Helsingør d. 6.12.07 Handleplan for udvikling af kvaliteten af Bregnehøjs arbejde. Bregnehøj indgik i kraft af sin placering uden for folkeskolen ikke i den statusanalyse, der netop er gennemført på folkeskoleområdet. Den kvalitetsrapport, der er lavet på folkeskoleområdet er også lavet på Bregnehøj, dog således, at den skabelon, der blev anvendt af folkeskolerne, er blevet tilpasset beskrivelsen af Bregnehøjs særlige opgave. Kvalitetsrapport har derefter ligget til grund for en evaluerende samtale med Børn- og Ungeforvaltningen forud for udarbejdelsen af nedenstående handleplan. Under denne samtale er der blevet drøftet forskellige forhold og ideer, som er indarbejdet i handleplanen. Ved samtalen blev kvalitetsrapporten og ledelsens handleplan drøftet. Der er peget på følgende fokuspunkter: Bregnehøj som omvej til normalsystemet. Principperne omkring Marlborough-metoden i forhold til Bregnehøj Skole/hjemsamarbejde Samarbejdsflader/relationer til de andre skoler Samarbejde med UU fra 6. kl. og opefter Rekruttering og fastholdelse af personale, herunder efteruddannelse Tæt samarbejde/synergieffekt på sigt mellem Familiehuset og Bregnehøj Udmøntning af ledelsesbeslutninger i praksis Ledelsesstruktur Refleksion over de opsparede midler Et årligt møde i styregruppen
Indledning Bregnehøjs målgruppe er normaltbegavede børn med alvorlige følelsesmæssige og sociale vanskeligheder. Den direkte anledning til indskrivningen er ofte, at børnene i forskellige sammenhænge har udvist en adfærd, som har gjort til umuligt for normalmiljøet (folkeskole og/eller daginstitution) at integrere dem, og at de tiltag, der i denne forbindelse har været gjort, ikke har haft tilstrækkelig virkning, hvilket fører til at alvorlig bekymring for barnets sociale og psykologiske udvikling, blandt fagpersoner og almindeligvis også hos forældrene. Bregnehøj er oprettet som anbringelsesforebyggende foranstaltning i samarbejde mellem Børnog Ungeforvaltningen og Socialforvaltningen, og både Børne- og Ungerådgivningen og Familierådgivningen er centrale deltagere i visitationsprocessen. I nogle tilfælde er børn blevet indskrevet på Bregnehøj som led i en hjemgivelse efter døgnanbringelse (familiepleje eller døgninstitution), og i enkelte andre tilfælde har det måttet konstateres, at indskrivning på Bregnehøj ikke har været tilstrækkelig til at hindre en efterfølgende døgnanbringelse. De børn, der indskrives på Bregnehøj er, som nævnt, normaltbegavede (hvilket i praksis også omfatter børn, der under andre omstændigheder kunne have gået i folkeskolens specialklasser). Børnene er ikke primært karakteriseret af børnepsykiatriske diagnoser, f.eks. Aspergers Syndrom, Autisme, ADHD/DAMP (om end symptomatologi og ætiologi ofte vil være kompleks og vanskelig at udrede). Baggrunden for de vanskeligheder børnene har (og dem de giver omgivelserne) må derfor i væsentlig grad opfattes som relationelle dvs. knyttet til relationer og samspil i barnets miljø. Uhensigtsmæssige samspil mellem barn og forældre, mellem forældrene indbyrdes og mellem familien og det omgivende samfund er blandt de