud der skal udbygges yderligere i forhold til boliger, mobilitet, fritid, turisme, uddannelse og handel. Men vi har også frisk luft, ro og nærvær. Naturen, kulturen og de rekreative tilbud er i særklasse og helt tæt på - faktisk bor du i HH midt i alt det, du normalt tager på ferie for at opleve. 2. Bevæge I HH er bevægelse centralt. Vi er en sammenbunden stad i et knudepunkt. Mange transportformer og mennesker mødes mødet er grundlag for liv og udvikling. Øresund er verdens næstmest trafikerede farvand - veje og jernbaner skaber forbindelse i alle retninger mod Skandinavien og Europa. Ord, idéer og viden bevæger sig, varer bevæger sig og mennesker bevæger sig. I dagligdagen handler det om at skabe de fysiske rammer for sund, sikker og nem mobilitet for både HH s borgere og besøgende. På samme måde handler bevægelse om at skabe en digital infrastruktur, så erhvervsliv og uddannelse har de bedste muligheder for vækst og udvikling. Når du kommer til HH, er du tæt på centrum. Det er nemt at komme rundt afstandene er korte, og man kommer langt til fods eller på cykel. Den gode tilgængelighed og de styrker, der er forbundet med at ligge i et transportknudepunkt, skal HH bygge på fremover. En fast HH-forbindelse fra by til by vil bringe os endnu tættere på hinanden og knytte os sammen med resten af regionen og verden. 3. Besøge HH er del af en metropolregion. Vi er det foretrukne sted, når storbyens turister søger strand, kyst, natur, små fiskerbyer, kulturtilbud og detailhandel i attraktive og autentiske bymiljøer. Vi har både byens puls og det åbne lands ro. De stedbundne kvaliteter vi har, skal udvikles løbende i samarbejde mellem de der bor her og de der besøger os. Når virksomheder og organisationer ser efter lokaliteter til konferencer eller events, skal HH være førsteprioriteten, fordi service og professionalisme er i særklasse. Vi skal udnytte vores styrker til at give de besøgende en oplevelse, hvor de ved de får kvalitet og hvor de ydermere får lige det ekstra, de ikke havde ventet. Herudover rummer HH-Planstrategien nogle konkrete forslag til områder der kan udvikles i et fællesskab. Høring Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 Trin 5 Økonomiudvalget tager stilling til at sende forslaget til HHplanstrategi i høring hos udvalgte interessenter og udvalgte fagudvalg Høring ca. 8 uger Behandling af høringssvar i Økonomiudvalg Godkendelse af HH-planstrategi i HH-samarbejdets styregruppe Godkendelse af HH-planstrategi i Byråd og Kommunestyrelsen Interessenter Helsingør Kommunes stående fagudvalg, Øresundsakvariet, M/S Museet for Søfart, Teknisk Museum, Helsingør Kommunes Museer, Business and Event, Udvikling Nord, Erhvervs- og Industriforeningen, Turistforeningen, Kronborg Slot, By og Land, Scandlines, Sundbusserne,

