December 2010 Familieinstitutionen Bülowsvej, børneafdelingen - Afrapportering vedr. fokusaftalen Indholdsfortegnelse 1. Indledning...1 2. Implementeringsprocessen...2 3. Effektmålingsinstrumenter...2 3.1. Udviklings- og forandringsplan... 2 3.1.1. Indikatorer... 3 3.2. Dagsrytme... 3 3.3. Målingsmetoder... 3 4. Interventionsmetoder...6 4.1. Evaluering af interventionsmetoder... 7 5. De 22 indikatorer...8 1. Indledning Denne rapport er en systematisk beskrivelse af arbejdsprocessen i børneafdelingen på Familieinstitutionen Bülowsvej, med henblik på implementering af den foreliggende fokusaftale. Der er helt konkret tale om en beskrivelse af den ene af de to kerneydelser, institutionen leverer, nemlig Individuel socialpædagogisk støtte. Redegørelsen for den anden kerneydelse, forældresamarbejde, vil være færdigudarbejdet februar 2011. Det indledende spørgsmål der søges afklaret her er således, hvordan arbejdet i forhold til den individuelle socialpædagogiske støtte foregår. Af praktiske hensyn sondres der i nærliggende rapport mellem på den ene side effektmålingsinstrumenterne afsnit 3 (der betragtes som det overordnede output, der kan måles) og på den anden side de socialpædagogiske interventionsmetoder, der anvendes i det konkrete arbejde med de anbragte børn - afsnit 4 - (fokus er her på hvorfor eller hvordan, det der måles, skabes i arbejdet med børnene). Begrundelsen for denne sondring er et ønske om en større grad af vidensopsamling samt videnskonstruktion, med henblik på ikke blot at effektivisere og dokumentere eksternt i forhold til kommunen, men også for at forbedre indsatsen internt i institutionen på det pågældende fokusområde. Det vurderes at sondringen bidrager til denne proces. 1
2. Implementeringsprocessen Tankegangen bag implementeringen af fokusaftalen i børneafdelingen er, at alle medarbejdere i døgnteamet har skullet tage aktivt del i og medansvar for processen, for på den måde at få et medejerskab til produktet samt finde mening. Der er tale om et aktivt redskab, der skal opkvalificere det socialpædagogiske arbejde samt dokumentationen heraf. Hensigten er at udvikle en måde at se på hvordan og hvilke metoder, der virker, samt om og hvad der skal udvikles. Tanken er, at fokusaftalerne skal kunne integreres i institutionens nuværende arbejdsredskaber, henholdsvis forvaltningens handlingsplan, udviklings- og forandringsplaner, dagsrytme og observations- og udredningsrapporter samt opfølgende rapporter. Arbejdsprocessen tog sit udgangspunkt i en rapport fra Rambøll Management, afsluttet i slutningen af juli måned 2010. I forbindelse hermed blev der nedsat en arbejdsgruppe, hvor der blev diskuteret hvordan rapporten kunne operationaliseres. Der var hurtigt enighed om, at den målemetode VAS der blev foreslået i rapporten, ikke var anvendelig set i forhold til institutionens ønsker, fordi det blev vurderet, at den var for subjektiv og upræcis. Det skal bemærkes, at det allerede under udarbejdelsesfasen med Rambøll Management har været institutionen klart, at den foreslåede målemetode var problematisk, samt at de i stedet foreslåede metoder ligeledes var mangelfulde i forhold til institutionens ønsker, hvorfor der fra starten af har været arbejdet på at udvikle institutionens egen metode. I den efterfølgende periode har der løbende været eksperimenteret med at implementere indikatorerne i udviklings- og forandringsplanerne samt i dagsrytmerne, der er den individuelle ramme for barnets hverdag. Ligeledes har der været arbejdet på at udvikle en metode til effektmåling. Arbejdet er foregået i plenum i døgnteamet, og der har været uddelegeret opgaver til de forskellige medarbejdere. Arbejdet har været fokuseret på indikatorerne for den individuelle socialpædagogiske støtte, hvorfor der endnu ikke er udarbejdet indikatorer for forældresamarbejde. Disse vil forelægge 1. februar 2011. 