2016 BUDGET 2016-2019

2016 BUDGET 2016-2019

Forord...4 1 Generelle bemærkninger...5 2 Finansiering og tekniske korrektioner... 11 3 Grundlaget for budgetlægningen... 14 4 Økonomistyring... 15 5 Budgetaftale... 18 6 Hovedoversigt... 28 7 Bevillingsoversigt... 29 8 Budgetoversigt Drift og statsrefusion... 31 9 Budgetoversigt Renter og finansiering... 36 10 Investeringsoversigt... 37 11 Takstoversigt... 38 1

3

Forord Baseret på en budgetaftale mellem Det Konservative Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti samt Det Radikale Venstre har Byrådet har den 7. oktober 2015 vedtaget budgettet for 2016. Sorø Kommune vokser. I 2015 er der kommet flere borgere til kommunen. Flertallet vil med budgetaftalen styrke Sorø Kommunes tiltrækningskraft på nye borgere og virksomheder. Det skal ske i en tid, hvor Sorø Kommune er under økonomisk pres. Der er store forandringer i de rammebetingelser, som en kommune skal balancere sit budget og sit aktivitetsniveau indenfor. Det er derfor af stor vigtighed, at Sorø Kommune udnytter mulighederne for at tiltrække nye borgere og virksomheder, da det styrker mulighederne for at bevare en økonomisk sund og aktiv kommune for fremtiden i en tid med knappe ressourcer. Borgernes behov udvikler sig år for år. Et stigende antal opgaver skal løses på blandt andet ældre- og handicapområdet. Byrådet har med Visions- og Planstrategien 2014-18 vedtaget en række ambitioner. Der er stærk efterspørgsel efter kommunens ressourcer i form af økonomi, medarbejderressourcer og kompetencer. Byrådets opgave er at vedtage et budget, hvor ressourcerne er fordelt, så det gavner kommunens borgere bedst muligt på både kort og langt sigt. Aftaleparterne ønsker med afsæt heri at arbejde aktivt med udvikling af Sorø Kommunes organisation og styring, og samtidig arbejde med grundlaget for at ændre, sænke eller udvide serviceniveauet. Sorø Kommune deltager i, og lærer af lignende arbejder på tværs af kommunegrænserne. Som en lille kommune skal Sorø Kommune ikke være i front i alle udviklingsspor, men vælge og udvikle sine styrkepositioner. Selv i en tid med knappe ressourcer har aftaleparterne fundet plads til at arbejde med at sikre endnu bedre rammevilkår for vækst i Sorø Kommune, konsolidering af velfærd på flere områder samt borgerservice og digitale muligheder. Jeg er tilfreds med det vedtagne budget for 2016, hvor vi trods de ydre snævre rammer er lykkedes med at skabe et grundlag for 2016, så vi fortsat kan arbejde med at udvikle vores kommune. Gert Jørgensen Borgmester 4

1 Generelle bemærkninger 1.1 Baggrund Sorø Kommune har siden kommunesammenlægningen haft fokus på effektiviseringer og strukturomlægninger. I perioden fra 2007 2015 er der samlet set effektiviseret og omprioriteret for 1,2 mia. kr. Dette råderum har skabt grundlag for politisk prioritering af politiske målsætninger. I foråret 2015 blev det konstateret, at det var nødvendigt at gennemføre effektiviseringer i Sorø kommunes økonomi for at sikre en balance i vedtaget budget for 2015 samt i overslagsårene. Derfor besluttede Byrådet i april 2015 at implementere flere handlekatalogforslag for at finde besparelser. Efterfølgende har Sorø kommune arbejdet videre med at sikre et økonomisk bæredygtigt grundlag, hvilket også er videreført i budgetaftalen for 2016 indgået mellem Det Konservative Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti samt Det Radikale Venstre. I aftalen mellem KL og Regeringen om kommunernes økonomi for 2016 er der også fokus på politisk prioritering via effektiviseringer. Dette sker primært igennem et omprioriteringsbidrag på 1 % om året fra 2016 2019. 1.2 Aftale mellem KL og Regeringen om kommunernes økonomi i 2016 Aftalen blev indgået den 3. juli 2015. Boks 1: Hovedelementer i kommunernes økonomi for 2016 (2016-pl) fra Økonomiaftalen: Der indføres et kommunalt omprioriteringsbidrag på 1 pct. årligt fra 2016 til 2019. Regeringen og KL er enige om, at der tilbageføres 1,9 mia. kr. til kommunerne i 2016 til prioriterede indsatser på de borgernære serviceområder, herunder ældre, børn og folkeskole. Kommunernes serviceramme vil dermed udgøre 237,4 mia. kr. i 2016 inklusive en omlægning af ældremilliarden og reguleringer i medfør af DUT mv. Der er i 2016 fastsat et balancetilskud med henblik på at sikre balance mellem de samlede udgifter og indtægter for kommunerne under ét. Der ydes derudover et ekstraordinært tilskud i 2016 på 3½ mia. kr. Heraf fordeles 1½ mia. kr. som grundtilskud til alle kommuner og 2 mia. kr. på baggrund af kommunernes grundlæggende økonomiske vilkår. Regeringen og KL er enige om at udmønte 125 mio. kr. i 2016 til investeringer i kommunerne i forbindelse med modtagelsen og integration som følge af et ekstraordinært antal flygtninge og familiesammenførte i kommunerne. Der ydes endvidere et ekstraordinært integrationstilskud på 200 mio. kr. i 2016 til at håndtere det ekstraordinært høje antal flygtninge. Der er i 2016 taget højde for det ekstraordinære løft på 600 mio. kr. med henblik på at imødegå lokale udfordringer, der følger af folkeskolereformen. Dermed udgør kommunernes bloktilskud mv. 74,0 mia. kr. i 2016. Endvidere afsættes der en lånepulje på 500 mio. kr. med henblik på en styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner. Der fastsættes en særtilskudspulje på 300 mio. kr. i 2016, heraf 50 mio. kr., jf. den politiske aftale om refusion og udligning. I 2016 er 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget af kommunernes overholdelse af den fastsatte serviceramme i budgetterne for 2016. Kommunernes investeringer i 2016 udgør 16,6 mia. kr. Kommunerne foretager en gensidig koordinering af budgetterne med henblik på at sikre, at kommunernes budgetter er i overensstemmelse hermed. Der udmøntes 2 mia. kr. fra Kvalitetsfonden i 2016 til et løft af de fysiske rammer i folkeskolen, daginstitutioner og på ældreområdet. Som led i tilpasningen af anlægsniveauet frisættes kommunerne fra bindinger i forbindelse med udmøntningen af kvalitetsfondsmidlerne. Der afsættes lånepuljer på i alt 0,8 mia. kr. målrettet små kommuner med behov for større strukturelle investeringer (eksempelvis på borgernære områder) samt til investeringer med et effektiviseringspotentiale. Halvdelen finansieres af staten. Det er forudsat, at kommunernes overførselsudgifter vil udgøre 71,6 mia. kr. i 2016, og at kommunernes udgifter til forsørgelse og aktivering af forsikrede ledige mv. vil udgøre 11,9 mia. kr. i 2016. Niveauerne er inklusive konsekvenserne af refusionsomlægningen, og de skønnede udgifter er således betinget af Folketingets vedtagelse af lovforslaget, der implementerer refusionsomlægningen. 5

