] 1
Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte Kommune har Børn, Unge og Fritid som frikommune udfordret lovgivningen på området for pædagogiske læreplaner i dagtilbud, så det i højere grad tager udgangspunkt i visionen på 0-6 års området. Læreplanen er fælles for alle dagtilbud og har det enkelte barn i centrum. De kompetencespor, som vi kender fra den fælles matrix for børn og unges udvikling og potentialer, omkranser barnet, mens de tre sfærer; Ledelse og organisering, Forældre- og familiekompetencer og Den faglige kvalitet er i den yderste cirkel. De tre sfærer er rammerne, som skal sikre indfrielsen af det enkelte barns fulde potentiale. Dermed sættes forventningerne højt til både styrkelse af forældre- og familiekompetencer, af ledelse og organisering og den faglige kvalitet i alle dagtilbud. Under hvert kompetencespor er der opstillet tre mål, som det enkelte barn skal støttes i at udvikle sig hen i mod. 2
Fælles pædagogiske læringsmål De fælles pædagogiske læringsmål for arbejdet med de fire kompetencespor i den fælles pædagogiske læreplan fremgår nedenfor. Det er således målet, at ethvert barn understøttes i dets udvikling med henblik på at indfri dets fulde potentiale indenfor hvert af de i alt 12 delmål. 3
Værdierne i Børnehaven Globus Vi accepterer og anerkender børnenes forskellighed og fokuserer på det enkelte barns psykosociale og kulturelle forudsætninger som afsæt til barnets videre udvikling. Vi har en tryg, venlig, glædesfyldt og imødekommende atmosfære, så forældre tillidsfuldt kan overlade deres børn til vores omsorg. Vi ønsker at have et højt informationsniveau og en god dialog i hverdagen omkring det enkelte barn, idet vidensdeling er fundamentet for samarbejdet mellem forældre og personale. Det er derfor såvel forældrenes som personalets ansvar at sikre det gode samarbejde til glæde og gavn for barnet. I personalegruppen er alle forpligtet til at fastholde glæden ved det daglige arbejde på en sådan måde, at nye udfordringer giver nye erfaringer, og dermed skaber et stimulerende miljø til gavn for børnene. Vores hus skal kendes for det gode børneliv, som dagligt byder på forudsigelighed og stabilitet samt vekslende oplevelser og udfordringer, der giver barnet mod og lyst til at lære nyt, således at det øger dets deltagelsesmuligheder Vi medvirker til, at barnet udvikler sin identitet i relationer med andre. Derfor er legen en vigtig del af læringsmiljøet. Vi arbejder udviklingsorienteret og indretter en hverdag med planlagte aktiviteter, der giver de største gevinster for børnene. De pædagogiske principper i Børnehaven Globus Vores pædagogik kendetegnes ved, at vi: - skaber tillid og tryghed gennem omsorg - anerkender barnet ved at være lyttende og nærværende - respekterer barnets individuelle modenhed, evner og muligheder, og arbejder derfor differentieret - giver frihed til at vælge, hvor valg kan gives - interesserer os for barnets historie og vilkår -vejleder til samarbejde og hjælpsomhed frem for konkurrence -tilrettelægger sejre gennem aktiviteter så selvværd styrkes -giver mulighed for at barnets særlige behov imødekommes - er medskaber af en kultur, der er kendetegnende ved ærlighed, redelighed og dannelse 4