11 11 Detailhandelsforeningen i Helsingør Kommune, Visit Nordsjælland. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Der er planlagt høring af politiske udvalg og interessenter over en periode på 8 uger i perioden 17. februar 2015 til den 7. april Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at udvalget drøfter den foreliggende HH-planstrategi med henblik på at komme med eventuelle bemærkninger. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Marlene Harpsøe, Per Tærsbøl, Philip Læborg Per Christensen (A) fremsatte følgende forslag: I forbindelse med høringsversionen af HH-planstrategi Forår 2015 som Beskæftigelsesudvalget har på sin dagsorden den 18. marts 2015, bør man bede Byrådet om at nedsætte en tværgående arbejdsgruppe (DK/SJ) der skal se på Transportkorridoren der er en dansk overordnet plan, der tidligere var tænkt som et samarbejde med fortsættelse over på svensk område? Arbejdsgruppens arbejde skal bestå i at se på hvilke transporter der indgår fælles i korridorområdet, samt hvilke muligheder der er på begge sider af sundet fremover. Som jeg er orienteret er det kun på dansk side at der er plads i transportkorridoren, på svensk område er korridoren aflyst. Men uanset hvad, så er det vigtigt at vi ved hvilken plan og planlægningsværktøj vi sammen har i HH-området. I Danmark har vi og Fredensborg Kommune forsøgt formindsket korridorens bredde eller bedre aflyst denne. Det er vigtigt at vi snarest for undersøgt plangrundlaget på begge sider af sundet, da Transportkorridoren jo lammer al anden planlægning hos os samt indgå i vores kommuneplan og i den overordnet Fingerplan. I den forbindelse er det lidt vigtigt hvad man i Sverige planlægger på deres side af Øresund. Ovenstående bemærkninger skal følge sagen. Et enigt udvalg godkendte høringsforslaget. Allan Berg Mortensen (Ø) fremsatte følgende forslag: Beskæftigelsesudvalget ønsker en tættere tilknytning mellem Helsingør og Helsingborg baseret på vidensdeling og samarbejde og med kollektiv trafik som fysisk bindeled. Beskæftigelsesudvalget ser intet perspektiv i en fast forbindelse for biler. For forslaget stemte Allan Berg Mortensen (Ø) og John Calberg (C) Imod forslaget stemte Per Christensen (A) Betina Svinggaard (A) undlod at stemme Høringsforslaget godkendt. John Calberg (C) fremsatte følgende forslag: Beskæftigelsesudvalget foreslår overfor HH-samarbejdet, at der søges etableret en kreativ klyngekoncentration bestående af virksomheder indenfor de maritime erhverv med lokalitet i Helsingør- eller Helsingborgregionen.

12 12 Et enigt udvalg godkendte forslaget.

13 Nyt udpeget medlem til Integrationsrådet Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/4758 Beskæftigelsesudvalget Indledning/Baggrund Integrationsrådets medlemmer er udpeget af Byrådet. Integrationsrådet har følende sammensætning: 10 medlemmer er udpeget på baggrund af valg blandt borgere med etnisk minoritetsbaggrund 2 medlemmer er udpeget fra o Center for Job og Uddannelse o Områdesekretariatet for boligområdernes helhedsplaner 2 tilforordnede politikere fra Beskæftigelsesudvalget Pr. 1. februar 2015 er Birgitte Kongsted ansat som ny områdeleder for Integrationsteamet og Beskæftigelsesudvalget skal derfor godkende, en eventuel udpegning af Birgitte Kongsted til Integrationsrådet. Retsgrundlag Fra Integrationsrådets forretningsorden: Stk. 2. Alle medlemmer udpeges af Byrådet jf. reglerne i 25 i lov om kommunernes styrelse. Byrådet udpeger 10 medlemmer på baggrund af et direkte valg til Integrationsrådet foretaget mellem borgere med etnisk minoritetsbaggrund i Helsingør Kommune. 2 medlemmer udpeges af Byrådet efter indstilling fra relevante områder/organisationer/institutioner eller lignende der har et bredt kendskab til vilkår og udfordringer for etniske minoriteter i Helsingør Kommune. Beskæftigelsesudvalget udpeger de to lokale områder/organisationer/institutioner efter indstilling fra Center for Kultur, Idræt og Byudvikling. Stk. 3. Beskæftigelsesudvalget har kompetencen til at ændre på sammensætningen af medlemmer i Integrationsrådet. Dette bør dog fortrinsvist kun ske i forbindelse med, at der skal udpeges/vælges/indstilles nye medlemmer til rådet. Relation til vision og tværgående politikker Integrationsrådet relaterer sig til Medborgerskabspolitikkens formål med at inddrage borgerne i det lokale demokrati. Sagsfremstilling Områdeleder Waled al-gailany, der indtil 1. februar 2015 var leder for blandt andet integrationsteamet, er pt udpeget som medlem af Integrationsrådet. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling og Center for Job og Uddannelse anbefaler, at det er områdelederen med ansvar for integrationsteamet og hermed modtagelsen af flygtninge der er medlem af Integrationsrådet. Centrene anbefaler derfor, at Birgitte Kongsted erstatter Waled al-gailany i Integrationsrådet. Ændringer i sammensætningen kan foretages af Beskæftigelsesudvalget, jf.

14 14 Integrationsrådets forretningsorden. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at Birgitte Kongsted udpeges som nyt medlem af Integrationsrådet. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Marlene Harpsøe, Per Tærsbøl, Philip Læborg Indstillingen godkendt.

