Notat vedrørende revurdering af Arbejdsmarkedsstrategi

Notat vedrørende revurdering af Arbejdsmarkedsstrategi 2010-2013 3.0 Arbejdsmarked Ref.: Mette Fonseca Kristensen Direkte tlf. 97 11 33 67 mefni@mariagerfjord.dk Dato: 29.06.2012 Én gang årligt revurderes arbejdsmarkedsstrategien, som anviser vejene til at nå målene i arbejdsmarkedspolitikken. I revurderingen belyses, om strategiens handlingsanvisninger opfylder politikkens mål og om der er behov for justering af strategien. I opfølgningen vurderes politikkens og strategiens hovedpunkter samlet, dvs. God service til borgerne God service til virksomhederne Tættere samarbejde med vores samarbejdspartnere Virksomhedsrettet indsats Optimal anvendelse af Anden Aktør Tættere tværfagligt samarbejde skal sikre endnu bedre indsats Der vil således ikke blive en slavisk gennemgang af de enkelte underpunkter i strategien, men blot en samlet vurdering på, om strategiens handlingsanvisninger opfylder politikkens mål eller om der er behov for justeringer. God service til borgerne Et af de bærende elementer i at yde en god service til borgerne er, at medarbejderne har en høj faglighed. Derfor er fagenheden arbejdsmarked meget opmærksom på at medarbejderne får den opkvalificering, der er behov for. Fagenheden er netop i gang med at udarbejde et benchmarkingkoncept, som sammen med ledelsestilsynet kan understøtte en faglig udvikling. Fra 1. januar 2011 blev refusionssystemet ændret således, at høj refusion på ydelsen alene bliver udløst ved virksomhedsrettet aktivering samt aktivering i uddannelser, der har hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Den høje refusion blev endvidere ændret fra 65 % (75 % for A- dagpengemodtagere) til 50 % og den lave refusion blev ændret fra 35 % (50 % for A- dagpenge) til 30 %. Som konsekvens af ændringerne blev Projektcenter Mariagerfjord nedlagt og aftalerne om køb af vejledning og opkvalificering blev opsagt, da der ikke var økonomisk grundlag for at anvende denne form for aktivering i større omfang. Nu var det kun den virksomhedsvendte aktivering samt enkelte AMU-forløb som var økonomisk rentable. Side 1 af 10

Lovændringerne har betydning for muligheden for at give en tidlig indsats, idet de virksomhedsrettede tilbud etableres til den enkelte, hvorimod tilbud under vejledning og opkvalificering kan målrettes en større gruppe af ledige. Det skal således anvendes flere resurser ved den virksomhedsrettet aktivering end ved aktivering i vejlednings- og opkvalificeringsforløb. I forhold til de forsikrede ledige som er medlem af en A-kasse under LO, varetager A- kassen kontaktforløbet i første ledighedsperiode. Ved første samtale i A-kassen opfordres de ledige til at anvende deres ret til 6-ugers selvvalgt uddannelse. En del af de ledige vælger at tage et kort ledighedsafklaringsforløb i starten af deres ledighedsperiode. Fagenheden Arbejdsmarked har købt forløb af AMU, som er dækket af den høje refusion, bl.a. forløb som arbejdsmarkedsparate ledige kan anvende. De forsikrede ledige vil således stadig have mulighed for at få en tidlig indsats som ikke er virksomhedsrettet. Det skal dog bemærkes, at kvaliteten af tilbuddet til forsikrede ledige er endnu mere vigtigt nu end tidligere, da dagpengeperioden er sat ned fra 4 til 2 år. Ifølge resultatrevisionen er aktiveringsgraden for forsikrede ledige faldet med 8 % siden dec. 2010. I 2011 var aktiveringsgraden på 36 %. For de jobklare kontanthjælpsmodtagere var aktiveringsgraden i 2011 på 38 %, et fald på 9 % i forhold til 2010. For de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere var aktiveringsgraden i 2011 på 38 %, et fald på 10 % i forhold til 2010. For alle målgrupperne er der således sket et fald i aktiveringsgraden. Ifølge