Medfinansiering af a-dagpenge til forsikrede ledige - Beskæftigelsestilskuddet Konklusion Kommunerne under ét kompenseres fuldt ud med den nuværende beregningsmodel for beskæftigelsestilskuddet. Men de komplicerede fordelingsmekanismer mellem landsdele og kommuner betyder, at det alligevel er svært at gennemskue og forudsige for den enkelte kommune, om der i det enkelte tilskudsår isoleret set, er balance mellem indtægter og udgifter på det område, der er dækket af beskæftigelsestilskuddet. Manglen på gennemsigtighed fører til, at det tilsvarende er vanskeligt for den enkelte kommune at tilrettelægge en indsats på området, der sikrer en sådan balance. Redegørelse for modellen bag beskæftigelsestilskuddet Kommunerne har siden 2010 været medfinansierende i forhold til indsats og forsørgelse af de forsikrede ledige. Konkret medfinansierer kommunen a-dagpenge med 50 %, hvis den forsikrede ledige er i ordinær uddannelse eller i virksomhedspraktik, og 50 % af løntilskuddet til private eller offentlige virksomheder, hvis den ledige er ansat med løntilskud. Hvis den ledige er passiv (ikke deltager i tilbud) finansierer kommunen 70 % af a-dagpengene. Staten betaler den fulde udgift til a-dagpenge de første 4 uger af ledighedsforløbet. Kommunerne under ét kompenseres af staten for de faktiske udgifter til dette via beskæftigelsestilskuddet. Konkret skal beskæftigelsestilskuddet kompensere kommunerne for udgifter til: - a-dagpenge - løntilskud (forsikrede ledige) - uddannelsesydelse ved 6 ugers selvvalgt uddannelse - befordringsgodtgørelse - hjælpemidler - personlig assistance til handicappede i erhverv Og dermed skal BT ikke dække udgifter til vejledning og opkvalificering af forsikrede ledige og heller ikke mentorudgifter. Beskæftigelsestilskuddet består af to dele; 1) et grundtilskud 2) et merudgiftsbehov Figuren nedenfor illustrerer beregning og udmelding af tilskuddet. Dette beskrives nærmere i det følgende. - 1 -
ad 1) Grundtilskud Grundtilskud i 2014 svarer til den enkelte kommunes beskæftigelsestilskud i 2012 med de regler, som er gældende i 2014. Grundtilskuddet for et tilskudsår beregnes en gang for alle ved den foreløbige udmelding af beskæftigelsestilskuddet. Grundtilskuddet for 2014 for Herning er på 200,448 mio. kr. ad 2) Merudgiftsbehov For kommunerne under ét beregnes merudgiftsbehovet som forskellen mellem kommunernes grundtilskud og de forventede udgifter til de forsikrede ledige i 2014. Hvis der forventes faldende udgifter til forsikrede ledige, f.eks. som følge af færre ledige, kan merudgiftsbehovet blive negativt. Merudgiftsbehovet for 2014 fordeles ud på kommuner på baggrund af den enkelte kommunes andel af landets samlede bruttoledighed i 2012. Merudgiftsbehovet for 2014 for Herning er ved den foreløbige udmelding opgjort til -30,228 mio. kr, og dermed er det samlede foreløbige beskæftigelsestilskud på 2014 på 170,22 mio kr. - 2 -
Udmelding af beskæftigelsestilskuddet Beskæftigelsestilskuddet (BT) udmeldes til kommunerne tre gange; foreløbigt - i juni året før tilskudsåret, hvor samlet BT fordeles direkte ud på kommuner efter kommunens andel af det samlede antal bruttoledige på landsplan to år før tilskudsåret midtvejsregulering - i juni i tilskudsåret, hvor samlet BT fordeles direkte ud på kommunerne efter kommunens andel af det samlede antal bruttoledige på landsplan to år før tilskudsåret efterregulering - i juni året efter tilskudsåret, samlet BT fordeles på landsdele så landsdele kompenseres fuldt ud. Inden for landsdelen fordeles BT efter andel af landsdelens bruttoledige to år før tilskudsåret. Merudgiftsbehovet opgøres for den enkelte landsdel som de kommunale nettoudgifter omfattet af beskæftigelsestilskuddet i tilskudsåret for kommunerne inden for landsdelen fratrukket de samme kommuners samlede grundtilskud. Inden for landsdelen fordeles merudgiftsbehovet på kommunerne i forhold til den enkelte kommunes andel af bruttoledigheden for dagpengemodtagere to år før tilskudsåret. Der er således væsentlige forskelle i fordelingen mellem kommuner af det foreløbige og det endelige beskæftigelsestilskud, hvilket gør det vanskeligt at anvende det foreløbige og det midtvejsregulerede tilskud som basis for vurdering af det endelige tilskud. Hvad kan påvirke det samlede endelige beskæftigelsestilskud / merudgiftsbehov på landsdelsniveau? Det endelige beskæftigelsestilskud