- skaber engagement og fællesskab gennem arrangementer og kommunikation til glæde for såvel børn, forældre som personale I vores bestræbelser på at skabe det bedst mulige læringsmiljø, er vi opmærksomme på vores positionering i forhold til børnene; hvornår og hvorfor er vi i forskellige situationer: - foran: vi viser vejen - på linje: sammen med børnene er vi nysgerrige/undersøgende - bagved: vi følger børnenes spor/interesse For at skabe de bedste betingelser er det vigtigt at vi som personale gør brug af: Observationer - refleksioner handling Det er børnenes udfordringer, der bestemmer vores fokus og indsatsområder. Det er de voksnes ansvar at vurdere barnets læringsbehov og gøre materialer og muligheder tilgængelige. Derfor er planlægning af hverdagens aktiviteter, faglig sparring og evaluering vigtige redskaber. Pædagogisk praksis i Børnehaven Globus Vi er en dansk børnehave med internationalt miljø. Vores 1. sprog er dansk, og vores 2. sprog er engelsk. 8 9.15: De voksne fordeler sig på stuerne således også børnene, når der er kysset og vinket farvel. 9.15 10: samling og formiddagsmad på stuerne. Indhold i samling: tælle, sang/lege med fagter/bevægelse. Vi taler om dagens indhold/aktiviteter, årstider, oplevelser, hvem er her, og hvad der ellers optager børnene. Rutiner er med til at skabe tryghed samtidig med at forskelligt indhold og nyt gør samlingen sjov og hyggelig. 10 11.30 Planlagte aktiviteter enten i hold eller grupper. I grupperne er børnene aldersopdelte på tværs af stuerne og sproglige forudsætninger. Jo ældre man er, des flere ture kommer man på, og des flere aktiviteter og krav er der. Vi ønsker såvel at skabe muligheder for dannelse af relationer i forhold til alder, men også at lave nogle aktiviteter for aldersgruppen. På holdene er det sproglige og udviklingsmæssige forudsætninger der bestemmer sammensætningen. Dette for at skabe et læringsmiljø dels i en mindre gruppe, dels hvor aktiviteten tager afsæt i de individuelle udfordringer. Aktiviteter: f.eks.: ture, rytmik, sprog, bogstaver, tal, læseleg, former og figurer, kreativ arbejde, aktiviteter i forbindelse med traditioner/årstider og leg. Legen er en vigtig del af læringsmiljøet, hvor vi prøver at skabe grobund for relationer og hjælper/guider børnene i at omgås hinanden på en konstruktiv, omsorgsfuld og respektfuld måde. 11.30 12.30 frokost på stuerne. De voksne bestemmer hvor børnene skal sidde, men børnene kan komme med ønsker. Vi gør det for at skabe harmoni, ro og mulighed for differentiering, fordi vi også bruger 5
frokosten til at tale sammen. Læring finder sted på alle tidspunkter. Også når man tager tøj på og gør sig klar til at gå på legepladsen eller få en lur/hvile. 12.30 15 Vi leger i vores dejlige have/legeplads. Stærk kulde og voldsom silende regn kan dog få os til at tage en hel dag indenfor, men sædvanligvis er vi ude hver dag. Børnene leger og udfordrer sig selv, nogle har måske brug for hjælp/støtte til at prøve nye udfordringer. De voksne inspirerer til lege, vi sætter ord på det vi gør, der synges sædvanligvis ved gyngerne eller når man leger i sandkassen. Således integreres flere læringstemaer ikke blot i de planlagte aktiviteter, men også i legen udenfor: socialt, personligt, motorisk og sprogligt, hvilket er med til at give børnene kompetencerne og forudsætningerne til at blive til hele mennesker, der gør noget sammen, bliver til noget, mærker og sanser og får fælles og individuelle oplevelser. 6
Sundhedskompetencer: At gøre noget At mærke noget Pædagogiske læremål for børnenes læring [preudfyldt fra GK læreplan] Barnet: udvikler sit kendskab til og passer på sin krop udfordrer sin krops formåen befinder sig godt i verden Opmærksomhedspunkter: barnets anamnese, udfordringer, vaner Tegn på læring: Opmærksomhedspunkter eller tegn på læring Vi ser mod frem for undgåelse Barnets fortrolighed med egne krop øges Barnet bliver selvstimulerende Sundere madpakker Fokus på kropsbevidsthed og kost Individuel vejledning Ny inspiration fra musikskolerne Indsatser/ aktiviteter Ugentlig rytmikdag + motion udenfor hver dag Udendørs lege, hvis børnene ikke selv rører sig, at de voksne opmuntrer, igangsætter bevægelseslege og forhindringsbaner, udnytter legepladsens muligheder for at skabe motoriske udfordringer På sigt vil motorikvurderingerne vise, hvor indsatsen skal ydes. Dokumentationsmetode Vi har rammer til med tekst at vise billeder af de udfordringer børnene møder, den glæde de oplever ved det, og hvad og hvorfor det gavner. 7
