Evaluering af Vækst Iværksætter Programmet

Transkript

1 Evaluering af Vækst Iværksætter Programmet VIP Udarbejdet af LB Analyse for Region Nordjylland September 2013

2 Indhold 1 Resumé på fremdrift af projektet Beskrivelse af projektet Formål og baggrund Hovedaktiviteter i programmet Fremdriftsbedømmelse Relevans Kvalitet Målopfyldelse Konklusion og anbefalinger Anbefalinger i forhold til fremadrettet at kunne opnå de erhvervspolitiske mål

3 1 Resumé på fremdrift af projektet ViP er grundlæggende at godt og velfungerende program, som deltagerne er meget tilfredse med og opnår udbytte af at deltage i. Det er målet, at ViP skal føre til skabelse af 1800 nye jobs og bidrage til at overlevelsesraten for nordjyske iværksættere øges fra 4 til 8 pct. De 129 virksomheder, der har besvaret det udsendte spørgeskema, har på nuværende tidspunkt skabt 256 nye jobs, eller meget tæt på 2 nye jobs pr. virksomhed. Da målet er 4 nye jobs pr. virksomhed, er virksomhederne altså på nuværende tidspunkt præcis halvvejs i forhold til det opstillede mål. Hvis disse virksomheder er repræsentative for den samlede population af deltagende virksomheder i forhold til deres jobskabelse, så kan man antage, at den samlede population af deltagende virksomheder på nuværende tidspunkt har skabt ca. 500 nye jobs på nuværende tidspunkt. Og dermed synes det samlede resultatmål på 1800 jobs fem år efter virksomhedernes deltagelse i programmet realistisk. Evalueringen har imidlertid vist, at man skal være yderst forsigtig med at operere med gennemsnitstal for vækstskabelsen, idet det er et mindre antal virksomheder, der står for en meget betydelig del af den samlede jobskabelse. Helt konkret står de mest vækstskabende deltagere i programmet for næsten halvdelen af alle de jobs, der er skabt i de deltagende virksomheder. Evalueringen har videre vist, at disse virksomheders vækstskabelse ikke kan henføres til hvor meget støtte til køb af rådgivningsydelser, de har modtaget, hvornår de deltog i programmet, eller hvilken type rådgivning, de har modtaget. Det eneste klare fællesstræk, disse virksomheder har, er, at de alle havde 2 5 eller flere ansatte, da de kom ind i programmet. Vi har desværre ikke information om, hvorvidt det skyldes, at enkeltpersoner allerede havde nået at ansætte medarbejdere, eller om det snarere skyldes at disse virksomheder simpelthen er blevet etableret i et samspil mellem flere personer. Men når man ser på deres etableringsår, så kan flere af dem næsten ikke have nået at ansætte i tidsrummet mellem deres etablering og deres indtræden i programmet (hvor de i spørgeskemaet har angivet antal ansatte), hvorfor vi i et vist omfang kan antage, at i hvert fald nogle af disse virksomheder må være blevet etableret af flere personer i fællesskab. Hvis det er rigtigt, er det så vidt vi er orienterede et interessant supplement til den eksisterende viden om, hvilke faktorer der karakteriserer vækstiværksættere, hvor man typisk fokuserer på den enkelte iværksætters personlige baggrund i forhold branchekenskab, erfaring, netværk, uddannelse osv. Vi vil derfor anbefale, at følge op på disse virksomheder, for at afdække om der kan være forhold, der kan give anledning til ny læring om forhold, der kan være gunstige for at skabe nye virksomheder, der kommer ind i et vækstforløb. 3

4 2 Beskrivelse af projektet 2.1 Formål og baggrund Vækst Iværksætter Programmet (herefter VIP) er et program målrettet iværksættere med en ambition om at vokse til en omsætning på 5 mio. kr. og 5 ansatte inden for 5 år. VIP skal bidrage til at øge andelen af vækstiværksættere i Region Nordjylland, der ligger lavt sammenlignet med resten af landet fra det nuværende niveau (ved projektets formulering i ) på 4 pct. til et ønsket niveau på 8 pct. Der var oprindeligt budgetteret med 750 deltagere, men dette måltal er siden nedskrevet til 450. Projektet løber fra maj 2009 til udgangen af 2014 og har efter en budgetrevision et samlet budget på ca. 38. mio. kr. 2.2 Hovedaktiviteter i programmet ViP indeholdt i udgangspunktet 2 hovedaktiviteter: Op til 20 timers vejledning af en vækstguide Tilskud til køb af rådgivningsydelser for op til kr. Vækstguiden er en konsulent på et lokalt erhvervskontor, der er særligt udpeget og kvalificeret til vejledning af vækstiværksættere. Virksomheder, der optages i programmet, kan herefter få tilskud til køb af rådgivningsydelser for i alt kr., hvoraf de kan refunderes. Som opfølgning på en midtvejsevaluering af programmet i efteråret 2011 og i forbindelse med en efterfølgende budgetrevision, hvor ovennævnte reduktion i måltallet for antal deltagere også blev foretaget, blev der til gengæld tilført to nye aktiviteter/muligheder i programmet: Deltagelse i netværksgruppe for i alt 60 virksomheder (10 grupper af op til 6 virk.) VIP+ for 45 virksomheder, der allerede inden for projektperioden har opnået det første vækstmål. ViP+ giver adgang til en ny portion tilskud til køb af rådgivning på op til kr., der refunderes med samt yderligere 10 timers vejledning af en vækstguide. Der er pt. godt 10 virksomheder, der er i gang med at benytte denne mulighed. 4

