Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 07.08.2007, kl. 13:00 i udvalgsværelse 1 REFERAT INDHOLDSFORTEGNELSE 1... Forvaltningsrevision 2006 - Beskæftigelsesindssen og konsekvenserne af ny chance til alle i Ballerup Kommune. 2 2... Stus på ny chance. 4 3... af kommunernes brug af revalideringstilbud. 5 4... Første udvalgsdrøftelse af forslag til flerårsbudget 2008-2011. 7 5... 300 timers reglen stus pr. 1. august 2007. 8 6... Fleksjobsager i perioden april - juli 2007. 9 7... Samarbejdsaftale mellem Ballerup Kommune og Væksthus Hovedstadsregionen til 31.12.2010 10 8... Kommunal tilsynsaftale med den kombinerede dansk- og chaufføruddannelse. 12 1. Forvaltningsrevision 2006 - Beskæftigelsesindssen og konsekvenserne af ny chance til alle i Ballerup Kommune 2007-1911 Deloitte gennemfører årligt en løbende forvaltningsrevision og for 2006 er der s fokus på kommunens parhed til håndtere de udfordringer, som den nye lovpakke Ny chance til alle indebærer.
Lovpakken indeholder tre elementer: ændring af refusionsreglerne, idet den tidligere 50 % refusion ændres til 35 % refusion for kontant- og starthjælpsmodtagere på passive ydelser og 65% refusion for kontant- og starthjælpsmodtagere på aktive ydelser en række mål for indssen overfor kontant- og starthjælpsmodtagere, som kommunerne holdes op på i perioden midt 2006 midt 2008 (se punktet på dagsordenen Stus på ny chance) kommunerne har mulighed for søge resultløn til medarbejderne. Forvaltningsrevisionen behandler alene det første element vedrørende de ændrede refusionstakster. Rapportens resulter baserer sig på talmerialer fra de tre første kvartaler i 2006 og således på den aktivitet og prioritering af aktiveringsindssen, der var gældende forud for lovpakken blev vedtaget. De økonomiske konsekvenser af de ændrede refusionssser er ved en uændret praksis (og en uændret ledighed) opgjort til et tab på i alt 8,1 mio. kr. Dette tab illustrerer de mulige konsekvenser af ændringerne, og således hvor afgørende det er sætte fokus på området ud fra et kommunaløkonomisk perspektiv. Konkret i Ballerup Kommune er de økonomiske konsekvenser - korrigeret for fald i ledighed, ændret praksis - indarbejdet i budget 2007, og udgør således ikke et budgetmæssigt problem. Der er således ageret på de økonomiske konsekvenser af de ændrede refusionssser. Konklusionerne i forhold til aktiveringsomfanget og effekten heraf er: aktiveringsomfanget i Ballerup jobcenter er lavere end gennemsnittet i jobcenter klyngen i forhold til herkomst er aktiveringsgraden højest for indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande og dernæst faldende for indvandrere og efterkommere fra vestlige lande og lavest for modtagere med dansk herkomst effekten af aktiveringsindssen ligger et godt stykke over gennemsnittet i Ballerup Jobcenter i forhold til jobcenter klyngen for mchgruppe 1-3 er det 57,8 % i Ballerup mod 45,1 % i klyngen, og for mchgruppe 4-5 er effekten på 28,5 % i forhold til 21,5 i klyngen. effekten af aktiveringsindssen er højest for etniske danskere, dernæst kommer vestlige indvandrere og efterkommere og lavest ligger ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Disse resulter giver anledning til en vurdering af hvordan aktiveringsindssen skal tilrettelægges, herunder om de allerede gennemførte ændringer i relion til Ny Chance til Alle får den ønskede effekt. I forvaltningsrevisionen er der afslutningsvis anbefalet en række generelle forslag ændringer, der kan bruges som inspirion. Gældende for disse forslag er, de er generelle og derfor forudsætter en nærmere stillingtagen til konkrete ændringer et mere detaljeret forarbejde, som vil være nærliggende få indarbejdet i forbindelse med Beskæftigelsesplan 2008. Bilag Forvaltningsrevisionen fra Deloitte Beskæftigelsesindssen og konsekvenserne af Ny chance til alle i Ballerup Kommune (er udsendt pr. mail den 2. juli 2007). Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Job & Familie foreslår, forvaltningsrevisionen tages til efterretning, der i Beskæftigelsesplanen for 2008 indarbejdes mål og handlinger, der har til formål sikre en øget aktiveringsindss over for de passive kontant- og starthjælpsmodtagere, og forvaltningsrevisionen behandles på udvalgets møde i september med henblik på en stillingtagen hvilke omlægninger der skal i værksættes inden for beskæftigelsesområdet set i relion til konsekvenserne af en Ny Chance til alle. 07.08.2007 Punkt 1: 2. Stus på ny chance 1151-2006002922 2007-579971 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 30. maj 2006, pkt. 4
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 29. august 2006, pkt. 4 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 9. januar 2007, pkt. 2 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 10. april 2007, pkt. 7 Regeringen har i perioden medio 2006 til medio 2008 igangs kampagnen Ny Chance i forhold til personer på kontanthjælp m.v., der mindst et år ikke har haft et aktivt tilbud. Målgruppen er ca. 25 pct. af de personer der er på kontanthjælp. Målgruppen udgør ca. 50.000 personer i hele landet, og ca. 325 personer i Ballerup. Resulterne foreligger nu efter 1. kvartal 2007 svarende til 1/3 af perioden. Ballerup kommune ligger over gennemsnittet for mål 2. Regeringen har lagt vægt på, Kommunalbestyrelsen orienteres herom i 2007. Mål 1 er, 25 pct. af målgruppen skal være i gang med en uddannelse eller et job, når indssperioden er afsluttet medio 2008. I Ballerup var 9,3 pct. af målgruppen i job eller uddannelse efter 1. kvartal 2007, mens gennemsnittet er 10,2 pct. for hele landet. Mål 2 er, 15 pct. i målgruppen kan forsørge sig selv. I Ballerup var personerne i målgruppen i job eller uddannelse i gennemsnit 7,4 pct. af tiden efter 1. kvartal 2007. Landsgennemsnittet er 6,7 pct. Mål 3 er, hele målgruppen skal være i aktivering 40 pct. af den tid, de modtager offentlig forsørgelse. I Ballerup deltog personerne i målgruppen i aktivering 8,9 pct. af den tid, de modtog offentlig forsørgelse i 2. halvår af 2006. Landsgennemsnittet er 12,1 pct. I vurderingen af de foreløbige resulter af NY CHANCE TIL ALLE er det vigtigt være opmærksom på, resulter/mål gælder for en toårig periode. Sammenlignes med perioden 2003 til 2005 har Ballerup allerede nået de resulter, der fremkom i denne periode. Der er dog ingen tvivl om, der i den resterende periode skal sættes særligt fokus på mål 3 om aktiveringsgraden. Når aktiveringsgraden foreløbigt er så lav skyldes det bl.a. målgruppen har været svagere end først antaget, hvilket betyder, en stor del af personerne ikke umiddelbart har kunnet deltage i et aktivt tilbud grundet fysiske eller psykiske barrierer. Desuden har omlægning til jobcenter, en række nye lov og produktionskrav på flere områder, herunder indførslen af et nyt it-system forsinket den oprindelige plan om gennemgå samtlige Ny chance-sager grundigt og systemisk i inden udgangen af 1. kvartal 2007. Indssen i forbindelse med Ny Chance er et højt prioriteret område i jobcenteret i lighed med rettighed, hvor Ballerup Jobcenter p.t. ligger et pænt stykke over gennemsnittet. Når sagen forelægges skyldes det, bekendtgørelsen om Ny chance fastslår, Kommunalbestyrelsen en gang årligt skal behandle resulterne af indssen på et møde.
