Ansat på Arbejdsmiljøinstituttet NFA i Tilbage-til-arbejde projekt verdens største vedr. sygefravær

Transkript

1 Præsentation Mogens Haulund Andersen Moving Reflection, privat konsulent mobil dk: Ansat på Arbejdsmiljøinstituttet NFA i Tilbage-til-arbejde projekt verdens største vedr. sygefravær Uddannet samfundsfag, litteraturvidenskab og socialrådgiver Mange års erfaring som leder i kommuner Underviser på diplom uddannelse i beskæftigelse

2 Udsatte med flere problemer Brudstykker af en dansk virkelighed

3 Organisering I Statslig centralisering og styring Lokal indsats(kommunal) ud fra rammestyring Lovpligtige tilbud og finansiering (statslig + kommunal) Specifik målrettet puljefinansiering(projekter) Resultatorienteret indsats

4 Organisering II Jobcentre(kommunale) ledige, kontanthjælp, sygedagpenge og integration UU Ungdommens Uddannelsesvejledning Sprogcentre, anden etnisk baggrund Sociale indsatser i kommunen(eks. misbrug)

5 Matchkategorisering I Danmark klassificeres arbejdsløse i 5 kategorier, hvor 1 er de mest arbejdsmarkedsparate, og hvor 5 er dem, der ikke kan arbejde. Sygemeldte klassificeres i 3 kategorier, hvor 1 er kortvarig sygdom, 2 er dem hvor der er risiko for deres arbejde, og 3 er langvarige alvorlige sygdomme(kræft) Fra 2010 vil alle blive kategoriseret i 3 kategorier, som viser om de står til rådighed for arbejde.

6 Udviklingstendenser Flere ledige eks. typisk ufaglærte og unge Stort frafald på uddannelser med ledighed til følge Langvarigt sygefravær Udsatte grupper ændrer karakter yngre, anden etnisk baggrund, dobbeltdiagnose

7 Udviklingstendenser Arbejde og uddannelse presser sig på som valgarenaer Der fordres en refleksiv tænkemåde Der fordres aktiv selvforvaltning Den enkelte har ansvaret Citat; Noemi Katznelson

8 Inklusion Arbejdsmarked som primær inklusionsarena arbejdsmarkedsmarginalisering ctr. generel marginalisering Uddannelse som sekundær inklusionsarena Personlig identitet og kompetencer individualisering Netværk og relationer Udviklingsevne og mobilitet

9 Inklusion Marginalisering er en ufrivillig, ufuldstændig deltagelse på et eller flere livsområder, hvor der hersker en normativ forventning om deltagelse eks. arbejdsmarkedet Citat; Catharina Juul Kristensen

10 Redskabsviften lovgivning Vejledning og opkvalificering (typisk undervisning, samtale, oplæring) Virksomhedspraktik (korte forløb på arbejdsplads) Løntilskud (regulær ansættelse i tidsbegrænset periode) Div. arbejdsredskaber

11 Indsatser hovedtendenser Gennem lovgivning er arbejde det primære mål, hvorfor arbejde kommer før kompetenceudvikling Kompetenceudvikling foregår på arbejdspladsen Kombineres med efteruddannelse Mentorordning betragtes som afgørende redskab håndholdt indsats

12 Unge eksempel fra projekt At inspirere/motivere unge til at tage en uddannelse af lyst (ikke kun med udgangspunkt i pligt) - fordi det gør en forskel. At tydeliggøre fordelene ved at have en uddannelse på kort og lang sigt hvad er gevinsten for den unge. At drøfte hvilke muligheder der er i forhold til f.eks. at være skoletræt herunder udredning af årsagen. Afklaring af evt. ordblindhed og andre læse- /stavevanskeligheder. At forholde sig til fastholdelse i uddannelse særligt hvis den unge tidligere er droppet ud af flere uddannelser. Planlægge hvilken strategi der kan anlægges i forhold til at undgå frafald fremadrettet. At forholde sig praktisk og dynamisk til den unges uddannelsesplan

13 Eksempel forts. Individuelle samtaler, oplæg samt undervisning særlig målrettet aktuelle grupperinger af de unge. Undervisningsformen veksler mellem oplæg og motivationsopgaver, og der vil være indlagt tid til uddannelses- og virksomhedsbesøg samt praktikker. Det faglige udgangspunkt for arbejdet med deltagerne vil være en systematisk realkompetenceafklaring af, hvilke ressourcer og kompetencer den enkelte besidder i forhold til uddannelsesvalg.

