Børnenes Kontors Daginstitution. Malerier lavet af førskolebørn 2016 emne: mig og min familie.



Relaterede dokumenter
Læreplan 2015 Børnenes Kontors Daginstitution

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer:

Oplysninger. Dagtilbud: Jacob A. Riis Børnehave. Billede Navn Mailadresse og tlf.nr.

Faktaoplysninger Grundlæggende værdier Læringssyn pædagogisk tilgang Barnets alsidige personlige udvikling... 8

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Barnets alsidige personlige udvikling

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Alsidige personlige kompetencer

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Pædagogiske læreplaner.

Læreplaner. Vores mål :

7100 Vejle 7100 Vejle

Oplysninger. Billede Navn Mailadresse og tlf.nr. Daginstitutionsleder/ Områdeleder Souschef Eva Hoffland

Pædagogiske læreplaner

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

September Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag

Pædagogiske Læreplaner

Børnehavens lærerplaner 2016

Indhold. Dagtilbudspolitik

Pædagogisk Læreplan

Forord. Indholdsfortegnelse

Mål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil.

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Læreplan for de 3 til 6 årige børn.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

Evaluering af pædagogiske læreplaner 2011

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

Havbrisens pædagogiske læreplaner

Børnenes Kontors læreplan 2016

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

LÆREPLANER I Snedsted Børnehave.

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Læring, udvikling og læreplaner i Distrikt Ørums dagtilbud

Vores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Forord til læreplaner 2012.

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave.

Pædagogisk udviklingsplan

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008

Fatkaoplysninger. Institutionens navn Integreret institution Tangebo. Adresse Seminarievej 23 b-c & bwillemoesvej 1, 6760 Ribe. Telefonnummer

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Læreplan for Refmosegård Børnehave

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER FOR BØRNEHUSET MARIEHØNEN 2012

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

Holstebro Kommune. Dagtilbudspolitik Udviklingsplan for Vuggestuen Søstjernen

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner

Den pædagogiske læreplan for. Villa Berthe i Gentofte Kommune

PÆDAGOGISK LÆREPLAN. For Børnehuset Bavnehøj Tranehavevej Københaven SV. Telefon:

Sprog. At børnene synger, bruger rim og remser, fortæller historier og kigger i bøger.

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Vi vil gennem positive oplevelser give børnene lyst til at søge nye udfordringer

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Pædagogisk læreplan for Korsholm/Søften.

Vuggestuens lærerplaner

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Holstebro Kommune. Dagtilbudspolitik Udviklingsplan for Sneglehuset.

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen

Dagplejens. Læreplan 2013

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Anmodning til Aalborg Kommune. Leverandørens navn er: Børnenes Akademi. Strubjerg Nørresundby. Kontaktpersoner i overgangsbestyrelsen er:

Pædagogisk læreplan 2014

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne til 2011.

Lær det er din fremtid

Antal Pladser: 32 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn Billede Navn Mailadresse og tlf.nr.

Præsentation af Daginstitutionen Regnbuen: Pædagogisk læreplan: Tema 1, barnets alsidige personlige udvikling:... 3

Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Natur og naturfænomener eget indsatsområde 2015

Børnehaven Rådyrvej. Læreplaner. Giv børnene ret til at lege og lære at drømme og forme leve og være

Transkript:

Børnenes Kontors Daginstitution Malerier lavet af førskolebørn 2016 emne: mig og min familie. 1

Indholdsfortegnelse Oplysninger... 3 Politiske mål Dagtilbudsloven formål... 4 Politiske mål Dagtilbudsloven læreplaner... 5 Politiske mål Børn- og ungepolitik... 6 Pædagogisk tilgang for arbejdet med læreplanen... 7 Barnets alsidige personlige udvikling - læringsmål... 10 Barnets alsidige personlige udvikling - handlinger... 12 Sociale kompetencer - læringsmål... 13 Sociale kompetencer - handlinger... 15 Sproglig udvikling - læringsmål... 16 Sproglig udvikling - handlinger... 17 Krop og bevægelse - læringsmål... 18 Krop og bevægelse - handlinger... 20 Naturen og naturfænomener - læringsmål... 22 Naturen og naturfænomener - handlinger... 24 Kulturelle udtryksformer og værdier - læringsmål... 26 Kulturelle udtryksformer og værdier - handlinger... 28 Dokumentation... 31 2