15 Studietur Beskæftigelsesudvalg efterår 2015 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/4829 Beskæftigelsesudvalget Indledning/Baggrund Beskæftigelsesudvalget har på udvalgsmødet den 12. november 2014 besluttet at tage på studietur i foråret Det blev besluttet at besøge Göteborg Kommune og Toyota ligeledes i Göteborg den 7. maj 2015 og besøge Bornholm Kommune den 8. maj 2015 med overnatning på Bornholm fra den 7. til den 8. maj Da der efterfølgende er kommet frafald på disse datoer besluttede Beskæftigelsesudvalget den 18. februar 2015, at studieturen udskydes til efteråret I nærværende sagsfremstilling er oplægget til studieturen kort beskrevet igen og der er forslag til datoer for studieturen i efteråret Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Göteborg Kommune og Toyota Kort fortalt vedrører projektet og indsatsen i både Göteborg Kommune og hos Toyota, at arbejdstiden er nedsat fra 8 til 6 timer dagligt med opretholdelse af lønniveauet. Administrationen i Helsingør Kommune har været i kontakt med direktøren i Göteborg Kommune, der gerne vil bidrage til at få arrangeret et besøg og sørge for kontakt til Toyota. I Göteborg Kommune er de gået i gang med projektet 1. februar 2014 og testperioden på 1 år er således ikke afsluttet endnu. Projektet foregår inden for ældreområdet. Formålet med besøget begge steder er at høre om deres bevæggrunde for at afprøve det samt hvilke resultater og effekt de forventer at opnå/har opnået. Der kan eventuelt læses mere om projektet i Göteborg Kommune her: Der kan eventuelt læses mere om indsatsen hos Toyota her: 2. Bornholms Kommune Jobcenter Bornholm har fået målbare resultater af at samle aktørerne i ungeindsatsen i Ungeporten, som stedet kaldes, og af at styrke samarbejdet i forhold til uddannelse. Etableringen af det tætte samarbejde blev muliggjort af et stort socialfondsprojekt.

16 16 Ungeporten åbnede allerede i maj 2012 på Campus Bornholm, hvor også øens erhvervsskole ligger. Ungeporten har ansvaret for indsatsen for unge ledige under 30 år. Bornholms Kommune har forankret hele deres ungeindsats på deres erhvervsskole. Ungdommens Uddannelsesvejledning er ligeledes fuldt integreret i Ungeporten. Udover at høre om Ungeportens arbejde og effekter kan det ligeledes være interessant at få viden om Bornholms største udfordring med at få gang i væksten og få skabt arbejdspladser med bornholmske arbejdspladser og kompetencer. Administrationen har været i kontakt med kommunaldirektøren, der gerne vil forberede besøget. 3. Tidspunkter for studieturen. Dag 1: Det foreslås, at Beskæftigelsesudvalget tager tidligt af sted med tog til Göteborg Kommune og besøger kommunen og Toyota. Derefter med tog/bus til Ystad og færgen til Rønne. Udvalget indlogeres på hotel og spiser middag. Dag 2: Besøg Bornholms Kommune, herunder Ungeporten. Afgang fra Rønne sen eftermiddag. Forslag til datoer: september september oktober 2015 Det henstilles, at udvalgsmedlemmerne har deres kalendere med til mødet. Økonomi/Personaleforhold Udgifterne til studieturen afholdes af administrationen. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, at Beskæftigelsesudvalget fastsætter datoerne for studieturen. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Marlene Harpsøe, Per Tærsbøl, Philip Læborg Sagen udsat til næste møde.