faktorer, der har gjort indskrivningen nødvendig. Mange (men ikke alle) af de forældre, der har været tilknyttet Bregnehøj, har i løbet af vores samarbejde fortalt, at de selv har oplevet alvorlige sociale problemer i deres egen opvækst, og social arv kan således siges at være en ikke uvæsentlig faktor i familiebaggrunden. Indskrivning på Bregnehøj kan i ét perspektiv opleves som en udskillelse af normalmiljøet. I et andet perspektiv kan Bregnehøj opfattes som normalmiljøets tilbud om en udstrakt hånd, med det formål at bidrage til at vende en igangværende udskilningsproces, og i en del tilfælde er det lykkes for barnet at vende tilbage til normalsystemet (i form af folkeskole, alm. fritidstilbud og i nogle tilfælde alm. efterskole). I andre tilfælde er barnet forsat til specialefterskoler eller
folkeskolens alternative undervisning (A-klasserne og 10.kl.-skolens Base 10 ). Enkelte børn er blevet anbragt på socialpædagogiske opholdssteder. Konkret er to børn siden oprettelsen i år 2000 blevet døgnanbragt i direkte forlængelse af indskrivning på Bregnehøj. Desuden har vi kendskab til at ét barn er blevet døgnanbragt inden for et år efter, at barnet havde forladt Bregnehøj. Selv om et barn, der indskrives på Bregnehøj, som udgangspunkt kan være her i en længere årrække (hvis det skønnes hensigtsmæssigt for barnets trivsel og udvikling), så er målet hele tiden, at hjælpe barnet og familien til at barnet (igen) skal kunne integreres i normalsystemet i videst muligt omfang. På denne baggrund retter mine overvejelser om Bregnehøjs videre udvikling mod, hvad der bedst støtter denne proces. Først om fremmest tænker jeg på Bregnehøj som et sted, der skal være præget af høj trivsel både for personale og for børn fordi trivsel er en forudsætning for tillid og tillid er en forudsætning for udvikling. Dette mål kan det i perioder være svært at leve op til af forskellige grunde, dels fordi børn (og til dels forældre) ofte møder os med en stor del skepsis og mistro, som kan føres tilbage til deres hidtidige erfaringer med konflikt og eksklusion, dels fordi der indbygget i al socialisering er en forventning og et krav om at tilpasse sig flertallets normer. Hermed bliver den første opgave for os, at indgå i en vedvarende og integrerende dialog mellem barnet/familien og normalsystemt. Det er min erfaring fra de 7 år, der er gået siden Bregnehøj blev oprettet, at de børn, vi har kunnet hjælpe mest, også er de børn, hvor det er lykkedes os at etablere den bedste kontakt til forældrene. Bregnehøj er ikke et familiebehandlingstilbud, og vi stiller derfor ikke konkrete eller formelle krav til forældrene om, at de skal indgå i samarbejdet med os på en bestemt måde. Dette er både en styrke og en vanskelighed. En styrke fordi vi undgår at støde familier fra os, som evt. ikke er indstillet på at indgå i et tættere samarbejde, men som hen ad vejen kan motiveres for dette. En vanskelighed fordi det i nogle tilfælde lykkes en familien at holde sig på afstand af en fælles problemløsning i længere tid (eller mislykkes for os at etablere den nødvendige tryghed og dialog).