arbejdsmarkedsstrategien under punktet God service til borgerne skal der ydes en tidlig indsats til nogle af jobcentrets målgrupper. Målgrupperne for den tidlige indsats er: Forsikrede ledige over 30 år indsats inden for de første 18 uger Kontanthjælpsmodtagere uden problemer ud over ledighed indsats inden for de første 14 dage Sygedagpengemodtagere indsats inden for de første 9 uger Ledighedsydelsesmodtagere indsats inden for de første 14 dage I det følgende er det undersøgt, hvilken betydning lovændringerne har haft for den tidlige indsats. Side 2 af 10

Tabel 1: A-dagpenge-, kontanthjælps-, sygedagpenge- og ledighedsydelsesmodtagere. Tidlig indsats. I tilbud inden for 18 uger I tilbud, men ikke inden for 18 uger Ikke i tilbud Antal % Antal % Antal % Arbejdsløshedsdagpengemodtagere I alt 52 sager 15 29 % 5 10 % 32 61 % I tilbud inden for 14 dage I tilbud, men ikke inden for 14 dage Ikke i tilbud Antal % Antal % Antal % Kontanthjælpsmodtagere uden problemer ud over ledighed I alt 52 sager 12 23 % 20 38 % 20 38 % I tilbud inden for 9 uger I tilbud, men ikke inden for 9 uger Ikke i tilbud Antal % Antal % Antal % Sygedagpengemodtagere I alt 51 sager 1 2 % 4 8 % 46 90 % I tilbud inden for 14 dage I tilbud, men ikke inden for 14 dage Ikke i tilbud Antal % Antal % Antal % Ledighedsydelsesmodtagere I alt 65 sager (alle LY-sager med opstart i 2011) 13 20 % 24 37 % 28 43 % Kilde: Egne beregninger på baggrund dataudtræk fra KMD Opus LIS 1. 1 Dataudtrækkene for de respektive målgrupper har gennemgået en systematisk tilfældig udvælgelsesprocedure for at finde en stikprøvepopulation på ca. 50 sagsforløb, som efterfølgende har været underlagt nærmere analyse med henblik på at kunne konkludere på serviceniveauet. Nedenfor beskrives kort de metodiske forudsætninger bag de data, som i sidste instans danner grundlag for statusevalueringen: Grundudtræk: Alle påbegyndte kontaktforløb med en startdato i perioden 01.01.11-31.12.11 (dog 3.2.2011-31.12.2011 for A- dagpengemodtagerne) med tilhørende registrerede aktivitetsoplysninger. Fravalgsparametre: o Personer med accepterede fravær (eks. sygdom og barsel etc.) er udeladt fra opgørelserne, idet accepterede fravær tilsidesætter rådighedspligten. o Forløb med afslutningsårsagerne fejloprettet og formue er udeladt fra opgørelserne, idet disse forløb o vurderes ikke at have været underlagt en egentlig sagsbehandling ift. tilbudsgivning. Korte sagsforløb på henholdsvis mindre end to ugers varighed (kontanthjælp og ledighedsydelse) og mindre end 9 ugers varighed (sygedagpenge) er udeladt fra opgørelserne, idet disse forløb vurderes utilstrækkelige i.f.t. reel vurdering af nævnte servicekriterier. Udvælgelse: Påbegyndte kontaktforløb, som ikke indeholder minimum ét af ovennævnte fravalgsparametre, indgår i en basispopulation for hver af de respektive målgrupper. Ud fra basispopulation er ca. 50 forløb efterfølgende tilfældigt udvalgt til evalueringsbrug af Arbejdsmarkedspolitik 2010-13. Det skal pointeres, at en inkludering af ovennævnte fravalgsparametre ikke i sig selv garanterer et validt udgangspunkt for statusevalueringen. Der vil således altid være latente forhold, som kan påvirke validiteten af en undersøgelse, hvilket i nærværende sammenhæng primært kan henføres til forhold omkring indberetningsrutiner i sagsbehandlingssystemet. Det bemærkes dog samtidig, at inddragelsen af nævnte fravalgsparametre alt andet lige styrker validiteten af data, hvorfor konklusionerne i statusevalueringen anses som værende baseret på et nuanceret og rimeligt grundlag. Side 3 af 10