Oplysninger Børnenes Kontors Daginstitution Langelandsvej 12-14, 6705 Esbjerg Ø Tlf. 76162610 mail: Boernenes-kontor@esbjergkommune.dk Billede Navn Mailadresse og tlf.nr. Daginstitutionsleder Eva Djurhuus evd@esbjergkommune.dk 23325144 Pædagogisk leder Pædagogisk leder Susanne Christensen susc@esbjergkommune.dk 23325124 Pædagogisk leder Pædagogisk leder 3

Politiske mål Dagtilbudsloven formål Formål for dagtilbud Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg samt pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber samt samhørighed med og integration i det danske samfund. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. 4

Politiske mål Dagtilbudsloven læreplaner Pædagogiske læreplaner i dagtilbud Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for temaerne: Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer, Sproglig udvikling, Krop og bevægelse, Naturen og naturfænomener og Kulturelle udtryksformer og værdier. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed. 5

Politiske mål Børn- og Ungepolitik Esbjerg Kommune har udarbejdet en Børn og Ungepolitik, der har fokus på at skabe helhed i indsatsen og tilbuddene til kommunens børn og unge. Politikken skal sikre, at alle børn og unge får de bedste muligheder for trivsel, udvikling og læring. Byrådet har fastlagt fem tværgående politiske temaer, der skal arbejdes med: Inklusion af børn i almensystemet Udsatte børn og unge i sociale fællesskaber (indsatser tager afsæt i Paradigmeskifte 2.0) Forældresamarbejde Samspillet mellem Esbjerg Kommune og de frivillige Læring og science Byrådet målsætninger for temaerne indeholder følgende: Læring og science kompetenceudvikling i forhold til udviklingstrin tværfagligt samarbejde progression i læring læring via leg naturvidenskabelig metode og læringsmiljø Inklusion barnets tarv i centrum fælles indsats sociale fællesskaber tværfaglig viden og samarbejde sammenhæng og helhed Barnet Udsatte børn Paradigmeskifte langsigtede forløb del af sociale fællesskaber plads til forskellighed inddragelse af barn, forældre, netværk mm. tværgående samarbejde Frivillige organisationer samarbejde og sammenhæng mellem tilbud inddragelse af frivillige ressourcer udvikle nye tilbud Forældresamarbejde forældreressourcer dialog og kommunikation ligeværdighed inddragelse og involvering forældrebestyrelser 6

Pædagogisk tilgang til arbejdet med læreplanen Den pædagogiske læreplan er det pædagogiske personales arbejdsredskab til at sikre, at der bliver sat fokus på barnets trivsel, udvikling og læring. Forudsætningen for at arbejde med barnets udvikling og læring er, at barnet trives i det læringsmiljø, det opholder sig. Det betyder, at barnets tilknytning til andre børn og voksne, barnets inklusion i børnefællesskabet og barnets generelle trivsel er grundlaget for, at barnet får et godt udbytte af de lege- og læringsaktiviteter det indgår i. Afsættet for et udviklende læringsmiljø er, at barnet er omgivet af nærværende og engagerede voksne, der kommunikerer anerkendende og ligeværdigt med barnet. De pædagogiske læreprocesser skal respektere børnenes forskelligheder, individuelle vilkår og tage udgangspunkt i barnets ressourcer og muligheder. Barnet lærer af de aktiviteter, det deltager i og de udfordringer det bliver stillet over for, men også ved at barnet selv er undersøgende og eksperimenterende. Læring finder derfor både sted i planlagte og voksenstrukturerede aktiviteter, som i hverdagens praktiske og spontane gøremål samt i barnets leg og udforskning. I princippet er alle situationer mulige læringssituationer. Det pædagogiske personale skal derfor tænke læring ind i de forskellige typer aktiviteter som barnet involveres i. Desuden skal det pædagogiske personale tilstræbe, at barnet aktiveres og alle sanser kommer i spil ved enhver aktivitet ud fra antagelsen: Den, der aktivt deltager, lærer noget. Et stimulerende og udfordrende læringsmiljø bærer præg af, at det pædagogiske personale har gjort sig klare overvejelser om mål, indhold og egen rolle i de pædagogiske aktiviteter med børnene. En målrettet og systematisk tilgang til børnenes læring indebærer en bevidst planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogisk praksis. Dagtilbuddet udgør de første erfaringer i en række af forskellige institutionelle læringsmiljøer i barnets liv. Det er derfor af stor betydning, at barnet har en positiv oplevelse og et godt udbytte af dagtilbuddet. Ud over at udvikle barnets kompetencer, er det af afgørende betydning, at dagtilbuddet understøtter barnets lyst til at lære og glæden ved at kunne mestre nyt. Dette fundament er helt centralt for barnets møde med nye læringsmiljøer. Her tænkes specielt på overgang fra dagpleje til daginstitution og overgang fra daginstitution til skole og SFO. I samarbejdet mellem tilbuddene skal dagtilbuddet derfor være med til at skabe trygge og sammenhængende overgange, der bygger på læringsmæssig kontinuitet og progression for barnet. 7