Der er forudsat en uændret skaffefastsættelse i 2016 for kommunerne under ét. Hvis der for 2016 sker en skatteforhøjelse for kommunerne under ét, vil der i medfør af gældende lov ske en modgående regulering af bloktilskuddet svarende til overskridelsen. Regeringen og KL er enige om, at nogle kommuner skal have mulighed for at hæve skatten i 2016 inden for en ramme på 200 mio. kr. Forudsætningen herfor er, at andre kommuner sætter skatten tilsvarende ned. Med henblik på at understøtte dette etableres der en tilskudsordning til de kommuner, som for 2016 nedsætter skatten. Tilskudsprocenten kan højest udgøre 75 pct. af provenutabet i 2016, 50 pct. i 2017 og 2018 og 25 pct. i 2019. Tilskudsordningen finansieres af staten. Hvis der gennemføres skattenedsættelser på over 200 mio. kr., nedsættes tilskudsprocenten. Sorø Kommunes andel af de nævnte beløb udgør 0,511 pct. 1.3 Kodeks for det gode budgetarbejde I foråret 2010 har Byrådet besluttet Kodeks for det gode budgetarbejde. Kodeks udgør den overordnede ramme for budget 2016. Byrådet har på et seminar i marts måned 2014 evalueret kodeks for det gode budgetarbejde. Det er en væsentlig opgave for Sorø Byråd at forholde sig til kommunens økonomiske udfordringer. Derfor vil vi i forberedelsen af budgettet gøre os umage med 1. at skabe et økonomisk råderum for Byrådet og sikre bedst muligt økonomisk udgangspunkt for kommende Byråd. Vi vil opnå et overskud på den ordinære drift, som dækker afdrag på lån og herudover giver plads til investeringer på mindst 50,0 mio. kr. i 2016 og i overslagsårene. Vi vil have en gennemsnitlig kassebeholdning på 75 mio. kr. med udgangen af 2016 og efterfølgende år. 2. at Byrådet vil være sindet at prioritere en del af råderummet til indtægtsfremmende og udgiftsminimerende investeringer, 3. at Byrådet har et mål om at nedbringe den samlede gæld, dog således at der fortsat kan optages lån til strategiske investeringer og lån jfr. lånebekendtgørelsen eksempelvis til energibesparende foranstaltninger og ældre-/plejeboliger, 4. at sikre et realistisk basisbudget, så overskuddet ikke spises op af uundgåelige merudgifter, der burde være taget højde for fra starten. Administrationen beregner et teknisk basis-budget, hvor demografisk betingede ændringer, ny lovgivning osv. er indregnet på forhånd, så den politiske drøftelse alene drejer sig om serviceniveau og struktur og ikke om behovstilpasning, 5. at sørge for, at servicestandarder og økonomi hænger sammen, således at budgetter og politikker har troværdighed blandt borgere og ansatte, 6. at bede administrationen udarbejde et katalog over handlemuligheder, der giver budgetforbedringer på såvel kort som langt sigt, og 7. at, alle partier bidrager konstruktivt i budgetprocessen med henblik på at opnå enighed om et fælles budget. Et budgetforlig kommunikeres ud i fællesskab, bl.a. i form af en fælles pressemeddelelse og pressemøde. Det tekniske budgetforslag, som det vedtagne budget er dannet på baggrund, er udarbejdet efter gældende økonomistyringsprincipper. I afsnit 2.6 er beskrevet, hvilke forudsætninger der ligger til grund for det tekniske budgetforslag. Idet et af de gældende principper er, at der skal sikres retvisende budgetter, hvor der er sammenhæng mellem mængde, aktivitet og økonomi, er det tekniske budgetforslag udarbejdet med baggrund i dette. Herudover er budgetforslaget tilført tekniske korrektioner på baggrund af de politiske beslutninger, som er truffet i foråret, Økonomiaftalen samt befolkningsprognosen. Til trods for Byrådets beslutning i foråret 2015 om at gennemføre væsentlige effektiviseringer og besparelser, viste dannelsen af det tekniske budgetforslag, at dette ikke har været tilstrækkeligt til at skabe ba- 6

lance i budgettet. Forklaringen på dette er, at kommunens finansieringsgrundlag er reduceret som følge af økonomiaftalen og beslutningen om at indføre omprioriteringsbidraget. Yderligere har det ved gennemgangen af vedtaget budget 2015, som danner grundlag for det tekniske budgetforslag, vist sig, at for at skabe sammenhæng mellem mængde, aktivitet og økonomi, er det nødvendigt at opskrive budgettet på flere af de store serviceområder. I den indgåede budgetaftale har der været fokus på at skabe balance i budgettet og sikre den nødvendige likviditet. Men med baggrund i den ændrede økonomiske ramme afledt af omprioriteringsbidraget og de konstaterede aktivitetsstigninger, har aftalepartnere besluttet at fravige Kodeks for det gode budgetarbejde for likviditeten i 2016 og 2017. Den konkrete likviditets fremgår af tabel 1. 1.4 Parternes økonomiske prioriteringer Med budgetaftalen 2016 2019 blev det besluttet, at der skal findes besparelser, der kan sikre balance i budgettet. Dette sker blandt andet under overskriften Ny service i Sorø Kommune. Ny service i Sorø Kommune omhandler følgende forslag, der er besluttet i budgetaftalen 2016 2019: Omprioriteringsbidraget, servicereduktion på lønbudgetterne samt budgetforsikringspuljen 1. En realisering af disse forslag vil betyde reduktioner og ændringer i serviceniveauet. Arbejdet med Ny service i Sorø Kommune sker i to spor. Spor 1: Spor 1 i relation til servicereduktion på lønbudgetterne og budgetforsikringspuljen, hvor der skal findes besparelser/servicetilpasninger samlet set på 13,8 mio. kr. i 2016 og 20,5 mio. kr. i 2017 og frem. Administrationen har i efteråret 2015 arbejdet med at finde handlekatalogforslag i relation til spor 1. Processen for spor 1 forløber planmæssigt, og handlekatalogforslagene vil blive politisk forelagt på decembermøderne 2015 til endelig politisk behandling i Byrådet. Spor 2: Spor 2 omhandler omprioriteringsbidraget. Som nævnt, er det besluttet i Økonomiaftalen, at der indføres et kommunalt omprioriteringsbidrag på 1 procent årligt fra 2016 til 2019, hvor dele af omprioriteringsbidraget er tilbageført til kommunerne i 2016. For Sorø Kommune svarer omprioriteringsbidraget til 11,8 mio. kr. i 2017, 24,1 mio. kr. i 2018 og 36,3 mio. kr. i 2019, og der skal derfor findes handlekatalogforslag til besparelser/servicetilpasninger fra 2017 og frem for disse beløb. Handlekatalogforslag i relation til spor 2 vil være en del af budgetforslaget 2017 (2018 2020). Administrationen vil derfor i foråret 2016 arbejde med at finde handlekatalogforslag i relation til spor 2. 1.5 Balance Ved opgørelsen af den kommunale balance tages afsæt i de to mål fra kodeks for det gode budgetarbejde: Råderum til investeringer på mindst 200 mio. kr. samlet for de fire budgetår En gennemsnitlig likviditet på 75 mio. kr. ved udgangen af 2016 og efterfølgende år. Når budgetaftalen er blevet til det endelige budget efter de gældende styringsprincipper, og grundlaget for finansiering er KL s skatte- og tilskudsmodel, viser det, et endeligt budget som ikke overholder kodeks. 1 Med budgetaftalen 2016 2019 er budgetforsikringspuljen afskaffet. Denne havde til hensigt at supplere med et yderligere redskab rettet mod at sikre budgetoverholdelse for Sorø Kommune under et, som omfatter både de decentrale som de centrale budgetenheder, sådan at der i tilfælde af budgetoverskridelse sikres inddækning indenfor det samlede budget. Budgetforsikringspuljen har flere gange været bragt i anvendelse, når kommunen har haft budgetudfordringer. 7