5 3 Fremdriftsbedømmelse Fremdriftsbedømmelsen består af tre elementer; vurdering af relevans, kvalitet og målopfyldelse. Fremdriftsbedømmelsen er baseret på desk research af alt tilgængeligt materiale om projektet, møde og løbende dialog med projektledelsen, en spørgeskemaundersøgelse blandt deltagerne i programmet samt et opfølgende fokusgruppeinterview med deltagelse af 6 af iværksætterne i programmet. Spørgeskemaet blev udsendt til i alt 269 deltagere i programmet, der kom ind i programmet inden den 1. februar af respondenterne måtte frafaldes som følge af ugyldige e mail adresser el.lign. Ud af de resterende 240 deltagere, besvarede 133 spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 55 pct. Som opfølgning på spørgeskemaundersøgelsen blev der gennemført et fokusgruppeinterview med 6 af deltagerne. Disse blev udvalgt ved at de i spørgeskemaet kunne angive deres parathed til at deltage på et på forhånd fastlagt tidspunkt. Hele 35 af deltagerne erklærede sig parate til dette. Disse blev gennemgået for så vidt muligt at sikre en vis geografisk og branchemæssig spredning, samt ikke mindst for at sikre en vis spredning i deres besvarelser og herunder især deres tilfredshed med programmet, således at gode og mindre gode sider af programmet kunne komme frem og blive diskuteret i denne kreds. I det følgende fremlægges evalueringens grundlag vedrørende relevans, kvalitet og målopfyldelse. 3.1 Relevans Med relevans forstår vi, hvorvidt de gennemførte aktiviteter har været velegnede til at løse de opgaver, som projektet skulle løse? Var de relevante aktører inddraget? Fokus er på om det i praksis har været muligt at koble de i ansøgningen opstillede resultatforventninger med de gennemførte aktiviteter. Dette er interessant, da erfaringer fra tidligere evalueringer viser, at et projekt kan være gennemført tilfredsstillende, uden at de ønskede resultater alligevel opnåes. En typisk forklaringsfaktor er, at overliggeren fra begyndelsen er sat for højt med hensyn til resultatkrav i forhold til de aktiviteter, der rent faktisk gennemføres i projektet. Derfor spørges der ind til deltagernes vurdering af relevansen af de igangsatte aktiviteter ViP skal skabe flere nordjyske vækstiværksættere. For at realisere dette er der fire forhold, der skal være på plads: Iværksætterne skal have information om programmet, så de ved hvilke muligheder det indebærer og hvordan de kan søge ind i det. Der skal ske en god screening, så det er de rigtige, der kommer med. Ydelserne skal være relevante ift. iværksætternes behov. I det følgende skal vi kort gennemgå evalueringens resultater ift. disse fire relevanskriterier. Det er af kritisk betydning for ethvert erhvervsudviklingsprojekt, at målgruppen for projektet bliver bekendte med det og ved, hvordan de kan søge ind i det. Nordjylland er karakteriseret ved, at en 5

6 meget stor andel af iværksætterne bliver en del af NiN (Nordjysk iværksætter Netværk), hvorigennem kendskabet til en række af de øvrige tilbud til erhvervsservicesystemet udbredes. Men derudover er det vigtigt, at der er så mange informationskanaler som muligt åbne, så iværksætterne så at sige kan modtage information om programmet i de sammenhænge, hvor de naturligt indgår. For at vurdere om dette er tilfældet, er deltagerne i programmet i spørgeskemaundersøgelsen blevet spurgt, hvordan de blev opmærksomme på ViP, for derved at klarlægge hvilke kanaler der formidler informationen om programmet. FIGUR 1: Hvordan blev du første gang opmærksom på ViP I forbindelse med min deltagelse i NiN Gennem samarbejdspartner/bekendt Gennem mit lokale erhvervskontor Så det på væksthusets hjemmeside Via arrangemet i lokalt erhvervskontor Gennem privat konsulent/rådgiver Gennem deltagelse i arrangement Andet Gennem væksthusets nyhedsbrev Gennem konsulent fra væksthuset Ved ikke Gennem annoncer for programmet Gennem medier (avis, TV el. lign.) 3% 3% 2% 2% 2% 13% 11% 9% 7% 25% 25% 23% 5% 15% 25% Som det fremgår af figur 1, så bliver deltagerne opmærksomme på ViP gennem en lang række forskellige kanaler. NiN, samarbejdspartnerne og de lokale erhvervskontorer er de mest benyttede kanaler til at opnå opmærksomhed omkring programmet. Men det er karakteristisk, at også private rådgivere, arrangementer og væksthusets hjemmeside formidler viden om projektet. Omvendt kan det noteres, at meget få er blevet opmærksomme på programmet gennem annoncer og medier. Det generelle indtryk er, at informationen om programmet er så vidt udbredt, at der ikke er stor risiko for, at der går iværksættere rundt, der kunne have effekt af at deltage i programmet, men som ikke opnår kendskab til det. Det kan dog overvejes, om nogle af regionens klynger evt. kunne spille en mere aktiv rolle ift. at finde nye potentielle vækstiværksættere. Vejen ind til programmet går gennem en ansøgning, der følges op af en præsentation for den såkaldte kernegruppe. Denne praksis har været under udvikling i programmets forløb, hvorfor det ikke er alle, der har været igennem denne proces. Denne proces tjener det dobbelte formål at sikre, at det er de rigtige, der kommer med i programmet (screening) og samtidigt træne iværksætterne i at præsentere deres virksomhed og give dem en kvalificeret feedback, som måske i sig selv kan have værdi for dem. Blandt de 133 indkomne besvarelser, angav de 88 at de havde præsenteret deres virksomhed og vækstplan for kernegruppen. Disse 88 blev derefter spurgt, hvordan de havde oplevet præsentationen for kernegruppen. 6

