Road show tænketeorier beslutnings og handlemetoderfor faglig ledelse tæt på kerneydelsen Elvi Weinreich 15.12.2015 Elvi Weinreich
Den faglige ledelses dimensions værktøjskasse Den faglige ledelsesdimension som profil Den faglige fortællings betydning Den faglige oversættelses betydning Den faglige evidensinformeret, argumenteret indsats Det faglige råderum for professionens dømmekraft Den faglige samtale der styrker den faglig udvikling Diskursens betydning for det faglige råderum og den faglig udvikling Motivationens betydning for den faglige kvalitet Et analytisk læringsperspektiv på egen organisation Evalueringens betydning for den faglige indsats resultater Elvi Weinreich
Litteratur Weinreich Elvi (2014) Hvilke ledere er der brug for når velfærdstænkningen flytter sig Er diplomuddannelsens lederprofil svaret? Ph.d. afhandling Copenhagen Business School LIMAC Ph.d. Serien 31-2014 Elvi Weinreich
En faglige leder Der kan omsætte den politiske vision Der skaber en faglig fortælling ud fra den politiske vision Der forholder sig til og drøfte kerneopgaver og kerneydelser Der formår at få et kvalificeret samspil mellem 1) Den politiske forståelse af kvalitet i velfærdsydelserne 2) Den organisatoriske kvalitetsoplevelse 3) Den brugeroplevede kvalitetsforståelse og 4) Den faglige kvalitetsoplevelse, - realiseret- ( og kan, når det gælder, sætte hælene i både opadtil og nedadtil ) Der kender professionernes kompetencer (faglige og personlige) og bruger den viden til at matche kompetencer og opgaver i teams og ved særlig opgavevaretagelse. Der kender medarbejdernes vilkår ved kontinuerligt at deltage/ engagere sig i institutionens praksis og hverdagsliv på aftalte dage / timer Der holder fokus på kvaliteten af trivsel, læring, undervisning og pleje og behandling Der arbejder fortroligt med og inddrager professionernes fortolkning- i indsamling og analyse af relevante data Elvi Weinreich
En faglige leder Der kan agere som rollemodel for kommunikationen med børn/ elever/ patienter / forældre/ brugere Der giver faglig feedback til medarbejderne Der lytter og spørger til medarbejdernes oplevelser og vægter og styrke det faglige sprog Der involverer medarbejderne i forbedringsarbejdet og efterspørger kreative ideer til løsninger Der sikrer, at en forandring bliver en forbedring og ikke mindst forankring Der kender de væsentligste samarbejdspartnere og deres vilkår og ydelser Der kender fokusgruppens population og sociale vilkår i området Der bruger fokusgruppen i sine fortællinger og cases Elvi Weinreich
Faglig ledelse hvordan I det følgende præsenteres kort og kildeanvises til Tænke- beslutnings - og handle Metoder/ -teknologier, der kan styrke den faglige ledelsesdimension Elvi Weinreich
Træn jer i at skabe og formulere den faglige fortælling, der: 1. Beskriver og begrunder årsagen til, at professionen skal skifte deres professionsidentitet( ændringerne i den politiske velfærdsdiskurs) 2. Sætter professionens faglige beslutning/ didaktiske overvejelser ind i en ny kontekst 3. Fokuserer de grundlæggende værdier i professionen 4. Samstemmer de grundlæggende værdier i professionen med de ændringer, den nye politiske velfærdsdiskurs lægger op til 5. Tør problematisere skiftet og formår at sætte fokus på, hvilke opmærksomhedspunkter, i relation til målgruppen, professionen skal være særlige opmærksomme på. Med det formål, at fange de børn/elever/ voksne, der ikke bare kan stå mål med de nye politiske krav om robusthedlærings,- og arbejdskompetencer Elvi Weinreich
Træn jer i at anvende jeres Oversættelseskompetence Skærp jeres opmærksomhed på: Kontinuerlig oversættelse mellem de forskellige logikker- den politiske forvaltningens organisationens borgernes og den faglige Litteratur til inspiration Kjell Arne Røvik (2007) Trender og Translasjoner ideer som former det 21. århundrets organisasjon Universitetsforlaget Elvi Weinreich