17 Årsstatus for beskæftigelsesindsatsen i 2014 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/4756 Beskæftigelsesudvalget Årsstatus på beskæftigelsesindsatsen 2014.pdf Indledning/Baggrund Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på Jobcentrets arbejde i forhold til de fastsatte mål og resultatkrav i beskæftigelsesplanen. Dette er årsstatus for Beskæftigelsesindsatsen i Der følges op på de fastsatte resultatkrav både i forhold til Helsingør Kommunes egen udvikling samt i forhold til udviklingen i de sammenlignelige kommuner, kaldet Klyngen. Retsgrundlag Bekendtgørelse nr af 4. oktober 2007 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsespolitik. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling I Beskæftigelsesplanen for 2014 er det overordnede mål for beskæftigelsesindsatsen i Helsingør Kommune: At fastholde borgere i arbejde og hjælpe borgere, med at vende tilbage til beskæftigelse. Udover det overordnede mål er ministerens mål for 2014: Forstærket og udvidet ungeindsats med øget fokus på kompetencegivende uddannelse Øget indsats overfor borgere på kanten af arbejdsmarkedet Styrket indsats over for borgere med lang ledighed Styrke den virksomhedsrettede indsats Der er fastsat resultatkrav for de enkelte indsatsområder. Nedenfor gennemgås Jobcentrets resultater for Resultater for 2014 Det overordnede mål for beskæftigelsesindsatsen i Helsingør for 2014: At fastholde borgere i arbejde og hjælpe borgere med at vende tilbage til beskæftigelse. Resultatkravet for indsatsen er: Resultatkrav 1: Udviklingen i antal fuldtidspersoner mellem år på offentlig forsørgelse skal være den samme eller bedre end gennemsnittet for Klyngen. Antallet af borgere på forsørgelsesydelser i december 2014 i forhold til antallet i december 2012 viser, at Helsingør samlet set har haft en mere positiv udvikling end Klyngen med et fald i antallet af borgere på forsørgelsesydelser på 11,1 %. Klyngen har haft et fald på 10,1 %. Helsingør Kommune har en mere gunstig udvikling af borgere, der modtager sygedagpenge,

18 18 hvorimod antallet af ledige på A-dagpenge og kontanthjælp/uddannelseshjælp har udviklet sig mindre positivt i forhold til Klyngen. Resultatkravet blev indfriet i Forstærket og udvidet ungeindsats med øget fokus på kompetencegivende uddannelse Ungemålet i Beskæftigelsesplanen er udgået, da der ikke kan trækkes tal på indsatsen. Der er derfor ikke noget resultatkrav for indsatsen, men Beskæftigelsesudvalget har besluttet at følge udviklingen i antallet af unge, der modtager uddannelseshjælp. Helsingør Kommune har haft et fald på godt 20 % i antallet af unge på uddannelseshjælp. Antallet af fuldtidspersoner er faldet fra 513 i januar 2014 til 409 i december Klyngen har haft en stigning på knap 3 %. Fordelingen af antal unge, der i alt er stoppet på forsørgelsesydelse ses i nedenstående tabel 2a. Her ses, at 74 % af de unge er kommet i uddannelse eller i ordinært job. 9 % har ingen ydelse, og 8 % er kommet retur på forsørgelsesydelse. Tabel 2a: Antal/andel unge stoppet på forsørgelse og fordelt på nuværende aktivitet Antal Andel af stoppede unge I alt i aktivitet % Ordinær uddannelse % Ordinært arbejde % Flyttet eller udvandret 71 9 % Ingen indkomst 65 9 % Anden ydelse 61 8 % 3. Øget indsats overfor borgere på kanten af arbejdsmarkedet Resultatkrav 3.1: Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 73 personer i december 2014 (rullende år), svarende til fald på 45 % fra december 2012 til december 2014 Helsingør Kommune vil øge indsatsen for at få udsatte ledige og langtidssygemeldte tilbage i job og sikre at personer, som er i risiko for at blive permanent udstødt af arbejdsmarkedet, får en tidlig håndholdt indsats for at genvinde eller bevare kontakten til arbejdsmarkedet. Helsingør Kommune har reduceret tilgangen til førtidspension med 36 personer svarende til 26,5 % færre borgere end i Resultatkravet blev ikke indfriet i Beskæftigelsesudvalget har ønsket at følge forsørgelsesgrundlaget for de borgere, der har fået deres sag behandlet i Rehabiliteringsteamet. I bilag til sagen vises en oversigt over, hvilke ydelser borgerne kommer fra, inden deres sager behandles på Rehabiliteringsteamets møde, og hvilken ydelse borgerne får efter, sagen er behandlet. Resultatkrav 3.2: Tilgangen af personer til førtidspension, skal være den samme eller færre end gennemsnittet for Klyngen Helsingør Kommune har haft en mindre tilgang til førtidspension på 36 borgere svarende til 26,5 % færre end i 2012, hvorimod Klyngen har reduceret tilgangen til ydelsen med i alt 96 borgere svarende til godt 59,7 %. Helsingør Kommune har dermed haft en større tilgang til

