Kvalitetsrapport 2010



Relaterede dokumenter
Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2010/2011

Nordbyskolens evalueringsplan

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport Borup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport Andkær skole

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Krogsbølle Skole

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Kvalitetsrapport Skovboskolen

Skovsgård Tranum Skole

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport 2012

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT Hadsten Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen

Kvalitetsrapport. Vestre Skole er en kommunal folkeskole. Skolens virksomhed bygger på Folkeskoleloven og det kommunale selvstyres vedtagelser.

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Kvalitetsrapport 2009/2010. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen

Den kommunale Kvalitetsrapport

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Projektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET

KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen

Udskoling og ungdomsuddannelse

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2009

En guide til arbejdet med. elevplaner

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

sundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling

Kvalitetsrapport 2010

Hareskov Skole Kvalitetsrapport

Kvalitetsrapport for Strandparkskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

Kvalitetsrapport Christiansfeld Skole

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

tænketank danmark - den fælles skole

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Strategiplan for undervisning af dygtige elever

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.

Helhedsvurdering af skoleområdet i Slagelse Kommune

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Implementeringsplan til frikommuneforsøg

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

1. september Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Dansborgskolen

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport 2010

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

Selvevaluering skoleåret 2011/2012

Kvalitetsrapport 2010/2011

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling

Forslag til supplerende mål til Roskilde Byråds Kvalitetskontrakt

Kvalitetsrapport for Ramme Skole 2012/ Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Side 1 af stk. 2

Statusbeskrivelse fra Søndersøskolen april 2015

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsredegørelse

Folkeskolen Kvalitetsrapport

Kvalitetsrapport 2014

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i

Transkript:

Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen

KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset samarbejder daginstitutioner, sfo og skole om en koordinering af elevernes læreplaner for at sikre en sammenhæng mellem læringen i daginstitutioner og skole. De Nationale Test er gennemført i ti fag/årgange. Skolens læseresultater for 2.-. årgang plejer at ligge over det kommunale gennemsnit for Kolding Kommune. I indeværende skoleår gælder dette dog ikke for. årgang, der i dette år ligger lidt lavere end normalt for skolens resultater. Læseresultatet for. årgang har bevæget sig i positiv retning, og ligger i dette år over gennemsnittet for Kolding Kommune. Vi har også i indeværende skoleår stræbt efter at hæve karakterniveauet ved både FSA og FS prøverne. Dette er lykkedes, idet der ved FSA prøven er fremgang i fagene: Læsning, dansk retskrivning, matematik problemløsning, mundtlig engelsk samt fysik/kemi. Ved FS prøverne er der fremgang i fagene: skriftlig fremstilling, dansk mundtlig, matematik skriftligt, matematik mundtligt samt engelsk mundtligt. De gode resultater og fremgangen er opnået selv om skolen generelt modtager mange elever udefra til overbygningen. I de fire 9. klasser der var til afgangsprøve var det således i alle klasser over 50% af eleverne som havde gået på skolen i under 3 år. Skolens resultater kan dog også over årene svinge en del, netop pga. de mange udefra kommende elever. For at nedbringe elevernes fravær har skolens ledelse kontaktet hjemmene i de tilfælde, hvor en elev har mere end 20 fraværsdage. Samtidig har der været ført en statistik offentliggjort til klasselærerne og dermed klasserne over elevfravær. Dette har bevirket, at elevfraværet er faldet i forhold til året før. Der foregår på skolen et særdeles grundigt arbejde med elevernes brug af IT. Der er udarbejdet standardiserede test, således eleverne kan erhverve sig et Junior-PCkørekort på tre niveauer. Brugen af IT både til Junior-PCkørekort og integreret i undervisningen har dog været meget generet af problemer med netværket i kommunen. KVALITETSSIKRING AF RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Skolen har et godt, velfungerende og struktureret skole-hjemsamarbejde. Der er et velfungerende teamsamarbejde omkring de enkelte klasser og årgange på skolen. Der har traditionelt været brugt mange ressourcer på efteruddannelse af lærerne på skolen. Dette har været muligt bl.a. fordi sygefraværet gennem flere år har været lavere end det kommunale gennemsnit for skoler. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Skolen arbejder med Design efter de retningslinjer der er opstillet af kommunen. Under/i forbindelse med Partnerskab om folkeskolen har der været igangsat forskellige tiltag, bl.a. udarbejdelse af overordnet evalueringsplan for skolen, gennemført en statusanalyse, lavet forsøg med læsebånd samt afholdt pædagogisk eftermiddag i overbygningen hvor temaet var faglig læsning. LOKALE MÅL OG TILTAG Skolen har et mål om, at alle klasser skal bruge ForældreIntra. Dette mål er meget tæt på at være opfyldt, idet alle klasser er på Intra, men brugen heraf kan endnu forbedres i nogle enkelte klasser.der har tidligere været en problematik i, om eleverne (og den undervisning de får) på. årgang var for meget berørt af lærere, der var beskæftiget i andre klasser i prøveperioden. Dette ser nu ud til for andet år i træk, at være løst.

ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN 12 9. klasses afgangsprøve 11 9 Karaktergennemsnit 7 5 3 læsning retskriv ning skriftlig frem- orden stilling Mate- Mate- matik matik mundt- pro- færdigligblemhedeløsning Engelsk Fysik- mundtkemligt Skolen under ét 20 5,,2, 5, 7,1 7,3,,9,1 Tosprogede 20,, 5,3 5,9 7,5 5, 5, 7, 5,1 Skolen under ét 2009, 5,3,7,1 7,2 7,3,7, 5,1 Tosprogede 2009 3,,9 5,,1,9, 5, 7, 3,7 12,0. klasses afgangsprøve 11,0,0 9,0,0 Karaktergennemsnit 7,0,0 5,0,0 3,0 skriftlig fremstilling orden mundtligt Matematik skriftligt Matematik mundtligt Engelsk skriftligt Skolen under ét 20 5, 7,5 7, 5,9 7,3 5,5, Tosprogede 20,7,,,2 7,,3 2,0 Skolen under ét 2009 5,1,,,1 5,,3,7 5,0 Tosprogede 2009,5,,9,5 3,7,1 7,3 0,0 Engelsk mundtligt Fysikkemi

. klasses læsetest. klasses læsetest 0% 0% 75% 75% 50% 50% 25% 25% 0% 2007 200 2009 20 2011 2012 0% 2007 200 2009 20 2011 2012 Sikre, hurtige læsere Delvist sikre, langsomme læsere Usikre læsere Kvalitetssikring af elevernes udbytte af undervisningen Ønsket Opnået Undervisning Skolestart, indskoling og SFO 2 Den løbende evaluering i undervisningen 0 Elevplaner og elevsamtaler Rummelighed VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN

Afgangsprøve 20 I skoleåret 2009-20 har der været en bevidst indsats med henblik på, at højne elevernes læsefærdigheder. Dette kan aflæses direkte i eksamensresultaterne, idet karaktergennemsnittet under ét for 9. årgangs vedkommende i.f.t. dansk læsning er steget 0, point. Men også øvrige fag er steget; Engelsk mundtlig, Fysik/Kemi, Retskrivning og Matematik problemløsning. For. årgangs vedkommende er karakteren tilsvarende steget fra 5,1 til 5,, altså en stigning på 0,5 point. Læsetest Foruden, at der i overbygningsklasserneer blevet arbejdet mere intensivt med læsetræningen, så er der også på mellemtrinnet blevet ydet en indsats. Der er i perioder hen over året blevet afviklet læsebånd, som skal øge elevernes læsefærdigheder. I dette års læsetest af eleverne på. årgang er andelen af sikre, hurtige læsere faldet fra 77% til 2%. En udvikling som ikke umiddelbart afspejler den øgede læseindsats. Der er ikke tale om en entydlig tilbagegang i.f.t. sidste års testresultat. Hvad angår læsetestresultatet for. årgangså er der en stigning for sikre, hurtige læsere på 7%, fra 39% til %, ligesom andelen af usikre læsere er faldet en smule, fra 2% til 1%. Skolens læseresultat ligger over Kolding kommunes gennemsnit. Vi mener der er en sammenhæng mellem lærernes læseindsats og elevernes testresultater. Det er vores mål at fastholde de gode læseresultater som eleverne i indskolingsafdelingen præsterer, og dermed forsøge at imødekomme den ellers almindelige tendens til, at elever på mellemtrinnet læsefagligt dykker. Vi vil således fastholde læsebånd på mellemtrinnet. Og vil i det kommende skoleår supplere med holddeling. I overbygningen vil lærerne ligeledes fortsætte læseindsatsen. Undervisning Fagteam på skolen har udarbejdet planer/principper/rammer for deres fag, med henblik på at sikre sammenhæng mellem den gennemførte undervisning på de enkelte årgange og målene som de er beskrevet i fælles mål. Skolen oplever på klassetrinnene. -. årgang en stor tilgang af elever fra andre skoler. F.eks. var andelen af elever, som kun havde været på skolen i to år over 50 % i de fire 9. klasser der var til prøve sommeren 20. På trods af så mange udefra kommende elever -som lærerne således kun underviser i en forholdsvis kort periode - er det lykkes at opnå absolut acceptable prøveresultater. Alle de obligatoriske nationale test er blevet gennemført, og i samtlige fag ligger skolens resultater enten på eller over det kommunale gennemsnit Den løbende evaluering i undervisningen Lærernes årsplaner og udarbejdede elevplaner sikrer, at der sker en løbende evaluering af mål og indhold i undervisningen. Rummelighed Skolens specialcenter tilrettelægger og gennemfører, i samarbejde med klasselærerne, undervisningsforløb, i stamklassen såvel som i specialcenteret, som skal sikre,at eleverne kan forblive i stamklassen. Ligeldes lægges der et stort arbejde i skolens AKT fuktion, hvor der via samtaleforløb med enkelte elever, trivselsforløb i klasserne, samt kontakt til forældre og samarbejdspartnere,arbejdes på at skabe gode rammer for de særlige elever. Elevplaner og elevsamtaler Der udarbejds elevplaner, og gennemføres elevsamtaler efter en fast struktur. Elevplan-skabelonerne revideres løbende. Skolestart, indskoling og SFO I et samarbejde mellem Daginstitutionerne i skoledistriktet, Brændkjærskolens skole-og SFO-del er der blevet arbejdet med Skolepasset. Dette arbejde har, efter vores vurdering, været medvirkende til at børnene gennemgår et mere helstøbt forløb i indskolingen.