Oversætterkompetence kundskabsrig og flerkontekstuel Dekontekstualiseringskompetence- Søg og find gode og velfungerende praksisser, få dem beskrevet også deres indre kompleksitet og formodede årsags- virkningssammenhænge Rekontekstualiseringskompetence Tilvejebring sikker kundskab om den ønskede/ gode praksis- en akademisk teoretisk jagt for at finde ud af hvorfra og hvorfor ideen reelt opstod ( hvilket problem- hvilken vision tilstræbte den at løse ) Søg og opnå Viden om den kontekst der skal oversættes til Der er ingen organisationer der er tabula rasa, en tom tavle, et tomt rum
Oversætterkompetencen Den stærke oversætter Organisationsideer er tit reformideer, Ideer der ikke altid, opfattes positive af alle i organisationen Det kan føre til modstand og konflikt Modstanden kan ses som reelt uvillighed mod nogen ændringer, men i andre tilfælde kan der være tale om Modstandsevnen- evnen til på baggrund af viden og færdigheder at forholde sig kritisk reflekterende til reformationen Det kræver en reflekterende og vidende oversætter, at forholde sig til kritikken måske ved at anvende benspænd- kan det lykkes
Faglig ledelse med afsæt i: Evidensinformeret ledelse Litteratur til inspiration Skolen i morgen Tidsskrift for skoleledelse Nr. 3 nov. 20014 From Research to Policy to Effective Practice- IdeasIntoAction - For school and system leaders Ontario Leadership ISSN 1920-5651 (online) https://www.edu.gov.on.ca/eng/policyfunding/leadership/ideasintoactionbulletin3.pdf fundet 05-12-2015 Debra Ingram, Karen Seashorf Louis, Roger G. Schroeder : Improve Practice in Teacher College Record.Volume 106, Number 6 June 2004 pp 1258-1287
Data er viden - derfor kan databaseret ledelse også forstås som videnledelse Viden der er produceret eller skabt gennem forskellige metoder og med afsæt i forskellige videnskabsteoretiske perspektiver At kunne lede efter viden med relevans for professionen, forudsætter at man som faglig leder kan Stille spørgsmål til, hvordan den viden, der er indsamlet er analyseret eller forventes at blive analyseret Forholde sig til og gerne kunne gøre denne viden meningsfuld i professionens kontekst Foranstalte undersøgelser, der giver ny og relevant viden til professionens arbejde med børnenes læring
At genvidne den folkelige tillid kræver en tillidsskabende organisation Og kompetente vidende Professioner Og ledere 5. 4. 3. 2. Pædagogisk praksis 1 Elevens læring Målstyret undervisning De professionelles samarbejde Læringscentreret skoleledelse Læringscentreret forvaltningsledelse 1. Data om standpunkt og progression ift. trivsel og matematik 2. Brug af data i professionelles tilrettelæggelse af praksis 3. Brug af data i de professionelles læring og udvikling i arbejdet med elevernes læring 4. Brug af data i ledelsens læring og udvikling af faglig ledelse af de professionelles og elevernes læring 5. Brug af data som ansvarliggørelsesmeka nisme (accountability) Elvi Weinreich & Mikael Axelsen 13 Inspireret af Helen Timperly
Faglig ledelse og skabelse af råderummet for det professionelle faglige skøn Litteratur til inspiration Anders Molander(2013) Profesjonelt skjønn i velferdsstaten : mekanismer for ansvarliggjøring i Profesjonsstudier Jens Christian Smeby (red) Det vil være umuligt at tænke sig, at velfærdssamfundet ikke uddelegerede en vis skønsmyndighed til de professionelle, idet visse velfærdsydelser også fremover alene vil kunne fordeles ud fra individuelle behovsvurderinger. De professionelle vil derfor fortsat i de fleste tilfælde forblive portvagten, der må skønne, både hvem der kan modtage velfærdsydelser (diagnosen), og hvilke velfærdsydelser ( interaktionen) der skal anvendes. Anders Molander(2013)
Ansvarlighedsgørelsesmekanismer Hovedformålet med de strukturelle mekanismer er at indskrænke rummet for skønnet eller begrænse, hvad personer, der har myndighed til at skønne, kan foretage sig. Strukturelle mekanismer handler først og fremmest om kontrol, men de kan også have epistemiske effekter. Hovedformålet med epistemiske mekanismer er at forbedre kvaliteten af skønsvurderingerne ved at kvalificere ræsonnementsprocessen eller betingelserne for ræsonnementet. Epistemiske mekanismer er således forbundet med begrundelsen, som er kernen i ansvarlighed.
