A s s e n s Nørregade 42 5620 Glamsbjerg Tel +45 64 74 70 00 Fax +45 64 45 19 47 www.jobnet.dk Journal nr.: Sagsbehandler: 23. juli 2009 Notat vedrørende borgere godkendt til fleksjob. Resume Lavkonjunkturen i 3. og 4. kvartal og første halvdel af 2009 har betydet, at mange fleksjobmodtagere er blevet ledige, ligesom der er blevet vanskeligere at etablere fleksjob for de borgere, som er blevet godkendt til fleksjob. Borgere godkendt til fleksjob modtager enten ledighedsydelse eller kontanthjælp/særlig ydelse i deres ledighedsperiode. Jobcentret har et stort fokus på området og har haft succes med, at etablere fleksjob. Udviklingen i efteråret og foråret 2009 har betydet, at gruppen er steget, og niveauet er på det højeste nogensinde. Området er økonomisk incitamentsstyret af lovgivningen, med mange tidsfrister og metodeanvendelse, disse skal overholdes for, at der ikke mistes refusion: Følgende er eksempler herpå: 1. Anden aktør kan i henhold til loven inddrages efter et halvt års ledighed. 2. Anden aktør skal i henhold til loven inddrages efter et års ledighed. 3. Fleksjobsager skal revurderes 12 måneder efter en godkendelse. 4. Kommunen modtager ikke refusion såfremt den fleksjobgodkendte ikke er kommet i et fleksjob efter 18 mdr.
Den stigende tilgang af sager har medført flere opfølgninger, flere revurderinger og en større anvendelse af eksterne aktører. Såfremt denne udvikling skal bremses vil det være vigtigt med en målrettet og tidlig indsats, så fleksjobsgodkendte er i et fleksjob, inden der er gået 18 måneder. Fleksjobsområdet er ligesom sygedagpengeområdet et område, som ved investering af medarbejderressourcer kan nedbringe de økonomiske udgifter. Der er følgende hovedpunkter: 1. Der kan ikke hjemtages refusion når ledighedsperioden er mere end 18 måneder. 2. Der skal gives tilbud om anden aktør efter ½ år, og efter 1½ skal den fleksjobsgodkendte varetages af en anden aktør. 3. Den negative udvikling medfører et mistet skatteprovenu og øget udgift til offentlige forsørgelse. Dette notat indledes med en kort gennemgang af reglerne for godkendelse af fleksjob, herefter følger en beskrivelse af udviklingen inden for området, og som det tredje kategoriseres målgrupperne efter varighed med fokus på de tidsfrister, der skal overholdes. Efterfølgende beskrives de aktuelle indsatser, og der laves et overslag på de forventede udgifter for at opretholde indsatserne i 2010. Endelig laves der en konsekvensberegning af, hvad den aktuelle udvikling betyder, og hvilke muligheder der anbefales Assens Kommune har. Godkendelse til fleksjob Personer, som er godkendt til et fleksjob, har en varig nedsat arbejdsevne, jfr. lovgivningen har de muligheder og rettidigheder i den periode, der går fra godkendelsen, til fleksjobbet er etableret. Et fleksjob er et almindeligt arbejde i en privat eller offentlig virksomhed, og det følger overenskomster og lønmodtagerlovgivning. Da arbejdstageren ikke har en fuld arbejdsevne, får virksomheden et tilskud fra kommunen. Dvs., at kommunen i princippet betaler for nedsættelsen af arbejdsevnen, og arbejdsgiveren betaler løn for det arbejde, der udføres. Arbejdsgiveren kan modtage en lønrefusion på enten ½ eller 2/3 En person, der er visiteret til fleksjob, kan ikke få arbejdsløshedsdagpenge eller efterløn. I stedet får vedkommende som hovedregel ledighedsydelse ved ledighed og fleksydelse, når vedkom- 2
