Lokal udviklingsplan for

Transkript

1 Lkal udviklingsplan fr Harlev dagtilbud

2 1 Indhld 2 Den lkale udviklingsplan hvad g hvrfr? Plitiske beslutninger skærpet strategisk ramme fr hele Børn g Unge Kulturfrandring hs s - refleksiner ver vres generelle tilgang Vres samarbejde m tidlig indsats i lkaldistriktet Harlev Vres lkale indsatsmråder Harlev dagtilbud Vres lkale indsatsmråder nærmere beskrevet Tilsynspunkt: Kntaktplysninger Udviklingspunkt: Samarbejde mellem hjem g dagtilbud Udviklingspunkt: Høj persnaletrivsel g lavt sygefravær

3 2 Den lkale udviklingsplan hvad g hvrfr? Den lkale udviklingsplan (LUP) beskriver den grundlæggende tilgang g de særlige indsatsmråder, vi vil arbejde med i Med LUP en stiller vi skarpt på, hvr vi er på vej hen, g hvrdan vi vil sikre, at vi når der til. Afsættet fr vres LUP er dels vres lkale kvalitetsrapprt g de udviklings- g tilsynspunkter, sm vi ved vres kvalitetssamtale prim 2016 har besluttet, at vi vil stille skarpt på g dels byrådets beslutninger m retningen fr hele Børn g Unge på baggrund af den samlede kvalitetsrapprt fr Børn g Unge LUP en har altså til frmål at sætte retning fr s g fr vres lkaldistriktssamarbejde. Samtidig skal LUP en tydeliggøre sammenhængen mellem på den ene side vres lkale tilgang g særlige indsatsmråder g på den anden side de verrdnede mål g rammer fr vres mråde g fr Børn g Unge under ét. 2.1 Plitiske beslutninger skærpet strategisk ramme fr hele Børn g Unge Kvalitetsrapprten fr 2015 viser, at langt hvedparten af de aarhusianske børn g unge kmmer gdt i vej men samtidig, at der frtsat er en mindre gruppe børn g unge, hvis sciale baggrund har væsentlig negativ betydning i frhld til deres chancer senere i livet. Der fruden viser rapprten mange nuancer, både i de lkale vilkår fr pgavevaretagelsen g i frhld til, hvrdan g med hvilken effekt kernepgaven varetages. På baggrund af Kvalitetsrapprten fr 2015 har byrådet derfr besluttet, at Børn g Unge skal skærpe den strategiske ramme fr arbejdet med at løfte alle børn g unge. Det skal ske med særlig vægt på følgende fire fkusmråder, sm gså er fremtrædende i byrådets børne- g ungeplitik: Samskabelse frældre sm ressurce: Frældrene er de vigtigste vksne i børnenes g de unges liv. Deres relatin g det, de gør sammen med børnene, har afgørende betydning fr, hvrdan børnene klarer sig senere i livet. Derfr skal vi på respektfuld vis stille klare frventninger m, at alle frældre støtter deres børns udvikling. Samtidig skal vi stille redskaber g vejledning til rådighed fr frældrene med henblik på, at de kan støtte deres børn. En sådan tættere g mere systematisk samskabelse med frældrene skal bringe alles ressurcer bedst muligt i spil. Videnbaseret ledelse g praksis: At leve p til ambitinerne i børne- g ungeplitikken indebærer et knstant fkus på børnenes g de unges prgressin g på at gøre det, der virker bedst. Det frudsætter, at vi sammen med frældrene g børnene/de unge selv løbende sætter mål fr deres udvikling med afsæt i fælles viden, fælles sprg g løbende evaluering. Samtidig kræver det, at vi sm prfessinelle har et knstant fkus på at udvikle vre kmpetencer. 3