For at opkvalificere Bregnehøjs arbejde yderligere på dette punkt, vil jeg A) arbejde for en tættere inddragelse af BUR og (især) Familierådgivningen i samarbejdet, B) udvikle arbejdsformer og metoder til yderligere inddragelse af forældrene i samarbejdet. Ad A) Tættere samarbejde mellem Bregnehøj og BUR og Familierådgivningen Det er min vurdering, at psykolog og familierådgiver, i deres rolle som opdragsgivere for Bregnehøj, med fordel kan have en tydeligere rolle i opfølgningen. Dette gælder især i samarbejdet med de familier, som er mest marginaliserede, hvor det i nogle tilfælde vil kunne være motiverende for forældrene at vide, at der er en myndighed som fører tilsyn med arbejdet og vurderer om der sker tilstrækkelige fremskridt i barnets udvikling og adfærd. Det er min erfaring at særligt kontakten til familierådgiverne i en del tilfælde har været meget spinkel. Dette kan til dels skyldes Bregnehøjs formelle placering i Børn- og Ungeforvaltningen. Interne forhold i familierådgivningen (personaleudskiftninger og omstruktureringer) og deraf følgende rådgiverskift er en anden årsag. Jeg vil i løbet af foråret 2008 drøfte med Bregnehøjs styregruppe, hvordan vi bedst kan styrke dette samarbejde. Ad B) Udvikling af metoder i familiearbejdet Dette arbejde følger p.t. flere spor. Først om fremmest står vi foran at igangsætte et udviklingsprojekt baseret på tanker fra løsningsfokuseret terapi konkret henter vi inspiration fra bogen Børn kan af den finske psykiater og terapeut Ben Furman. Kort beskrevet indebærer metoden, at vi i det pædagogiske miljø sætter fokus på børnenes kompetencer og små fremskridt frem for på deres mangler. Konkret kan det f.eks. betyde, at et barn roses for at det trækker sig ud af et slagsmål med et andet barn, frem for at det bebrejdes, at det gik ind i det, eller at barnet roses for at arbejde med faglig undervisning i 5 min. frem for at det bebrejdes at det kun har arbejdet i 5 min. (begge eksempler forudsættes, at der er tale om en positiv udvikling set i forhold til det barnet hidtil har formået). Med andre ord formuleres der små men realistiske mål for barnets udvikling med det formål at give dem succesoplevelser og mod på at udvikle sig yderligere. Sammen med barnet og forældrene ønsker vi at fokusere mest muligt på det, der får ting til at lykkes (herunder også, hvad vi selv gør og hvad forældrene gør, som bidrager til barnets succes).
Metoden indebærer, at forældrene inddrages mere direkte end det hidtil er sket i fastlæggelsen af de færdigheder, som vi ønsker, at barnet skal udvikle og i den positive reformulering af disse mål. Et eksempel på positiv reformulering kan f.eks. være, at barnet skal lære den færdighed at henvende sig til en voksen, hvis det oplever, at et andet barn driller. Ved at formulere barnets udviklingsmål på denne måde, i stedet for f.eks. at sige at barnet skal lære at lave være med at slå, opnås at det bliver lettere for alle parter (incl. barnet selv) at opleve barnet som en person i udvikling frem for som en person med fejl og mangler. En del af de forældre, der kommer til Bregnehøj oplever konflikter med deres børn, som de har svært ved at tackle, og som i den sidste ende kan føre til enten voldsomme konfrontationer, der kan være ødelæggende for barnets tillid til og respekt for forældrene, eller til at forældrene i praksis opgiver at tage forældrerollen og forældreansvaret på sig, hvilket ligeledes er læderende for barnets tillid og respekt. For disse familier er det desuden vores ambition, at den skitserede metode skal kunne bidrage til at præsentere forældrene for en mere konstruktiv tilgang til udviklings- og opdragelseskonflikter. Det konkrete udviklingsprojekt sættes i gang i starten af 2008. I det seneste år, har personalet gennem litteratur, fælles drøftelser, korte kurser og mindre pilotprojekter sat sig ind i tankerne og metoderne bag Børn kan. I projektet inddrages en ekstern konsulent, der har erfaring med denne arbejdsmetode. Konsulentens opgave er endnu ikke færdigformuleret, men hun vil blive inddraget som sparringspartner for personalet i forbindelse med den positive reformulering, og desuden er det hensigten at inddrage hende i evaluering undervejs samme med både forældrene og børnene. Projektet indebærer, at vi vil præsentere forældrene for en forventning om at mødes med Bregnehøjs personale mindst en gang om måneden. (Mange forældre mødes vi i forvejen med oftere, men for nogle forældre vil det være en udvidelse af mødefrekvensen). Desuden ser jeg den beskrevne metode som en egnet model for, hvordan et sted som Bregnehøj kan arbejde med pædagogiske udviklingsplaner der er tilpasset det enkelte barn og i overensstemmelse stedets særlige opgave.
