Afsluttende evaluering af Roskilde LBR-projektet: På vej til job eller uddannelse. Et individuelt, håndholdt forløb tilbage til job.

1 Januar, 2014 Afsluttende evaluering af Roskilde LBR-projektet: På vej til job eller uddannelse. Et individuelt, håndholdt forløb tilbage til job. BOMI fik i 2014 bevilget midler af Roskilde LBR til et individuelt håndholdt forløb for forsikrede ledige, der var i risiko for at miste deres dagpengeret. I alt blev 48 deltagere henvist til projektet. Der har været en del frafald og henviste, der viste sig at være udenfor målgruppen. Projektet har indenfor forløbet etableret ordinære arbejdspladser, løntilskudsjob samt været medvirkende til opstart på ordinære uddannelser i 56 % af tilfældene blandt målgruppen. Projektet er dermed uhyre tæt på at have indfriet sit succesmål på 60 %. Projektet har også haft en række andre resultater, der peger i retning af selvforsørgelse, og som bringer deltagerne væk fra ledighedskøen. Forord Projektet tager sit afsæt i et projekt gennemført for Furesø Kommune i 2012. Resultaterne i Furesø-projektet var gode, og 60% af deltagerne kom enten i ordinær beskæftigelse, løntilskud eller startede op på uddannelse. Resultaterne skyldes fire forhold: 1) De henviste tilhørte målgruppen. 2) Deltagelse i projektet frivillig 3) Der var tale om et håndholdt, helhedsorienteret indsats med fokus på den enkelte lediges problemstillinger, og hvor både uddannelsesmæssige og de virksomhedsrettede tiltag indgik i et

2 hele med henblik på at understøtte den enkelte deltager bedst muligt. 4) Endelig var forløbet for den enkelte deltager tidsubegrænset forstået på den måde, at der blev arbejdet med den enkelte deltager, til man var i mål med målsætningen. Indledning Med udgangspunkt i den helhedsorienterede indsats, der gav de gode resultater i 2012, har Revacentret BOMI har i 2013 gennemført et LBRstøttet projekt På vej til job eller uddannelse - Et individuelt, håndholdt forløb tilbage til job. Projektet er gennemført i samarbejde med Roskilde Jobcenter. De elementer, der var centrale i LBR-Furesø-projektet, udgjorde omdrejningspunktet for dette projekt. Formålet var, at målgruppen gennem en sammenhængende, individuel og håndholdt indsats skulle opnå ordinær beskæftigelse, ligesom målgruppen skulle bringes tættere på arbejdsmarkedet ved hjælp af mulighederne for virksomhedspraktik, kurser, efteruddannelse og løntilskudsjob samt evt. jobrotation Projektet er finansieret via LBR-Roskilde, og gennemført i samarbejde med Virksomhedsafsnittet i Roskilde Jobcenter samt Teknisk skole, Vilvorde. Det endelige tilsagn om projektstøtte blev givet januar 2013, og projektet indledte umiddelbart herefter samarbejde med Jobcenter Roskilde omkring visitation af deltagerne, ultimo februar og primo marts 2013. Visitation til projektet. Projektet har haft plads til 49 ledige roskilde-borgere i forløb. Borgerne er blevet udvalgt til projektet ved, at Jobcentret på forhånd har udfærdiget lister med kandidater til projektet, som matchede målgruppen.

3 I alt har 48 borgere aktivt tilkendegivet, at de ønskede et forløb på projektet. Roskilde Jobcenter visiterede i starten af projektperioden af flere omgange projektdeltagere til et introduktionsmøde, hvor projektmedarbejdere introducerede deltagerne til projektet. Denne procedure blev senere ændret, da der blev ønsket en hurtigere visitering til projektet. Projektdeltagerne blev herefter visiteret enkelvist til projektet. Deltagelse i projektet var frivillig I det tidligere projekt, som BOMI gennemførte for LBR-Furesø, har det været et væsentligt kriterium for projektet og for deltagernes motivation, at deltagelse i projektet var frivillig. Derfor har også dette projekt været baseret på frivillighed hos de deltagere, der fik tilbudt et forløb. Deltagerne i projektet har aktivt tilkendegivet, at de har ønsket at medvirke i projektet. Forinden har de fået forelagt projektindholdet, og har efter informationsmøderne kunnet give udtryk for, om de mente, at forløbet havde deres interesse. Det antal projektdeltagere, der deltog i projektet var således de, der aktivt havde tilkendegivet ønske om deltagelse, efter at have fået forelagt muligheden. Projektets målgruppe: Projektets målgruppe blev defineret på følgende måde: Projektets målgruppe er langtidsledige med særlig fokus på akutmålgruppen. Forsikrede ledige har fortrinsret, men kontanthjælpsmodtagere match 1 vil også kunne gøre brug af tilbuddet. I gruppen kan også indgå: - Langtidsledige personer med forældede kompetencer