1.Evaluering: Vi har fået renoveret såvel rytmikrum som legeplads, hvilket giver fantastiske muligheder for læring, udfordring og stimulering. Vi er gode til at bruge det, og har implementeret det i vores hverdag. Evaluering Vi nyder godt at personalets kompetencer og den nye inspiration vi henter udefra. Vi har i samarbejde med bestyrelsen udarbejdet en kostpolitik og implementeret den. 8
Personlige kompetencer: At være nogen at blive nogen Pædagogiske læremål for børnenes læring [preudfyldt fra GK læreplan] Barnet: udfolder og udvikler sin vilje til at handle udfordrer og udvikler egne personlige udtryk udfolder og udvikler emotionelle kompetencer Vores børn kommer fra forskellige baggrunde, kulturelt, sprogligt, værdier og normer og har generelt grundlæggende forskellige sproglige forudsætninger Tegn : Opmærksomhedspunkter eller tegn på læring At barnet bliver så selvhjulpen som muligt, kan sige til/fra og bede om hjælp om nødvendigt se hvad jeg kan At barnet er observerende, reflekterende og handler er selvregulerende At barnet trives, er tryg og viser tillid For at barnet oplever at være nogen, er det en forudsætning at barnet oplever selvværd og selvtillid. Derfor skal indsatsen skabes i den kultur, der kendetegner vores hus, vores måde at kommunikere og være rollemodeller i situationerne, eksempelvis: Vi skaber tillid og tryghed gennem omsorg Indsatser / aktiviteter Anerkender barnet ved at være lyttende, nærværende og vise interesse Vi respekterer barnets individuelle modenhed, evner og muligheder Vi stiller krav, fordi vi tror barnet kan indfri det Vi giver frihed til at vælge, hvor valg kan gives Temauge i efteråret 2014: Se hvad jeg kan Dokumentationsmetode Samtaler med forældrene. Sparring og evaluering i personalegruppen 9
1.Evaluering: Evaluering Vi arbejder kontinuerligt i en proces, idet der hele tiden vil være nye mål. Hverdagen er ligeledes foranderlig, børnenes individuelle vilkår er foranderlige, børnenes individuelle relationer er foranderlige. Det kan være et vilkår, en forhindring eller en hjælp såvel for barnet selv som for de voksne, der skal støtte, hjælpe, guide, opmuntre eller blot glædes over resultaterne. 10
Sociale kompetencer: At være og blive nogen sammen med andre Barnet: Pædagogiske læremål for børnenes læring [preudfyldt fra GK læreplan] har mod på og lyst til at danne relationer og venskaber udvikler fællesskabets aktiviteter og værdier i samspil med andre har mod på og lyst til at udfolde sig i differentierede fællesskaber Vi er opmærksomme på, at vores børn har mange forskellige baggrunde såvel kulturelt som vilkår og normer. Trivsel og personlige kompetencer er basis for udvikling af sociale kompetencer. Tegn på læring: - At barnet kontinuerligt øger sine deltagelsesmuligheder Opmærksomhedspunkter eller tegn på læring - at barnet bidrager til fællesskabet - at barnet har venner, at børnene hjælper hinanden og viser omsorg og empati i forskellige situationer - at barnet tager imod og også selv tager initiativ til kontakt - at barnet viser interesse og begejstring Vi arbejder med forskellige fællesskaber: fast base til samling, formiddagsmad og frokost, med de voksne som primære i relation til barnet og i forældrekontakten. Aldersopdelte grupper på tværs af stuerne til ture ud af huset. Arbejde i hold efter barnets udviklingstrin i forhold til planlagte aktiviteter. Indsatser / aktiviteter Når børnene leger ude som inde: der er altid voksne omkring børn, der leger. De voksne hjælper, hvor der er