mende når fleksydelsesalderen (60 år) under forudsætning af, at de har indbetalt til denne ordning. Personer, som er godkendt til fleksjob, men som modtager kontanthjælp på tidspunktet for godkendelsen, vil fortsat modtage kontanthjælp, indtil etablering af fleksjob. De har ret til en særlig ydelse, hvis ikke de har ret til fuld kontanthjælp, for eksempel på grund af ægtefælles indtægt. Disse personer har samme rettigheder, som personer på ledighedsydelse. Kommunen modtager i dag refusion for udgifterne til ledighedsydelse, svarende til 35 % uanset om de er aktiveret eller ej. Omregnet til 2010-priser betyder det, at kommunen modtager kr. 62.282 om året per borger. 1 For kontanthjælpsmodtagere betyder det, at der omregnet til 2010-priser årligt modtages refusion for ikke-forsørgere på kr. 41.398 og kr. 55.004 for forsørgere. Kommunen mister refusion, når den fleksjobgodkendte har været ledig i mere end 18 måneder inden for de sidste 36 måneder. Der skal opnås ansættelse i minimum 9 måneder, førend retten til refusion genoptjenes. Omregnet til 2010-tal betyder det, at kommunen risikere at miste følgende per borger: kr. 62.282 i refusion per år på ledighedsydelse kr. 41.398 i refusion per år for ikke-forsørgere på kontanthjælp kr. 55.004 i refusion per år for forsørgere på kontanthjælp. I ændringsforslaget L165 til loven om sygedagpenge, loven om en aktiv beskæftigelsesindsats, loven om en aktiv social politik og loven om integration af udlændinge i Danmark (En styrket beskæftigelsesrettet indsats over for sygemeldte m.fl.) ændres refusionsreglerne i 3 stykkerne 6 og 7, til at kommunen fra 1. januar 2010 modtager 65 % refusion fra staten, når borgere er i aktive tilbud. I de øvrige tilfælde vil kommunen kun modtage 35 % refusion ligesom i dag. Det vil sige, at kommunen i højere grad end nu får et økonomisk incitament til at sikre en aktiv linje over for borgere, som er godkendt til fleksjob, men som er ledige uanset ydelsesgrundlaget. 1 Dette beløb er fundet ved at tage 91 % af dagpengesatsen fremskrevet med satsreguleringsprocenten for 2010 fra Finansministeriet på 3,7 % og ganget med 35 %, som er den refusion, kommunen modtager på ledighedsydelse. 3
De fleksjobgodkendte har i henhold til loven visse rettigheder og krav, som Jobcentret skal overholde. Ifølge 73 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har borgere ret til at blive henvist til anden aktør efter 6 måneders ledighed. Endvidere skal den fleksjobgodkendte henvises til anden aktør efter 12 måneders ledighed. Derfor er Jobcentret afhængig af at samarbejde med andre aktører for at opfylde disse lovmæssige forpligtelser. Når en fleksjobgodkendt har været ledig i 12 måneder, skal kommunen revurdere, om den pågældende person fortsat er til rådighed for fleksjob. Det vil sige, at kommunen på ny skal vurdere arbejdsevne og tage stilling til, om der evt. skal gives et andet tilbud end fleksjob. Denne revurdering skal ske hver gang, personen på ny har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder. Perioder, hvor personen har modtaget ledighedsydelse under barsel, tæller ikke med. Ankestyrelsen har i sin praksisundersøgelse af fleksjob og ledighedsydelse (December ) anført, at der i revurderingen af retten til fleksjob på landsplan har været for mange forsinkelser. Dette betyder to væsentlige forhold, som