4 - Langtidsledige med funktionsnedsættelse. De henviste projektdeltagere: Målgruppen Undervejs i projektet fremstod det, at en del deltagere alligevel ikke tilhørte projektets målgruppe. Fx meddelte 3 af deltagerne uden nærmere begrundelse, at de alligevel ikke ønskede at får et forløb. Ud ad de 8 personer, der afsluttede praktik uden efterfølgende løntilskud eller ordinært arbejde, var der 4 personer, der stod til rådighed, og 4 personer, der vurderedes ikke at stå til rådighed. Af disse fire personer havde 3 personer psykiske problemer i et omfang, hvor de ikke stod til rådighed for job, mens 1 person var fysisk nedslidt. Efter aftale med sagsbehandler i Jobcenter blev praktikken brugt som en afklaring af, om han kunne magte et seniorjob indenfor det pædagogiske område. Ved tre personer var der uklarhed om rådighed, pga. ingen medvirken, intet overskud efter mandens død samt helbredsmæssige problemer. Af de uafsluttede ved forløbets ophør, er der 1 person, der ikke står til rådighed. Her er tale om en person, der sidst i forløbet ikke var kontaktbar, og hvor der har været mistanke om alkoholmisbrug. Ud af 48 deltagere er der således 11 deltagere, der ikke tilhørte projektets målgruppe, og som BOMI efter aftale med Jobcentrets sagsbehandlere alligevel har arbejdet videre med på lige fod med projektets øvrige deltagere for at bringe dem tættere på arbejdsmarkedet. Deltagerne i denne gruppe, der ikke umiddelbart

5 vurderedes at tilhøre målgruppen, tilkendegav dog med egne ord, at de gerne ville i arbejde og have et job. Der er således 37 af de henviste deltagere, der har tilhørt projektets målgruppe. Hvor mange gennemførte forløbet? Ikke alle 37 deltagere er endt med at gennemføre forløbet. Ved projektperiodens afslutning var der stadigt 7 borgere, der tilhørte målgruppen, og som var i gang med projektet. 2 af disse borgere blev henvist ultimo oktober og medio november, derfor er det højest sandsynligt, at der havde været resultater, hvis de var kommet i gang med forløbet tidligere. Endeligt er der ved projektets afslutning 2 deltagere, der oplyser at være blevet sygemeldt, og som ikke gennemførte forløbet samt en enkel deltager, som ikke gennemførte forløbet pga ferie og behandling. Disse sidste 3 borgere gennemførte således ikke forløbet pga. sygdom. I forvejen kan man diskutere, om de med sygdomme og behandling var en del af målgruppen, men under alle omstændigheder gennemførte de ikke forløbet, hvorfor de ikke tæller med i den endelige resultatopgørelse. Sammenlagt er der således 5 deltagere, som vi har valgt ikke at tælle med i resultatopgørelsen. Ser man bort fra disse 5 deltagere, hvor man ikke kan måle et resultat på afslutningstidspunktet, står projektet tilbage med 32 deltagere, for hvem det er muligt at måle et resultat.