3. Effektmålingsinstrumenter 3.1. Udviklings- og forandringsplan Den første proces i forbindelse med en anbringelse på børneafdelingen på Familieinstitutionen Bülowsvej (herefter BA) er sammensætningen af en midlertidig dagsrytme samt udarbejdelsen af den såkaldte udviklings- og forandringsplan. De første 2 uger af barnets ophold på BA foretages en indledende registrering/observation af barnet med udgangspunkt i et samlet indikatorkatalog. Registreringen af data foregår dagligt i institutionens digitale dagbogssystem, hvor der for hver indikator findes et skrivefelt, med tilhørende tegn, der kan noteres i. Herefter udvælges på et teammøde 3-6 indikatorer, der vil være de primære indsatsområder med henblik på at sikre barnets videre trivsel og udvikling. Såfremt der foreligger en 140 handleplan og/eller en psykologundersøgelse vil disse blive inddraget som en del af grundlaget for udvælgelsen af indikatorerne. Skole, daginstitutioner og forældre vil blive inddraget så vidt det er muligt. Udviklings- og forandringsplanen danner grundlaget for den socialpædagogiske intervention, og de 3-6 indikatorer tilknyttes relevante pædagogiske interventionsmetoder. Udviklings- og forandringsplanen skal være færdig senest 3 uger efter barnets anbringelse. 2
3.1.1. Indikatorer BA har i samarbejde med Rambøll Management udviklet et bredt indikatorkatalog, der retter sig mod at dokumentere resultaterne af den indsats, BA udfører på kerneområdet individuel socialpædagogisk støtte. Der er 22 indikatorer. De 3-6 indikatorer der udvælges, anvendes som grundlag for udarbejdelsen af udviklings- og forandringsplanen for det enkelte barn. Indikatorerne danner således grundlaget for den videre udviklings- og forandringsproces. Til hver indikator knytter sig flere tegn, der gør indikatoren dokumenterbar. Man kunne også sige, at indikatoren operationaliseres igennem flere forskellige tegn. Eksempelvis operationaliseres indikatoren Fysisk kontakt blandt andet igennem tegnene Tager barnet selv initiativ til fysisk kontakt med andre og Kan barnet tage i mod fysisk kontakt fra børn/voksne. Indikatorkataloget med de tilhørende tegn fremgår nedenfor i afsnit 5. BA blev af Rambøll Management anbefalet at reducere de 22 indikatorer, med begrundelsen overblik og overskuelighed samt en bedre sikring af ensartet og konsistent registrering af data. BA har imidlertid valgt at bevare alle indikatorerne. Det skyldes ikke mindst de konstitutive effekter en reducering vil have på indholdet af den pædagogiske indsats. Jo færre på forhånd kodede indikatorer, døgnteamet har at arbejde med i tilrettelæggelsen af indsatsen i forhold til det enkelte barn, jo mere begrænset vil den pædagogiske indsats naturligvis kunne være i forhold til interventionsområder. Risikoen er, at centrale områder i forhold til det enkelte barns udviklingsbehov, helt mister fokus. Omvendt giver få indikatorer selvfølgelig mere overskuelighed, men det er et trade off, BA har vurderet problematisk i forhold til at planlægge og tilrettelægge individuelle udviklings- og forandringsplaner. For at kunne tilrettelægge en så præcis og fyldestgørende individuel plan som muligt for det enkelte barn, har BA derfor valgt at bevare alle de 22 indikatorer. 3.2. Dagsrytme På baggrund udviklings- og forandringsplanen, de 3-6 indikatorer og de valgte socialpædagogiske interventionsmetoder, udarbejdes en revideret udgave af den eksisterede dagsrytme. Dagsrytmen er således operationaliseringen af udviklings- og forandringsplanen og dermed de udvalgte indikatorer. Dagsrytmen er det konkrete arbejdsredskab som den pågældende pædagog, der har ansvaret for barnet, anvender i det daglige arbejde med barnet. Dagsrytmen er udarbejdet specifikt i forhold til det enkelte barn og dets udviklings- og forandringsplan. Dagsrytmen sikrer således at pædagogen i relationen med barnet, arbejder målrettet i forhold til de opstillede indikatorer, samt udvalgte interventionsmetoder. 