Tabel 1: Anlægsinvesteringer og gennemsnitlig likviditet i det endelige budget pr. 31-10-2015 Gennemsnitlig likviditet - Positiv 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 62.692 60.788 83.652 94.082 Strukturel balance - overskud 54.046 109.186 101.051 90.052 Anlægsinvesteringer *) 47.337 31.017 47.645 37.170 *) Det er de budgetterede bruttoanlægssummer, der er oplyst. Når råderummet til investeringer vurderes, vil der til de budgetterede anlægssummer i budget 2016 og 2017 skulle tillægges ikke afsluttede anlæg fra regnskab 2015, herunder blandt andet afslutningen af Frederiksberg skole. Når den forventede gennemsnitlige likviditet vurderes, er det grundlæggende krav, at der er en gennemsnitlig likviditet, der er positiv og helst ikke under 1.000 kr. pr. indbygger. Pr. 31-10-2015 er den forventede likviditet i 2016 og 2017 godt og vel 2.000 kr. pr. indbygger og først i 2018 og 2019 igen over målrammen ifølge kodeks. Kommunens tekniske serviceramme for budget 2016 er 1,216 mia. kr. Det vedtagne budget ligger 10 mio. kr. under denne ramme med serviceudgifter for 1,206 mia. kr. 1.6 Befolkningsprognose 2015 2022 Udviklingen i kommunens udgifter er naturligvis påvirket af, hvorledes antallet af borgere og borgernes alderssammensætning udvikler sig. Som grundlag for en vurdering af hvor ressourcerne skal allokeres hen, foretages, der hvert år en vurdering af befolkningsudviklingen som danner grundlaget for den kommende budgetlægning. Sorø Kommune har i februar 2015 fået udarbejdet en befolkningsprognose for perioden 2015 2022. Formålet er at skabe en befolkningsprognose, der overordnet set tegner den demografiske udvikling i Sorø Kommune og som samtidig danner grundlag for 1; en revurdering af de afsatte demografipuljer, 2; som grundlag for beregning af indkomstgrundlaget samt 3; som et alment styringsværktøj. Befolkningsprognosen er baseret på en række forudsætninger om forskellige forhold i fremtiden. Disse forudsætninger kan ændre sig, og modellen tager således ikke hensyn til pludselige og uforudsete demografisk betingede ændringer eller uforudsete udefrakommende påvirkninger. Dette betyder endvidere, at usikkerheden i prognosen vokser med længden af den betragtede tidshorisont. En af forudsætninger for den nye befolkningsprognose er en indlagt stigning i antallet af flygtninge, der kommer til Sorø Kommune. Ved tidligere befolkningsprognoser er det alene gennemsnittet af udviklingen de seneste 5 år, der har ligget til grund for prognosen. I den nye prognose indlægges en tilgang på 100 nye flygtning i 2015 (Sorø Kommunes kvote). Distrikts- samt aldersfordelingen af de nye flygtning prognosticeres svarende til den tilgang der er set i 2014. Hovedkonklusionerne fra befolkningsprognosen er følgende: Den samlede befolkning ventes at falde med 65 borgere frem til 2022 svarende til et fald på 0,2 %. Inden for de enkelte aldersgrupper vil udviklingen frem til 2022 variere meget, lige fra en stigning på 28,4 % for de 65-79 årige til et fald på 16,7 % for de 6-15 årige. Ligeledes vil det variere meget distrikt for distrikt (skoledistrikter) 8

Ser man på de erhvervsaktive (17-65 årige), så forventes der et fald fra 18.735 personer i 2015 til 17.691 personer i 2022 svarende til et fald på 5,6%. Forsørgerbyrden er for årene 2016-2022 beregnet til at ligge mellem 0,64 og 0,66, hvilket er definitionen på, hvor meget en beskæftiget bidrager med rent skattemæssigt, til en borger der står udenfor arbejdsmarkedet. Her ses det, at 1 beskæftiget forsørger 0,64-0,66 ikke beskæftigede. Forsørgerbyrden er i 2015 beregnet til 0,57. Udstykning af nye boliger i en 8 års periode er sat til 453 nye boliger, hvilket er en nedjustering på 6,8 % i forhold til det, der var indlagt i befolkningsprognosen fra sidste år dækkende perioden 2014-2021. Nedenstående grafiske oversigt viser den faktiske udvikling fra 2007 til 2015 samt en prognosedel for årene 2015-2022. Figur 1: Faktisk befolkningsudvikling 2007-2015 samt befolkningsprognose 2015-2022 i Sorø kommune 29.600 29.500 29.400 29.300 29.200 29.100 29.000 28.900 28.800 28.700 28.600 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 Tabel 3: Udviklingen i aldersgrupper i årene 2015-2022 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 Ændring 2015 2022 Relativ aldersfordeling i % Ændringer i % 2015 2022 0-5 årige 1.713 1.659 1.603 1.575 1.562 1.591 1.582 1.586-127 -7,4 5,8 5,4 6-15 årige 3.909 3.850 3.793 3.705 3.626 3.473 3.373 3.255-654 -16,7 13,3 11,1 16-24 årige 2.824 2.757 2.702 2.619 2.560 2.558 2.552 2.558-266 -9,4 9,6 8,7 25-44 årige 6.318 6.225 6.056 5.962 5.881 5.833 5.791 5.758-560 -8,9 21,6 19,7 45-64 årige 8.800 8.880 8.957 9.089 9.203 9.272 9.342 9.401 601 6,8 30,0 32,1 65-79 årige 4.471 4.598 4.705 4.751 4.805 4.906 4.985 5.044 573 12,8 15,3 17,2 80+ årige 1.296 1.325 1.378 1.452 1.515 1.545 1.601 1.664 368 28,4 4,4 5,8 I alt 29.331 29.294 29.194 29.153 29.152 29.178 29.226 29.266-65 -0,2 100,0 100,0 Tabellen viser følgende ændringer i de enkelte aldersgrupper: 9