I ovenstående tabel er der udtrukket ca. 50 tilfældige sager ud for målgrupperne A- dagpengemodtagere over 30 år, kontanthjælpsmodtagere uden problemer ud over ledighed og sygedagpengemodtagere. For ledighedsydelsesmodtagere er alle sager med opstart i 2011 gennemgået. Ved gennemgang af sagerne er det belyst, om der er iværksat tidlig indsats i de udvalgte sager. Af tabellen fremgår, at der i 2011 blev iværksat en tidlig indsats i 29 % af sagerne for A- dagpengemodtagerne. I forbindelse med evalueringen af arbejdsmarkedspolitikken for 2010 blev der lavet en vurdering af, hvor mange A-dagpengemodtagere, der fik en tidlig indsats. Af denne opgørelse fremgik, at mellem 69 % og 88,5 % af A- dagpengemodtagerne mellem 30 og 59 år, som var ledig efter 6 måneder, havde fået 1. aktiveringstilbud, og at de i gennemsnit havde været ledige mellem 15,1 og 16,6 uger, før det første tilbud blev påbegyndt. Dvs. en stor del af de ledige havde fået iværksat en tidlig indsats. Opgørelsen i 2010 blev imidlertid trukket på jobindsats, hvor oplysningerne var hentet i det statslige sagsbehandlingssystem AMANDA. Data vedrørende A-dagpengemodtagerne blev pr. februar 2011 overført til det kommunale sagsbehandlingssystem KMD Opera. Det har bevirket, at det ikke umiddelbart er muligt, at sammenligne tallene fra 2010 med tallene fra 2011, men de kan dog give et fingerpeg om udviklingen. Det tyder på, at færre fik en tidlig indsats i 2011 end i 2010. For de øvrige målgrupper, kan tallene umiddelbart sammenlignes, idet de er trukket i samme system og ud fra de samme parametre. I 2011 fik 23 % af kontanthjælpsmodtagere, uden problemer ud over ledighed, en tidlig indsats. I 2010 fik 46 % en tidlig indsats, dvs. også for denne målgruppe var der væsentligt færre som fik en tidlig indsats. I 2011 fik 2 % af sygedagpengemodtagerne en tidlig indsats, dvs. første tilbud inden for de første 9 uger, hvorimod det var 76 % i 2010. Det store fald i den tidlige indsats for sygedagpengemodtagere er et resultat af lovændringen, idet muligheden for at etablere vejlednings- og opkvalificeringsforløb som kunne tilgodese de sygemeldtes begrænsninger blev begrænset på grund af økonomien. F.eks. blev forløb som Sundhed og trivsel opsagt i 2011, da det ikke længere kunne finansieres ved hjælp af besparelse på forsørgelsen. Målgruppen for tilbuddet var alle sygemeldte (under 52 ugers sygemeldingslængde), som ikke umiddelbart deltog i anden aktivering i forbindelse med deres sygemelding eller sygemeldte, hvor det blev vurderet, at de kunne drage nytte af en kombination af Sundhed og trivsel og et andet tilbud. Som udgangspunkt var tilbuddet på 10 timer pr. uge, men det kunne tilpasses individuelt, hvorfor en stor del af de nysygemeldte kunne deltage i tilbuddet. Side 4 af 10

I 2010 kom hovedparten af ledighedsydelsesmodtagerne i tilbud hos anden leverandør fra første ledighedsdag, hvorfor 76 % fik en tidlig indsats. I 2011 var det kun 20 % af ledighedsydelsesmodtagerne som fik en tidlig indsats. Også her har lovændringen haft konsekvenser for den tidlige indsats. For at sikre, at jobcentret havde de nødvendige pladser til rådighed for alle målgrupper blev der i 2011 etableret flere virksomhedscentre, så der nu er 22 virksomhedscentre med ca. 175 pladser. Mariagerfjord Kommune har som arbejdsplads stillet 87 pladser til rådighed for jobcentret. Herudover er kommunen lovgivningsmæssigt forpligtet til at stille 140 løntilskudspladser til rådighed for A-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. I virksomhedscentrene tilbydes mentorstøtte, hvorfor det er muligt at tilbyde de svageste målgrupper aktivering på virksomhedscentrene. Det betyder, at den enkelte plads kan tilpasses den enkelte og derfor kan anvendes til både A-dagpengemodtagere og til kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed. Jobcentret anvender dog primært de almindelige