Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Referat Mødedato: Onsdag den 30. april 2014 Mødetidspunkt: 8:00 Sluttidspunkt: 11:30 Mødelokale: Medlemmer: Fraværende: M.1.17/rådhuset Søren Gytz Olesen, Ove Kent Jørgensen, Niels Dueholm, Anders Bertel, Nikolai Norup, Gregers Laigaard, Åse Kubel Høeg Ingen Bemærkninger: Besigtigelse på Nørremarken, Nørremarksvej 17 fra 12.30-13.30. Besigtigelse på Work4You, Ølandsvej 18 fra 13.45-14.45.

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 30-04-2014 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Budgetlægning 2015 og overslagsårene 2016-2018...2 2. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2014 (Bevillingssag)...4 3. Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets regnskabsresultat for 2013...11 4. Rapport vedr. tilfredshedsundersøgelse på sygedagpengeområdet...14 5. Ny udmelding af flygtningekvote 2014...16 6. Resultatrevision 2013 - foreløbigt udkast...17 7. Kapacitetsanalyse af psykiatriområdet: indledende drøftelse af ideer til nye tilbud og tiltag...20 8. Udviklingsstrategi 2015 i rammeaftalen for det specialiserede socialområde...22 9. Meddelelser og gensidig orientering, herunder meddelelser ved formanden, dels om afholdte møder m.m., siden sidste udvalgsmøde, dels om planlagte møder...24 10. Ejendomssag - LUKKET SAG...25 Underskriftsside...26 1

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 30-04-2014-1. Budgetlægning 2015 og overslagsårene 2016-2018 Sagsnr.: 14/5785 Sagsansvarlig: Bjarne Hougaard SAGSFREMSTILLING Social- og Arbejdsmarkedsudvalget anmodede på mødet den 2. april 2014 forvaltningen om at udarbejde forslag til effektmål til yderligere drøftelse af budgetlægningen. De nye forslag er vedlagt som bilag bilag 5. Sagsfremstillingen fra den 2. april 2014: Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog på mødet den 22. januar 2014 (sag nr. 8) en procesplan for budgetlægningen, som koordinerer, hvornår udvalgene behandler en række fælles temaer i budgetlægningen. Efter den fælles procesplan skal udvalget på mødet drøfte, hvilke fokusområder og effektmål, der skal udgøre de indholdsmæssige forudsætninger for budgetforslag 2015-2018. Desuden skal udvalget drøfte idéer til nye anlægsønsker. Første drøftelse af nye fokusområder og effektmål til budget 2015 Fokusområder sammenfatter de strategisk vigtige målsætninger og initiativer i det kommende budgetår, som udvalget ønsker at følge op på i løbet af 2015. Udvælgelsen af nye fokusområder kan ske ud fra vedtagne politikker og strategier, ny lovgivning og aktuelle udfordringer på det enkelte politikområde. Effektmålene er en anden type mål, der retter fokus på, at der styres efter den effekt, som kommunens ydelser har for borgerne og samfundet. Der formuleres få og tydelige effektmål knyttet til kerneopgaven (3-5 effektmål på hvert politikområde), og der følges systematisk op på, om målene bliver indfriet gennem effektmålinger. Forvaltningen vil på mødet give en foreløbig status for de fokusområder og effektmål, som er gældende i 2014. På den baggrund drøftes, hvilke fokusområder og effektmål, der kan overføres fra 2014 til 2015. Desuden drøftes nye idéer og den proces, som er igangsat. I forbindelse med budgetopfølgningen pr. 30. juni 2014 vil udvalget på augustmødet få en status for de initiativer, som der arbejdes med for at realisere fokusområder og effektmål i 2014. På udvalgsmødet den 28. maj vil der blive fremlagt et skriftligt oplæg til nye fokusområder og effektmål i 2015. Mål og midler til budget 2014 2017 er vedlagt som bilag nr. 1. Første drøftelse af nye anlægsønsker til budget 2015: Udvalget har på mødet en indledende drøftelse af nye anlægsønsker til budgetperioden 2015-2018. På baggrund af udvalgets indledende drøftelse udarbejder Forvaltningen til mødet den 28. maj 2014 et oplæg til nye anlægsønsker. Til samme møde udarbejdes yderligere et oplæg til tekniske ændringer til det vedtagne anlægsbudget 2014-2017. Det vedtagne anlægsbudget 2014-2017 kan ses som bilag nr. 2. Plan for budgetproces for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget På baggrund af denne indledende drøftelse af årets budgetlægningsproces, forelægges en aktivitetsog tidsplan for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget til godkendelse. Heri indgår blandt andet Social- og 2

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 30-04-2014 Arbejdsmarkedsudvalgets dialog med relevante høringsparter som Frivillighedsrådet, Integrationsrådet, Handicaprådet, Det Lokale Beskæftigelsesråd, Bruger- og pårørenderåd og MED udvalg. Forslag til plan fremgår af bilag nr. 3. BILAG 1 Åben Mål og Midler 2014-2017 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 111313/14 2 Åben Anlægsbudget 2014-2017 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 111326/14 3 Åben Procesplan for budget 2015-18 m høringsaktiviteter for Social- og 111319/14 Arbejdsmarkedsudvalget 4 Åben Udbygning af forsorgstilbud.pdf 144368/14 5 Åben Mål og Midler 2014 ved Claus Fjeldgaard 163363/14 6 Åben Mål og Midler 2014 ved Jette Lorenzen 163365/14 7 Åben Anlægsønsker Handicap, Psykiatri og Udsatte 2015-2018 163611/14 INDSTILLING Direktøren for Job og Velfærd indstiller, at Udvalget drøfter hvilke fokusområder og effektmål, der skal indgå i budgetlægningen 2015-2018, at Udvalget har en indledende drøftelse af, hvilke anlægsønsker, der skal indgå i budgetlægningen 2015-2018 og at Udvalget godkender aktivitets- og tidsplanen. BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN 02-04-2014 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget drøftede hvilke fokusområder og effektmål, der skal indgå i budgetlægningen 2015-2018. Forvaltningen anmodes, med afsæt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets drøftelser, om at udarbejde forslag til effektmål til det kommende udvalgsmøde den 30. april 2014. Social- og Arbejdsmarkedsudvalget havde en indledende drøftelse af, hvilke anlægsønsker, der skal indgå i budgetlægningen 2015-2018. Dette punkt genoptages på næste udvalgsmøde den 30. april 2014. Social - og Arbejdsmarkedsudvalget godkendte aktivitets- og tidsplanen. BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN 30-04-2014 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget gennemgik forvaltningens oplæg til effektmål på de respektive fagområder. Disse oplæg blev udleveret på mødet og medtages som bilag 5 og bilag 6 på udvalgets dagsorden til dette møde. Drøftelserne genoptages på næste udvalgsmøde den 28. maj 2014. Forslag til investeringsoversigt drøftet og supplerende forslag indarbejdes som bilag 7. Sagen genoptages på næste udvalgsmøde den 28. maj 2014. 3

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 30-04-2014-2. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2014 (Bevillingssag) Sagsnr.: 14/1982 Sagsansvarlig: Bjarne Hougaard SAGSFREMSTILLING Budgetopfølgningen viser det bedste skøn for det forventede regnskabsresultat for hele 2014 for både drift og anlæg. Afvigelser mellem det forventede regnskab og budgettet forklares primært i forhold til det korrigerede budget. Det korrigerede budget er det oprindelige budget korrigeret med tillægsbevillinger og drifts- og anlægsoverførsler fra 2013. Med andre ord er det korrigerede budget udtryk for det aktuelle budget, som de budgetansvarlige skal holde. Der gøres opmærksom på, at overførsel af drifts- og anlægsbeløb fra 2013 til 2014 først behandles af Økonomiudvalget på mødet den 14. maj 2014 (og efterfølgende Byrådet den 21. maj). For at give den bedst mulige vurdering af det forventede regnskabsresultat for 2014 er de foreslåede overførsler indregnet som en del af det korrigerede budget. Som en del af budgetopfølgningen er der således foretaget en vurdering af, om udgifterne fra de forventede overførsler forventes anvendt fuldt ud i 2014. Der henvises i øvrigt til en anden sag på udvalgets møde i dag, hvor der er redegjort for regnskabsresultatet for 2013 samt foreslåede overførsler af budgetbeløb fra 2013 til 2014. Afvigelser vises på det overordnede niveau også i forhold til det oprindelige budget, dels for at følge, hvor meget økonomien har flyttet sig siden budgetvedtagelsen og dels for at følge, om Viborg Kommune overholder sin serviceramme. Regeringen og KL har i økonomiaftalen fastsat en ramme for kommunernes serviceudgifter i 2014 (servicerammen). Hvis kommunerne samlet set ikke overholder servicerammen, medfører det en økonomisk straf til kommunerne. Servicerammen er lig med det oprindelige budget. Derfor er det vigtigt, at kommunens samlede forbrug på serviceområdet ikke bliver større end det oprindelige budget for 2014. Det brugerfinansierede område (Revas), anlægsudgifterne og overførselsområderne er ikke en del af serviceudgifterne. Sammendrag af budgetopfølgningen Serviceudgifter: Det forventede regnskabsresultat på politikområderne Beskæftigelsestilbud og Voksenhandicap forventes at svare til det korrigerede budget. Indenfor Voksenhandicap er det i beregningerne forudsat, at de decentrale underskud for 2013 på handicap og psykiatri afvikles med halvdelen i 2014 og halvdelen i 2015. Overførselsudgifter: Politikområdet Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet viser en mindreudgift på 43,9 mio. kr. Der er en mindreudgift til sygedagpenge, primært som følge af ophør af frikommuneforsøget med udbetaling af sygedagpenge efter varighedsbegrænsningen (Byrådet 26. marts 2014, sag nr. 27). Da budgettet blev udarbejdet i foråret 2013, er der taget udgangspunkt i den gældende lovgivning mv. Der er ofte tale om kompleks lovgivning og ofte går der et vist tidsrum, inden lovgivningen slår fuldt ud igennem for alle personer inden for området. Hen over sommeren er budgetterne korrigeret med det fulde lovog cirkulæreprogram, der udsendes op til sommerferien. Det kan derfor ikke udelukkes, at nogle af merudgifterne vedr. ny lovgivning er overvurderet i budgettet. 4

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 30-04-2014 Politikområdet Pensioner og Boligstøtte m.v. viser et mindreforbrug på 11,9 mio. kr., hvilket hovedsagelig skyldes, at gennemsnitsudgiften er lavere end forudsat ved budgetlægningen. Anlæg Der er forskellige projekter, hvor rådighedsbeløbene ikke eller kun delvist forventes afholdt i 2014. Samlet set drejer det sig om et beløb på 30,6 mio. kr. Forventet (Mio.kr.) Budget Forventet afvigelse regnskab Drift Minus = mindreforbrug Plus = merforbrug Oprindeligt Korrigeret Budgetopf. 31/3-2014 I forhold til opr. budget (kolonne 1) I forhold til korr. budget (kolonne 2) 1 2 3 4 5 Serviceudgifter Beskæftigelsestilbud 32,9 14,2 14,3-18,6 0,1 Voksenhandicapområdet 396,9 411,4 411,4 14,5 0,0 Serviceudgifter i alt 429,9 425,6 425,7-4,1 0,1 Overførselsudgifter Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet 811,1 812,2 768,4-42,7-43,9 Pensioner og boligstøtte 474,9 474,9 463,1-11,9-11,9 Overførselsudgifter i alt 1.286,1 1.287,2 1.231,4-54,6-55,7 Anlæg 58,1 82,2 51,5-6,6-30,7 Drift og anlæg i alt 1.774,0 1.795,0 1.708,7-65,3-86,3 Politikområdet Beskæftigelsestilbud Politikområdet forventes at udvise en merudgift på 0,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, hvilket svarer til en afvigelse på 0,7%. Politikområdet: Beskæftigelsestilbud - = mindreforbrug + = merforbrug Bemærkninger Afvigelse i forhold til korr. budget (Hele mio. kr.) Decentral Det forventede regnskab forventes stort set at svare til 0,2 budgettet på de decentrale konti. Central Det forventede regnskab forventes stort set at svare til -0,1 budgettet på de centrale konti. Der er indregnet en udgift på 0,7 mio. kr. til etableringsudgifter i forbindelse med opførelse af produktionsskole, jf. Byrådets beslutning på møde den 26. februar 2014, sag nr. 19. Politikområdet i alt 0,1 Politikområde Voksenhandicap 5

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 30-04-2014 Politikområdet forventes at vise en afvigelse på 0,0 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Det er i beregningerne forudsat, at driftområdernes underskud for 2013 afvikles med halvdelen i 2014 og halvdelen i 2015. Politikområdet: Voksenhandicap - = mindreforbrug + = merforbrug Bemærkninger Afvigelse i forhold til korr. budget (Hele mio. kr.) Decentral (driften) 1,2 Handicap Der forventes et merforbrug indenfor 1,0 handicap på 1,0 mio., som dækker over store udsving indenfor de enkelte tilbud. I beregningerne er forudsat, at områdets underskud for 2013 afvikles med halvdelen i 2014 og halvdelen i 2015. Psykiatri Der forventes et merforbrug indenfor 0,5 psykiatri på 0,5 mio. kr. Der er et merforbrug på 1,6 mio. kr. vedrørende Lavendelvej, men dette modsvares delvist af mindreforbrug på andre tilbud. I beregningerne er forudsat, at områdets underskud for 2013 afvikles med halvdelen i 2014 og halvdelen i 2015. Udsatte Mindreudgiften vedrører Vibohøj. -0,2 Øvrige Diverse mindre afvigelser -0,1 Central (visitation) -1,2 Køb af egne pladser Som myndighed køber vi på nogle af vores egne institutioner færre pladser end budgetteret. Det gælder især STU Viborg, Stadionkollegiet og Katrinehaven. -7,6 Køb af mellemkommunale pladser Øvrige Merudgiften skyldes især køb af pladser på private opholdssteder med en merudgift på 6,3 mio. kr., hvilket primært vedrører Hjertebo. Der forventes en mindreudgift på 4,5 mio. kr. til køb af pladser hos andre kommuner og en merudgift på 1,6 mio. kr. til køb af pladser hos regioner. Årsagen til merforbruget er politikområdets balancekonto med 6,0 mio. kr. Nogle af de væsentligste årsager er, at udvidelsen af Fynbohus og en generel stigning i brugernes behovsniveau er hentet herfra. Merudgiften modsvares dog delvist af et overskud for 2013 på 1,0 mio. kr. og en mindreudgift vedrørende senhjerneskadede på Toftegården på 2,3 mio. kr. 3,5 2,9 6

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 30-04-2014 Politikområdet i alt 0,0 Politikområdet Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Politikområdet forventes at udvise en mindreudgift på 43,9 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, hvilket svarer til en afvigelse på 5,4%. Politikområdet: Arbejdsmarkeds- og overførelsesområdet - = mindreforbrug + = merforbrug Sygedagpenge Dagpenge til forsikrede ledige Særlig uddannelsesordning og midlertidig arbejdsmarkedsydelsesordning Revalidering Ledighedsydelse og fleksjob Ressourceforløb Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Bemærkninger En væsentlig del af mindreudgiften kan henføres til mindreudgifter til frikommuneforsøget med udbetaling af sygedagpenge efter varighedsbegrænsningen (Byrådet 26. marts 2014, sag nr. 27). Merudgiften skyldes en stigning i antallet af helårspersoner fra budgetteret 1.354 til forventet 1.455. Stigningen skyldes den midlertidige arbejdmarkedsydelse, der blev indført med virkning fra 1. januar 2014. Vedrørende dagpenge til forsikrede ledige er der et lille fald i antallet af helårspersoner. Der forventes 35 helårspersoner i den særlige uddannelsesordning. Ordningen er forlænget af flere omgange, men er nu ophørt med virkning fra 1. januar2014. Der er derfor tale om afløbsudgifter frem til 30. juni, som ikke er budgetteret. Der er budgetteret med 160 helårspersoner, men der forventes nu kun 130. Der er budgetteret med 387 helårspersoner på ledighedsydelse og nu forventes 340 helårspersoner. Altså en nedgang på 47 helårspersoner. Vedrørende fleksjob er budgetteret med 1200 helårspersoner og nu forventes 1150 helårspersoner. En nedgang på 50 helårspersoner. I alt en nedgang på 97 helårspersoner i ledighedsydelse og fleksjob. Der forventes 115 helårspersoner mod budgetteret 205. Mindreudgiften hænger sammen med færre personer. Der er budgetteret med 458 helårspersoner og forventes nu 319, svarende til et fald på 139 helårspersoner. Afvigelse i forhold til korr. budget (Hele mio. kr.) -19,4 9,2 5,7-5,8-6,6-14,2-8,3 7