6 Resultater og opgørelse: N=37/32 Mål og resultater Antal % I ordinær beskæftigelse 1 8 22/25 I ordinær uddannelse 2 3 8/ 9 I Løntilskud 3 7 19/22 I alt 18 49/ 56 N=37/32 Virksomhedspraktik Antal % 11 4 30/33 Resultatopgørelsen viser, at ved kun at tælle de deltagere, der har tilhørt målgruppen, at 49 % har levet op til projektets succeskriterier. Ser man på de, der både gennemførte forløbet og tilhørte projektets målgruppe, stiger tallet til 56 %, hvormed projektet er meget tæt på at have levet op til egne succeskriterier. Det har i projektet også været et succeskriterium, at 75 % af projektdeltagerne kom i virksomhedspraktik. Virksomhedspraktikkerne er et redskab til selvforsørgelse, og derfor har fokus især ligget på etablering af ordinære jobs og identifikation af ordinær uddannelse. 1 Direkte til ord. Beskæftigelse, fra praktik til beskæftigelse, samt fra praktik til jobrotation 2 Direkte uddannelse samt via praktik til uddannelse 3 Direkte placering i Løntilskudsjob, samt via praktik til Løntilskud. I opgørelsen indgår og løntilskudsjob, som blev etableret, men hvor vedkommende efterfølgende afslog, da et offentligt løntilskudsjob ikke blev anset som attraktivt. 4 Reelt har flere deltaget i virksomhedspraktik, da flere af de, som ikke tilhørte målgruppen var i virksomhedspraktik Tallet er derfor et brutto-tal.

7 Som det fremgår, er omkring 30 % af projektdeltagerne kommet i praktik. Derudover har der også været etableret praktik til de deltagere, som egentlig hørte udenfor projektets deltagerkreds. Forklaringen på, at praktikdeltagelsen er væsentlig mindre end oprindeligt antaget, tilskrives allerede ovennævnte forhold (manglende ønske eller tvivl om rådighed) samt stort frafald. Andre tal og resultater Aldersfordeling N=48 Aldersfordelingen 30-39 40-49 50-59 60 og derover Antal 11 13 17 7 Uddannelsesbaggrund - spredning: N= 48 deltagere Uddannelsesbaggru nd Ingen uddannels e Kort uddannels e Mellemlan g Uddannels e Antal 17 11 4 5 Lang/ videregåend e udd. Branchemæssigt har de ufaglærte typisk været beskæftiget med fabriksarbejde, lagerarbejde, butiksarbejde, havearbejde. Borgerne med de korte uddannelser var: Social og sundhedshjælper, butiksassistent, kontorassistent, landmåler, receptionist, betonmager, ejendomsfunktionær, gartner.

8 De, med mellem uddannelserne var: Laborant, smed, lærer, maskintekniker, kok, IT-uddannelse, pædagog, sygeplejerske, bankassistent, mekaniker, mens de fire med videregående uddannelser var hhv.: Ingeniør, Bachelor i idræt og ernæring, Biolog, Litteraturvidenskab. Tabellen med aldersfordeling og uddannelsesbaggrund viser, at op mod halvdelen af de henviste akutledige deltagere både har tilhørt den ældre gruppe på over 50 år, og at de i overvejende grad ikke har haft nogen uddannelse. Man kan selvfølgeligt drøfte, hvorvidt denne tendens er udtryk for generel problemstilling ved de akut-ledige borgere. Andre faktorer og udfordringer udover ledighed: Det viste sig i løbet af projektperioden, at en stor del (18 personer) af de samlede projektdeltagerne havde andre problemer end ledighed. En stor del af projektdeltagerne havde helbredsmæssige problemer af såvel fysisk som psykisk karakter, og der var andre, der havde problemer med misbrug af alkohol, samt personlige problemer typisk af økonomisk karakter. Derudover var flere af projektdeltagerne præget af en lang ledighedsperiode, hvor de havde følt sig stresset over manglende kontrol med deres jobmæssige og dermed også økonomiske situation, hvilket havde forværret deres psykiske helbredstilstand. Et eksempel: En 37 årig kvinde, der var uddannet kontorassistent, og som havde været ledig siden 2008. Kvinden led af depression og angst, og hun gav udtryk for, at hun gennem ledighedsperioden havde oplevet, at hun følte sig mere præget af angst, og hun havde følt det sværere at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Hun oplevede at ledigheden i sig selv gør hende stresset og utryg, og hun følte, at hun havde behov for at komme i gang med et arbejde, for at få brudt de destruktive tankemønstre.

