Inklusionsstrategi for Bolderslev Skole

Relaterede dokumenter
Lær det er din fremtid

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Resultataftale for Skolen på Fjorden

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi.

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune

Udgave 26. februar Indledning

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN

Mål og handleplan SFO Højvangskolen

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder

Alle børn og unge er en del af fællesskabet

Skovsgård Tranum Skole

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Slotsskolen. Vision og præsentation

Indhold. Dagtilbudspolitik

Udviklingsplan for Brændgårdskolen

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Handleplanen for HG/EUD/EUX Business Ballerup for skoleåret er udarbejdet på baggrund af EUD-afdelingens handleplan.

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger,

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET

KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017

I Assens Kommune lykkes alle børn

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi

Ikast-Brande Kommune. En kommune hvor det er rigtig godt at være barn og ung

Børne og Ungeforvaltningen På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Timring Læringscenter

Indskolingen klasse - læring, trivsel og glæde

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

Kvalitetsrapport 2012

Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

Udviklingsplan Dagplejen

Høringssvar fra de 6 netværk på baggrund af Inklusionsstrategien den

Politik for Børn og Unge på Nordfyn

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Støttepædagoger/pædagogisk vejledning

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Børnehaven Stribonitten - 1 -

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag

Facilitator: Lars Caspersen. Referent: Jesper Heibøll. Emne (og ansvarlig) Hvad skal vi udrette? Proces Tid Beslutning og hvem gør hvad?

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Politik for udviklende fællesskaber

Skolebestyrelsesmøde Kirke Hyllinge skole Torsdag den 15.august 2013 kl På lærerværelset..

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Skoleudvikling. Skoleudvikling 2008/09

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Kompetenceudviklende temapakker til fagpersonale på skoleområdet

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Mål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger

KVALITET I PÆDAGOGISKE PROCESSER FORUDSÆTNING OG VIRKELIGGØRELSE AF INKLUSION

NOTAT vedr. ansættelse af skoleleder på Skolen ved Sønderager

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Broskolen Birkemosevej Korsør

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015

Pædagogisk udviklingsplan

Kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune

Strategi for inklusion i Brøndby Kommune

Beskrivelse af AKT-tilbuddet

1. september 2013 Lokal kvalitetsrapport Hvidovre Kommunes Skolevæsen Sporet

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

Pædagogiske læreplaner isfo

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan

Kompetenceudvikling i forbindelse med Den Sammenhængende Skoledag

Uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:

U erne 2010 Vildbjerg Skole Bjørnkærvej Vildbjerg

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm

Transkript:

Inklusionsstrategi for Bolderslev Skole

Forord I Aabenraa Kommune har vi gennem de sidste par år arbejdet på at udvikle Den inkluderende skole, hvor der er plads til menneskers forskellighed. Der er lavet mange initiativer i skolevæsenet for at imødekomme de udfordringer, der er ved at arbejde inkluderende både for ledere og medarbejdere. Opgaven skal løftes på mange niveauer både i kommunen, på hver eneste skole, i de enkelte klasser og hjemme hos hver enkelt elev. Her på skolen har vi gennem de sidste 2 år arbejdet frem mod en mere tydelig og italesat pædagogisk profil. Vores afsæt er anerkendende menneskesyn som fremgår af Værdiregelsættet samt LP-arbejdet (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse). Begge disse tiltag bygger på et systemteoretisk tankesæt 1. Vi bygger vores arbejde på gode relationer, tydelige klasseledelse og stærk didaktik 2. Gode relationer på tværs af systemer, giver det fællesskab, der skaber tillid, tryghed og trivsel i skoledagen og dermed skaber rum for læring. Vi er optaget af positiv værditænkning, som sætter dét barnet kan, samt déts potentiale i fokus. Skolens værdier underbygger denne inklusionsstrategi, hvor følgende temaer er i særlig fokus i vores forsatte inklusions arbejde: Samarbejdet med skolens forældre LP - herunder kompetenceudvikling omkring brug af CHIPS 3 samt redskaber til at understøtte børns udvikling af eksekutive funktioner 4. Teamsamarbejde på tværs af årgange herunder samarbejdet med SFO Samarbejde med PPR samt øvrige eksterne aktører Samarbejdet med den lokale børnehave Parallelt med dette arbejde er udarbejdet procesplan for indførelse af Skolereformen. Dennes visioner om at skolen skal udfordre alle elever så de bliver så dygtige, de kan; skolen skal mindske betydningen af social baggrund, samt genskabe tilliden og trivselen i skolen er alle visioner, som er medtænkt i dette arbejde. Strategien er udarbejdet med afsæt i værdibaseret ledelse af skolens ledelse med sparring fra Pædagogisk Råd og Skolebestyrelsen. Udarbejdet af Bernhard Bech Nielsen, Hanne Petersen og Vibeke Domar 1 Systemteori er teorien om at alle relationer, al kommunikation og interaktion mellem mennesker er forbundet i systemer og mønstre. Eksempelvis er en klasse et system, i dette system er der mange små systemer f.eks. pigegruppen, de der mødes til fodbold og de der gerne vil spille computer. Ydermere er eleverne del af deres familiesystem og måske i en leg med skolens øvrige børn i frikvartererne. Det vil sige, at aktørerne kan være del af flere systemer samtidigt og derved bliver relationen kompleks. 2 Undervisningslære, dvs. den del af pædagogikken, der beskæftiger sig med bibringelsen af kundskaber. 3 CHIPS er et didaktisk og pædagogisk redskab til afdækning af elevens kognitive niveau hvorledes barnet tænker og løser problemer og opgaver på det givne tidspunkt. Der er ikke tale om en egentlig intelligensprøve, men derimod om et værktøj til planlægning af undervisning. En kortlægning af den enkelte elevs nuværende udviklingstrin er derfor relevant i forbindelse med undervisningsdifferentiering, men også i forbindelse med skolestart eller ved mistanke om udviklingsforstyrrelser. 4 Eksekutive funktioner er en samlebetegnelse for evnerne til at tage initiativ til og planlægge handlinger, der udføres under løbende vurdering og justering under hensyntagen til omgivelsernes krav og forventninger. Når børn og unge har vanskeligheder i forhold til disse funktioner, kommer de ofte i konflikt i sociale situationer, hvor der er store krav til at kontrollere og regulere sin adfærd uanset om der er tale om hjemme eller i skolen.