Børnenes Kontors Daginstitution: Mission: At tilbyde børn pasning og være et pædagogisk tilbud. At være os bevidste at vi er til for børn og forældre. At vi med et barneperspektiv skal være barnets garant, men også yde service overfor forældre. At være med til at afhjælpe virkningen af den negative sociale arv. Vision: Vi ønsker at være en moderne, professionel og velfungerende institution, funderet på et humanistisk menneskesyn, der lægger særlig vægt på leg, anerkendelse, læring, omsorg og inklusion. Vi ønsker, at institutionens værdier skal være fundamentet for det pædagogiske arbejde og læreplanen. Værdier: Trivsel, respekt, nærvær, åbenhed, engagement og udvikling. Læringssyn: Det enkelte barn og børnegruppen udvikler sig i en vekselvirkning mellem egne interesser, behov og forudsætninger og de relationer og læringsmiljøer, der etableres. Med udgangspunkt i det enkelte barn og børnegruppens funktionsniveau, behov og potientale tilstræber vi en pædagogisk hverdag, hvor børnenes alsidige udvikling og trivsel tilgodeses i størst mulig omfang gennem en vekselvirkning mellem voksenstyrede aktiviteter og barnets/børnenes egne initiativer og aktiviteter. Mål: At alle børn uanset forudsætninger skal have glæde og udbytte af læreplanens forskellige tilbud. At støtte det enkelte barns udvikling og trivsel gennem en inkluderende og anerkendende tilgang. At være med til at afhjælpe virkningen af negativ social arv. At være med til at støtte barnet i mestring af livsvilkår og forudsætninger. At være med til at støtte udsatte børns læring. At tilrettelægge inkluderende læringsmiljøer, der tager hensyn til børns forskellige forudsætninger Delmål for børnenes læring. At børnene viser en respektfuld og rummelig tilgang til det at være anderledes. At børnene viser, at de behandles som de unikke menneske det er og med de forudsætninger det har. At børnene oplever sig inkluderet i almene fællesskaber, hvor de oplever sig både værdsat af fællesskabet og bidragende til fællesskabet. At børnene oplever læringsmiljøer, der tilgodeser den alsidige udvikling og hvor børnene udvikler sig i forhold til sig selv og eget potentiale. At børnenes tegn på trivsel er afgørende for tilrettelæggelsen af læringsmiljøer og indsatser. 8

