2014 Tilsynsrapport for anmeldte tilsyn i dagtilbud

2014 Tilsynsrapport for anmeldte tilsyn i dagtilbud

Indhold... 1 Indledning... 2 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune... 2 Formålet med tilsynsbesøget... 3 Tilsynets tilrettelæggelse... 3 Proces for tilsynsbesøget... 3 DBA... 4 Tværgående samarbejde - helhedsorienteret indsats... 4 Fortsat inklusion... 4 Sprogudvikling i dagtilbud... 5 Pædagogisk arbejde... 6 Læringsperspektiv... 6 Dokumentation og evaluering... 7 Digitalisering... 7 Voksen- Barn relation... 8 Personale forhold... 8 Forældresamarbejde/bestyrelsen... 9 Ledelse... 9 Konklusion... 10 1

Indledning I efteråret 2014 er der ført anmeldte tilsyn i dagtilbud under dagtilbudsloven, og denne rapport er den samlede status på tilsynsbesøgene i Vesthimmerlands Kommune. Rapporten omhandler: 8 børnehaver, 5 aldersintegrerede og 4 private institutioner under dagtilbudsloven. Rapporterne for den enkelte institution findes på www.vesthimmerland.dk Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune føres pædagogisk og økonomisk tilsyn med alle daginstitutioner uagtet om disse er kommunale institutioner, puljeordninger eller private institutioner. De sidstnævnte får dog intet økonomisk tilsyn. Der er udpeget en tilsynsførende i Børne - og skoleforvaltningen, som varetager tilsynet både i kommunale og private institutioner. Tilsynet med dagplejen og private børnepassere varetages af tilsynsførende i dagplejen og er ikke omfattet af denne rapport. Tilsyn, som ikke føres af tilsynsførende* : 1. Legepladssikkerheden tilsynsføres af Teknik og Miljøforvaltningen 2. Indendørs sikkerhed tilsynsføres af institutionernes AR. 3. Brandtilsynet føres af Teknisk forvaltning 4. Økonomisk tilsyn ved Økonomikonsulenterne i Børne- og skoleforvaltningen *De tilsynsførende i dagplejen varetager tilsynsforpligtigelsen i de private hjem i forhold til legepladssikkerhed og børnenes sikkerhed generelt. Alle daginstitutioner skal ifølge Vesthimmerlands Kommunes fastlagte serviceniveau have et årligt tilsyn. Hvert andet tilsynsbesøg er uanmeldt. 2

Tilsynet anslås til at have en varighed på max. 2 timer. Derudover er der faglig sparring den tilsynsførende og institutionerne imellem. Formålet med tilsynsbesøget..er at udføre en lovfæstet kontrol med institutionerne om, hvorvidt de opfylder de lovpligtige krav og formål som institution for børn i alderen 0-6 år, ligesom kontrollen ydermere skal sikre, at institutionen yder den kvalitet, som kommunalbestyrelsen har fastsat...er at sikre, at der sker en fortsat udvikling i tilbuddene bl.a. igennem en styrket dialog mellem den enkelte institution og forvaltningen..er at sikre,at tilbuddene får mulighed for sparring og hjælp til problemløsning / konflikthåndtering samt, at institutionens refleksioner over tilbuddets muligheder støttes og evt. viderebringes..er at sikre, at det politiske niveau har kendskab til det arbejde og den kvalitet institutionerne udfører i kommunen. Disse oplysninger kommer også til det politiske niveau igennem Kvalitetsrapporten for dagtilbuddene i Vesthimmerlands Kommune. Tilsynets tilrettelæggelse Proces for tilsynsbesøget 4 uger før besøget ønskes foretaget, varsles det anmeldte tilsynsbesøg 1 uge før besøget er planlagt, sender institutionen deres skiftlige overvejelser i tilsynsrapporten til den tilsynsførende. Tilsynet gennemføres og indeholder som minimum punkterne i bilag 1: Tilsynsrapport skabelon. Tilsynsførende indskriver referat/rapport umiddelbart efter mødet og sender denne til godkendelse i institutionen senest en uge efter tilsynsbesøget. Eventuelle kommentarer fra forældrebestyrelsen indføres. Rapporterne for den enkelte institution findes på www.vesthimmerland.dk Deltagere i tilsynsbesøget Tilsynsførende 3