14 Traditionel indsats unge Motivation/inspiration og forberedelse i forhold til at gennemføre en uddannelse Viden om uddannelsesmuligheder og pligt til at gennemføre en uddannelse Fokus på hvordan man vælger den rigtige uddannelse herunder prioriteringer Fokus på økonomi, tilmelding til - og fastholdelse i uddannelse Viden om den aktuelle beskæftigelsessituation og fremadrettet Uddannelses- og virksomhedsbesøg Studievejledning Praktik

15 Redskaber institutionel Introduktion til vikarstillinger og jobrotation Udarbejdelse af uddannelsesplan i samarbejde med UU og Jobcenteret Opfølgning under praktik, vikariat og i jobrotationsforløb Opfølgning i den første tid på studiestart således, at vi sikrer en god start Fokus på brobygning til udannelse med brug af mentor / coach, hvor det skønnes aktuelt og relevant

16 Projekteksempel I en særlig tilrettelagt indsats er den unge tilknyttet projektet i 13 uger med 2 praktikker indlagt og ugentlig mødetid på 25/30 timer. Her vil der skulle tages højde for evt. andre (evt. sociale)indsatser, der allerede er iværksat således, at der tages hensyn til individuelle forhold og mål, når blot vejen til uddannelse er den kortest mulige. Andre tiltag: Ovenstående projektforløb i regi af projektet skal afklare og motivere den unge med henblik på uddannelse. Af andre relevante tiltag kunne fx være virksomhedscentre alene målrettet unge og/eller en indsats rettet mod livsstil, da vi ser, at flere af de unge i dag har barrierer begrundet i netop livsstil.

17 Integration beskæftigelse En forholdsvist stor gruppeflygtninge/indvandrer(f/i) kvinder er ikke så svage endda. Beskæftigelseseffekterne for F/I kvinder er 6 gange højere end for andre ledighedsgrupper i matchgruppe 4 eller 5, og de har en fastholdelsesgrad i job, der næsten er på niveau med kvinder med dansk baggrund. Problemet er nærmere, at kvinderne indplaceres for lavt i matchgrupperne og får tilbud med utilstrækkelige beskæftigelsesfaglige formål og elementer.

18 Integration arbejde Det kan dokumenteres, at fokus på de hårde beskæftigelsesmål (hurtigst muligt i job) har de største effekter også for F/I kvinder i matchgruppe 4 eller 5 Den virksomhedsforlagte aktivering har gode resultater og ruster forholdsvist hurtigt kvinderne kompetence og motivationsmæssigt. Omvendt er der ikke tilsvarende gode resultater ved indsatser med mere bløde mål, hvor formålet og arbejdsmarkedsperspektivet er mere uklart.

19 Integration Der kan iagttages en tendens til, at de beskæftigelsesfaglige aktører dominerer i forhold til de såkaldte etniske forholds faktiske betydning for kvindernes jobmuligheder. Sprogproblemer og manglende kendskab til samfundet og arbejdsmarkedet kan relativt let håndteres ude på arbejdspladserne. Det er også værd at skelne mellem indsatser for kvinder uden motivation og kvinder uden arbejdsidentitet. Det fordrer en indsats med et forskelligt miks af pres og tilskyndelse, men erfaringen er, at både motivation og arbejdsidentitet hurtigt kan opbygges i autentiske arbejdspladsmiljøer, hvor kvinderne ser jobmulighederne.

20 Paradoks Det er et paradoks, at kommunerne allokerer færre ressourcer til indsatsen for de svageste ledighedsgrupper i kontanthjælpssystemet. Ledige i matchgruppe 4 og 5 udgør næsten 3/4 af de resterende ledige, ligesom det kan påvises, at indsatsen er mere arbejdskraftkrævende. Alligevel investerer kommunerne mindre end halvdelen af (personale)ressourcerne i indsatsen for denne målgruppe. De strategiske ledere savner dokumentation for, at der også skabes resultater af indsatsen for de svageste ledige, og at investeringen på sigt er fornuftig.