19 førtidspension end Klyngen. 19 Resultatkravet blev ikke indfriet i Styrket indsats over for borgere med lang ledighed Resultatkrav 4.1: Antallet af langtidsledige - dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 % af tiden indenfor de seneste 52 uger - skal begrænses til 445 personer (antal personer) i december 2013, svarende til et fald på 13 % fra december 2012 til december 2014 Center for Job- og Uddannelse har et særligt fokus på de ledige, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, herunder de a-dagpengemodtagere, der befinder sig i slutningen af deres dagpengeperiode. Indsatsen omfatter alle a-dagpengemodtagere samt jobklare kontanthjælpsmodtagere, der har været ledige/aktiverede i minimum 80 % af tiden indenfor de seneste 52 uger. Der har samlet set i Helsingør Kommune været et fald i antallet af langtidsledige på 13,9 %. Antallet af a-dagpenge er faldet med 35,2 % og langtidsledige kontanthjælpsmodtagere er steget med 34,6 %. Resultatkravet blev indfriet i Beskæftigelsesudvalget har ønsket at følge de borgere, der bliver afmeldt Jobcentret og falder ud af dagpengesystemet og efterfølgende ikke kan få kontanthjælp. Der er ikke opdaterede tal siden sidste Beskæftigelsesudvalgets møde i oktober måned. Tallene forventes opdateret i slutningen af marts. Resultatkrav 4.2: Udviklingen i antallet af langtidsledige, skal være den samme eller bedre end gennemsnittet for Klyngen. Antallet af langtidsledige borgere er som nævnt ovenfor samlet set faldet med 13,9 % i Helsingør. I Klyngen har der været et samlet fald på 33 %, der fordeler sig med et fald hos de langtidsledige borgere på a-dagpenge på knap 57,3 % og en stor stigning af kontanthjælpsmodtagere på 71,4 %. Resultatkravet blev ikke indfriet i Den virksomhedsrettede indsats Resultatkrav 5.1: Samarbejdsgraden (andelen af virksomhedskontakter i kommunen), skal i december 2014 (år til dato) være på 40 %, svarende til en stigning på 2,5 % fra december 2012 til december 2014 Målingen af samarbejdsgraden har desværre ikke været mulig at opdatere siden ultimo 2013, idet Erhvervsstyrelsen har foretaget en modernisering af CVR-registret, hvor data for virksomhederne hentes. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling

20 20 Center for Job og Uddannelse indstiller, at årsstatus for beskæftigelsesindsatsen i 2014 godkendes. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Marlene Harpsøe, Per Tærsbøl, Philip Læborg Sagen udsat til næste møde.

21 DM i Skills til Helsingør Kommune Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/2595 Beskæftigelsesudvalget Indledning/Baggrund På udvalgsmøde den 4. december 2014 ønskede Beskæftigelsesudvalget at få mere viden om DM i Skills og hvad det kræver at blive værtsby, da dette kan have interesse for Helsingør Kommune. I nærværende sagsfremstilling beskrives DM i Skills og kravene til værtsbyen i forhold til økonomi, location, faciliteter mm. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har særskilt relation til vision i forhold til Livslang læring. Sagsfremstilling 1. om DM i Skills DM i Skills er det store årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne. Her konkurrerer omkring 300 unge på erhvervsuddannelserne om at blive de bedste inden for deres fag. Derudover er det en begivenhed, som på en anderledes og spændende måde viser omverdenen, herunder grundskoleeleverne, erhvervsuddannelsernes mange muligheder. DM i Skills blev afholdt første gang i 2011 og holdes nu en gang om året i januar. Det forløber over tre dage og vinderne kåres den sidste dag med præmieoverrækkelse. Herfra er der inden for flere af fagene mulighed for at gå videre til WorldSkills. løbende afholdes en Skills stafet for grundskolernes 8. klasse-elever. Skills Stafetten indgår som led i grundskoleelevernes introduktion til ungdomsuddannelserne og har til formål at vække elevernes interesse for erhvervsuddannelsernes og deres fremtidsmuligheder. Konkurrencen er praktisk og udfordrer eleverne på deres erhvervsfaglige kunnen. De bedste hold kvalificerer sig til et regionalt mesterskab og videre til DM i Skills Stafet. DM i Skills er en oplevelse for både de besøgende og deltagerne i konkurrencerne. Senest i januar 2015 besøgte mennesker DM i Skills i løbet af mesterskabets tre dage. Der er gratis adgang for alle. 2. Værtskab - Return on Investment - Hvad får værtsbyen ud af det? Afholdelse afdm i SKills giver mulighed for at brande Helsingør - over for unge, familier og erhvervsvirksomheder uden for kommunen besøgende i 2015 og bred, landsdækkende medieomtale Den positive opmærksomhed eventen tiltrækker, kan have en positiv indflydelse på grundskoleelevernes interesse for erhvervsuddannelserne. Således kan DM i Skills potentielt bidrage til at løse udfordringen med det faldende antal ansøgere til erhvervsuddannelserne