3.3. Målingsmetoder Den daglige registrering: Registreringen af data foretages primært af barnets aftalepædagog. Aftalepædagogen er den pædagog, som har ansvaret for barnet på den pågældende dag. Mere sekundært foretages dog også registrering af andre på den pågældende dag perifere pædagoger så som pædagoger med ansvar for andre børn samt nattevagten. Registreringen foretages i det ovenfor nævnte dagbogssystem, der er systematiseret efter indikatorerne. Inden for hver indikator fremgår også de forskellige tilhørende tegn, der således strukturerer dataindsamlingen. De data der registreres dagligt, er observationer i forhold til de tegn, der knytter sig til de enkelte indikatorer. Tegnene er operationaliseringen af de enkelte indikatorer. Tegnene vil fremgå indenfor de 22 forskellige indikatorer, der præsenteres i afsnit 5. 3
Den månedlige måling: Der opsamles månedligt på de registrerede data, hvor døgnteamet på baggrund af dataen svarer på et spørgeskema omhandlende de enkelte tegn. Spørgeskemaet er gradueret efter syv gradueringer; 3,2,1,0,-1,-2,-3. De syv gradueringer markerer forskellige udviklings- eller forandringsgrader i forhold til de enkelte tegn. Spørgeskemabesvarelserne foretages individuelt, hvorefter det samlede resultat diskuteres i døgnteamet. Med henblik på at sikre en så fyldestgørende måling som muligt, arbejdes der pt. i BA på at definere de enkelte gradueringer fremfor at anvende tal. Spørgsmålet kan være formuleret således; Udvikling af barnets evne til imitation. På en skala fra 3 til -3 hvor 0 er ingen, i hvor høj grad vurderer du udviklingen indenfor følgende områder: - Barnet imiterer ansigtsmimik - Barnet imiterer følelser via kropssproget - Barnet responderer på den voksnes mimik - Barnet imiterer lyde/sprog Det skal bemærkes, at der kan forekomme andre gradueringer end den ovenfor, såfremt spørgsmålene ikke egner sig til dette. Det er i forbindelse med den konkrete målingsmetode nærliggende at berøre diskussionen omkring kvantitativ og kvalitativ metode, hvor der skelnes mellem på den ene side hård vidensfakta på baggrund af mange respondenter og en systematiseret kortlægning af data, og på den anden side grundig og detaljeret kvalitetsbeskrivelse men på baggrund af få respondenter. BA anvender begge tilgange for at tage højde for de forskellige mangler, de hver i sær har. Den hårde factbaserede tilgang vurderes at udelade for mange vigtige informationer, og begrænser dataindsamlingen for meget, hvorimod den blødere og mere subjektive kvalitative tilgang overlader for mange tolkninger til den enkelte pædagog. Problematikken er søgt løst ved at foretage både kvalitative og kvantitative målinger. De kvantitative målinger foretages som nævnt ovenfor ved de månedlige spørgeskemaundersøgelser, mens de kvalitative målinger foretages på baggrund af dagbogsnotaterne og formuleres i de løbende rapporter. Der arbejdes løbende på en forbedring af metoden. 4
Processen fra afsnit 2-4 kan illustreres ved følgende model Udvælgelse af indikatorer 5
Udviklings- og forandringsplan Dagsrytme Daglig registrering af data Effektmåling Modellen viser en kronologi over arbejdsgangen på BA: En indledningsvis registrering af data de første 14 dage, handleplan fra forvaltningen, eventuelt foreliggende materiale samt input fra forældre, skole og/eller daginstitution anvendes som baggrund for udvælgelse af de 3-6 indikatorer, den socialpædagogiske indsats primært skal fokusere på eller rettes efter; herefter konstrueres den egentlige udviklings- og forandringsplan; der igen anvendes som grundlag for den konkrete dagsrytme; på baggrund heraf foretages daglig registrering af data primært indenfor de 3-6 indikatorer; de daglige registreringer