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 30-04-2014 Seniorjob Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Mindreudgiften skal ses i sammenhæng med merudgiften til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse (nævnt under Dagpenge til forsikrede ledige ). Loven er ændret med virkning fra 1. januar 2014, hvorefter forsikrede skal benytte arbejdsmarkedsydelsen forud for retten til et seniorjob. Der er budgetteret med 163 helårspersoner, men forventes nu 70 i seniorjob. Den væsentligste årsag til merudgiften er, at driftsloftet med virkning fra 1. januar 2014 er opdelt i to og rådighedsbeløbet samtidig er sat ned. Øvrige Diverse mindre afvigelser -1,7 Politikområdet i alt -43,9-11,8 9,0 Politikområdet Pensioner og Boligstøtte m.v. Politikområdet forventes at vise en mindreudgift på 11,9 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, hvilket svarer til en afvigelse på 2,5 %. Politikområdet: Pensioner og Boligstøtte - = mindreforbrug + = merforbrug Bemærkninger Afvigelse i forhold til korr. budget (Hele mio. kr.) Førtidspensioner Der er 169 flere førtidspensionister end forudsat -9,9 ved budgetlægningen, men samtidig viser tendensen, at den gennemsnitlige udgift pr. førtidspensionist er faldende. Der tages forbehold for, at beregningen er fortaget på baggrund af to måneders forbrug i 2014 og samtidig er området under forandring. Boligsikring og boligydelse Samlet set er gennemsnitsprisen højere end 1,1 forudsat ved budgetlægningen. Øvrig Diverse mindre afvigelser -3,1 Politikområdet i alt -11,9 Anlæg Se kommentarer til anlæg under sammendraget øverst i sagsfremstillingen. Øvrige forhold Beskæftigelsestilskud KL har ultimo marts 2014 udarbejdet en ny prognose på efterreguleringen af beskæftigelsestilskuddet for 2013 og en fordeling heraf på de enkelte kommuner samt et skøn på midtvejsreguleringen for beskæftigelsestilskuddet for 2014. Dette skøn viser, at Viborg Kommune skal tilbagebetale yderligere 20,1 mio. kr. i efterregulering for 2013. Med den nuværende KL prognose udgør den samlede negative efterregulering i 2013 for Viborg Kommune 35,7 mio. kr. Midtvejsreguleringen af beskæftigelsestilskuddet for 2014 viser ifølge prognosen en positiv regulering for Viborg Kommune på 3,2 mio. kr. På udgiftsområderne omfattet af beskæftigelsestilskuddet forventes der i 2014 et merforbrug på 0,9 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Task Force på beskæftigelsesområdet I forbindelse med budgetforliget for 2014 blev indarbejdet en besparelse på 14,7 mio. kr. på baggrund af anbefalingerne i forbindelse med Task force på beskæftigelsesområdet. 8

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 30-04-2014 På de funktioner i kontoplanen, hvor besparelsen er indregnet viser budgetopfølgningen en mindreudgift på 7,1 mio. kr. I dette beløb indgår dog en mindreudgift på 19,4 mio. kr. til sygedagpenge, som for en væsentlig dels vedkommende kan henføres til frikommuneforsøget med udbetaling af sygedagpenge efter varighedsbegrænsningen. I projektet er indarbejdet et beløb på 0,7 mio. kr. til en tværgående leder. Forvaltningen foreslår beløbet flyttet fra politikområde Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet til Økonomiudvalgets politikområde Administrativ organisation. Konkurrenceudsættelse Sprogcenter Viborg Det forventede regnskab på det konkurrenceudsatte område forventes at svare til budgettet. Tilsyn med sociale døgntilbud Med virkning fra 1. januar 2014 blev ansvaret for godkendelse af og tilsyn med sociale døgntilbud flyttet fra kommunerne til de fem nye socialtilsyn - et i hver region. Kommunerne er kompenseret for de nye krav og opgaver, der følger af lov om socialtilsyn via bloktilskuddet. Kompensationen er ikke fuldt dækkende, enten fordi staten har underkompenseret udgifterne overfor kommunerne i DUT forhandlingerne eller fordi de fem tilsynskommuner har dimensioneret deres tilbudsindsats ud over kompensationen. Forvaltningen forslår, at en forholdsmæssig andel af kompensationen tilføres politikområdet Voksenhandicap tillige med de hidtil afholdte lønudgifter til tilsyn under Økonomiudvalgets politikområde Administrativ organisation, i alt 0,7 mio. kr. TUBA behandlingstilbud til børn og unge af alkoholmisbrugere På møde den 13. august 2013 (sag nr. 13) besluttede Socialudvalget i en fællessag med Børne- og Ungdomsudvalget at indgå driftsaftale med TUBA og fremsende ønske om rammeudvidelse til Byrådet. Børne- og Ungdomsudvalgets andel af rammeudvidelsen foreslås flyttet til Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets politikområde Voksenhandicap. BILAG 1 Åben Mål og Midler i budgetopfølgningen 31-03-2014 - Social- og Arbejdsmarkedsudvalget PDF 2 Åben Budgetopfølgning 31-03-2014 - Social- og Arbejdsmarkedsudvalget - Flytninger mellem politikområder PDF 3 Åben Overordnet oversigt over budgetopfølgningen 31-03-2014 for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget PDF 129680/14 128407/14 133747/14 INDSTILLING Direktøren for Job og Velfærd indstiller, at budgetopfølgningen pr. 31. marts 2014 godkendes, at der foretages bevillingsmæssige ændringer mellem politikområderne, som fremgår af bilag 2, at sagen fremsendes til Økonomiudvalget igennem Økonomistaben. BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN 30-04-2014 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede, at budgetopfølgningen pr. 31. marts 2014 godkendes, at der foretages bevillingsmæssige ændringer mellem politikområderne, som fremgår af bilag 2, at sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget igennem Økonomistaben. 9

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 30-04-2014-3. Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets regnskabsresultat for 2013 Sagsnr.: 14/23923 Sagsansvarlig: Bjarne Hougaard SAGSFREMSTILLING Forvaltningen har nu opgjort det endelige regnskabsresultat for 2013. På mødet den 14. maj 2014 bliver Viborg Kommunes samlede regnskabsresultat for 2013 forelagt Økonomi- og Erhvervsudvalget og det vil herefter blive behandlet af Byrådet den 21. maj 2014. Efter Byrådets godkendelse vil regnskabet blive oversendt til revisionen og når den endelige revisionsberetning foreligger (senest 15. august 2014), vil regnskabet inkl. revisionsberetning blive forelagt Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet til endelig godkendelse. Inden behandlingen i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14. maj 2014 orienteres alle fagudvalgene om regnskabsresultatet for det enkelte udvalgs ansvarsområder. Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets regnskab: (1.000 kr.) Politikområde Oprindeligt budget DRIFT Korrigeret budget Regnskab 2013 Afvigelse i.f.t. korr. budget (minus = mindreudgift) Serviceudgifter Beskæftigelsestilskud 28.428 11.559 11.433-126 Voksenhandicap 398.077 414.734 422.171 7.437 Overførselsområdet Arbejdsmarkeds- og Overførselsområdet 771.975 773.986 749.992-23.994 Pensioner og boligstøtte mv. 470.955 419.701 445.230-25.529 Overførsel af over-/underskud fra 2013 til 2014 på driften Byrådet godkendte på mødet den 23. maj 2012 (sag 120) nye principper for overførsel af budgetbeløb mellem årene gældende for overførsler fra 2012 til 2013. Ifølge de nye principper kan decentrale enheder uden ansøgning overføre overskud op til 5 % af det korrigerede budget og underskud på op til 3 % af det korrigerede budget. Der kan ansøges om overførsel af eventuelt overskud ud over 5 %. På centrale områder (dvs. budgetbeløb, som ikke er videredelegeret til decentrale enheder og afdelinger) sker der en automatisk overførsel af underskud på politikområde niveau. Overskud kan overføres efter ansøgning fra den/de budgetansvarlige chefer. Det foreslås, at der på de enkelte politikområder under Social- og Arbejdsmarkedsudvalget overføres følgende beløb fra 2013 til 2014: 10

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 30-04-2014 (1.000 kr.) Politikområde Afvigelse i regnskab Decentrale enheder Centrale områder Overføres Overføres ikke Overføres Overføres ikke Beskæftigelsestilskud -126-1.118 992 Voksenhandicap *2.437 *3.647 **-422-787 Arbejdsmarkeds- og -23.994-23.994 Overførselsområdet Pensioner og boligstøtte mv. 25.529 25.529 * I beløbet er fraregnet 5 mio. kr., som modregnes i overskud på politikområde Familieområdet. ** Mindreforbrug vedrørende ældreboliger. Specifikation af overførslerne fremgår af bilag 1. ANLÆG (1.000 kr.) Sum Oprindeligt budget Korrigeret budget Regnskab 2013 Afvigelse i.f.t. korr. budget (minus = mindreudgift) 18.639 34.084 10.471-23.613 Overførsel af uforbrugte midler fra 2013 til 2014 på anlæg Det indstilles til Økonomiudvalget, at der overføres følgende beløb fra 2013 til 2014: (1.000 kr.) Afvigelse i Overføres Overføres ikke regnskab Sum -23.613 23.407 206 De overførte beløb (uforbrugte beløb i 2013) vedrører fortrinsvis: Opførelse af Katrinehaven Bofællesskaber uden døgndækning Velfærdsteknologi HPU Etablering af Kontaktsted Viborg St. Sct. Hans Gade Skriversvej 8 - Tilbygning til aktivitetshuset Skriversvej MÅL OG MIDLER Ved budgetlægningen for 2013 blev der indført et nyt dialogværktøj, mål og midler, som synliggør de politiske mål og budgettet på hvert politikområde, og viser, hvad de ansvarlige udvalg og 11

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 30-04-2014 forvaltningschefer skal styre efter. Mål og Midler erstattede de budgetbemærkninger, som tidligere blev udarbejdet hvert år. Regnskabsbemærkningerne for 2013 er udarbejdet efter samme model, som budgettet for 2013. Under hvert af afsnittene målsætninger, indsatsområder, fokusområder og kvalitetsmål mv. gengives teksten fra budgettet i regnskabsbemærkningerne suppleret med en overskrift resultat, hvor det kort er beskrevet, hvilke resultater, der er opnået i 2013 set i forhold til forventningerne i budgettet. Herefter følger nøgletal, det økonomiske resultat med bemærkninger, udvikling i priser og mængder og til sidst en kort beskrivelse af perspektiverne for det/de kommende år. Bemærkninger til regnskabet fremgår af Mål og Midler under overskriften Bemærkninger til økonomisk resultat. Se bilag 2. BILAG 1 Åben Overførsel af over-/underskud fra 2013 på driften - Social- og 140949/14 Arbejdsmarkedsudvalget 2 Åben Mål og Midler regnskab 2013 - Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 135223/14 INDSTILLING Direktøren for Job og Velfærd indstiller, at regnskabsresultatet for 2013 tages til efterretning og at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler de foreslåede overførsler af drift og anlæg fra 2013 til 2014 til Økonomi- og Erhvervsudvalget. BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN 30-04-2014 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede, at regnskabsresultatet for 2013 blev taget til efterretning og at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler de foreslåede overførsler af drift og anlæg fra 2013 til 2014 til Økonomi- og Erhvervsudvalget. 12

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 30-04-2014-4. Rapport vedr. tilfredshedsundersøgelse på sygedagpengeområdet Sagsnr.: 13/100961 Sagsansvarlig: Henrik Klavsen SAGSFREMSTILLING Byrådet besluttede på mødet den 30. oktober 2013, at der skulle gennemføres en spørgeskemaundersøgelse af brugertilfredsheden på sygedagpengeområdet. Det daværende Beskæftigelsesudvalg godkendte efterfølgende på mødet den 26. november 2013 at igangsætte undersøgelsen med udgangspunkt i input fra en nedsat projektgruppe. Erhverv & Udvikling har med dette udgangspunkt udarbejdet og gennemført en spørgeskemaundersøgelse af tilfredsheden på sygedagpengeområdet. Alle personer som har været i kontakt med Jobcenteret, og haft en sygedagpengesag, der er blevet afsluttet i perioden fra 1. maj 2013 til 31. december 2013 har fået en invitation til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til i alt 933 borgere. Invitationen blev udsendt den 19. februar 2014. Efterfølgende blev der udsendt en påmindelse om undersøgelsen den 4. marts 2014. Undersøgelsen blev afsluttet den 17. marts 2014. I alt 332 borgere besvarede spørgeskemaet svarende til en svarprocent på 36 %. Der er på denne baggrund udarbejdet en rapport, jf. bilag nr. 1. BILAG 1 Åben Rapport - tilfredshedsundersøgelse på sygedagpengeområdet 137235/14 INDSTILLING Direktøren for Job & Velfærd indstiller, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget drøfter rapportens resultater. BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN 30-04-2014 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget drøftede rapportens konklusioner og lagde særligt vægt på den gode kontakt mellem borgeren og den enkelte sagsbehandler omkring inddragelse og kommunikation. Social- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede at gentage spørgeskemaundersøgelsen med henblik på det fortsatte fokus på, at borgeren oplever professionel og faglig kompetent sagsbehandling. Udvalget føler sig dækket af denne opfølgning samt; at der i foråret 2014 etableres elektronisk spørgeskemamulighed ved jobcentret, jvf. byrådets beslutning (smileordning). Jobcentret foretager fortsat telefonisk opfølgning til borgere med henblik på at indhente erfaringer fra sagsbehandlingen. 13

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 30-04-2014 Venstre ved Gregers Laigaard ønsker at spørgeskemaerne skal udleveres i alle sygedagpengesager og kunne besvares derhjemme af hver enkelt borger. Måltallet for utilfredse borgere skal reduceres til 5 %. Dansk Folkeparti ved Ove Kent Jørgensen ønsker at spørgeskemaerne skal udleveres til hver enkelt borger i sygedagpengesagerne. 14

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 30-04-2014-5. Ny udmelding af flygtningekvote 2014 Sagsnr.: 13/80383 Sagsansvarlig: Steen Lindkvist Nielsen SAGSFREMSTILLING På Beskæftigelsesudvalgets møde 1. oktober 2013 blev udvalget orienteret om kommunens flygtningekvote for 2014 med følgende sagsfremstilling: Kommunekontaktrådet for Region Midtjylland har til kommunerne i Region Midtjylland sendt en orienteringsskrivelse om fordelingen af flygtningekvoterne for 2014 på de enkelte kommuner i regionen. Den samlede kvote for Region Midtjylland er på 798 flygtninge i 2014, som skal fordeles mellem kommunerne i regionen. Efter en drøftelse i Kommunekontaktrådet for Midtjylland har man som tidligere år enedes om at tilslutte sig den matematiske beregnede fordeling. Udlændingeservice har derpå udmeldt de enkelte kommunekvoter, der dog kan blive justeret i forhold til Kommunekontaktrådets forbehold. Den beregnede kvotefordeling sker med baggrund i en matematisk model. I modellen indgår parametre som befolkningsunderlag, antal familiesammenførte forrige år samt andelen af flygtninge og indvandrere af befolkningen. Det betyder, at Viborg Kommune efter denne model kan forvente at modtage 72 personer på den såkaldte kommunekvote i 2014. I 2013 er Viborg tildelt en kvote på 79 personer, og der er derfor atter tale om et mindre fald i den tildelte kvote. Beskæftigelsesudvalget tog orienteringen til efterretning. I december 2013 varslede Udlændingestyrelsen overfor Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene at den samlede kvote for 2014 på landsplan ville stige fra de oprindeligt udmeldte 3000 personer til 4400 personer, og at kvoten for kommunerne i Region Midtjylland dermed ville forøges til 1179 personer. Kommunekontaktrådet for kommunerne i Region Midtjylland behandlede Udlændingestyrelsens forslag til fordeling af kvoten på kommunerne (bilag 1) ud fra den hidtil anvendte matematiske model på sit møde 14. marts 2014, og tilsluttede sig denne. Dette indebærer, at kvoten for Viborg Kommunes vedkommende hæves fra de oprindeligt udmeldte 72 personer til i stedet 102 personer. BILAG 1 Åben Fordelings af flygtninge - nye regions- og kommunekvoter 2014.pdf 141196/14 INDSTILLING Direktøren for Job & Velfærd indstiller, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning. BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN 30-04-2014 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning. 15