22 22 efter grundskolens 9. og 10. klasse. Afholdelse af DM i Skills kan derfor anskues i sammenhæng med målsætningen om at flere unge i Helsingør skal vælge en erhvervsfaglig uddannelse. 3. DM i Skills til Helsingør tidshorisont Ønsker Helsingør Kommune i fremtiden at danne rammerne omkring DM i Skills, er tidshorisonten januar 2021 dog med mulighed for 2019 eller Skills Danmark har aftaler på plads til og med 2018 og har 2 halve aftaler til årene 2019 og Det er altid muligt at byde ind på 2019 eller 2020, men Skills Denmark gør opmærksom på, at der er forhandlinger i gang med to byer. 4. Anbefalinger fra Skills Denmark Med den størrelse DM i Skills har nu, kan Skill Denmark anbefale værtskommunen at indgå en samarbejdsaftale med nabokommuner eller evt. Regionen. Det er et stort projekt at løfte for en enkelt by. Eksempler: København Kommune valgte tilsvarende løsning ved DM i Skills I 2016 bliver DM i SKills afholdt i Trekantområdet, hvor 6 kommuner er gået sammen om opgaven. 5. Ansøgningsproces Kontakt Ulla Groth, Sekretariatschef, Skills Denmark, Tlf.: / , mail: ug@skillsdenmark.dk Økonomi/Personaleforhold 1. Minimumkrav til areal Afholdelse af DM i Skills kræver et areal på ca kvadratmeter. For værtsbyerne betyder det ofte, at almindelige bygninger må suppleres med telte. Man kan ikke nedgradere DM i Skills meget stande til konkurrencefag, demonstrationsfag og prøv, mærk og føl et fag vil være der hvert år og de optager langt den største del af pladsen. 2. Krav til faciliteter Som værtsby skal man stille lokaler/telte til rådighed for DM i Skills - med lys, vand, strøm og afløb ført frem til de enkelte stande. Der skal være lys, varme og toiletter. 3. Personale Kommunen skal medvirke med arbejdskraft i forbindelse med planlægning, afvikling, pressearbejde og markedsføring. Skills Denmarks sekretariat stiller med arbejdskraft i forhold til projektledelse, markedsføring og pressearbejde. De forskellige erhvervsfag sørger for konkurrencerne, opbygning af konkurrencestande, forplejning, logi mv. i forhold til deltagerne. 4. Personale i årsværk Erfaringer fra tidligere afholdelse af DM i Skills siger 4-5 årsværk i alt til koordinations- og markedsføringsopgaven. 5. Budget Der er stor divergens mellem de beløb tidligere værtskommuner har brugt på DM i SKills.

23 23 Udgifterne afhænger af, om hvorvidt værtskommunen selv ejer de bygninger, der anvendes eller om kommunen skal leje arealer. Erfaringer fra tidligere afholdelser: Århus Kommune brugte samlet 12 mio. kr. Københavns Kommune og Region Hovedstaden havde til sammen budgetteret med 8,4 mio. kr. (reelt forbrug for Københavns Kommune og Region Hovedstaden er endnu ikke fuldt afregnet). Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, 1. at Beskæftigelsesudvalget træffer beslutning om, hvorvidt Beskæftigelsesudvalget vil anbefale at Helsingør Kommune skal arbejde for at få DM i Skills til kommunen. 2. at Beskæftigelsesudvalget anmoder administrationen om at udarbejde et forslag til Økonomiudvalg og Byråd om DM i Skills til Helsingør. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Marlene Harpsøe, Per Tærsbøl, Philip Læborg Sagen udsat.