At børnene oplever rammer, hvor de kan indgå i meningsfulde aktiviteter og betydningsfulde relationer til børn og voksne. Med udgangspunkt i institutionens, børnegruppens og det enkelte barns aktuelle forudsætninger og den pædagogfaglige professions viden, teori er og erfaringer udarbejdes mål, almene og specifikke praksisser, etableres læringsmiljøer og evalueringer i tråd med pædagogiske, psykologiske, sociologiske og samfundsmæssige tendenser og behov. Mange af de ting, der er beskrevet, indgår i det daglige arbejde med børnene, mens andre ting vil indgå i overordnede emner, hvor afdelingerne pædagogisk og praktisk planlægger forskellige aktiviteter. Der opstilles overordnede læringsmål og forventede tegn på læring for temaerne og delmål for specifikke aktiviteter og tiltag. Der vil på forskellig vis blive dokumenteret tegn på læring eks. med fortællinger, iagttagelser, foto, interviews, facebook, hjemmesiden, tabulex, kompetencehjul m.v. I hverdagen, på storgruppemøder og personalemøder reflekteres over sammenhæng mellem tegn og aktiviteter. Refleksionen bruges som evaluering, til nye mål og planlægning af pædagogisk praksis og tiltag. I år 2016 vil vi fortsætte den aldersopdelte struktur, hvor målet er at højne pædagogikken målrettet de enkelte aldersgrupper dog uden at ideerne med integreret institution helt forsvinder. Der er stadig mulighed for at lege på tværs af aldersgrupper, besøge hinanden, fælles aktiviteter osv. Målet med stukturen er også at give børnene løbende nye udfordringer, der stimulerer personlige kompetencer som robusthed overfor forandringer og livsduelighed. I år 2016 vil vi fortsat have særlig fokus på kost, sundhed og pædagogik. I år 2016 vil der fortsat være fokus på brobygning mellem institution/skole med et længere forløb for de største børn. I år 2016 vil der fortsat være fokus på krop og bevægelse med planlagte bevægelses aktiviteter målrettet grupper af børn samt integreret fokus på aktiviteter i træningssal, svømmehal, ture ud af huset og på legepladsen. I år 2016 vil vi have fokus på leg og den legende tilgang til læring. Vi vil have fokus på sociale og personlige kompetencer, herunder arbejde med begrebet selvkontrol. Vi vil have fokus på hverdagens rutiner som læringsrum. I år 2016 vil vi fortsat implementere paradigmeskift 2.0 med fortsat særlig fokus på tidlig opsporing og forebyggende indsatser. 9

Barnets alsidige personlige udvikling - læringsmål Overordnede læringsmål for dagtilbud i Esbjerg Kommune: I dagtilbud skal børn kunne opleve relevante invitationer til at få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer. Det sociale og kulturelle liv i dagtilbud skal give plads til, at børn kan udfolde sig som stærke og alsidige personer. Det sociale liv i dagtilbud skal give mulighed for, at børn oplever sig som værdifulde medlemmer af fællesskabet. Børnenes Kontors Daginstitutions mål: Give børnene mulighed for at opleve sig som deltagere i og med skabere af et socialt og kulturelt fællesskab At styrke børnenes selvværd Give børnene forståelse for at læring er positivt og givende Venskaber 10

Delmål for børnenes læring: Vi vil tilstræbe at stimulere barnets læring og udvikling af: Selvværd Grænsesætning Følelser Stillingtagen Motivation Vedholdenhed Børnene viser tegn på læring, når 1. De udøver medbestemmelse. 2. Børnene kan sige fra både overfor børn og voksne. 3. Børnene viser hensyn og tolerance. 4. Børnene viser motivation. Mål og delmål er gældende for 0-2 årige og 3-5 årige. 0-2 årige styrkes i personlig udvikling og begyndende gruppefølelse. 3-5 årige styrkes i personlig udvikling, den fortsatte udvikling i gruppen. 11

Barnets alsidige personlige udvikling - handlinger Handlinger. Børnenes anerkendes i ord og handling og der er en positiv tilgang til børnene. Der laves aktiviteter i huset ture ud af huset musik og drama. Børnene får rum og tid til at lege, lære og opleve. Børnene deltager i målrettede og særligt tilrettelagte voksenstyrede aktiviteter. Barnet bydes pænt velkommen, både når det starter og i hverdagen. Børnene imødekommes med hverdagsaktiviteter og tema-aktiviteter ud fra deres forudsætninger, udviklingsniveau og alder. Børnene deltager i samlinger med forskelligt indhold og struktur. Hyggelig fælles aktivitet snobrøds bagning 12

Sociale kompetencer - læringsmål Overordnede læringsmål for dagtilbud i Esbjerg Kommune: Børn skal anerkendes og respekteres som de personer, de er, og de skal opleve at høre til. Børn skal opleve tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre børn i et dagtilbud, der er kendetegnet ved rummelighed og ved, at der tages afstand til mobning, drilleri og usynlig udskilning. Børn skal inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere, der samarbejder med andre og er med i demokratiske beslutningsprocesser. Børnenes Kontors Daginstitutions mål: At børnene udvikler sig til selvstændige enkeltpersoner, som formår at indgå i relationer med andre mennesker, både med enkelte venner og som deltager i en gruppe. Danseglæde og venskaber 13