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 30-04-2014-6. Resultatrevision 2013 - foreløbigt udkast Sagsnr.: 14/27298 Sagsansvarlig: Steen Lindkvist Nielsen SAGSFREMSTILLING I Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats fremgår, at der årligt skal udarbejdes en resultatrevision, som vurderer resultater og effekter af den foregående indsats. I den tilhørende bekendtgørelse fastsættes en række krav til resultatrevisionens indhold. Resultatrevisionen skal baseres på en række faste dataudtræk fra Jobindsats.dk, hvor kommunen skal tilføje kommentarer og evt. supplerende dataudtræk. Resultatrevision 2013 skal senest 1. maj 2014 fremsendes til Det Lokale Beskæftigelsesråd med henblik på en udtalelse fra rådet. Efterfølgende skal resultatrevisionen endeligt godkendes af kommunalbestyrelsen senest 1. juli 2014. Inden fremsendelse til Det Lokale Beskæftigelsesråd skal Resultatrevision 2013 drøftes med Beskæftigelsesregion Midtjylland. I 2013 har arbejdet i Jobcenter Viborg været præget af udvikling og implementering af de driftsrettede elementer i frikommuneforsøget, samt forberedelsen af den store kontanthjælpsreform samt en række større justeringer i indsatsen for sygedagpengemodtagere. Trods det meget omfattende projekt med omstilling af både indsatsens indhold og arbejdsmetoder, er dette foregået uden målbare negative konsekvenser for jobcenterets produktivitet og resultater, der kunne have påvirket udviklingen i ministermålene i en ugunstig retning. Ministermål 2013 For 2013 havde beskæftigelsesministeren udvalgt 4 indsatsområder med tilhørende målsætninger, som jobcentrene skulle leve op til i 2013. På ministerens mål 1 (Flere unge skal have en uddannelse - Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse) har det vist sig, at Jobindsats.dk ikke som forudsat har kunnet levere en måling, der kunne beskrive udviklingen. Men generelt er der i løbet af 2013 et lille fald i antallet af unge under 30 år, der modtager offentlig forsørgelse. Faldet er sket i alle de større ydelsesgrupper blandt unge (A-dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge og førtidspension). Især for de unge kontanthjælpsmodtagere er dette positivt, idet den generelle udvikling i antallet af kontanthjælpsmodtagere udviser den modsatte tendens, nemlig en lille stigning. På ministerens mål 2, (Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension - Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres), er målsætningen i Beskæftigelsesplan 2013 umiddelbart ikke opfyldt. Den manglende opfyldelse af målet skyldes dog opgørelsesmetoden i Jobindsats.dk, der inkluderer overløb af førtidspensionsbevillinger fra den tidligere lovgivning ind i de første måneder af 2013 måles alene på førtidspension givet efter den nye lovgivning viser tal hentet gennem Ankestyrelsens databank et fald i nytilkendelser af førtidspension på mere end 75 % fra 2012 til 2013. På ministerens mål 3 (Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt) er målet i Beskæftigelsesplan 2013 at antallet af langtidsledige skulle nedbringes med 15 % fra december 2011 til december 2013, og dermed være under 600 personer. Dette er nået, idet antallet i december 2013 var 472 personer, svarende til et fald på 32 %. 16

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 30-04-2014 3 ting er særligt bemærkelsesværdigt i forhold til faldet i langtidsledigheden: Faldet er udelukkende sket 2013 der var stagnation i 2012. Faldet er på hele 56,1 % for A-dagpengemodtagere Der er i 2013 en stigning på 100 % i antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere men medvirkende til dette er primært at dels ikke-arbejdsmarkedsparate bliver jobklare via indsatsen og at langtidsledige dagpengemodtagere mister dagpengeretten og indgår i gruppen af kontanthjælpsmodtagere. På ministerens mål 4 (En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen) var der i Beskæftigelsesplan 2013 ikke opstillet egentligt målbare lokale mål. Men med en ny måling i Jobindsats.dk kan det opgøres, at Jobcenter Viborg har relativt godt fat i virksomhedssamarbejdet sammenlignet med resten af landet. 34,3 % af virksomhederne i Viborg Kommune havde i 2013 et samarbejde med Jobcenter Viborg om virksomhedspraktik, løntilskudsjob eller anden form for beskæftigelse på særlige vilkår på landsplan var dette tal 29,7 %. Hertil kommer, at virksomhederne også samarbejder med jobcentre uden for Viborg Kommune, ligesom Jobcenter Viborg også samarbejder med virksomheder i andre kommuner. Samlet set havde 39,3 % af virksomhederne i Viborg Kommune et samarbejde med ét eller flere jobcentre. Ud over det konkrete samarbejde om løntilskud mv. har Jobcenter Viborg også et generelt samarbejde med virksomhederne omkring rekruttering, jobannoncering, generel rådgivning m.m. Særligt i forhold til annoncering af job på Jobnet.dk kan det bemærkes, at der siden 2011 er sket en kraftig stigning i antallet af jobopslag. I 2011 var der således 1584 job opslået på Jobnet.dk, mens dette tal i 2013 var steget til 3029 altså en stigning på 91,2 %. På landsplan er stigningen i samme periode på 32,1 %. Besparelsespotentiale Til Resultatrevision 2013 har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering indført en ny måde at beregne besparelsespotentialet på. Tidligere skete det ud fra en sammenligning mellem kommuner med sammenlignelige rammevilkår en slags best practice vurdering. Fremover vil besparelsespotentialet blive beregnet ud fra en model, der beregner hvor mange ydelsesmodtagere, der kan forventes at være ud fra de rammevilkår, som kommunen har. Dette sammenlignes med det faktiske antal ydelsesmodtagere, og er der flere ydelsesmodtagere i en ydelseskategori, end modellen forudsiger, er der et besparelsespotentiale. Konkret betyder det for Viborg Kommune, at det tidligere meget store besparelsespotentiale er reduceret væsentligt. Samlet vurderes besparelsespotentialet at være 33,8 mio. kr., der skyldes at Viborg Kommune har flere på kontanthjælp og permanente ydelser end forventet ud fra modellen. Til gengæld ligger Viborg Kommune væsentligt under modellens forventninger i forhold til A-dagpenge og sygedagpenge i alt bruger man her godt 60 mio. kr. under, hvad modellen ville forudse, der skulle udbetales af ydelser. Samlet konklusion Samlet set tegner Resultatrevision 2013 et billede af et tilfredsstillende år for Viborg Kommune på beskæftigelsesområdet. Der er en positiv udvikling på de fleste områder i indsatsen, og det forventes, at indkøringen af kontanthjælpsreformen og en kommende sygedagpengereform vil styrke denne udvikling yderligere. BILAG 1 Åben Resultatrevision 2013 - foreløbigt udkast 153584/14 17

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 30-04-2014 INDSTILLING Direktøren for Job & Velfærd indstiller, at Social og Arbejdsmarkedsudvalget drøfter det foreløbige udkast til Resultatrevision 2013 med henblik på fremsendelse til Det Lokale Beskæftigelsesråd. BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN 30-04-2014 Fraværende: Gregers Laigaard, Åse Kubel Høeg Social og Arbejdsmarkedsudvalget drøftede det foreløbige udkast til Resultatrevision 2013 med henblik på fremsendelse til Det Lokale Beskæftigelsesråd. 18

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 30-04-2014-7. Kapacitetsanalyse af psykiatriområdet: indledende drøftelse af ideer til nye tilbud og tiltag Sagsnr.: 13/80933 Sagsansvarlig: Mie Klarsø SAGSFREMSTILLING Social- og Arbejdsmarkedsudvalget godkendte på møde d. 8. januar 2014 kommissoriet for en kapacitetsanalyse af psykiatriområdet i Viborg Kommune. Analysen har til formål at afdække det fremtidige kapacitetsbehov for socialpsykiatriske tilbud til voksne med psykiske problemstillinger. Udvalget blev på møde d. 2. april 2014 præsenteret for de bærende principper for den fremtidige indsats på psykiatriområdet. Principperne skal understøtte en fælles faglig retning i og sammenhæng mellem anbefalingerne i den endelige kapacitetsanalyse. De bærende principper afspejler og understøtter det paradigmeskift som aktuelt sker på psykiatriområdet, fra omsorgsindsatser til rehabiliterende indsatser. Idéer til fremtidige tiltag på psykiatriområdet Som del af analysearbejdet har de fire arbejdsgrupper udarbejdet en række foreløbige ideer til nye tiltag og tilbud, som vurderes dels at kunne have en positiv indvirkning på psykiatriområdets kapacitetsmæssige udfordringer, dels at medvirke til, at kommunens borgere med psykiske funktionsnedsættelser får en bedre og mere relevant indsats med fokus på borgernes recovery og muligheder for tilknytning til arbejdsmarkedet. En del af idéerne er efterfølgende drøftet og kvalificeret af ledergruppen inden for psykiatriområdet. Der er tale om foreløbige idéer, som skal yderligere beskrives og kvalificeres af arbejdsgrupperne frem mod præsentationen af den endelige kapacitetsanalyse på Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 28. maj 2014. Idéerne, som er yderligere beskrevet i det vedlagte notat (bilag 1), drejer sig om: Fleksibel døgndækning/fleksibel natdækning Fleksibelt overnatningstilbud Opsøgende SKP-indsats Tilbud til unge Tilbud om økonomisk udredning og rådgivning Udbygning af tilbud om psykiatrisk fysioterapi Fokus på mestring, undervisning og beskæftigelse i Daghus Viborg Tilbud til borgere med langvarig psykisk sygdom Der ud over indeholder notatet et kort afsnit om fremtidige forpligtelser i forhold til borgere med en behandlingsdom. Chefen for Handicap, Psykiatri og Udsatteområdet vil på dagens møde deltage og fremlægge de væsentligste punkter i notatet, med henblik på en drøftelse med Social- og Arbejdsmarkedsudvalget om de foreløbige idéer. BILAG 1 Åben Kapacitetsanalyse: Foreløbigt notat med idéer til nye tiltag på psykiatriområdet 155387/14 INDSTILLING Direktøren for Job og Velfærd indstiller, 19

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 30-04-2014 at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget drøfter og kvalificerer de idéer til fremtidige tiltag på Psykiatriområdet, som fremlægges på mødet af Chefen for Handicap, Psykiatri og Udsatteområdet. BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN 30-04-2014 Fraværende: Gregers Laigaard, Åse Kubel Høeg Social- og Arbejdsmarkedsudvalget ønskede, at der arbejdes videre ud fra det fremsendte. 20

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 30-04-2014-8. Udviklingsstrategi 2015 i rammeaftalen for det specialiserede socialområde Sagsnr.: 13/37257 Sagsansvarlig: Karen Berthelsen SAGSFREMSTILLING Sammenfatning Rammeaftalen for det specialiserede socialområde er et planlægnings- og udviklingsværktøj, der skal sikre samlet overblik over tilbudsviften på det område regionen og kommunerne samarbejder om. Samtidig har rammeaftalen til formål at skabe overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel på tilbud og ydelser inden for aftalens område. Udkast til udviklingsstrategi 2015 er udarbejdet i en tæt dialog mellem repræsentanter fra administrationen i de 19 kommuner og Region Midtjylland. I forbindelse med udarbejdelsen af Udviklingsstrategien har kommunerne udarbejdet en vurdering af behov for og forventet forbrug af tilbud i 2015. Overordnet tilkendegiver et flertal af kommunerne en uændret efterspørgsel efter de tilbud, der er omfattet af Rammeaftale 2015. Samtidig forventer kommunerne et uændret eller faldende behov for pladser uden for kommunens eget regi Rammeaftalen Rammeaftalen består af en faglig udviklingsdel (Udviklingsstrategien) og en kapacitets- og økonomistyringsdel (Styringsaftalen). Udviklingsstrategien og Styringsaftalen er tidsmæssigt adskilt, men skal i høj grad spille sammen indholdsmæssigt. Udviklingsstrategien skal være godkendt i de 19 kommunalbestyrelser i regionen samt i regionsrådet senest den 1. juni og Styringsaftalen den 15. oktober. Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 tager afsæt i indberetning fra de 19 kommuner og Region Midtjylland om det forventede behov for tilbud på det sociale område og deres overvejelser om tilbudsviften det kommende år. Rammeaftalen er udarbejdet i tæt samarbejde med repræsentanter fra administrationen i kommunerne og Region Midtjylland, hvormed der er skabt et godt afsæt for en fælles indsats på det sociale område. Nyt i Udviklingsstrategi 2015 (i forhold til 2014) er de nye fokus- og udviklingsområder: 1. Lovgivningsmæssigt er ministertemaet givet som nyt fokus- og udviklingsområde. Ministertemaet i Rammeaftale 2015 er Anbragte børn og unges undervisning/uddannelse. En god skolegang og en efterfølgende ungdomsuddannelse er helt central for de udsatte børn og unges trivsel. Det er også nøglen til selvforsørgelse og et velfungerende voksenliv. Anbringelse af børn og unge sker ofte på tværs af kommunegrænser. Derfor er det vigtigt med fokus på tværgående koordinering. Ministeren opfordrer til, at der under drøftelserne sættes fokus på samarbejdet på tværs af interne skoler og inklusion i det almindelige skolesystem med afsæt i de forskellige målgruppers behov og ressourcer. 2. Fælles metodeudvikling af omkostnings-effektive og fagligt kvalificerede tilbud er igen i 2015 et fælles fokus- og udviklingsområde, som i 2014, med ekstra fokus på implementeringsdelen, for at få metoderne forankret i kommuner og region. Et væsentligt element er også nye måder at styre udgiftsudviklingen på. Styring af udgiftsudviklingen har været centralt hos kommuner og region gemmen flere år, men der kan med fordel arbejdes videre med nye styringsformer på det specialiserede socialområde. 21

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 30-04-2014 3. Socialpsykiatrien er ligeledes fokus- og udviklingsområde i 2015. Mennesker med psykiatriske problemer kan ikke vente på diagnoser, de skal håndteres. Derfor skal psykiatri og somatik i højere grad integreres og i fællesskab udvikles sammenhængende indsatser på tværs af psykiatri og somatik, mellem kommuner og region. De midtjyske kommuner og Region Midtjylland vil arbejde for tværgående modeller, hvor behandlings- og socialpsykiatri samt beskæftigelsesindsats leveres i sammenhængende tilbud med fælles værdier og mål for at sikre, at flere borgere rehabiliteres og får del i et aktivt samfundsliv på lige fod med andre borgere. I forbindelse med udarbejdelsen af Udviklingsstrategien har kommunerne udarbejdet en vurdering af behov for og forventet forbrug af tilbud i 2015. Overordnet set tilkendegiver et flertal af kommunerne en uændret efterspørgsel efter de tilbud, som er omfattet af Rammeaftale 2015. Samtidig forventer kommunerne et uændret eller faldende behov for pladser uden for kommunens eget regi. KKR Midtjylland har på møde den 14. marts 2014 behandlet udkast til Udviklingsstrategi 2015. Parterne er enige om at indstille forslaget til godkendelse i kommunalbestyrelserne samt i regionsrådet. Sideløbende med den politiske behandling af udkast til udviklingsstrategi orienteres Handicaprådet herom. BILAG 1 Åben Bilag til politisk behandling - Udviklingsaftale 2015 med bilag.pdf 118518/14 INDSTILLING Direktøren for Job & Velfærd foreslår, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Byrådet, at Byrådet godkender udkast til Udviklingsstrategi 2015. BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN 30-04-2014 Fraværende: Gregers Laigaard, Åse Kubel Høeg Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Byrådet, at udkast til Udviklingsstrategi 2015 på det specialiserede sociale område godkendes. 22