7 Som det fremgår af figur 2 herunder, så svarer hele 64 pct., at det var en god erfaring, at skulle præsentere virksomheden og vækstplanen for kernegruppen. 25 pct. angiver, at de fik kvalificeret sparring og 23 pct. at de fik nogle gode råd, mens 17 pct. ikke mener at kernegruppen havde noget at bidrage med. FIGUR 2: Hvordan oplevede du præsentationen for kernegruppen? Det var en god erfaring 64% Jeg fik kvalificeret sparring Jeg fik nogle gode råd 25% 23% Kernegruppen havde ikke noget at bidrage med 17% Der var for kort tid 7% Andet 1% Der er i kernegruppen afsat 20 min. til hver iværksætter, hvilket 7 pct. finder er for kort tid. En af dem uddyber svaret således: Det, at skulle forberede sig til mødet med kernegruppen og præsentere sin ide/sit koncept er en god øvelse, som mange iværksættere har glæde af. Derfor vil det efter min mening være værdiskabende at bruge mere tid på diskussionen med kernegruppen, for på den måde at blive endnu skarpere på sin pitch og kerne idé fremadrettet. Foreløbig er kun 20 ansøgere blevet afvist af kernegruppen, hvilket klart indikerer at screeningen til programmet ligger forud for selve ansøgningen, hvor de lokale vækstguides vejleder virksomhederne. Det er således helt overvejende de lokale erhvervskontorer, der sikrer, at det er de rigtige iværksættere, der søger om optagelse i programmet. Målet for antal deltagere i programmet er blevet nedskrevet fra de oprindeligt planlagte 750 til nu 450. Da det mindre antal deltagere ikke skyldes, at de afvises af kernegruppen, kan det overvejes, om der er kvalificerede ansøgere, der screenes uretmæssigt bort. Dette er ikke selvstændigt undersøgt i denne evaluering, men det er der ingen indikationer på. Det sidste relevanskriterium handler om, hvorvidt ydelserne er de rigtige i forhold til iværksætternes behov. ViP er et meget rummeligt program i den forstand, at målgruppen omfatter alle iværksættere, der har vækstambitioner, og der gives støtte til køb af en meget bred vifte af rådgivningsydelser. Der er således ikke som udgangspunkt nogen behov, der ikke kan 7

8 imødekommes. Begrænsningerne ligger derfor ikke karakteren af programmets tilbud, men i ydelsernes omfang, hvilket uddybes i det følgende. Samlet set er det således vores vurdering, at programmets indhold i høj grad er relevant for de nordjyske iværksættere med vækstambitioner. 3.2 Kvalitet Med kvalitet forstår vi om delprojekterne har været godt ledet. Har der været styr på den praktiske gennemførsel af aktiviteterne og har de været gennemført med tilstrækkelig kvalitet til at de kan få den ønskede effekt? Det er erfaringen, at det er en stor opgave at lede regionale projekter. Oftest er det en omfattende opgave at samle de rette parter og deltagere om gennemførelsen af et konkret projekt. Derfor ses ofte, at når et projekt enten løber ind i problemer med at gennemføre et projekt inden for den fastsatte tidsramme eller har problemer med at rekruttere de nødvendige deltagere til projektet så skyldes det problemer i projektledelse. Derfor sættes fokus på projektledelsen, som en kritisk faktor for om et projekt lykkes eller ikke lykkes. Vækst iværksætter Programmet har et meget enkelt set up, hvor Væksthuset i samarbejde med de lokale erhvervsråd håndterer programmet. Den primære programledelse handler om at sikre, at midlerne i programmet anvendes mest hensigtsmæssigt. Programmet har haft 2 væsentlige udfordringer, der begge er blevet håndteret af projektledelsen. Den primære udfordring har været, at mange iværksættere har svært ved at stille med tilstrækkelig kapital til at lægge ud for købet af de rådgivningsydelser, som de efterfølgende får refunderet 80 pct. af udgifterne til. Dette udgør en barriere for udnyttelsen af mulighederne i programmet, som Væksthuset har håndteret ved at muliggøre en løbende og dermed langt hurtige refusion af udgifter. Der er i spørgeskemaet kommet rigtig mange kommentarer om netop denne problemstilling, men den betragter vi som løst på nuværende tidspunkt, hvilket er meget positivt ift. udnyttelsen af programmet. Dernæst er der sket en udvikling af programmet, således at der dels er mulighed for at opnå yderligere støtte, hvis man allerede har opnået det første vækstmål (5 ansatte og 5 mio. kr. i omsætning), og dels er indført et netværksinitiativ efter at der i midtvejsevalueringen blev udtrykt en efterspørgsel på dette. Begge disse justeringer opfatter vi som udtryk for høj kvalitet i projektledelsen. Men i et generelt og bredt dækkende program som ViP handler kvalitet helt overvejende om, hvorvidt programmets ydelser leveres på en kvalificeret måde. Også her tyder svarene i spørgeskemaundersøgelsen på høj kvalitet. Således angiver 70 pct. af deltagerne, at de i meget høj grad eller i høj grad har været tilfredse med deres vækstguide. 8

9 FIGUR 3: Har du samlet set været tilfreds med din vækstguide? 5 46% 4 24% I meget høj grad 24% 2% 3% 2% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Vækstguiden er helt tydeligt et meget afgørende element i programmet. Min deltagelse medførte kontakt til Connect Denmark samt NOVI som medførte kontakt til nuværende kontakt med stor virksomhed, hvilket har ændret min virksomhedsfokus mm. Dette havde ikke været muligt uden VIP guide. Mit netværk på det forretningsmæssige område er blevet kæmpestort. En del af den begrænsede kritik, der er kommet frem under evalueringen handler om mulighederne for at have en tættere, løbende dialog med deres vækstguide. Emnet blev også drøftet under det gennemførte fokusgruppeinterview med 6 af deltagerne i programmet, der til fulde viste, hvor forskellige behovene for dialog med vækstguiden kan være. Der var blandt deltagerne alt fra en, der havde ugentlige møder, til en der aldrig havde talt med vækstguiden efter adgangen til programmet og heller ikke mente at have brug for det. Vækstguiden bør være mere optaget af fremdrift og opfølgning, end vi har oplevet. Udsagnet er selvfølgelig udtryk for en vis skuffelse, men demonstrerer jo samtidigt at dialogen med vækstguiden betragtes som værdifuld. Der er blandt deltagerne også nogen, der ikke har fundet deres forløb med vækstguiden givende, men som omvendt har oplevet det demotiverende. Jeg har haft XX som "vækstguide" jeg har opfattelsen af, at dette skulle være en person der skulle inspirere og hjælpe på vej. Jeg har intet konstruktivt fået, men udelukkende haft besvær med at få svar på mine mails med rådgivningsforespørgsler. Flere gange har jeg måtte rykke 2 3 gange for svar. Intet sparring i forløbet og kunne godt tænke mig at vide hvor mange timer XX har registreret til rådgivning med mig? Jeg synes der skal være fokus på at have kompetente folk med interesse for de virksomheder der kommer igennem forløbet. Det er demotiverende, når det modsatte er tilfældet! 9