Delmål for børnenes læring. Børnene viser tegn på læring, når 1. Børnene kan etablere og indgå i venskaber og fastholde dem. 2. Børnene kan snakke til hinanden på en venlig måde. 3. Børnene kan udtrykke empati og respekt for andre. 4. Børnene kan begynde at løse konflikter gennem dialog. 5. Børnene har udviklet sunde relationer barn/barn og barn/voksen. 6. Børnene viser kendskab til demokratiske værdier. 0-2 årige støttes i begyndende forståelse for venskaber, relationer og samvær. 3-5 årige støttes i udvikling og vedligeholdelse af sociale kompetencer, der opfylder mål og delmål. 14

Sociale kompetencer - handlinger Handlinger. Vi vil i dagligdagen tilstræbe en anerkendende tilgang til børnene og i hverdagen give børnene mulighed for at: udvikle og vise empati sætte ord på følelser sige tingene direkte til hinanden og ikke gennem 1 voksen acceptere andre børns ønsker (f.eks. synge med på en sang, som et andet barn har valgt) lege og løse konflikter. udvikle forståelse for forskellighed. Der vil i efteråret 2015 blive udarbejdet målinger på børnenes trivsel, læring og udvikling. Leg, bevægelse og samarbejde i træningssalen 15

Sproglig udvikling - læringsmål Overordnede læringsmål for dagtilbud i Esbjerg Kommune: Børn skal have mulighed for at udvikle deres sprog gennem alle hverdagens aktiviteter. Børn skal udfordres til sproglig kreativitet samt til at udtrykke sig gennem forskellige genre. Børn skal støttes i at udvikle deres nysgerrighed og interesse for tegn, symboler og den skriftsproglige verden, herunder bogstaver og tal. Børn skal have adgang til at bruge forskellige kommunikationsmidler og IT, herunder have mulighed for at arbejde med computere. Børnenes Kontors Daginstitutions mål: At børnene opnår et varieret, aktivt og alderssvarende sprog. Delmål for børnenes læring. Vi vil tilstræbe at stimulere barnets læring og udvikling af: Ordforråd Udtale Kendskab til skriftsprog Kendskab til rim og remser Kendskab til tal og bogstaver Kendskab til IT/medier, hvor barnet både er konsument og producent. Børnene viser tegn på læring, når: 1. De anvender sproglige redskaber, ord og begreber fra dagligdagsaktiviteter. 2. De anvender forskellige kommunikationsmidler. 3. De viser interesse for og kendskab til tegn, symboler, bogstaver og tal. 4. De viser interesse for og kan anvende IT/medier kreativt og til leg/læring. 0-2 årige udvikler og anvender sprog, ord og begreber fra dagligdagsaktiviteter. 3-5 årige anvender forskellige kommunikationsmidler og viser interesse for og kendskab til symboler, bogstaver og tal. 16

Sproglig udvikling - handlinger Handlinger. I hverdagen vil vi: -Læse bøger, eventyr - Synge -Arbejde med computer, ipad -Spille spil - Sætte sprog på omverdenen - Arbejde med kropssprog - Arbejde med rim og remser Arbejde med begreber og regler - Lave drama - Sætte ord på følelser - Samtale - Lære børn at snakke pænt - Lære børn at bruge sproget til at løse konflikter Give fysisk plads til at der i afdelingen, kan arbejdes med bogstaver tal m.m. -Video (vise gode film engang imellem) - Bruge Legeteket - Lade børnene selv lave historier og skrive dem ned. - Lave lytteøvelser - Lave dialogisk læsning I samlingerne + temaer, vil der i perioder blive arbejdet mere målrettet med sproget. Internt i institutionen vil der efter behov blive oprettet små sproggrupper med mere intensiv sprogstimulering. I samarbejde med tale-hørekonsulenterne i Esbjerg Kommune etableres særlige sprogaktiviteter og taleundervisning eks. Tegn Til Tale og Karlstad. 17

Krop og bevægelse - læringsmål Overordnede læringsmål for dagtilbud i Esbjerg Kommune: Børn skal have mulighed for at opleve glæde ved deres krop, og ved at være i bevægelse samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner og bevægelser i både fri leg og tilrettelagt fysiske udfordringer. Børn skal leve under betingelser, som styrker deres fysiske sundhed, herunder forhold som hygiejne, ernæring og aktiv livsstil. Børn skal have mulighed for aktivt at udforske og tilegne sig den fysiske, sociale og kulturelle verden gennem alle sanser. Børn skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner og støttes i at udvikle forståelse og respekt for egen og andres kropslighed. Børnenes Kontors Daginstitutions mål: At styrke børnene i at få et sundt, fornuftigt og realistisk forhold til mad og motion. At styrke børnenes bevægelsesglæde og motivation til leg/ bevægelse. At styrke kompetenceudvikling gennem leg og bevægelse. Sociale lege i træningssalen. 18