21 Fokus i det daglige arbejde Arbejdsevne Socialfaglige Sundhed Sprog Personlige kompetencer Funktionsevne (uden for arbejdsmarkedet)

22 Best practice institutionelt 1. Tværfaglig koordineret indsats For at kunne lykkes med en indsats kræver det ofte en helhedsorienteret indsats. Derfor er det vigtigt, at jobcentret indgår et koordineret samarbejde med de fagpersoner, der er relevante at inddrage i den enkelte borgers forløb. 2. Fokus på job For langtidsledige borgere kan vejen mod job synes lang og uoverskuelig. Når målet i en borgers handleplan er at komme i job, er det derfor vigtigt, at borgerens primære kontaktperson kontinuerligt i forløbet motiverer til at fastholde fokus på slutmålet. Citat; Jobcenter Marselisborg

23 Best Practice 3. Virksomhedskontakt og samarbejde Et godt virksomhedssamarbejde samt et udbygget netværk af lokale virksomheder er af afgørende betydning, hvis afklaring og udplacering af borgere skal lykkes. 4. Sanktioner Forudsætningen for, at en arbejdsmarkedsrettet indsats overfor borgere kan lykkes er, at den enkelte borger møder op i det tilbud, vedkommende er visiteret til. Når borgere ikke vil møde op, kan sanktioner være et nødvendigt og nyttigt redskab.

24 Best Practice 5. Motivation At borgerne selv er motiverede er afgørende for, at indsatsen for at få borgere afklarede og i job eller uddannelse lykkes. At vække eller at understøtte borgernes motivation er derfor en vigtig del af jobkonsulenternes og sagsbehandlernes arbejde med målgruppen. 6. Tidlig og hurtig indsats For at opnå et succesfuldt beskæftigelsesforløb skal indsatsen starte så tidligt som muligt i borgerens ledighedsperiode. Passiv ventetid mellem de forskellige tilbud, der indgår i borgerens handleplan, skal reduceres til et minimum.

25 Best Practice 7. Fleksibilitet i indsatsen En stor del af borgerne har tidligere været igennem et eller flere forløb uden at være kommet nærmere arbejdsmarkedet. Når der skal ske en positiv udvikling for disse borgere, kræver det en fleksibel indsats og en grad af metodefrihed. 8. Overskuelighed og forudsigelighed Mange ledige lever et liv, der er præget af manglende struktur. Når en arbejdsmarkedsrettet indsats skal virke for disse borgere, er det derfor nødvendigt, at afklaringen og jobsøgningen foregår i overskuelige og forudsigelige rammer, der giver ro til at fokusere på at nå målet, et skridt ad gangen.

26 Dobbeltdiagnose udfordringer Behandlingen skal foregå i ét regi (integreret behandling) Der skal være diagnosticerings- og behandlingskompetence inden for både psykiatri og misbrug Behandlingen skal være tilpasset brugernes problemkompleks og funktionsniveau Der skal være mulighed for at opsøge brugerne Der skal være et langsigtet perspektiv Behandlingsmålene vil være små Kognitiv terapi og motivationsarbejde

27 Dobbeltdiagnose Mennesker med en dobbeltdiagnose har mange problemstillinger udover psykiatri og misbrug (økonomisk, socialt, juridisk ) Problemerne er forbundet i komplekse sammenhænge Forhold hos brugeren, der gør det svært at søge hjælp (erfaring, paranoia)

28 Alternativ beskæftigelsesindsats Effektive virksomhedsnetværk (private som offentlige) Opsøgende jobkonsulentteam Deltidsjob mentorer Facilitering undervejs: håndholdt(mentorer) Fleksible kombinationer af uddannelse/af særlig tilrettelagt aktivering/sprogskole og virksomhedspraktik/l løntilskudsjob/ordinære ansættelser (hyttefade) Inspiration; John Andersen: Ressourcemobiliserende beskæftigelsespolitik

29 Alternativ beskæftigelsesindsats Afinstitutionalisering: ryk ud af centralforvaltningen: fysisk placering kan gøre en forskel (Jobexpres) tag jobbene med ud fremskudt beskæftigelsesindsats Professionsempowerment: højt niveau for medarbejdernes kommunikative og interkulturelle kompetencer sparring m.v. Demokratisering: frivillige og lokale interessenter i beskæftigelsespolitikken Inspiration; John Andersen: Ressourcemobiliserende beskæftigelsespolitik

30 Alternativ beskæftigelsesindsats Fokus på coaching, facilitering af lediges copingstrategier og anerkendelse Professionsempowerment: Kompetenceopgradering i forhold til virksomhedsinddragelse, borgerinddragelse og tværsektorialitet Inspiration; John Andersen: Ressourcemobiliserende beskæftigelsespolitik

31 Ressourcemobiliserende Jobcentre og boligområdefornyelsesprojekter, beboerrådgivere, SSP(skole-social-politi- samarbejde), gadeplanarbejdere skal være i tæt kontakt omkring lokalområdets projektaktiviteter med hensyn til arbejde, uddannelse og rådgivning. Lokale formelle og uformelle netværk skal inddrages. Koordinering af job, uddannelse, rådgivning