Samarbejde med skolens forældre Det er værdifuldt Derfor vil vi: Det gør vi ved Alle børn får et godt og lærerigt skoletilbud i eget nærmiljø Skabe forståelse og opbakning til inklusionstanken blandt skolens samlede forældre flok Have et højt informationsniveau og være proaktive i og omkring indsatser inddrage forældrene og give dem indblik, forståelse og viden om inklusion i teori og praksis forældremøderne afholdes som debatmøder med bestyrelsen som en aktiv partner prioritere trivselsråd og arrangementer i alle klasser Fastholde inklusion som den vej vi går Tage resultaterne fra evalueringen til efterretning ved at indarbejde dem i den kommende 3 årige plan At skabe fælles fodslag om den inkluderende skole, hvor børnene udvikler sig til selvforvaltende mennesker Det kan ses ved Ansvarlig for proces Deadline Skolebestyrelsen i samarbejde med lærere/pædagoger sætter Inklusion på dagsorden til samtlige forældremøde i efteråret 2013. Dette med afsæt i fælles arrangement med Jens Møller Andersen. Desuden afholdes et stort forældrearrangement med Jens Møller Andersen for forældrene til dagplejebørn, børnehavebørn samt skolebørn i marts 2014 Skolebestyrelsen samt BN, HP, VD Temaet har milepæl den 19. marts 2014 med det store oplæg. forældrene i højere grad bakker op om klassen både ved møder, tiltag og arrangementer på skolen også uden for skoletiden Trivselsråd klasselærere ledelsen bestyrelsen Trivselsundersøgelse se nedenfor Skolebestyrelsen i samarbejde med lærere/pædagoger sætter Inklusion på dagsorden til samtlige forældremøde i efteråret. Stort arrangement for forældre i skoledistriktet med relevant tema Bestyrelsen Ledelsen klasselærerne Handleplaner på baggrund af evalueringen forår 2015

Samarbejde med skolens forældre Kompetenceudvikl ingsplan Se temaet: LP Uddannelse af bestyrelsesmedlemmer bl.a. til at planlægge og formidle til et forældremøde At skabe fælles fodslag om den inkluderende skole, hvor børnene udvikler sig til selvforvaltende mennesker Evaluering Trivselsundersøgelse (UVM) forår 2015, forældretilfredshedsundersøgelse forår 2015 Teoretisk afsæt Der bygges på det systemteoretiske paradigme. Desuden danner Kolbs læringscirkel udgangspunkt for kompetenceudviklingsprocessen med Jens Møller Andersen. De skriftlige processer og handleplaner bygger på værdibaseringsprincipper

LP Det er værdifuldt Derfor vil vi: Det gør vi ved Det kan ses ved Medarbejdere, elever og forældre oplever sammenhæng i indsatser omkring et barn Skabe tydelig sammenhæng mellem teamets arbejde og evt. eksterne aktørers tiltag Være målrettet og skriftlig omkring mål, indhold og evaluering De involverede parter kender retning og rammer medarbejdere, elever og forældre oplever sammenhæng i indsatser omkring en klasse eller et barn prioritere LP og forebyggende indsats på hele klasser klasser og elever i trivsel - sammenhæng mellem lektiecafé og forebyggende indsatser Ansvarlig for proces VD VD/PPR VD/HP/PPR LP er en naturlig del af tankegangen i samarbejdet med både børn og forældre Fastholde arbejdsgangende omkring LP Bruge møderedskaberne fra LP Der vil på dette tidspunkt skulle tages stilling til hvorvidt vi ønsker at arbejde videre med en light model eller? Der er flow i temaets arbejde med LP elever/forældre er aktive medspillere At skabe fælles teoretisk udgangspunkt for skolens samlede virke Vi tager udgangspunkt i relationer og kommunikation i en opfattelse af at mennesker udvikles i samværet med andre Deadline I skoleåret 13/14 afprøves handleplaner efter værdibaseringspri ncip Kompetenceudviklin gsplan Evalueringsplan Teoretisk afsæt Forløb om CHIPS og redskaber til at imødekomme elevernes udvikling af eksekutive funktioner med Jens Møller Andersen. Opbakning fra PPR/Akt-konsulent Tilrette arbejdsgangen omkring enkelt indsatser. Fokus på mødekultur arbejde med teamsamarbejde i praksis. Mere under dette tema Kollegial supervision Aktionslæring Reflekterende team El. tilsvarende Se samarbejde med forældre Der bygges på det systemteoretiske paradigme. Desuden danner Kolbs læringscirkel udgangspunkt for kompetenceudviklingsprocessen med Jens Møller Andersen. De skriftlige processer og handleplaner bygger på værdibaseringsprincipper