RAMME FOR ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN 200 2009 20 Antal elever pr. klasse 22, 20 20,1 Antal elever pr. lærer-pe 1,3 11, 11, Andelen af elever i SFO i forhold til antal elever i 0.-3. Klasse 1% 9% % Gennemsnitligt elevfravær i dage,5 11, 9,7 Andelen af planlagte timer der bliver gennemført i alt 0% 0% 97% - i indskolingen 0% 0% - på mellemtrinnet 0% 0% - i udskolingen 0% 91% Udgifter til undervisningsmidler pr. elev 1.2 kr 1.2 kr 70 kr Antal elever pr. nyere computer 5 5 Procetdel af undervisningen der varetages af lærere med linjefag i 70% 70% 79% faget (eller tilsvarende kompetence) - særskilt for specialpædagogisk bistand i specialklasser 0% 0% 0% - særskilt for undervisningen i dansk som andetsprog 0% % 75% - særskilt for undervisningen i natur og teknik 0% 0% 90% - særskilt for undervisningen i fysik-kemi 0% 0% 0% - særskilt for undervisningen i matematik 7% 77% 90% - særskilt for undervisningen i biologi 0% 0% 0% - særskilt for undervisningen i geografi 0% 0% 0% Udgift til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer 70 39 0 Kvalitetssikring af rammen for elevernes udbytte af undervisningen Ønsket Opnået Skole-hjem samarbejde Lærerkompetence 2 Trivsel 0 Ledelse Organisering

VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Skole/hjemsamarbejde Derer på skolen en god tradition for et åbent og konstruktivt samarbejde mellem skole /SFO og hjem. Brændkjærskolens skoledistrikt har en sammensætning som afspejler sig i samarbejdet. Samarbejdet er i langt de fleste tilfælde rigtigt godt, og skolens medarbejdere gør en stor indsats for at optimere samarbejdet yderligere. Organisering Strukturen omkring medarbejdernes daglige arbejde er kendt af alle. Medarbejderne har en god tradition for, at forholde sig til egen praksis,og dermed løbende udvikle praksis i forhold til de dynamiske målbeskrivelser som danner udgangspunkt for det daglige pædagogiske arbejde samt elevernes læringsmål. På skolen er vi bevidste om, at det ikke er en proces man kommer i mål med, men derimod er en fortløbende proces. Ledelse Ledelsen har i indeværende skoleår ikke planlagt at deltage ved teammøder. Ledelsen har dog deltaget i den udstrækning ledelsen har fundet det relevant og i det omfang der har været udtrykt ønske derom. Det er dog et område som ledelsen det kommende skoleår vil inddrage som indsatsområde. Det er vores vurdering, på baggrund af tilbagemeldinger ved bl.a. MedarbejderUdviklingsSamtalerne, at der på Brændkjærskolen er en generel tilfredshed og afklarethed fra skolens medarbejdere i.f.t. ledelsen og ledelsesudøvelsen. Lærerkompetencer Medarbejderne på Brændkjærskolen løser som udgangspunkt de opgaver de er bedst kvalificeret til at løse. Dette for at sikre, at eleverne får det optimale udbytte af undervisingen. Det giver en stor arbejdsglæde, hos såvel elever som medarbejdere, samt engagerede medarbejdere, hvor udvikling / kompetenceudvikling indgår som et naturligt ønske hos den enkelte. IT-forhold på skolen På skolen gøres der et stort arbejde for at integrere IT i undervisningen i alle fag. Der gennemføres forløb der sigter på at eleverne erhverer sig Junior-PC kørekort. Eleverne aflægger prøver i IT færdigheder på 3.,., og 9. klassetrin. Undervisningen i IT er dog meget generet/begrænset p.g.a. dårligt fungerende netværk, der afstedkommer endog meget lange log on tider, og sommetider slet ingen log on.

KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Kommunale mål og tiltag Ønsket Opnået Kvalitetsrapporten Partnerskab om folkeskolen, ledelse 2 0 Partnerskab om folkeskolen, evalueringskultur Design Partnerskab om folkeskolen, faglighed og inklusion Partnerskab om folkeskolen, overordnet VURDERING OG UDDYBNING AF SKOLENS INDSATS I.F.T. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Partnerskab om folkeskolen, Ledelse Brændkjærskolen har deltaget i Partnerskab om folkeskolen i.f.t. delområdet ledelse. I en moderne organisation med selvledende medarbejdere, må der til stadighed finde en forventningsafklaring sted. Forventninger til de selvledende medarbejdere, forventninger til det team som har den formelle ledelseskompetence. Som Brændkjærskolen er strukturet, mener vi denne forventningsafklaring har gode betingelser. Design Der er blevet udpeget en designkontaktlærer, som har gennemført det kommunale kursus. Skolens medarbejdere er i indeværende skoleår blevet klædt på til, i det kommende skoleår, at påbegynde designforløb, og indsamle erfaringer som skal ligge til grund for udarbejdelse af skolens designplan. Kvalitetsrapport Indeværende skoleår er blevet påbegyndt i uge 32. Skabelonen, og dermed kvalitetsstyringspunkterne i kvalitetsrapporten, er kommet kommunens skoler, og Brændkjærskolen, i hænde i uge 1. I den udstrækning det har været muligt, er der i den daglige praksis blevet arbejdet hen imod, at indfri de kvalitetsforventninger som kommer til udtryk i kvalitetsrapporten. Relevante medarbejdere er blevet inddraget i arbejdet med kvalitetsrapporten, ligesom de øvrige medarbejdere er blevet holdt orienteret på Pædagogiske Rådsmøder.

LOKALE MÅL OG TILTAG Lokale mål og tiltag Ønsket Opnået Overskrift 5 Skolens arbejde med egne mål 2 0 Udbrede brugen af Forældreog Elevintra Lokale mål og tiltag Overskrift Hvordan gør vi eksamenstiden bedre for. årgang Skolens arbejde med egne mål Skolen har formuleret konkrete og evaluerbare mål 2 2 Skolen har formuleret målene i samarbejde med skolebestyrelsen og/eller medarbejderne og/eller 2 2 eleverne Skolens mål er forankret både hos ledelsen og hos de der arbejder mod at nå målene 2 2 Skolen har evalueret de opstillede mål og vurderet resultaterne 2 2 De opnåede resultater indgår som grundlag i skolens videre udvikling 2 2 Udbrede brugen af Forældre- og Elevintra 0% af klasserne anvender forældreintra 2 2 Udbrede kendskab til forældreintra blandt lærerne 2 2 Udbrede kendskab til forældreintra blandt forældrene 2 2 Øge brugen af Elevintra som en naturlig del af undervisningen 2 2 Viderføre brugen af Elevintra til overbygningen 2 2 Hvordan gør vi eksamenstiden bedre for. årgang Vikardækning med egne lærere som er kendte af den enkelte klasse 2 2 Den fraværende lærer giver besked om timernes indhold i Personaleintra 2 2 Nedbringelse af forældreklager i.f.m. vikardækning af timer 2 2 STATUS OG VURDERING I.F.T. SKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL Udbrede brugen af Forældre- og Elevintra Alle klasser er oprettet, og bruger forældre- og elevintra. Det er til stor gavn for forældre, elever samt medarbejdere, at anvende intrasystemet. Vi får mange positive tilbagemeldinger fra brugere af systemet. Intrasystemet suppleres stadig med informationer af traditionel vej, af hensyn til de familier som ikke er daglige brugere af computer/internet. Hvordan gør vi eksamenstiden bedre for. årgang Forældre har tidligere henvendt sig ang. vikardækningen af. årgangseleverne i eksamenstiden. Vi har taget kritikken til os, og kan i dag konstatere, at eksamenstiden ikke længere gennemføres på bekostning af eleverne på. årgang. Skolens lærere har formået, at tilrettelægge vikarplaner som i højere grad end tidligere kan gennemføres af vikarere. Ligeledes er vikartimerne blevet dækket af mere kvalificerede vikarere.