Kollegial supervision på et narrativt grundlag 12.45 Oplæg om kollegial supervision på narrativt grundlag og erfaringer fra Tårnby skole 13.10 Øvelse - fra problemhistorie til foretrukken historie m. bevidning 13.40 Fælles drøftelse hvordan kan vi evt. anvende kollegial narrativ supervision? Susie Kjær, arbejdspsykolog, COWI. Tlf. 41 76 11 48 Ida Didrichsen, lærer, Tårnby Skole Lene Høyer, lærer, Tårnby skole 1
Hvorfor kollegial supervision? Supervision Spørgsmål og lytning hjælper den anden til at blive klogere Den, der oplever problemet, bliver klogere på sit problem Rådgivning Rådgiverens perspektiv lægges for dagen råd kan langt fra altid anvendes Det er ofte rådgiveren, der bliver klogere Man ejer selv løsningen hvilket letter overgangen fra viden til handling Oftest svært at handle på andres råd 2
Narrativt grundlag Vores fortællinger præger vores holdninger, vores selvforståelse og vores handlemuligheder Problemhistorier fastlåser handlemuligheder I kollegial supervision kan fortællinger om foretrukne handlinger udvikles - - så nye handlemuligheder kan opstå 3
Vi oplever en række begivenheder over tid TID 4
Personen samordner udvalgte begivenheder, som danner en historie TID 5
At opdage en undtagelse fra problemet kan være kimen til en alternativ og mere positiv historie TID 6
I narrativ supervision er der fokus på undtagelser til problemet TID 7
En ny og foretrukken historie kan opstå og udfoldes TID 8
Supervisionens grundprincipper Deltagelsen er frivillig, aftalte spilleregler Spørgsmål stilles for at skabe refleksion Stram struktur med hensyn til tid Skiftes til at spørge og lytte Supervisionens fire trin 1. Fokuspersonen interviewes mens de øvrige lytter 2. Outsider-witness- gruppen spørges, mens fokuspersonen lytter 3. Fokuspersonen giver respons på det, han/hun har hørt 4. Fælles evaluering på forløbet 9
Navngivning af problemet og eksternalisering Fokus i samtalen om en problemhistorie: At hjælpe personen med at ændre sit eget forhold til problemet Fokuspersonen giver problemet navn Vi taler om problemet som noget uden for personen Sprogligt anvendes "Problemet gør det og det" Der spørges til: problemets taktikker, tricks, allierede, ønsker og håb 10
Opløsning af problemhistorie 1. Beskriv problemet: Hvornår dukkede det op? 2. Navn på problemet: Hvad vil du kalde det problem, du har? 3. Hvornår er "det" mest fremtrædende i hvilke situationer? Hvordan indvirker det på din dagligdag? på dine følelser? 4. Problemets grænser: Undtagelser hvor problemet er mindre fremtrædende? 5. Problemets virkninger: Hvad synes du om den indflydelse navnet har?, er det ok, ikke ok eller midt imellem? 6. Begrundelse for vurderingen: Hvorfor vurderer du det sådan? Hvad vil du egentlig gerne opnå? Hvorfor? 11
At udfolde den foretrukne historie Udfolde undtagelser fra problemet Personens intentioner og hensigter Håb, ønsker, og værdier Principper man står for 12
Spørgsmål til outsider witness gruppen 1. Hvilke vigtigste ord og sætninger, hæftede du dig ved? 2. Hvilket billede giver det dig af, hvad der er vigtigt for fokuspersonen? 3. Hvordan hænger det sammen med noget, som er vigtigt i dit eget arbejdsliv? 4. Hvor har det bragt dig hen at høre denne samtale? Noget du vil fastholde, noget du vil gøre? 13
Fælles opsamling på øvelsen Noget som I vil spørge om, eller vil kommentere på? Hvad virkede godt, synes I? Hvordan tror I, at I evt. kan bruge metoden på jeres egen arbejdsplads? 14