Opsamling Informationsseminar om integrationspålæg 22. oktober 2014, Bella Center I dette notat gives en kort opsamling på informationsseminar afholdt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vedrørende integrationspålæg. På informationsseminaret deltog integrationsfaglige aktører fra kommuner. Programmet for informationsseminaret var som følger: Kl. Program 9.30-10.00 Velkomst og kort præsentation af i kontanthjælpsreformen og intentionerne bag forsøget med integrationspålæg Chefkonsulent Anne Cathrine Tjellesen, STAR Lars Larsen, LG Insight om udfordringer 10.00.10.30 Inspirationsoplæg fra Vejle Kommune Integrationskonsulent Connie Nør Larsen 10.30.11.00 Inspirationsoplæg fra Slagelse Kommune Koordinator Zina Zvizdic 11.00-11.15 Pause 11.15-11.30 Introduktion til workshop Lars Larsen, LG Insight 11.30-12.45 Workshop 12.45-13.30 Frokost 13.30-14.00 Afrunding på dagen og info vedr. ansøgningsproces Chefkonsulent Anne Cathrine Tjellesen, STAR Lars Larsen, LG Insight Præsentation af intentionerne bag kontanthjælpsreformen og integrationspålægget, v/anne Cathrine Tjellesen Chefkonsulent i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) Anne Cathrine Tjellesen præsenterede indledningsvis intentionerne bag kontanthjælpsreformen og integrationspålægget. 1
For at flere ikke-vestlige indvandrere kan få en arbejdsmarkedstilknytning, gennemføres et forsøg med integrationspålæg til aktivitetsparate ikke-vestlige indvandrere over 30 år, som har svært ved at opnå tilknytning til det danske arbejdsmarked, herunder på grund af manglende danskkundskaber. Integrationspålægget består af tre elementer: 1. Borgeren får et pålæg om at påbegynde et ordinært job eller et virksomhedsrettet tilbud på en ordinær arbejdsplads inden for seks uger eventuelt suppleret med danskuddannelse og mentorstøtte 2. Borgeren har pligt til at deltage i et intensivt samtaleforløb, hvor der arbejdes med borgerens kendskab til det danske arbejdsmarked og afdækning af borgerens kvalifikationer og ønsker 3. Borgeren har ret til en jobstøttementor, som skal støtte borgeren under indsatsen. Mentorstøtte under beskæftigelse fortsætter så længe, der er behov for det inden for forsøgsperioden Integrationspålægget skal sikre, at den ledige hurtigst muligt kommer ud på det ordinære arbejdsmarked. Eventuel supplerende indsats, som den ledige måtte have brug for, f.eks. danskundervisning eller indsatser fra social- og sundhedsområdet, skal understøtte borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet. Folketinget har afsat 25,4 mio. kr. til forsøget. Forsøget løber fra ultimo 2014 til og med ultimo 2016. Målgruppen for forsøget med integrationspålæg er alle aktivitetsparate ikkevestlige indvandrere, som er fyldt 30 år. De er uden for introduktionsperioden, og har opbrugt deres ret til at modtage danskuddannelse/undervisning efter integrations-loven. Personer, der er fritaget for kontaktforløb pga. barsel, livstruende sygdom eller modtager kontanthjælp, fordi de ikke kan modtage førtidspension eller folkepension, indgår ikke i forsøgsinitiativet. LG Insight holdt desuden et oplæg om de største udfordringer. Det blev blandt andet foreslået, at kommuner kunne lade sig inspirere af tidligere lignende projekter med integration. Inspirationsoplæg fra Vejle Kommune, Connie Nør Larsen Vejle Kommune har udviklet et branchepakkekoncept, hvor borgere med etnisk minoritetsbaggrund opkvalificeres inden for 6 hovedbrancher. Branchepakkerne er bygget op i fire moduler: 1. Indledende introduktionskursus med snuse -praktik, hvor borgerne introduceres til og vælger deres brancheforløb. Side 2