4 Tidlige g frebyggende indsatser: Alle børn g unges psitive udvikling skal understøttes af det daglige pædaggiske arbejde g frebyggende indsatser. Det kræver, at vi bliver bedre til at pdage g reagere på tidlige tegn på mistrivsel g manglende læring hs børnene g de unge g at møde børn g unge med særlige behv med tidlige, målrettede indsatser. Helhedssyn øget fkus på de ikke-kgnitive kmpetencer: Arbejdet med børnene g de unge skal have et balanceret fkus på de kgnitive g ikke-kgnitive kmpetencer - i tæt samvirke med børnene/de unge selv, tilpasset deres alder, g med særlig vægt på at styrke deres mtivatin, rbusthed g vedhldenhed samt deres fremmøde g aktive deltagelse. Disse plitiske beslutninger medfører både pdateret visin g en justering af de verrdnede effektmål, hele Børn g Unge arbejder efter. Samtidig indebærer en reel msætning af børneg ungeplitikken g byrådsbeslutningerne på baggrund af Kvalitetsrapprten fr 2015, at hele rganisatinen tager hul på en kulturfrandring med henblik på nytænkning g kvalitetsudvikling af arbejdet med børnene g de unge. 2.2 Kulturfrandring hs s - refleksiner ver vres generelle tilgang Jf. dialgmøderne i marts-april 2016, er det en frudsætning fr denne kulturfrandring, at vi - i stedet fr at springe direkte fra visin til handling - først bruger tid på at reflektere ver, hvad hhv. børne- g ungeplitikkens visin g Børn g Unges mentale mdel eller grundlæggende mindset betyder fr s g hvilke ændringer det kræver i vres lkale struktur/rganisering/samarbejdsrelatiner samt i vres adfærdsmønstre/strategier, hvis vi fremadrettet skal kunne løfte alle børn g unge endnu bedre. Denne refleksin g dialg skal vi have sammen ledere g medarbejdere i Børn g Unge g med frældrene g vres øvrige samarbejdspartnere. [OBS: nedenstående illustratin er blt indsat sm redskab til dialg kan slettes] Refleksin: 4

5 Hs s har vres versættelse af børne- g ungeplitikkens visin g Børn g Unges mentale mdel givet anledning til følgende refleksiner i frhld til vres generelle tilgang til kernepgaven: Børn g unges værdier er grundlæggende fr alle temaerne i den mentale mdel g visinen. Vi har flg. refleksiner ver hvad de betyder hs s: De fleste smil er startet med et andet smil Trværdighed Trværdighed er en frudsætning fr den tillid vi ønsker mellem børn, persnale g frældre. Der er sammenhæng mellem det vi siger, g det vi gør, Vi er åbne g ærlige mkring børnenes trivsel g udvikling. Vi viser tillid, msrg g interesse. Vi er pmærksmme på at kmmunikatin er vigtig både den verbale g den nnverbale. Vi er lyale. Vi reflekterer ver g lærer af de misfrståelser eller fejl, der måtte pstå. Respekt Alle skal have en gd g rdentlig behandling. Vi anerkender frskellighed. Vi er pmærksmme på, at børn g frældre har frskellige behv g nrmer. Vi er pmærksmme på, at barnet skal agere i frskellige verdener g vi hjælper barnet med, at knytte disse verdener sammen. Vi lytter når andre taler. Vres samarbejde kendetegnes af dialg vi taler med hinanden g ikke m hinanden. Engagement Den enkeltes indsats gør en frskel. Vi viser psitiv interesse både verfr børn, frældre g kllegaer. Vi er pmærksmme på vigtigheden af, at børn plever nærværende vksne. Vi støtter p m hinandens prjekter, så både børn g vksne har mulighed fr frdybelse. Vi giver børnene både den synlige g den usynlige msrg. I vres arbejde bruger vi s selv sm arbejdsredskab g er bevidste m at skille det private fra det persnlige g prfessinelle. Engagement kræver g frudsætter et gdt persnalesamarbejde. Både børn g frældre skal føle sig set g mødt. Vi har lysten g viljen til at være medskabere af en gd barndm. Anerkendelse - Vi møder børn, frældre g klleger med anerkendelse, frdi vi trr på den psitive frstærkning der pstår, når vi gennem anerkendelse giver vres medmennesker plevelsen af, at være værdifulde. Vi skal rumme g anerkende andres følelser, værdier g hldninger. 5