0-5 årige Antallet af 0-5 årige vil være faldende frem i næsten hele prognoseperioden, dog forventes det at der i 2020 og 2022 vil være en marginal stigning. Over hele perioden vil antallet falde fra 1.713 personer i 2015 til 1.586 personer i 2022 svarende til et fald på 127 personer eller et fald på 7,4 %. 6-15 årige Der forventes et kraftigt fald i antallet af 6-15 årige på 654 personer i perioden, hvor antallet falder fra 3.909 personer i 2015 til 3.255 personer i 2022 svarende til et fald på 16,7 % 16-24 årige Antallet af 16-24 årige vil være jævnt faldende i det meste af perioden hvor nedgangen er på 266 personer og hvor antallet i 2015 på 2.824 personer reduceres til 2.558 personer i 2022 svarende til et fald på 9,4 %. 25-44 årige Antallet af 25-44 årige vil falde med i alt 560 personer i perioden, fra 6.318 personer i 2015 til 5.758 personer i 2022 svarende til et fald på 8,9 % 45-64 årige Antallet af 45-64 årige vil være stigende i hele perioden. I 2022 forventes der at være 9.401 personer, hvilket er en stigning på 601 personer i forhold til niveauet 1. januar 2015 hvor der var 8.800. Stigningen vil udgøre 6,8 % 65-79 årige Antallet af 65-79 årige vil være kraftigt stigende i hele perioden, hvor antallet 1. januar 2015 var på 4.471 personer, hvilket forventes at være stigende til 5.044 personer i 2022. Stigningen er på 573 personer, svarende til en stigning på 12,8 % 80+ årige Antallet af 80+ årige vil være stigende i hele prognoseperioden, hvor antallet var 1.296 indbyggere pr. 1. januar 2015 og som forventes stigende til 1.664 indbyggere i 2022 svarende til en stigning på 28,4% eller 368 indbyggere. 1.7 Demografitilpasning af budgettet Afledt af ovenstående vil den konkrete udmøntning af de viste tendenser fra befolkningsprognosen ske i overensstemmelse med den af Byrådet vedtagne Demografistrategi samt Kodeks for det gode budgetarbejde. I 2010 besluttede Byrådet, at der fremadrettet skal arbejdes med en demografistrategi, der beskriver en fast form for, hvordan der arbejdes med demografi i budgetlægning og styring i Sorø Kommune. Demografistrategien er i 2012 blevet revideret og omhandler nu områderne Undervisning, Dagpasning, Ældre, Sundhedscentret og Hjælpemidler. Det flerårige perspektiv for arbejdet med demografi sker i overensstemmelse med den vedtagne demografistrategi og vil således fortsat løbende tilpasses over de kommende år, herunder overvejelse om at inddrage yderligere områder i demografisk tilpasning. Bevilling på demografipuljerne i budgetåret sker efter indstilling fra fagudvalget og beslutning i Byrådet. KLK anbefaler, at der arbejdes med demografi på flere områder. Det arbejde vil administrationen påbegynde, således at der foreligger en opdateret demografimodel til budget 2017. Demografitilpasninger er jf. Kodeks for det gode budgetarbejde indarbejdet som tekniske korrektioner, og kan ses under oversigten for demografi i det tekniske budgetforslag. 10

1.8 Pris- og lønudviklingen Udviklingen i priser og lønninger er en anden væsentlig faktor i budgetlægningen. Kommunernes Landsforening (KL) skønner hvert år, hvorledes denne udvikling vil blive. Der tages udgangspunkt i KL s pris- og lønskøn dateret den 03. juli 2015 ved udarbejdelsen af budget 2016 (2017-2019). I nedenstående tabel ses KL s skøn for udviklingen i priser og lønninger fra 2014/2015-2018/19, som er indarbejdet i budgettet. Tabel 4: Den kommunale pris- og lønudvikling, 2014 2019 2014-2015 2015-2016 2016-2017 2017-2018 2018-2019 Løn (hovedart 1 og 5.1) 1,33 1,62 2,26 2,10 2,10 Brændsel (art 2.3) -4,00 3,70 1,70 1,70 1,70 Øvrige varer og anskaffelser (art 2.2, 2.6, 2.7 og 2.9) 1,00 1,07 1,70 1,70 1,70 Entreprenør- og håndværkerydelser (art 4.5) 1,00 1,50 1,50 1,50 1,50 Øvrige tjenesteydelser (art 4.0 og 4.9) 1,50 1,60 1,60 1,60 1,60 Tilskud til kollektiv trafik (konto 2.32.31, gruppering 001) 0,60 3,20 3,20 3,20 3,20 Priser i alt 1,05 1,67 1,67 1,67 1,67 Løn og priser i alt, nye skøn 1,3 1,6 2,1 2,0 2,0 Kilde: KL s Generelle forudsætninger for budgetlægningen 2016-2019 af juli 2015. Eksklusiv kompensation for afskaffelse af 60- årsregel på skoleområdet, der er behandlet som en teknisk ændring samt eksklusiv kompensation på 0,02 pct. til døgnarbejdstidsområdet i 2016. Budgetterne for tjenestemandsforsikringer er, efter anbefaling af Sampension, indarbejdet med en ny afregningsprocent på 45,40 %. 2 Finansiering og tekniske korrektioner 2.1 Skatter og tilskud De kommunale indtægter består primært af skatter, statstilskud og mellemkommunal udligning af udskrivningsgrundlag. Grundlaget for budgetteringen af disse indtægter er de skattepligtige indkomster, kommunens borgere har og forventes at få i fremtiden. Staten giver hvert år kommunerne mulighed for at få indtægter på baggrund af et statsgaranteret udskrivningsgrundlag. Ved at vælge statsgarantien er kommunen sikker på sine indtægter i budgetåret. Når der 3 år senere sker en endelig opgørelse af indkomstudviklingen, vil der ikke blive foretaget reguleringer. Som alternativ til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, har kommunerne også mulighed for at vælge en selvbudgetteringsmodel. Hvis den enkelte kommune skønner, at indkomstgrundlaget i det pågældende år vil overstige det statsgaranterede grundlag, kan kommunen vælge at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget. For Sorø kommune udgør det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i 2016 i alt 4,614 mia. kr. Ved beregningen af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag tages udgangspunkt i årsopgørelserne for 2013 korrigeret for ændret lovgivning tillagt 10,1 pct. 11

Budgetaftalen er baseret på, at det statsgaranterede udskrivningsgrundlag er anvendt som oplyst af Social- og Indenrigsministeriet. I nedenstående tabel er vist virkningen af en fremskrivning med de af KL anbefalede skøn for væksten. Tabel 5: Virkning af fremskrivning med KL s skøn for væksten 1000 kr. 2016 2017 2018 2019 Udskrivningsgrundlaget for personskat ifølge budget 2016-2019 med den anførte demografi 4.613.527 4.753.393 4.864.006 4.977.827 Statsgaranti vedrørende 2016 4.613.527 Vækstskøn juli 2015 3,0 2,9 3,0 Vækstskøn september 2015 justeret til 3,1 2,8 2,9 Skatteprocent 26,4 26,4 26,4 26,4 Provenu (statsgaranti) 1.217.971 1.254.896 1.284.098 1.314.146 Grundværdier 4.331.786 4.589.028 4.859.781 5.151.367 Grundskyldspromille 25,74 25,74 25,74 25,74 Provenu af selskabsskat 11.225 11.914 12.461 12.944 Indbyggertal (folketal befolkningsprognose) 29.294 29.194 29.153 29.152 Indbyggertal (betalingskommune - statsgaranti) 29.069 29.028 28.987 28.986 Indbyggertal (folketal faktisk pr. 17-08-2015) **) 29.416 Indbyggertal (betalingskommune på samme tidspunkt) ) 29.250 Indbyggertal (betalingskommune + 181 indbyggere i 2017-19) 29.069 29.209 29.168 29.167 *) pr. 02-09-2015 har det faktiske indbyggertal ændret sig til 29.415. **) pr. 02-09-2015 er betalingskommuneindbyggertallet ændret sig til 29.249. Beregningen af udviklingen på skatterne er særlig vanskelig i disse tider. Eftervirkningerne fra finanskrisen i kombination med ændringer i fradrag for pensionsindbetalinger mv. har også for Sorø Kommune konsekvenser for Kommunens udskrivningsgrundlag, som derfor er svært at forudsige. Da der er valgt statsgaranti for årene 2013, 2014 og 2015, vil der ikke komme efterreguleringer fra disse år i henholdsvis 2016, 2017 og 2018. Da statsgarantien også blev valgt for 2016 vil der ligeledes ikke komme efterregulering i 2019. Befolkningsgrundlaget for skatter og tilskud tager udgangspunkt i Social- og Indenrigsministeriets statsgarantitilbud med et betalingskommunefolketal på 29.069. Sidstnævnte er i overslagsårene fremskrevet med befolkningsændringen jf. befolkningsprognosen, det vil sige nedjusteret i 2016 med 37, i 2017 med 100 i 2018 med 41 og i 2019 med 1. Et forventet stigende indbyggertal på yderligere 181 end i befolkningsprognosen på op til 29.250 indbyggertal pr. 17-08-2015 er valgt indarbejdet i beregning af tilskud og udligning i budgetoversalgsårene 2017-2019. Øvrige skatter Udviklingen i ejendomsskatten/grundskyld afhænger stort set kun af nybyggeri, idet der i 2002 er indført skattestop og dermed loft over skattestigningen. Der er foretaget fremskrivning af grundskatterne svarende til KL s anbefalinger. Dækningsafgifterne på grundværdier og forskelsværdier af offentlige ejendomme er fastholdt på et uændret niveau fra 2017 til 2019. Vedrørende erhvervs og forretningsejendommene er det besluttet, at disse afgifter ophører fra 2015 og frem. Selskabsskatten er fastsat til 11,225 mio. kr. i 2016 udmeldt i tabel fra Social- og Indenrigsministeriet. Dette udgangspunktet i 2016 er fremskrevet med de udmeldte vækstskøn fra KL til 2017 til 2019. 12