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 30-04-2014-9. Meddelelser og gensidig orientering, herunder meddelelser ved formanden, dels om afholdte møder m.m., siden sidste udvalgsmøde, dels om planlagte møder Sagsnr.: 13/102905 Sagsansvarlig: Bettina Frimor SAGSFREMSTILLING Viborg Kommune har modtaget den årlige henvendelse fra Rådet for Socialt Udsatte vedrørende oprettelse af udsatteråd og formulering af udsattepolitik i kommunerne. Rådet indhenter hvert år oplysninger i alle landets kommuner om, hvor vidt der er oprettet/nedlagt udsatteråd og formuleret udsattepolitikker. Forvaltningen har svaret på henvendelsen, at der ikke er sket ændringer i Viborg Kommune siden sidste år. BILAG 1 Åben Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets kalender 2014 562337/13 BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN 30-04-2014 Fraværende: Gregers Laigaard, Åse Kubel Høeg Til efterretning. 23

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 30-04-2014-10. Ejendomssag - LUKKET SAG Sagsnr.: 14/18015 Sagsansvarlig: Torben Nørgaard 24

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 30-04-2014 Underskriftsside Søren Gytz Olesen Ove Kent Jørgensen Niels Dueholm Anders Bertel Nikolai Norup Gregers Laigaard Åse Kubel Høeg 25

Bilag: 1.1. Mål og Midler 2014-2017 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 30. april 2014 - Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 111313/14

Mål og Midler Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Budget Social- og Arbejdsmarkedsudvalget har i 2014 et samlet nettodriftsbudget på 1.715,9 mio. kr. Budgettet udgør 33,2 % af Viborg Kommune samlede driftsudgifter. Udvalgets nettodriftsudgifter fordelt på politikområder (i mio. kr.) 474,9 396,9 32,9 Beskæftigelsestilbud 811,1 Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Voksenhandicapområdet Pensioner og boligstøtte Visionen for Viborg Kommune udpeger nogle pejlemærker for indsatsen på social- og arbejdsmarkedsområdet: jf. Visionen for Viborg Kommune: Viborg er en kommune med gode muligheder for at bo, uddanne sig og arbejde. Viborg er en foregangskommune. Gennem nytænkning, dialog og et levende demokrati går vi nye veje og skaber unikke resultater. Viborg er en kommune, hvor borgerne trives, lever sundt og aktivt med adgang til en mangfoldighed af kultur-, fritids- og naturoplevelser Politikker Tværgående politikker Viborg Byråd har den 25. marts 2009 godkendt Viborg Kommunes handicappolitik, som er en tværgående politik, som skal indtænkes i alle kommunens indsatser. Den tværgående handicappolitik har særlig tæt sammenhæng til Voksenhandicapområdet. Sektorpolitikker På Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets område er der vedtaget følgende sektorpolitikker: Heri beskrives særlige målsætninger og indsatsområder for Viborg Kommunes indsats i forhold til borgere med sindslidelser eller handicap. Kvalitetsstandarder på voksenhandicapområdet De lovbestemte kvalitetsstandarder udgør rammen for tildeling af en række ydelser inden for Voksenhandicapområdet og beskriver det politisk besluttede serviceniveau. I kvalitetsstandarderne har alle borgere således mulighed for at se, hvilke tilbud Viborg Kommune leverer samt hvilke rettigheder og pligter de har som borgere. Beskæftigelsesplan Kommunens beskæftigelsespolitik fremgår af Beskæftigelsesplanen, der udarbejdes årligt (lovbestemt). Beskæftigelsesplanen indeholder beskrivelse af udfordringer, mål og indsatser på beskæftigelsesområdet, og kan dermed sidestilles med en politik på området. Beskæftigelsesplanen omfatter begge politikområder under Beskæftigelsesudvalget. Vision Budget 2014-2017 Sektorpolitik - Psykiatriområdet (Vedtaget af Byrådet 17. december 2008) Sektorpolitik - Voksenhandicap (Vedtaget af Byrådet 25. juni 2008)

Mål og Midler Social- og Arbejdsmarkedsudvalget I forhold til Beskæftigelsesplanen for 2014 har Beskæftigelsesministeren fastsat 4 landsdækkende indsatser og målsætninger: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet - færre personer på førtidspension Beskæftigelsesplanen for 2014 er under udarbejdelse og skal godkendes af Byrådet inden udgangen af oktober 2013. Udover de centralt fastlagte indsatsområder vil Beskæftigelsesplanen også indeholde en række lokale målsætninger. Disse er dog ikke endeligt formuleret endnu. Derfor er de lokale målsætninger, som præsenteres i Mål og Midler et første bud på en formulering, som endnu ikke er blevet drøftet med Beskæftigelsesregion Midtjylland og ej heller politisk behandlet i Viborg Kommune. Når Beskæftigelsesplanen er endelig politisk behandlet vil de lokale målsætninger blive revideret i tråd hermed. Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Budget 2014-2017

Mål og Midler Beskæftigelsestilbud Fokusområder i 2014 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. De største områder på politikområdet vedrører: Ungdommens Uddannelsesvejledning Beskyttet beskæftigelse ( 103) Løn til forsikrede ledige ansat i kommuner Minister mål I forhold til Beskæftigelsesplanen for 2014 har Beskæftigelsesministeren fastsat 4 landsdækkende indsatser. Et af dem er: Flere unge skal i uddannelse. Beskyttet Beskæftigelse Med baggrund i bl.a. førtidspensionsreformen er tilgangen til beskyttet beskæftigelse faldende og hermed også indtjeningen fra andre kommuner. Med baggrund heri er det nødvendigt at udvikle indsatsen/målgruppen for de institutioner, som i dag tilbyder beskyttet beskæftigelse. Social økonomisk virksomhed Et af de andre nye initiativer i 2014 vil være Viborg Kommunes bidrag til at gøre Nørremarken til en socialøkonomisk virksomhed. borg Kommune fik i 4. runde af frikommuneforsøget godkendt en ansøgning om dette. Budget 2014-2017

Mål og Midler Beskæftigelsestilbud Målsætninger og indsatsområder Her gengives mål/indsatsområder fra vedtagne politikker og strategier samt øvrige mål/indsatsområder, der vedtages i forbindelse budgettet. Minister mål lokale målsætninger Nedenfor præsenteres et første bud på den lokale udmøntning af det af Beskæftigelsesministerens mål, der hører under dette politikområde. Når Beskæftigelsesplanen er endelig politisk behandlet vil de lokale målsætninger blive revideret i tråd hermed. Flere unge skal i uddannelse. o Uddannelsesgraden for den unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2014 (år til dato) være på 20,0 pct., svarende til en stigning på 2,0 procentpoint fra december 2012 til december 2014. Ungdommens Uddannelsesvejledning Med udgangspunkt i ovenstående målsætning og visionen: De unge aktive borgere på vej til uddannelse eller beskæftigelse vil Jobcenter Viborg videreføre arbejdet med at sikre ungdomsuddannelse til alle unge i Viborg Kommune. For at realisere visionen har Jobcenter Viborg udvalgt en række strategiske indsatsområder: Fortsat styrke samarbejdet med ungdomsuddannelserne og det lokale erhvervsliv og i sammenhæng hermed udbygge og styrke en bred koordinering blandt aktørerne omkring de unge, så der er garanti for, at de unge altid har et tilbud om uddannelse eller et forløb, som fører til uddannelse Sikre, at tilbud til unge har fokus på styrkelse og vedligeholdelse af kompetencer Udbygge og styrke overgangsinitiativer (udover de nuværende lovpligtige tilbud som uddannelsesparathedsvurdering og mentor). Fx ved at: o styrke de uddannelsesforberedende tiltag for unge, der ikke er klar til en ungdomsuddannelse o etablere praktikforløb med uddannelsesmæssigt sigte o tilbyde vejleding om valg af uddannelse på tværs give unge kompetencer til valg af uddannelse o sikre forskellige veje til uddannelse Tage udgangspunkt i det demokratiske medborgerskab, og dermed tydeliggøre mulighederne for unge, give unge lige muligheder, men forskellig indsats alt efter behov og øge unges muligheder for selv at tilrettelægge deres indsats I 2014 vil et af de vigtigste nye initiativer endvidere være Viborg Kommunes bidrag til, at der oprettes en produktionsskole i Viborg Kommune. Der er i budgettet afsat midler til finansiering af det obligatoriske grundtilskud, som kommunen skal yde til en lokal produktionsskole. Beskyttet Beskæftigelse Som nævnt i fokusområder for 2014 er det nødvendigt at udvikle indsatsen/målgruppen for de institutioner, som i dag tilbyder beskyttet beskæftigelse. Fokus i denne udvikling kan blive: at samtænke beskyttet beskæftigelse med ressourceforløb. at fokusere på at få flest mulige borgere på førtidspension i skånejob og samtænke dette med beskyttet beskæftigelse. Budget 2014-2017

Mål og Midler Beskæftigelsestilbud Effektmål i 2014-2017 Der udarbejdes tre til fem effektmål på hvert politikområde. Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. 2014 2015 2016 2017 Beskæftigelsesministerens mål 1: Flere unge skal have en uddannelse - Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Løntilskud til førtidspensionister (skånejob) En stigning af antallet af løntilskud til førtidspensionister (skånejob) på 5 % pr. år. (En nedgang i antallet af borgere i beskyttet beskæftigelse). Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2014 (år til dato) være på 26,1 pct., svarende til en stigning på 8,2 procentpoint fra december 2012 til december 2014. 172 180 190 200 Budget 2014-2017

Mål og Midler Beskæftigelsestilbud Budgetramme Budgetramme fordelt på hovedområder Beløb i 1000. kr. og i 2014-priser Resultat 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Beboelse 0 0 0 0 0 0 Ungdommens Uddannelsesvejledning 8.040 7.266 7.749 7.749 7.749 7.749 Produktionsskoler 2.816 3.958 3.464 3.464 3.464 3.464 Beskyttet beskæftigelse 17.495 17.162 18.205 18.205 18.205 18.205 Løn til forsikrede ledige ansat i kommuner samt til alternativt tilbud 2.626 2.592 1.305 1.305 1.305 1.305 Servicejob 0-2.250 2.189-141 -134-134 I alt 30.977 28.728 32.912 30.582 30.589 30.589 Budget 2014-2017

Mål og Midler Beskæftigelsestilbud Nøgletal Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (i procent) 0% 4% 7% 24% Udvikling i udgifter fra 2008 til 2017 (1.000 kr., 2014 P/L) 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10% 10.000 55% Beboelse Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskoler Beskyttet beskæftigelse Løn til forsikrede ledige ansat i kommuner samt til alternativt tilbud Servicejob 5.000-2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Bemærkning: 2008-2012 er realiseret forbrug. 2013-2017 er det oprindelige budget Stigningen i det realiserede forbrug i årene 2008 til 2012 skyldes øgede udgifter til produktionsskoler, beskyttet beskæftigelse og løn til forsikrede ledige ansat i kommuner. Budget 2014-2017 er reguleret for stigende udgifter til forsikrede ledige ansat i kommuner. Beløbet i 2014 dækker også 2013. Budget 2014-2017

Mål og Midler Beskæftigelsestilbud Budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde (1.000 kr., 2014 P/L) Pris (nettoudgift) i kr. Mængde Totale nettoudgifter i 1.000 kr. Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Ungdommens Uddannelsesvejledning (pris pr. helårsansat) (antal helårsansatte) Ungdommens Uddannelsesvejledning 438.400 403.663 455.824 18 18 17 7.891 7.266 7.749 Produktionsskoler (pris pr. helårselev) (antal helårselever) Elever under 18 år 33.300 33.800 34.307 24 29 21 795 971 719 Elever over 18 år 57.344 58.204 59.077 35 43 39 2.021 2.515 2.277 Beskyttet beskæftigelse ( 103) (pris pr. helårsperson) (antal helårspersoner) Nørremarken, Serviceloven 95.435 81.596 96.792 48 48 48 4.581 3.917 4.646 Trepas 90.092 104.965 115.889 142 117 117 12.793 12.281 13.559 Løntilskud (pris pr. helårsansat) (antal helårsansatte) Løn til personale med tilskud 311.122 306.072 319.382 89 132 55 27.690 40.401 17.566 Indtægter -262.337-273.735-278.122 89 132 55-23.433-36.263-15.262 Øvrige nettoudgifter -1.362-2.361 1.658 I alt - - - - - - 30.976 28.727 32.912 Budget 2014-2017

Mål og Midler Beskæftigelsestilbud Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1.000 kr., 2014 P/L) Totale nettoudgifter i 1.000 kr. Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Boligplacering af udlændinge 0 0 0 Ungdommens Uddannelsesvejledning 149 0 0 Produktionsskoler - Grundtilskud 0 472 468 Beskyttet beskæftigelse 121 964 0 Løntilskud (indtægt andre kommuner) -1.632-1.548-999 Rammeregulering 0-2.250 2.189 I alt -1.362-2.361 1.658 Budget 2014-2017

Mål og Midler Beskæftigelsestilbud Forklaring af budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde Regnskabsresultatet for 2012 samt budgetopfølgningen pr. 31. marts 2013 er brugt som grundlag for budgetlægningen. Økonomiske konsekvenser af mængdeændringer er beskrevet nedenfor. Væsentlige ændringer i budgettet Indenfor budgetrammen I 2014 er der på politikområdet 2,2 mio. kr. på balancekontoen i budgetoverskud. I overslagsårene 2015-2017 er der et underskud på 0,1 mio. kr. Dette hænger sammen med reguleringen for stigende udgifter til forsikrede ledige ansat i kommuner, som i 2014 også skal dække en forventet merudgift i 2013. Det er endvidere muligt i 2014 at afholde udgifter til grundtilskud på 0,5 mio. kr. og etableringsudgifter ekskl. investeringer på 0,7 mio. kr. til etablering af produktionsskole. I budgettet for 2014-2017 er stigningen i udgifterne til forsikrede ledige ansat i kommuner lavere end tidligere forventet, men der forventes til gengæld øgede udgifter til beskyttet beskæftigelse. produktionsskoler, som stort set opvejer hinanden. Der er indregnet en mindreudgift på 1,8 mio. kr. på løntilskud til forsikrede ledige ansat i kommunen. Der forventes en nedgang i antal personer på 77 fra 132 til 55. Dette skyldes bl.a. at vi er blevet frikommune. De ledige er dermed ikke tvunget af lovgivningen, til sige ja til de tilbud som vi finder til dem. De kan frit takke nej. Derudover er ledigheden også faldende. Budgetforliget Reduktioner/prioriteringskatalog: Rammebesparelse udgør 0,1 mio. kr. i 2014-2017. Ressourcetildelingsmodeller På institutionerne på området anvendes en Bestiller-, Udfører-, Modtagermodel, hvor myndighedsdelen er adskilt fra udførerdelen. Der er endvidere indregnet mindre afvigelser på ungdommens uddannelsesvejledning og Budget 2014-2017