2. Første virksomhedsforløb, hvor borgerne i virksomhedstilbud trænes i grundlæggende kompetencer inden for den pågældende branche. 3. Andet virksomhedsforløb, hvor borgerne i virksomhedstilbud trænes i mere specialiserede kvalifikationer inden for den pågældende branche (eventuelt suppleret med AMU kurser el.lign.) 4. Tredje virksomhedsforløb, hvor borgerne er jobparate og i virksomhedstilbud vedligeholder kvalifikationer. Branchepakkerne i Vejle Kommune bygger på analyser af arbejdsmarkedet i og omkring Vejle Kommune, og de 6 udvalgte brancher dækker brancher med mange jobåbninger og med stor relevans for borgere med etnisk minoritetsbaggrund med begrænsede sproglige og faglige kompetencer. Branchepakkekonceptet indbefatter værktøjer til brug for borgerne, virksomhederne og konsulenterne i jobcentret. Det vedrører bl.a. kvalifikationsbeskrivelser af arbejdsfunktioner, progressionsværktøjer til måling af sociale, personlige og sproglige kompetencer og kvalifikationskort til løbende at måle, om borgerne opnår de faglige kvalifikationer. Ved hvert modul er der defineret et kvalifikations-mål, som borgerne skal opnå før overgang til næste modul. De enkelte moduler kan fleksibelt og individuelt tilpasses efter borgernes behov, men det forudsættes, at borgerne hurtigst muligt og inden for 12 måneder og uden unødige pauser gennemfører alle moduler og bliver jobparate. Fordelen ved branchepakkekonceptet er, at forløbet er meget struktureret og virksomhedstæt. Alle elementer i forløbet opleves meningsfulde for borgeren, virksomhederne og medarbejderne i jobcentret. Alle tilbud og faglige elementer er klart defineret ud fra arbejdsmarkedsbehovet. Vejle Kommune har i sommeren 2014 gennemført en delevaluering af branchepakkekonceptet. Evalueringen viste, at borgerne opnår hurtig progression og får motivation i forhold til job på ordinære vilkår. For yderligere beskrivelse af branchepakkekonceptet se her: http://www.lginsight.dk/branchepakker Inspirationsoplæg fra Slagelse Kommune, Zina Zvizdic Jobcenter Slagelse har i samarbejde med boligselskaber en fremskudt jobindsats i udsatte boligområder i Slagelse Kommune. Indsatsen er målrettet opgange i boligområder, hvor der bor en stor andel borgere med etnisk minoritetsbaggrund på kontanthjælp. Jobkonsulenter flytter ind i en tom lejlighed i opgangen, hvorfra de i en periode på op til 12 måneder tilbyder beboerne beskæftigelsesfaglig vejledning og støtte. Side 3
Jobkonsulenterne arbejder med alle problemstillinger i beboernes tilværelse som kan have betydning for deres arbejdsmarkedstilknytning. I den første periode er der meget fokus på at støtte borgerne i grundlæggende hverdagsforhold og i at følge socialfaglig og/eller sundhedsfaglig behandling. Hurtigt iværksættes parallelle beskæftigelsesfaglige tilbud i form af vejlednings-/afklaringstilbud og tilbud om virksomhedspraktik eller løntilskud. Erfaringerne fra Slagelse Kommunes indsats er, at jobkonsulenterne i en periode intensivt skal have kontakt med borgerne. Slagelse Kommune har gode erfaringer med at knytte mentorstøtte til borgerne, hvor mentorerne støtter borgerne i alle livsforhold, herunder arbejdspladstilknytning og fastholdelse. Slagelse Kommune bruger kompetencetrappen til at måle borgernes progression i forløbet. Kompetencetrappen rummer både dokumentation af faglig udvikling og dokumentation af progression af sociale kompetencer. Slagelse Kommune har med den fremskudte indsats opnået høje effekter. I opgange med en forstærket indsats er ca. 40 pct. af beboerne selvforsørgende 12 måneder efter indsatsens start, mens selvforsørgelsesgraden tilsvarende kun er ca. 5 pct. i opgange uden en forstærket indsats. Resultaterne skal vurderes i lyset af, at målgruppen for indsatsen overvejende er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med ikke-vestlig baggrund, der i mange år ikkehar haft en tilknytning til arbejdsmarkedet. Workshop - bud på elementer i integrationspålægget Deltagere på seminaret blev fordelt i grupper af 6-8 personer ved borde, hvor de i workshop skulle komme med bud på elementer i integrationspålægget. Workshoppen var struktureret med 15-20 minutters drøftelser og inspirationsinput om følgende temaer/spørgsmål: 1. Hvilke udfordringer har I, når denne målgruppe skal i job/virksomhedsrettet tilbud inden for 6 uger? 2. Hvis I skal tilrettelægge et samtaleforløb, der virker, dvs. en tæt og løbende opfølgning, der hjælper borgeren med at finde det rette job, hvordan ser det ideelle forløb så ud? 3. Hvordan ser I behovet for mentorstøtte til denne målgruppe, så mentorens indsats trækker i samme retning som forsøgets øvrige elementer? 