9 Forløbets varighed: I LBR-projektet På vej til job eller uddannelse har grundfilosofien været den, at borgeren var i forløb, indtil borgeren kom i job eller uddannelse. Rent deltager-teknisk blev projektdeltagerne i starten af projektperioden visiteret til projektet i 4 uger af gangen, men denne periode blev senere forlænget. Projektmedarbejderne arbejdede med projektdeltagerne i længere tid, end den periode som kommunen havde henvist dem til, hvilket medførte, at projektdeltagerne sommetider blev henvist til et andet tilbud, mens der stadigt blev arbejdet med dem på projektet. Erfaringerne fra tidligere LBR-projekt har vist, at der i gennemsnit gik ca. 4 uger fra forløbsstart til en praktik eller job. I dette projekt har borgerne som det fremgår haft en række udfordringer på det personlige plan at slås med, og derfor har vejen til job eller uddannelse været længere, og den gennemsnitlige tilknytning til projektet har typisk været længere, end det var set i LBR-Furesø projektet. Desuden er flere arbejdsmarkedspolitiske redskaber blevet taget i anvendelse. Projektets succeskriterier. Projektet har haft en målsætning om at få 60 % af projektdeltagerne i ordinært beskæftigelse, løntilskud eller ordinær uddannelse. Succeskriterierne har taget udgangspunkt i LBR-Furesø-projektet, hvor succesraten havde dette omfang. Succeskriteriet er således også indfriet i dette projekt. Ved gennemgang af resultaterne er det naturligvis tallene omkring selvforsørgelse eller tæt- på forsørgelse, der er væsentlige.

10 Selvom gruppen har bestået af akutledige, der har stået til rådighed for job, har der været en forholdsvis stor gruppe af det samlede antal henviste (23 %), der ikke har ønsket at medvirke eller har ikke reelt stået rådighed, og dermed ikke var en del af målgruppen. I projektet har 37,5% af borgerne (18 borgere) haft andre problemer udover ledighed, hvilket har bevirket, at det har været udfordringerne af personlig og helbredsmæssig karakter, der har stået i vejen for den jobmotiverende og jobskabende indsats, og hvor der har skullet længerevarende og intensiv indsats fra BOMI til for at fastholde borgeren i jobsøgningsprocessen. Ved at der i projektet også har indgået deltagere med problematikker udover ledighed, og ofte forårsaget af langtidsledighed, har der været en række job - forberedende tiltag i form af støttende og motiverende samtaler, rollespils-træning og samtale omkring præsentation, ligesom tæt opfølgning og ugentlig konsultation har været en del af projektet. I nogle situationer har der været tale om mini-arbejdsprøvninger samt etablering af Før-job for at identificere et relevant arbejdsområde for den enkelte deltager. Projektet har også andre resultater, som er værd at bide mærke i. Her kan fx nævnes motiverende samtaler omkring opstart af egen virksomhed, ligesom en deltager valgte at overgå til efterløn, afklaring til seniorjob, samt identifikation af relevante arbejdsområder samt evt. hjælpende foranstaltninger for nogle af de borgere med personlige og helbredsmæssige problemstillinger. Metodevalg. Den grundlæggende tilgang til de henviste projektdeltagere var, at der ud fra hver enkel projektdeltager skulle foretages en individuel vurdering i forhold til at identificere den støtte, som den ledige skulle tilbydes. Denne tilgang til de henviste projektdeltagere havde til formål at sikre, at deltagerne fik tilbudt et individuelt håndholdt forløb, der skulle sikre den bedst mulige tilgang for den enkelte deltager. Derudover var formålet

11 med en individuel tilgang til hver enkel projektdeltager, at sikre, at hver enkel projektdeltager kunne se et formål med at deltage i projektet og dermed forøge chancerne for, at projektdeltagerne følte sig motiveret for at deltage. Projektmedarbejderne havde en løbende og hyppig kontakt til projektdeltagerne, og der blev fra flere projektdeltagere givet udtryk for, at den tætte opfølgning havde haft en positiv betydning og havde været medvirkende til, at projektdeltagerne blev holdt til ilden, og deres motivation steg. Projektmedarbejderne bestræbte sig på at have kontakt til projektdeltagerne hver uge, enten ved fremmøde eller telefonisk. Dette blev for nogle projektdeltagere oplevet som lidt for meget, men for de fleste projektdeltagere blev den hyppige kontakt oplevet som en nødvendighed, for at sikre at de blev holdt til ilden. Derudover gav andre projektdeltagere udtryk for, at de tidligere havde savnet en mere hyppig opfølgning på deres ledighedssituation. Projektdeltagerne gjorde brug af en bred vifte af tiltag for at styrke deltagernes kompetence til at være jobsøgende. Følgende tiltag blev i forskelligt omfang anvendt under projektperioden: Hjælp til udfærdigelse af jobansøgning Hjælp til at finde ledige jobs Afholdelse af rollespil for at øve en jobsamtale Støttende samtaler for projektdeltagere med psykiske problemstillinger Etablering af praktik Etablering af løntilskud Kontakt til arbejdsgivere Samtaler hos arbejdsgiver sammen med projektdeltager Samtaler med projektdeltager, hvor feedback fra arbejdsgiver drøftes. Rådgivende samtaler om lovgivning Støttende samtaler med projektdeltager, hvor jobsøgningen struktureres. Involvering af BOMIs jobkonsulent.