behov, for at skabe grobund for relationer, og hjælper/guider børnene i at omgås hinanden på en konstruktiv, omsorgsfuld og respektfuld måde. Når de voksne fordeler sig, gør børnene det også. Vi bruger husets rum til at fordele grupperne, idet det skaber ro og plads og minimere forstyrrelser. Simple regler/retningslinjer Tydelige voksne, der er bevidst om at være rollemodel. Barnet lærer mere af det, det ser, end det, det hører. Forældresamarbejde: højt informationsniveau, dialog og samtaler er med til at skabe kontinuitet og udvikling. Vi arrangerer hver måned kaffemik, så der 11
er god mulighed for at forældrene møder og introduceres for hinanden. Vi hjælper gerne på vej, når vi ser spirende muligheder for relationer. Dokumentationsmetode Vi har erhvervet os dokumentationsrammer, hvor vi med billeder og tekst vil give eksempler på denne indsats i hverdagen. 1.Evaluering: Differentierede fællesskaber øger mulighederne og styrker den enkelte. Fast base skaber tryghed og forudsigelighed i hverdagen. Forskellighedernes mangfoldighed giver kulturforståelse og respekt og accept. Evaluering At vi betragter os som en personalegruppe, der arbejder udviklingsorienteret og omstillingsparate i forhold til hvilken struktur, der giver bedst mening i forhold til opgavernes omfang. Derfor evalueres løbende. Vi ser os selv som et helt hus og er åben for bevægelighed. Vi vil fortsat gøre brug af observationer og refleksioner som danner grundlaget for vores handlinger. Planlægning af hverdagens aktiviteter, faglig sparring og evaluering er vigtige redskaber i en kontinuerlig proces for at kunne arbejde udviklingsorienteret. 12
Læringskompetencer: At blive til noget Pædagogiske læremål for børnenes læring [preudfyldt fra GK læreplan] Barnet: er kreativ, eksperimenterende og reflekterende udvikler sin evne til at fordybe sig er kommunikerende Opmærksomhedspunkter: at vi som voksne er opmærksomme på vores positionering: - Foran: vi viser vejen - På linje. Sammen med børnene er vi nysgerrige/undersøgende - Bagved: vi følger børnenes spor/interesse Tegn på læring: Opmærksomhedspunkter eller tegn på læring At vi ser indviduelle tegn på udvikling af sproget og kommunikation iøvrigt At børnene på tværs af alder og sprog og kultur formår at fordybe sig i eksempelvis: leg, spil og i de planlagte aktiviteter, der foregår. At barnet vokser med opgaverne og udfordringerne og viser tegn på lyst til mere, eksempelvis efterspørger det, eller selv tager initiativ eller kommer med ideer. At barnet hviler i sig selv i sin udstråling og i sig selv i forhold til omverdenen Som en del af de planlagte aktiviteter, uanset om det er aktiviteter, der fremmer sprog, eller motorik eller kreative aktiviteter, eks. I forbindelse med traditioner: at have øje for det enkelte barns udvikling og potentialer. Skabe et fælles sprog: vi har mange tosprogede og udenlandske børn, hvorfor aktiviteter omkring sprog er en vigtig del af indsatsen for at øge barnets deltagelsesmuligheder. Indsatser / aktiviteter For dansktalende børn skal der også være mulighed for fordybelse, hvorfor arbejdet i hold efter børnenes udviklingstrin er en forudsætning og nødvendighed. Vi lærer mens vi leger, vi lærer mens vi arbejder. Ord følger handling, vi lærer mens vi gør. 13