Et andet spor i udviklingen af samarbejdet med forældrene er knyttet til flerfamiliemodellen ( Marlboroughmetoden ). Grundlæggende er det min opfattelse at etablering af et fællesskab med andre forældre er en fordel for den integrative proces, som vi ønsker. At opleve, at andre familier også har deres problemer (f.eks. med forældrerollen) og at disse problemer i mange tilfælde ligner dem man selv har, kan i sig selv føre til, at det opleves som mindre smertefuldt og minde skyldbetynget at se egne problemer i øjnene og tro på, at de kan løses eller bearbejdes. Dette oplever jeg som et centralt aspekt i flerfamilieterapi (og andre former for gruppeorienteret terapi). Som beskrevet er det en præmis for Bregnehøj, at vi ikke stiller formelle krav til forældrene om at indgå i samarbejdet med os på bestemte måder, men at vi sammen med de enkelte forældre søger at udvikle samarbejdet på måder, som svarer til forældrenes behov, motivation og parathed. Derfor er det ikke muligt, at stille krav til forældrene om at indgå i flerfamilieforløb (de familier, der fra starten er motiveret for dette vil typisk også kunne få tilbud om hjælp andre steder i kommunen). Jeg har derfor igennem nogen tid arbejdet med en tanke om, at afprøve flerfamilieforløb på frivillig basis. Dette vil kræve, at der laves forløb uden for Bregnehøjs normale rammer. Konkret er det planen at afprøve en model, som vi p.t. kalder Familielejrskole, hvor familier, der er motiveret for det, deltager i et forløb over 2-3 internater (hver af 2-3 dages varighed). En afprøvning af modellen kan gennemføres inden for Bregnehøjs ressourceramme, men krav og ønsker om tilbageholdenhed med at anvende opsparede midler har indtil videre udsat afprøvningen. Det er planen at afprøve og evaluere modellen i løbet af indeværende og kommende skoleår. Det tredje spor i udviklingen af forældrearbejdet vedr. opkvalificering af vores familieterapeutiske kompetence. Selv om Bregnehøj ikke er en familiebehandlingsinstitution, oplever vi ofte, at forældre, når de lærer os at kende, ønsker at involvere sig i samtaler med os om familiens indre liv og vanskeligheder. I en del tilfælde har dette ført til samtaleforløb, der nærmer sig familieterapi. En medarbejder er p.t. i gang med PD-uddannelse i systemorienteret familiearbejde. I løbet af det foråret 2008 vil jeg desuden tage initiativ til, sammen med Bregnehøjs styregruppe, at undersøge om der med fordel kan etableres et tættere samarbejde med Familiehuset, om det familierettede arbejde.
Udslusning fra Bregnehøj. Som beskrevet i indledningen, ser jeg Bregnhøjs rolle som formidler af en integrerende dialog mellem truede og udstøtte børn/familier og normalmiljøet. For at kunne udfylde denne rolle er det nødvendigt, at vi både kan sætte os ind i børnenes/familiernes forudsætninger og behov og i normalmiljøets ditto. Når det forekommer inden for rækkevidde, at et barn kan integreres i folkeskolen støtter vi denne mulighed bl.a. gennem skolepraktik -forløb. Ikke alle børn opnår at komme i (eller vende tilbage til) folkeskolen efter Bregnehøj. I disse tilfælde samarbejder vi med bl.a. CUE s konsulent for specialområdet for at finde egnede tilbud, f.eks. i form af efterskole (normal- eller specialefterskole). I praksis oplever jeg, at den største vanskelighed for børnene i