Bilag Kommunesammenligning i forhold til Ny chance Kommunalbestyrelsen Job & Familie foreslår, orienteringen tages til efterretning. 07.08.2007 Punkt 2: 3. af kommunernes brug af revalideringstilbud 2007-2130 2007-579973 Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland har anmodet om en redegørelse om Ballerup Kommunes behov for og forventede forbrug af de revalideringstilbud, som amtskommunerne driver indtil 1. januar 2007, jf. lovkrav. n er samtidig en opfølgning på sidste års redegørelse. Kommunen skønner, der på beskæftigelsesområdet udelukkende bruges tilbud, der fysisk ligger i Københavns Amt. Desuden skal bemærkes, forbruget af pladser på Erhvervscenteret Espelunden har været støt stigende de senere år, men toppede i 2006, da kommunens eget tilbud Agenda blev etableret primo 2007. I forhold til skøn for 2006 viser det faktiske forbrug en ganske beskeden afvigelse fra skønnet i 2006. Forbrug
2005 2006 2007 (skøn) Personer Helårs Personer Helårs Personer Helårs personer personer personer Espelunden 72 22,9 88 35,1 65 23,9 Elleslettegård 3 2,9 3 1,8 3 1,7 Blindeinstitutet 3 1 0 0,0 0 0 Håndværkerskolen 1 1,4 1 0,6 0 0 I alt 79 28,2 92 37,5 68 25,6 Ændring i skøn -3-0,4 6-0,1 I forhold til 2007 skønnes forbruget uændret i forhold til tidligere skøn. Dette gælder også perioden 2008-2010. Derved fastholdes tendensen med et forts fald. Prognose 2008 2009 2010 Personer Helårs Personer Helårs Personer Helårs personer personer personer Espelunden 50,0 22,0 45,0 20,0 45,0 20,0 Øvrige 3,0 2,0 4,0 1,4 3,0 1,0 I alt 53,0 24,0 49,0 21,4 48,0 21,0 Ændring i skøn 0,0 0,0 0,0 0,0 - - Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Job & Familie foreslår, orienteringen godkendes. 07.08.2007 Punkt 3: 4. Første udvalgsdrøftelse af forslag til flerårsbudget 2008-2011
2007-790 Gennemgang af budgetforudsætningerne for flerårsbudgettet 2007-2010 På baggrund af den første budgetopfølgning er der udarbejdet skøn for udgiftsændringer i 2008 i forhold til det første budgetoverslagsår (2008) i det vedtagne budget. De økonomiske konsekvenser af regeringens reform af integrionslovens finansieringsregler forventes udgøre 4,8 mio. kr. Beløbet forventes blive kompenseret via DUT (Det udvidede totalbalanceprincip). På forsørgelsesområdet forventes det stadige fald i ledigheden også give et fald i antal kontant-, starthjælps-, integrionsydelses- samt revalideringsmodtagere. Antallet af fleksjob stiger med gennemsnitlig 5 pr. måned og som følge heraf stiger også ledighedsydelsen. På baggrund af regnskabsresultet forventes budgettet for jobtræningspladser kunne nedskrives. Som følge af det faldende antal kontanthjælpemodtagere, aktiventer og revalidender må refusionen af driftsudgifter nedskrives. I alt forventes en merudgift på 1,4 mio. kr. til forsørgelsesområdet. Der er ved årsskiftet etableret en arbejdsdeling på erhvervsserviceområdet, hvorefter kommunernes regionale Væksthus skal varetage den specialiserede rådgivning af vækstvirksomheder og vækstiværksættere, og kommunerne skal visitere og vejlede alle virksomheder/iværksættere. Hvis Ballerup skal opretholde det nuværende serviceniveau vil den årlige udgift være 250.000 kr. Lovændringen af fleksjobordningen fra juni 2006 indebærer, kommunerne fra 1. januar 2007 har ansvaret for administrion af fleksydelsesordningen. Forhandlingerne om kompension til kommunerne for overtagelsen af fleksydelsen er endnu ikke afsluttet, da der er væsentlig divergens mellem KL og sten i forhold til, hvor meget kommunerne skal kompenseres for overtagelse af opgaven. Job & Familie forventer en kompension på 0,102 stilling eller 36.000 kr. I alt foreslås det, der indarbejdes en bevilling på i alt 6.546.000 kr. Der fremkommer således: Merudgift finansieringsomlægning Integrionsområdet Merudgift forsørgelsesområdet Merudgift erhvervsserviceområdet Merudgift til administrion 4.823.000 kr. 1.437.000 kr. 250.000 kr. 36.000 kr.