anvendes til effektmålinger, der foretages månedligt på møder for døgnteamet. Pilen i venstre side indikerer, at den indsamlede og bearbejdede data anvendes til løbende revidering af indikatorer. Der er altså tale om en feedback loop. 4. Interventionsmetoder De pædagogiske interventionsmetoder i børneafdelingen har det til fælles, at de har relationen i fokus. Metoderne er primært inspireret af psykodynamisk funderet miljøterapi, nyere udviklings psykologi, neuroaffektiv psykologi samt Marte Meo. Metoderne er operationaliseret som følger: 1. Miljøterapeutiske metoder: Italesættelser Spejlinger Jeg-støtte Børnesamtaler Børnemøder 6
Videofilme 2. Neuroaffektiv metode: Theraplay 3. Marte Meo samt elementerne i Marte Meo: At bekræfte barnets initiativer At følge Barnets initiativ Den voksne sætter ord på sig selv Benævne barnets initiativer Turtagning Positiv ledelse Den gode stemning Tydelig start/slut 4.1. Evaluering af interventionsmetoder For at systematisere og opkvalificere personalets pædagogiske arbejde med børnene, og med henblik på vidensopsamling, foretages månedlige evalueringer af de anvendte interventionsmetoder i forhold til de enkelte indikatorer. Disse evalueringer foretages ved en gradueret spørgeskemaundersøgelse med 5 gradueringer. Spørgeskemaundersøgelsen vil fungere som et oplæg til diskussion i døgnteamet, samt med det formål at opsamle og systematisere viden om de forskellige interventionsmetoder. Evalueringen af interventionsmetoderne er en art parallelproces i forhold til den påkrævede dokumentation. Formålet er at undersøge hvilke socialpædagogiske interventionsmetoder, der virker i hvilke sammenhænge, samt i forhold til hvilke indikatorer. Ligeledes vil evalueringen kunne kaste lys over hvilke indikatorer, der mangler teoretisk og metodisk opbakning og eller skal elaboreres på. Evalueringen kan også fungere som et pejlemærke i forhold til hvor der eventuelt er behov for uddannelse, altså hvor der skal sættes ind i forhold til kompetenceudvikling. Sidst men ikke mindst vil evalueringen intensivere og forbedre den socialpædagogiske indsats ved, på baggrund af systematisk dokumentation, at fastlægge specifikke metoder til specifikke sammenhænge, således at arbejdet ikke blot foregår i blinde eller starter fra nul hver gang. Begrundelsen for at indføre evaluering af de socialpædagogiske interventionsmetoder, der anvendes i BA, er, at forandringsteorien ikke omfatter den socialpædagogiske intervention. Der er således udelukkende tale om en teori, der omfatter evalueringen af delmål, effekter og indikatorer, men ikke hvordan den socialpædagogiske intervention virker. Følgende model giver et overblik over arbejdsprocessen for evalueringen af de socialpædagogiske interventionsmetoder: 7
Udviklings- og forandringsplan Der udvælges interventionsmetoder, relateret til de enkelte indikatorer. Dagsrytme Interventionsmetoderne indgår i barnets dagsrytme. Daglig registrering af data Daglig registrering af de anvendte interventionsmetoder i relation til de enkelte indikatorer. Månedlig effektmåling Månedlig evaluering samt registrering af de anvendte interventionsmetoder. Årlig opsamling. Der arbejdes løbende på at forbedre evalueringen og grundlaget for denne. 5. De 22 indikatorer Indikator 1 Udvikling af spædbarnets evne til øjenkontakt Det er væsentligt for udviklingen af spædbarnets emotionelle trivsel og evne til at indgå i opbygningen af tillidsfulde relationer til primære omsorgspersoner, at barnet søger øjenkontakt og er i stand til at fastholde øjenkontakten. Personalet er opmærksom på at opøve evnen til øjenkontakt hos spædbarnet. Søger barnet øjenkontakt? 8
Kan barnet indgå i øjenkontakt? - Er barnet i så fald vedholdende i øjenkontakten? - Kan barnet blive i øjenkontakten selvom personen barnet kikker på flytter sig? Kan barnet gå ind og ud af øjenkontakt? Kan barnet følge den voksne med øjnene? Kan barnet reagere på sit eget spejlbillede? Kan barnet finde dine øjne i spejlet? Den daglige aftalevoksen, samt døgnteamsmedarbejderne. 9