Teamsamarbejde Det er værdifuldt Derfor vil vi: Det gør vi ved Teamsamarbejdet giver mening for deltagerne Skabe fælles forståelse for behovet for at teamsamarbejdet er en væsentlig byggesten for at lykkedes med inklusion Gennemdrøfte Værdiregelsættet for Bolderslev skole at teamet er omdrejningspunkt for al pædagogiske og didaktisk udviklingsarbejde ansvaret for tilrettelæggelsen følger lærerens styrke områder, så kvaliteten af elevernes undervisnings forløb øges få teamet til at fokusere på læring og pædagogik både i forhold til eleverne og sig selv Formalisere møder med fast dagsorden og udviklingsplan for teamet. teamsamtale med ledelsen med udgangspunkt i bl.a. trivsel og samarbejdet i teamet den enkelte medarbejder oplever større tilfredshed med arbejdsforholdene og sin egen arbejdssituation gennem indflydelse og nærhed Videndele samt vejlede hinanden i det hver især er bedst til f.eks. IT, læsning, klasseledelse, perspektivtegning værdsætte de gode initiativer teamsamtaler med fokus på udvikling af teamets trivsel og samarbejds-kultur teamet vægter debat af pædagogisk teoretiske emner At undervisningen og de ressourcer der er til rådighed, i høj grad kan tilpasses den enkelte elevs forudsætninger, faglige behov, nuværende og fremtidige potentiale At den enkelte medarbejder oplever større tilfredshed med arbejdsforholdene og sin egen arbejdssituation gennem større indflydelse og nærhed, samt gennem de gode relationer sikrer det fællesskab, der skaber tillid, tryghed og trivsel i skoledagen og dermed skaber rum for læring for både børn og voksne Det kan ses ved Det bliver interesse for en fælles linje og et udtalt ønske om fælles pædagogisk fodslag der arrangeres undervisning og særlige dage på tværs af årgange i teamet det er naturligt at fortælle de gode historier til hinanden både elever og medarbejder arbejder sammen på tværs af årgange i teamene

Teamsamarbejde Ansvarlig for proces Ledelsen Ledelsen AM-gruppen Deadline Kommissorium for teamsamarbejde foråret 2014 teamsamtale i efterår 2014 HP/VD Team-walk-through VD foråret 2015 Kompetenceudviklingsplan Brush-up ang. LP Process med vejledning fra PPR Evaluering Teoretisk afsæt 2 teamsamtaler med ledelsen samt team-walk-through Se tema LP Der udarbejdes Danmarks bedste arbejdsplads for mig foråret 2015. Desuden henvises til det evalueringsprojekter der er beskrevet i de øvrige temaer Der bygges på det systemteoretiske paradigme. Appreciative Inquiry som redskab er afsæt for strukturen i teamsamtaler og de årlig medarbejder-udviklingssamtaler. De skriftlige processer og handleplaner bygger på værdibaseringsprincipper

Samarbejde med den lokale børnehave Det er værdifuldt Derfor vil vi: Det gør vi ved Det kan ses ved Ansvarlig for proces Der er helhed i barnets liv og familiens møde med kommunale institutioner er kendetegnet ved det professionelle møde Give børn og forældre oplevelsen af at overgangen fra børnehave til skole, som tryg og god Have et godt samarbejde mellem skole og institution, hvor forældrene er aktive medspillere holde overleveringsmøde med fokus på det enkelte barns behov Børnehave, HP, VD Bolderslev skole vælges af 90 % de her boende forældre. Skolen ses som er et godt og spændende alternativ til de øvrige skoleaktører i nærområdet. At skabe fælles fodslag om den inkluderende skole, hvor børnene udvikler sig til selvforvaltende mennesker Deadline Årshjul følges Kompetenceudvikl ingsplan Evaluering Der skal i efteråret 2014 laves en revideret udgave af årshjulet med de relevante justeringer. Der skal i samme omgang drøftes hvordan ovenstående strategiplan kan se ud for det fremtidige fælles arbejde.

Vi vil i den forbindelse foreslå følgende overordnede kommunale indsatser: LP: Brush-up-kursus på skoler med behov incl. Vejeledning PPR: Overvejelser omkring PPRs rolle fremadrettet som sparringspartner både i organisationen og omkring klasser, grupper og enkelt elever.