I alt 6.546.000 kr. Heraf forventes 5.693.000 kr. dækket af budgetgarantien. Bilag Job & Families not af 18. april 2007 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Job & Familie foreslår, orienteringen tages til efterretning. 07.08.2007 Punkt 4: 5. 300 timers reglen stus pr. 1. august 2007 2007-142 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 29. maj 2007 pkt. 2. 300 timers reglen for ægtefæller på kontanthjælp er gennemført med virkning pr. april 2007. Konsekvenserne af reglen opgøres pr. måned. I perioden april til og med august er i alt 9 personer blevet omftet af reglen og fordelingen på køn og alder ser således ud: Do Antal Kvinde Mand < 30 år > 30 år 1.04.07 0
1.05.07 3 2 1 3 1.06.07 0 1.07.07 2 1 1 2 1.08.07 4 (*) 3 1 2 2 *) 4 personer har med udgangen af juni har modtaget afgørelsesbreve, om vi agter stoppe hjælpen pr. 1. august. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Job & familie foreslår, orienteringen godkendes. 07.08.2007 Punkt 5: 6. Fleksjobsager i perioden april - juli 2007 1151-2006001755 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 10. april 2007, pkt. 3 Personer, der har mindre funktionsnedsættelser, kan fortsætte og bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet gennem et fleksjob, frem for få tilkendt en førtidspension. I perioden april til juli 2007 er i alt 9 personer godkendt, som berettigede til fleksjob. Ved udgangen af juni måned var 232 personer i fleksjob og der var ved udgangen af maj i alt 2.638 personer på førtidspension. Fleksjobudvalget afgør på baggrund af indstilling fra administrionen om fleksjob skal tilkendes eller ej. Afgørelseskompetencen ligger hos udvalgets formand, der er udvalgets politiske repræsentant.
Tilkendelsen indebærer, personerne bliver berettiget til indgå i et fleksjob, således en arbejdsgiver modtager et tilskud på halvdelen eller 2/3 af lønnen. Den overvejende del af de fleksjobberettigede personer kommer fra sygedagpenge, og overgår til ledighedsydelse indtil deres fleksjob er etableret. Ved udgangen af juni var der i alt 56 personer på ledighedsydelse, heraf var 23 før første fleksjob. Kontanthjælpsmodtagere modtager ikke ledighedsydelse, men bevarer deres kontanthjælp fra de er berettiget til et fleksjob og jobbet rent faktisk etableres. Bilag Referer fra bevillingsmøderne i Fleksjobudvalget i perioden april til juli 2007 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Job & Familie foreslår, orienteringen tages til efterretning. 07.08.2007 Punkt 6: 7. Samarbejdsaftale mellem Ballerup Kommuneog Væksthus Hovedstadsregionen til 31.12.2010 2007-2833 2007-582219 Indgåelse af samarbejdsaftale mellem Ballerup Kommune og Væksthus Hovedregionen på baggrund af Lov om erhvervsfremme af 24. juni 2005.
Væksthus Hovedstadsregionen har i juni 2007 rettet henvendelse til Ballerup Kommune for indgåelse af samarbejdsaftale frem til udgangen af 2010. Lov om erhvervsfremme af 24. juni 2005 udgør tillige med aftale af 25. april 2006 mellem KL og Økonomi- og Erhvervsministeriet grundlaget for den lokale erhvervsservice og for de regionale væksthuse. Den lokale erhvervsservice er overtaget af kommunerne fra 1. januar 2007. Dermed har kommunerne også overtaget ansvaret for den regionale erhvervsservice, der hidtil er blevet varetaget via 15 regionale erhvervsservicecentre, som primært blev finansieret i et samarbejde mellem sten og amterne. Der er etableret en overgangsordning på 4 år frem til udgangen af 2010 for erhvervsservice og iværksætterhuse og i denne periode forbliver den samlede bevilling hertil på 85 mio. i sten. Kommunernes skal senest fra 1. januar 2011 have etableret en varig løsning for den regionale erhvervsservice, hvorfor midlerne først fra dette tidspunkt overføres til det kommunale bloktilskud. På denne baggrund søger Væksthus Hovedstadsregionen indgå samarbejdsaftale med de respektive kommuner i Hovedstadsregionen. Bilag Forslag til samarbejdsaftale mellem Ballerup Kommune og Væksthus Hovedstadsregionen Kommunalbestyrelsen Vicekommunaldirektøren foreslår, forslag til samarbejdsaftale frem til 31. december 2010 mellem Ballerup Kommune og Væksthus Hovedstadsregionen godkendes. 07.08.2007 Punkt 7:
8. Kommunal tilsynsaftale med den kombinerede dansk- og chaufføruddannelse 2007-3338 2007-582246 For imødekomme den aktuelle og hastigt stigende arbejdskraftproblem på chaufførområdet, har Uddannelsescenteret for Sprog og trafik (UTS) udviklet en kombineret chauffør- og danskuddannelse til nydanskere med utilstrækkelige eller ingen danskkundskaber. UST er en afdeling af Uddannelsescentret for Kollektiv Trafik A/S, der er 100 % ejet af Arriva Skandinavien A/S. Uddannelsescentret for Kollektiv Trafik A/S er af Undervisningsministeriet godkendt til udbyde en række arbejdsmarkedsuddannelser samt en enkelt erhvervsuddannelse. Da centeret er fysisk beliggende i Ballerup kommune er det nurligt centeret indgår en aftale om kommunalt tilsyn med Ballerup Kommune. Danskuddannelserne udbydes af følgende: 1. kommunale sprogcentre 2. andre offentlige uddannelsesinstitutioner eller uddannelsesinstitutioner godkendt af det offentlige 3. prive sprogcentre 4. andre prive udbydere, når uddannelsen tilbydes udlændinge som led i aktivering eller beskæftigelse på en priv eller offentlig virksomhed. Et sprogcenter skal udbyde mindst to af de tre danskuddannelser. Øvrige udbydere, kan udbyde en eller flere af de tre danskuddannelser eller enkelte af uddannelsernes moduler. UST hører under kegori 4. Alle udbydere af danskuddannelse skal have en aftale om kommunalt tilsyn med en kommune. Indtil 2004 måtte hver enkelt kommune kun lave éen aftale om kommunalt tilsyn, men kunne frit benytte andre sprogcentre m.v. hvis det var i den enkelte kursist interesse. Siden er reglerne liberaliseret, så den enkelte kommune kan have flere aftaler om kommunalt tilsyn. Der er to former for tilsyn. Det individuelle tilsyn betyder, en kommune løbende holder øje med uddannelsens forløb og resulter for de kursister der har bopæl i kommunen. Det sker på baggrund af indberetninger fra udbyderne om den pågældendes dansksproglige
udvikling og aktive deltagelse i uddannelsen. Det generelle driftstilsyn betyder, en aftalekommune dvs. den kommune (her Ballerup), der indgår aftale med en udbyder om danskuddannelse, har ansvaret for, ministeriets krav til indberetning opfyldes. Det er bl.a. sikre udbyder tilvejebringer og meddele integrionsministeren de oplysninger, herunder stistiske oplysninger, som denne måtte forlange om danskuddannelserne. Bl.a. løbende registre den enkelte kursists tilstedeværelse i de skemalagte, lærerstøttede undervisningsaktiviteter og indberetter til den henvisende myndighed (dvs. bopælskommunen). Desuden skal udbyder indhente og registrere oplysninger om kursisters og selvstuderendes personnumre hos bopælskommunen og videregive dem til den aftalekommunen. Endelig skal udbyder indberette stistiske oplysninger om deres virksomhed til Integrionsministeriet og aftalekommunen skal underrettes herom. I praksis er det således UFS som forestår overførslen af da til ministeriet, men kommunen er ansvarlig for, der er indgået aftale herom. Der er således ingen økonomiske forpligtigelse forbundet med aftalen. Mere konkret gennemføres tilsynet af en stsautoriseret revisor, som gennem stikprøvekontroller kontrollerer, UST drives i overensstemmelse med loven. Samme fremgangsmåde som ved det undervisningsministerielle tilsyn med arbejdsmarkedsuddannelserne og erhvervsuddannelserne. UST vælger stsautoriseret revisor og betaler revisor. Det er ministeriet, der vurderer og godkender om UTS kan blive prøveudbyder. Ballerup Sprogcenter vil ligeledes kunne stå for prøveafholdelse, der i givet fald skal ske ved betaling fra UTS og efter nærmere aftale med Ballerup Sprogcenter. Et samarbejde med Ballerup Sprogcenter har været drøftet, men UTS har vurderet de med fordel kan løfte hele opgaven selv. Et forløb består typisk af en danskuddannelse (basis) på 3 til 24 måneder og en chaufføruddannelse (overbygning) med en varighed på ca. 6 uger. En optagelse på uddannelsen forudsætter en vis rutine som bilist, ingen misbrugsproblemer, ren straffetest m.v. Uddannelse optager kursister hver 3. uge. Der betales separ for h.h.v. danskuddannelse (modultakster) og Chaufføruddannelsen (fast pris). Bilag Aftale om Kommunalt tilsyn med Uddannelsescentret for Sprog og Trafik Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Job & Familie foreslår,
aftalen godkendes. 07.08.2007 Punkt 8: Afbud fra Grethe Larsen Mødet omfter bladene: 1 13a Mødet sluttet kl.: 14.15 Sign.: Henrik Bolberg, Marianna Hesselholt, Birte Kramhøft, Ley Plum, Stig Møller Nielsen, Doris Børger / Mette Mortensen