Indikator 2 Udvikling af barnets evne til imitation Evnen til imitation er et grundlæggende fundament for at kunne forstå hinandens handlinger. Via imitation opøves barnets evne til at indgå responderende og relevant i relationer. Imitation er et grundelement i spejlingsprocessen, som er vigtig for etableringen af en sikker tilknytning. Personalet er opmærksom på barnets evne til at imitere den voksne omsorgspersons ansigtsmimik og lyde. Personalet forsøger at oparbejde og opretholde barnets nysgerrighed for samspillet og er selv aktivt imiterende overfor barnet. Kan barnet imitere ansigtsmimik? Kan barnet imitere følelser via kropssproget? Kan barnet respondere på den voksnes mimik? Kan barnet imitere lyde/sprog? Den daglige aftalevoksen samt døgnteamsmedarbejderen. Dagligt med månedligt opsamling. 10
Indikator 3 Barnet brug af sprog/pludren Sprogudvikling omfatter barnets gradvise mestring af fem områder: fonologi(sprogets lydstruktur), pragmatik(sprogets kommunikativ side), grammatik(sprogets morfologi/ordbøjninger), semantik(ordenes og ordkombinationernes betydning), metasproglige færdigheder(refleksiv viden om sproget). Brugen af og nysgerrigheden for at bruge sprog/pludren er et fundament for at kunne indgå meningsfuldt i gensidig kommunikation. Sproget muliggør at meddele os til hinanden, hvilket er grundlæggende for at kunne indgå i socialt samspil og bidrager således til at udvikle og opretholde følelsesmæssige bånd til omsorgspersoner. Sprog muliggør at kunne udtrykke intersubjektivitet og styrker muligheden for selvregulering. Bruger barnet sin mund og tunge? Øver barnet sig på lyde? Pludrer barnet med sig selv? Pludrer barnet i samspil med andre? Kan barnet danne hele sætninger? Bruger barnet alderssvarende sprog - Er barnet i så fald konsistent i dette? I forhold til hvorvidt barnet benytter sproget pragmatisk: - Bruger barnet sit sprog til at kommunikere ønsker og følelser? Udviser barnet nysgerrighed overfor sprogets muligheder? Har barnet en legende og undersøgende tilgang til sprogets muligheder? Har barnet en aldersvarende forståelse og brug af 11
- Synonymer? - Fremmedord? - grammatiske færdigheder såsom korrekte endelser? - fremmedsprog? - ironi og sarkasme? Udviser barnet metasproglige færdigheder? 12
Indikator 4 Barnets udvikling af dialogkompetencen For at styrke barnets evne til at indgå i sociale relationer med jævnaldrene er det væsentligt, at barnet er i stand til at mestre turtagning. Særligt for aldersgruppen 3-6 årige er det vigtigt, at udvikle barnets evne til at bruge dialogkompetencen til tage del i lege og socialt samspil med andre børn. Kan barnet mestre turtagning? Indgår barnet i gensidig dialog? Er barnet nem at fastholde i dialogen? Tager barnet selv initiativ til gensidig dialog? Bruger barnet sit sprog til at tage socialt initiativ? 13
Indikator 5 Udvikling af barnets interesse for den nære omverden Nysgerrighed og udadvendt interesse indikerer at barnets har en sund opmærksomhed på eksistensen af en ydre verden, som det ønsker at undersøge og deltage i. Udvikling af barnets interesse for den nære omverden har grundlæggende betydning for barnets sociale og følelsesmæssige udvikling. Er barnet interesseret i sin egen krop, hænder, fødder mv.? Er barnet interesseret i menneskene omkring det? Kan barnet indgå i 1-1 relation? - Kan barnet i så tilfælde inddrage en til i relationen? Udviser barnet interesse i at udforske sine omgivelser? Foretrækker barnet at have opmærksomhed rettet mod det menneskelige ansigt frem for materielle ting? 14