24 Sager til behandling på kommende møder i Beskæftigelsesudvalget - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/27558 Beskæftigelsesudvalget Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Sager til behandling på kommende udvalgsmøder Sag/Overskrift Ansvarligt center Udbud i Center for Ejendomme orientering Økonomi og Ejendomme Hvert kvt. Forslag til nye anlægsopgaver Økonomi og Ejendomme Beskæftigelsesindsats for flygtninge og indvandrere Dialogmøde omkring Den gode flygtningeindsats Job og Uddannelse Job og Uddannelse Rigtige job - orientering Job og Uddannelse Mødeform i Beskæftigelsesudvalget Udvalgsformanden Budgetmøde - Budget Økonomi og Ejendomme Evaluering af Beskæftigelsesudvalgets studietur Job og Uddannelse Godkendelse af effektiviseringsforslag Økonomi og Ejendomme Godkendelse af 1. budgetrevision pr. 30. april 2015 Temamøde med Integrationsrådet om beskæftigelse Godkendelse af 2. budgetrevision pr. 31. august 2015 Økonomi og Ejendomme Job og Uddannelse Økonomi og Ejendomme Orientering om vedtaget budget Økonomi og Ejendomme Ikke datofastsatte sager til behandling på kommende udvalgsmøder

25 25 Sag/Overskrift Ansvarligt center Besøg på Erhvervsskolen Nordsjælland og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Job og Uddannelse Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Marlene Harpsøe, Per Tærsbøl, Philip Læborg Orientering foretaget. Ny sag Turismekursus HH orientering 15. april 2015.

26 Meddelelser/Eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/27943 Beskæftigelsesudvalget Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Marlene Harpsøe, Per Tærsbøl, Philip Læborg Beskæftigelsesudvalgets møde den 15. april 2015 Mødet afholdes på Erhvervsskolen, Rasmus Knudsensvej 9, Helsingør. Der udsendes en opdatering af mødeindkaldelsen.

27 Fællesmøde med Integrationsrådet Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/4901 Beskæftigelsesudvalget Indledning/Baggrund Beskæftigelsesudvalget besluttede i november 2014, at der skal være et årligt fællesmøde mellem Integrationsrådet og beskæftigelsesudvalget. En arbejdsgruppe har herefter sammensat et program for mødet. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker I Medborgerskabspolitikkens fokusområde 3 hedder det: Udnyt ressourcerne på arbejdsmarkedet. Det er medborgerskabspolitikkens mål at: Gøre det muligt for flere borgere der i dag er helt udenfor arbejdsmarkedet at udnytte deres ressourcer på arbejdsmarkedet Understøtte partnerskaber mellem civilsamfund, erhvervsliv og kommune, der får flere i arbejde Sagsfremstilling Fællesmødet indledes med en let anretning som Integrationsrådet står for. Den efterfølgende drøftelse indeholder følgende punkter: 1. Integrationsrådets aktiviteter i 2014 samt særlige udfordringer set fra Integrationsrådets perspektiv v/ formand Tawfik J. Tawfik 2. Beskæftigelsesindsats og særlige udfordringer for borgere med etnisk minoritetsbaggrund, herunder modtagelse af flygtninge v/ Waled al-gailany, Områdeleder i Center for Job og Uddannelse 3. Fælles debat og spørgsmål Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Job og Uddannelse og Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at sagen drøftes. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Marlene Harpsøe, Per Tærsbøl, Philip Læborg

28 Drøftet. 28

29 29 Bilagsliste 2. Regnskab orientering Regnskabsbemærkninger (40544/15) 3. Driftsoverførsler fra regnskab 2014 til Bilag 1 Specifikation af driftsoverførsler på Beskæftigelsesudvalget pdf (68685/15) 2. Bilag 2 Oversigt over de resterende indefrosne midler.pdf (68661/15) 4. Fælles HH-strategi 1. HH-planstrategi - høringsversion.pdf (56550/15) 7. Årsstatus for beskæftigelsesindsatsen i Årsstatus på beskæftigelsesindsatsen 2014.pdf (72150/15)