2.2 Lån og gæld (finansiel strategi, leasing m.v.). Byrådet har vedtaget en finansiel strategi og status pr. november 2011 inkl. de bagvedliggende overvejelser og vurderinger, som rammer for den løbende håndtering af kommunens portefølje vedrørende såvel aktiver som passiver. Sorø Kommunes låneramme beregnes som udgifterne afholdt inden for lånebekendtgørelsens bestemmelser (primært brugerfinansieret anlæg og energibesparende foranstaltninger) og dispensationer fra Socialog Indenrigsministeriet. Økonomiaftalen for 2016 giver adgang til ansøgning om lånedispensation fra en lånepulje på det ordinære anlægsområde for i alt 0,2 mia. kr. og en lånepulje på borgernære områder for i alt 0,6 mia. kr. Der er yderligere en lånepulje for kommuner til styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner på 0,5 mia. kr. samt lånepulje til investeringer med dokumenteret effektiviseringspotentiale for i alt 0,200 mia. kr. Lånepuljerne blev alle søgt med følgende resultat: Likviditetspuljen gav Sorø Kommune en lånedispensation på 16 mio. kr., som fuldt ud blev besluttet indarbejdet i budget 2016. Effektiviseringspuljen gav Sorø Kommune et lånedispensation på 3 mio. kr., som blev besluttet indarbejdet i budget 2016 med 1,5 mio. kr. med baggrund i et reduceret anlægsprojekt vedr. flytning af Den Musiske Skole. 2.3 Mellemværende med forsyningsvirksomhederne I Sorø Kommune omfatter forsyningsvirksomhederne renovation. Indtægter og udgifter herfra går over kommunens kasse dog i samarbejde med AffaldPlus fra 1. januar 2016. Kommunen skal løbende registrere, hvorvidt forsyningsvirksomheden har penge til gode eller skylder kommunen penge. Mellemværendet forrentes på markedslignende vilkår. 2.4 Likviditetsudviklingen Kommunens kassebeholdning er fortsat et vigtigt element i den finansielle styring. Kommunen skal til stadighed kunne opfylde Social- og Indenrigsministeriets kassekreditregel. En regel der betyder, at den gennemsnitlige saldo på kommunens kassekredit over de seneste 12 måneder skal være positiv. Hvis forsyningsvirksomheden har et tilgodehavende hos kommunen, vil dette tilgodehavende være en del af kassebeholdningen, ligesom de decentrale institutioners overførsler mellem årene også er en del af kassebeholdningen. Tilsvarende gælder mellemværende med Folkekirken. Den gennemsnitlige likviditet ses af tabel 1. 2.5 Anlæg Den samlede anlægsplan for budget 2016 2019 indeholder anlægsinvesteringer for 163,169 brutto og netto 153,569 mio. kr. i det endelige budget. De seneste år har Sorø Kommune igangsat et større anlægsprogram, senest med beslutningen fra budget 2015 om at etablere en omfartsvej ved Dianalund. Der er ligesom tidligere år ikke budgetlagt med anlægsindtægter via grund- og ejendomssalg. 2.6 Tekniske korrektioner Den administrative gennemgang af overslagsår i budget 2015 har givet anledning til et antal tekniske ændringer. Som udgangspunkt er der foretaget tekniske korrektioner med baggrund i: Økonomiske udfordringer foråret 2015. Årets økonomiske redegørelser Halvårsregnskab pr. 30. juni 2015. Lov- og cirkulæreprogrammet jfr. Økonomiaftalen. 13

Skatter og tilskud. Løn- og prisudviklingen. Gennemgang af budgetter med henblik på sammenhæng mellem mængde, aktivitet og økonomi altså retvisende budgetter. Demografiske ændringer på områderne: børnepasning, folkeskoler, ældre, forebyggende sundhedsindsats og voksen/handicap. 3 Grundlaget for budgetlægningen 3.1 Udgangspunktet Budgetlægningen for 2016 har taget udgangspunkt i budgetoverslagsårene 2016-2019 i det vedtagne budget 2015. Der er foretaget ændringer og flytning af budgetbeløb inden for politikområderne (nulsumsændringer) samt tekniske ændringer jfr. forudsætningerne beskrevet ovenfor. 3.2 Budgetteringsmetode I budgetteringsmetoden for budget 2016 2019 indgår følgende elementer: 3.2.1 Politikområder/bevillingsniveau Budgettet er opdelt i politikområder. Politikområderne kan henføres til 3 områder: serviceområdet overførselsområdet det brugerfinansierede område Bevillingsniveauet (udvalgenes dispositionsret) fastlægges som nettobevillinger pr. udvalg for hvert af de 3 områder, idet dispositionsretten for det brugerfinansierede område begrænses af det enkelte forbrugsområde. Bevillingerne specificeres på politikområder. 3.2.2 Rammebudgetteringsprincippet kombineret med blokbudgettering Udvalgenes budgetramme tager udgangspunkt i budgetkæden for 2016-2019 således: Basisbudget = det allerede fastlagte budgetoverslagsår 2016-2019. Basisbudgetterne er blevet prisfremskrevet som beskrevet under pris- og lønudviklingen. Virkninger af ny lovgivning er søgt indarbejdet, evt. via omprioritering indenfor politikområdet eller som en teknisk ændring efter beslutning i Økonomiudvalget. Lov- og cirkulæreprogrammets virkninger er vurderet for så vidt angår budgetbeløb over 100.000 kr. og indarbejdet efter beslutning i Økonomiudvalget. Beslutninger som følge af budgetaftalen 2016. 3.2.3 Budgetdialog med borgere, brugere, samarbejdsudvalg. m.fl.: Budgetprocedure og budgetforslag har været genstand for drøftelser i fagområderne, og der gennemføres høringsrunde i august-september måned 2015 i forhold til MED-organisationen og borgerinddragelse. 14