Faglige ledelse og skabelse af det faglige råderum Kræver at man som faglig leder Kompetent kan kombinere strukturelle,- og epistemiske ansvarliggørelsesmekanismer Skaber et fornuftigt råderum for professionens selvstændige faglige skøn Er opmærksom på, at professionen skal klædes vidensmæssigt på for at Øge sit faglige vidensniveau Udvikle sit fagsprog Beherske og udvikle sine didaktiske overvejelser. Udvikle sine faglige beslutninger Sætte kvalificerede og refleksive spørgsmål til den øgede standardisering af professionernes kerneydelser Elvi Weinreich
Udøvelsen af skøn hævdes ofte at være kernen i professionelt arbejde [ ] Professionerne anvender generelt kundskab, indskrevet i regler af typen hvis X så Y, på enkelttilfælde og de er autoriseret til at gøre det. Generelle regler bestemmer imidlertid ikke utvetydigt, hvad som bør gøres i enkelttilfælde. Denne ubestemthed skaber et rum for egne vurderinger og beslutninger (Ibid: 44).
Den faglige leder Skal mestre den faglige samtale for at understøtte kvaliteten i undervisningen- Skabe professionens undersøgende tilgang Litteratur til inspiration Viviane Robinson (2015) Elevcentreret skoleledelse, Dafolo Elvi Weinreich
Understøtte kvalitet i undervisning Skabe en culture of inquiry frem for culture of accountability Mikael Axelsen 19
Single og double-loop learning 20
Open-to-learning conversation - double-loop learning - Det åbner for læring, når vi: - Tør at sætte spørgsmålstegn ved egne overbevisninger - Forskellige synspunker skal undersøges - Tør at udfordre grundlæggende værdier Viviane Robinson, Mikael Axelsen 21
Handlingsteori Chris Argyris Handlingsteori Fremsat -teori Teori-i-brug Mikael Axelsen 22
Diskurser Skaber meningshorisonter og sætter således grænser for, hvad der kan tales om
Den faglige leders fokus på professionens / organisationens diskurser Ved at rette sin opmærksomhed på professionens samtalediskurs øges muligheden for at sætte en reflekteret og bevidst faglig retning for, hvor og hvordan tales der i organisationens officielle rum Litteratur til inspiration Birthe & Lars Qvortrup (2006) Ledelsens mirakel om skoleledelse i et vidensperspektiv, Dafolo Elvi Weinreich
Diskurser Institutionens diskurs systemer medium Kode refleksion funktion Læringsdiskurs læring Plus/ minus læring refleksionsevne Progression i læring Fag diskurs viden Plus/ minus bestå Faglig viden og fag didaktik Faglig kompetanceoptimering Innovationsdiskurs Produktet Plus/minus udvikling Metodeudvikling/ videnskablighed produktoptimering Drift diskurs Økonomi Effektivitet/ikke effektiv Tids dimensionen Formidlings-diskurs Tilegnelse Plus/minus formidling Meta kommunikation Forståelsesoptimering Produktionsoptimering Lønmodtager diskurs Lønmodtager (den formelle medarbejder) Større / mindre Løn Bedre/dårlige arbejdsforhold Teknikker til interesse - varetagelse Optimering af løn og arbejdsforhold Kollega diskurs Kollegaen (den uformelle medarbejder) Plus og minus Magt Trivsel Magt og trivselsteknikker (nede-/oppefra) Begunstigelses og trivsels-optimering Ledelsesdiskurs Beslutninger Plus/minus beslutning Ledelsesteknologier Organisationsoptimering
At få professionerne engageret i et professionsfagligt identitet skift Er en væsentlig udfordring for den faglige leder Litteratur til inspiration: Motivation i et styringsmæssigt perspektiv (PSM) Andersen Lotte Bøgh & Pedersen Lene Holm (2014) Styring og motivation i den offentlige sektor. Jurist- og økonomiforbundets forlag Motivation i et organisatorisk / teambaseret perspektiv Christensen Peter Holdt (2013) Motivation i organisationer. Samfundslitteratur Motivation i et individuel/ personligt perspektiv Hein Helle(2013) Primadonnaledelse. Når arbejdet er et kald København: Gyldendals Business
