Fælles pædagogisk læreplan i kommunale dagtilbud Mission Sammen med missionen indeholder den fælles referenceramme for alle medarbejdere følgende overbevisninger: Jeg har betydning i børns liv Dette kommer til udtryk ved at: Jeg griber og begriber børnene Jeg er foran bagved og ved siden af Jeg skaber inspirerende læringsmiljø Jeg skaber samhørighed og livsglæde
Pædagogisk læreplan, Skovlinden 2012. Indholdsfortegnelse: Indledning Barnesyn, dannelsessyn og læringssyn Mission, overbevisninger og fælles referenceramme 7 SMTTEr for 0-2 år, samt 3-5 år på: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglige udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Børn i udsatte positioner og børn med særlige behov Indledning: Dagtilbuddene i Svendborg kommune har tidligere udarbejdet lange beskrivelser i forhold til det pædagogiske arbejde, og for at spare tiden på lange beskrivelser og i stedet bruge tiden på det direkte pædagogiske arbejde med børnene, har vi valgt at have en fælles skabelon at arbejde efter. Denne skabelon beskriver det fælles barne-, dannelses- og læringssyn, som kommunale og selvejende dagtilbud i Svendborg kommune arbejder efter. I Vesterlunden har lederteamet opsat 3 mål inden for hvert at de 7 læreplanstemaer, som loven foreskriver, at vi skal. Vi arbejder ud fra en SMTTE model : På et fælles personalemøde har der været fokus på, hvordan børnehusene arbejder med, hvilke, der gøres. Herefter har medarbejderne i det enkelte børnehus beskrevet, hvilke 3 og, der primært fokuseres på hos dem; gældende for henholdsvis de 0-2 årige og de 3-6 årige. Den pædagogiske læreplan nedenfor, med 3 prioriterede mål indenfor hvert læreplanstema, er derfor en lille del af den beskrivelse, der kunne opstilles af mål for det pædagogiske arbejde, der foregår i børnehusene. Børnene lærer hele dagen; både i de strukturerede planlagte forløb, og når der spises, læses bøger, snakkes, leges og alt det andet, der foregår i løbet af en dag. De mål, der er opsat, er prioriteret ud fra et ønske om primært at lægge op ad den fælles referenceramme. Den pædagogiske læreplan skal primært ses som et arbejdsredskab. Det er op til børnehusene at beslutte, hvorledes det strukturerede arbejde med de pædagogiske læreplaner organiseres; om man ønsker at sætte fokus på ét udviklingsområde eller inddrager alle områder i planlagte temaer/temauger; derudover indgår læreplanstemaerne i mange af hverdagens gøremål. I forbindelse med Svendborg kommunes Mad- og måltidspolitik har forældrebestyrelsen besluttet, at alle huse skal udarbejde en SMTTE på frokostmåltidet, hvori lærings/ børnemiljøet beskrives eksplicit. Side 2 af 11
Barnesyn, dannelsessyn og læringssyn - defineret i Formål for Skole og Dagtilbud frem mod år 2014: Jeg har fundet ud af, hvad jeg er god til, og det vil jeg føre ud i livet Det udsagn viser retningen for det pædagogiske arbejde med børn og unge i Svendborg Kommune. Børn og unge lærer hele tiden. De voksne har ansvaret i samværet og samspillet med barnet og den unge. De voksne fungerer som rollemodeller, vejledere og undervisere. barnet og den unge skal have mulighed for at: Mission, overbevisninger og fælles referenceramme i dagtilbud: Med udgangspunkt i Formål for Skole og Dagtilbud frem mod år 2014 udgør følgende grundforståelser den fælles pædagogiske referenceramme i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud. Mission: Sanse verden Sanse sig selv Opleve verden Leve sig ind i verden Være en del af et fællesskab Ændre verden Ændre sig selv Være sig selv Identificere sig selv i verden Forstå sig selv Dannelsessynet er udtryk for, at barnet fødes med evner, anlæg og potentialer. Barnet er legende, undersøgende, og initiativrigt, og dette er grundlaget for læring og udvikling. Barnet tilegner sig viden og erfaringer gennem leg, tilrettelagte aktiviteter og undervisning. Barnet og den unge, som har brug for en ekstra indsats personligt, fagligt, socialt og pædagogisk, skal have den nødvendige opmærksomhed og støtte. Læreprocesserne er mange, og læringen skal støttes i et anerkendende udviklingsmiljø, hvor barnet og den unge føler sig set, hørt og respekteret. Det er i kraft af respons fra kompetente voksne og kammerater, at barnet og den unge får mulighed for at finde eller erkende sit eget værd. Barnet får i fællesskabet mulighed for at udvikle selvværd og selvtillid. Det inkluderende fællesskab har en særlig betydning