6 Vi arbejder på, at anerkendelse skal være et gennemgående grundlag i vres rganisatin - både i frhld til børn, frældre g kllegaer. Vi har valgt at arbejde med indsatserne i Den mentale mdel efter nedenstående skabeln, sm vi vil bruge i lederteamet, på det fælles p-møde, i afdelingerne g i bestyrelsen. Vi reflekterer ver de 3 begreber g hvad vi frstår ved dem, vres nuværende praksis g hvad vi med frdel kan ændre på / supplere med samt hvilken betydning det får fr adfærdsmønstre g samarbejdsrelatiner. Vi vil samle p i MED, på bestyrelsesmøder g på lederteammøder. Vi vil arbejde med at kvalificere indsatserne igennem vres LOKE prjekt. Her frventer vi, at have særlig fkus på videnbaseret / datainfrmeret ledelse samt lederen sm rllemdel. Ledelsen vil have særlig fkus på hvrdan data inddrages i beslutninger fr kernepgaven. I lkaldistriktet er det besluttet, at vi pririterer, at arbejde med disse temaer først, sm et led i den tidlige frebyggende indsats. - Samskabelse med frældre - Tidlig g frebyggende indsats - Helhedssyn Visin: 6

7 Mental mdel: Samskabelse frældre sm ressurce: Grundhldning: Sammen skaber vi det gde børneliv. Alle frældre vil det bedste fr deres børn g gør det bedste de kan. Frældre skal pleve sig sm værdifulde i samarbejdet. Tidlig g frebyggende indsats: Grundhldning: Barnet har ret til at blive set med de ressurcer g udfrdringer det har. Tidlig indsats skaber trivsel g udvikling. Vi skal styrke den relatinelle krdinering i arbejdet mkring barnet / familien. Refleksin: hvad tænker du, når du siger tidlig frebyggende indsats? Eksempler på hvad vi gør vi nu: Hvad vil vi gøre udver det eller frstærke? Hvilke nye initiativer vil vi sætte i værk? Hvilken adfærd fremmer indsatsen? 7

8 Helhedssyn. Det hele menneske, balancen mellem kgnitive g ikke-kgnitive kmpetencer: Grundhldning: Dannelse, rbusthed, vedhldenhed g fællesskabets betydning, skal gå hånd i hånd med sprg, mtrik g viden. Refleksin: hvad tænker du, når du siger helhedssyn. Kgnitive g ikke-kgnitive kmpetencer (især rbusthed, vedhldenhed g mtiatin)? Eksempler på hvad vi gør vi nu: Hvad vil vi gøre udver det eller frstærke? Hvilke nye initiativer vil vi sætte i værk? Hvilken adfærd fremmer indsatsen? Hanne g Lars kvalificerer skemaet i eget lederteam g det drøftes efterfølgende på et fælles teammøde. Samskriver g indsender. Prcesplan Harlev: D D Juni D Fællesmøde mellem ledelsesteamene Harlev kvalificering af mentale mdeller. - Lars g Hanne samler p g laver plan fr det videre frløb. - Drøftelse af metde g skabeln i vres lkale lederfra. - Overskrifterne I LUP indsendes til Berit. 8

9 August D Fælles ledelsesteammøde Harlev fælles LUP g det videre arbejde. Prcesplan fr de resterende brikker i den mentale mdel udarbejdes. - Oplæg James Nttingham fr dagtilbud. Efterår 16 - Arbejde i lkale lederteam Efterår 16 D Okt Efterår 2016 Ultim Lkalt arbejde med LUPen på tværs af lederteams. - Fælles P-møde i dagtilbuddet. Medarbejderinddragelse - Intr til LUP g Den mentale mdel. Fælles drøftelse af indsatserne fra kvalitetssamtalen. Derefter arbejdes der afdelingsvis med egne indsatser. - Der samles p i lederteam g MED. - Fælles krdinering af den røde LUPtråd (Lars g Hanne) - Aflevering af LUP. Desuden tænker vi, at vres versættelse af børne- g ungeplitikkens visin g Børn g Unges mentale mdel kræver følgende ændringer i vres lkale samarbejdsrelatiner samt i vres adfærdsmønstre/strategier, hvis vi fremadrettet skal kunne løfte alle børn g unge endnu bedre: [Her indsættes tekst vedr. enhedens/lkaldistriktets refleksiner ver behv fr eventuelle ændrede samarbejdsrelatiner primært med afsæt i det udviklingspunkt, mrådeledelsen har udvalgt sm fælles fr mrådet (fx frældresamarbejde, tidlig sprgindsats, el.lign.)] [Her indsættes tekst vedr. enhedens/lkaldistriktets refleksiner ver behv fr eventuelle ændrede adfærdsmønstre/strategier primært med afsæt i det udviklingspunkt, mrådeledelsen har udvalgt sm fælles fr mrådet (fx frældresamarbejde, tidlig sprgindsats, el.lign.) g med særligt fkus på verskrifterne på de fire nye faglige strategier: Samskabelse Frældre sm ressurce Vidensbaseret ledelse g praksis Tidlig g frebyggende indsats Helhedssyn øget fkus på de ikke-kgnitive kmpetencer] 9