virksomhedspraktikker og løntilskud i de private virksomheder til A-dagpengemodtagere, idet der er større chance for, at det fører til job. Jobcentret har sat kvaliteten i højsædet, dvs. aktiveringen skal føre til noget og helst til ordinær beskæftigelse eller ordinær uddannelse ingen nytteløs aktivering. Der skal ikke iværksættes tidlig indsats, hvis der ikke fører til noget, men ret og pligt-aktivering skal selvfølgelig overholdes. Tidlig indsats iværksættes kun for de unge. Jobcentret har meget fokus på jobmulighederne ved tilmeldingen. I arbejdsgangen for tilmelding er det indarbejdet, at medarbejderen i jobbutikken hjælper den nytilmeldte med at finde jobmuligheder på www.jobnet.dk. De ledige skal søge de konkrete job inden 1. samtale som typisk ligger 3-4 dage efter tilmeldingen. Arbejdsgangen gælder for de jobklare som ikke er henvist til anden aktør, dvs. ikke til A-dagpengemodtagere som er henvist til LVU-forløb eller til A-kasserne under LO. Fagenheden Arbejdsmarked har udarbejdet en handlingsplan for, hvordan det sikres, at endnu flere unge kommer i job eller uddannelse. Dette skal bl.a. ske gennem: Styrkelse af overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse Markant indsats i forhold til fastholdelse i uddannelsessystemet Foranstaltninger til unge, der ikke påbegynder eller gennemfører en ungdomsuddannelse Særlige foranstaltninger i forberedelserne til uddannelse og beskæftigelse. Til at understøtte målsætningen om, at flere unge skal i uddannelse eller arbejde har der været afholdt et udviklingsseminar mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning og Side 5 af 10

Jobcentrets medarbejdere. Herudover arbejdes der med metodeudvikling, redskaber til faglig udvikling, træningsfora, samarbejdsfora, arbejdsgangsbeskrivelser m.v.. I forbindelse med at borgerne skal have en god service bliver der kontinuerligt arbejdet med fagenhedens administrationsgrundlag (herunder arbejdsgange), hvor standardbreve, informationsmateriale mv. bliver gjort mere læsevenligt. Herudover har Mariagerfjord Kommune fået en ny hjemmeside, som er mere overskuelig end den gamle. Fagenheden Arbejdsmarked opdaterer løbende fagenhedens egne sider på hjemmesiden, så den fremstår informativ og let læselig. Jobcentret har etableret et fagligt forum bestående af teamleder, hvor sagsbehandlerne kan få en faglig sparring på sagerne. Sparringen skal understøtte en ensartet sagsbehandling samt en høj faglig sagsbehandling i den enkelte sag. Samlet set forsøger Fagenheden Arbejdsmarked at yde en god service til borgerne. I forbindelse med lovændringen er der sket en ændring i aktiveringsindsatsen således, at Jobcentret ikke i samme omfang som tidligere iværksætter en tidlig indsats, men har fokus på ret og pligt-aktivering med større kvalitet. Det betyder, at Mariagerfjord Kommune mister refusion på forsørgelsesydelserne, men det skulle gerne resultere i at flere kommer hurtigere i arbejde, idet kvaliteten af tilbuddene er i højsædet. På den baggrund er der behov for at justere arbejdsmarkedsstrategien i forhold til den tidlige indsats. God service til virksomhederne I forhold til samarbejdet med virksomhederne er fagenheden Arbejdsmarkedet i gang med et paradigmeskifte fra en udbudsorienteret til en efterspørgselsorienteret og professionel virksomhedsservice, dvs. der tages udgangspunkt i virksomhedernes behov. I den forbindelse er det nedsat en Erhvervstænketank, hvis opgave bl.a. er, at nytegne indsats og profil på Jobcentret, at afdække hvordan Jobcentret kan få kendskab til virksomhedernes rekrutteringsbehov samt at afdække hvordan Jobcentret bedst muligt markedsføres over for virksomhederne. Dette initiativ er fint i tråd med nogle af strategiens handlingsanvisninger og kan være med til at understøtte målet om God service til virksomhederne i Arbejdsmarkedspolitikken. Fastholdelsesteamet tilbyder bl.a. deltagelse i rundbordssamtaler i forbindelse med sygemeldinger, men også undervisning til arbejdsgivere der undervises i afholdelse af sygesamtaler, fastholdelsesplaner, mulighedserklæringer og forebyggelse af sygemeldinger. Side 6 af 10