der bør være opmærksomme på: for det første er der en generel fokus på, at fleksjobsagerne revurderes på et grundigt fagligt grundlag og til tiden. For det andet er det vigtigt at sikre, at Jobcentret har de nødvendige ressourcer til at sikre den rettidige opfølgning på sagerne. Da der var højkonjunktur, var fokus på at få etableret fleksjob i virksomheder, hvor den fleksjobgodkendte var under afprøvning af arbejdsevnen. Som det vil fremgå nedenfor, er situationen ændret, men det er stadig Jobcentrets holdning, at en tidlig indsats er altafgørende for arbejdet. Udviklingen fra 1. juli 2006 til april 2009 Jobcentret havde allerede fra sin etablering fokus på ledighedsydelsesområdet, der blev i maj 2006 udarbejdet et fælles projekt ledighedsydelse for de tidligere seks kommuner, som i dag er Assens Kommune. Projektet tog afsæt i, at ankestyrelsen i januar 2006 havde udarbejdet en praksisundersøgelse på fleksjobområdet. Dette førte til, at reglerne på fleksjob- og ledighedsydelsesområdet blev ændret. Ankestyrelsen har gennemført sin anden praksisundersøgelse i december. 4
Skæringsdatoen for denne redegørelse er den 1. juli 2006, hvor reglerne om bevilling af fleksjob blev ændret. Der var i juli 2006 132 fuldtidspersoner på ledighedsydelse, Antallet faldt jævnt i gennem den næste periode, direkte afledt af en fælles indsat på området, og i april var der 78 fuldtidsledige, det hidtigste laveste antal, i maj 2009 var der 145 fuldtidsledige. Ledighedsydelse. Antal fuldtidspersoner Antal fuldtidspersoner 140 130 120 110 100 90 80 70 60 2. kvt 2006 3. kvt 2006 4. kvt 2006 1. kvt 2007 2. kvt 2007 3. kvt 2007 4. kvt 2007 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2009 Assens Stigningen i 4. kvartal og 1. kvartal 2009 medfører store udfordringer for den eksisterende indsats, da den medfører større krav til rettidighed anvendelse af anden aktør og udfordringer med få etableret aktive forløb med henblik på etablering af fleksjob, specielt når der er lavkonjunktur, som medfører der skal anvendes flere ressourcer på at få indgået aftaler med virksomhederne. Der er i dag 15 kontanthjælpsmodtagere, som er godkendte til et fleksjob. Disse bliver i grad høj aktiveret på værkstederne, hvor der er etableret en speciel indsats for at få disse i fleksjob. Udviklingen fra 1. kvartal til 1. kvartal 2009 viser, at der er store udfordringer til indsatsen over for de fleksjobgodkendte, da afgang af sager er faldet meget. 5
Sagsflow på ledighedsydelser fra 1. kvartal til 1. kvartal 2009 45 40 35 30 25 Påbegyndte sager Afsluttede sager 20 15 10 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal 2009 Der er en samlet stigning i antallet af påbegyndte ledighedsydelsessager på 10 helårspersoner fra 1. kvartal til 1. kvartal 2009, svarende til en tilgang på 35,7 %, der har i samme periode ikke været en væsentlig forøgelse i påbegyndte sager. Det er udviklingen blandt de afsluttede sager, som er ændret markant, da der er betydelige færre sager, som bliver afsluttet i 1. kvartal 2009 sammenlignet med 1. kvartal. Det er vigtig at være opmærksom på, at udviklingen i 4. kvartal og 1. og 2. kvartal 2009 har haft store konsekvenser for mange fleksjobgodkendte, Jobcentrets indsats på området og økonomien. Målgruppens sammensætning Målgrupperne for fleksjobgodkendte på ledighedsydelse og kontanthjælp kan deles op i fire undergrupper: 1. Ydelsesmodtagere før første fleksjob 2. Ledighedsydelse mellem fleksjob 3. Ledighedsydelse under sygdom/barsel 6