Indikator 6 Udvikling af opmærksomhed og fokus Evnen til at kunne fordybe sig og sortere i stimuli er betydningsfulde parametre for indlæringsevnen og koncentrationsevnen. At evne fokuseret opmærksomhed er ligeledes vigtigt for deltagelsen i meningsfulde aktiviteter og relationer med andre og alene. Er barnet i stand til at følge en person, et dyr eller genstand, du netop har sat navn på? Er barnet i stand til at holde fokus på en aktivitet i længere tid (bog, spil, leg mv.) med en voksen? Er barnet i stand til at holde fokus på en aktivitet i længere tid (bog, spil, leg mv.) på egen hånd? Lader barnet forstyrre af ting/lyde omkring sig? 15
Indikator 7 Fysisk kontakt Fysisk, sensorisk stimulans er vigtig for fysiologisk og følelsesmæssig udvikling. Fysisk kontakt er af stor betydning for udviklingen af hjernen og nervesystemet. At udvikle evnen til at kunne tage i mod fysisk kontakt samt vælge fysisk kontakt til og fra, indikerer en sund jeg-udvikling. Relevant fysisk kontakt er en af de afgørende ting for skabelsen af en sund tilknytning. Gennem samhørighedserfaringer drives barnets psykiske udvikling. Den fysiske afstemning udvikler den psykiske afstemning. Tager barnet selv initiativ til fysisk kontakt med andre? Selekterer barnet i, hvem den fysiske kontakt foregår med? Kan barnet tage i mod fysisk kontakt med; - Børn - voksne? Har barnet sunde grænser? Er barnet grænseoverskridende i sin fysiske kontakt til andre? 16
Indikator 8 Søvn Søvnen er en vigtig indikator på barnets fysiske og psykiske trivsel. En afstemt søvnmængde, hvor barnet både er trygt nok til at kunne give sig hen i søvn og modsat ikke bruger søvnen som forsvar ved at trække sig væk, er tegn på trivsel og tryghed. Kroppen har brug for den hvile og restituering, der findes i søvnen, hvor hjernen er afskåret fra stimuli. Barnets psykiske udvikling har ligeledes brug for et velfungerende søvnmønster. Har barnet et sammenhængende søvnmønster? Kan barnet falde i søvn af sig selv, hvis det vågner om natten? Sover barnet roligt om natten? Sover barnet alderssvarende antal timer i døgnet? Finder barnet ro i puttesituationen og forbliver rolig? Kan barnet vågne stille og være med sig selv? Kalder barnet på den voksne? 17
Indikator 9 Spisning Spisning har en fysiologisk funktion bl.a. i forhold til barnets vækst. Spisningen har ligeledes en psykologisk og relationel funktion, idet der gives en psykisk betydning med maden og måden maden gives på. Deltagelse i et måltid, har en relationel og socialt udviklende funktion. Manglende sultfornemmelse, manglende mæthedsfornemmelse, at fravælge mad eller overspisning er specifikke måder psykisk dysfunktionalitet kan manifestere sig gennem forholdet til mad. Indtager barnet alderssvarende og varieret kost? Indtager barnet sin kost alderssvarende? Kan barnet deltage i fælles måltider? Kan barnet indgå i kontakt under måltidet? Kan barnet regulere indtag af føde? Kan barnet give udtryk for sult/mæthed? 18
Indikator 10 Aktivitetsniveau At evne at indgå relevant i aktiviteter med højt og lavt arousal-niveau er vigtigt både alene og i aktiviteter med andre. Ligeledes er det vigtig at kunne skrifte mellem disse niveauer, først via en anden og dernæst selv. Oplevelsen af at kunne skifte aktivitets og arousal-niveau selvstændigt er vigtigt for at kunne finde ro samt for at kunne regulere stress, frustration, angst og glæde. Kan barnet i høj arousal selvstændigt - ved hjælp af andre? Kan barnet være i lav arousal selvstændigt - ved hjælp af andre? Kan barnet selvstændigt skifte relevant imellem høj/lav arousal? Kan barnet via en anden skifte imellem høj/lav arousal? 19
