BALLERUP KOMMUNE Dat: Oktber 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Fællesskab fr alle - Alle i fællesskab Børne- g Ungestrategi Ballerup Kmmune INDLEDNING Børne- g Ungestrategien er den verrdnede strategiske ramme, der er retningsgivende fr, hvrdan alle medarbejdere skal arbejde med børn g unge i alderen 0-18 år i Ballerup Kmmune. Strategien henvender sig til alle medarbejdere, der arbejder med børn g unge i Ballerup Kmmune. Børne- g Ungestrategien Fællesskab fr alle - Alle i fællesskab træder i stedet fr Ballerup Kmmunes tidligere inklusinsstrategi. Børne- g Ungestrategien er udarbejdet indenfr rammen af Ballerup Kmmunes sammenhængende børne- g ungeplitik m at skabe sammenhængende udviklingsfrløb fr alle børn g unge i alderen 0-25 år. Sammenhængende frløb hvr brgerne skal pleve, at hele kmmunen arbejder samlet g krdineret fr at lykkes med, at alle børn g unge kan leve et gdt, selvstændigt g udviklende liv hele livet. Ballerup Kmmune illustrerer den sammenhængende Børne- g Ungeplitik således: Side 1
De verrdnede mål er, at: Alle ledere g medarbejdere indgår i et tæt g frpligtende samarbejde m at udmønte et sammenhængende udviklingsfrløb fr børn g unge Alle ledere g medarbejdere indgår i et tæt g frpligtende samarbejde m at sikre, at alle børn g unge inkluderes i fællesskabet Alle børn g unge indgår i et eller flere frpligtende fællesskaber, at alle børn g unge plever livskvalitet g livsduelighed i frhld til uddannelse g jb Strategien afspejler Ballerup Kmmunes børne- g ungesyn, hvr deltagelse i inkluderende fællesskaber er fr alle børn g unge. Børne- g Ungestrategien er således en verrdnet strategi fr, hvrdan alle børn g unge fra 0-18 år inkluderes i fællesskabet - g hvrdan alle ledere g medarbejdere i fællesskab g på tværs af centre samt i samarbejde med børn, unge g frældre skal samarbejde herm. Deraf titlen Fællesskab fr alle - Alle i fællesskab. Børne- g Unge strategien danner ramme m visinerne: Dagtilbud med mening, Skle med vilje, Klub fr alle g det specialiserede mrådes visin m, at der i fællesskaber etableres sammenhængende udviklingsfrløb, sm sikrer trivsel, udvikling g læring fr børn, unge g familier i udsatte psitiner samt Ballerup Kmmunes Sundhedsplitik. BØRNE- OG UNGEPOLITISK STRATEGI Børne- g Ungestrategien udgør fundamentet fr de tidlige g frebyggende indsatser, det pædaggiske læringsmiljø g fællesskabet (familien, fritidslivet, dagtilbud, skle g klub) sm betydningsfulde faktrer fr alle børn g unges trivsel, udvikling g læring. Hensigten med strategien er, at udmønte dette mål. DET FÆLLES BØRNE- OG UNGESYN Strategien Fællesskab fr alle Alle i fællesskab tager udgangspunkt i et fælles systemisk g anerkendende børne- g ungesyn, der handler m at se sammenhænge mellem de frskellige dele i barnet g den unges liv at se dem i en helhed. Det betyder at: At alle børn g unge er unikke At alle børn g unge skal pleve at høre til i betydningsfulde g frpligtende fællesskaber At alle børn g unge plever værdien af inddragelse g i at blive bekræftet sm en der kan bidrage til fællesskabet At alle børn g unge plever værdien af medansvar, rettigheder g pligter Det fælles børne- g ungesyn har sm grundlæggende værdi, at børn g unge plever sig sm betydningsfulde deltagere i velfungerende inkluderende fællesskaber, hvri individuelle frskelle pfattes sm en styrke. Alle Side 2
børn g unge er frskellige g har særlige behv g derfr skal fællesskaberne i dagtilbud, skle g klub udvikle en inkluderende kultur, sm sikrer alle børn g unges muligheder fr at kunne bidrage g deltage i fællesskabet. Sm udgangspunkt skal alle børn g unge udvikle sig såvel fagligt sm scialt i almenmiljøet. Der ligger et væsentligt samfundsperspektiv g værdi i, at alle børn g unge deltager i det lkale fællesskab i deres nærmiljø. Børn g unge skal kunne tilbydes deltagelsesmuligheder i de fællesskaber, der eksisterer i de specialiserede tilbud, hvis vurderingen fr det enkelte barn er, at et specialiseret tilbud i en krtere eller længere peride skaber den bedste trivsel, udvikling g læring fr barnet. Frmålet er at tilgdese børn g unges aktuelle situatin g m muligt styrke dem til fremadrettet at kunne indgå i