4. Ledighedsydelse under ferie Hver gruppe har sine udfordringer. I forhold til den første gruppe handler det primært om at finde et fleksjob og gerne hurtigt. For den anden gruppe er der behov for at revurdere, om borgerne skal gennemføre nye afklaring m.h.p. at afprøve arbejdsevnen. I de to sidste målgrupper er der taler om en midlertidig ordning. De nuværende sager fordeler sig ud fra følgende interval: Nytilkendt 1/7-09 < ½ år 1/1-09 30/6-09 <1 år 1/7-08 31/12-08 < 1½ år 1/1-08 30/6-08 < 2 år 1/7-07 31/12-07 < 2½ år 1/1-07 30/6-07 < 3 år 1/7-06 31/12-06 < 3½ år 1/1-06 30/6-06 >3½ år 1/7-05 I alt Ledighedsydelse 1 43 36 21 5 4 7 5 7 129 Kontanthjælp 0 9 0 0 3 2 0 0 2 16 Skæringsdatoen er 1. juli 2009, hvor der var 129 borgere på ledighedsydelse. Af intervallerne fremgår det, at 43 forløb havde en varighed på et halvt år eller derunder. Efter 4. januar 2010 ændres refusionsreglerne hvorefter aktive forløb for borgerne medfører en refusion på 65 %. Nogle af de 43 forløb har varighed på et halvt år, og disse borgere har ret til at vælge en anden aktør. 36 forløb har en varighed på mellem et halvt og et helt år. Heraf kan nogle vælge anden aktør, hvorimod andre skal tilbydes. De 36 sager skal revurderes i henhold til bestemmelserne om den årlige revurdering, hvilket vil sige, at revurdering skal være påbegyndt inden for 12 måneder og afsluttet senest 18 måneder efter en fleksjobgodkendelse, såfremt dette ikke overholdes mistet refusion i 36 måneder på både ledighedsydelse og eventuelt fleksjob, denne opfølgning skal løbende finde sted hver 12 måned. Det er derfor vigtigt, at der er tilstrækkelig ressourcer til at kunne overholde tidsfristerne og inddrage anden aktør, da det ellers kan medføre store økonomiske konsekvenser. 7
I 2009 har der indtil nu været et tab på kr. 540.535 i refusion på ledighedsydelsessager med varighed over 18 måneder. Hvis den nuværende udvikling fortsætter uændret, forventes et yderligere tab på kr. 735.729. For 2009 kan det betyde et tab på kr. 1.276.264. For kontanthjælpsmodtagere godkendt til fleksjob drejer det sig om et tab årlig på kr. 289.786 eller kr. 385.028 afhængig af om den fleksjobgodkendte er forsørger eller ikke-forsørger. Indsatserne Der kan peges på to typer for indsatser, som skal sikre, at de fleksjobgodkendte kommer i arbejde. Det første indsatsområde er en tidlig indsats, så borgeren kommer i et fleksjob inden for et halvt år eller senest inden for et år, så der ikke skal anvendes ressourcer til at lave revurderinger. Barrieren for denne indsats er lav konjunktur, dog etableres der stadig fleksjob, men tidsforbruget er længere, da der er svære at finde og motivere virksomhederne til at ansætte en i fleksjob. I den nuværende situation er 52 personer på henholdsvis kontanthjælp og ledighedsydelse, som jfr. loven kan vælge anden aktør. Videre skal Jobcentret budgettere med faste tilbud til 92 personer. Der forventes at være en gruppe, på hvem der påbegyndes en sag om førtidspension. Det vil sige, at der som minimum vil være 79 borgere, som skal modtage tilbud. Jobcentrets virksomhedskonsulent er ansvarlig for 57 sager. Han indgår samarbejde med anden aktør i forhold til 11 af disse personer det vil sige, at anden aktør foretager det afklarende arbejde og så etablere han fleksjobbene. 