Mål og Midler Voksenhandicapområdet Fokusområder i 2014 Derudover fremhæves følgende fokusområder inden for de tre driftsområder: Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. Organisation Politikområdet voksenhandicap består af de tre driftsområder - Handicap, Psykiatri og Udsatte - samt myndighedsafdelingen, Visitation Social. Området har i 2013 gennemgået en organisationsændring, som har dannet grundlag for en ny ledelses- og tilbudsstruktur. Den nye struktur har givet en større samling, specialisering og optimering af de ressourcer, der er knyttet til området. Fokusområder på tværs af HPU Der vil blive arbejdet med følgende tværgående fokusområder i 2014: Styrkelse af inklusion og medborgerskab Udvikling og omstilling med henblik på at skabe flere fleksible og målrettede tilbud til borgene ud fra nærhedsprincippet og princippet om mindst mulig indgriben Nye måder at levere bostøtte på Øget brug af velfærdsteknologi og informationsteknologi, hvor det skaber værdi for den enkelte borger Mere smidig sagsbehandling, bl.a. ved indførelse af rammestyring på bostøtte og aktivitetstilbud Bedre ramme for innovative løsninger Fortsat fokus på økonomisk styring med henblik på at sikre balance og optimal udnyttelse af de afsatte midler Budget 2014-2017 Fokusområder inden for Handicap Der er fokus på at skabe fagligt kvalificerede tilbud, der sikrer et liv med størst mulig selvstændighed for den enkelte borger. Der blev i foråret 2013 udarbejdet en kapacitetsanalyse inden for handicapområdet. Kapacitetsanalysen udgør et konkret planlægningsgrundlag, som vil blive lagt til grund for omstillinger i de kommende år. I 2014 vil der være fokus på at omstille og målrette tilbuddene til de aktuelle behov og nye faglige metoder. Inden for bostøtteområdet vil der blive afprøvet nye tilbudsformer, herunder gruppebaserede bostøtteforløb. Inden for aktivitetsområdet vil der være fokus på at skabe mere fleksible tilbud, hvor det fx gøres muligt at kombinere beskæftigelsesog aktivitetstilbud i løbet af ugen. På botilbuddene vil der være fokus på sammenlægning og omlægning af eksisterende små enheder, hvor der vurderes at være et fagligt og økonomisk rationale i at tilpasse indhold og målgruppe til de aktuelle behov. Fokusområder inden for Psykiatri Der er fokus på at arbejde med en recoveryorienteret tilgang. Dette foregår ved at støtte borgerne til at leve et liv på egne præmisser og med mindst mulig indgriben. Rehabiliteringen har fokus på udvikling samt på medborgerskab. Med baggrund heri opleves i disse år en række tendenser, som skaber behov for omstilling af kommunens tilbud. Behovet for længerevarende botilbud er faldende, mens der er stor efterspørgsel på tilbudstyper, hvor der kan leveres en intensiv støtte i en periode, hvorefter støtten kan udfases. Der er derfor behov for at udvikle nye tilbudsformer inden for særligt bostøtteområdet samt i dagtilbuddene. Det vil dog fortsat være behov for et antal tilbud med kompenserende støtte. Der vil i løbet af 2014 blive udarbejdet en kapacitetsanalyse for udvikling og omstilling af tilbuddene inden for socialpsykiatrien. Fokusområder inden for Udsatte Omlægning af forsorgsindsatsen er et af de primære fokusområder i 2014. Målet er at skabe grobund for, at flere af forsorgshjemmets nuværende og potentielle fremtidige brugere bliver i stand til at leve et liv i egen bolig, evt. med bostøtte tilknyttet i en periode. Dette søges opnået via en tidlig faglig indsats med henblik på at vende borgeren i døren for at stoppe den sociale deroute og inden forsorgshjemmets tilbud tages i anvendelse. Der arbejdes på at skabe større kobling til arbejdsmarkedsområdet ved at Vibohøjs Beskæftigelsestilbud i større grad udfører arbejdsprøvninger, praktikker mv. i et samarbejde med Jobcenter Viborg. Det er et fokusområde, at der etableres en bredere vifte af bomuligheder til den gruppe af borgere, hvor et liv i eget hjem på alm. lejevilkår ikke er inden for rækkevidde.

Mål og Midler Voksenhandicapområdet Effektmål i 2014-2017. Der udarbejdes tre til fem effektmål på hvert politikområde. Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Ressource-Viborg Inden udgangen af 2014 etableres en støtteforening bestående af frivillige blandt tidligere og nuværende beboere samt pårørende inden for hvert af de tre ledelsesområder i Handicap, Psykiatri og Udsatte Stabil hverdag gennem aktivitets-/beskæftigelsestilbud til personer med psykiske lidelser Blandt personer, med psykiske lidelser, som bor i et af Viborg Kommunes botilbud, øges antallet af personer, der modtager et aktivitets-/beskæftigelsestilbud med årligt 5 % Forebyggelse af livstilssygdomme Andelen af daglige rygere blandt borgere i tilbud inden for Handicap, Psykiatri og Udsatte (HPU) skal reduceres via en målrettet indsats i 2014: Uddannelse af rygestopinstruktører inden for HPU Antal borgere fra HPU, der deltager i rygestopforløb Succesrate ½ år efter endt rygestopforløb Øget effektivitet ved hjælp af informationsteknologi Øget anvendelse af informationsteknologi i HPU i 2014, og derigennem en effektivisering af medarbejdernes tidsanvendelse. Der måles på procentdelen af medarbejdere, der anvender IT i det daglige arbejde Øget sammenhæng i den samlede ungeindsats Et tværgående mål sammen med Børn & Unge og Beskæftigelsesområdet vedr. overgang fra børn/unge til voksen. Afprøvning og implementering af udviklet samarbejdsmodel for Overgang fra ung til voksen unge med psykiske vanskeligheder. Udarbejdelse af analyse af ungeområder med henblik på afprøvning af nye samarbejds- og organisationsformer der kan bidrage til øget sammenhæng i indsatsen. 2014 2015 2016 2017 + 3 støtteforeninger + 5 % i forhold til 2013 4 medarbejdere Min. 5 % af rygere Min. 25 % er røgfrie efter ½ år + 50 % i forhold til førregistrering Afprøvning af model igangsat for i alt 28 unge + 5 % i forhold til 2014 + 5 % i forhold til 2015 + 5 % i forhold til 2016 Budget 2014-2017

Mål og Midler Voksenhandicapområdet Budgetramme Budgetramme fordelt på hovedområder Beløb i 1000. kr. og i 2014-priser Resultat 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Specialpædagogisk bistand til voksne 10.563 11.641 11.545 11.545 11.545 11.545 Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 12.639 16.415 12.537 12.537 12.537 12.537 Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede 43.610 34.044 35.748 35.748 35.748 36.146 Forebyggende indsats for ældre og handicappede 149.615 197.048 207.848 207.758 207.758 207.757 Behandling af stofmisbrugere 18.905 18.437 18.634 18.642 17.760 17.760 Botilbud til længerevarende ophold 78.341 59.573 50.429 50.434 50.434 50.434 Botilbud til midlertidigt ophold 32.311 25.389 23.406 24.281 24.281 24.281 Aktivitets- og samværstilbud 42.610 42.465 36.834 37.321 37.321 37.321 Andet 6.378-1.466-39 -4.063-4.903-5.319 I alt 394.973 403.546 396.942 394.203 392.481 392.462 Budget 2014-2017

Mål og Midler Voksenhandicapområdet Nøgletal Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (i procent) 0% 3% 3% Udvikling i udgifter fra 2008 til 2017 (1.000 kr., 2014 P/L) 600.000 6% 9% 9% 500.000 400.000 13% 300.000 5% 200.000 52% 100.000 Specialpædagogisk bistand til voksne Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Behandling af stofmisbrugere Botilbud til længerevarende ophold Botilbud til midlertidigt ophold Aktivitets- og samværstilbud Andet - 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Bemærkning: 2008-2012 er realiseret forbrug. 2013-2017 er det oprindelige budget. Stigningen fra 2008 til 2009 skyldes dels et merforbrug og dels, at der fra 2009 er konteret administrationsomkostninger ud på de takstbaserede ydelser. I de følgende regnskabsår falder udgifterne i forhold til 2009 som følge af handleplaner og reduktionskatalog. Regnskabet for 2012 ligger således en lille smule under niveauet i 2008. Budget 2014-2017

Mål og Midler Voksenhandicapområdet Budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde (1.000 kr., 2014 P/L) Pris (nettoudgift) i kr. Mængde Totale nettoudgifter i 1.000 kr. Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Voksne handicappede (pris pr. årsperson) (antal årspersoner) Institutioner med døgndækning 585.000 607.000 529.000 154 173 170 90.356 104.938 89.883 Institutioner uden døgndækning 212.000 194.000 191.000 65 68 66 13.745 13.164 12.598 Bostøtte 54.000 68.000 57.000 273 252 298 14.848 17.114 16.976 Dagbehandling 133.000 117.000 100.000 131 144 131 17.480 16.778 13.099 Psykiatri Institutioner med døgndækning 645.000 457.000 371.000 59 66 66 38.368 30.187 24.494 Institutioner uden døgndækning 185.000 163.000 158.000 91 101 101 16.892 16.482 15.912 Bostøtte 39.000 33.000 35.000 293 251 274 11.434 8.241 9.676 Dagbehandling 96.000 77.000 68.000 119 140 103 11.396 10.701 6.981 Udsatte 271.000 267.000 182.000 94 88 120 25.442 23.502 21.785 Salg af pladser -450.000-371.000-352.000 108 122 116-48.714-45.154-40.749 Køb af pladser 503.000 470.000 471.000 276 281 268 138.775 132.119 126.362 Øvrige nettoudgifter 64.951 75.474 99.925 I alt 2.273.000 2.082.000 1.810.000 1.664 1.685 1.713 394.973 403.546 396.942 Budget 2014-2017

Mål og Midler Voksenhandicapområdet Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1.000 kr., 2014 P/L) Totale nettoudgifter i 1.000 kr. Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Statsrefusion, forsorgshjem og krisecentre -8.417-9.133-8.584 Puljemidler 5.42-262 - - Psykologsamtaler 109-104 Administrationsomkostninger (5.42) 1.469 Pulje afdelingsledere (udsatte) 1.560 Puljemidler alkoholbehandling -65 - - TUBA 0 0 882 Behandling af stofmisbrugere 11.703 12.110 11.017 Kontakt-og støttepersonordning 5.030 4.429 4.628 Special pædagogisk bistand til voksne 10.563 11.641 11.545 STU 12.639 16.415 12.537 Specialtandplejen 3.045 2.410 2.397 Refusion Særlig dyre enkeltsager m.v. -10.828-11.074-11.095 Handicaphjælpere 35.666 34.044 36.146 Pleje og omsorg handicappede 473 0-398 Forebyggende indsat for ældre og handicappede 481 16.953 35.859 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner 1.417 2.186 2.174 Botilbud til længerevarende ophold Botilbud til midlertidigt ophold Aktivitets- og samværstilbud 1.697 2.195 4.648 Driftssikring af boligbyggeri 1.432 632 789 Andre sundhedsudgifter 551 1.551 1.542 Ældreboliger -3.355-6.130-6.052 JV Visitation Social 552050 261 0 0 Øvrige sociale formål 2.812-2.754-3.433 HPU Administrationsomkostninger 0 0 2.190 Afrunding -1-1 I alt 64.951 75.474 99.925 Budget 2014-2017

Mål og Midler Voksenhandicapområdet Forklaring af budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde Der er flere personer, både indenfor handicap og psykiatri, der modtager bostøtte med henblik på at undgå dyrere iværksættelse af dyrere foranstaltninger. Der er nedlagt dagbehandlingspladser, både indenfor handicap og psykiatri, bl.a. er søndermarkens værksted og Ekkohøj nedlagt. På udsatteområdet er sket et fald i gennemsnitsprisen og en stigning i antallet, hvilket skyldes at pladser er omlagt til flere og billigere bostøttepladser. Generelt er priserne faldet, hvilket skyldes en teknisk ændring af budgettet, hvor ledelse og administrationsomkostninger er blevet samlet i puljer. Væsentlige ændringer i budgettet Indenfor budgetrammen: Konsekvenserne af beslutninger truffet i Socialudvalget er indarbejdet i forhold til: Udvidelse af Fynbohus Voksenkollegium til hjemløse borgere Kontaktsted Viborg Bofællesskab autisme/asperger Opnormering Viborg Krisecenter Rammestyring indenfor udvalgte områder Ny organisationsstruktur (ledelse) Markante ændringer i forventningerne i budgetopfølgningerne for 2013 er ligeledes indarbejdet. Der er således forventninger om et fortsat fald i køb af pladser hos andre kommuner/regioner. Der er modsat indarbejdet forventninger om øget brug af egne pladser og tilsvarende salg af færre pladser til andre kommuner. Der er ligeledes indarbejdet en mindreudgift til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov på 4,1 mio. kr. samt en merudgift til hjælpere efter Servicelovens 96 (BPA) på 2,1 mio. kr. Endelig er der indarbejdet en merudgift på 5,4 mio. kr. som følge af en stigning i de visiterede behovsrelaterede niveauer. For politikområdet samlet set er der på politikområdets balancekonto konto placeret budgetudfordringer på 6,8 mio. kr. i 2014, 10,8 mio. kr. i 2015, 11,7 mio. kr. i 2016 og 11,3 mio. kr. i 2017. Budgetforlig: Udvidelser: Der er indarbejdet 0,9 mio. kr. i 2014 og 2015 til TUBA behandlingstilbud til børn og unge af misbrugere. Forventet udgiftsvækst på handicapområdet er indarbejdet med 4,0 mio. kr. i 2014-2017. Lejeudgift til STU Viborg er indarbejdet med 1,6 mio. kr. i 2014-2017. Der er indarbejdet 1,5 mio. kr. til pleje- og træningspersonale. Reduktioner/prioriteringskatalog: Prioriteringsforslagene og rammebesparelserne på 3,0 mio. kr. 2014, 4,2 mio. kr. i 2015 og 4,9 mio. kr. i 2016 og 2017, er indarbejdet i budgettet. Ressourcetildelingsmodeller På området anvendes en Bestiller-, Udfører-, Modtagermodel, hvor myndighedsdelen er adskilt fra udførerdelen. Der afregnes mellem myndighedsdelen og udførerdelen efter en struktur med en takst 1, som er behovsrelateret og en takst 2, som er pladsrelateret. Den behovsrelaterede takst 1 afhænger af det niveau, den enkelte person er visiteret til. Der opereres med 5 niveauer plus tillægsydelser for personer, der har behov for yderlige hjælp. Budget 2014-2017

Mål og Midler Voksenhandicapområdet Takst 2 består af faste udgifter og omkostninger, såsom husleje, forbrugsafgifter, løn til ledelse, nattevagt, afskrivninger, forrentning, over-/underskud fra tidligere år. Strukturen med takst 1 og 2 anvendes dog ikke på udsatteområdet og aktivitetsområdet. Budget 2014-2017

Mål og Midler Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Fokusområder i 2014 Demokratisk medborgerskab som ståsted Viborg Kommune har de seneste par år omlagt store dele af den beskæftigelsesrettede indsats med henblik på at styrke kvaliteten i indsatsen samtidig med at ressourceanvendelsen optimeres. Frikommuneforsøget på beskæftigelsesområdet i Viborg har givet mulighed for nye rammer Nyt ståsted demokratisk medborgerskab, som bygger på evne, vilje og muligheder. Forenkling af kontaktforløb og aktivering for alle målgrupper Frit redskabsvalg for borgerne indenfor de afstukne rammer på baggrund af viden om effekter. Forventning om besparelser på sigt! Første trin er via forenklinger at kunne flytte ressourcer fra administration til indsats. Beskæftigelsesplanens indsatser og målsætninger Med udgangspunkt i Job og Velfærdsforvaltningens mission om at skabe sammenhæng mellem mennesker og job og de lokale udfordringer på arbejdsmarkedet udarbejdes hvert år en beskæftigelsesplan som beskriver, hvordan jobcentret vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer det kommende år. Budget 2014-2017 I forhold til Beskæftigelsesplanen for 2014 har Beskæftigelsesministeren fastsat 4 landsdækkende indsatser. Flere unge skal i uddannelse. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension. Langtidsledigheden skal bekæmpes. En tættere og styrket dialog med de lokale virksomheder. Generelle arbejdsmarkedsudfordringer i Viborg Kommune 2014: Stagnerende arbejdsstyrke og arbejdskraftefterspørgsel = lav vækst Et stort antal borgere udenfor arbejdsstyrken = flere skal forsørges af fællesskabet Større kvalifikationskrav = ufaglærte jobs nedlægges Udover de centralt fastlagte indsatser indeholder Beskæftigelsesplanen en række lokale målsætninger. Da Beskæftigelsesplanen for 2014 er under udarbejdelse er disse ikke fuldt ud defineret endnu, men omdrejningspunktet for disse vil med udgangspunkt i arbejdsmarkedsudfordringerne være: Uddannelse af ufaglærte En styrkelse af samarbejdet med de lokale virksomheder Flere unge skal i job/uddannelse Der vil endvidere være særlige fokusområder for de enkelte overførselsområder: Sygedagpenge: Stigning i antallet af delvise raskmeldinger Nedgang i langvarige sager med en varighed over 52 uger Ledighedsydelse: Implementering af ny fleksjobreform herunder særligt fokus på at flere kommer i fleksjob Nedgang i langvarige sager med en varighed på over 18 mrd. Kontanthjælp: Opprioriteret virksomhedsrettet indsats At medvirke til at så mange kontanthjælpsmodtagere som muligt bliver arbejdsmarkedsparate med udgangspunkt i evidensbaserede arbejdsmarkedsparathedsindikatorer Forsikrede ledige: Opprioriteret virksomhedsrettet indsats Særligt fokus på udfaldstruede ledige Reformer Det forventes endvidere, at 2014 vil blive præget af implementeringen af nye reformer på beskæftigelsesområdet. Det forventes, at såvel en kontanthjælpsreform som en sygedagpengereform vil se dagens lys i løbet af 2014. Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer.

