I skoleåret er der kr. til fordeling kr. i efteråret 2015 og til foråret 2016.

Relaterede dokumenter
I skoleåret er der kr. til fordeling kr. i efteråret 2015 og til foråret 2016.

Med baggrund i Undervisningsudvalgets beslutning kan skolerne således søge om midler til projekter, der ligger inden for følgende ramme:

Med baggrund i Undervisningsudvalgets beslutning kan skolerne således søge om midler til projekter, der ligger inden for følgende ramme:

Der indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje til forsøgs- og udviklingsprojekter i skoleåret 2013/14.

Notat. Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen

Der indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje til forsøgs- og udviklingsprojekter

NOTAT. Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen, 2013/14

Der resterer dermed kr. fra forsøgs-og udviklingspuljen, som skolerne kan ansøge midler fra.

Med baggrund i Undervisningsudvalgets beslutning kan skolerne således søge om midler til projekter, der ligger inden for følgende ramme:

Princip for undervisningens organisering:

Projektbeskrivelse (aktiviteter) (Se projektbeskrivelse bilag 1)

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform din og min skole

Der resterer dermed kr. fra forsøgs-og udviklingspuljen, som skolerne kan ansøge midler fra.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Hornbæk Skole Randers Kommune

antal elever årgang årgang årgan årgan g årgang 100

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Skolen på Duevej. Line Staffeldt Trine Schøning Hastrup

FOLKESKOLEREFORMEN.

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Brug af 16b på Kildedamsskolen

Skolen betaler for pladser til ekskluderede elever.

FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014.

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole

Lektiehjælp og faglig fordybelse

TAK FORDI DU VIL DELTAGE I VORES UNDERSØGELSE OM SKOLER OG SFO ER I SOLRØD KOMMUNE HER KAN DU LÆSE OM, HVORDAN DU SVARER PÅ UNDERSØGELSEN

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Fremtidens skole i Hørsholm år 2

At fremme elevernes sociale færdigheder. Hjælpe til med at udvikle elevens forståelse af egen identitet og selvforståelse

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE I SFO PÅ LUNDERGÅRDSKOLEN Skoleåret 16/17

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Praktikstedsbeskrivelse

Princip for undervisningens organisering

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

YOGA I SKOLEN. Hældagerskolens Centerafdeling. Vivi S. Sørensen Hanne Mouritsen Jesper Damm-Henrichsen

Assentoftskolen skoleåret

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole

Projekttitel Mindfulness /yoga som redskab og metode til inklusion og klasseledelse. Projektleder og projektdeltagere Pia Demsitz: indskolingen

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Skolelederkontrakt 2013

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016

- et informationsbrev fra ledelsen.

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Center for Undervisning

Skolereformen. Kære forældre. Elevrådet og reformen. Skolebestyrelsen og reformen. Skoledagens/ugens længde

Undervisningsudvalget. Høringssvar vedr. kvalitetsrapport Skolebestyrelsen har behandlet punktet på sit bestyrelsesmøde den

Implementering af skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

Mål- og indholdsbeskrivelse for HFO er i Hillerød Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?

POLITISK PROCES SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

FOLKESKOLEREFORM 2014

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen

Skolereform på Herstedvester Skole

En skole med indsigt

Den sammenhængende skoledag for klassetrin

Alle børn skal lære mere

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Resultataftale for

MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato]

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Målsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune

Spørgsmål og svar om den nye skole

Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Transkript:

NOTAT Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen 4. marts 2015 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2015/0002140-2 Skoleafdelingen Undervisningsudvalget råder over en særlig forsøgs- og udviklingspulje, som udvalget hvert år udmønter til initiativer, der kan understøtte skolernes og skolevæsenets udvikling. Hensigten med denne pulje er at skabe mulighed for: at en skole kan få støtte til et projekt, som det ikke er muligt at gennemføre uden tilskud af ekstra ressourcer at projekter, som kommunen har stor interesse i, bliver afprøvet I skoleåret 2015-2016 er der 1.056.000 kr. til fordeling. 440.000 kr. i efteråret 2015 og 616.000 til foråret 2016. Udvalget efterspørger til det kommende skoleår ansøgninger indenfor nedenstående fem temaer: 1. Udvikling af matematik; projekter der udvikler matematikundervisningen og arbejdet med matematiske kompetencer generelt, så flere elever bevarer motivationen og lysten til at arbejde med de matematiske discipliner. Målet skal være, at flere elever opnår bedre faglige resultater og større sikkerhed i matematik. 2. Udvikling af udskolingen; projekter, der udvikler udskolingen, idet der undersøges og afprøves muligheder for øget samarbejde med ungdomsuddannelser og/eller det lokale erhvervsliv, især med henblik på at kvalificere arbejdet med overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Dette for at understøtte opfyldelsen af målet om, at 95% af hver ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Målet medfører et behov for fortsat udvikling af udskolingen og ikke mindst for etablering af konkrete samarbejder med ungdomsuddannelserne. 3. Inklusion; projekter hvor der udvikles lokale inklusionstiltag der ligger imellem egentlig specialundervisning og den almindelige undervisning, for herved at understøtte inklusionsstrategien. Målet er at inkludere flest mulige elever i undervisningen. Baggrunden herfor er, at inklusionsstrategiens ambitiøse mål om at 96% af hver årgang skal være inkluderet kræver, at der udvikles lokale mellemtiltag, der gør det muligt at

