Motorik Sammenhæng Vi kan ikke forære barnet en god motorik, men vi kan tilbyde det gode rammer for at udvikle sine iboende potentialer. Motorikken er en vigtig del af barnets udvikling. Barnet lærer verden at kende gennem krop og sanser vi er vores krop og kroppen husker. En normal motorisk udvikling er opdelt i tre udviklingstrin; grundmotorik, grundlege og færdigheder. Gennem grundmotorikken og grundlegene får barnet udviklet en god balance, som er en forudsætning for at kunne udvikle gode færdigheder. Balancen er styret af fire sanser; labyrintsansen, taktik/følesansen, kinæstesi/muskel-ledsansen samt synssansen. Gennem grundmotorikken får barnet automatiseret sine bevægelser. Når disse er automatiseret, bliver der plads og overskud til at fokusere på anden læring. Således kan man sige, at grundmotorikken er et fundament for læring. En god motorik betyder også, at barnet kan få mange gode legeoplevelser, og kan indgå i fællesskaber, hvor kroppen er i fokus. Hver udfordring skal selvfølgelig være tilpasset barnets udviklingstrin. Alt for ofte kommer vi voksne sent i gang med at lade barnet øve sig på de forskellige udfordringer. Når barnet lærer noget nyt, bliver det glad og føler sig kompetent. Dette fremmer barnets selvværd og giver det lyst til at lære mere. At blive selvhjulpen tager tid, en tid vi må give barnet både i institutionen og hjemme. For kun i samarbejde med forældrene kan vi give barnet de bedste forudsætninger for at opnå en god motorik. Mål Det er vores mål, at støtte børnene i at udvikle en motorik, der giver dem kompetencer til at indgå i hverdagsrutiner og udviklende legerelationer samt at give dem en god kropsbevidsthed og kropskontrol. Derfor har vi særligt fokus på de tre udviklingstrin (grundmotorik, grundlege og færdigheder) samt sanserne, når vi arbejder med barnets motorik. I de følgende afsnit beskriver vi, hvilke tegn vi kigger efter, når vi vurderer barnets motoriske udvikling, hvilke tiltag der er særligt vigtige, for at barnet kan udvikle en god motorik, og hvordan vi arbejder med dette i Egmontgården. 1
Grundmotorik Grundmotorikken er det første led i den motoriske udvikling, og den der får barnet fra liggende til stående stilling i perioden 0-18 mdr. Grundmotorikken kan ikke læres, den kommer indefra og styres af sanser, reflekser samt ydre påvirkninger. En normal udvikling er således afhængig af, at sanser og reflekser fungerer normalt, og at barnet stimuleres udefra gennem et godt miljø. Grundmotorik er ens for alle børn, og har en regelbunden rækkefølge. Hovedløft 3-6 mdr. barnet ligger på maven, støtter på underarmene og løfter hovedet op i lodret stilling. 3-6 mdr. Barnet ligger på ryggen og løfter hovedet op i lodret stilling. Trille Bevægelsen starter med et hovedløft. 5-6 mdr. Barnet ruller bevidst fra mave til ryg og bruger armene til hjælp. 6-7 mdr. Barnet ruller fra ryg til mave og henter hjælp fra bøjning af benet. Krybe 8-9 mdr. Barnet kryber udelukkende på maven ved hjælp af armene, eller på maven hvor samme sides arm og ben bevæges samtidig, eller på maven i krydset mønster (modsat arm og ben). Kravle 10-11 mdr. Barnet starter ofte med at stå i knæfirestående stilling ved hjælp af vægt overførsel og brug af bøje/stræk bevægelse. Rejse sig 10-11 mdr. Barnet rejser sig først ved at trække sig op ved hjælp af en genstand. 12-15 mdr. Barnet rejser sig ved at sætte hænderne i gulvet foran sig og via bjørnestilling på fire komme op at stå. Stå 12-15 mdr. Barnet står alene. Står i bredstående stilling for bedre at kunne holde balancen. Gå 12-15 mdr. barnets gang er ikke retningsbestemt. Ofte er hofte- og knæled let bøjede. Dette sænker tyngdepunktet så barnet har lettere ved at holde balancen. 15-18 mdr. Retningsbestemt gang. Denne er bredsporet, hvilket først forsvinder i 3-års alderen. 2