i landsdelen er lig med de samlede faktiske kommunale nettoudgifter (udgifter efter direkte refusion) omfattet af beskæftigelsestilskuddet i tilskudsåret for kommunerne i landsdelen. Dermed er det endelige beskæftigelsestilskud i landsdelen i sagens natur påvirkeligt af de samme forhold, som der påvirker udgifterne til de forsikrede ledige. Hvad kan påvirke nettoudgifterne til de forsikrede ledige? De samlede kommunale nettoudgifter til forsørgelse og indsats for de forsikrede ledige afgøres af pris gange mængde: mængde - antallet af forsikrede ledige er ekstremt konjunktur afhængig, og kun marginalt påvirkelig af beskæftigelsesindsatsen. Kommunens adfærd som arbejdsgiver og erhvervspolitisk aktør spiller også ind her. pris - de gennemsnitlige kommunale udgifter pr. ledig påvirkes af to faktorer: o profil - de lediges fordeling på ledighedslængde; da staten fuldt finansierer a- dagpengene i de første 4 ugers ledighed, vil en høj andel af nyledige betyde en lavere kommunal udgift. Populært sagt; hvis alle kommunens ledige har været ledige i mindre end 4 uger, vil kommunen ingen udgifter have til forsikrede ledige (men kommunen vil stadig modtage tilskud ud fra antallet af ledige to år før tilskudsåret) - 3 -
o aktivering - jo flere ledige, der er aktive med virksomhedsrettet aktivering, jo lavere bliver de kommunale udgifter (fordi den direkte refusion er højere ved virksomhedsrettet aktivering). Sammenhæng mellem udgifter og tilskud de forsikrede ledige Pr. definition er der i den enkelte landsdel fuld sammenhæng mellem udgifter og tilskud. Hvorvidt den enkelte kommune fuldt ud kompenseres for udgifterne til de forsikrede ledige er afhængig af: 1. kommunens udvikling i ledighed i forhold til landdelens øvrige kommuner: tilskuddet til kommunene tildeles ud fra andelen af ledige to år før tilskudsåret hvis kommunen har haft en bedre udvikling end resten af landsdelen er det sandsynligt, at kommunen overkompenseres 2. kommunens profil på ledige i forhold til de andre kommuner i landsdelen; hvis kommunen har haft en højere andel af nyledige end resten af landsdelen er det sandsynligt at kommunen kompenseres fuldt ud eller overkompenseres 3. kommunens aktiveringsindsats i forhold til de andre kommuner i landsdelen; hvis kommunens nettoudgifter pr forsikret ledig er lavere end i landsdelen, vil der være en sandsynlighed for at kommunen overkompenseres. Hvor vinder / taber Herning i forhold til de øvrige kommuner i landsdelen? Herning er i landsdel med: Holstebro, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer, Viborg og Ikast-Brande kommune - 4 -
I forhold til budget 2014; hvis udviklingen fra 2011 til 2013 indtil videre tages som indikator for hvordan det går i Herning i forhold til landsdelen ses det at: 1. Udvikling i ledighed; Ledigheden er faldet mindre i Herning fra 2011 til de første ni måneder af 2013 end i de øvrige kommuner i landsdelen indikerer at "Herning taber tilskud". antal fuldtidsmodtagere af a-dagpenge i kommunen som andel af landsdelen i alt 2011 og jan - sep 2013 25% 20% 20% 21% 21% 21% 15% 10% 5% 13% 13% 5% 5% 13% 12% 12% 11% 6% 6% 11% 11% 0% andel 2011 andel 2013 2. Profil; Nedenstående figur viser en indikator måling af, om Herning i forhold til de øvrige kommuner i landsdelen, har flere eller færre a-dagpengeforløb, der er inden for karensperioden på de 4 uger, hvor staten finansierer a-dagpenge 100 %. Som indikator er anvendt fordelingen på varighed af de forløb, der var i gang i de enkelte måneder i løbet af perioden januar til august 2013. Indikator modellen er valgt, fordi der ikke er adgang til A-dagpengeforløb 0-4 uger de ske som andel af alle a-dagpengeforløb, gns januar - august 2013 fakti- data. Viborg Struer Skive Ringkøbing-Skjern Lemvig Ikast-Brande Holstebro Herning - 5-26% 27% 30% 32% 28% 27% 29% 26% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35%
Figuren viser, at der er en marginal tendens til, at Herning har en lavere andel af de forsikrede ledige i karensperioden end gennemsnittet af landsdelen. 3. Aktivering; Herning aktiverer i 2013 i større omfang med virksomhedsrettet end landsdelen hvilket indikerer at den gennemsnitlige udgift pr. ledig i Herning bliver mindre end i landsdelen. 25% 20% 15% 10% 13% antal forsikrede ledige i virksomhedsrettet aktivering i procent af alle forsikrede ledige i kommunen 17% 19% 23% 18% 17% 16% 12% 20% 20% 14% 14% 5% 0% 2010 2011 2012 1. kvt 2013 2. kvt 2013 3. kvt 2013 Herning gns øvrig landsdel - 6 -