Indikator 11 Udvikling af affektregulering (regulering af følelser) Basal affektregulering er en grundlæggende tilpasning af primære emotionstilstande støttet af den voksne. En mere sofistikeret affektregulering er, hvor affekter anvendes til at regulere selvet ved hjælp af mentalisering. Affektregulering vil gøre barnet i stand til at finde mening i andres handlinger, give impulskontrol og give oplevelsen af at være et handlende selv. Evnen til affektregulering er vigtig for en sammenhængende organisering af nervesystemet. Manglende følelsesmæssig organisering vil begrænse hjernens kompleksitet og evne til selvorganisering. Kan barnet regulere sig selv? Kan barnet tolerere/udholde negativ affekt? Har barnet evnen til at føle lyst? Har barnet adgang til flere følelser i følelsesspektret? Har barnet evnen til mentalisering? Kan barnet aflæse andres intentioner-følelser? Har barnet et stabilt stemningsleje? 20
Indikator 12 Udvikling af mentalisering Mentalisering er at danne sig forestillinger om og forholde sig til andres og egne mentale tilstande. I kraft af mentaliseringsevnen forstår og reflekterer barnet over mentale tilstande hos sig selv og andre. Mentaliseringsevnen er vigtig i den sociale interaktion og vigtig for selvopfattelse og selvstændiggørelse. Mentaliseringsevnen muliggør at kommunikere indre tilstande og ønsker. Kan barnet sætte sig i den andens sted? Kan barnet forestille sig, hvordan den anden har det? Kan barnet forestille sig, hvordan den anden tænker? Har barnet en bevidsthed om sig selv? Kan barnet se sin egen andel i relationen? Har barnet en realistisk opfattelse af sig selv? Kan barnet forstå sig selv? Kan barnet reflektere over sig selv? Kan barnet efterprøve sine antagelser hos den voksne? 21
22
Indikator 13 Udvikling af motorik Motorik handler om kropslig bevægelsesfrihed og autonomi. Mangel på alderssvarende motorik er hæmmende i mange hverdagssituationer fx.at spise med kniv og gaffel, binde sko, bygge med lego, klatre eller løbe. Et fokus på motoriske færdigheder er vigtigt, idet mangelfuld motorisk udvikling kan medføre understimulering, opmærksomhedsproblemer, kognitive eller biologiske umodenheder. Er barnet alderssvarende finmotorisk? Er barnet alderssvarende grovmotorisk? Er barnet konsistent i sin motoriske formåen? Har barnet en afspændt krop? Har barnet koordinationsevne? 23
Indikator 14 Udvikling af relation til voksne Evnen til betydningsfulde relationer er nært knyttet til den tidlige tilknytning. Barnet må for at indgå i den nære relation med en voksen besidde tillid og kunne tage imod omsorg. Samtidig er det vigtigt, at barnet evner at selektere og være kritisk i mødet med voksne. Gennem opbygning af relationer lærer barnet at forstå sig selv og andre. Har barnet tillid til den voksnes intentioner? Kan barnet tage imod omsorg fra den voksne? Har barnet en betydningsfuld relation til en eller flere voksne udenfor institutionen? Har barnet en betydningsfuld relation til en eller flere voksne på institutionen? Har barnet en tryg tilknytning til en eller flere voksne? 24
Indikator 15 Udvikling af leg Leg har talrige funktioner i barnets udvikling, såsom udvikling af fantasi og færdigheder. Leg fremmer socialiseringsprocessen bl.a. via imitation og identifikation, og kan være understøttende for indlæring. Leg kan forstås som ubevidst bearbejdning og symbolisering af det oplevede og følte i barnets indre. Kan barnet indgå i parallellege? Kan barnet lege fantasilege? Kan barnet indgå i rollelege? Kan barnet tage følgeskab i legen? Kan barnet tage lederskab i legen? Varierer barnet temaer i leg? 25
Indikator 16 Udvikling af relation til andre børn Evnen til og interessen for at indgå i relationer med andre børn, er sigende for barnets udvikling. Det kræver både tryghed og overskud at være i en velfungerende relation. Det forudsætter social interesse og evnen til at aflæse fælles spilleregler. I den velfungerende relation vil barnet gøre brug af de øvrige indikatorer 1-15 eksempelvis mentalisering og dialogkompetence. Har barnet en betydningsfuld relation til et eller flere børn udenfor institutionen? Har barnet en betydningsfuld relation til et eller flere børn på institutionen? Har barnet legeaftaler på og udenfor institutionen? Har barnet jævnaldrene relationer? 26