10 Endelig er der også nogen, der fremsætter ønske om at få yderligere sparring. Udover en vækstguide skal samtlige deltagere have en personlig mentor fra erhvervslivet. En der har daglig/jævnlig kontakt med deltagerne. Ser man på det andet helt centrale element I programmet, tilskud til køb af konsulentydelser, så er billedet det samme, idet 70 pct. enten i meget høj grad eller i høj grad er tilfredse med forløbet omkring tilskuddet. FIGUR 4: Er du samlet set tilfreds med forløbet omkring tilskud til køb af rådgivningsydelser? 5 4 I meget høj grad 4 7% 1% 2% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Her er der lidt flere, der angiver kun I mindre grad at være tilfredse, hvilket ser ud til at hænge sammen med situationen omkring refusionen af udgifterne, der som tidligere omtalt nu er ændret. Samtidigt er der flere, der er utilfredse med at kun en begrænset del af pengene må bruges til at købe adgang til kurser. Emnet blev diskuteret under fokusgruppeinterviewet, hvor 2 af deltagerne udtrykte sig om emnet: Det giver ingen mening, at beløbet tilskrevet kurser kun må beløbe sig til 5% af puljen kunne jeg have fået adgang til kompetencegivende kurser, ville det have stillet mig stærkere. Det tillader rammen ikke. Det ville være oplagt at forvente, at nogen fandt beløbet for begrænset el.lign. Dette er da også i begrænset omfang tilfældet, men den gennemsnitlige udbetaling ligger på ca kr., hvilket indikerer at den økonomiske ramme for tilskuddet er tilstrækkelig. En anden begrænsning i tilknytning til købet af rådgivning er, at deltagerne har 6 måneder til at gennemføre deres konsulentkøb. Dette var en restriktion, der blev indført i 2013 som svar på en udfordring med et stort antal sovende deltagere, hvor det var uklart for projektledelsen, om de i virkeligheden ikke forventede at bruge programmet, eller om de bare ikke havde kunne prioritere det som oprindeligt planlagt. Denne restriktion har flere ytret sig om i spørgeskemaundersøgelsen. 10

11 Vores deltagelse har været præget af at udviklingen af vores første prototype har taget noget længere tid end forventet. Derfor har vi ikke kunne udnytte mulighederne i VIP fuldt ud. Jeg syntes at der er for meget fokus på jeres projektstyring fremfor min vækst. Der bliver pluslig sat nye deadlines for hvornår man sidste gang kan bruge pengene på trods af at jeg følger min milepælsplan. Synes at den begrænsede tidsperiode skulle være min 1 år. Under det opfølgende fokusgruppeinterview tiltrak dette emne sig også en del opmærksomhed og det blev udtrykt at behovet for programstyring ikke burde sættes over hensynet til at sikre iværksætterne den fleksibilitet, der kan være afgørende for dem. Det blev udtrykt, at denne grænse kan føre til en dårligere udnyttelse af programmets muligheder. Men det centrale spørgsmål i forhold til deltagernes oplevelse af kvaliteten af programmet ser imidlertid ud til at være, hvor tæt de følges og støttes i forhold til køb af rådgivning m.v., hvilket nedenstående udsagn fra nogle af deltagerne indikerer. Programmet er nok for standardiseret bortset fra at VIP virksomhederne individuelt kan vælge rådgivning. Det er overladt til virksomhederne selv at finde vej i videre rådgivnings og tilskudsordninger i en presset hverdag. Der burde være mere opfølgning og hjælp efter man er optaget. Føler alt blev sluppet da jeg var optaget. Lidt mere dybde i selve programmet. Hvor konsulenterne fra VIP er mere engageret/opsøgende til at hjælpe virksomhederne. Mere interesse og sparring hurtigere respons ved henvendelser. Efter vi blev godkendt har programmet virket uorganiseret og uinteresseret. Vi har ikke modtaget vores refusioner endnu. Lidt mere opfølgning ift. målsætninger Omvendt er der også nogle der mener, at det er helt naturligt, at virksomhederne ikke følges helt tæt, når de først er optaget i programmet: Virksomheden skal selv tage ansvaret for projektet og afklare hvad den ønsker at få ud af forløbet. Vi har nok ikke brugt det i den grad det var tiltænkt og det er nok vores egne skyld, men omvendt har der heller ikke være meget opfølgning fra VIP. 11