fællesskabet i almenmiljøet. Definitin af fællesskab I daglig tale henviser fællesskabsbegrebet til, at flere persner er fælles m nget bestemt. Fællesskaber kan antage mange frskellige frmer, g er i vres frståelse en samling af børn g unge, sm bindes sammen af nget de har til fælles, nget de deler med hinanden. Tilknytning til fællesskabet i familien, fritidslivet, dagtilbud, skle g klub er væsentlig fr børn g unges trivsel, læring g udvikling, da det er i fællesskabets relatiner at børn g unge plever den bekræftelse, anerkendelse g mangfldighed sm styrker dem til at kunne begå sig g trives fagligt g scialt. Der skal derfr i højere grad arbejdes med en øget pmærksmhed verfr det, der kendetegner et fællesskab, sm fungerer inkluderende. Derfr giver det mening, at det er fællesskabet der er i fkus, når der samarbejdes m at skabe inkluderende miljøer, hvr alle børn g unge er aktive medspillere. Alle medarbejdere samarbejder m at finde styrker g ressurcer hs alle børn g unge, g have øje fr at støtte dem i etablering af frpligtende relatiner i fællesskabet. Det er en fælles pgave fr alle at udbygge frståelsen fr, at frskellighed er en styrke ikke alene fr det aktuelle fællesskab, men fr hele samfundet g dets sammenhængskraft. Kvalitet i fællesskabet har følgende kendetegn: At fællesskabet gør alle børn g unge til medspillere At fællesskabet giver alle børn g unge mulighed fr at bidrage g deltage At fællesskabet giver fundamentet fr at alle børn g unge kan leve et gdt, selvstændigt g udviklende liv med md på uddannelse g jb g bidrager psitivt til samfundet. At fællesskabet giver alle børn g unge rammer g muligheder fr at indgå i tættere relatiner med andre børn g unge Side 3
At fællesskabet giver fundament fr, at alle børn g unge kan g har lyst til at deltage aktivt i et levende demkrati. Tre temaer Børne- g Ungestrategien har afsæt i visinerne på almenmrådet g det specialiserede mråde. Tre temaer er centrale fr visinerne. De tre temaer skal bidrage til at skabe fælles retning g fælles frståelse på tværs af rganisatinen i arbejdet med at skabe deltagelsesmuligheder i fællesskaber fr alle børn g unge. De tre temaer er: Trivsel Læring Samarbejde Trivsel Alle børn g unge skal pleve, at de trives, er trygge g får mulighed fr udvikling g pleve sig sm en del af fællesskabet i familien, fritidslivet, dagtilbud, skle g klub. Trivsel er et kernebegreb i arbejdet med børn g unge hvr den relatin de har til vksne samt til andre børn g unge er en vigtig frudsætning fr deres gå-på-md, handlekraft g livsglæde. I arbejdet med at sikre børn g unges trivsel er det vigtigt, at de fagprfessinelle arbejder målrettet med trivslen i lege/læringsmiljøet g med den faglige trivsel i undervisningsmiljøet blandt børn g unge. De fagprfessinelle skal i samarbejde med frældre g familier støtte børn g unges trivsel ved at vise msrg, være anerkendende g nærværende i kntakten g ved at styrke barnet g den unge til at være i stand til tage ansvar fr eget liv g egne handlinger. De fagprfessinelle arbejder frebyggende g pmærksmt g reagerer rettidigt på selv små signaler m mistrivsel. Et tværfagligt prfessinelt netværk samarbejder med familien igangsætter relevante initiativer, hvr barnet g den unges trivsel g udvikling frbedres. Kendetegnede fr trivsel er: At trives handler m at at være en del af fællesskaber At trives handler m at blive anerkendt g accepteret At trives handler m at kunne deltage i g bidrage til fællesskaber At trives handler m livskvalitet g livsglæde Læring Læring er allestedsnærværende fra man bliver født g fregår i det daglige samspil g i fællesskab med andre. Kvaliteten af samspillet i fællesskabet har betydning fr, hvad vi lærer. Læring fremmes i en kultur, sm fremmer muligheden fr at bruge det, man har lært. Side 4