forbindelse med overgang til folkeskolen er, at børnene har et betydeligt fagligt efterslæb forstået sådan, at de ikke har fået (eller modtaget) lige så meget formel faglig undervisning som deres jævnaldrende. Dette problem er en naturlig følge af de vanskeligheder, der oprindelig førte til, at barnet kom til Bregnehøj, og som har forhindret barnet i at indgå i udviklende fællesskaber i normalmiljøet. Ideelt set ville jeg ønske, at det var muligt for os på Bregnehøj at hjælpe barnet med at samle op på dette efterslæb inden en udskrivning til folkeskolen. I praksis er der dog flere forhold, som begrænser denne mulighed. Miljøet og ressourcerne på Bregnhøj har ikke primært sigte på faglighed - men på samspil, relationsdannelse og social udvikling. Faglighed i folkeskolens forstand indgår som en del af miljøet, dels fordi undervisning og elevadfærd er en af de samspilsformer børnene skal have mulighed for at tilegne sig, dels fordi selve tilegnelsen af formelle færdigheder (f.eks. lære at læse) har værdi for selvfølelsen og selvtilliden. Det nære miljø med få børn og voksne har mange fordele for det relationsforstyrrede barn, men i denne sammenhæng rummer det imidlertid også en begrænsning i den fag-faglige bredde som vi kan præsentere barnet for (på Brenghøj er der tre lærerstillinger til at dække alle skolens fagområder). Undervisningsindholdets hovedvægt ligger derfor på dansk og matamatik, mens andre fagområder kun dækkes i begrænset omfang. Dette giver særligt problemer for børn som skal integreres i folkeskolen i slutningen af mellemtrinnet eller i begyndelsen af overbygningen.
I en række tilfælde ser jeg, at børn der er blevet motiveret for at tage imod undervisning støder på vanskeligheder pga. specifikke indlæringsvanskeligheder. I sådanne tilfælde har utilstrækkelig specialkompetence i Bregnehøjs lærergruppe været en begrænsning, som vi dog søger at råde bod på f.eks. ved at inddrage Akut-læseteam og (i dette skoleår) ved at købe specialbistand på Nordvestskolen. For at minimere denne begrænsning er det hensigten at opkvalificering af lærerpersonalets fagdidaktiske kompetencer bl.a. gennem læsevejlederuddannelsen. Jo ældre et barn er blevet inde det forsøges (gen-)integreret i folkeskolen, des større er det faglige efterslæb i reglen blevet, og for børn i 13-14 års alderen har dette i nogle tilfælde i sig selv været en hindring for at barnet kunne opleve sig som en del af folkeskolens fællesskab også når/hvis de vanskeligheder, der oprindelig gav anledning til udskillelsen måtte være overkommet. Alt andet lige vil der derfor være en bedre mulighed for succesfuld overflytning til folkeskolen jo yngre barnet er. Gennem de senere år er gennemsnitsalderen på Bregnehøj faldet (p.t. er aldersspredningen fra 7-11 år), og en del børn er kommet hertil ved skolestart (enten direkte fra børnehave eller efter meget kort tid i skolen). Jeg mener, at der ved visitationen bør arbejdes målrette mod en gradvis sænkelse af gennemsnitsalderen gennem indskrivning af de yngste børn i nogle tilfælde måske fra før skolealderen. Jeg mener, at dette vil have flere fordele for barnet og familien og vil øge sandsynligheden for en positiv udvikling. Jeg vil i løbet af foråret tage initiativ til drøftelse heraf med Bregnehøjs styregruppe og med Det Centrale Visitationsudvalg.