Institutionslederen Medarbejderrepræsentant Formand / repræsentant for forældrebestyrelsen DBA Tværgående samarbejde - helhedsorienteret indsats Med henblik på at kunne lave en helhedsorienteret indsats, er der stor enighed om, at et velfungerende tværfagligt samarbejde er en forudsætning. Samarbejdet med andre faggrupper opleves som et vigtigt redskab i dagligdagen,når det vedrører barnets/familiens trivsel og samspil med hinanden og andre. Det er rigtig godt med denne sparring af andre fagpersoner som kan se andre perspektiver. Samtidig har vi gjort brug af personalemøderne til at videns dele fra møderne. Flere institutioner giver udtryk for, at de har haft brug for tid til at komme i gang men synes det fungerer fint nu hvor de har haft flere sager på med forældre som deltagere. Derfor opleves hos flere lidt frustration over dannelse af nye grupper. Det kunne være smart hvis skole og institutioner ii samme by var sammen. Tit samme familier vi diskuterer.. Fortsat inklusion Inklusion opleves og italesættes som en integreret del den pædagogiske praksis. Der er fokus på barnets ressourcer frem for fejl og mangler. Der opleves en øget opmærksomhed på at inddrage redskaber og metoder og organiseringsformer, som kan understøtte at alle børn oplever sig som værdifulde og naturlige deltagere i såvel faglige som sociale fællesskaber. Der arbejdes mere bevidst med børnegruppens sammensætning i forhold til at lade det være et udgangspunkt for, hvilke tiltag og aktiviteter der prioriteres. Til at understøtte arbejdet med inklusion afholdes der i samarbejde med inklusion konsulenten 4 årlige temaaftner for samtlige inklusionspædagoger i institutionerne. Temaerne tager afsæt i ny viden, indsatsområder i de enkelte institutioner, samt det at blive endnu bedre til at implementere de allerede tilgængelige værktøjer/metoder 4

(kompetencehjulet, læreplanstemaerne ect. ) Der ud over er der sat et gang i et projekt efter Århus modelle :Fælleskab for alle. Det er et pilotprojekt, hvor formen evalueres medio 2015. Målet er: 1. At sikre at pædagoger i Vesthimmerlands Kommune inspirerer hinanden gennem vidensdeling, refleksion og besøg i hinandens praksis 2. At pædagogerne tilegner sig flere handlemuligheder i forbindelse med inklusion Metoden: 1. Der er 3 grupper med 3-5 institutioner i hver. De besøger hinanden på skift gennem det næste år. 2. Det er værtsinstitutionen, der præsentere egen praksis og efterfølgende er der mulighed for dialog om forskellige emner i forhold til egen praksis i forhold til inklusion. Disse er valgt af værten. 3. Det er gæsternes opgave at være nysgerrige, aktive og deltagende i en konstruktiv dialog om de emner, der tages op. Sprogudvikling i dagtilbud Der er godt greb omkring arbejdet med sproglig opmærksomhed. Et arbejde der blandt andet understøtter barnets senere læseindlæring og forståelse for skriftsproget. Sproget kommer ikke af sig selv, men udvikles når barnet er i samspil med andre de nære voksne har her afgørende betydning. Der prioriteres tid og plads til sprogarbejdet især med fokus på dialogen mellem pædagog og børn I samtlige institutioner arbejdes der konstruktivt og systematisk med de 3 sprogindsatser fra Sprogpakken: Dialogisk oplæsning Samtaler i hverdagen og Tematisk sprogarbejde. Mange af institutionerne har udarbejdet sprogkufferter, der inddrages på forskellig vis i dagligdagen. I samarbejde med talekonsulenterne afholdes 2 årlige temaaftener for sprogpædagogerne. Temaerne for 2014 har været: Samtaler i hverdagen med fokus på implementering af tablets/ipads, og To sprogende i dagtilbud med fokus på særlige tiltag i forhold til arbejdet med tosprogede. 5