Delmål for børnenes læring. Delmål: Vi vil tilstræbe at stimulere barnets læring, kendskab og udvikling af: Sundhed Ernæring Fysisk aktivitet Beherske og praktisere fin og grovmotoriske bevægelser Kende til dagtilbuddets og lokalområdets fysiske muligheder Børnene viser tegn på læring når: 1. Børnene har kendskab til hvordan deres krop fungerer, hvad de kan selv og viser glæde ved at kunne selv. 2. Børnene viser glæde ved at lege og bevæge sig inde og ude. 3. Børnene udvikler kompetencer gennem leg og bevægelse. Mål og delmål er gældende for 0-2 årige og 3-6 årige. For de 0-2 årige vil være fokus på bevægelsesglæde, ernæring og grovmotorik. For de 3-6 årige udvides fokus til finmotoriske kompetencer. Mad og pædagogik. 19

Krop og bevægelse - handlinger Handlinger. Børnene vil få tilbudt følgende: - Sund kost til alle børn. -Komme ud mindst 1 x hver dag (som regel på gåture eller på legepladsen) - Legeplads med forskelligt underlag - Gåture - Puderum - Svømmedage i vores egen svømmesal) - Træningssalen - Sanglege til samling - Motorik til samling - Klippe male skrive - Ture boldspil - Sanser (vand, sand, mm) - Maddage Med udgangspunkt i børnenes behov vil vi sørge for en vekselvirkning mellem tilrettelagte, voksenstyrede bevægelsesaktiviteter og børnenes egne initiativer. Støtte børnene i at bevæge sig så meget som muligt. Sørge for at den mad institutionen laver er 85% økologisk og sund. Støtte børnenes fysiske miljø legeplads, indretning, anvendelse af indendørs og udendørs faciliteter. Vi vil i dagligdagen tilstræbe, at: - børnene skal gøre tingene selv (selv tage tøj af + på, selv hente noget at drikke, selv rydde op) - bruge trappen ikke elevatoren - gå hvor det er muligt i stedet for at tage bussen - efterleve institutionens kost- og bevægelsespolitik Der vil i år 2016 fortsat blive udarbejdet trivselsmålinger. Børnenes Kontors Daginstitution har i samarbejde med UCSYD pædagoguddannelsen etableret et samarbejde, hvor grupper af studerende og pædagoger jævnligt fordyber sig teoretisk og praktisk i temaet krop, sundhed og bevægelse. Dette samarbejde forventes at fortsætte i 2016. I praksisudførelsen anvendes institutionens faciliteter legeplads og træningssal. Forskellige grupper af institutionens børn er deltagende og der observeres, reflekteres og rapporteres undervejs Både forår og efterår 2016 etableres bevægelsesprojekter internt, hvor pædagog samler en gruppe børn til længere forløb med henblik på udvikling grundbevægelserne løb, hoppe, trille, gribe osv. Der vil ligeledes være leg og bevægelsesforløb i større eller mindre grupper i træningssalen, på legepladsen og på stuerne. 20

Leg, bevægelse og vandsjov i institutionens varmtvandsbassin Leg og bevægelse i trænings salen 21

Naturen og naturfænomener - læringsmål Overordnede læringsmål for dagtilbud i Esbjerg Kommune: Børn skal have mulighed for at opleve glæde ved at være i naturen og at udvikle respekt for natur og miljø. Børn skal kunne erfare naturen med alle sanser og opleve den som et rum for leg og fantasi og som rum for både vilde og stille aktiviteter. Børn skal have mulighed for at få mange og forskelligartede erfaringer med naturen og naturfænomener samt for at opleve naturen som et rum for at udforske verden. Børnenes Kontors Daginstitutions mål: At give børnene mulighed for at agere i naturen og kendskab til naturfænomener og science. Science eksperiment 22