Mål og Midler Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Målsætninger og indsatsområder Målsætninger i frikommuneforsøget I forbindelse med frikommuneforsøget er der opstillet en række mål. I forhold til evaluering og implementering af indsatsen har vi valgt at tage et forandringsteoretisk udgangspunkt. Vi har opstillet teorier om, hvordan de iværksatte aktiviteter forventes at føre til de ønskede mål. Der er blevet udvalgt fire fokusområder, der er styrende for, hvad der skal evalueres og følges op på. Fokusområderne er udvalgt på baggrund af, hvad der er essensen i frikommune initiativerne samt hvad der interesserer verden udenfor, fx KL og Beskæftigelsesministeriet. Fokusområderne er: 1. Resultaterne (jobcentret præsterer bedre eller minimum de samme resultater som i dag, jf. KL) 2. Borgeren får og tager ansvar for eget forløb. 3. Mere for pengene. 4. Viden om, hvad der virker for ikkearbejdsmarkedsparate borgere. De konkrete målsætninger for forsøget er: Borgerne tager mere ansvar for sit eget forløb kan og vil klare sig selv (vilje, evne og muligheder) Borgeren har indsigt i egen sag samt indsigt i rammer og muligheder for at handle Mindre bureaukrati Budget 2014-2017 Samtlige ansatte får flere muligheder for at tage ansvar Samtlige ansatte oplever øget arbejdsglæde Lige muligheder betyder, at forskellige borgere skal behandles forskelligt og ens borgere ens Synliggøre det vi ved, der virker og bruge de tilbud vi ved, der virker Resultatmålene er: Andelen af ledige og sygemeldte er lavere eller minimum på samme niveau som i 2011. Den gennemsnitlige varighed på offentlig forsørgelse er bedre eller minimum på samme niveau som i 2011 Fastholdelsen i job/uddannelse 3 mdr. efter afslutningen på offentlig forsørgelse er bedre eller minimum på samme niveau som i 2011. Minister mål lokale målsætninger Nedenfor præsenteres et første bud på den lokale udmøntning af de 3 af Beskæftigelsesministerens mål, der hører under dette politikområde. Når Beskæftigelsesplanen er endelig politisk behandlet vil de lokale målsætninger blive revideret i tråd hermed. 1. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension. Tilgangen af personer på førtidspension skal begrænses til 118 personer i december 2014 (rullende år), svarende til et fald på 45,9 pct. fra december 2012 til december 2014. 2. Langtidsledigheden skal bekæmpes. Antallet af langtidsledige dvs. ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger skal begrænses til 600 personer (antal personer) i december 2014, svarende til et fald på 15 pct. fra december 2012 til december 2014. 3. En tættere og styrket dialog med de lokale virksomheder. Jobcenter Viborgs virksomhedsindsats skal medvirke til at: Identificere og synliggøre virksomhedernes behov for arbejdskraft og kravene til denne. Sikre opkvalificering af arbejdskraften bl.a. gennem jobrotation. Målet er, at mindst 200 ansatte i private virksomheder er i jobrotation om året. Understøtte virksomhedernes rekruttering og sociale ansvar. Her gengives mål/indsatsområder fra vedtagne politikker og strategier samt øvrige mål/indsatsområder, der vedtages i forbindelse budgettet.

Mål og Midler Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Effektmål i 2014-2017 Der udarbejdes tre til fem effektmål på hvert politikområde. Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Beskæftigelsesministerens mål 2 Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension - Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Beskæftigelsesministerens mål 3 Langtidsledigheden skal bekæmpes - Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt 2014 2015 2016 2017 Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 174 personer i december 2014 (rullende år), svarende til et fald på 20,2 pct. fra december 2012 til december 2014. Antallet af langtidsledige - dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger - skal begrænses til 558 personer (antal personer) i december 2014, svarende til et fald på 19,2 pct. fra december 2012 til december 2014. Budget 2014-2017

Mål og Midler Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Beskæftigelsesministerens mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen (Opgørelsesmetoden er endnu ikke udmeldt fra Arbejdsmarkedsstyrelsen derfor kan niveau- og udviklingsmål først fastsættes senere. Dette vil ske i forbindelse med færdiggørelse af Beskæftigelsesplan 2014) Andel af ledige og sygemeldte Andelen af ledige og sygemeldte er lavere eller minimum på samme niveau som i 2011. Samarbejdsgraden (andelen af virksomhedskontakter i kommunen) skal i december 2014 (år til dato) være på X pct., svarende til en stigning på Y procentpoint fra december 2012 til december 2014. Minimum: Kontanthjælp:2,9 % Minimum: Kontanthjælp:2,9 % Minimum: Kontanthjælp:2,9 % Minimum: Kontanthjælp:2,9 % Niveau 2011: Kontanthjælp:2,9 % Forsikrede ledige:3,2 % Sygedagpenge: 2,6 % Gennemsnitlig varighed på offentlig forsørgelse Den gennemsnitlige varighed på offentlig forsørgelse er bedre eller minimum på samme niveau som i 2011. Niveau 2011: Kontanthjælp:31,5 uger Forsikrede ledige:18,5 uger Sygedagpenge: 10,9 uger Fastholdelse i job/uddannelse Fastholdelsen i job/uddannelse 3 mdr. efter afslutningen på offentlig forsørgelse er bedre eller minimum på samme niveau som i 2011. Niveau 2011: Kontanthjælp:49,3 % Forsikrede ledige:54,1 % Sygedagpenge:52,9 % Forsikrede:3,2 % Sygedagp.: 2,6 % Minimum: Kontanthjælp:31,5 uger Forsikrede:18,5 uger Sygedagpenge: 10,9 uger Minimum: Kontanthjælp:49,3 % Forsikrede:54,1 % Sygedagpenge:52,9 % Forsikrede:3,2 % Sygedagp.: 2,6 % Minimum: Kontanthjælp:31,5 uger Forsikrede:18,5 uger Sygedagpenge: 10,9 uger Minimum: Kontanthjælp:49,3 % Forsikrede:54,1 % Sygedagpenge:52,9 % Forsikrede:3,2 % Sygedagp.: 2,6 % Minimum: Kontanthjælp:31,5 uger Forsikrede:18,5 uger Sygedagpenge: 10,9 uger Minimum: Kontanthjælp:49,3 % Forsikrede:54,1 % Sygedagpenge:52,9 % Forsikrede:3,2 % Sygedagp.: 2,6 % Minimum: Kontanthjælp:31,5 uger Forsikrede:18,5 uger Sygedagpenge: 10,9 uger Minimum: Kontanthjælp:49,3 % Forsikrede:54,1 % Sygedagpenge:52,9 % Budget 2014-2017

Mål og Midler Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Øget sammenhæng i den samlede ungeindsats Tværgående effektmål mellem Børn & Unge og Job & Velfærd. Målet med indsatsen er: at unge med psykiske vanskeligheder og deres forældre oplevet at få den nødvendige sammenhængende og helhedsorienterede støtte fra kommunen at de unge i højere grad kan mestre relevante kompetencer (psykiske, kommunikative, sociale) og tage ansvar for eget liv, således at de unge i højere grad formål at blive inkluderede i samfundet Implementering af samarbejdsmodel for Overgang fra barn til voksen. Udarbejdelse af tværorganisatorisk analyse af ungeområdet. At unge med psykiske vanskeligheder deltager i uddannelse og job på samme niveau som andre unge. Budget 2014-2017

Mål og Midler Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Budgetramme Budgetramme fordelt på hovedområder Beløb i 1000. kr. og i 2014-priser Resultat 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Erhvervsgrunduddannelsers skoleophold 10.271 10.787 10.633 10.641 10.641 10.641 Sygedagpenge 164.970 169.783 166.332 170.830 151.821 151.821 Kontanthjælp 108.695 88.727 121.331 119.381 117.793 117.793 Aktiverede kontanthjælpsmodtagere 66.847 59.882 48.676 47.176 47.176 47.176 Dagpenge til forsikrede ledige 197.667 199.748 172.169 170.793 170.793 170.793 Revalidering 15.256 22.717 19.251 19.251 19.251 19.251 Løntilskud m.v. til personer i fleksjob og personer i løntilskudsstillinger 125.722 122.243 123.599 119.929 121.175 121.175 Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats 56.828 58.788 38.619 39.008 40.359 40.843 Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige 23.127 28.706 19.232 19.233 19.233 19.233 Andet 15.868 22.384 91.268 104.550 112.072 111.775 I alt 785.251 783.765 811.110 820.792 810.314 810.501 Budget 2014-2017

Mål og Midler Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Nøgletal Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (i procent) 1% Udvikling i udgifter fra 2008 til 2017 (1.000 kr., 2014 P/L) 900.000 800.000 2% 11% 5% 21% 700.000 600.000 500.000 400.000 15% 15% 300.000 200.000 100.000 3% 21% Erhvervsgrunduddannelsers skoleophold Sygedagpenge Kontanthjælp Aktiverede kontanthjælpsmodtagere Dagpenge til forsikrede ledige Revalidering Løntilskud m.v. til personer i fleksjob og personer i løntilskudsstillinger Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Andet 6% - 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Bemærkning: 2008-2012 er realiseret forbrug. 2013-2017 er det oprindelige budget Stigningen fra 2009 til 2010 skyldes, at kommunerne overtog opgaven vedr. de forsikrede ledige fra staten. Med virkning fra 1. januar 2011 blev der gennemført en større finansieringsomlægning, hvor store beløb blev omlagt fra statsrefusioner til bloktilskud. Bloktilskuddet indgår under Økonomiudvalgets budgetområde. Budget 2014-2017

Mål og Midler Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde (1.000 kr., 2014 P/L) Pris (nettoudgift) i kr. Mængde Totale nettoudgifter i 1.000 kr. Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Erhvervsgrunduddannelser (pris pr. helårselev) (antal helårselever) Skoleophold 135.125 141.933 139.908 76 76 76 10.270 10.787 10.633 Introduktionsydelse (pris pr. helårsperson) (antal helårspersoner) Kontanthjælp til udlændinge 71.512 69.714 72.623 103 103 138 7.366 7.180 10.022 Sygedagpenge 148.356 147.727 156.374 1.126 1.164 1.076 167.092 171.986 168.251 Kontanthjælp og løntilskud Passiv kontanthjælp 78.404 78.980 75.373 1.299 1.124 1.610 101.847 88.773 121.351 Aktiverede kontanthjælpsmodtagere og løntilskud 75.023 73.534 78.497 822 771 544 61.669 56.695 42.703 Dagpenge til forsikrede ledige 122.692 128.368 126.022 1.605 1.544 1.354 196.920 198.200 170.634 Revalidering, ledighedsydelse samt fleksjob Revalidering 102.831 108.845 114.359 145 200 160 14.910 21.769 18.298 Ledighedsydelse 139.338 112.948 111.580 441 390 387 61.448 44.050 43.226 Fleksjob 61.325 68.488 64.986 960 1.100 1.200 58.872 75.337 77.983 Ressourceforløb - - 248.032 0 0 98 0 0 24.307 Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige 48.171 52.377 41.788 450 544 458 21.677 28.493 19.139 Seniorjob (pris pr. helårsansat) (antal helårsansatte) Løn til personer i seniorjob 288.907 299.846 275.449 9 31 163 2.600 9.295 44.793 Tilskud til kommunale seniorjob -129.939-132.018-134.130 9 31 163-1.125-4.088-21.812 Øvrige nettoudgifter 81.705 75.287 81.583 I alt - - - - - - 785.250 783.765 811.110 Budget 2014-2017

Mål og Midler Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1.000 kr., 2014 P/L) Totale nettoudgifter i 1.000 kr. Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Integrationsprogram og introduktionsforløb m.v. 1.398 3.615-1.454 Repatriering -159 0 0 Sygedagpenge -2.122-2.203-1.919 Sociale formål 1.819 2.052 4.396 Kontanthjælp 6.848-46 -20 Kontanthjælp til visse grupper af flygtninge 0 1 0 Aktiverede kontanthjælpsmodtagere 5.178 3.188 5.973 Dagpenge til forsikrede ledige 746 1.548 1.535 Revalidering 346 948 954 Løntilskud mv. til personer i fleksjob og personer i løntilskud 5.403 2.856 2.390 Ressourceforløb 0 0 8.253 Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats 56.829 58.788 38.619 Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige 1.450 213 93 Seniorjob 0 0 0 Beskæftigelsesordninger 3.970 4.329 22.763 I alt 81.705 75.287 81.583 Budget 2014-2017

Mål og Midler Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Forklaring af budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde Regnskabsresultatet for 2012 samt budgetopfølgningen pr. 31. marts 2013 er brugt som grundlag for budgetlægningen. Økonomiske konsekvenser af mængdeændringer er beskrevet nedenfor. Væsentlige ændringer i budgettet Der er indarbejdet virkninger af løbende lovændringer samt udviklingen i antallet af helårspersoner indenfor de enkelte områder. Virkningen af kontanthjælpsreformen, der har virkning fra 1. januar 2014 er ikke indarbejdet på grund af usikkerhed om konsekvenserne af en række punkter i reformen. Ligeledes er virkningen af forlængelsen af uddannelsesordningen for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret ikke indarbejdet. Der er indregnet en mindreudgift på 3,7 mio. kr. på Sygedagpenge. Der forventes en nedgang i antal personer på 88 fra 1.164 til 1.076. Der er indregnet en merudgift på 18,6 mio. kr. på kontanthjælp. Der forventes en tilgang i antal personer på 486 fra 1.124 til 1.610 på passiv kontanthjælp og en nedgang i antal personer på 230 fra 771 til 544 på aktiverede kontanthjælpsmodtagere. Dette skyldes den generelle udvikling i samfundet og konjunkturen. Der er indregnet en mindreudgift på 27,6 mio. kr. på dagpenge til forsikrede ledige. Der forventes en nedgang i antal personer på 190 fra 1.544 til 1.354. Dette skyldes at flere dagpengemodtagere mister retten til dagpenge og ryger ud af dagpengesystemet. Der er indregnet en merudgift på 17,8 mio. kr. på seniorjob. Der forventes en tilgang i antal personer på 132 fra 31 til 163. Dette skyldes at, i finanslovsaftalen for 2013 blev målgruppen for seniorjob udvidet. Lov- og cirkulæreprogrammet Via lov- og cirkulæreprogrammet er indarbejdet konsekvenserne af en række lovændringer på området. Netto er tilført 24,9 mio. kr. i 2014, 34,2 mio. kr. i 2015, 43,8 mio. kr. i 2016 og 44,2 mio. kr. i 2017. Budgetforliget Task force på beskæftigelsesområdet er indarbejdet med en besparelse på 14,7 mio. kr. i 2014 og 20,1 mio. kr. i overslagsårene. Frikommuneforsøget med forlængelse af sygedagpenge udover varighedsbegrænsningen er indarbejdet med en merudgift på 15,0 mio. kr. i 2014 og 20,0 mio. kr. i 2015. Budget 2014-2017

Mål og Midler Pensioner og boligstøtte Om politikområdet Der er ikke beskrevet fokusområder for politikområdet, pensioner og boligstøtte, i 2014. I stedet beskrives uddrag af vision, opgaver og opgavefordeling i forbindelse med etablering af Udbetaling Danmark. Ifølge visionen er Viborg en kommune, der er attraktiv for nye borgere og hvor borgerne har gode muligheder for at trives og leve sundt. Førtids- og folkepension udgør indkomstgrundlaget for en stor gruppe borgere, og pensionen kan suppleres med bl.a. helbredstillæg og trangsbestemt personlige tillæg. Et stort udbud af lejeboliger både til unge og til pensionister er en del af tilbuddet til borgerne, og boligstøtteområdet giver mulighed for, at alle borgerne har mulighed for at bo i lejlighederne. Ydelserne inden for pensioner (førtids- og folkepension) og boligstøtte er overvejende lovbestemte. Udbetaling Danmark I forbindelse med økonomiaftalen 2011 blev KL og regeringen enige om at samle dele af den objektive sagsbehandling i fem centre med start fra efteråret 2012 til februar 2013. Den nye myndighed Udbetaling Danmark bliver administreret af ATP og har overtaget ansvaret for sagsområderne folkepension, udbetaling af førtidspension, boligstøtte, barsels-dagpenge og familieydelser. Opgaverne boligstøtte, folke- og førtidspension overgik til Udbetaling Danmark 1. marts 2013. Budgettet til myndighedsopgaverne består fremover af den kommunale medfinansiering. Opgaver, der fortsat varetages af kommunen Personlige tillæg og enkeltydelser, samt almindelige helbredstillæg til f.eks. medicin og udvidet helbredstillæg til fodpleje, tandproteser og briller skal fortsat varetages i kommunen. Budget 2014-2017