12 Eksempel: 31 årig kvinde, der led af angst. Hun var uddannet kontorassistent, men havde ikke nogen erhvervserfaring. Kvinden mente at hun bedst kunne styre sin angst, hvis hun arbejdede med børn, og der blev etableret en praktik i en børnehave, hvor hun samtidigt med at have kontakt til børn, kunne deltage i madlavning, hvilket var hendes store interesse. Efter aftale med kommunen startede kvinden på et nedsat timeantal, men efter 1 uges praktik, meldte hun sig syg, og projektmedarbejderen fik senere oplyst fra hende, at hun efter få dage havde været så angst, at hun ikke havde været i stand til at møde op på praktikstedet. Projektmedarbejderen meldte dette tilbage til sagsbehandleren, der derefter ville iværksætte et andet tiltag. For flere af projektdeltagerne var de helbredsmæssige udfordringer af en sådan karakter, at udsigten til ordinær beskæftigelse ikke var mulig indenfor kort tid. Det drejede sig særligt om de projektdeltagere, der havde psykiske helbredsproblemer, bl.a. på grund angst og depression, men også om projektdeltagere med fysiske helbredsproblemer. I disse situationer blev projektets fokus rettet hen imod en optræning af arbejdsevnen, og en afklaring af om det var muligt for projektdeltageren at være en del af arbejdsmarkedet. Samtale-og aktivitetsfrekvens i projektet I projektet har der været afsat en fast ugedag til fysiske møder med projektdeltagerne. Derudover har der været løbende opfølgning til deltagerne og henvendelse til virksomheder i løbet af de øvrige dage. Projektdeltagerne har typisk mødt ind ugentligt til samtale og opfølgning enten på BOMI eller på Teknisk Skole. Den ugentlige samtale har typisk fundet sted fra indskrivningen på projektet, til deltageren er blevet afmeldt. I de situationer, hvor deltageren har indgået i praktik, er der sket opfølgning.

13 Der er derfor arbejdet kontinuerligt på projektet. Organisering og Samarbejde med kommunen Projektet blev etableret som et samarbejde mellem BOMI og Roskilde Tekniske Skole. BOMI tilknyttede en projektleder og en jobkonsulent til projektet, mens Roskilde Tekniske Skole tilknyttede en projektmedarbejder til projektet. Det var fra starten af projektet meningen, at BOMIs medarbejdere hovedsageligt skulle tage sig af de projektdeltagere, hvor der var tale om jobformidling, mens medarbejderen på Roskilde Tekniske Skole skulle tage sig at de projektdeltagere, hvor der var tale om et uddannelsesperspektiv. Der var dog fra Jobcentret begrænsede muligheder for at iværksætte egentlige opkvalificerende kursusforløb, da det blev forudsat, at der skulle være en stor sandsynlighed for ordinært job efterfølgende ved bevillingen af kurser. Dette resulterede i, at de henviste projektdeltagere efterfølgende blev fordelt mellem BOMI og Roskilde Tekniske Skole, uden forudgående vurdering af hvilken gruppe de tilhørte. Der var et glimrende samarbejde med Roskilde Jobcenters Virksomhedsafsnit, hvor der var en løbende dialog både omkring nye henvisninger samt forløb, hvor der var behov for drøftelse og kontakt.