23 af sagerne er andre afklarende forløb, enten som virksomhedspraktik eller afklaring til pension. I de 23 sager er virksomhedskonsulenten ene ansvarlig for afklaring, praktik og etablering af fleksjob. Således dækker han selv 40,4 % af de sager, hvor han er ansvarlig. I forhold til det samlede behov på ledighedsydelse, svarer de 23 sager 31,8 %, det vil sige, at Jobcentrets virksomhedskonsulent dækker godt en tredje del af alle de arbejdsprøvning der foretages. I april 2009 blev der etableret en ekstra indsats for, at få for kontanthjælpsmodtagere godkendt til fleksjob gjort aktive. Formålet er at få dem beskrevet og afklaret, så der kan etableres fleksjob det forventes, at de starter med en optræning først på værkstederne og efterfølgende i virksomheder. Forløbet rummer indsatsen 10 personer, status er: en er i praktik på en virksomhed med henblik på at komme i fleksjob, 7 er i gang med afklaringsforløb på værkstederne og 2 skal afklares om der er grundlag for førtidspension. 8
Udover dette forløb på værkstederne er der i Jobcentret ansat en virksomhedskonsulent til at få borgerne i fleksjob, fra den 1. august udvides dette til 2 virksomhedskonsulenter. Der anvendes, ud over den lovpligtige anvendelse af ekstern aktør på området, en aktør til ca. 25 borgere. I øjeblikket er der et samarbejde med ca. 5 aktører. Økonomisk beregning Som det fremgår, har udviklingen i 4. kvartal og 1. kvartal 2009 haft en række konsekvenser både i relation til mængder og til økonomi. På baggrund af de foreliggende tal er der foretaget en fremskrivning af den økonomiske udvikling i 2009. Antal hel- 2009 Refusionssats årspersoner Udgift Refusion I alt Kontanthjælpsmodtagere 0,35 15 2.273.220 795.627 1.477.593 Særlig ydelse 0,00 2 319.036 0 319.036 Ledighedsydelse mellem fleksjob 0,35 103 17.607.046 6.162.466 11.444.580 Ledighedsydelse ved ferie 0,35 3 536.027 187.610 348.418 Ledighedsydelse ved sygdom/barsel 0,35 6 1.059.660 370.881 688.779 Ledighedsydelse uden refusion 0,00 25 4.218.697 0 4.218.697 Driftsudgifter til ledighedsydelse 0,50 1.908.885 954.443 954.443 I alt 153 27.922.571 8.471.026 19.451.544 For at stoppe den nuværende økonomiske udvikling på området er der nødvendigt at iværksætte en tidlig indsats som medfører, at borgere godkendt til fleksjob ikke venter så lang tid på deres fleksjob. På den baggrund er opstillet to cases: 1. I den første forsætter den nuværende udvikling uden indsats. 2. I den anden ansættes en ekstra medarbejder fra den 1.9.2009 31.12.2010. Case 1 Vi gør ikke mere end i dag og investere dermed ikke i at vende udviklingen og stoppe for stigningen i antallet af borgere på ledighedsydelse, hvilket ligeledes betyder, at antallet af på ledighedsydelse over 18 måneder vil stige. 9
2009 I 1.000 kr. Antal helårspersoner Udgift Refusion I alt Kontanthjælpsmodtagere 15 2.273 796 1.478 Særlig ydelse 2 319 0 319 Ledighedsydelse mellem fleksjob 103 17.607 6.162 11.445 Ledighedsydelse ved ferie 3 536 188 348 Ledighedsydelse ved sygdom/barsel 6 1.060 371 689 Ledighedsydelse uden refusion 29 4.905 0 4.905 Driftsudgifter til ledighedsydelse 1.909 954 954 I alt 157 28.609 8.471 20.138 Ovenstående er fundet ud fra det faktiske forbrug i de første 6 måneder som er fremskrevet til resten af 2009. 