I efteråret 2014 er der udarbejdet kompetencehjul på samtlige 4 årige i institutionerne med særlig fokus på den sproglige udvikling. Resultaterne vil fremgå i rapporten om faglige kvalitetsoplysninger primo 2015. Pædagogisk arbejde Læringsperspektiv Gå glad i børnehave og gå ligeså glad hjem igen. Det handler om at holde fokus på vores kerneopgave børnene give dem gode stjernestunder. Der er fokus på at det pædagogiske personales primære opgave er at støtte børnenes forskellige forudsætninger og ressourcer gennem en velgennemtænkt pædagogisk praksis. De senere års forskning viser at kvaliteten i det pædagogiske arbejde har stor betydning for barnets senere skoleresultater og livschancer. I den seneste forsknings rapport fra SFI 1 om børnehavens betydning for børns udvikling fremgår det tydeligt,at kvaliteten af relationen mellem pædagog og barnet er afgørende for børns læring, udvikling og trivsel. Der anvendes flere forskellige metoder og i de enkelte institutioner arbejdes der med overvejelser om hvorledes og med hvilke metoder de opstillede mål kan nås og ikke mindst hvordan der skal følges op. Der arbejdes blandt andet med LP og ICDP. Samtlige kommunale institutioner arbejder med Kompetencehjulet som er et pædagogisk udviklingsredskab til at sætte fokus på det enkelte barns udvikling ud fra de 6 læreplans temaer. Der arbejdes også med Trin for Trin, der er en metode til udvikling af børns sociale kompetencer. Der arbejdes ligeledes mere bevidst med indretningen i forhold til at understøtte læringen. Institutionerne tilstræber at udnytte de fysiske rammer for at skabe det bedst mulige læringsmiljø for børnene. Der er opmærksomhed på, at børnenes behov skifter, og personalet arbejder med at tilpasse de rammer, der er med til at fremme barnets / børnegruppens udvikling, trivsel og læring. 1 Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 6

Dokumentation og evaluering Dokumentation og evaluering er en grundlæggende forudsætning for at kunne synliggøre og kvalificere den pædagogiske praksis. Gør vi det, vi havde tænkt os at gøre? Virker det, som vi havde forestillet os? For dem, vi havde tænkt, det skulle påvirke? En stærk evalueringskultur kendetegnet ved en refleksiv praksis, hvor der kontinuerligt arbejdes med at sætte mål og planlægge aktiviteter, indsamle dokumentation for, om målene nås og efterfølgende på baggrund af en vurdering af, hvad der lykkes godt, og hvad der lykkes mindre godt, at sætte nye mål og justere. Der arbejders fortsat med EVA konceptet: Tegn på læring og SMTTE modellen i forhold til evaluering og dokumentation. Dialog med forældrene har fortsat også en central rolle i forhold til dokumentationen i hverdagen. Der gives udtryk for, at når der arbejdes struktureret og metodisk frigives der mere tid. Ligeledes gives der udtryk for, at aktivitets niveauet højnes,og der kommer mere ro på. Ved at give tid til at planlægge og strukturere den pædagogiske praksis oplever personalet at kunne være på forkant med tingene, og at der dermed ikke opstår så mange hovsa løsninger. Ligeledes er det at arbejde metodisk og skriftligt reflekterende med til at understøtte et fælles sprog i institutionerne. Der opleves en øget opmærksomhed på at afdække og afprøve metoder, der kan understøtte i arbejdet med læring og inklusion og hvordan der kan følges op. Der er fokus på at kigge efter de tegn, der gør en forskel. - At arbejde med en model/metodik giver en større professionalisme og vi løfter os ud over synsninger og mavefornemmelser. Digitalisering Anvendelsen af IKT 2 er blevet en mere integreret del af institutionerne. Samtlige institutioner er i gang og har fokus på, hvordan brug af IKT kan kvalificere den pædagogiske praksis dermed også hvorledes IKT integreres i arbejdet med læreplans temaerne. Arbejdet med digitalisering drøftes både i forældrebestyrelserne og på personalemøde. Der gives udtryk for, at anvendelsen af IKT har mange fordele for børnene, og at den kan fremme børnene kognitive udvikling og sprog, samt understøtte de sociale og 2 Informations og kommunikationsteknologi, der dækker over forskellige typer at hardware og software, som computere, IPads, digitale kameraer og anvendelse af internettet, spil og undervisningsprogrammer, Apps m.m. 7