Fastholdelsesteamet har således en stor aktie i forebyggelse af sygdom på virksomhederne samt i at giver en tidlig indsats til sygemeldte. I forhold til at yde en god service til virksomhederne, forventes det at Erhvervstænketankens arbejde højne serviceniveauet, dvs. der arbejdes med strategiens handlingsanvisninger. Tættere samarbejde med vores samarbejdspartnere Jobcenter Mariagerfjord og LO Mariagerfjord har indgået en tillægsaftale til partnerskabsaftalen som vedrører samarbejde om sygemeldte ledige som er medlem af en A-kasse under LO. Der er nu nedsat en praktikergruppe som skal implementere aftalen i praksis. Gruppen består af repræsentanter fra Jobcentret og repræsentanter fra A-kasserne. I 2011 har fagenheden Arbejdsmarkedet etableret/planlagt ca. 40 jobrotationsprojekter. Rotationsprojekterne har både været på kommunens egne arbejdspladser samt på andre offentlige og private arbejdspladser. Rotationsprojekterne er blevet etableret i samarbejde med virksomhederne, uddannelsesinstitutionerne, A-kasserne og fagenheden Arbejdsmarked. Fordelen ved rotationsprojekterne er, at ledige får en målrettet opkvalificering samtidig med at medarbejderne på virksomheden får opkvalificering. Jobcenter Mariagerfjord deltager i projekt Læreplads til alle under DISCUS sammen med Jobcenter Thisted, UU og erhvervsuddannelserne i Thisted og Mariagerfjord kommuner. Projektet har til formål at etablere flere lærepladser til unge gennem et samarbejde mellem jobcenter, UU og erhvervsuddannelser i Thisted og Mariagerfjord Kommuner. I forbindelse med projektet, som havde opstart i juni 2011, er der besøgt 90 95 virksomheder og lavet 35 uddannelsesaftaler. I løbet af 3. kvartal 2012 starter jobcentret en besøgsrunde hos lægerne, hvor formålet er at få udarbejdet en hensigtserklæring for det fremtidige samarbejde. At etablere et tættere samarbejde med samarbejdspartnerne er en løbende proces, men i forhold til Arbejdsmarkedsstrategiens handlingsanvisninger er fagenheden Arbejdsmarked godt på vej. Virksomhedsrettet indsats I arbejdsmarkedspolitikken er der en målsætning om, at opkvalificering af ledige primært skal foregå i private og offentlige virksomheder, så der frigøres resurser til at uddanne de ledige, som ikke opfylder kravene på arbejdsmarkedet. Som det ses af nedenstående udgør den virksomhedsrettede aktivering en stadig større del af den samlede aktiveringsindsats. Side 7 af 10

Tabel 2: Aktiveringsindsatsen for de enkelte målgrupper fordelt på tilbudstyper Vejledning og opkvalificering (Antal forløb) Stigning/ fald i forhold til 2010 (%) Ansættelse med løntilskud (Antal forløb) Stigning/ fald i forhold til 2010 (%) Virksomhedspraktik (Antal forløb) Stigning/ fald i forhold til 2010 (%) Målgruppe 2010 2011 2010 2011 2010 2011 A-dagpenge 1.468 1.774 21 % 555 731 32 % 967 1.250 29 % Kontanthjælp match 1 655 424-35 % 43 81 88 % 300 308 3 % Kontanthjælp match 2 610 384-37 % 16 31 94 % 316 388 23 % Kontanthjælp match 3 54 32-41 % - 2-13 23 77 % Revalidering 159 139-13 % 7 11 57 % 78 75-4 % Forrevalidering 29 24-17 % - - - 24 26 8 % Sygedagpenge 1.493 505-66 % 4 18 350 % 201 489 143 % Ledighedsydelse 368 32-91 % - - - 126 182 44 % I alt 4.836 3.314-31 % 625 874 40 % 2.025 2.741 35 % Kilde: www.jobindsats.dk Fra 2010 til 2011 har der været et samlet fald i antallet af vejlednings- og opkvalificeringsforløb