30 Bilag: Regnskabsbemà rkninger Udvalg: Beskà ftigelsesudvalget : 18. marts Kl. 17:00 Adgang: à ben Bilagsnr: 40544/15

31 Regnskab 2014 Budgetområde: 722-Beskæftigelse Beskæftigelsesudvalget har ansvaret for alle tilbud og ydelser inden for det beskæftigelsesrettede område. Formålet er at give borgere uden uddannelse, arbejde og borgere med nedsat arbejdsevne forsørgelsesydelse og støtte, så de kan få en uddannelse eller få fodfæste på arbejdsmarkedet. Området består af: Forsørgelsesydelser, Aktive beskæftigelses- og uddannelsesforanstaltninger, Lægeerklæringer samt Integrationsrådet. Center for Job og Uddannelse er områdets administration og består af et Ydelsescenter samt et Jobcenter, der visiterer borgerne til de forskellige aktiviteter og forsørgelsesydelser, som de har krav på. 1. Budgetområdets hovedtal Tabel 1, Budgetområdet i hovedtal kr. Oprindeligt budget 2014 Overførsel fra 2013* Tillægsbevillinger Korrigeret budget 2014 Forbrug 2014 Mer-/ mindrefor brug Budgetområdet i alt- drift Bruttoudgifter i alt Bruttoindtægter i alt heraf servicedrift Rammestyrede områder i alt Rammestyrede bruttoudgifter Rammestyrede bruttoindtægter Ikke-rammestyrede områder i alt Ikke-rammestyrede bruttoudgifter Ikke-rammestyrede bruttoindtægter Nettoanlægsudgifter Udgifter angives +, indtægter angives -, merforbrug/negative overførsler angives -, mindreforbrug/positive overførsler angives + 2. Regnskabsbemærkninger - Drift På budgetområde 722 udgør det korrigerede driftsbudget netto kr. i Heraf udgør det ikke-rammestyrede område kr. og det rammestyrede område kr. Regnskab 2014 viser et samlet mindreforbrug på kr., hvilket svarer til en afvigelse på 2,64 pct. i forhold til det korrigerede budget. Mindreforbruget fordeler sig med et mindreforbrug på kr. på det rammestyrede område og et mindreforbrug på kr. på det ikke-rammestyrede område. På servicedriftsområdet (det rammestyrede område) bliver kommunerne målt i forhold til det samlede vedtagede budget. På budgetområde 722 er der en afvigelse på 9,18 pct. i forhold til det oprindelige budget og 9,58 pct. i forhold til det korrigerede budget. Årets resultat på de enkelte totalrammeenheder/områder fremgår af nedenstående tabel. 1

32 Regnskab 2014 Budgetområde: 722-Beskæftigelse Tabel 2, Specifikation af totalrammeenheder Totalrammeenhed kr. Oprindeligt budget 2014 Overførsel fra 2013* Tillægsbevillinger Korrigeret budget 2014 Forbrug 2014 Mer/mindre forbrug 2014 Rammestyret område: Øvrig beskæftigelse Midlertidig bolig flytninge Driftsudg. Nytteindsats Løn til forsikrede ledige i kommunal løntilskud Sekretariat og forvaltninger Integrationsrådet Ikke rammestyret område Øvrig bekskæftigelse (seniorjob) Ydelser Integrationsprogram og introduktionsforløb mv Kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogramme Sygedagpenge Kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere Særlig uddannelsesordning Revalidering Løntilskud m.v. til personer i fleksjob og Ledighedsydelse Ressourceforløb/ Jobafklaringsforløb Udgifter til forsikret ledige (Beskæftigelsestilskud) Dagpenge til forsikrede ledige Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Aktivering Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesordninger Total på budgetområde Udgifter angives +, indtægter angives -, merforbrug/negative overførsler angives -, mindreforbrug/positive overførsler angives + Områderne beskrives nærmere nedenfor. Rammestyret område Det samlede korrigerede budget på det rammestyrede område udgør netto kr. Regnskab 2014 viser et mindreforbrug på kr., hvilket svarer til 9,18 pct. af det korrigerede budget. 2