Dokumentationsmetode Ved samtaler med forældrene omkring observationer. Vidensdeling. 1.Evaluering: Mødet med mange kulturer giver en øget interesse og forståelse og viden om andre mennesker. Hvis man undrer sig, så spørger man bare. Hvis barnet er tryg og trives så er forudsætningen til enhver tid til stede. Det er legene og aktiviteterne, der hjælper barnet til at vokse. Vi er opmærksomme på, at børnene får de bedste muligheder ud fra dels sammensætningen af børnegrupper og en struktur i hverdagen, der er så optimal som mulig indenfor de vilkår og muligheder, vi har. Evaluering At udnytte husets rum og en gruppe på tur ud af huset er med til at give den nødvendige ro. Hjemmets indsats er en vigtig medspiller, således at helhed og sammenhæng giver mening for barnet. Vidensdeling med forældrene er vigtig. Eksempelvis oplever vi ofte at nogle af de udenlandske børn starter med at øve sig i at tale dansk hjemme, inden de har lyst til at vise det her. Eller danske børn øver sig i engelsk hjemme, førend de har lyst til at vise det i børnehaven. 14
Den overordnede ramme for dagtilbuddets arbejde med den pædagogiske læreplan Det er Dagtilbudsloven, der danner rammen for arbejdet med den pædagogiske læreplan. Det er derfor væsentligt at der tages højde for følgende områder: Det tematiske arbejde Selvom den nye læreplan er opbygget om fire temaer i stedet for tidligere seks, så er alle seks temaer at finde i den nye læreplan. Sproglig udvikling findes mest under Læring Natur og naturfænomener findes både under Sundhed og Læring, idet man udfordrer sin krops formåen såvel som er kreativ, eksperimenterende og reflekterende i relation til natur Kulturelle udtryksformer og værdier findes både under Sociale kompetencer og Læring, idet det kræver mod på og lyst til at udfolde sig i differentierede fællesskaber såvel som mod på at kommunikere Når der under Læring står øver sig i at fuldføre aktiviteter, så skal aktiviteter forstås meget bredt fx. kulturelle udtryksformer, naturfænomener, teknologi det er op til det enkelte dagtilbud at udfolde dette i forhold til deres praksis og forskellige læringsrum. Børn med særlige behov I forhold til børn med særlige behov, så indeholdes de i hele læreplanen, idet der ikke er sat specifikke mål op for alderssvarende udvikling. Et hvert barn skal nå sit fulde og individuelle potentiale. Børnemiljøvurdering Ifølge dagtilbudsloven er børnemiljøvurderingen en del af den pædagogiske læreplan. I forhold til den pædagogiske læreplan har vi i Gentofte Kommune valgt at flytte institutionens arbejde med børnemiljøvurderingen over i kvalitetsrapporten 1 som et selvstændigt afsnit. Offentliggørelse Den pædagogiske læreplan skal offentliggøres på både dagtilbuddets egen hjemmeside og Gentofte Kommunes hjemmeside. Det er institutionen selv, der skal lægge den på egen hjemmeside, og det er Gentofte Kommune, der sørger for, at den kommer på kommunens hjemmeside. Evaluering Det enkelte dagtilbud skal minimum én gang om året evaluere på deres pædagogiske arbejde med de fire kompetencespor i Gentofte Kommunes pædagogiske læreplan. Evalueringen skal ske som en naturlig del af det enkelte dagtilbuds tilrettelæggelse af handleplaner for det pædagogiske arbejde forbundet med at opfylde de indsatser, der er påkrævet for at nå målene i den pædagogiske læreplan. Indsatserne skal tænkes ind i alle tre sfærer: Ledelse og organisering, Forældre- og familiekompetencer og Den faglige kvalitet, således at barnets fulde potentiale sikres bedst muligt. 1 I Økonomiaftalen for 2010 mellem Regeringen og KL fremgår det, at kommunerne skal offentliggøre oplysninger om den faglige kvalitet i dagtilbud. I Gentofte Kommune sker det i form af en Kvalitets- og resultatrapport, der udarbejdes for første gang i efteråret 2013. 15
Handleplan og evaluering skal sammen med hver enkelt institutions beskrivelse af eget værdigrundlag lægges i et dertil beregnet dokument, der samler institutionens forskellige data sammen. Det er den enkelte leders ansvar at lægge informationerne heri. Inddragelse af forældrebestyrelsen Det er fortsat lederen af dagtilbuddet, der skal sørge for at inddrage forældrebestyrelsen i evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. 16