10 2.3 Vres samarbejde m tidlig indsats i lkaldistriktet Harlev Ud ver vres egne lkale udviklingsambitiner (se afsnit 2.4 samt kapitel 3), samarbejder vi i Lkaldistriktet Næshøj m, at styrke vergangen fra dagtilbud til skle. Vi har en pmærksmhed på, m vres verleveringer mkring børn med særlige behv kan blive bedre, så barnet g familien plever en gd sklestart g frældrene føler sig gdt inddraget i prcessen. Vi har indført læseambassadører g haft adgang til ngle af sklens lkaler i fråret, så de kmmende sklebørn føler sig mere trygge i de fysiske rammer. Vi arbejder på, at finde tilsvarende lettilgængelige måder, at skabe større sammenhæng mellem børnehaver g skle. Vi har endvidere kntakt til vres lkale sundhedsplejerske g er i dialg m, hvrdan vi får den bedste udnyttelse af de ressurcer, der er til rådighed i samarbejdet mkring familierne. Vi bruger SUS-materialet i lkaldistriktet. På mråde Silkebrgvej er der særligt fkus på Samskabelse frældre sm ressurce. [i lkaldistriktet / med andre dagtilbud, skler g fritids- g ungdmstilbud i Område xx] m at styrke de tidlige g frebyggende indsatser 0-18 år på følgende punkter: [Her indsættes tekst vedr. lkaldistriktet /mrådets aftaler m, på hvilke punkter det er afgørende at rykke fælles 0-18 år dvs. det/de udviklingspunkter, mrådeledelsen har udvalgt sm fælles fr mrådet (fx frældresamarbejde, tidlig sprgindsats, el.lign.), samt en krt beskrivelse af, hvrfr det netp på dette punkt er særligt vigtigt at samarbejde på tværs af hele årsmrådet m udvikling] 10

11 [OBS: nedenstående illustratin er blt indsat sm redskab til dialg kan slettes] Frebyggelsesstrategi: 2.4 Vres lkale indsatsmråder Harlev dagtilbud I frbindelse med pfølgningen på vres kvalitetsrapprt fr 2015 har vi besluttet, at vi fremver vil sætte et særligt fkus på følgende: Udviklings- g tilsynspunkter fr : 2 afdelinger mangler kntaktplysninger inkl. digital pstkasse på deres hjemmeside. Samarbejde mellem hjem g dagtilbud. Frventingsafstemning. Hvad gør vi i dagtilbuddet g hvrdan kan / skal frældrene bidrage med fr at sikre trivsel g udvikling hs børnene. Sm et led i, at skabe høj persnaletrivsel g dermed et gdt miljø fr børnene er vres mål, at sygefraværet ved næste kvalitetsrapprt er nede på 5 dage pr. medarbejder (krt) g 10 dage pr. medarbejder (langt) g at mbning ikke længere eksisterer i dagtilbuddet. Samarbejde mellem hjem g dagtilbud er helt i tråd med de 4 fkusmråder byrådet har besluttet samt Silkebrgvejs væsentligste udviklingspunkter. Med det indsatsmråde arbejder vi med samskabelse, fkus på børnenes prgressin, persnalets ressurcer/kmpetencer, tidlig indsats g et helhedssyn på børnene. Det er endvidere en indsats vi i lkaldistriktet har fkus på. 11

12 OBS! Fr de fælles udviklingspunkter vedr. tidlig indsats, sm mrådeledelsen har udvalgt, udfyldes nedenstående handleplansdel af LUP en først i augustdecember Fr de resterende udviklings- g tilsynspunkter kan handleplansdelen udfyldes nu. 12