på 31 %. For A-dagpengemodtagere har der dog været en stigning i perioden på 21 %. Denne stigning skyldes at flere A-dagpengemodtagere udnytter sin ret til 6-ugers selvvalgt uddannelse. For ansættelse med løntilskud har der været en samlet stigning på 40 % fra 2010 til 2011 og for virksomhedspraktik har stigningen været på 35 %. Nedenfor er der lavet beregning på, hvor stor en del de forskellige tilbudstyper udgør af den samlede aktivering. Tabel 3: Aktiveringsforløb fordelt på tilbudstyper Antal forløb i Antal tilbud i 2010 forhold til det samlede antal forløb (%) Antal forløb i 2011 Antal tilbud i forhold til det samlede antal forløb (%) Vejledning og opkvalificering 4.836 65 % 3.314 48 % Ansættelse med løntilskud 625 8 % 874 13 % Virksomhedspraktik 2.025 27 % 2.741 39 % I alt 7.486 100 % 6.929 100 % Kilde: www.jobindsats.dk Side 8 af 10

Af tabellen fremgår, at tilbuddet ansættelse med løntilskud udgør 13 % af aktiveringsforløbene i 2011. I 2010 var det kun 8 %. Det fremgår endvidere at tilbuddet virksomhedspraktik udgør 39 % af aktiveringsforløbene i 2011. I 2010 var det kun 27 %. Samlet udgør den virksomhedsrettet aktivering 52 % i 2011, men kun 35 % i 2010. Den øget virksomhedsrettede indsats giver flere resurser til uddannelse til de målgrupper som er prioriteret i jobcentret, dvs. de unge, de ufaglærte og brancheskifterne. I forhold til de unge ufaglærte under 25 år har jobcentret fortsat en systematisk vurdering af, om den unge har uddannelsespligt. Herudover laves der stadig personlige planer for ufaglærte og brancheskiftere, hvis den ledige har en arbejdsgivergaranti. I de situationer tages der udgangspunkt i virksomhedens behov. Ved bevilling af kurser og uddannelser tages der endvidere udgangspunkt i den lediges CV, kompetencer og eventuelle skånehensyn. Det kan konkluderes af ovenstående, at handlingsanvisningerne i strategien for øget virksomhedsrettet aktivering bliver fulgt. Optimal anvendelse af Anden Aktør Jobcentret anvender Anden Aktør til ledige LO-medlemmer over 30 år i første ledighedsperiode (LO-a-kasserne), ledige med mellemlange eller lange videregående uddannelser, tidligere ledere samt ledige på ledighedsydelse. Jobcentrets anvendelse af Anden Aktør er således begrænset, da det vurderes, at jobcentret har de faglige resurser, der er behov for pt.. Tættere tværfagligt samarbejde skal sikre endnu bedre indsats I 2011 blev der etableret/planlagt 15 jobrotationsprojekter i Mariagerfjord Kommune som arbejdsplads. Herudover har kommunen, som tidligere nævnt, stillet 87 helårs virksomhedspraktikker til rådighed for jobcentret. Mariagerfjord Kommune deltager således aktivt i opkvalificering af ledige og i forbindelse med jobrotation bliver egne medarbejdere opkvalificeret samtidig. På ungeområder er Ungdommens Uddannelsesvejledning og jobcentret i gang med at udvikle en sammenhængende indsats, som skal sikre at flere unge får uddannelse. Herudover er jobcentret i gang med en styrkelse og formalisering af samarbejdsrelationer med Skoleforvaltningen, Produktionsskolerne, uddannelsesinstitutionerne og Børn & Familieafdelingen. Ovenstående er blot nogle af de tværfaglige samarbejder som er under udvikling. Side 9 af 10

Konklusion Overordnede fremgår det, at handlingsanvisningerne i arbejdsmarkedsstrategien følges med henblik på at opfylde målsætningerne i arbejdsmarkedspolitikken. Det skal dog bemærkes, at det ikke er muligt at iværksætte tidlig indsats i det omfang som er fastlagt i arbejdsmarkedsstrategien, idet lovgivningen har bevirket, at det ikke længere er økonomisk rentabelt. Der er derfor behov for at justere arbejdsmarkedsstrategien således, at der iværksættes tilbud med høj kvalitet frem for tidlig indsats. Side 10 af 10