Delmål for børnenes læring. Børnene viser tegn på læring, når: 1. De viser kendskab til og respekt for naturen. 2. De kender kategorier som vægt, form og antal fra hverdagens aktiviteter. 3. De viser kendskab til science, miljø og logisk tænkning. 0-2 årige udvikler begyndende kendskab til naturen. 3-5 årige udvikler respekt og kendskab til naturen, kendskab til vægt, form, antal, science og logisk tænkning. Ud i naturen og finde krible krable dyr 23

Naturen og naturfænomener - handlinger Handlinger. Børnene vil få tilbudt følgende: Aktiviteter i naturen under alle forhold. I lokalområdet øves børnene at finde vej. I hverdagsaktiviteter øves børnene i at omgås dyr. Vi vil anvende faciliteter som: - Udeværkstedet (Her arbejdes/eksperimenteres med jord, vand, naturmaterialer i al slags vejr). - Bålstedet (Her kan laves mad eller bare varmes/hygges). - Kolonihaven (Naturgrund med mange forskellige planter, buske og der kan findes insekter og ses på fugle). - Legepladsen (Her er vand, sand, fliser, insekter, æbletræ, kastanjer). - Vandlege (Der findes vandtønder og mange vandpytter) - Ture til strand, skov og andre naturområder. - besøge virksomheder og invitere undervisere. I samlinger, tema aktiviteter og i hverdagen vil vi arbejde med: - Årstidernes skiften. - Temperaturen (hvad skal jeg have på at tøj). - Hvor kommer maden fra. - Dyr og planter. - Naturfænomener som jord, vind, vand og ild. - Respekt for naturen (Eks. ikke at smide affald i naturen). Der vil dagligt blive eksperimenteret med materialer og naturfænomener inde/ude og på ture ud af huset i nærmiljøet. Med særligt tilrettelagte forløb vil der blive arbejdet med andre forskellige materialer, substanser, naturfænomener og virksomhedsbesøg i Esbjerg. 24

En dejlig solskinsdag i kolonihaven Store pinde, små pinde, tung pind, let pind. 25

Kulturelle udtryksformer og værdier - læringsmål Overordnede læringsmål for dagtilbud i Esbjerg Kommune: Børn skal møde voksne, der selv er aktive kulturbrugere og støtter dem i at eksperimentere med, øve sig i og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. Børn skal have adgang til materialer, redskaber og moderne medier, herunder IT, som kan bruges både i forbindelse med oplevelser og skabende kulturaktivitet. Børn skal have lejlighed til at deltage i kulturelle traditioner og lokale kunstneriske tilbud, herunder teater, musik, dans, arkitektur og udstillinger. Børnenes Kontors Daginstitutions mål: At give børnene en forståelse for hvilken kultur de lever i. At give børnene kendskab til forskellige kulturelle udtryksformer og værdier. At give børnene kendskab til musik, tegning, drama, it og forskellige materialer eks. ler, maling, vand, jord m.v Høstfest på legepladsen 26

Delmål for børnenes læring. 1. De viser kendskab til traditioner, både samfundets fælles traditioner, men også dem vi har skabt i huset. 2. De bruger og udvikler deres kreativitet og fantasi. 3. De har kendskab til og anvender forskellige materialer. 0-2 årige udvikler begyndende kendskab til traditioner, bruger og udvikler kreativitet og kendskab til forskellige materialer. 3-6 årige udvikler kendskab til både institutionens og samfundets fælles traditioner, udvikler kreativitet og kendskab til og anvender forskellige materialer. Vuggestuen arbejder med sanser - eksperimenterer og leger med kartoffelmel blandet med vand mens de hører stille musik. 27

Kulturelle udtryksformer og værdier - handlinger Handlinger. Børnenes æstetiske miljø støttes ved at sørge for udsmykning med børnenes produkter, udsmykning ud fra et barneperspektiv. Der vil være fokus på indretning af rum som fysiske læringsmiljøer, der inspirerer og motiverer barnet til leg, aktivitet og læring. I samlinger, temaaktiviteter og i hverdagen arbejdes med traditioner: - Fastelavn Påske Jul - Sommerfest og julefest for børn, forældre, søskende og personale - Alle børn går i kirke til jul - Der laves aktiviteter og temaer med fokus på forskellige kulturer. - Der leges gamle og nye lege - Der laves kunstprojekter (med produktion + udstilling) - Der arbejdes med drama (teater, dramatisering af sange, klæde sig ud) - Lejlighedsvis indbydes kunstnere (teater, gøgl, musik, billedkunstnere) 28