for udviklingen af personlige, faglige, sociale og interkulturelle kompetencer. Trivsel, læring og udvikling er hinandens. Trivsel er afhængig af gode relationer mellem børn og voksne, børn og børn samt voksne og voksne. Børn og unge er i miljøer, hvor konflikter og modsætninger håndteres professionelt i et samarbejde. En særlig dimension for barnets og den unges sociale udvikling er dannelse til at være en aktiv og ansvarlig medborger. Her har dagtilbud og skoler en vigtig samfundsmæssig opgave i at indføre barnet og den unge i det danske demokrati. Overbevisninger: Jeg har betydning i børns liv : Dette kommer til udtryk ved at: Jeg griber og begriber børnene Jeg er foran bagved og ved siden af Jeg skaber inspirerende læringsmiljø Jeg skaber samhørighed og livsglæde Fælles referenceramme: Alle børn i dagtilbud skal have en hverdag, hvor barnet oplever sig set, og anerkendt af såvel de voksne som af de andre børn. Det er alle dagtilbuds opgave, at tilrettelægge pædagogikken, så den tilpasses den aktuelle børnegruppe. Det er dagtilbuddets ansvar, at forstå og fortolke det enkelte barns intentioner, signaler og kommunikation. For at fastholde en anerkendende og inkluderende praksis, er det vigtigt, at skabe en reflekterende kultur, hvor nye fælles indsigter og forståelser kan være med til at bane vejen for videreudvikling af praksis. Anerkendende og inkluderende tilgange til praksis er en måde at forholde sig på. Det betyder, at der i alle dagtilbuds pædagogiske praksis arbejdes med, at skabe lærings- og udviklingsmiljøer, hvor alle børn har lige adgang til at være aktive deltagere i de sociale børnefællesskaber. Dagtilbuddenes arbejde med anerkendende tilgange og inklusion i den pædagogiske praksis anses i Svendborg Kommune for at være den tidlige forebyggende indsats for børn i udsatte positioner. Dagtilbuddene deltager endvidere i tværgående samarbejdsrelationer om den tidlige forebyggende indsats i bl.a. Småbørnsforum med udgangspunkt i Vores fælles Børn - fra bekymring til handling Side 3 af 11
Alsidig personlig udvikling Hvad er det vigtigst at gøre noget Hvilke værdier og prioriteringer Realistiske, Relevante, Forståelige, Vurderbare. kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammenhængen. Hvilke læringsmiljøer skabes? Hvad skal bidrage til opfyldelsen Hvad skal vi gøre for at nå de Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? Hvilke tegn er der på at vi har nået? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de (undersøgelse og registrering vha. Alsidig personlig udvikling Børns personlige udvikling sker bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af fællesskab, skal de også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. Det er vigtigt, at børn får mulighed for at få et stadigt mere nuanceret kendskab til både sig selv og andre. At føle sig genkendt og husket af andre, både som det barn der startede i dagtilbuddet og den person, det udviklede sig til, giver børn kontinuitet og tryghed. Alsidig personlig udvikling og børnemiljø: Temaet har flere snitflader til det fysiske, det psykiske og det æstetiske børnemiljø. Derfor arbejdes der med disse temaer i sammenhæng, så begge dele danner grundlag for tilrettelæggelsen af den pædagogiske indsats i forhold til både børnenes alsidige og personlige udvikling og dagtilbuddets børnemiljø. for de 0-2 årige børns læring: At barnet har en positiv selvopfattelse, føler sig værdsat, kan mærke sig selv og er fortrolig med egne følelser At barnet er i stand til at udvikle evne til forundring, fordybelse, opmærksomhed og koncentration At barnet udvikler en begyndende omverdensbevidsthed for de 3-6 årige børns læring: At barnet har en positiv selvopfattelse, føler sig værdsat, kan mærke sig selv og er fortrolig med egne følelser At barnet er nysgerrigt, opmærksomt og har gå på mod At barnet kan forundres, fordybe sig og forfølge en idé i tanke og handling Vi viser interesse i at være sammen Gribe nuet, være nærværende og undersøge hved barnet er optaget af Bygge bro i børnerelationerne Støtte barnet i at rumme egne og andres følelser så det føler sig set hørt og forstået Støtte op om aktiviteter, følge deres spor, vise dem verdenen og forundres sammen Tage børnenes ideer alvorligt og give rum til fordybelse At de kan mærke sig selv og aflæse andre Nysgerrige børn som tør være med Lægge mærke til om nogen mangler Trygge børn som udstråler glæde og trivsel Nysgerrighed Tillidsfulde, tør komme med ideer - hvad ser vi børnene gøre, der får os til at tænke, at vi har nået Side 4 af 11