13 3 Vres lkale indsatsmråder nærmere beskrevet 3.1 Tilsynspunkt: Kntaktplysninger 2 afdelinger mangler kntaktplysninger inkl. digital pstkasse på deres hjemmeside. De manglende plysninger er tilføjet hjemmesiden g vi udfylder derfr ikke nedenstående inden fr dette punkt. E: Den ønskede effekt Y: De planlagte ydelser O: Organisering af indsatsen R: Knsekvenser fr ressurcer 3.2 Udviklingspunkt: Samarbejde mellem hjem g dagtilbud Frventingsafstemning-tydeliggørelse af, hvad frældre kan frvente af dagtilbuddet g hvad frventer dagtilbuddet af frældrene. Hvad gør vi i dagtilbuddet g hvrdan kan / skal frældrene bidrage fr at sikre trivsel g udvikling hs børnene. Status april 2017: Vi har på vres fælles persnalemøde arbejdet med nedenstående verskrifter g der km mange gde udsagn g ideer. Her er et udpluk af dem: Refleksin: hvad tænker du, når du siger samskabelse frældre sm ressurce? Den gde dialg er mdrejningspunktet g vi er sm prfessinelle ansvarlige fr den. Vi skal være nysgerrige på hvad frældrene ser g plever hjemme i fht. barnets adfærd, trivsel g udvikling g pfrdre til en fælles indsats. Eksempler på hvad vi gør vi nu? Laver wrkshps fr/med frældrene. Medvirker til at skabe nye fællesskaber / relatiner mellem frældre g mellem frældre g persnale Hvad vil vi gøre udver det eller frstærke? Hvilke nye initiativer vil vi sætte i værk? Vi vil frtsætte med Wrkshps f.eks. efter vres temauger det er en str succes. Hvilken adfærd fremmer indsatsen? Tag ansvaret fr den gde relatin g dialg. Vi tør sætte s selv i spil på wrkshps. 13

14 ved diverse arrangementer. Insisterer på gd stil. SE frældre g børn, når de kmmer. Kmmunikatin på intra. Åben legeplads fr frældre. Øge samarbejdet med frældrene med fkus på barnets udviklingsmråde (hvad øver barnet sig på lige nu, hvad gør vi g hvad gør I hjemme) Invitere frældrene mere ind i vres hverdag. Synliggøre vres pædaggik km g møde din pædagg / km med på tur. Tydeliggøre vres frventninger til frældredeltagelse. Vi arbejde med temaet i fbm LOKE (se nedenfr) Vi skal turde være rlle mdeller. Nøglerd: nysgerrighed, dialg, diskussin, erfaringsdeling. Hav øjenkntakt med frældrene. Møde frældrene hvr de er. Vi løser pgaven med frældrene ikke fr dem. Accept af frskellighed. Lær at bruge intra. Temaet har været vendt i bestyrelsen, sm vægter udveksling af ideer til samskabelse mellem afdelingerne. F.eks. mkring vergangsarbejdet, frældremøder g inddragelse af nye frældre/familier. Der udarbejdes et idékatalg. I frbindelse med LOKE har vi fkus på flg. temaer, sm relaterer sig til dette mråde i LUP en: Baby-cafe: Vi har, i samarbejde med sundhedsplejerske g biblitekaren arrangeret Babycafé med frskelligt indhld / temaer fr mødre, fædre g babyer på barsel. Der er et gdt fremmøde g sm resultat af dette, er der pstået en facebkside arrangeret af frælder. Det er aftalt, at arrangere nye babycafeer i efteråret 17. Der bliver lavet et årshjul, med de temaer vi kan byde ind med. Frældrene bidrager med ønsker hertil. Den gde start: Hvrdan kan vi sikre så gd g tryg en vergang fra hjem til vuggestue fr både børn g frældre. Vi har øget pmærksmheden på de rammer vi har fr pstartssamtalen, så frældrene plever et øget fkus på dem g deres barn. Vi inddrager frældrerådet i arbejdet med dette g bruger deres erfaringer fra pstart i vuggestuen. Frældrerådet kan bidrage til en flder m den gde start i vuggestuen. Frældremøder med grupper af frældre: Vi har afhldt frældremøder med grupper af frældre med børn på samme alder. Der kan være et aktuelt tema på møderne. Der er strt fremmøde til disse møder. Frældrene plever det vedkmmende g relevant. Det er med til at skærpe vres fkus på samarbejdet mkring eksempelvis selvhjulpenhed, rbusthed, renlighed, kst, søvn m.m Frældrene er bedt m, at evaluere møderne, så vi kan gøre dem så gde g meningsfulde sm muligt. 14