Mål og Midler Pensioner og boligstøtte Budgetramme Budgetramme fordelt på hovedområder Beløb i 1000. kr. og i 2014-priser Resultat 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Førtidspension med 50 pct. refusion 41.550 42.326 37.189 36.941 36.941 36.941 Førtidspension med 35 pct. refusion tilkendt før 1. Januar 2003 78.260 78.193 70.310 69.687 69.687 69.670 Førtidspension med 35 pct. refusion tilkendt efter 1. januar 2003 245.054 284.818 293.086 324.618 351.205 387.276 Boligydelse til pensionister 34.159 34.990 34.818 34.818 34.818 34.818 Boligsikring 27.080 26.023 27.361 27.361 27.708 27.708 Øvrige* 11.550 12.152 12.176 12.176 12.183 12.184 I alt 437.653 478.502 474.940 505.601 532.542 568.597 * Personlige tillæg, sociale formål, øvrige sociale formål Budget 2014-2017

Mål og Midler Pensioner og boligstøtte Nøgletal Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (i procent) 2% Udvikling i udgifter fra 2008 til 2017 (1.000 kr., 2014 P/L) 600.000 7% 6% 8% 15% 500.000 400.000 300.000 200.000 62% 100.000-2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Førtidspension med 50 pct. refusion Førtidspension med 35 pct. refusion tilkendt før 1. Januar 2003 Førtidspension med 35 pct. refusion tilkendt efter 1. januar 2003 Boligydelse til pensionister Boligsikring Øvrige* * Personlige tillæg, sociale formål, øvrige sociale formål Bemærkning: 2008-2012 er realiseret forbrug. 2013-2017 er det oprindelige budget Stigningen fra 2008 til 2017 skyldes en løbende refusionsomlægning på førtidspensioner (fra 100% refusion til 35% refusion). Faldet i 2011 skyldes, at der blev oprettet et nyt overførelsesområde med tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter vedrørende børn under Børne- og Ungeudvalget. Der er et fald i budgetterne fra 2013 til 2014. Faldet skyldes, at der til og med 2013 er budgetteret ud fra en historisk handleplan, som fra 2014 er afløst af en pensionsstatistik udarbejdet af KMD. Statistikken viser et lavere udgangspunkt end handleplanen. Budget 2014-2017

Mål og Midler Pensioner og boligstøtte Budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde (1.000 kr., 2014 P/L) Bruttopris i kr. Mængde Totale nettoudgifter i 1.000 kr. Regnskab Budget Budget Regnskab Budget Budget Regnskab Budget Budget 2012 2013 2014 2012 2013 2014 2012 2013 2014 Personlige tillæg mv (ydelse pr. pensionist) (pensionister m/fuldt pensionstillæg) Personlige tillæg mv 837 887 888 10.800 10.800 10.800 9.035 9.576 9.595 Førtidspensioner (ydelse pr. førtidspensionist) (modtagere af førtidspen., helårspers.) Førtidspensioner 113.718 121.415 113.677 3.217 3.348 3.534 365.832 406.499 401.735 Boligstøtte (ydelse pr. person) (antal modtagere af boligstøtte) Boligydelse 6.854 6.962 6.928 4.984 5.026 5.026 34.159 34.990 34.818 Boligsikring 8.635 8.449 8.775 3.136 3.080 3.118 27.080 26.023 27.361 Øvrige nettoudgifter 1.547 1.414 1.431 I alt - - - - - - 437.653 478.502 474.940 Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger Totale nettoudgifter i 1.000 kr. Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Førtidspension Mellemkommunale betalinger, netto -968-1.161-1.150 Sociale formål (05.72) 2.515 2.576 2.581 Øvrige nettoudgifter I alt 1.547 1.414 1.431 Budget 2014-2017

Mål og Midler Pensioner og boligstøtte Yderligere underopdeling af udgifter vedrørende personlige tillæg (1.000 kr., 2014 P/L) Antal pensionister, der modtager fuldt Pris (nettoudgift) i kr. pensionstillæg Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Totale nettoudgifter i 1.000 kr. Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Personlige tillæg mv (05.67) -Personlige tillæg 581 594 595 10.800 10.800 10.800 6.277 6.416 6.429 -Varmetillæg 255 293 293 10.800 10.800 10.800 2.758 3.160 3.166 I alt - - - - - - 9.035 9.576 9.595 Budget 2014-2017

Mål og Midler Pensioner og boligstøtte Yderligere underopdeling af udgifter vedrørende førtidspensioner (1.000 kr., 2014 P/L) Antal modtagere af førtidspension Pris (nettoudgift) i kr. - helårspersoner Totale nettoudgifter i 1.000 kr. Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Førtidspension med 50 pct. Refusion (05.68) -Højeste og mellemste førtidspension 82.507 92.469 86.005 416 382 368 34.323 35.323 31.650 -Almindelig og forhøjet alm førtidspension 63.435 72.422 67.326 116 103 89 7.358 7.459 5.992 Førtidspension med 35 pct. refusion tilkendt efter regler gældende før 1. januar 2003 (05.69) -Højeste og mellemste førtidspension 120.511 127.729 121.643 561 535 510 67.607 68.335 62.038 -Almindelig og forhøjet alm førtidspension 89.400 101.186 95.224 118 108 98 10.549 10.928 9.332 Førtidspension med 35 pct. refusion tilkendt efter regler gældende fra 1. januar 2003 (05.70) -Førtidspension 2003 122.629 128.132 118.559 2.006 2.220 2.469 245.995 284.453 292.723 I alt - - - - - - 365.832 406.499 401.735 Budget 2014-2017

Mål og Midler Pensioner og boligstøtte Forklaring af budgetforudsætninger Udviklingen i pris og mængde: På førtidspensionsområdet har der indtil budget 2013 været anvendt en historisk handleplan. Handleplanen er til budget 2014 og overslagsårene afløst af en pensionsstatistik udarbejdet af KMD. De nye budgetteringsforudsætninger har et lavere udgangspunkt i antallet af førtidspensionister end den historiske handleplan. Der er indregnet følgende antal førtidspensionssager i budget 2014: der er en nettotilgang på 207 sager fra 2013 til 2014 førtidspension 2003, samtidig er der budgetteret med afgang på de to andre pensionsformer (50% og 65% kommunal andel) med 64 sager årligt. Væsentlige ændringer i budgettet: Der er i budgetrammen foretaget følgende større ændringer: Virkningen af lov nr. 1386 af 28. december 2011 om forhøjelse af folkepensionsalder og indførelse af seniorførtidspension er indregnet.. Samlet set er der indregnet en stigning i nettoantallet af førtidspensioner på ca. 140 årlige sager i årene 2014 til 2017. Budget 2014-2017

Bilag: 1.2. Anlægsbudget 2014-2017 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 30. april 2014 - Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 111326/14

Anlægsbudget for 2015-2018 Udvalg/område: Social- og arbejdsmarkedsudvalget Vedtaget budget Budget efter tekniske ændringer Projektnavn Udvalg/område Fagområde 2015 2016 2017 2018 2015 2016 2017 2018 2019- TOTAL Budget Budget Budget Budget Beløb Beløb Beløb Beløb Beløb TOTAL Pulje til mindre uforudsete anlægsprokter under Socialudvalget Social- og arbejdsmarkedsudvalget Tværgående 1.019 1.019 1.019-3.057 1.019 1.019 1.019 - - 3.057 STU deponering Social- og arbejdsmarkedsudvalget Voksenhandicap - 15.626 - - 15.626-15.626 - - - 15.626 TOTAL 1.019 16.645 1.019-18.683 1.019 16.645 1.019 - - 18.683 Kommentar

Anlægsbudget for 2015-2018 Udvalg/område: Alle områder Budget efter tekniske ændringer 2015 2016 2017 2018 2019- Projektnavn Udvalg/område Fagområde Beløb Beløb Beløb Beløb Beløb TOTAL Kommentar

Bilag: 1.3. Procesplan for budget 2015-18 m høringsaktiviteter for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 30. april 2014 - Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 111319/14

Vedtaget af Økonomi- og Erhvervsudvalget 22. januar 2014 Procesplan for budget 2015-2018 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Dato Aktivitet 22. januar 2014 Økonomiudvalget planlægger budgetlægningsprocessen: Procesplan for budget 2015-2018 Principper for fastsættelse af budgetrammer Procesplan for udarbejdelse af et prioriteringskatalog Primo marts - juni De enkelte forvaltninger og udvalg udarbejder Mål og Midler, dvs. fokusområder, effektmål og driftsbudget inden for de udmeldte rammer. De enkelte forvaltninger og udvalg udarbejder forslag til nye anlægsønsker herunder også forslag til udvidelse eller reduktion af allerede vedtagne anlægsprojekter. Det forudsættes, at forvaltningerne og/eller udvalgene gennem hele budgetforløbet frem til budgetvedtagelsen er i dialog med de respektive MED-udvalg, bestyrelser og andre aktører om budgetlægningen. 4.-6. marts og 19. marts Fagudvalgene (4.-6. marts) og Økonomiudvalget (19. marts) planlægger budgetlægningsprocessen for egne politikområder: Særlige temaer, analyser m.v. der skal indgå i det enkelte udvalgs budgetlægning Inddragelse af interessenter i budgetlægningen Forvaltningen orienterer om de økonomiske budgetrammer på de enkelte politikområder 1.-3. april April Fagudvalgene drøfter budgetlægningen: bl.a. Indledende drøftelse af fokusområder og effektmål Indledende drøftelse af forslag til nye anlægsønsker I april afholder Social- og Arbejdsmarkedsudvalget fællesmøder med: - Frivillighedsrådet (2. april) - Integrationsrådet (2. april) 9. april Direktionen godkender materiale til Byrådets plankonference. 15. april Materiale til Byrådets plankonference udsendes til deltagerne. 23. april Økonomiudvalget drøfter budgetlægningen for egne politikområder: bl.a. Indledende drøftelse af fokusområder og effektmål Indledende drøftelse af forslag til nye anlægsønsker 24. - 25. april Byrådets plankonference med deltagelse af Byråd, direktion, Hoved-MED s medarbejderrepræsentanter m.fl.: Regnskab 2013 1

Vedtaget af Økonomi- og Erhvervsudvalget 22. januar 2014 Oplæg til nye demografimodeller Introduktion til udvalgenes budgetlægning herunder arbejdet med Mål og Midler 14. maj 27. maj 28. maj Udvalgene har midtvejsdrøftelse af budgetforslag: Forslag til driftsbudget Forslag til anlægsbudget: Nye anlægsønsker og tekniske ændringer til det vedtagne budget Udkast til fokusområder og effektmål Teknisk Udvalg og Klima- og Miljøudvalget udarbejder anlægsbudget for hhv. jordforsyningsområdet og det brugerfinansierede område I maj afholder Social- og Arbejdsmarkedsudvalget fællesmøder med: - Det Lokale Beskæftigelsesråd (28. maj) Maj - Juni Udvalgene sender deres budgetforslag til drøftelse i MED-udvalg, bestyrelser mv. Høringsparter i relation til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget er: - Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR - møde med udvalget 28. maj) - Handicaprådet (møde 12. juni flyttes muligvis - evt. skriftlig høring) - Integrationsrådet (møder ikke fastlagt - evt. skriftlig høring) - Frivillighedsrådet (skriftlig høring) - Bruger- og pårørenderåd (skriftlig høring eller drøftelse på brugerog pårørenderådenes møder) - MED-udvalg og repræsentanter for faglige organisationer (Fælles MED JV holder møde 4. juni) 11. juni Økonomiudvalgsmøde: Afsluttende behandling af forslag til drifts- og anlægsbudget herunder beskrivelse af Mål og Midler på Økonomiudvalgets egne politikområder Afsluttende behandling af budgetforslag for nye anlægsønsker på Økonomiudvalgets egne politikområder Drøfte budgetforudsætninger på det brugerfinansierede område og jordforsyningsområdet Medio juni Evt. økonomiaftale mellem Regeringen og KL indgås. 17. 19. juni Fagudvalgenes afsluttende behandling af budgetforslag 2015-2018: Forslag til driftsbudget herunder beskrivelse af Mål og Midler på de enkelte politikområder. Forslag til tekniske ændringer til det vedtagne anlægsbudget Nye anlægsønsker Beskrivelse af væsentlige omprioriteringer inden for de enkelte politikområders rammer Udvalgene kan på møderne den 17. til 19. juni fremsætte ønske om positiv budgetregulering som følge af den demografiske udvikling på de tre politikområder, som er omfattet af demografiregulering: Ældre, Skoler og Dagtilbud. 2

Vedtaget af Økonomi- og Erhvervsudvalget 22. januar 2014 19. juni Direktionen drøfter budgetsituationen og materiale, der skal præsenteres for Byrådet den 25. juni herunder resultatet af Økonomiaftalen mellem Regeringen og KL. 25. juni kl. 12-17 Orienteringsmøde for Byrådet, direktion og Hoved-MED s medarbejderrepræsentanter m.fl.: Økonomiaftalen mellem Regeringen og KL Orientering om prioriteringskatalog Fremlæggelse af eventuelle analyser Primo juli primo aug. August - september Forvaltningen udarbejder basisbudget. August til september afholder Social- og Arbejdsmarkedsudvalget fællesmøder med: - Handicaprådet (13. august) - FællesMed JV og de faglige organisationer (13. august) - Bruger- og pårørenderåd handicap og psykiatri (13. august) 7. august Direktionen drøfter det basisbudget, som Økonomiudvalget behandler den 20. august 2014. 14. august Direktionen godkender materiale til Byrådets budgetkonference. 20. august Økonomiudvalget drøfter basisbudgettet med Hoved-MED. 20. august Økonomiudvalget godkender tekniske ændringer i basisbudgettet og program for Byrådets budgetkonference. 20. august Sidste frist for udsendelse af materiale til Byrådets budgetkonference. Materialet udsendes til konferencedeltagerne efterhånden som det færdiggøres. 21. august kl. 16-17.30 Orienteringsmøde for Byråd, MED-udvalg, bruger-/ pårørende råd, Ældreråd, Handicapråd, Ungdomsråd mv. 28. 29. august Byrådets budgetkonference med deltagelse af Byråd, direktion, Økonomistaben m.fl. Hoved-MED s medarbejderrepræsentanter deltager første dag. Generel økonomisk status herunder halvårsregnskab og præsentation af basisbudget Drøftelse og prioritering af det samlede basisbudget Gennemgang og drøftelse af anlægsønsker og evt. analyser Politiske forhandlinger 3. september Temamøde for Byrådet i forlængelse af Byrådsmødet, hvor budgetsituationen og det videre forhandlingsforløb drøftes. 8. september Økonomiudvalget behandler budgetforslag til Byrådets 1. behandling af budgettet. 3

Vedtaget af Økonomi- og Erhvervsudvalget 22. januar 2014 17. september Byrådets 1. behandling af budgettet 18. september Direktionen drøfter budgetmateriale til Økonomiudvalget den 1. oktober 2014. 22. sept. kl. 12.00 Frist for fremsendelse af ændringsforslag til budgettet. 29. september kl. 12.00 Frist for fremsendelse af underændringsforslag. 1. oktober Økonomiudvalgsmøde behandling af evt. ændringsforslag/underændringsforslag til budgettet. 8. oktober Byrådets 2. behandling af budgettet 4

Bilag: 1.4. Udbygning af forsorgstilbud.pdf Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 30. april 2014 - Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 144368/14