Borgere og brugere har via adgang til budgetmaterialerne på kommunens hjemmeside mulighed for at kommentere på budgetmaterialerne. 4 Økonomistyring Med baggrund i visionen, de bærende principper og den principielle beslutning om at anvende aftalestyring som overordnet styringsprincip, tager Sorø Kommunes model for økonomistyring udgangspunkt i en decentralisering af ansvar og kompetence med aftalestyring som ramme for opgaveudførelsen. Koncept for udviklingsaftaler godkendt af Byrådet i 2012 er gældende for Sorø Kommune. Sorø kommunes økonomistyring indeholder følgende hovedprincipper: Budgettets opdeling Budgettet er delt op i en række politikområder. Hvert politikområde er delt op i udgiftsområder, hvor der kan overføres over- eller underskud til efterfølgende budgetår, samt områder hvor der ikke kan overføres her kaldt decentrale henholdsvis centrale områder. Der kan ikke flyttes midler mellem de to typer udgifter uden Byrådets godkendelse. Ud over nævnte opdeling vil nogle områder endvidere være omfattet af princippet om at hvile i sig selv (brugerfinansierede) og andre af budgetgaranti (overførselsindkomster). Herudover vil der være jordforsyning (køb og salg af grunde) og serviceområder (børn, ældre veje mm.). Bevillingsniveau Bevillingsniveau pr. fagudvalg, netto, drift. Det betyder, at Byrådet giver en nettobevilling til drift til det enkelte fagudvalg. Derved kan fagudvalget flytte driftsbudget mellem de enkelte politikområder. Serviceniveau/mål må ikke ændres i forhold til det, Byrådet har fastlagt i budgettet. Administrationen (Direktion/fagcenter) kan flytte midler inden for det enkelte politikområde på samme vis, som fagudvalget kan mellem politikområder. Der gives en bruttobevilling til anlæg som krævet af ministeriet ligesom der til politikområdet Renter og finansiering gives de krævede bruttobevillinger pr. opgaveområde. Anlægsregnskaber over 2,0 mio. kr. forelægges særskilt for Byrådet som enkeltsager, mens anlægsregnskaber under 2,0 mio. kr. aflægges i forbindelse med årsregnskabet. Budgetlægning Byrådet fastlægger mål, serviceniveau og indsatsområder samt økonomiske rammer pr. politikområde i budgetlægningen. Rammestyringsprincip Den enkelte institution/fagcenter/stabscenter får en pose penge til udmøntning af mål og opgaver. Posen indeholder midler til afholdelse af løn og anden drift. Der er frihed til at anvende lønkroner til anden drift og visa versa (lønsumsstyring). Servicerammen skal overholdes. Mulighed for overførsel til næste budgetår håndteres inden for rammerne af overførselsreglerne. 15

Overførselsregler Der er fastsat følgende regler for overførselsadgang til næste år: Udgangspunktet er de enkelte politikområder, således at årets resultat opgøres særskilt for politikområderne. Overskud og underskud opgøres samlet og vurderes i forhold til kommunens serviceramme og frigives i overensstemmelse med mulighederne i forhold til servicerammen. Sorø Kommune er en enhedsforvaltning og alle har dermed et fælles ansvar for overholdelse af rammerne. Statens sanktionslovgivning implementeres internt i Sorø Kommune. Hvis Sorø Kommune samlet set overskrider servicerammen og sanktioneres af Staten, sanktioneres de politikområder, der samlet set har underskud. En eventuel sanktion implementeres ved, at institutioner med underskud sanktioneres med 60 % af politikområdets andel af underskuddet, mens alle institutioner indenfor politikområdet sanktioneres med 40 %. Opfølgning Opfølgning på forbrug og forventet regnskab sker i øvrigt løbende hos den enkelte budgetansvarlige. 9 gange årligt indsender den budgetansvarlige en ledelseserklæring til den respektive leder og økonomikonsulent. I ledelseserklæringen afrapporteres på forventet regnskab i forhold til korrigeret budget samt sygefraværsprocenten for den pågældende måned. Ledelseserklæringerne samles og rapporteres til direktion og chefgruppe. Den budgetansvarlige har ansvar for at overholde egen ramme. Alle har et fælles ansvar for overholdelse af fagudvalgets samlede ramme. Der forelægges økonomisk redegørelse for Byrådet 3 gange årligt. Enkeltsagsprincip når der opstår en afvigelse eller en forventet afvigelse i budgetforudsætningerne, skal der skabes et overblik over forskydningerne og konsekvenserne heraf. Såfremt der opstår væsentlige problemer med at overholde budgettet skal følgende procedure anvendes: 1. Der arbejdes med at skabe finansiering og eller korrigerende handlingen inden for egen budgetramme. 2. Såfremt alle muligheder i punkt 1 er afprøvet kan der ses på muligheder med at skabe finansiering og eller korrigerende handlingen inden for det fælles budgetområde. Eksempelvis, hvis en daginstitution har en budgetudfordring ses på mulighederne inden for det samlede daginstitutionsområde. 3. Såfremt alle muligheder under punkt 1 og 2 er afsøgt, kan der forelægges enkeltsag i fagudvalget, hvor finansiering og eller korrigerende handling inden for det samlede udvalgsområde undersøges og besluttes. Der kan som udgangspunkt ikke gives tillægsbevillinger fra kommunens hovedkasse til finansiering af udfordringer med overholdelse af budgettet. Undtagelsesvise tillægsbevillinger skal godkendes i Byrådet. Opfølgning på udviklingsaftaler sker som aftalt i de enkelte aftaler. 16

Der er krav om halvårsregnskab, som afrapporteres overfor fagudvalgene, Økonomiudvalget og Byrådet i september. Derudover indsendes regnskabet til Ministeriet den 1. september. Årsregnskab I årsregnskabet afrapporteres samlet på årets forløb i forhold til mål, serviceniveau og indsatsområder samt rammer pr. politikområde. Årsregnskabet anvendes proaktivt i forhold til efterfølgende budgetlægning. Budget- og regnskabsdokumenter Budget- og regnskabsdokumenter skal understøtte den valgte økonomistyringsmodel ved at indeholde mål, serviceniveau, indsatsområder, styringsrelevante data, nøgletal for produktivitet og effektivitet, krav om effektiviseringsgevinster samt dokumentation for de økonomiske rammer. 17