32 Ressourcemobiliserende Community Employment og Social Enterprises(Virksomheden Vollsmose), baser jobskabelse og jobtræning på områdefineret social og bymæssig nytteværdi, f.eks. affaldssortering, rengøring og forskønnelse af byrummet, hvor boligselskaberne er partnere(fleks & skånejobs). Citat; John Andersen: Ressourcemobiliserende beskæftigelsespolitik

33 Eksempler Jobexpressen, Høje Tåstrup Fremrykket indsats i Mjølnerparken Empowermentprojekter i tilknytning til Urban: Hyttefade, Shaqo, jobkomiteen i Bazar Vest Virksomheden Volsmose (Empowerment praksis i Social Enterprice) og fremrykket jobcenterindsats: de konkrete job skal ud ghettoen og formidles intelligent. Fokus på højkvalitetsfacilitering af inklusion fremfor fokus på trusler om eksklusion Inspiration; John Andersen: Ressourcemobiliserende beskæftigelsespolitik

34 Centrale karakteristika generelt Empowerment, individ, lokalområde Tværfagligt Netværk Kognitivt Learning by doing Learning in kontekst Personlig støtte håndholdt, mentor Anerkendende, appreciative inquiry Fortælling - narrativt

35 Empowerment Empowerment er processer, hvorigennem underpriviligerede sociale grupper og lokalområder forbedrer deres evne til at skabe, overskue og kontrollere materielle, sociale, kulturelle og symbolske ressourcer.

36 Tværfagligt Sikre at relevante faglige aktører kommunikerer og samarbejder indbyrdes med respekt for hver enkelts faglighed ud fra et fælles mål som har udgangspunkt i det enkelte individ Henv. Niklas Luhmans funktionsopdelte samfund med hensigten og evnen til at sætte sig ind i de forskellige opdelinger

37 Interorganisatoriske netværk Sundhedsvæsenet generelt Faglig organisation Primær sektor Borger Jobcenter Virksomheden Arbejdsmedicinsk klinik

38 Narrativt anerkendende Vi konstruerer selv vores virkelighed gennem vores tanker, tale og relationer Sproget skaber virkeligheden Der er forskellige virkeligheder Det vi fokuserer på bliver vores virkelighed Det er ikke problemet, der er problemet, men måden vi tænker og taler om det på Henv.: Bl.a. Propp, Greimas, White mht. til narrativ metode

39 Visitation Et selvvalgt projekt Afklaringsproces Handling Udførelse af handlingsplan Projektforløb Metode: Projektdeltagerens ansvar/ejerskab for eget liv Ansvarlig: Sagsbehandler og projektdeltageren Storytelling: Hvem er jeg? Metode: Erindringsmonologer (fortællinger) Ansvarlig: Projektdeltageren og Stories Production Fortælling som redskab til Forandring gennem handling som begyndelsen på ny fortælling Handlingsplan: Hvem vil jeg gerne være? Metode: Coaching Ansvarlig: Projektdeltageren og en coach i samarbejde med jobkonsulenterne Fortælling som redskab til forståelse af eget liv og situation og erkendelse af egne muligheder Metode: Redskabsviften inkl. Vejledning og opkvalificering Virksomhedsbesøg Praktik Løntilskud Mentorordninger Ansvarlig: Projektdeltageren og jobkonsulenten i samarbejde med coachen Løbende afrapportering, evaluering og udarbejdelse af anbefaling til fremtidig anvendelse af projektet metoder

40 Kognitivt & coaching Udgangspunkt i egen tænkning om sig selv, jf. narrativ metode Ligeværdighed Ansvar for eget liv ekspert på eget liv Individ- og personcentreret kontakt og indsats Korttids- og handlingsorienteret

41 Kompetenceudvikling Professionsempowerment Styrkelse af egen viden og kompetencer Tværfaglighed Indsigt i og respekt for andre fagligheder Koordination Mestre samarbejdet i interorganisatoriske netværk Kognitiv og coaching Kommunikative og psykologiske kompetencer

42 TTA-projektet tværfaglig koordineret helhedsorienteret - samtidighed TTA-koordinator case manager TTA-team psykolog(kognitiv) fysioterapeut (sjukgymnast) ergoterapeut aktivt tilbud Arbejdsmedicinsk klinik, div. speciallægeekspertiser Arbejdsgiverkontakt