12 Figur 5: Hvor sandsynligt er det at du vil anbefale ViP til en anden virksomhed, hvis du blev spurgt? % 23% 16% Ambassadører Passive Illoyale Som et samlet mål for, hvor tilfredse deltagerne i et program har været, anvendes ofte den såkaldte Net Promotor Score. Her bliver virksomhederne stillet spørgsmålet: Hvis du blev spurgt af andre virksomheder, hvor sandsynligt er det så, at du vil anbefale dem at deltage i ViP? Svaret angives på en skala fra 1 10, hvor 1 betyder slet ikke sandsynligt og 10 betyder meget sandsynligt. Virksomhederne benævnes ambassadører, hvis de svarer 9 eller 10, passive, hvis de svarer 7 eller 8 og illoyale hvis de svarer 6 eller derunder. Net Promotor Score udregnes herefter som andelen af ambassadører andelen af illoyale. For ViP kan Net Promotor Scoren udregnes til 45 (61 % 16 %). Det er sammenlignet med andre programmer et fint resultat, men et fald i forhold til midtvejsevalueringen, der blev gennemført i november 2011, hvor NPS var 56. Det har været en fantastisk mulighed, som vi har været meget glade for. Samlet set vurderer vi kvaliteten af programmet som høj, idet vi dog noterer os, at en del af deltagerne enten kan have en berettiget forventning om at blive fulgt tættere af deres vækstguide, eller at der har været en mangelfuld forventningsafstemning, der har efterladt iværksætteren med en forventning, der ikke kan imødekommes inden for programmets rammer. Det er meget tydeligt, at iværksætternes behov for løbende dialog og opfølgning er meget varierende, hvilket stiller store krav til vækstguidene om at fornemme, hvilket niveau der i det enkelte tilfælde vil være det rigtige. 3.3 Målopfyldelse Med målopfyldelse forstås om projekterne har opnået de resultater, som det er forudsagt i ansøgningen. Dette afklares på virksomhedsniveau i form af virksomheders vurdering af den gennemførte indsats. Der operereres med en effektkæde, hvor der er en række kritiske punkter, som der skal være fokus på, når resultaterne skal opgøres. For det første giver deltagelsen i projektet virksomhederne et række nye indsigter og kompetencer, som giver virksomheden en række nye muligheder for at ændrer strategi og/eller prioriteter og dermed muligheden for i praksis at gøre noget anderledes. Hvis denne forandring omsættes i praksis er der reelt mulighed for at virksomheden kan opnå en forbedring i form af fx et forbedret forretningsgrundlag, som igen kan skabe grundlag for at opnå en forbedring af virksomhedens performance på både kort og lang sigt. Fokus er derfor i evalueringen at søge at klarlægge på baggrund af opstillede indikatorer, hvor langt de enkelte virksomheder er kommet i effektkæden og hvilke typer af resultater, der kan opgøres i de enkelte led. 12

13 ViP har grundlæggende to mål: At give støtte til i alt 450 vækstiværksættere Skabe 1800 nye jobs på 5 års sigt I det følgende evalueringens resultater ift. målopfyldelsen gennemgås. Da ViP blev formuleret i var der fuld fart på økonomien og det var forventet at programmet ville understøtte udviklingen af 750 iværksættervirksomheder. Siden har den økonomiske situation som bekendt ændret sig og målet blev reduceret til 450 iværksættere inden programmets udløb med udgangen af Ved den seneste status i maj 2013 var der givet 349 bevillinger, hvorfor det skønnes meget realistisk at nå målet om at understøtte udviklingen af 450 iværksættere. Samtidigt er der kommet gang i de nye aktiviteter ViP+ og ViP netværk, der også begge vurderes, at ville nå de fastsatte måltal. Med hensyn til målet om at skabe 1800 nye jobs, er det lidt vanskeligere at vurdere graden af målopfyldelse. Rationalet bag måler er, at iværksætterne for at blive optaget i programmet skal have en ambition om at blive 5 ansatte og opnå en omsætning på 5 mio. kr. på 5 år. Det indebærer at hver iværksætter skal ansætte 4 medarbejdere inden for 5 år (450x4 = 1800). Da programmet først slutter med udgangen af 2014 vil målopfyldelsen først endeligt kunne opgøres med udgangen af For at skabe grundlag for at vurdere, om det synes realistisk at nå målet, er det i evalueringen søgt klarlagt, om effekten så at sige er undervejs. Virksomhederne er indledningsvis blevet spurgt, om de har opnået vækstmålet, hvilket er tilfældet for 16 pct. af de, der har besvaret spørgeskemaet (20 iværksættere). 18 pct. angiver, at de ikke længere forventer at nå målet, mens 65 pct. angiver at målet endnu ikke er nået, men at de forventer at det vil ske. FIGUR 6: Har din virksomhed opfyldt vækstmålet? 7 65% % 18% Ja, det har vi opfyldt Nej, ikke endnu. Men det forventer vi fortsat at gøre Nej, og det kommer vi nok heller ikke til For at skabe et bedre grundlag for at vurdere, om det er sandsynligt at målet vil kunne nås, er virksomhederne blevet spurgt, hvor langt effekten så at sige er kommet. Der er anvendt en logik 13

14 som angivet i fur 7 herunder, hvor den indsigt og kompetence, som deltagerne tilføres af vækstguides og rådgivere, betragtes som en mulighed for vækst, som virksomhederne selv efterfølgende skal omsætte til en ændret måde at agere på, der igen skal føre til en forbedring af deres forretningsgrundlag, der i sidste ende skal føre til den ønskede vækst. Figur 7: Vejen fra programdeltagelse til vækst Muligheder Forandring Forbedring Effekt Virksomhederne er derfor først blevet spurgt, i hvilket omfang de har opnået nye indsigter. Som det fremgår af figur 8 herunder har ca. halvdelen af deltagerne enten i høj grad eller meget høj grad opnået nye indsigter, mens det gælder for hele 83 pct. af deltagerne, hvis man også inddrager de, der har svaret i nogen grad. FIGUR 8: Har deltagelsen i ViP givet nye indsigter? 4 35% 25% 15% 5% 35% 32% 16% 14% 4% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Det har været en god oplevelse indtil videre, og som har givet en masse input gennem mine forskellige møder, og jeg håber at kunne få flere muligheder for at gøre virksomheden stærkere med yderligere support! 14

15 ViP støtter køb af rådgivning til mange konkrete formål hos revisorer, advokater m.v. Virksomhederne er derfor blevet spurgt, i hvilket omfang de mener at have fået styrket fundamentet for deres virksomhed. Det er tilfældet for i alt 40 pct. af deltagerne, mens yderligere 39 pct. i nogen grad angiver at have fået styrket fundamentet for deres virksomhed. FIGUR 9: Har deltagelsen i ViP styrket fundamentet for din virksomhed? 45% 4 35% 25% 15% 5% 15% I meget høj grad 39% 25% 14% 4% 2% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Har det så ført til ændringer i måden virksomhederne drives på? Super godt program det har gjort vi er blevet organiseret hele vejen i gennem virksomheden For 27 pct. har deltagelsen i høj grad eller i meget høj grad ført til ændringer i måden de driver deres virksomhed og for yderligere 39 pct. er det i nogen grad tilfældet. Det betyder at 66 pct. af alle deltagere ændrer måden at drive deres virksomhed på som følge af deres deltagelse i ViP. 15