15 Overgangen fra børnehave til skle: Hvrdan får vi en højere grad af frældreinddragelse i fbm vergangen. Hvilke data har vi fra børnehaven, frældrene g fra sklen, sm grundlag fr videreudvikling af vergangsarbejdet? D deltager Lars g Merete fra sklen på vres ledermøde. Vi skal have en debat m hvrdan vi kan kvalificere vergangsarbejdet på det verrdnede plan. Vi tænker det kan være med til, at tydeliggøre den røde tråd i et 0-18 års perspektiv fr frældrene. Den ønskede effekt Frældrene får indsigt i g frståelse fr samarbejdet med persnalet. Vi videreudvikler et gensidigt frpligtende samarbejde Frældrene plever sig sm en vigtig medspiller. Frældrene plever sig sm uundværlige i deres barns afdeling. Frældrene plever persnalet sm imødekmmende, inddragende g knstruktive i samarbejdet mkring børnene. Det langsigtede mål: 75 % af vres frældre ved næste frældretilfredshedsundersøgelse ved, hvilke frventninger dagtilbuddet har til dem. Det krtsigtede mål: Vi plever en større dialgen m barnets læring, trivsel g udvikling. Medarbejderne er tydelige i dialgen med frældrene, så et er klart fr frældrene, hvad der frventes af dem. Øget åbenhed g lydhørighed. En fælles g frdmsfri nysgerrighed mkring barnet/familien. Indsatsen skal gavne børnene. Gennem en højere bevidsthed m børnenes læringsmål g udfrdringer her g nu, at sikre passende frstyrrelser fr børnene, i et samarbejde med frældrene. Udvikle meningsfulde fællesskaber g gde vergange i barnets liv. Vi har frventning m, at indsatsen giver en øget faglig stlthed g arbejdsglæde hs medarbejderne, til gavn fr børnene. Vres ambitin er, at indsatsen kan måles ved næste frældretilfredshedsundersøgelse. At vi i hverdagen får gd feedback fra frældrene på vres arbejde g får skabt gde dialger med frældrene. Evaluering: Vi vil evaluere i frældreråd/bestyrelse. Vi udarbejder spørgsmål vi bruger i alle afdelinger. Vi evaluerer ved at spørge medarbejderne, hvad deres individuelle udviklingspunkter er fr, at vi når målet. Der følges p stuevis eller ved MUS. 15

16 Y: De planlagte ydelser Brug af neurpædaggiske pejlemærker. Der er gde erfaring med det i ngle afdelinger g viden g erfaring herfra vil vi dele på lederteammøde, så det kan kmme til at gavne flere. Møder med grupper af frældre (f.eks. kmmende børnehaveklassefrældre, nystartet børnegruppe i vuggestuen) m hvad institutinen gør g hvad der frventes af frældrene, så vi i samarbejde, kan pnå den bedste trivsel g udvikling fr deres børn. Det kan være med til, at frældre tager aktivt del i de andre børn. Vi frventer det kan være med til, at højne fællesskaber mellem frældre, sm vi ved har en psitiv effekt på børnene. Det er gdt at høre andre frældres erfaringer. Efterse indhld på frældremøder kan vi kvalificere møderne med mere indhld mkring frældre-samskabelse. Vi håber det kan være til, at trække flere frældre til møderne. Vi laver frtsat SUS g sprgvurdering i samarbejde med barnets frældre. Vi har gde erfaringer med, at det skaber en gd dialg med frældrene. Vi giver medarbejder sparring i fht frældresamarbejde, skaber øvebaner på p-møder, har fkus på det ved MUS. Det er medarbejderne, der har ansvaret fr den gde kmmunikatin g samarbejdet g kan øge det fælles fkus på indsatsen. O: Organisering af indsatsen Pædaggiske ledere rganiserer i egen afdeling g er garant fr, at indsatsen igangsættes. Der følges p på ledermøde i nvember. Arbejdet med Frældresamskabelse igangsættes på fælles persnalemøde d Det behandles løbende i frældreråd g bestyrelse. Vi frventer, at indsatsen kan det kbles på LOKE, sm vi skal i gang med august R: Knsekvenser fr ressurcer Vi frventer at bruge ressurcer i frm af timer i passende mfang. 16