Cirkus med Kai Jørgensen Halloween iførskolegru 29

Supplerende indsatser for ressourcebørn: Til de børn der er indskrevet på ressourcepladser har institutionen en ekstra tildeling, så der er mulighed for at gå fra med børnene eller lave små grupper. Her kan der arbejdes med emner, temaer og børnene kan få ro til fordybelse og koncentration. For alle børn med særlige behov vil vi arbejde på, at børnene får det bedst mulige tilbud. For at børnene kan få udbytte af læreplanens tilbud, vil det ofte være nødvendigt at støtte det på forskellige måder: Så tidligt som muligt afdækkes barnets behov Der udarbejdes handleplaner, udviklingsbeskrivelser, SMITTE Der søges ekstra ekstern hjælp/støtte/sparring efter behov Der tilbydes svømning Lejlighedsvis og efter behov tages børnene ud i mindre grupper Efter behov tilbydes sprogstimulering (tegn til tale, Karlstad), mundstimulering, ansigtsmassage Børnene forberedes efter behov til kommende aktiviteter der arbejdes med billeder, video, ipad. Der arbejdes tværfagligt (psykolog, sundhedsplejerske, talepædagog, fysioterapeut, ergoterapeut, andre institutioner i netværk, børn og unge psykiatrien m.m) Der er fokus på udvidet samarbejde og inddragelse af forældre. Tilbuddet og aktiviteterne differentieres i større eller mindre grad afhængig af barnets behov og forudsætninger (børn har brug for forskellige ting) For børn på ressourcepladser laves en statusrapport i forbindelse med statusmøder (2 x årligt) Statusrapporten indeholder tværfaglig status og mål. Efter behov afholdes mindre møder eks. netværksmøder. 30

Dokumentation Beskrivelse af dokumentationsmetoder. Forældresamtaler løbende efter behov samt 2 obligatoriske forud for skolestart. Gennemgang af barnet/børnegruppen på stuemøder og personalemøder. Billeder, video, hjemmeside, opslagstavlerne, Tabulex. Informationer om aktuelle aktiviteter på facebook og Tabulex. Rapporter udarbejdes på projektforløb. Trivselsmålinger og handleplaner SMITTE udarbejdes på enkelte børn, børnegrupper og aktiviteter. Der udarbejdes statusbeskrivelser, statusrapporter på børn indskrevet på ressorceplads, børn med ekstra tildeling af ressourcer og børn i udsatte positioner.. 31

Evaluering Beskrivelse af evaluering af den pædagogisk læreplan. Det pædagogiske personale evaluerer sammen i hverdagen og med leder/pædagogiske leder. På fælles personalemøder, stuemøder evalueres på afholdte aktiviteter med børnegrupperne. Der vil blive reflekteret over sammenhæng mellem tegn på læring, forventet virkning og aktiviteten. Refleksionen vil give pædagogisk inspiration til det fortsatte arbejde generelt og specifikt for det enkelte barn, børnegruppen og institutionen som helhed Evalueringerne anvendes til at udforme kommende pædagogiske aktiviteter, indsatsområder og tiltag. I hverdagen reflektere og evaluerer det pædagogiske personale sammen med forældre omkring trivsel, læring og udvikling. Der afholdes 2 forældresamtaler forud for skolestart, herudover afholdes forældresamtaler løbende efter behov. For børn indskrevet på ressourceplads afholdes tværfaglige statusmøder 1-2 gange årligt. Der udarbejdes statusbeskrivelser, statusrapporter, SMITTE og der anvendes forskellige værktøjer til undersøgelse/vurdering af børnenes udvikling, trivsel og læring. For børn med særlige behov og/eller i udsatte positioner afholdes flere typer forældresamtaler, eks. tværsmøder, netværksmøde, børnekonferencer. Der samarbejdes tæt med pædagogik og undervisning, familierådgivningen, SVS, børn-og ungepsykiatrien og andre relevante samarbejdspartnere. Hele året arbejdes der på forskellig vis med alle læreplanstemaerne. Årligt udvælges særlige indsatsområder, der beskrives, dokumenteres og evalueres i fællesskab. Det samlede dokument publiceres på hjemmesiden og i Tabulex. 32