4. Hvilke supplerende indsatser forventer I at gøre brug af? Her er et udpluk af de drøftelser, der kom frem på workshoppen: Side 4
Virksomhedsrettet tilbud: - Virksomhedstilbuddet kan med fordel iværksættes tidligt, hvis tilbuddet fleksibelt kan tilpasses borgernes ressourcer - Flere kommuner mente ikke, at de havde svært ved at skaffe virksomhedsrettede tilbud til forsøgets målgruppe. Virksomhederne vil gerne samarbejde og være vært for målgruppen i f.eks. løntilskud eller i virksomhedspraktik. - Det er nødvendigt, at alle relevante kommunale aktører samarbejder og støtter virksomheden og borgeren under virksomhedsforløbet. Det er en stor udfordring at få etableret et tværfagligt samarbejde mellem aktørerne, men virksomhederne/borgerne skal opleve en koordineret støtte. - Virksomhedstilbuddet skal ikke betragtes som sidste led i et rehabiliterende forløb, hvor sprogundervisning, sociale indsatser m.m. på forhånd er afsluttet. Virksomhedstilbud kan med fordel etableres parallelt med øvrige indsatser, hvis blot virksomheden er orienteret herom, og tilbuddet kombineres med mentorstøtte og eventuel støtte til virksomheden. - Borgernes ressourcer afdækkes godt i virksomhedsrettede tilbud. Vi skal derfor ikke på forhånd have afdækket alle ressourcer, da disse oftest bedst afdækkes i en arbejdspladskontekst. - Et jobcenter havde gode erfaringer med at anvende vikarbureauer til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Det giver mulighed for, at borgeren kan prøve flere ting - dette muligvis suppleret med en mentor. Men behovet for individuel støtte blev drøftet. Intensivt samtaleforløb - Der skal afholdes personlige samtaler mindst hver uge, og borgeren skal have en fast og gennemgående kontaktperson. For mange sagsbehandlerskift i forløbet giver ringere relationer og ringere viden om borgeren. - Samtalerne med borgerne kan også omfatte familie eller netværk, da borgernes ægtefælle el.lign. kan have indvirkning på borgernes interesser og deres muligheder for deltagelse i virksomhedsrettede tilbud. - Samtalerne skal have et klart jobperspektiv. Ved at bruge branchepakke - konceptet fjernes fokus i samtaleforløbet fra borgernes eventuelle barrierer til borgernes ressourcer i forhold til et konkret beskæftigelsesmål. - Fastlæggelse og strukturering af samtaleindhold kan bidrage til at fastholde fokus på job, da samtalen ellers hurtigt kan komme til at handle om alt andet. Side 5
- Samtalerne skal i nødvendigt omfang inddrage tolkning. Omvendt mente flere kommuner, at borgerne i målgruppen ofte har et større ordforråd og forståelse, end de umiddelbart giver udtryk for. - Det intensive samtaleforløb skal måske også fortsætte i en efterværnsperiode, efter borgeren er startet i virksomhedsrettet tilbud. - Kontaktfamilier og frivillige fra foreningslivet kan ligeledes inddrages i såvel de individuelle samtaler som i netværksgrupperne og fungere som formidlere af dansk kultur og danske værdier. Mentorstøtte: - Mentorstøtten skal tage hånd om borgerens hele livssituation dvs. også støtte borgeren i generel hverdagsmestring, så der arbejdes med alle problemstillinger i borgerens liv, der er en barrierer for job. - Der bør gennemføres kurser for mentorerne, så mentorerne får dækkende kompetencer i forhold til samarbejdet med målgruppen og med