Ledelse og personale Bregenhøj er en lille arbejdsplads, hvor alle medarbejdere arbejder tæt kontakt med hinanden og hvor leder og medarbejdere ligeledes er i tæt kontakt i det daglige arbejde. Jeg har i indledningen omtalt trivsel som en vigtig parameter for udvikling. Personalet skal i det daglige kunne håndtere og forholde sig til børnenes konflikter og umodne personlighed på en afbalanceret måde, der hverken fører til konfliktoptrapning eller tilbagetrækning. Personalets trivsel og emotionelle overskud er derfor et vigtigt aktiv. Gennem de år Bregnehøj har eksisteret, er efter- og videreuddanneler blevet prioriteret højt, desuden er der etableret et fagligt fællesskab med to beslægtede institutioner fra henholdsvis Tårnby og Rødovre. Foruden den formelle efter- og videreuddannelse lægger jeg vægt på, at der i såvel struktur som i omgangstone skal være rum til åben dialog, refleksion og eftertanke. I strukturen sikres dette dels gennem supervision, der gennemføres hver 3-4 uge med en ekstern supervisor, dels gennem forløb i samarbejde med de to føromtalte søster -institutioner. Jeg har i indledningen beskrevet, at det er Bregnhøjs opgave at indgå i en dialog mellem børn/familier og normalsystemt eller (mere abstrakt) mellem de to positioner: hensyntagen og normalforventning. Som leder ser jeg det som en central del af min opgave at vedligeholde denne dialog. I den forbindelse betragter jeg det som værdifuldt at indgå i et fagligt fællesskab med kommunens folkeskoler, selv om Bregnehøjs opgave og metoder ligger langt fra folkeskolens. Jeg lægger vægt på at have kontakt med og kendskab til kommunens skolevæsen som helhed og til de enkelte skoler. Der er behov for at styrke dialogen med Bregnehøjs styregruppe (der består af kommunens pædagogiske chef, den ledende psykolog og lederen af familierådgivningen) for i dette forum at kunne drøfte ideer og ønsker til Bregnehøjs udvikling. Jeg vil i det kommende år tage initiativ til en styrket dialog med styregruppen.
Økonomi Bregnehøj finansieres både gennem Børne- og Ungeforvaltningen og gennem Socialforvaltningen (50/50). Der er på nuværende tidspunkt oparbejdet en betydelig opsparing, som er større end det der er behov for til uforudsete udgifter (f.eks.ved langvarig sygefravær o.a.). En del af denne opsparing er sket i et ønske om at kunne udvide Bregnehøj bygningsmæssige rammer. (Jeg har i flere tidligere virksomhedsplaner redegjort herfor). Nærmeste nabo til Bregnehøj er et stykke kommunal jord, de er bortforpagtet til landbrug. En nedslidt bygning, der fungerer som kreaturshelter er placeret umiddelbart ved siden af Bregnhøjs bygninger. Da det i en del år har været en begrundet forventning, at denne bygning og en mindre del af landbrugsjorden skulle kunne overtages af Bregnehøj (hvilket er drøftet og principgodkendt af forvaltningen og af kommunens planlægningsafdeling), har det været intentionen at spare op til nødvendige udgifter i denne forbindelse. Imidlertid er dette endnu ikke blevet en realitet, da den landmand der forpagter jorden fortsat ønsker at disponere over den. I de seneste to år har krav og henstillinger om ikke at bruge af opsparede midler (for at undgå en udvidelse af den kommunale driftsramme) bevirket, at det ikke har været muligt at anvende disse midler til andre formål, hvorfor de stadig henstår som (forrentet) opsparing. Det er min hensigt at anvende opsparede midler til forskellige formål i de kommende år (hvilket ikke betyder, at jeg har opgivet tanken om på et senere tidspunkt at kunne gennemføre den beskrevne udbygning). Jeg har ovenfor omtalt ideen om Familielejrskole, som et projekt, der vil kunne afprøves for opsparede midler. Jeg er desuden i færd med at undersøge muligheden for en midlertidig udbygning af Bregnehøjs bygninger gennem opstilling af yderligere en skurvogn, der tænkes indrettet som musiklokale (en facilitet, der er et stort ønske om at kunne etablere). Udgifter hertil (anskaffelse, flytning, elinstallation, istandsættelse og anskaffelse af inventar) vil kunne afholdes af de opsparede midler. Endelig har Bregnhøj nået en alder, hvor indvendig vedligeholdelse af bygningen og udskiftning af en del inventar er ved at være påkrævet. Disse opgaver er i år 2007 blevet udsat på grund af henstillingen om ikke at bruge opsparede midler, men vil blive iværksat gennem det kommende år. Finn Brunberg