Tiltag: For at styrke barnets grundmotorik skal de tre sanser stimuleres(labyrint-, kinæstesi-, taktilsansen). Derfor skal barnet tilbydes at: Gynge Snurre rundt Vippe Trille Rutche Få massage Røre og smage (både på ting og mad med forskellige smag og konsistens) Mærke vind og vejr Ase og mase Skubbe og trække Blive pakket ind i tæpper. 3
Grundlege Det næste led i barnets motoriske udvikling er grundlegen. Gennem grundlegen forfiner barnet grundmotorikken. Grundlegen er ens for alle børn uanset race, køn, etnicitet, økonomiske og kulturelle forhold. Grundlegen er barnets måde at udforske og øve forskellige færdigheder og den følger ligesom grundmotorikken en udviklingstrappe som indeholder nedenstående tegn. 18-24 mdr Går baglæns også ned af trappe. Går sidelæns og kan gå på knæ. Løber og hopper på flad fod. Går op af trappe med dobbelt skridt (begge ben på samme trappetrin) og gelænderstøtte. Sparker til bold. Spiser selv med ske. Kaste ikke retningsbestemt. Udpeger legemsdele. 2-3 år Begyndende fodbevægelse ned ad trappe med dobbeltskridt og gelænderstøtte. Hoppe på flade fødder kan standse brat og skifte retning. Køre på trehjulet cykel / løbecykel. Tværgreb med to fingre strakt. Kan spise med gaffel. Griber stor bold med begge arme. Kast er retningsbestemt. Benævner enkelte legemsdele. 3-4 år Gang med armsving og den bredsporede gang er væk. Løber frit. Går frit på trapper. 4-5 år Gang med rotation. Rejser sig direkte fra rygliggende stilling. Står på et ben. Hopper fremad på to ben. Hopper på et ben. Griber lille bold med begge hænder. 5-6 år Gadedrengeløb. Står på et ben (både højre og venstre). 4
Fjedrende hop. Sjippe. Spiser og tegner med voksent greb. Griber lille bold korrekt og kaster med total bevægelse. Har styr på kropsspænding/ afspænding. Tiltag: For at styrke barnet i at udvikle grundlegene skal det tilbydes at: Gynge. Trille. Hoppe også ned af bakker. Rutche. Slå koldbøtter. Lege vandlege. Lege fangelege. Lege rollelege. Lege klatre- og kravlelege. Lege byttelege (kaste en bold til hinanden, skiftes til at bruge et stykke legetøj, som man afleverer til hinanden, spejle hinandens bevægelser). Lege sparkelege (til en bold e. lign). Lege rytmelege (sanglege med bevægelser, fagter, danse) Sjippe. Tegne. Lege med perler. Færdigheder Indlæringen af motoriske færdigheder er afhængig af en god grundmotorik og nogle gode grundlege. Børn lærer ikke motoriske færdigheder i en regelbunden rækkefølge. Her spiller geografi, økonomiske-, socialeog kulturelle forhold ind. Motoriske færdigheder er bl.a. at cykle, løbe på skøjter, stå på ski, spille klaver m.m. 5