14 BILAG 1 Resultater for 48 Antal 48 I procent 100 deltagere Direkte i 5 10,4 ord.beskæftigelse 5 Direkte i ord. 2 4,16 Uddannelse Fra praktik til ord. 2 4,16 beskæftigelse 6 Fra praktik ordinær 1 2,1 uddannelse Praktik til kursus 1 2,1 Praktik til jobrotation 7 1 2,1 Direkte løntilskud 8 5 10,42 Fra praktik til løntilskud 1 2,1 Fra praktik til løntilskud, men 1 2,1 deltageren afslog Afsluttet efter praktik uden efterfølgende løntilskud eller ord. Arbejde. Forløbet afsluttes efter aftale med sagsbehandler. 8 (4 af deltagerne udenfor målgruppen) 16,67 Valg om efterløn under 1 2,1 forløbet Ikke ønsket at deltage i 3 (ej indgået i 6,25 projektet målgruppen) Afgået v. døden 1 2,1 5 Deltagerne er kommet direkte i ordinær beskæftigelse 6 Deltagerne har forinden først været i praktik, hvorefter de blev tilbudt ordinær ansættelse 7 Jobrotationen var et af jobcentrets tilbud, og blev en mulighed, mens deltageren deltog på BOMIs forløb. 8 I to situationer meldte jobcentret mulighed for etablering af løntilskudjob, mens deltageren var i forløb på BOMI. De indgår i den samlede pulje af etablerede løntilskudsjob.

15 undervejs i projektet Uklar om rådighed 3(ej indgået i 6,25 målgruppen) Ophør pga. graviditet 1 2,1 Ønske om opstart af 1 2,1 egen virksomhed-svar afventes Sygemeldt ved 2 4,16 projektets ophør Ophør pga. ferie og 1 2,1 behandling Uafsluttede ved projektets ophør; nogle afventer svar fra kommunen om videre handleplaner, samt svar fra behandling og helbredsundersøgelser. Overgivet til jobcentret ved projektets afslutning 8 (1 ej i målgruppen) 16,6 Praktik uden efterfølgende løntilskud eller ordinært arbejde: 8 personer Ved etablering af virksomhedspraktikker har der i projektet været fokus på mulighed for jobåbning efter endt praktik. I 8 situationer har dette ikke gjort sig gældende grundet forskellige årsager. Eksempelvis har der i fem af disse tilfælde været tale om kursister med andre problemer end ledighed, særligt psykiske og fysiske problemer, der gjorde det umuligt for dem at bestride et arbejde på nuværende tidspunkt. Disse er heller ikke talt med i projektets målgruppe

16 I disse tilfælde var formålet med praktikken, at forsøge at optræne arbejdsevnen, og derudover få afklaret i hvor stor en udstrækning kursisten var hæmmet af de psykiske vanskeligheder. I de resterende tilfælde har der været tale om, at arbejdsgiveren ikke ønskede at ansætte kursisten efterfølgende. Ophøret fra projektet er sket efter samråd med Jobcentrets konsulent. Efterløn: 1 person. 1 person har valgt at gå på efterløn i løbet af sin tilknytning til projektet. Ikke ønsket at deltage i projektet: 3 personer (indgår ej i målgruppen) Afgået ved døden under projektet: 1 person. Uklarhed om rådighed: 3 personer (indgår ej i målgruppen) Ophør pga. graviditet: 1 person. Ophør pga. afholdelse af ferie og behandling: 1 person(indgår ej i målgruppen) Ønske om opstart af egen virksomhed: 1 person Sygemeldt ved projektets afslutning: 2 personer Stadigt i forløb ved projektets afslutning: 8 personer Ved projektets afslutning var der 8 borgere, som var under forløb, og hvor man i projektet afventede svar på diverse undersøgelser, tilbagemeldinger fra arbejdsgivere og praktikværter. En enkelt deltager har overvejende ønsket hjælp i form af sparring, hjælp til netværksopbygning, rådgivning mm og har ikke været interesseret i praktik. En femte deltager blev henvist, da der var pligt til aktivitet, og hvor der allerede forelå andre planer. En sjette deltager har forholdt sig passiv og ikke -kontaktbar efter en længerevarende coachende periode.

17 En syvende er blevet aktiv jobsøgende efter en række samtaler, mens en ottende efter praktikperiode fik tilbudt et løntilskud, men ønskede det ikke, da det viste sig at være et offentligt løntilskudsjob. Den overvejende årsag til, at deltagerne i denne gruppe ikke har været afsluttet er, de fleste blev visiteret til projektet, da projektet var ret langt inde i kalenderåret. Disse 8 personer er nu overdraget tilbage til jobcentret.