17 3.3 Udviklingspunkt: Høj persnaletrivsel g lavt sygefravær Sm et led i, at skabe høj persnaletrivsel g dermed et gdt miljø fr børnene er vres mål, at sygefraværet ved næste kvalitetsrapprt er nede på 5 dage pr. medarbejder (krt) g 10 dage pr. medarbejder (langt) g at mbning ikke længere eksisterer i dagtilbuddet. Status april 2017: Vres sygefravær er frtsat højt. Vi har det sm fast punkt i vres årshjul i MED. Vi har på et fælles persnalemøde i september 16 arbejdet med temaet mbning, sm et led i, at mindske fravær g højne trivsel blandt medarbejderne. Vi arbejdede med 3 spørgsmål g fik ud fra dem en gd debat, sm endte p med nedenstående pmærksmhedspunkter. Det er et tema, der jævnligt behandles i MED. Hvad er det vigtigste fr at undgå mbning: Alle føler sig set g hørt g sm en del af fællesskabet. Vi siger gddag g farvel At vi handler på det vi ser både den der føler sig mbbet g dem der ser det ske. Gå til den persn man har et prblem med g ikke bag m ryggen Accept af frskelligheder. Mindske stress højt stressniveau frdrer ikke et gdt samarbejde. Lave ting sammen i hverdagen. Støtte en kultur med åbenhed, ærlighed g dialg. Medarbejdersamtaler. Feedback-kultur, hvr vi styrker hjælp til selvhjælp. Tage ikke part i sagen fr at hjælpe. Vær på frkant. Hvem har ansvaret fr at mbning finder sted: Fælles ansvar AMR, TR g ledelsen har et særligt ansvar. Større synlighed m, hvem der er tillidsmand g AMR g hvad de kan bruges til. Obs på nyansatte. Hvrfr kan det være svært at Magtbalancen mellem leder g medarbejder. 17

18 gribe ind, hvis vi plever vi selv eller en kllega bliver mbbet: Det er svært at se. Trr jeg på det jeg ser. Tør jeg hvad sker der hvis Frygten fr at blive hevet med g påtage sig den frurettedes følelser. Berøringsangst. Mangel på tillid. Vi har ikke haft fkus på sygefraværet i LOKE, men er pmærksmme på, at bruge data, når vi behandler sygefraværet i MED. Den ønskede effekt Sygefraværet er ved næste kvalitetsrapprt nede på 5 dage m året i gennemsnit ved krttids g 10 ved langtidsfravær. Antallet af medarbejdere der føler sig mbbet skal ved næste trivselsundersøgelse være 0. Vres vikarfrbrug er tilsvarende faldet. Indsatsen skal gavne; børnene gennem mere stabilitet i persnalegruppen g færre skiftende vikarer. Dagtilbuddets øknmi. Skal kunne aflæses i kvalitetsrapprten g ved næste trivselsundersøgelse. Ambitiner fr indsatsen: se vennævnte vedr. antallet af det gennemsnitlige sygefravær. Vi har en frventning m, at vi med indsatsen vil pleve færre dage med vikarer, hvilket igen vil give en højere trivsel g en øget kvalitet fr børnene. Hvis medarbejdere føler sig mbbet handler de i fht. vres mbbeplitik g tager ansvar fr, at inddrage/hente hjælp hs relevante ressurcepersner/ledere. Evaluering: Vi vil følge p på lederteammøder g MEDmøder, når vi behandler sygefraværet g ved næste kvalitetssamtale g trivselsundersøgelse. Y: De planlagte ydelser AMR er inddraget i planlæggelsen af fælles persnalemøde i september 2016, hvr vi skal arbejde med temaet. Vi afventer hvad der kmmer af initiativer fra medarbejderne på dette møde. Vi ønsker en høj grad af invlvering, da medindflydelse skaber høj trivsel Vi vil frtsat have fkus på afhldelse af sygesamtaler g tæt pfølgning. Vi vil gennemgå plitikker i relatin til sygefravær, trivsel g mbning i MED g afdelingsvis. 18

19 Igennem LOKE vil vi gå mere ind i fraværet via datainfrmeret ledelse. O: Organisering af indsatsen Arbejdet rganiseres i lederteam g af pædaggiske ledere i egen afdeling. Vi laver videndeling mkring metder g indsatsen i egen afdeling. R: Knsekvenser fr ressurcer Tid på diverse møder. 19