Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Tranbjerg Dagtilbud 2015-16 Bilag 1

Indhold 1 Bilag... 3 1.1 Bilag 1: Årsplan for bestyrelsens arbejde med læreplanstemaer... 3 1.2 Bilag 2: Legetøjspolitik... 4 1.3 Bilag 3: SMTTE over læreplanstemaer... 5 1.4 Bilag 4: Beskrivelse af indsats for inklusionsvejledere... 6 1.5 Bilag 5: Natur for alle, projektbeskrivelse... 7 1.6 Bilag 6: Vejledning til afholdelse af trivselssamtale... 11 2

1 Bilag 1.1 Bilag 1: Årsplan for bestyrelsens arbejde med læreplanstemaer Årsplan for bestyrelsen arbejde i Tranbjerg Dagtilbud 2014/2015 I løbet af et år er der forskellige opgaver, bestyrelsen varetager. I dagtilbuddets forretningsorden er beskrevet, hvilke punkter der ligger fast. Herudover er det også bestyrelsens opgave at diskutere de overordnede principper i forhold til det pædagogiske arbejde, herunder de pædagogiske læreplaner. september 2014 valg til bestyrelsen og konstituerende bestyrelsesmøde august 2015 forberedelse til bestyrelsesvalg oktober 2014 temaer: økonomi kostafstemning evaluering af læreplanstemaer - LUP samarbejde med skolebestyrelsen april 2015 bestyrelsesbestemt tema februar 2015 godkendelse af nyt budget godkendelse af særlig pædagogiske indsatsområder valg af oplægsholdere til forældre ne I Tranbjerg dagtilbud har vi bevidst valgt at afholde bestyrelsesmøderne ude i de forskellige afdelinger, hvor den ansvarlige pædagogiske leder fortæller, hvorledes man har indrettet sig, og hvilke pædagogiske tanker man har gjort sig, og hvad man er optaget af. I forhold til de pædagogiske læreplaner bliver bestyrelsen involveret ved evaluering af LUP, og når der tages beslutning omkring nye pædagogiske fokus områder. Som man vil kunne se af ovenstående model, er der lagt forskellige emner ind hen over året. Disse emner vil kunne være forskellige fra år til år. 3

1.2 Bilag 2: Legetøjspolitik Tranbjerg dagtilbuds legetøjspolitik Legetøj i institutioner og dagpleje I Tranbjerg Dagtilbud følger vi Aarhus kommunes indkøbspolitik, når vi indkøber legetøj. Retningslinjer for indkøb af legetøj er udarbejdet i overensstemmelse med sikkerhedsstyrelsens anvisninger. Vi har stor fokus på, at vores legetøj er godkendt og anvendes til den relevante aldersgruppe. Vi tester alt legetøj i legetøjstesteren. Personalet skal være opmærksomt på at sortere legetøjet efter børnenes alder og behov. Når der er vuggestuebørn i lokalet, skal legetøj, der ikke er godkendt til børn under tre år, sættes uden for deres rækkevidde. Vi tager anbefalinger om alder og advarsler alvorligt især ved legetøj til børn under 3 år. Det legetøj, vi har i institutioner og dagpleje, er indkøbt via kommunens indkøbsaftaler. Det betyder, at leverandøren står som garant for, at legetøjet er af en vis kvalitet - men også at legetøjet er egnet til aldersgruppen, og ikke er til fare for børnene på nogen måde. Hvis man køber uden om indkøbsaftalen skal man sikre sig, at legetøjet er CE-mærket og også gerne miljømærket. Hvis vi modtager aflagt legetøj (fra fx forældre) skal vi sikre os, at det er godkendt, dvs. CE-mærket og også gerne miljømærket. Legetøj med hjemmefra Hvis børnene har legetøj med hjemmefra, skal det være godkendt. Legetøj hjemmefra skal kunne klare legetøjstesteren (kan lånes i afdelingen/legestuen). De forskellige afdelinger har forskellige regler for, hvornår/om man må medbringe legetøj hjemmefra. Legetøjet må ikke indeholde batterier. Legetøjet må ikke have længere snore og bånd. Hårspænder, øreringe og andre smykker falder nemt af og kan ikke klare legetøjstesteren. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, at børnene bærer disse ting i institutionen/dagplejen. Godkendt i teamledelsen d. 25. september 2014 4