Hvordan skal der Hvem skal evalueringen formidles til? Sociale kompetencer Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart kan ændres undervejs som? til at evaluere de Hvordan skal der Sociale kompetencer: Sociale kompetencer handler om at kunne indgå positivt med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer i forskellige situationer. Disse kompetencer udtrykkes og tilegnes af børn i samspil med hinanden og voksne. Sociale kompetencer og børnemiljø: Også ved dette læreplanstema er der flere snitflader til det fysiske, det psykiske og det æstetiske børnemiljø. Derfor kan der også her arbejdes ud fra, at temaerne supplerer hinanden, og kan danne grundlag for tilrettelæggelsen af den pædagogiske indsats i forhold til børnegruppens og det enkelte barns sociale kompetencer. for de 0-2 årige børns læring: At barnet viser tryghed og glæde ved at være sammen med andre At barnet indgår i relationer med andre børn og voksne At barnet eksperimenterer med at lege rollelege, ex far, mor og børn for de 3-6 årige børns læring: At barnet føler sig værdsat og som en del af fællesskabet At barnet agerer og forstår fælles normer og regler At barnet udforsker sammen med andre og kommer med idéer til fælles fokus Skabe rum for samhørighed Understøtte relationer til børn og voksne Spejle børnene i deres aktiviteter og planlægge små legeforløb Fokus på deltagelsesmuligheder så de bliver en del af børnefællesskaberne Gruppekultur, lærer at lytte, omgangsform, turtagning Fælles kreative processer. Feks legeværksteder, som styrker gruppebevidstheden: det har vi leget sammen At børnene viser interesse og glæde ved hinanden Viser livsglæde i fællesskabet Ønsker at deltage i aktiviteter At børnene udvikler lege sammen og giver plads til hinanden At de kan overskue hverdagen (konteksten) så de kan rumme hinanden og hverdagens struktur Lege der gentager og udvikler sig, fordi børnene giver hinanden gode ideer - Hvad ser vi børnene gøre, der får os til at tænke at vi har nået Side 5 af 11
til? Sproglig udvikling Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart kan ændres undervejs som? Sproglig udvikling Et varieret sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger barnets mulighed for at blive forstået. En tidlig og god stimulering af børns ordforråd og forståelse af begreber og regler, der gælder for det talte sprog, er derfor en vigtig del af dagtilbuddet. Med sproglig udvikling menes både talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Pædagogiske læreplaner og sprogvurderingerne: Arbejdet med børns sproglige udvikling kan bl.a. tage afsæt i den sprogvurdering af treårige børn i dagtilbud, der foretages når barnet skønnes at have behov for sprogstimulering. Med afsæt i bl.a. sprogvurderingerne kan der ske en yderligere konkretisering af det pædagogiske arbejde med sproget i dagtilbud. for de 0-2 årige børns læring: At barnet viser glæde ved at bruge sproget (verbalt og nonverbalt) og at lege med sproget At barnet forstår det talte sprog om almindelige dagligdags ting og handlinger At barnet bruger sproget til at få opfyldt ønsker og behov for de 3-6 årige børns læring: At barnet lærer at bruge sproget til at skabe kontakter og danne venskaber At barnet lærer at bruge sproget til at løse konflikter på en konstruktiv måde At barnet lærer at bruge det verbale og nonverbale sprog varieret Barnet synger, læser, laver rim og remser Sætte ord på hvad vi gør, ser og oplever De voksne er lyttende, spørger ind til barnet så det føler sig set, hørt og forstået De voksne er rollemodeller, spørger og italesætter og udvider børnenes ordforråd ved at forærer dem nye ord feks at komme med i en leg, læse bøger, eventyrfortælling. Italesætte det der sker, så barnet får ord til at løse en konflikt Benævne det vi går og gør i dagligdagen Viser glæde ved at synge, læse, fortælle Sætter ord på de ting barnet ser og gør Barnet kan udtrykke ønsker og behov og vise glæde når det føler sig forstået Vi kan se børnene bruger sproget til at komme i leg Se at børnene snakke om det de voksne viser den gennem eventyrfortælling, lege værksteder og højtlæsning Vi oplever at børnene for større viden og bredere ordforråd - Hvad ser vi børnene gøre, der får os til at tænke at vi har nået Side 6 af 11