bevare elever indenfor rammen af den almene folkeskole frem for at ekskludere dem til egentlige specialtilbud. Udviklingen af sådanne kræver ressourcer og kompetenceudvikling. 4. Systematisering af faglig fordybelse og implementering af den lektiefrie skole ; projekter, der udvikler og afprøver systematikker i faglig fordybelse, således at elever med særlig brug for støtte og elever med særlige talenter bliver udfordret og lærer så meget, som de kan. Desuden projekter, der udvikler forskellige måder at arbejde på i fagene som sikrer, at eleverne efter endt skoledag som hovedregel ikke har lektier med hjem. Træning foregår i stedet som en integreret del af skoledagen. Der ønskes projekter for indskoling, mellemtrin og udskoling. 5. Udviklingsprojekter i øvrigt; Projekter, som skolen har særlig interesse i at udvikle og afprøve, gerne men ikke nødvendigvis indenfor rammerne af skolereformen. Det kan fx være implementering af målstyret undervisning og brug af MinUddannelse, udvikling af sfo-idræts-aktiviteter, udvikling af klubtilbuddet, it i undervisningen eller noget helt femte. Alle ansøgninger bedes indskrevet i nedenstående skabelon: Projekttitel Læring og udvikling af det hele barn Skole Skolen på la Cours Vej Projektleder og projektdeltagere Projektleder: Pædagogisk leder, Xenia Kofoed Nielsen Projektdeltagere: Ekstern samarbejdspartner: Det lille yoga hus Indskolings- yogalærer (intern) Pædagog der arbejder med yoga i UUV (intern) Effektmål for projekt Øget fokus og koncentration og dermed bedre læringsresultater Reduceret stress Bedre test resultater Øget fokus og koncentration Øget evne til selvregulering Øget evne til empati og sociale relationer 2

Indikatorer der anvendes i forhold til målopfyldelse Målemetode (vedr. indikatorerne) Dette er effektmål der til dels både gælder elever og medarbejder Lavere sygefravær hos medarbejderne Bedre evne til selvkontrol hos elever og medarbejdere Evne til bedre at berolige sig selv hos elever og medarbejder Bedre håndtering af arbejdstid hos medarbejdere Videointerviews af børn og voksne før og efter projektet Kommunal trivselsmåling Projektbeskrivelse (aktiviteter) På skolen på la Cours Vej arbejder vi ud fra vores 4 værdier. Tryghed, Tolerance, Fællesskab og Faglighed, hvor vi stræber efter at alle på LC (børn, medarbejder og ledelse) uddanner og danner livsduelige mennesker. Vi ser flere og flere elever der på den ene eller den anden måde bukker under for det pres, der er i hverdagen. Det kommer til udtryk på forskellige måde og resulterer i, at mange ikke kan opfylde de krav samfundet stiller. Derfor mener Skolen på la Cours Vej, at der er et stort behov for at arbejde med roen i kroppen i gennem børnyoga, for at kunne præstere bedre. Vi har i år uddannet lærere og pædagoger på 0-2. årgang i yoga/mindfulness, og vi kan allerede nu se effekten hos de elever, hvor de voksne bruger yoga/mindfulness som små øvelser i deres undervisning. Det kan også tydelig ses på de lærere og pædagoger, der har fået uddannelsen, da deres stressniveau er faldet og arbejdstid forbedret. Da effekten har været så stor, ønsker vi nu at slå et større brød op, og uddanne de voksne på mellemtrinnet og udskoling. Projektet vil forløbe således: 3

Medarbejder, elever og forældre bliver informeret om hensigten med projektet. Hvad er målet? Hvad er yoga/mindfulness? Hvorfor etableringen af små øvelser i undervisningen? Medarbejderne kommer på tre kursus eftermiddage. Efter første kursusgang skal medarbejderne i gang med at bruge de lærte yogaøvelser i undervisningen. Dette gør sig også gældende efter anden kursusgang. Det lille yoga hus fungerer som Mesterlærer på skolen underforløbet. Efter tredje kursus gang kommer mesterlærerne ud i klasserne og viser, hvordan yoga/mindfulness kan bruges i en hel lektion. Efter uddannelsen bliver eleverne igen videointerviewet. Forandringsteori Børneyoga i vores vestlige verden drager paralleller til og er inspireret af især Howard Gardner, men også Maria Montesorri, Rudolf Steiner, og til dels Erikson hvis teori om det biopsykosociale har en vis pangdang med yogaens anskuelse om, at vi har 5 lag af "væren". Det modsvarer desuden Jungs teori om sindets bevidste del, underbevidste og ubevidste. Howard Gardner er dog den som især har inspireret til, hvordan vi gør børneyoga appetitligt og møder barnets behov for differentieret læring og tilsikrer at alle kan være med. I den forbindelse integreres kreative læringselementer som understøtter intelligenserne og de almenkendte udviklingsniveauer såsom, kognitive, sociale, emotionelle, sensoriske og motoriske. 4

Økonomi Vi bruger det Lille Yoga Hus som vores eksterne samarbejdspartner. De arbejder udfra en timesats på 2000,- på selve uddannelsesdagene = kr. 18.000 eks moms. Ved forløb i klassen og undervisning/mesterlære - vil dette ligge fra 1000 kr/t alt = kr. 75.000 Dertil kommer der materiale samt udvikling af koncept = kr. 40.000 Samlet kr. 133.000 Projektansøgninger indsendes til Mads Egsholm, maeg03@frederiksberg.dk, senest tirsdag den 7. april 2015 Mads Egsholm Specialkonsulent 5