personlige kompetencer. Det er også tydeligt at en øget anvendelse af IKT understøtter dokumentationen i institutionerne. Der opleves udfordringer i forhold til manglende og ustabil internetforbindelse og for de mindre institutioner en økonomisk udfordring at udbygge IKT. Voksen- Barn relation Som tidligere nævnt fremgår det af rapporten fra SFI 3, at Kvaliteten af interaktionen mellem barn og voksen er antagelig den mest betydningsfulde enkel faktor i daginstitutionen med betydning for barnets kognitive, sociale og følelsesmæssige udvikling. Derfor er der i samtlige institutioner også fokus på voksen- barn relationen i den daglige praksis. Der tages afsæt i at tilstræbe en pædagogisk praksis, hvor hvert enkelt barn mødes med lydhørhed og positive tilkendegivelser, samt at understøtte og stimulere barnet gennem alderssvarende aktiviteter. Børn har behov for at lære at tackle de mange forskellige følelser, der opstår i fællesskabet lige fra engagement, venskab og kærlighed til ligegyldighed og konkurrence. Vi voksne er vigtige med-spillere, når de følelsesmæssige erfaringer omsættes til adfærd. Nogle institutioner giver udtryk for,at det til tider kan være svært at få ressourcerne til at strække i forhold til at udøve den ønskede kvalitet i voksen barn relationen. Personale forhold Der opleves en høj grad af trivsel i institutionerne. Der er fokus på udvikling og styrkelse af fagligheden gennem kompetenceudvikling hos den enkelte. Personalet giver generelt udtryk for, at kompetenceudviklingen er med at kvalificere den pædagogiske praksis og at det giver en stører tilfredshed og ikke mindst faglig stolthed. Der afholdes årlige MUS samtaler, og der gives udtryk for, at det er meget givende for såvel leder som medarbejdere. MUS er tid til refleksion og til netop at kigge fremad såvel i forhold til den enkeltes udvikling, som i forhold til at understøtte institutionens udvikling for at kunne løfte de fremadrettede 3 Det Nationale Forskningscenter for Velfærd- Daginstitutionernes betydning for børns udvikling oktober 2014 8

opgaver / tiltag. Forældresamarbejde/bestyrelsen I marts 2013 tog daginstitutionslederne fat på arbejdet med pejlingsmærkerne fra Fremtidens dagtilbud 4. Et af indsatsområderne er netop et målrettet forældresamarbejde, hvor dagtilbuddet fastholder og udvikler et gensidigt forpligtende samarbejde med forældrene med henblik på at sikre barnets udvikling, trivsel og læring. Der gives udtryk for en stor tilfredshed i samarbejdet mellem institutionerne og forældrene. I samtlige institutioner opleves en høj grad af information, en god dialog og involvering i hverdagen. Hvis vi ikke ved hvor vi er og skal hen, hvordan kan vi så vide om det gør en forskel (citat fra forældre) Der er generelt en stor opbakning til arrangementer, som for eksempel arbejdsdage, forældrekaffe, fællesspisning m.m. Der er fokus på, at de sociale arrangementer styrker samarbejdet / relationen mellem forældre, børn og personalet. Der gives udtryk for, at bestyrelserne føler sig medansvarlige for børnehavernes drift og at de bidrager engageret og konstruktivt til at fremme institutionernes udvikling. Ledelse Daginstitutionslederne deltager med de øvrige ledere under Børne- og Skoleforvaltningens ressort område deltaget i et lederuddannelse forløb med henblik på at styrke ledelseskraften og understøtte de samskabende processer. Der gives udtryk for, at det har været givende i forhold til en øget bevidsthed om ens lederskab og det at udøve ledelse - Min ledelseskraft kommer i spil når jeg træder i karakter mit mål er at få medarbejdernes kompetencer i spil. Det kræver ledelseskraft at få vores værdier omsat til handlinger og beslutninger. 4 Fremtidens Dagtilbud er en rapport på baggrund af arbejdet fra en taske force nedsat i april 2011 af daværende Børen og undervisningsminister Christine Antorini med henblik på at understøtte børns læring og inklusion. http://www.uvm.dk/service/~/media/uvm/filer/udd/dagtilbud/pdf%2012/120521%20fremti dens%20dagtilbud%20rapport%20pejlemaerker.ashx 9