til at evaluere de Hvordan skal der til? Krop og bevægelse Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart kan ændres undervejs som Krop & bevægelse Børn udvikler i barndommen grundlæggende motoriske evner, det styrker deres for at udvikle sig. Dagtilbud skal bidrage til at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelighed. Dagtilbuddet anvender naturen og nærmiljøet som muligheder for fysiske udfoldelser og udfordringer. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger, udvikles børnenes færdigheder og vaner. de får erfaringer i, hvad det betyder at koble f. eks. det talte sprog og kropssproget, og de udvikler herigennem også respekt for andres udtryk og reaktioner. for de 0-2 årige børns læring: At barnet viser glæde ved at bruge kroppen i leg og bevægelse At barnet lærer om kroppen og dens funktioner At barnet øver sig i at beherske kroppens funktioner og udvikle selvhjulpenhed for de 3-6 årige børns læring: At barnet viser glæde ved at bruge kroppen i leg og bevægelse At barnet har kendskab til kroppen og dens funktioner At barnet behersker kroppens funktioner og udvikler selvhjulpenhed Skabe udfordrende Legemiljøer med mulighed for fysisk udfoldelse De voksne deltager i bevægelser, viser dem vejen, udfordre og opfordre Gentagelser, give sig tid og opfordre til selvhjulpenhed. Feks af og påklædning De voksne udfordre børnene i gode legemiljøer som: gynge og rulle ned ad bakker (labyrentsans), Bevægelse på forskellige underlag (kinæstesi sans), svømning og massage (taktilsans), Boldspil (koordination), e/klippe (finmotorik) Begyndende kropsfornemmelse og viden om kroppen. Feks toiletbesøg Viser gælde ved bevægelse og gør det på eget initiativ Lærer af deres erfaringer og bliver fortrolige med deres kroppe Henter selv sit tøj, øver sig i af og påklædning, puslespil, hælde vand i kop, spise selv osv. Se glade børn med fysisk og psykisk velvære Se børnene i bevægelse og aktivitet og ud vikle sig motorisk. Se børnene tegne sig selv være bevidst om hår/øjenfarve Side 7 af 11
? til at evaluere de Hvordan skal der til? Se børnene udvikle selvhjulpenhed. F.eks toiletbesøg. Se børnene mærke deres krop og dens begrænsninger. F.eks hvad er farligt - Hvad ser vi børnene gøre, der får os til at tænke at vi har nået Naturen og naturfænomener Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart kan ændres undervejs som Naturen og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. Naturen giver rum for oplevelser og aktiviteter på alle årstider og i alt slags vejr. Temaet skal bidrage til at gøre børn bekendt med og give dem forståelse for planter, dyr, årstider og vejr. Børnene kan få vigtige erfaringer, eksperimentere og hente viden om naturfænomener og sammenhænge. Inddragelse af naturen kan danne grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. for de 0-2 årige børns læring: At barnet oplever glæde ved at være i naturen At barnet møder natur og naturoplevelser året rundt At barnet oplever naturen med alle sanser og oplever den som rum for leg og fantasi for de 3-6 årige børns læring: At barnet oplever glæde, forståelse og respekt for naturen og sammenhænge At barnet tilegner sig en begyndende miljøbevidsthed At barnet oplever naturen med alle sanser og oplever den som rum for leg og fantasi At vi viser børnene glæde ved naturen, at vi giver dem viden og er undersøgende sammen f.eks Hvad gemmer sig under en træstub? Vi præsenterer børnene for naturen året rundt så de mærker årstidernes skiften, vind, sol, regn og kulde Smage på naturen i sansehaven Lære børnene at passe på naturen,dyr og insekter. Tage insekter og små dyr hjem til børnehaven og undersøge deres udvikling. F.eks haletudser Lade børnene plante og så, se det spire og gro (følge processen) Samle materialer i naturen til brug i kreative værksteder Etablere urtehave og fjerne ukrudt Se at børnene er nysgerrige og kan lide at være ude. Tør prøve sig selv af f.eks lege med mudder Side 8 af 11