Indikator 17 Udvikling af selvværd Selvværd er en følelse og oplevelse af at være værdsat som den man er, og at have ret til at være den man er. Selvværd grundlægges i barndommen, men kan svækkes eller styrkes hele livet igennem. Selvværdsfølelsen baseres på en indre følelse af at være god nok og er ikke præstationsorienteret. Har barnet en grundlæggende opfattelse af sig selv som værende god nok, uanfægtet dets evner? Kan barnet tage imod støtte og hjælp fra andre? Kan barnet søge hjælp/støtte hos andre? Kan barnet tage imod anerkendelse og bekræftelse fra andre? 27
Indikator 18 Udvikling af selvtillid Selvtillid er baseret på en vurdering af egne egenskaber, færdigheder, præstationer og social fremtræden i relation til ydre og indre oplevede krav og forventninger. Selvtillid er afgørende for at have lyst og mod til at prøve nye opgaver og er dermed vigtig for barnets psyko-socialeudvikling. Har barnet en grundlæggende tillid til egne evner inden for flere områder? Tør barnet tage nye udfordringer op? Tør barnet synliggøre sig selv, eksempelvis fremvise en tegning eller optræde? 28
Indikator 19 Udvikling af Jeg-funktion Udviklingen af jeg-funktionen er en del af differentierings- og selvstændiggørelses-processen. Jeg funktionen er central for at opleve sig selv som et sammenhængende individ med en fast kerne. Oplevelsen af at have et kohærent selv vil udvikle barnets evne til at fungere konsistent i forskellige situationer og være tryg i uvante omgivelser. Har barnet evnen til at fungere konsistent? Har barnet evnen til realitetstestning, en egen identitet adskilt fra andre? Har barnet objektkonstans? Har barnet tillid til, at de voksne kan bære strukturen således at barnet derved kan slippe kontrollen? Har barnet tillid til omverdenen? Er barnet trygt i uvante omgivelser? 29
Indikator 20 Deltagelse i aktiviteter uden for institutionen Deltagelse i aktiviteter uden for institutionen kan give et kulturelt input, skabe/opretholde netværk og være interesseudviklende. Barnets deltagelse i aktiviteter uden for institutionen kan give indblik i evnen til tilpasning til socialiseringsnormer samt give indblik i graden af tryghed i uvante situationer. Kan barnet begå sig udenfor institutionens rammer indkøbsture, i svømmehallen, hos legekammerater osv? Har barnet legerelationer? Har barnet legeaftaler hos venner? Deltager barnet aktivt i aktiviteter i daginstitution o.lign? Benytter barnet et fritidstilbud? 30
Indikator 21 Skole og egen læring Læring er af universel betydning for personlighedsudviklingen, fordi den spiller en hovedrolle i menneskets aktive tilpasning til tilværelsen. Denne indikator henviser til barnets lyst og overskud til ukendte faktorer såsom indlæring. Barnets kognitive formåen ønskes undersøgt såvel som barnets lyst til samt nysgerrighed overfor ny viden. Der fokuseres ligeledes på barnets motivation og medansvar for skolegang og indlæring. Viser barnet interesse for tal og bogstaver? Møder barnet regelmæssigt i skole? Tager barnet i mod støtte til lektier? Er barnet opsøgende på lektiestøtte? Er barnet positivt indstillet overfor nye faglige udfordringer/opgaver? Ses en udvikling i barnets faglige indlæring? 31
Indikator 22 Udvikling af identitet Identitet er en persons subjektive selvopfattelse af kræfter og træk i sig selv uden for personligheden. Identitet er en bevidst følelse af indre sammenhæng. Identitetsudviklingen giver en bevidsthed om, hvem man er og at man har en fortid, man kan vedkende sig. Fremstår barnet konsistent og sammenhængende? Kan barnet forholde sig til sin kulturelle baggrund? Kan barnet forholde sig til sin sociale baggrund? På vegne af børneafdelingens medarbejdere Sanne Juliussen Afdelingsleder 32
33