virksomheder. Det vedrører bl.a. interkulturelle kompetencer, motivationsfremmende metoder, kendskab til lovgivning m.m. - Mentorstøtten skal være tilgængelig for borgerne på alle tidspunkter, hvor borgeren eller arbejdspladsen har brug for støtte. - Det kan være spændende at eksperimentere med mentor -profilen. F.eks. kan en virksomhedskonsulent være mentor, så mentor-profilen ikke (alene) har en socialfaglig karakter. - Ekstern mentorstøtte kan med succes kombineres med en arbejdspladsmentor, eller også kunne arbejdspladsmentoren have mentoropgaver også uden for arbejdstiden og uden for virksomheden f.eks. støtte borgeren med fritidsaktiviteter el.lign. - Mentorstøtte behøver ikke alene at være individuel støtte. Gruppeforløb kan også give værdifulde resultater, da deltagerne i gruppeforløb også kan bruge gruppen som positiv spejling og som støtte. - Arbejdspladsmentoren skal arbejde med borgerens sproglige kompetencer og sikre, at borgeren bruger (dansk)sproget i arbejdssituationen. Parallelle indsatser: - En gruppe borgere vil have behov for sprogundervisning. Danskuddannelsen skal kombineres med virksomhedsrettede tilbud, så borgerne bruger sproget aktivt, men undervisningen bør også relateres til arbejdspladssproget. - Flere borgere med etnisk minoritetsbaggrund bor i boligområder, hvor social kontrol kan fastholde f.eks. kvinder i rollen som hjemmegående hustru. Side 6
Indsatser bør derfor i lighed med initiativet i Slagelse Kommune modvirke den sociale kontrol i boligområder. - Borgere i målgruppen kan have en kompleks livssituation med måske alvorstunge sociale eller helbredsmæssige problemer. Flere indsatser skal iværksættes på samme tid og skal koordineres i sammenhængende forløb. Det stiller krav til en tværfaglig kultur og praksis i kommunerne, ligesom det stiller krav om en koordinerende sagsbehandler. - Det er vigtigt at inddrage de praktiserende læger i samarbejdet også selv om lægerne tager honorar for deltagelse i f.eks. rundbordssamtaler. - Supplerende vejlednings-/undervisningstilbud med sygdomshåndtering, motion, kostvejledning, budgetplanlægning, IT/NemID m.m. Information vedrørende ansøgningsproces til pulje vedr. forsøg med integrationspålæg, v/anne Cathrine Tjellesen Chefkonsulent Anne Cathrine Tjellesen rundede informationsseminaret af med en kort præsentation af puljen vedrørende forsøg med integrationspålæg og tekniske krav til ansøgningsprocessen. Kommuner blev opfordret at bruge beskæftigelsesregionerne, som kan hjælpe med konkrete spørgsmål i forhold til projektet og ansøgningsprocessen. Kommuner blev desuden opfordret til at holde sig orienteret om puljen på STAR s hjemmeside: http://star.dk/da/om-star/puljer/forsoeg-medintegrationspaalaeg.aspx Det blev desuden fastslået, at to eller flere kommuner godt kan indgå et partnerskab om at gennemføre forsøget, blot kun én kommune har hovedansvar og underskriver ansøgningen til puljen. Projektet igangsættes i oktober 2014. Forsøgsperioden begynder i februar 2015 og afsluttes i 3. kvartal 2016. Alle deltagere skal være påbegyndt i projektet senest 1 år før forsøgets afslutning. Kommunerne kan få et tilskud på 15.000 kr. pr. deltager i projektet. Tilskuddet udbetales i 3 rater: 1. rate på 30 pct. udbetales, når projektet dokumenterer, at det er gået i gang, 2. rate på 50 pct. udbetales efter en midtvejsstatus, og 3. rate på 20 pct. udbetales, når projektet er afsluttet, og et revisorpåtegnet projektregnskab er godkendt af styrelsen Ved udbetaling af 3. rate tages der endvidere stilling til projektets samlede resultat, dvs. antallet af deltagere og hvorvidt de er kommet i job / virksomhedsrettet tilbud samt evaluering af implementeringen af den beskrevne indsats og dens relevans for borgeren. Ansøgningsfrist til puljen er senest d. 18. november 2014. Side 7
Side 8 Der vil være en opstartsworkshop primo 2015.