Læring er både en kgnitiv g scial prces, hvr barnet g den unge tilegner sig viden, færdigheder g kmpetencer gennem de erfaringer, de gør sig i læringsmiljøerne i samspil med mgivelserne g gennem aktiv inddragelse g dialg. Åbenhed g inddragelse er afgørende fr at frstå barnets g den unges perspektiv g via dialgen inddrage dem sm aktive medskabere af læringsmiljøet g egne læreprcesser. I læringsfællesskabet er alle medskabere af barnet g den unges læring, mens det er barnet g den unge selv, der gør sig sine erfaringer g læreprcesser, sm fører til læring. Kendetegnende fr læring er: Læring har en scial dimensin g fregår i fællesskaber Læring knstrueres på grundlag af frudgående erfaringer g disse må tænkes ind i planlægning g gennemførsel af kmmende læring Den lærende skal være deltagende fr at læring finder sted Samarbejde Det frpligtende g frebyggende samarbejde betyder at ledere g medarbejdere, på alle niveauer der arbejder med børn g unge tager ansvar fr i fællesskab at indgå g bidrage til efterlevelse af strategien. Det er en fælles pgave at arbejde frebyggende g sammen tage ansvar fr alle børn g unges trivsel, udvikling g læring. Arbejdet med at skabe fællesskab er en vigtig g til tider vanskelig pgave. Ingen medarbejdere skal have plevelsen af at stå alene med pgaven, men skal kunne søge sparring i både det tværprfessinelle g fagfaglige samarbejde med henblik på at skabe deltagelsesmuligheder i fællesskaberne fr alle børn g unge. I det frpligtende faglige samarbejde skal fælles videndeling, refleksin g inspiratin bidrage til at styrke faglighed g kmpetencer. I samarbejdet har alle deres særlige pgaver g ansvar g det er afgørende, at etablere en fælles g krdineret frståelse af hvad der samarbejdes m g hvrdan der ptimalt kan samarbejdes m alle børn g unges trivsel, udvikling læring. Målet er derfr at skabe en lærende kultur, sm handler m at alle prfessinelle på alle niveauer frhlder sig til sig selv sm lærende. Samarbejdet med barnet g den unges familie g netværk skal pririteres højt, frdi de er vigtige medspillere g ressurcer i frhld til børn g unges deltagelse i fællesskaber. Derudver er det vigtigt at frældrene sikres inddragelse, indflydelse g tager ansvar fr børn g unges trivsel, udvikling g læring. Kendetegnende fr samarbejdet er: At have en vedvarende pmærksmhed på udvikling af det tværprfessinelle g fagfaglige samarbejde At inddrage frældre g relevante fagligheder, viden g perspektiver i den fælles pgaveløsning Side 5
At det prfessinelle samarbejde står på et fælles grundlag i frm af Børne- g Ungestrategien, 0-25 års plitikken g de frmulerede plitiske visiner fr mrådet. At man søger en fælles frståelse g analyse af udfrdringerne g de indsatser, der skal til fr at skabe fællesskaber fr alle. FRA STRATEGI TIL PRAKSIS - det sætter først sine spr når vi handler Strategien skal udmøntes i knkret handling fr at skabe værdi fr børn g unge i Ballerup Kmmune. I frhld til at sikre at alle børn g unge bliver del af fællesskabet, frdrer det en særlig styrket indsats på følgende mråder: Kvalitetsudvikling af almenmiljøet, så alle børn g unge sikres trivsel, læring g udvikling De tidlige g frebyggende indsatser styrkes, så børn g unge i udsatte psitiner bevarer tilknytningen til nærmiljø g familie g i videst mulige mfang går i almene dagtilbud, skle g klub De specialiserede tilbud tilbydes med det frmål, at alle børn g unge frtsat eller fremadrettet kan indgå i fællesskabet i almenmiljøet Arbejdet tilrettelægges ud fra den præmis, at ingen faggrupper alene kan løse pgaven helt uafhængig af andre. Hver faggruppe g funktin har deres særlige pgaver, men et gdt resultat fr børn g unge berr på, at fagprfessinelle sammen med familien samarbejder m den fælles pgave, at alle børn g unge bliver en del af fællesskabet. Knkret ønsker Ballerup Kmmune at arbejde med: Kvalitetsudvikling af almenmrådet ved hjælp af kmpetence udvikling i Analyse af læringsmiljøerne i Dagtilbud, Skle g Klub En Sverigesmdel der sikrer tidlig indsats i de fregribende franstaltninger Videre arbejde med samarbejdsmdellen (illustreret side 1), hvr fagprfessinelle på tværs af faggrænser indgår i frpligtende faglige fællesskaber Børne- g ungestrategien er frankret i det administrative 0-25 års udvalg. Børne- g Skleudvalget følger p på strategien hvert år i maj måned. Frud herfr har de nedsatte referencegrupper til pgave at inddrage ledere g medarbejdere i vurderingen af behvet fr justeringer af allerede igangsatte handlinger samt behvet fr eventuelle nye handlinger, der kan bidrage til at nå strategiens mål. Side 6