1.3 Bilag 3: SMTTE over læreplanstemaer Smtte-model over arbejdet med læreplanstemaerne Tranbjerg Dagtilbud 2013 S Sammenhæng: I Tranbjerg Dagtilbud arbejder vi med de 6 læreplanstemaer over en 2-årig periode ud fra en fælles læringsforståelse (se LUP 2013-14). Vores overordnede fokusområder er sprog, inklusion, pædagogisk It og forældresamarbejde for denne periode. M Mål: Vi vil skabe stimulerende læringsmiljøer for alle børn, hvor de fysiske rammer understøtter den pædagogiske praksis. Personalet bruger smtte model som redskab og vælger 3 læreplanstemaer årligt som særligt fokus. T Tegn: Målrettet fokusering på det pædagogiske arbejde. Tydelig skriftlig dokumentation for arbejdet med læreplanstemaerne. Personalet oplever større faglig sikkerhed og kan argumentere for egen pædagogisk praksis. De ved hvad de gør og hvorfor de gør det. Smtte modellerne forefindes i afdelingerne, og personalet udarbejder dokumentation til forældrene ift. læreplanstemaerne. T Tiltag: Denne overordnede smtte model præsenteres for personalet i afdelingerne. Den pædagogiske leder vælger strategi (læringsstil, indretning) for det videre arbejde med læreplanstemaet. Det er vigtigt, at alle personaler bliver inddraget i det skriftlige arbejde med smtte modellerne. Personalet tager selv initiativ til planlægning og udførelse af pædagogiske aktiviteter i forbindelse med læreplanstemaerne. E Evaluering: Ledelsesteamet evaluerer hvert år i starten af december. 5

1.4 Bilag 4: Beskrivelse af indsats for inklusionsvejledere TITEL Fokus/ indsatsområde INDSATS Sammenhæng Implementering af Inklusionsvejledernes arbejde herunder metodik og organisering I forlængelse af Inklusionsvejledernes afsluttede uddannelsesforløb, skal dagtilbuddet i samarbejde med inklusionsvejlederne finde ud af, hvorledes deres viden kan tænkes ind i den pædagogiske praksis i alle afdelinger, og hvorledes vi praktisk kan organisere deres arbejde. EFFEKT (Mål, indikatorer og evaluering) YDELSE (Tiltag, aktiviteter, indsatser) ORGANISERING (Roller, metoder, processer m.m.) RESSOURCER (Økonomi, tid, kompetencer m.m.) MÅL: Vi vil opkvalificere interne ansøgninger til vores interne H-middelpulje. Inklusionsvejlederne skal bruges til: Sparring på ansøgninger fra pædagoger o Være med i processen og Arbejdshypo teser fastholde indsatser o Afprøve metoder og videregive viden - observatione r Lave opfølgning o Videndeling INDIKATORER/TEGN: Den enkelte pædagog ændrer tankemønstre fra: jeg søger timer til dette barn til hvad kan jeg ændre i min praksis for at dette barn kan fungere i denne sammenhæng (arbejdshypoteser) SUCCESKRITERIE(R): Når det bliver en naturlig metode at bruge, hver gang man laver en ansøgning, der grundlæggende er en problemformulering. Har ændret syn på egen praksis. AKTIVITETER: Inklusionsvejlede rne giver sparring på ansøgninger til beskrivelser af børn. Deltager i processen via: besøg, samtaler Laver opfølgning på ansøgninger: virker tiltagene / giver arbejdshypoteser mening. ROLLE- OG ANSVARSFORDELING : Inklusionsvejlederne har ansvar for 4 afdelinger, dog ikke sin egen. METODER: De lærte metoder fra uddannelsen TIDS- OG PROCESPLAN: Beskrivelsen vedtages af ansvarsudvalget, MED udvalg og ledelsen. Herefter skal metoden afprøves 1 år. Forventet opstart vil være august 2014 og evaluering august 2015 EVALUERINGSPLAN: Det vil give god mening at lave en spørgeundersøgelse efter det første år, men det er ikke endnu afklaret. ØKONOMI: De midler, vi får tildelt centralt fra, vil blive brugt i forsøgs perioden. Puljen skal dække vikartimer når inklusionsvejlederne er væk fra egen afdeling og evt. relevant litteratur og kurser. TID: I forsøgsperioden skal det afdækkes, hvor meget tid modellen kræver, og om der skal laves nogle justering for at kunne holde sig inden for den økonomiske ramme. KOMPETENCER: Det er vigtigt, at der er vilje i alle afdelinger til at gå ind i forsøgsperioden med åbent sind. Ledelsen skal være med til at understøtte inklusionsvejledernes arbejde, når der blandt andet skal laves mødeplaner og vikarindtag. Der skal afsættes tid på personalemøder til at diskutere forskellige emner inden for inklusion. ANDRE RESSOURCEBEHOV: Hvis der viser sig andre behov, må der tages stilling til det undervejs. 6