Primadonna ledelse Helle Hein
Arketypemodellen Primadonnaen Præstationstripperen Pragmatikeren Lønmodtageren Arbejdet betragtes som: et kald Formål med arbejdet er : At gøre en forskel Den ekstroverte Arbejdet betragtes som konkurrence Formål med arbejdet: at præstere i andres øjne Arbejdet betragtes som et arbejde Formål med arbejdet er at udføre et godt arbejde Arbejdet betragtes som en straf Formål med arbejdet er at maksimere nettoudbyttet Arbejdet er et middel til at nå nogle mål, der ligger udenfor arbejdet. Den Introverte Arbejdet betragtes som en søgen Formål er at præstere for sig selv Stor villighed til at bringe ofre Lille villighed til at bringe ofre
Primadonnaens standard model Den højere sags tjeneste Zone for højeste standard Eksistentiel kick ( suttekick ) Zone for acceptabel standard Under standard
Lederskabet som brobygning i primadonnaens motivationsprofil Eksistentielle motivationsfaktorer Søgen efter Mening Kald Pligtetik Styrbare motivationsfaktorer og ledelsesmæssige dyder Skærmende lederskab Sætte rammer og slippe fri Meningsfyldt vision Meningsfyldt feedback Forstå flowfrustration Motivation som emotionel og psykisk tilstand Eksistentiel kick Eksistentiel flow Identitet (qua et hvorfor
Styring og motivation i den offentlige sektor Lotte Bøgh Andersen og Lene Holm Pedersen
Motivation Forstås overordnet som drivkraften bag målrettede handlinger og arbejdsmotivation handler om den energi, en ansat er villig at lægge bag opnåelsen af et givent mål i forbindelse med sit job s:21
Prosocial motivation/ Public service motivation Hvis målet med ens handlinger er at gavne andre end sig selv ( og ens nærmeste familie og omgangskreds) taler man overordnet set om prosocial motivation, det kaldes også altruisme I en offentlig kontekst kan sådanne handlinger forstås som public service motivation (PSM) ( en delmængde af prosocial motivation) Hvis en medarbejder anvender megen energi til dette formål taler man om at personen har høj PSM Målet for både Den ydre motivation og PSM drejer sig for begges vedkommende om handlingens konsekvenser (henholdsvis for individet selv og for andre/samfundet)
Motivation i organisationer Peter Holdt Christensen(2013)
Motivation i organisationer Det er ikke omkostningsfrit at organisere mennesker. Når arbejdsopgaver opdeles og dermed skal udføres, af forskellige mennesker, er det bl.a. nødvendigt at aftale, hvem der hvad hvornår. Det koster tid og ressourcer at gøre en organisation effektiv, der skal planlægges, procedurebeskrives og oplæres De organisatoriske strukturer kan desværre godt medvirke til at ødelægge individers mulighed for at gennemskue, hvilken betydning de individuel har for kvaliteten af den samlede kerneopgave
Samarbejde er en forudsætning Samarbejde er en vigtig del af en organisations performance Derfor er det en meget væsentlig ledelsesopgave at motivere individer til at realisere en fælles indsats
Den faglige leder Skal kunne analysere sin organisation i et læringsperspektiv Nærmere bestemt, hvilke rammer- kvalifikationer- potentialer og kompetencer er der i spil på arbejdspladsen Læring på arbejdspladsen Elvi Weinreich