16 FIGUR 10: Har deltagelsen i ViP ført til ændringer i måden virksomheden drives? 45% 4 35% 25% 15% 5% 8% I meget høj grad 39% 19% 21% 13% 2% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke For at forandringerne kan føre til effekt, skal de føre til en forbedring af virksomhedernes forretningsgrundlag. Også her angiver 27 pct. at det er tilfældet, mens yderligere 31 pct. angiver at det i nogen grad er tilfældet. Samlet set er det altså 58 pct. af deltagerne, der på nuværende tidspunkt har fået forbedret deres forretningsgrundlag. FIGUR 11: Har deltagelsen i ViP forbedret virksomhedens forretningsgrundlag? 35% 25% 15% 5% 7% I meget høj grad 31% 29% 2% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Det har for vores virksomhed betydet en omvæltning af firmaet. Vi var ikke det firma vi regnede med vi var men pga. ekstern rådgivning fik vi fundet en hel del kompetencer som vi ikke rigtig brugte i vores markedsføring. Det har betydet en 10 forbedring af virksomheden. Så takke være VIP det hjælper!!! Der er nemlig ikke midler i en "nystartet" virksomhed, som man lige vil bruge til den slags support men fremmede øjne hjælper (hvis man ellers kan finde en rigtig god konsulent og det gjorde vi : ))) 16

17 Endelig er virksomhederne blevet spurgt, om deres deltagelse i ViP på nuværende tidspunkt har bidraget til at skabe vækst i virksomheden. 28 pct. angiver, at det i høj grad eller meget høj grad er tilfældet, mens yderligere 41 pct. angiver, at det i nogen grad er tilfældet. Samlet set er det altså næsten 70 pct. af deltagerne, der selv vurderer at være blevet hjulpet fremad af deres deltagelse i ViP. FIGUR 12: Har deltagelsen i ViP på nuværende tidspunkt bidraget til at skabe vækst i virksomheden? 45% 4 35% 25% 15% 5% 8% I meget høj grad 41% 15% 14% 2% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Det er naturligvis rigtig interessant, om det er muligt at finde et mønster i, hvem der navnlig synes at få effekt af at deltage i et program som ViP. Vi har derfor som led i evalueringen undersøgt, om det f.eks. navnlig er deltagere, der har været med i starten af programmet samt hvilken betydning det har, hvor meget støtte til konsulentkøb virksomheden modtager. Det korte svar er, at der ikke er nogen tydelige mønstre at finde, hvilket vi baserer på figurerne 13 og

18 Figur 13: Programmets betydning fordelt på deltagere fra forskellige år I høj grad I meget høj grad I mindre grad I nogen grad Slet ikke Ved ikke Da vi har meget få observationer fra 2009 har vi udeladt dette år fra opgørelsen. Men det generelle billede er, at det i det store og hele ikke har betydning for programmets betydning for deltagerne, om det er kort tid eller lang tid siden, da her deltaget. Figur 14: Programmets betydning fordelt på deltagere fra forskellige år I høj grad I meget høj grad I mindre grad I nogen grad Slet ikke Ved ikke 0 10' 10' 20' 20' 30' 30' 40' 40' 50' Ser man i stedet på, om det har betydning, hvor meget støtte deltagerne har fået, så fremkommer samme resultat. Det er ikke omfanget af køb af konsulentydelser, der er afgørende for, om programmet har bidraget til at skabe vækst i virksomhederne. Resultaterne er formentlig i tråd med tidligere undersøgelser, der har vist, at iværksætterens baggrund har stor betydning for, hvordan virksomhederne udvikler sig, hvilket en deltager også er inde på: VIP programmet er ideelt for unge iværksætter uden erfaring (dog lovlig bureaukratisk). Men for iværksættere med flere års erhvervserfaring er der ikke meget input eller sparring og hente. 18

19 For at komme lidt dybere i spørgsmålet, har vi kigget nøjere på de 10 mest vækstskabende virksomheder. I spørgeskemaet blev virksomhederne bedt om at angive, hvor mange ansatte, de havde ved deres indtræden i programmet, og hvor mange de har helt aktuelt. Denne opgørelse viser meget interessant, at de 10 mest vækstskabende virksomheder næsten alle havde en vis størrelse inden de kom ind i programmet, hvilket fremgår af tabel 1 herunder. Tabel 1: De 10 mest vækstskabende virksomheder Start Aktuel Antal nye jobs Etableringsår Branche Hjemmehjælp Maskinproduktion Arbejdstøj m. tryk Engroshandel Personaleformidling Konsulent ifm. IT Rep. af skibe Rådg. ingeniør Databehandling Reklamebureau I alt De 10 mest vækstskabende virksomheder beskæftigede allerede 63 ansatte ved deres indtræden i programmet, hvilket i dag er vokset til 186 ansatte. Disse 10 virksomheder har altså præsteret en vækst på 123 nye jobs, mens de øvrige 119 virksomheder i alt har stået for en jobskabelse på 133 nye jobs, således at der i alt er skabt 256 nye jobs i de 129 virksomheder, der har besvaret dette spørgsmål. De 10 mest vækstskabende virksomheder står altså for næsten halvdelen af samtlige skabte jobs. Ser man på deres branchetilhørsforhold, ser man en stor variation. Der er således ikke tale om, at det er virksomheder inden for bestemte brancher, der præsterer væksten. Vi har analyseret besvarelserne fra disse 10 virksomheder nøjere for at se, om der ville være mønstre at finde heri. Det korte svar er, at det ikke er tilfældet. Dog er der ikke overraskende en klar tendens til stor tilfredshed med programmet og en stærk vilje til at ville anbefale det til andre. Men eller varierer besvarelserne fra disse 10 virksomheder på samme måde som besvarelserne fra de øvrige deltagere. Resultatet tyder altså på, at det store vækstpotentiale ligger i virksomheder, der allerede ved deres indtræden i programmet er 2 5 personer og dermed har en lidt stærkere ressourcebase. At der er skabt 256 nye jobs og at en væsentlig del af virksomhederne vurderer, at deres deltagelse i programmet har bidraget til denne vækst er meget positivt. Men hvad er det for en funktion programmet har? For at belyse dette, er virksomhederne blevet spurgt, hvad der var sket, hvis de ikke havde været med i programmet. Figur 16 herunder viser at deltagere navnlig ville have købt mindre rådgivning eller slet ikke ville have købt den type rådgivning, som de nu købte. Navnlig det 19