2010 I 1.000 kr. Antal helårspersoner Udgift Refusion I alt Kontanthjælpsmodtagere 15 2.357 825 1.532 Særlig ydelse 2 331 0 331 Ledighedsydelse passiv 83 14.700 5.145 9.555 Ledighedsydelse aktiv 20 3.559 2.313 1.246 Ledighedsydelse ved ferie 3 556 195 361 Ledighedsydelse ved sygdom/barsel 6 1.099 385 714 Ledighedsydelse uden refusion 52 9.179 0 9.179 Driftsudgifter til ledighedsydelse 1.980 990 990 I alt 180 33.760 9.852 23.908 Driftsudgifter til ledighedsydelse er fundet ved at fremskrive forbruget fra 2009 med reguleringssatsen på 3,7 %. Det ses, at der fra 2009 til 2010 er sket en stigning i det samlede antal af borgere på ledighedsydelse. Stigningen ses i antallet af ledighedsydelse over 18 måneder. Case 2 Udtryk for en aktiv indsats hvor der gøres en indsats for at bremse udviklingen i modtagere af ledighedsydelse. Dette gøres ved at ansætte en konsulent fra 1. september 2009 til 31. marts 2010 og fra 1. april 2010 vender en medarbejder på orlov tilbage til Jobcentret. Formålet med ansættelsen af konsulenten er at minimere antallet af modtagere af ledighedsydelse uden refusion, dvs. borgere som har været på ledighedsydelse over 18 måneder. 10
2009 I 1.000 kr. Antal helårspersoner Udgift Refusion I alt Kontanthjælpsmodtagere 15 2.273 796 1.478 Særlig ydelse 2 319 0 319 Ledighedsydelse mellem fleksjob 103 17.607 6.162 11.445 Ledighedsydelse ved ferie 3 536 188 348 Ledighedsydelse ved sygdom/barsel 6 1.060 371 689 Ledighedsydelse uden refusion 26 4.498 0 4.498 Driftsudgifter til ledighedsydelse 1.909 954 954 Udgift til virksomhedskonsulent 220 220 Evt. straf for overskridelse af konto 6 220 220 I alt 155 28.641 8.471 20.170 Det forudsættes, at virksomhedskonsulenten fortsætter med at reducere antallet af modtagere af ledighedsydelse uden refusion i 2010. Medarbejderen som vender tilbage fra orlov 1. april 2010 skal stå for at aktivere 30 helårspersoner om året, men da vedkommende ikke er der hele 2010, er der indregnet, at vedkommende får aktiveret 23 helårspersoner. 2010 I 1.000 kr. Antal helårspersoner Udgift Refusion I alt Kontanthjælpsmodtagere 15 2.357 825 1.532 Særlig ydelse 2 331 0 331 Ledighedsydelse passiv 63 11.158 3.905 7.253 Ledighedsydelse aktiv 40 7.101 4.615 2.485 Ledighedsydelse ved ferie 3 556 195 361 Ledighedsydelse ved sygdom/barsel 6 1.099 385 714 Ledighedsydelse uden refusion 24 4.249 0 4.249 Driftsudgifter til ledighedsydelse 1.966 983 983 Driftsudgifter på konto 6 491 246 246 Udgift til virksomhedskonsulent 165 165 Medarbejder hjemvendt fra orlov 311 311 Evt. straf for overskridelse af konto 6 968 968 I alt 153 30.751 11.153 19.597 I ovenstående er regnet med, at der købes forløb hos anden aktør til 56 personer på en varighed af 13 uger og til en ugepris på 3.375 kr. Dette øger aktiveringsgraden og dermed antallet af modtagere på ledighedsydelse, hvor der kan hentes den høje refusionssats. 11
Overblik I 1.000 kr. 2009 2010 Case 1 20.138 23.908 Case 2 20.170 19.597 Forskel 32-4.311 Det ses af ovenstående skema at ved at investere i dette område opnås en besparelse på 4,3 mio. i 2010 sammenlignet med den case, hvor der ikke gøres mere end i dag. Assens Kommune bliver i forbindelse med denne lov reguleret i DUT beløbet med -689.640 kr. I regneeksemplet er der ikke taget højde for effekter af aktivering, som gerne skulle medføre en yderligere reduktion i antallet af borgere på ledighedsydelse. Dette vil betyde yderligere besparelser. 12