Hvad gør vi for at påvirke udgifterne, og hvad kan og bør vi gøre mere af? Antallet af forsikrede ledige er først og fremmest konjunkturafhængigt. Hvorvidt der ansættes eller afskediges medarbejdere på kommunens virksomheder ligger uden for beskæftigelsesindsatsens direkte påvirkning. En marginal påvirkningsmulighed ligger i at styrke kompetencerne hos de ledige i forhold til den aktuelle og forventede fremtidige efterspørgsel efter kompetencer hos virksomhederne både i og uden for kommunen, for dermed at stille de ledige bedst muligt i kampen om ledige jobs. Ved at fokusere på at sikre sammenhæng mellem lediges kompetencer og virksomhedernes efterspørgsel sættes også fokus på at forebygge flaskehalse på arbejdsmarkedet. Endelig kan kompetente ledige kan også være med til at gøre det attraktivt og muligt for virksomhederne at udvide antallet af ansatte. Dermed er også Kommunens adfærd som arbejdsgiver og erhvervspolitisk aktør en vigtig faktor i forhold til påvirke antallet af forsikrede ledige. En forudsætning for at kunne kompetenceudvikle ledige i forhold til den aktuelle og forventede fremtidige efterspørgsel er at kende efterspørgslen. Denne viden findes dels via den løbende kontakt til kommunens virksomheder ved formidling af jobs (Hotline), virksomhedspraktikker og ansættelser med løntilskud. Men også de dialogfora, der er opbygget mellem Beskæftigelsesafdelingen og virksomhederne (f.eks. Prognoseværktøjet og Prognosepanellet) bidrager med nyttig viden om efterspørgslen. Med hensyn til prisen det gennemsnitlige økonomiske forbrug pr. forsikret ledig er der med forandringsplanen for beskæftigelsesindsatsen, som blev vedtaget af Byrådet i marts 2012 foretaget en ændring af indsatsen, således at stadig flere forsikrede ledige aktiveres med virksomhedsrettet aktivering, hvor refusionen af kommunens udgifter er størst og netto udgiften dermed bliver mindst. Der arbejdes fortsat med at øge antallet af aktiverede, og dette vil påvirke prisen yderligere i nedadgående retning. Endelig er der gjort en ekstra ordinær indsats for at fremme brugen af jobrotation, hvor ledige ansættes som vikarer, mens ansatte er på efteruddannelse. Denne indsats har båret frugt, og antallet af rotationsvikarer med rotationsydelse er øget markant. Rotationsydelse er 100% statsfinansieret, den ledige optjener ikke ny dagpengeret, men forbruger heller ikke af sin ret til a-dagpenge i vikarperioden. Der er således iværksat en række initiativer, der påvirker udgifterne i nedadgående retning. Den fulde effekt af disse initiativer er endnu ikke opnået, og det er derfor vigtigt, at der gives mulighed for at fastholde fokus på disse inititativer. - 7 -
Refleksioner over beskæftigelsestilskuddet Incitamenterne i modellen for beskæftigelsestilskuddet er svært gennemskuellige og ikke altid påvirkelige af kommunale indsatser. Grundlæggende bør beskæftigelsesindsatsen handle om at gøre det godt for borgerne, som ønsker arbejde og samtidig gøre det godt for virksomheder, som ønsker arbejdskraft. Følgende reflektoriske spørgsmål giver anledning til at overveje modellens hensigtsmæssighed: a) Er det en fiasko for beskæftigelsespolitikken, hvis en stor Herning-virksomhed lukker? Det giver sandsynligvis mange ekstra ledige og dermed koster det på beskæftigelsestilskuddet. b) Er det en succes for beskæftigelsespolitikken, hvis en stor Holstebro-virksomhed lukker? Det giver sandsynligvis Herning en relativ fordel i landsdelen, og giver dermed gevinst på beskæftigelsestilskuddet. c) Skal kommunen som arbejdsgiver i højere grad vægte bopæl i Herning kommune som ansættelseskriterie? Det vil alt andet lige øge beskæftigelsen blandt Hernings borgere og dermed give gevinst på beskæftigelsestilskuddet. d) Skal beskæftigelsesindsatsen i højere grad være rettet mod de forsikrede ledige frem for de jobklare kontanthjælpsmodtagere? Det vil give gevinst på beskæftigelsestilskuddet, men tab på budgetgarantien. e) Er det en fiasko for beskæftigelsespolitikken, hvis en borger fra Holstebro får arbejde i Herning? Det koster på beskæftigelsestilskuddet. Det forventes, at der kommer en ny refusionsordning i forlængelse af Carsten Kochudvalgets betænkning. Betænkningen forventes at foreligge primo 2014. - 8 -