Sanserne Børn har ret til krat (Citat Naturfredningsforeningen) - og børn har brug for krat. Børn elsker at være ude, og det er her vi kan tilbyde barnet optimale rammer og vilkår for motoriske oplevelser og udfordringer. I naturen og udelivet får barnet stimuleret sanserne. De skal til stadighed stimuleres for at opnå en god motorik. De syv vigtigste sanser er synet, hørelsen, smagssans, lugtesans, labyrintsans, taktil/følesans og kinæstesi/muskel-led sans. Når vi arbejder med børnenes motorik i institutionen har vi derfor fokus på både at træne grundmotorik, grundlege, færdigheder samt stimulere barnets sanser. Tiltag i vuggestuen: Vi tilbyder barnet mulighed for at gynge, vippe, hoppe, klatre og kravle i hverdagen både inde og ude. Og vi støtter og opmuntrer barnet til det, hvis det ikke selv søger aktiviteten eller er usikker i den. Vi lader barnet øve sig og selv udføre de bevægelser, det selv kan. Lader barnet gå i stedet for at blive båret/ kørt i klapvogn. Lader barnet selv kravle op på puslebordet/ af stigen til krybben i stedet for at blive løftet derop. Barnet får lov at øve sig i selv at spise med fingrene og med bestik. Vi tilbyder motorikforløb, som er tilpasset barnets udviklingsniveau. Vores legeplads er indrettet, så der er motoriske udfordringer til alle niveauer. Vi tilbyder massage. Vi dufter til og smager på naturen, når vi er på tur. Vi spiller med bold. Vi synger fagtesange og leger sanglege. Vi laver bål og bålmad, som stimulerer sanserne. Vi laver rytmer med forskellige genstande. Vi bygger med (LEGO)klodser. Vi laver puslespil og PLUS PLUS. Vi øver at puste og suge i sugerør, til fjer, vatkugler etc. Vi øver ansigtsgrimasser. Tiltag i børnehaven: Vi tilbyder barnet mulighed for at gynge, klatre, vippe, hoppe og kravle i hverdagen. Både inde og ude. Vi støtter og opmuntrer barnet til at udfordre sig selv kropsligt, og hjælper det, hvis det er usikker på aktiviteten. Vi igangsætter aktiviteter på legepladsen, der fordrer bevægelse. Vi tilbyder motorikforløb, der er tilpasset barnets udviklingsniveau. 6
Vores legeplads er indrettet, så der er motoriske udfordringer både til det lille og det store børnehavebarn. Vi laver bål og bålmad, som stimulerer sanserne. Vi tager på længere ture ud af huset, hvor vi udfordrer kroppen med at gå langt, gå i ujævnt terræn, klatre og løbe op og ned ad bakker. Vi kaster og sparker med bold. Vi bruger puderummet til at hoppe, tumle, ase og mase i. Vi bygger figurer med Legoklodser, JOVObrikker og GEOMAG. Vi laver motorikbaner både indendørs og udendørs. Vi laver kreative aktiviteter, som styrker finmotorikken, fx perleplader og trækker perler på snor. Vi træner pincetgrebet, når vi tegner, så barnet bliver i stand til at holde rigtigt på en blyant. Vi øver at puste og suge i sugerør, til fjer, vatkugler etc. Vi øver ansigtsgrimasser. Sådan støtter du som forældre dit barns motoriske udvikling: Støt barnet i at gøre tingene selv. Lad det få lov selv at spise selvom det tager længere tid, og barnet sviner mere. Lad det gå op og ned af trapperne, så snart det kan. Hold det i hånden i stedet for at bære det. Lad barnet gå i stedet for at blive kørt eller båret. Lad det selv tage tøj af og på. Hjælp kun med det der er svært. Fx lynlåsen. Tag det med ud i naturen, og lad det få lov at løbe, kravle, hoppe, klatre, rulle osv. også udenfor stierne, hvor terrænet er ujævnt. Tag barnet med ud på legepladsen i al slags vejr. Lad det få lov at gynge, rutche, vippe, klatre osv. Støt dit barns kropslige og motoriske nysgerrighed. Lad det få lov selv at erfare, hvad det kan og ikke kan. Evaluering: Vi har udviklet et skema, som skal bruges til at vurdere det enkelte barns udviklingsniveau i fht. grundmotorikken og grundlegene. Dette skema vil også bruge i fht. at vurdere om der er områder, hvor vores egen indsats er tilstrækkelig. Der hvor barnet ikke følger en forventet udviklingskurve, skal der altid udarbejdes en individuel handleplan. 7