20 sidste, ser vi som et meget positivt resultat, der viser programmets additionalitet altså at det ikke blot finansirer konsulentkøb, der ville være blevet foretaget under alle omstændigheder. FIGUR 15: Hvad var der sket, hvis du ikke havde været med i ViP? Havde købt mindre rådgivning 39% Havde slet ikke købt den type rådgivning, som jeg nu købte Havde købt rådgivningen på et senere tidspunkt 19% 35% Havde købt den samme rådgivning Andet 3% 5% 5% 15% 25% 35% 4 45% En anden effekt af ViP er, at give iværksættere erfaring med køb af rådgivning og deltagelse i udviklingsprogrammer og projekter. Evalueringen viser, at deltagerne navnlig er blevet mere parate til deltagelse i programmer eller projekter fremover, men også at de finder det mere sandsynligt, at de vil købe ekstern rådgivning fremover. Det ser vi som et væsentlig resultat, der vil kunne virke vækstskabende i årene fremover. FIGUR 16: Er det efter din deltagelse i ViP mere sandsynligt at du vil købe ekstern rådgivning eller deltage i programmer/projekter fremover? % 24% I meget høj grad 5 41% 29% 24% 9% 6% 5% 2% 1% 3% I høj grad I nogen grad I mindre grad Nej Ved ikke Rådgivning Programmer/projekter 20

21 Skuer man lidt fremad og ser på samtlige virksomheders forventninger til væksten de kommende år, fremgår det at den største gruppe har store vækstforventninger. Der er ikke overraskende en svag tendens til at forventningerne til vækst i omsætningen er lidt mere positive er lidt mere positive end forventningerne til vækst i beskæftigelsen. Det overraskende er måske i virkeligheden, at forskellen ikke er større. FIGUR 17: Hvor meget vækst forventer du at virksomheden vil opnå inden for de kommende 3 år? 4 33% 35% 21% 18% 22% 13% 13% 14% 8% 24% 0 25% % Mere end 10 Omsætning Beskæftigelse Igen har vi analyseret vores datamateriale for om muligt at finde mønstre i, hvad der karakteriserer de, der har de største vækstforventninger. Der er en svag tendens til, at de der har modtaget mest støtte også har de største vækstforventninger. Ligeledes er der en svag tendens til, at de nyeste deltagere i programmet har de største vækstforventninger, mens nogle af de, der deltog tidligt i programmet ikke længere forventer så meget vækst. Vækstvirksomheder har mange forhold, at forholde sig til. De er i undersøgelsen blevet bedt om at pege på de to største udfordringer for deres videre udvikling, så dette kan indgå i det videre arbejde med at udforme tilbud der bedst muligt imødekommer deres behov. Virksomhederne er ikke overraskende mest udfordret af mulighederne for at få finansieret deres fortsatte udvikling samt at opnå adgang til nye kunder. Men herefter kommer meget interessant økonomi og styring af væksten samt prioritering og uddelegering af opgaver og ansvar, som to klare ledelsesmæssige udfordringer. Det er måske navnlig her, at de 10 mest vækstskabende virksomheder adskilte sig ved at allerede i udgangspunktet at være 2 5 personer, så der var flere ressourcer til rådighed end den typiske enmands iværksætter. 21

22 FIGUR 18: Hvad mener du, efter din deltagelse i ViP, er de 2 største udfordringer for din virksomhed? Finansiering Adgang til nye kunder Økonomi og styring af væksten Prioritering og uddelegering af opgaver og Udvikling af nye produkter eller ydelser Ansættelse af medarbejdere Eksport At blive mere effektiv Kompetenceudvikling Teknologi Andet 12% 9% 6% 6% 5% 19% 22% 32% 35% 39% 5% 15% 25% 35% 4 45% Alle punkter er lige vigtige, dog på forskellige tidspunkter i udviklingen af virksomheden og i vorksomhedens vækst eller nedgang. De er derfor svære at prioritere. For os, har de to valgte, på det pågældende tidspunkt været de vigtigste. Som nævnt, er der i 2013 indført et nyt tiltag i form af netværk for ViP deltagere, der måtte ønske dette. Der var 25 af deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen, der nu deltager i et ViP netværk, og disse er blevet spurgt, i hvilket omfang det har værdi for dem. FIGUR 19: Hvordan oplever du værdien af at deltage i et ViP netværk? % 4 24% 8% Meget værdifuldt Værdifuldt Mindre værdifuldt Slet ikke værdifuldt 22

23 Som det fremgår af figur 20, så finder 68 pct. af deltagerne i et netværk det enten værdifuldt eller meget værdifuldt. Det tolker vi som et signal om, at denne type kollektive tilbud i tilknytning til de individuelle ydelser kan være meget værdifulde og også bør tænkes ind i fremtidige iværksætterindsatser. De netværk og kurser der har været oprettet i forbindelse med VIP er det jeg har fået allermest ud af udover den økonomiske støtte. Denne erfaring blev klart bekræftet ved invitationen til i forbindelse med denne evaluering at deltage i et fokusgruppeinterview. Hele 35 deltagere i spørgeskemaundersøgelsen meldte sig klar til at deltage i et sådan fokusgruppeinterview, od de 6 udvalgte virksomheder udtrykte alle en stor nysgerrighed for at møde andre i samme situation som dem selv, og der blev flittigt udvekslet såvel staldtips som visitkort. 23