5 Budgetaftale Sorø Kommune, i en fremtid med knappe ressourcer Budgetaftale 2016 (17-19) indgået af VKO & B Sorø, den 24. september 2015 Indledning Sorø Kommune vokser. I 2015 er der kommet flere borgere til kommunen. Flertallet vil med denne budgetaftale styrke Sorø Kommunes tiltrækningskraft på nye borgere og virksomheder. Det skal ske i en tid, hvor Sorø Kommune er under økonomisk pres. Der er store forandringer i de rammebetingelser, som en kommune skal balancere sit budget og sit aktivitetsniveau inden for. Det er derfor af stor vigtighed, at Sorø Kommune udnytter mulighederne for at tiltrække nye borgere og virksomheder, da det styrker mulighederne for at bevare en økonomisk sund og aktiv kommune for fremtiden i en tid med knappe ressourcer. Borgernes behov udvikler sig år for år. Et stigende antal opgaver skal løses på blandt andet ældre- og handicapområdet. Byrådet har med Visions- og Planstrategien 2014-18 selv vedtaget en række ambitioner. Der er stærk efterspørgsel efter kommunens ressourcer i form af økonomi, medarbejderressourcer og kompetencer. Byrådets opgave er at vedtage et budget, hvor ressourcerne er fordelt, så det gavner kommunens borgere bedst muligt på kort og langt sigt. Aftaleparterne ønsker med afsæt heri at arbejde aktivt med udvikling af Sorø Kommunes organisation og styring, og samtidig arbejde med grundlaget for at ændre, sænke eller udvide serviceniveauet. Sorø Kommune deltager i, og lærer af, lignende arbejder på tværs af kommunegrænserne. Som en lille kommune skal Sorø Kommune ikke være i front i alle udviklingsspor, men vælge og udvikle sine styrkepositioner. Budgetaftalen omfatter følgende temaer: Vækst Forebyggelse Konsolidering af velfærd Borgerservice og digitale muligheder Beskæftigelse og integration Tilpasning til de ydre rammer Økonomiske rammevilkår Serviceniveauet i forandring Parternes økonomiske prioriteringer Vækst I byrådets Vision og Planstrategi, ViPS18, er fastlagt en række ambitiøse målsætninger for Sorø Kommunes udvikling i de kommende år, herunder en markant målsætning om at blive Danmarks bedste kommune for børn og familier samt målsætninger om at styrke erhvervsklimaet og Sorø Kommunes omdømme, - det sidste blandt andet gennem udvikling og synliggørelse af Sorøs natur- og kulturherligheder. Parterne noterer sig med tilfredshed at Sorø Kommune blev årets højdespringer i Dansk Industris analyse af lokalt erhvervsklima, hvor det blev til en fremgang på 54 pladser fra nummer 76 til nummer 22. Virksomheder, borgere og forvaltning skal alle roses for det flotte resultat, og parterne lægger vægt på at det gode lokale erhvervsklima fastholdes på et højt niveau. 18

De fem temaer fra Vision og Planstrategi 2018 er: Tema 1: Det sammenhængende familieliv Tema 2: Fremragende opvækstmiljøer Tema 3: Styrket omdømme oplevelser i natur, kultur og historie Tema 4: Styrket erhvervsklima iværksætteri og erhverv Tema 5: Lokal Agenda 21 strategi I tider med økonomisk smalhals bliver disse målsætninger ikke mindre relevante. Tværtimod. I nogle situationer må vi spare for at sikre, at budgettet hænger sammen. Men vi kan ikke spare os til udvikling. Derfor vil vi aktivt arbejde for at påvirke vores rammevilkår til det bedre, og vi vil knokle for at få det optimale ud af de vilkår, vi har. Vi ved, det gør en forskel. I 2015 har vi således set klare tegn på en ny og positiv udvikling i indbyggertallet, og mere venter forude, når der i de kommende år opføres attraktive boliger på Banevej i Sorø og på de attraktive grunde, vi i øvrigt kan tilbyde i Dianalund, i Sorø og snart også på Frederiksberg (Klokkergården). Arbejdsmarkeds og Erhvervsudvalget har netop sat gang i arbejdet med den vækststrategi, der skal hjælpe os i mål med visionen. Vækststrategien vil sætte retning for det videre arbejde med at øge Sorø Kommunes attraktivitet overfor tilflyttere, erhvervslivet samt turister. Fra 1. januar indtræder Sorø Kommune i turismeselskabet Visit Vestsjælland på lige fod med Slagelse og Kalundborg Kommuner. Dermed 24-dobles markedsføringsbudgettet, og Sorø Kommunes attraktioner bliver synlige for langt flere potentielle besøgende end hidtil. Vi vil tilsvarende gøre en særlig indsats for at synliggøre de gode muligheder i Sorø Kommune overfor erhvervslivet. Vækstmulighederne i Sorø Kommune er påvirket af planloven og anden statslig regulering. I bestræbelserne på at udvikle Sorø Kommune i overensstemmelse med målene i Vision og Planstrategien lægger parterne vægt på at gå i dialog med de relevante ministerier for at opnå frihedsgrader og styrke udviklingen. Partnerskaber og Samskabelse Vi har i 2015 set flere eksempler på vellykket samskabelse hvor et samarbejde mellem borgere, foreninger, erhvervsliv, fonde og kommune har gjort ting mulige, som ellers ikke ville have været det. Parterne fremhæver de nye kunstgræsbaner, aktivitetsområderne i Stenlille, projekt Huleby med flere. Sorø Kommune vil fortsat arbejde aktivt for at indgå i partnerskaber, som kan styrke kommunens interesser, og hvor kommunen har noget at byde ind med. Det er aftaleparternes mål, at Sorø Kommune skal kunne tiltrække kræfter ude fra, som kan engageres i udviklingen af kommunens land- og bysamfund. Også derfor lægges der vægt på, at der skal være gode rammer for de frivillige i Sorø Kommune, og parterne vil invitere til en åben dialog og bistå med at fjerne eller tilpasse de barrierer, der måtte være for de frivilliges arbejde. Aftaleparterne ønske dog en evaluering af den fremtidige organisering af området fra 2017 og frem. Aftaleparterne lægger afgørende vægt på samarbejdet med alle de frivillige foreninger også på ældre- og handikapområdet. De frivillige tilfører et engagement og aktiviteter, der giver livskvalitet både til unge og svage udsatte borgere. Aftaleparterne vil forsat prioritere de frivillige, også økonomisk. Fællesskabstænkningen vil fremover også præge anvendelsen af de kommunale arealer og ejendomme. Når Sorø Musiske Skole i 2016 flytter ind hos Borgerskolen forventer vi indholdsmæssige synergier, og når Sorø Bibliotek bliver lagt om til åbent bibliotek, vil vi se, at et mere tilgængeligt bibliotekstilbud til borgerne kan gå hånd i hånd med tidens behov for at opnå mere for mindre. Parterne ønsker et stærkt kulturliv, og vil se på muligheden for at gennemførelsen af en teaterfestival for børn og unge i hele Sorø Kommune. Ved at placere forestillingerne ude omkring i kommunen sikres, at mødet med kunsten bliver tilgængelig, så de børn og unge som bor her får en kulturel oplevelse i nærmiljøet. Mødet med kunsten giver mulighed for at sanse og opleve verden på en nye og anderledes måde og åbner op for nye erkendelser og kreative tilgange. 19