Christian Helms Jørgensen, Niels Warring og Vibeke Andersen (2002) Læring på arbejdspladsen- den lærende i centrum I Fra Kursus til kompetenceudvikling på jobbet (red) Henrik Holt Larsen og Connie Svabo Jurist og Økonomiforbundets forlag), Læring på arbejdspladsen Det tekniske organisatoriske læringsmiljø Arbejdsdeling og arbejdsindhold Autonomi og kvalifikationsanvendelse ( råderum til det faglige skøn) Rum og rammer (tid- til forberedelse/ individuel og team) Belastninger- stress- sygdom ( vilkår eller ej?) Teams fagteam- årgangsteam- vejlederteam Livshistorisk lærings forløb Social baggrund Uddannelse Arbejdsidentitet socialisering til arbejdslivet (Professionsidentitet) Mikael Axelsen & Elvi Weinreich Læring på arbejdspladsen Det socio-kulturelle læringsmiljø Arbejdsfællesskaber ( Pædagogiske meningsfælleskaber ) Kulturelle fællesskaber ( Lærere og pædagoger- hvilke rationaler binder fællesskaberne sammen?) Politiske fællesskaber
Den faglige leder skal også kunne evaluere Om målet nås Elvi Weinreich
Anvendt litteratur Hanne Kathrine Krogstrup (2006) Evalueringsmodeller 2.udgave ACADEMICA Peter Dahler- Larsen & Hanne Kathrine Krogstrup (2006) Nye veje i Evaluering 1.udgave 3. oplag ACADEMICA Malene Skov Dinesen & Camilla Kølsen(2013) De Witt Essensen af Innovativ evaluering, Dansk psykologisk Forlag
Realistisk evaluering/virkningsevaluering Virkningsevalueringen tager udgangspunkt i tydeliggjorte og eksplicitte forestillinger om, hvorfor og hvordan en given indsats virker. (årsag-virkningsforestillinger) Disse forestillinger kaldes programteorien Programteorien giver en forklaring på, hvordan indsatsen omsættes til resultater. Evalueringens hovedspørgsmål er: Kan vi bekræfte, afkræfte eller udvikle programteorien Virkningsevaluering bygger bro mellem processer ( at virke) og effekter (virker) Peter Dahler - Larsen Hanne Kathrine Krogstrup, Nye veje i evaluering 2006
Udarbejdelse af handling/ programteori og effektevaluering (realitetstestning) Undersøgelsesopgaven: Årsag Virkning Årsag- virkningsforståelsen( programteorien) skal underbygges ( evidensinformeres) Beskrives i detaljer ( metode og indsats beskrivelse) Efterprøves- hvordan Måles hvordan ---------------------------------------------------------------------------------------------------- ------------------------------------- Måling Ledelsesbeslutning er ændring nødvendig Mikael Axelsen & Elvi Weinreich
Analysere og konkludere Teorifejl eller implementeringsfejl Indsatsen er implementeret korrekt Indsatsen er ikke implementeret korrekt Resultatet er indtruffet 1. Programteorien bestyrket 3. Andre forhold end indsatsen forklarer resultatet Ingen ændring i tiltro i programteorien Resultatet er udeblevet 2. Teorifejl 4. Implementeringsfejl og muligvis teorifejl
Analysere og konkludere Teorifejl eller implementeringsfejl Indsatsen er implementeret korrekt Indsatsen er ikke implementeret korrekt Resultatet er indtruffet 1. Fortsæt indsatsen 3. Nedlæg indsatsen Resultatet er udeblevet 2. Nedlæg indsatsen 4. Reparer på implementeringen af indsatsenunder en vis usikkerhed Mikael Axelsen & Elvi Weinreich
Politisk dagsorden for kvalitet i det offentlige Den ledelsesmæssige kerneopgave at får samstemt de 4 kvalitetsperspektiver Den politiske forståelse af kvalitet i velfærdsydelserne Den faglige Kvalitetsforståelse Den organisatoriske Kvalitetsforståelse Brugeroplever kvalitet Elvi Weinreich
Bidragsydere Skoleledelsens kerneydelse Forvaltningens kerneydelse Skolen som organisation Kerneopgave Læring Organisations logik Højeste kvalitet Størst effektivitet Ved brug af færrest mulige ressourcer Læringsparate elever Elvi Weinreich Professionshøjskolen UCC