24 4 Konklusion og anbefalinger ViP er grundlæggende at godt og velfungerende program, som deltagerne er meget tilfredse med og opnår udbytte af at deltage i. Det er målet, at ViP skal føre til skabelse af 1800 nye jobs og bidrage til at overlevelsesraten for nordjyske iværksættere øges fra 4 til 8 pct. De 129 virksomheder, der har besvaret det udsendte spørgeskema, har på nuværende tidspunkt skabt 256 nye jobs, eller meget tæt på 2 nye jobs pr. virksomhed. Da målet er 4 nye jobs pr. virksomhed, er virksomhederne altså på nuværende tidspunkt nået halvdelen af vejen i forhold til det opstillede mål. Hvis disse virksomheder er repræsentative for den samlede population af deltagende virksomheder i forhold til deres jobskabelse, så kan man antage, at den samlede population af deltagende virksomheder på nuværende tidspunkt har skabt ca. 500 nye jobs på nuværende tidspunkt. Og dermed synes det samlede resultatmål på 1800 jobs fem år efter virksomhedernes deltagelse i programmet realistisk. Evalueringen har imidlertid vist, at man skal være yderst forsigtig med at operere med gennemsnitstal for vækstskabelsen, idet det er et mindre antal virksomheder, der står for en meget betydelig del af den samlede jobskabelse. Helt konkret står de mest vækstskabende deltagere i programmet for næsten halvdelen af alle de jobs, der er skabt i de deltagende virksomheder. Evalueringen har videre vist, at disse virksomheders vækstskabelse ikke kan henføres til hvor meget støtte til køb af rådgivningsydelser, de har modtaget, hvornår de deltog i programmet, eller hvilken type rådgivning, de har modtaget. Det eneste klare fællesstræk, disse virksomheder har, er, at de alle havde 2 5 eller flere ansatte, da de kom ind i programmet. Vi har desværre ikke information om, hvorvidt det skyldes, at enkeltpersoner allerede havde nået at ansætte medarbejdere, eller om det snarere skyldes at disse virksomheder simpelthen er blevet etableret i et samspil mellem flere personer. Men når man ser på deres etableringsår, så kan flere af dem næsten ikke have nået at ansætte i tidsrummet mellem deres etablering og deres indtræden i programmet (hvor de i spørgeskemaet har angivet antal ansatte), hvorfor vi i et vist omfang kan antage, at i hvert fald nogle af disse virksomheder må være blevet etableret af flere personer i fællesskab. Hvis det er rigtigt, er det så vidt vi er orienterede et interessant supplement til den eksisterende viden om, hvilke faktorer der karakteriserer vækstiværksættere, hvor man typisk fokuserer på den enkelte iværksætters personlige baggrund i forhold branchekenskab, erfaring, netværk, uddannelse osv. Vi vil derfor anbefale, at følge op på disse virksomheder, for at afdække om der kan være forhold, der kan give anledning til ny læring om forhold, der kan være gunstige for at skabe nye virksomheder, der kommer ind i et vækstforløb. 4.1 Anbefalinger i forhold til fremadrettet at kunne opnå de erhvervspolitiske mål Evalueringen har ikke skabt grundlag for at pege på større justeringer i programmet. Det ville også næsten have overrasket, idet programmet allerede er blevet midtvejsevalueret, hvilket gav indspil til en senere justering af programmet, der nu er gennemført. Evalueringen har vist, at der er stort kendskab til programmet og det er meget tilgængeligt for iværksætterne. Det kan overvejes, om der kunne være uudnyttede rekrutteringsmuligheder i at annoncere programmet klarere i andre organiseringer i regionen end de lokale erhvervsråd. Det 24

25 kunne f.eks. være i de veletablerede klynger, der evt. kunne kendskab til eller adgang til andre virksomheder, end de som de lokale erhvervskontorer har kendskab til. Vi er dog opmærksomme på, at Væksthusets og dets tilbud er meget velkendte og evalueringen har vist at mund til mund metoden ser ud til at være meget velfungerende blandt iværksætterne, således at der ikke kan forventes at være mange potentielle deltagere i programmet, der ikke kommer ind i programmet, fordi de ikke har haft adgang til information om det. Programmet vurderes af deltagerne som meget velfungerende. Der er fire forhold, der er blevet påpeget i forbindelse med evalueringen. Mange finder at de administrative byrder er for store i forhold til tilskuddets størrelse. Denne kritik er velkendt fra stort set alle virksomhedsdeltagere i alle projekter, og evalueringen har ikke givet anledning til at pege på uhensigtsmæssigheder i måden Væksthus Nordjylland som projektleder håndterer administrationen. Dernæst peger mange på det uhensigtsmæssige i at man skal lægge pengene ud og først får udlæggene refunderet et stykke tid efter. Denne udfordring har Væksthus Nordjylland fundet en praktisk løsning på, så problemet er betydeligt reduceret, og evalueringen har således ikke givet anledning til yderligere anbefalinger om dette. Dernæst er der nogen, der fremhæver, at de finder bindingerne i programmet uhensigtsmæssige. Det drejer sig først og fremmest om kravet om, at konsulentkøbet skal foretages inden for 6 måneder efter optagelsen i programmet, men også om bindingen på køb af kurser m.v. Begge dele opfattes som udtryk for at programmet ikke er så fleksibelt og tilpasset iværksætternes behov, som de finder, at det burde være. Vi er ikke i stand til at vurdere, om fordelene ved disse bindinger står mål med ulemperne, men vi vil anbefale at dette nøje følges og vurderes. Det primære kritikpunkt udover ovenstående er, at en del af deltagerne ikke føler, at de følges så tæt som de gerne ville. Som minimum skal der i flere tilfælde sikres en bedre forventningsafstemning mellem de lokale vækstguides og iværksætterne, så denne type frustration kan reduceres. Alternativt skal det overvejes, om der er iværksættere, der inden for de givne rammer kan følges tættere end tilfældet er i dag. Det gennemsnitlige forbrug af konsulentydelser antyder, at der om nødvendigt vil kunne hentes midler til en intern omallokering, hvis dette skønnes nødvendigt (omend vi er opmærksomme på at sådanne budgetændringer er administrativt ressourcekrævende). Endelig er der flere deltagere, der efterlyser kollektive arrangementer, hvortil der bl.a. bliver foreslået fokus på internationale aktiviteter, inspiration fra succesfulde iværksættere og erhvervsfolk. 25