Forebyggelse Tidlig indsats og forebyggelse har høj prioritet i det sociale arbejde i forhold til udsatte børn og familier. Forskning viser, at effekten af indsatserne er proportionelt større jo tidligere, der sættes ind, og det er dokumenteret, at det, der sættes ind i form af tidlig indsats og forebyggelse, spares senere i barnets liv. Det giver et bedre liv for barnet, og en økonomisk gevinst for samfundet. Ved en massiv indsats på det forebyggende område er det muligt at undgå langt mere indgribende og dyrere foranstaltninger, som eksempelvis anbringelse udenfor hjemmet. Vi igangsætter derfor et 4-årigt pilotprojekt i Stenlille skoledistrikt med henblik på efterfølgende at udbrede indsatsen til resten af kommunen. Erfaringer fra Borås og Herning Kommuner viser, at man ved både at styrke myndighedsrollen (socialrådgiverne) og at øge samarbejdet med øvrige interessenter, som psykologer, pædagoger og sundhedspleje og ikke mindst med skoler og daginstitutioner kan opnå de bedste resultater. Vi giver derfor mulighed for at ansætte 2 ekstra socialrådgivere, 0,5 psykolog, 0,5 pædagog med tilknytning til Familiehuset og 0,25 sundhedsplejerske til en samlet merudgift på 1,5 mio. kr. årligt. Allerede fra 2017 vil vi kunne reducere foranstaltningsbudgettet som følge af den tidlige indsats, og når pilotprojektet er gennemført, vil foranstaltningsbudgettet både kunne finansiere de ekstra lønudgifter samt bidrage med minimum en mio. kr. årligt til fællesskabet. Når kommunens øvrige distrikter kommer med, er potentialet endnu større. Der ses et stigende behov for aflastning, såvel til børn med sociale problemer som børn med handicap, hvilket på kort sigt medfører øgede udgifter på det forebyggende område. I de fleste tilfælde træder den udvidede aflastning i stedet for en anbringelse og er således forebyggende i forhold til en anbringelse. Ved at styrke området med 1,0 mio. kr. vil det være muligt at ansætte to decentrale socialrådgivere, som ikke har myndighedsopgaver, i de 5 distrikter (udover Stenlille, hvor der iværksættes selvstændigt projekt). Det vil hermed være muligt at forebygge og reducere den samlede udgift til anbringelser, hvilket vil frigøre midler til fortsat at styrke det forebyggende område, herunder at iværksætte aflastning til børn med handicap. På lang sigt vil virkningen være en reduktion i omfanget af døgnanbringelser allerede fra 2018 på 1,0 mio. kr. og fra 2019 2,0 mio. kr. Folkeskolen Sorø Kommune har igennem årene haft et uforholdsmæssigt stort forbrug på folkeskolernes specialundervisning. Implementeringen af Inklusionsplanen med virkning fra skoleåret 2015-16 giver os mulighed for at iværksætte det i virkeligheden allervigtigste instrument til forebyggelse af behov for specialundervisning, nemlig en styrkelse af skolernes almene undervisning. Sundhedscenter Sundhedscentret udgør den organisatoriske ramme for en del af det sundhedsrelaterede arbejde i kommunen primært rettet mod voksne. Der har i relation til både genoptrænings og rehabiliteringsindsatsen og til sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatsen været en væsentlig stigning i antal borgere, opgaver og dermed også personale en stigning, der ser ud til at fortsætte. De nuværende rammer er derfor udfordret på plads og funktionalitet. Det kalder på en langsigtet strategisk løsning. Konsolidering af velfærd Udvikling og konsolidering går hånd i hånd i folkeskolen Parterne vil give vores skoler ro til at implementere folkeskolereform og konsolidere de mange tiltag, der er sat i gang. Vores skoleelever skal først og fremmest blive dygtigere til læsning og matematik. Til dette specifikke formål afsættes 1,6 mio. kr. årligt fra 2016 og frem. Beløbet udmøntes decentralt på den enkelte skole ud fra det aktuelle behov. Det faglige niveau har været under pres, men vi har lagt en plan, der peger i den rigtige retning. Vi vil fremover målrette anvendelsen af it, så det understøtter elevernes læring uden at 20

være det eneste redskab. Mangfoldighed i undervisningsmetoderne er afgørende, og børn har brug for mange og forskellige tilgange i deres læringsprocesser. Vi har brug for en god overgang fra dagtilbud til folkeskole, men det er mindst lige så vigtigt, at overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse er vellykket. Alle børn har et potentiale, og vores dagtilbud og skoler skal arbejde for, at potentialerne udfoldes. Vi skal huske hvert enkelt barn også de særligt talentfulde. Vi har i Sorø Kommune nogle enestående muligheder for at skabe udviklende læringsmiljøer. Oplevelser i natur, kultur og historie er tilgængelige for alle, og vi har et foreningsliv, et erhvervsliv, kulturinstitutioner og rigtig mange engagerede borgere, der tænker med. Sammen kan vi skabe nogle fremragende opvækstvilkår for vore børn og unge. Borgerservice og digitale muligheder De nye digitale selvbetjeningsmuligheder har gjort mange af kommunens borgere selvhjulpne i forhold til deres ærinder hos kommunen. Men samtidig er der flere og flere borgere, som har brug for hjælp til den mere komplicerede og tværgående service. Sorø Kommune vil via projektet Fremtidens service for borgerne skabe et bedre flow i arbejdsgangene omkring visitation og sagsbehandling i den tværgående service. Vi vil fysisk samle de borgerrettede opgaver og via tværfaglige arbejdsgange styrke borgernes oplevelse af, at deres sag bliver håndteret smidigt og effektivt, uden at de skal i kontakt med mange forskellige sagsbehandlere undervejs. Den nye borgerrådgiver vil være en aktiv spiller i udviklingen af kommunens service og kompetencerne i god forvaltningsskik og skal bidrage til at sikre, at betjeningen er præget af helhedssyn i de tværgående arbejdsgange, og at vi i kommunikationen sætter os i borgerens sted og kommunikerer letforståeligt og korrekt i en venlig og imødekommende tone. Parterne er således enige om, at der i 2016 skal udarbejdes en ny udgave af Sorø Kommunes Politik for mødet med borgeren IT-udvikling og digitalisering I de kommende år bliver der stillet nye IT-muligheder til rådighed for kommunerne via initiativer fra KOM- BIT (Kommunernes IT-fællesskab). Eksempelvis de store udbetalingssystemer til kontanthjælp og sygedagpenge. Der skal bygges en helt ny digital infrastruktur, der skal danne grundlag for de næste mange års systemudvikling i kommunerne. Sorø Kommune vil udnytte de muligheder, der stilles til rådighed, bedst muligt. Vi samarbejder med Ringsted Kommune og søger aktiv medindflydelse for at påvirke de centrale initiativer i en retning, der er til gavn for de små og mindre kommuner. I løbet af 2016 vil de strategiske indsatser på IT og Digitaliseringsområdet blive formuleret i en ny IT og Digitaliseringsstrategi for Sorø Kommune. Beskæftigelse og integration Beskæftigelsesområdet Hjørnestenen for arbejdsmarkedsindsatsen i 2016 er den virksomhedsrettede indsats. Den virksomhedsrettede aktivering, som har den højeste dokumenterede selvforsørgelseseffekt, skal bruges endnu mere målrettet end tidligere. Derfor styrkes jobcentrets Formidlingsenhed, i håb om at kunne høste endnu flere jobåbninger og aktiveringspladser. Samspillet mellem jobcenteret og virksomhederne er afgørende for arbejdsmarkedsindsatsen, og indsatsen vil naturligt blive sammentænkt med erhvervs- og vækstindsatsen. Der ligger en stor udfordring i budget 2016 i forhold til ressource- og jobafklaringsforløb. Indsatsen for begge områder vil blive intensiveret for at sikre, at flere borgere får et målrettet virksomhedsvendt aktiveringstilbud, der passer til den enkelte borgers behov, at tilbuddene medfører positiv progression for den enkelte og således bringer borgeren tættere på arbejdsmarkedet. Der har indtil nu primært været tale om 21