Der gives udtryk for at ledernetværkene fungerer rigtig godt og er med til at styrke og udvikle den enkelte leder. Der gives udtryk for at det kan være svært at få prioriteret tiden til ledelse især i de mindre institutioner. Der gives udtryk for stor tilfredshed med sparringen med forvaltningen, såvel i forhold til økonomi, som til ledelsesmæssige og pædagogiske udfordringer. Konklusion Samlet set viser de anmeldte tilsyn i 2014, at dagtilbuddene i Vesthimmerlands Kommune driftes i overensstemmelse med lovgivningen på dagtilbudsområdet, og at den ydelse, der leveres til forældre og børn, er i overensstemmelse med det serviceniveau, Byrådet har besluttet for dagtilbud i kommunen. Der opleves forsat en stor mangfoldighed på vejen til at skabe det gode børneliv for alle børn. Der er fokus på de gode historier og der opleves sammenhæng mellem den beskrevne pædagogiske praksis og den oplevede praksis på tilsynene. Alt i alt er samtlige tilsyn præget at gode og konstruktive dialoger fyldt med rigtig god praksis fortællinger fra hverdagen. Der opleves en faglig stolthed hos både personale og ledelse i institutionerne ligeledes giver forældrene udtryk for, at de er yderst tilfredse med deres institutioner. Det er meget tydeligt, at der i samtlige daginstitutioner er fokus på det forsatte systematiske arbejde med dokumentation, evaluering og refleksion. Der gives udtryk for,at en mere struktureret og metodisk tilgang eksempelvis gennem den skriftlige reflekterende dokumentation gør en forskel og er med til at kvalificere den pædagogiske praksis - At finde mening med dokumentation og evaluering og at finde et sprog der gør det muligt at beskrive den pædagogiske praksis gør en mærkbar forskel (citat fra en leder). Institutionerne har rigtig godt fat i inklusionstanken. Der er fokus på, at der skabes mulighed for, at barnet oplever fællesskab og har positive relationer til voksne og andre børn. I praksis opleves det blandt andet ved,at en medarbejder fordyber sig sammen med en mindre gruppe børn i en aktivitet og møder barnet der, hvor det er, og give det passende udfordringer. Det pædagogiske personale støtter op om 10

børnenes forskellige forudsætninger og ressourcer gennem et velgennemtænkt pædagogisk arbejde. Der gives udtryk for udfordringer i forhold til et faldende børnetal og den usikkerhed det medfører i forhold til reduktion i personalegruppen og dermed også ændringer i institutionens struktur. Der gives udtryk for stor tilfredshed i forhold til at arbejde med dialogbaseret aftalestyring. Det opleves generet som et godt styringsredskab i forhold til at stille skarpt på mål i forhold til kerneydelsen, samt en prioritering i forhold til de økonomiske ressourcer. På samtlige tilsyn er der givet udtryk for en stor tilfredshed med tilsynet. De opleves som en mulighed for gennem den konstruktive dialog at synliggøre og opnå sparring på institutionernes daglige pædagogiske praksis. Ingen af tilsynene har givet anledning til yderligere kommentarer eller henstillinger. Det anbefales, at institutionerne forsætter deres refleksive pædagogisk praksis med forsat fokus på dokumentation af barnets udvikling, trivsel og læring 11