? til at evaluere de Hvordan skal der til? Se børnene er nysgerrige efter det vi viser dem. Genkender ting fra naturen Se at de tør dufte og smage på naturen i sansehaven Er glade for at være ude, viser tryghed føler sig hjemme i naturaktiviteterne Se at børnene ved hvad der hører til i naturen og hvad der ikke gør feks. brug af skraldespand. Se at børnene selv vender tilbage til urtehaven for at se hvor store planterne er blevet Se at børnene bliver nysgerrige på naturen og udfolder deres fantasi i ude-legene med blandt andet brug af naturmaterialer - Hvad ser vi børnene gøre, der får os til at tænke at vi har nået. Kulturelle udtryksformer og værdier Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart kan ændres undervejs som Kulturelle udtryksformer og værdier Dagtilbud skal give børn mulighed for at opleve kunst og kultur og for selv at udtrykke sig æstetisk. Kulturen er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er igennem mødet med andre og det anderledes, at man definerer sit eget kulturelle ståsted og genkender egne kulturelle rødder. Mødet med andre udtryksformer giver børn kendskab til, at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan være forskellige. for de 0-2 årige børns læring: At barnet får kendskab til egen historie (familie og nærmiljø) At barnet opfordres til at arbejde med mange forskellige materialer At barnet får lov til at udtrykke sig via musik, sang og drama for de 3-6 årige børns læring: At barnet får kendskab til egen og andres historier (familie og nærmiljø), kultur og traditioner At barnet lærer at udtrykke sig gennem forskellige kreative processer At barnet får kulturelle oplevelser i og uden for børnehuset. Kendskab til egen familie ved brug af stamtræer og børnemapper. Snakke med børnene om oplevelser hjemmefra De voksne byder ind med planlagte aktiviteter så børnene blandt andet får kendskab til forskellige materialer, male, bage, osv. Holder samling, synger sange spillermisik fortæller eventyr hvor børnene er aktive deltagere Præsenterer børnene for temaer, traditioner f.eks lucia, bage, synge, danse fødselsdage. Organisere stamtræer med familie Side 9 af 11
? til at evaluere de Hvordan skal der til? billeder. Afholde temauger Organiserer legeværksteder med fokus på kendskab til forskellige materialer Ugentlige eventyrfortællinger, sang, rytmik, musik. cirkusforestilling Hører børnene snakke om deres familier. Se at børnene kikker i deres mapper Se at børnene bliver fortrolige med forskellige materialer. Se at de har lyst til at deltage Se at de har mod på at optræde, synge, danse, klædes ud Se børnene snakke om deres familier og deres forskelligheder Se børnene have lyst til at arbejde med forskellige materialer Høre at børnene synge de sange de kender fra børnehaven. Se at de tør/kan iscenesætte teater, cirkus, sang og musik. Høre at de gerne vil med på tur til bibliotek, toget, skoven osv. - Hvad ser vi børnene gøre, der får os til at tænke at vi har nået Børn i udsatte positioner og børn med særlige behov Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart kan ændres undervejs som Børn i udsatte positioner og børn med særlige behov Dagtilbuddenes hverdag og pædagogik skal tilrettelægges således, at alle børn kan opleve sig set og anerkendt af såvel voksne som de andre børn. Den pædagogiske opgave er at tilpasse de konkrete behov den enkelte børnegruppe måtte have. Ved inkluderende tænkning i den pædagogiske praksis må dagtilbuddet kontinuerligt samarbejde med et særligt fokus på børnefælleskaber. Børn i udsatte positioner er ikke et læreplanstema, men det er et lovkrav, at dagtilbud beskriver, hvilke aktiviteter og metoder der anvendes i det pædagogiske arbejde med børn i udsatte positioner og børn med særlige behov. Alle børn skal være og føle sig som en del af børnefællesskabet At vi justerer egen praksis i forhold til børns trivsel, læring og udvikling Forældre til børn i børnehusene skal kende inklusionstankegangen Pædagogisk personale skal kunne koble mellem almen og specialpædagogisk indsats Orientering til forældre via børneintra om hvorledes vi tænker inklusion implementeret i Skovlinden Side 10 af 11
Gennem planlagte aktiviteter skaber vi legemiljøer som øger alle børnenes deltagelsesmuligheder Ved blandt andet åbne spørgsmål skaber vi en reflekterende kultur så vi hele tiden orienterer os mod nye perspektiver og handlemuligheder som kan skabe deltagelsesmuligheder for barnet? til at evaluere de Hvordan skal der til? Hører at forældrene kender til vores inkluderende tænkning ved at de i talesætter det. Se at børnene er en del af børnefællesskaberne Se at nye handlemuligheder til at hjælpe børnene ind i fællesskaberne opstår Hvad ser vi børnene gøre, der får os til at tænke vi har nået Hvilke tiltag ser vi især har haft en effekt, og hvorfor? Hvilke justeringer skal evt. til? Hvilke historier fortæller børnene os om? Side 11 af 11