1.5 Bilag 5: Natur for alle, projektbeskrivelse 1. Projektets baggrund og problemstilling Skolereform og Ny Nordisk Tranbjerg lægger op til samarbejde på tværs mellem dagtilbud, Tranbjerg skolen og Ung i Aarhus. Område Horsensvej har valgt at fokusere på naturen og hvordan kulturen kan spille ind i og sammen med naturen. Projektet formål er at omdanne den eksisterende byggelegeplads til et naturcenter for hele Tranbjerg 0-18 år, der binder naturcenteret, den kommende bålhytte og trampesti sammen i et samlet naturkraftcenter for 0-18 år i Tranbjerg 2. Projektets formål, mål og resultater At skabe læring i nogle rammer, der emmer af dyr, natur og praktisk undersøgende nysgerrighed, som samtidig vil opleves spændende og anderledes, end det børnene, de unge og eleverne normalt oplever i vante rammer i dagtilbuddet, i UIAT og på skolen. De indendørs faciliteter på Kirkevænget 339 er store nok til, at en hel klasse eller en gruppe børn fra dagtilbud kan sidde indendørs. Der er i alt 3 rum, der kan bruges til gruppearbejde. Bygningerne er gamle og noget slidte, men i rimelig god vedligeholdsmæssig stand. Der kan laves mad, bages og laves kreative og eksperimenterende aktiviteter. Der er mulighed for med meget få midler at lave en anderledes indretning, således at det store rum kan bruges til undervisningslokale/faglokale. Der er ligeledes mulighed for at opbevare diverse materialer til undervisning eller aktiviteter. Lokalerne kunne bruges til naturfaglig undervisning eller leg (natur/teknik), hvor der er gode muligheder for at lave forskellige undersøgelser og forsøg udendørs. Der er plads til f.eks. at lave urtehave eller andre planteforsøg. Der er også særligt gode rammer til dyrehold, hvor der i dag har kaniner, høns og får, der med stor fordel kan inddrages i natur/teknik. Der er også mulighed for at holde andre forskellige dyr relevant for undervisningen. F.eks. kan der udruges kyllinger i forbindelse med undervisning i forplantning, og dyr kan undersøges, kønsbestemmes, bruges i forbindelse med undervisning i genetik på natur/teknik niveau. Det er heller ikke vanskeligt at forestille sig, at udskolingen kunne drage nytte af faciliteterne i forbindelse med undervisning i biologi og andre praktiske fag og at bygningerne og området omkring kan bruges i forbindelse med projektarbejder. Bålhyttens placering i den nye skov og tæt ved Tranbjerg sø giver mulighed for, at sammen tænke de to steder i det samlede naturkraftcenter. Der vil også være mulighed for at tilbyde børn og unge der har brug for et afbræk i hverdagen mulighed for en anderledes type aktiviteter og arbejde med læring på en anden måde end de er vant til. Dagtilbuddets børn og pædagoger kan på samme måde bruge faciliteterne til forløb med natur, dyr, nyttehaver osv. Der kan planlægges områder eller forløb målrettet dagtilbuddets børn. Projektets mål: 7

At give børn, unge og voksne en anden oplevelse af naturen og måde, at arbejde og lære af naturen. At få udnyttet legepladsens område til at skabe et udeværksted/ natur miljø til gavn for børn, unge og voksne i Tranbjerg. 3. Forudsætninger, afgrænsninger og opmærksomhedspunkter At der er enighed i lokalledelsen (Dagtilbud, skole og Ung i Aarhus) om projektets indhold, form og indhold. At den nødvendige økonomi kan findes til projektet. At de rigtige medarbejdere findes. Hvilke elementer er indeholdt i projektet, og hvilke delprodukter skal produceres? Er projektet en del af et større projekt? Grænser projektet op til andre projekter eller driftsområder, og betyder det, at der er skal tages særlige hensyn etc. Er der behov for, at styregruppen præciserer krav og forventninger til projektets produkter. Stiller projektet krav om stor medarbejder- og brugerinddragelse og er der behov for i særlig grad at involvere ledere, der skal levere medarbejdere til projektet. Hvordan sikres de nødvendige kvalifikationer i projektorganisationen og hvordan opretholdes et højt informationsniveau mellem projektdeltagerne og i forhold til projektets interessenter etc. 4. Interessenter O-18 år børn og Unge i Tranbjerg Medarbejdere Forældre Fællesråd Foreninger (Spejdere, idræt osv) 5. Organisation og bemanding Overordnet styregruppe bestående af lokalledelsen DTL, skoleleder og FU-leder. Driftsgruppe bestående af medarbejdere fra dagtilbud, skole og UIA. Driftsansvarlig (en ansat fællesmedarbejder for DTL, Skole og UNIT). Overordnet styregruppes opgave er at sørge for, at projektet holder sig indenfor rammerne af projektet og foretage de nødvendige justeringer af projektet. Driftsgruppe skal sørge for den daglige drift. En medarbejderprofil på den pågældende medarbejder der skal koordinere indsatsen skal se ud som følger: Positiv i sin adfærd 8

Smilende og imødekommende Udstråling af energi Skal kunne koordinere de mange aktiviteter Håndtere de udfordringer der i et samarbejde med forskellige faggrupper Være initiativrig Kunne sætte arrangementer i gang Stå for vedligeholdelse af området omkring legepladsen og bålhytten Indkøbe og vedligeholde materialer Lærer/pædagog Faglig velfunderet og kendskab til naturområdet UIAT byder ind med Henning Baverslund Jokumsen, der kunne være driftsansvarlig, underviser, koordinator på aktiviteter. Der skal være en fast tilknyttet koordinator. Derudover kan der tilknyttes efter behov og aktiviteter. Lærere fra Tranbjergskolen. Pædagoger fra Dagtilbud. Medarbejdere fra UIAT. Naturvejledere Frivillige foreninger (spejdere, idrætsforeninger osv.). 6. Fremgangsmåde og tids- og aktivitetsplan Hvilket arbejde skal der udføres i de enkelte faser af projektet, og hvilke produkter skal dette resultere i? Afvikles arbejdet i møder og arbejde mellem møderne? Det kan nævnes, hvilken strategi der er kendetegnende for projektet og hvilke metoder der anvendes. Fx kan der være tale om bestemte undersøgelsesmetoder i projektets delfaser. Dagtilbudsleder, skoleleder og FU-leder udarbejder projekt beskrivelsen på plads. Bestyrelserne i dagtilbud, skole og FU godkender projektet. Koordinator udpeges. Der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra dagtilbud, skole og UIAT. Arbejdsgruppen beskriver aktiviteterne og en organisationsmodel for projektet der fremlægges og godkende af dagtilbudsleder, skoleleder og FU-leder. 9

De relevante medarbejdere uddannes og tilføres de nødvendige kompetencer. Projektet igangsættes. 6.2. Hovedaktiviteter og tidsplan December 2013: projektbeskrivelsen færdiggøres og godkendes i bestyrelserne. Januar 2014: projektkoordinator udpeges og arbejdsgruppen sammensættes. Februar og marts 2014: arbejdsgruppen udarbejder plan for organisering og aktiviteter. Marts august 2014: kompetence udvikling af relevante medarbejdere og klargøring af legepladsen til de nye aktiviteter. D. 11. August 2014: det nye tilbud starter op. 7. Økonomi Hvad er projektets samlede budget? Hvordan er budgettet sammensat? Hvordan finansieres projektet? Er der afsat særskilte økonomiske ressourcer til projektet etc. Budgettet er ikke kendt endnu, men det skal være financeret af alle tre områder Dagtilbud, Tranbjergskolen og UIAT. 8. Kommunikationsplan Kan hensigtsmæssigt illustreres i skemaform, hvor det fremgår hvem der er projektets interessenter, hvordan de orienteres, i hvilke fora og hvor hyppigt. 9. Projektevaluering Hvordan evalueres projektet og projektets resultater undervejs i projektforløbet; indhold og frekvens. Det kan eventuelt fremgå af projektbeskrivelsen, at dette aftales mellem projektleder og styregruppe. Projektet evalueres en gang i kvartalet i 2014/15: 1. gang inden efterårsferien. 2. gang inden juleferien. 3. gang inden vinterferien 2015. 4. gang i maj 2015. I maj måned 2015 tages stilling til, om projektet fortsætter og eventuelle justeringer indskrives i projektbeskrivelsen. 9.2. Afsluttende projektevaluering Evalueringen i maj foregår ved, at pædagoger, skolelærer og UIAT pædagoger spørges via spørgeskema. Spørgsmål udarbejdes af styregruppe og arbejdsgruppe med hjælp af kommunikationsmedarbejderne fra dagtilbud og UIAT. 10

1.6 Bilag 6: Vejledning til afholdelse af trivselssamtale Trivselssamtale Afsat en halv time til samtalen. Formål: At sikre medarbejdernes generelle trivsel i deres arbejdsliv. Give mulighed for at få alene tid med sin nærmeste leder, uden at man nødvendigvis skal vise sin faglighed. Det skal handle om hvorledes man trives, og om at blive hørt og lyttet til på sin arbejdsplads. Der ligger ikke referat efter en trivselssamtale, dog kan man lave aftale, der skal følges op på, hvis det er et ønske fra medarbejderen. Vejledende Spørgsmål: Har du nogle særlige forventninger til denne samtale? Hvordan er din trivsel i dag fra 1-5? Er der noget du særligt gerne vil vi skal tale om? Er der noget du tænker jeg som din leder skal hjælpe dig med? Er der noget du tænker ville være rart, hvis der var en kollega der hjalp med? Hvad vil du gerne tage med dig fra denne samtale? Andet? 11