Udbygning af forsorgstilbud Baggrund Det daværende Socialudvalg godkendte på mødet d. 3. september 2013 (sag nr. 9) rapporten Fremtidens Forsorgsindsats som grundlag for de kommende års udvikling af Viborg Kommunes indsats for hjemløse borgere. I rapporten om Fremtidens Forsorgsindsats fremsættes anbefalinger om en ombygning af forsorgshjemmet Vibohøj til en fagligt mere hensigtsmæssig indretning og nutidig boligstandard, samt etablering af syv skæve boliger. Ombygning af Vibohøj og etablering af skæve boliger forudsætter, at der afsættes en økonomisk ramme i anlægsbudgettet. Sagen fremsættes på dagens udvalgsmøde med henblik på, at ønsket om anlægsmidler kan indgå i budgetlægningen for 2015-2018. Anbefaling om ombygning af Vibohøj Siden Vibohøj blev taget i brug i 1967, er der sket meget, både inden for selve forsorgsindsatsen specifikt, og inden for de sociale tilbud generelt. Det gælder såvel den faglige indsats, der ydes i de sociale tilbud, som udformningen og indretningen af de sociale tilbud. Dele af Vibohøj fremstår derfor ikke tidssvarende. Det gælder især indretningen af de tre værelsesgange og afrusningsstuerne. Derfor anbefales det i rapporten Fremtidens Forsorgsindsats, at der tilrettelægges en ombygningsproces i tre faser: I fase 1 nybygges den ene værelsesfløj (i et plan), således at denne fløj opnår en tidssvarende boligstandard, med egne badefaciliteter til hvert værelse. Samtidig flyttes de kontorfaciliteter som ligger i den eksisterende værelsesfløj til en anden bygning. I fase 1 reduceres værelsesantallet fra 15 til 12, svarende til en ny kapacitet på 10 pladser. I alt bygges ca. 250 m². Samtidig pågår en nødvendig renovering af kloaksystemet. I fase 2 foreslås, at der afsættes midler til en nedrivning af den eksisterende værelsesfløj i to plan og nybygning af denne værelsesfløj (i et plan), således at også denne fløj opnår en tidssvarende bolig-standard, med egne badefaciliteter til hvert værelse. Det foreslås at der bygges 36 nye værelser, svarende til en kapacitet på 30 pladser. I alt bygges 750 m². I fase 3 foreslås en renovering af det eksisterende serviceareal, afrusning, administrati-on, køkken, kantine mm. 1500-1800 m². Der foreslås blandt andet en udvidelse af afrusningsstuerne samt etablering af fællesfaciliteter i umiddelbar sammenhæng med det nuværende fællesområde med kantine, opholdsområde og terrasse. Disse fællesfaciliteter omfatter såvel opholdsstue, pc-stue og vaskeri. Formålet med renoveringen af det eksisterende serviceareal er at skabe et moderne og sammenhængende tilbud, hvor bygningernes funktioner og indretning understøtter beboernes rehabilitering, medarbejdernes arbejdsmiljø og de politiske målsætninger bedst muligt. Anbefaling om etablering af skæve boliger I rapporten om Fremtidens Forsorgsindsats indgår en anbefaling om etablering af såkaldt skæve boliger. Skæve boliger er tænkt som og lykkes ofte med at være permanente boliger for borgere, som har svært ved at indpasse sig eller ikke magter at bo i traditionelt udlejningsbyggeri. For det første fordi målgruppen har en livsstil og en adfærd, som kan virke generende på de øvrige beboere i boliger, der etableres efter det almene regelsæt. For det andet fordi målgruppen netop på grund af deres livsstil og adfærd har vanskeligt ved at finde sig til rette med at bo i almene boliger. Med andre ord passer de ikke ind. Det nuværende antal skæve boliger kan ikke opfylde behovet for boliger til særligt socialt udsatte. Det betyder, at nogle borgere med behov for en skæv bolig opholder sig

uhensigtsmæssigt længe eller ofte på Vibohøj. Det anbefales derfor, at der etableres et syv nye skæve boliger. Formålet med boligerne skal dog også ses i et bredere perspektiv nemlig som en del af kommunens arbejde med at kvalificere og differentiere tilbuddene til særligt socialt udsatte, så den enkelte i højere grad kan få et tilbud, der er målrettet, fleksibelt og individuelt tilpasset. Ønsket er, at der opføres syv nye fritliggende boliger, med en udformning og indretning svarende til de skæve boliger, som Viborg Kommune i 2011 indviede på Rørsangervej 1. Mulighederne for at renovere eksisterende bygninger vil dog også indgå som en mulighed i det fremtidige projektarbejde. Boligernes placering er derfor endnu uafklaret. Kapacitetsmæssige betragtninger Forsorgshjemmet Vibohøj har aktuelt en kapacitet på 52 pladser til døgnophold. Som det fremgår ovenfor, planlægges det at bygge i alt 48 værelser på Vibohøj i fase 1 og 2, svarende til en fremtidig kapacitet på Vibohøj på i alt 40 pladser. En endelig afklaring af det nøjagtige antal værelser afventer en evaluering af effekten af de faglige tiltag, der aktuelt gennemføres i den samlede forsorgsindsats. I rapporten om Fremtidens Forsorgsindsats anbefales, at der ikke sker en reduktion af kapaciteten i Viborg Kommunes samlede forsorgsindsats. En reduktion af kapaciteten på selve forsorgshjemmet fra 52 til 40 pladser er dog mulig ved en omlægning i indsatsen. Omlægningen indebærer at støtten fremover, med udgangspunkt i principperne om Housing First, rettes mod etablering af den hjemløse borger i en almindelig bolig med den fornødne støtte. Dertil kommer etablering af nye pladser i skæve boliger, akutboliger, samt voksenkollegiet. Økonomi Ombygningerne af Vibohøj i de skitserede faser 1, 2 og 3 samt etablering af syv skæve boliger forudsætter, at der afsættes en økonomisk ramme i anlægsbudgettet. Der var på investeringsoversigten i Viborg Kommunes budget 2013-2016 afsat 0,518 mio. kr. til Vibohøj i 2013. I anlægsbudgettet 2014-17 er der i 2014 afsat 6,232 mio. kr. til Vibohøj. Byrådet gav på mødet d. 30. oktober 2013 en anlægsudgiftsbevilling, på 0,518 mio. kr. projektering af en ombygning af Vibohøj. De allerede afsatte midler dækker ombygningens fase 1. Forvaltningen foreslår, at der afsættes følgende beløb (i mio. kr.) i budget 2015-18: Formål 2013 2014 2015 2016 2017 Fase 1 projektering * 0,5 Fase 1- ombygning ** 6,2 Skæve boliger 7, 0 Fase 2 ombygning 6,5 Fase 3- Ombygning 6,5 * Anlægsudgiftsbevilling er givet ** Beløbet er afsat i investeringsoversigten for 2014-17. Der er endnu ikke søgt en anlægsudgiftsbevilling.

Bilag: 1.5. Mål og Midler 2014 ved Claus Fjeldgaard Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 30. april 2014 - Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 163363/14

Mål og Midler 2014 Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Frikommuneforsøget : Demokratisk medborgskab, Forenkling, Valgmuligheder inden for en ramme, Flytte ressourcer fra administration til indsats. Mål: 1.Andel, Varighed, Fastholdelse 2.Borgeren får og tager ansvar for eget forløb 3.Mere for penge 4.Viden om, hvad der virker for ikke-arbejdsmarkedsparate ledige.

Frikommuneforsøget Kvantitative resultater.

Mål og Midler 2014 Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Beskæftigelsesplan 2014 og de 4 ministermål: Flere unge i uddannelse. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet - færre på førtidspension. Langtidsledigheden skal bekæmpes. Tættere og styrket dialog med lokale virksomheder.

Generelle udfordringer Stagnerende arbejdsstyrke og arbejdskraftefterspørgsel = lav vækst Stort antal borgere uden for arbejdsstyrken = flere skal forsørges Større kvalifikationskrav = ufaglærte jobs nedlægges Flaskehalse inden for visse fag/visse brancher.

Mål og Midler 2014 Beskæftigelsestilbud Området dækker over: Ungdommens Uddannelsesvejledning Beskyttet beskæftigelse Løn til forsikrede ledige ansat i løntilskud i kommunen.

Generelle udfordringer Flere unge skal i uddannelse Helhedsorienteret indsats for unge Jobcenter, uddannelsesinstitutioner, UU, Børn & Unge, Social- og sundhedsindsats. Tilgangen til beskyttet beskæftigelse er faldende. Omlægge og udvikle indsatsen koblingen mellem STU, ressourceforløb, løntilskudsjob/skånejob og anden indsats. Socialøkonomisk virksomhed

Mål og fokus 1. Uddanne ufaglærte ledige 2. Færre udfaldstruede forsikrede ledige 3. Flere ledige i virksomhedsrettet indsats 4. Flere delvis raskmeldt sygedagpengemodtagere 5. Færre på sygedagpenge over 52 ugers varighed 6. Færre på ledighedsydelse over 18 mdr. varighed. 7. Flere i fleksjob 8. Flere unge skal i job/uddannelse

Mål og midler 2014 Spørgsmål til drøftelse i udvalget: Hvad er jeres umiddelbare holdning til målene i frikommuneforsøget, ministermålene og de 8 operative mål er alle lige vigtige, skal noget have mere fokus end andet eller..? Hvad kan gøres for at sikre en mere helhedsorienteret indsats, hvor beskæftigelsesindsatsen hænger endnu bedre sammen med sundheds-, social-, uddannelses- og erhvervsindsatsen? Hvem og hvordan kan understøtte jobcentret i at nå målene? Er der indsatser, som I gerne vil have opprioriteret? side 8

Mål & Midler 2014/2015 Drøftelser indenfor voksenhandicap - Samme temaer, nye vinkler side 9

Proces Forslagene til effektmål for 2015 er drøftet med: FagMED Lederne, HPU Disse input og ideer danner grundlag for dette oplæg. side 10

Recovery & Rehabilitering Der er et ønske om at arbejde målrettet med recovery og rehabiliteringsindsatsen som en overordnet rammesætter for HPU. Forslag til nyt effektmål for HPU: Andelen af borgere der lærer at mestre eget liv helt eller delvist skal øges. Man kan eksempelvis måle på flow i tilbud. side 11

Frivillighed Mål & Status 2014 Øgning med én støtteforening indenfor hvert område i HPU. Målet er i gang med at blive realiseret: Handicap: i gang med en etablering i Katrinehaven. Psykiatri: Det nye Kontaktsted forventes at blive base for en støtteforening. Udsatte: Krisecenteret har i forvejen et støttecenter. Det er svært at etablere faste støtteforeningerne på de øvrige tilbud pga. stor borgerudskiftning. Forslag til effektmål 2015 FagMED ønsker målet videreført, men som et mål der handler om frivillighed. Mere konkret ønsker man at øge og understøtte borgerens skabelse af netværk via frivillighed. side 12

Forebyggelse af livsstilssygdomme (rygning) Mål & Status 2014 Andelen af daglige rygere blandt HPUs borgere skal reduceres via en målrettet indsats i 2014. Indenfor handicap uddannes to rygestopinstruktører inden sommerferien. Registreringen af rygere indenfor HPU i Viborg Kommune viser at 46,2% er rygere. Forslag til effektmål 2015 Målet ønskes videreført, da det tidsmæssigt giver mest mening at måle over en længere periode. side 13

Øget effektivitet ved hjælp af IT Mål & Status 2014 Målet er en øget anvendelse af IT i HPU i 2014, og derigennem en effektivisering af medarbejdernes tidsanvendelse. IT screeningen har vist at 77% af medarbejderne indenfor HPU anvender IT i arbejdet med borgeren, hvor tallet er 90% i forhold til administrativt arbejde. Forslag til effektmål 2015 Der ønskes et øget fokus på velfærdsteknologi. Der er et behov for en mere fasttømret strategi, hvor der søges ud fra hvor det giver mening at introducere velfærdsteknologiske løsninger. Målet kunne hedde: Øget effektivisering og velfærd ved hjælp af velfærdsteknologi. side 14

Stabil hverdag igennem beskæftigelse/- aktivitetstilbud Mål & Status 2014 Blandt personer med psykiske lidelser, der bor i et af Viborg Kommunes botilbud, øges antallet af personer der modtager et beskæftigelses/- aktivitetstilbud med 5% i forhold til 2013. Aktuelt er 24 ud af 155 borgere i botilbud i enten et 103 eller 104 tilbud. Derudover er 9 borgere i anden beskæftigelse i form af uddannelse, praktik, fleksjob eller andet. Forslag til effektmål 2015 FagMED ønsker at målet skal omhandle hele HPUs målgruppe. Der ønskes fokus på uddannelses/- og beskæftigelsestilbud. Særligt fleksjobmulighederne ønskes der stor fokus på. side 15

Mål og fokus opsummering af forslag 2015 Øge andelen af borgere der lærer at mestre eget liv helt eller delvist. Herunder, øge flowet i tilbuddene. Øge og understøtte borgerens etablering af netværk og relationer via frivillighed. Reducere antallet af rygere ved at gennemføre flere rygestopkurser via de uddannede rygestopinstruktører indenfor området. Øge fokus og udarbejde en strategi indenfor velfærdsteknologi. Udvide målgruppen ift. beskæftigelses og uddannelsestilbud, med særligt fokus på at få flere i fleksjob. Tværgående mål. side 16

Spørgsmål til drøftelse i udvalget Hvilke effektmål ønskes der at der arbejdes videre med? Er der indsatser i gerne vil have opprioriteret? side 17

Bilag: 1.6. Mål og Midler 2014 ved Jette Lorenzen Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 30. april 2014 - Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 163365/14

Mål og Midler 2014 Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Frikommuneforsøget : Demokratisk medborgskab, Forenkling, Valgmuligheder inden for en ramme, Flytte ressourcer fra administration til indsats. Mål: 1.Andel, Varighed, Fastholdelse 2.Borgeren får og tager ansvar for eget forløb 3.Mere for penge 4.Viden om, hvad der virker for ikke-arbejdsmarkedsparate ledige.

Frikommuneforsøget Kvantitative resultater.

Mål og Midler 2014 Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Beskæftigelsesplan 2014 og de 4 ministermål: Flere unge i uddannelse. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet - færre på førtidspension. Langtidsledigheden skal bekæmpes. Tættere og styrket dialog med lokale virksomheder.

Generelle udfordringer Stagnerende arbejdsstyrke og arbejdskraftefterspørgsel = lav vækst Stort antal borgere uden for arbejdsstyrken = flere skal forsørges Større kvalifikationskrav = ufaglærte jobs nedlægges Flaskehalse inden for visse fag/visse brancher.

Mål og Midler 2014 Beskæftigelsestilbud Området dækker over: Ungdommens Uddannelsesvejledning Beskyttet beskæftigelse Løn til forsikrede ledige ansat i løntilskud i kommunen.

Generelle udfordringer Flere unge skal i uddannelse Helhedsorienteret indsats for unge Jobcenter, uddannelsesinstitutioner, UU, Børn & Unge, Social- og sundhedsindsats. Tilgangen til beskyttet beskæftigelse er faldende. Omlægge og udvikle indsatsen koblingen mellem STU, ressourceforløb, løntilskudsjob/skånejob og anden indsats. Socialøkonomisk virksomhed

Mål og fokus 1. Uddanne ufaglærte ledige 35 % af de ledige er ufaglærte. Nu: 600 aktiveres m. ordinær uddannelse Mål: 600 (faldende ledighed). 2. Færre udfaldstruede forsikrede ledige Nu: 320 Mål: 270 3. Flere ledige i virksomhedsrettet indsats Nu: 487 Mål: 540 4. Flere delvis raskmeldt sygedagpengemodtagere Nu: 12 %, 162 helårs Mål: 18 %, 250 helårs 5. Færre på sygedagpenge over 52 ugers varighed Nu: 270, Mål: 245 6. Færre på ledighedsydelse over 18 mdr. varighed. Nu: 200, Mål: 150 7. Flere i fleksjob Nu: 901 gl. og 235 nye Mål: 900 gl. og 275 nye. 8. Flere unge skal i job/uddannelse Nu: 1.332 tilknyttet jcv Mål: 1100

Mål og midler 2014 Spørgsmål til drøftelse i udvalget: Hvad er jeres umiddelbare holdning til målene i frikommuneforsøget, ministermålene og de 8 operative mål er alle lige vigtige, skal noget have mere fokus end andet eller..? Hvad kan gøres for at sikre en mere helhedsorienteret indsats, hvor beskæftigelsesindsatsen hænger endnu bedre sammen med sundheds-, social-, uddannelses- og erhvervsindsatsen? Hvem og hvordan kan understøtte jobcentret i at nå målene? Er der indsatser, som I gerne vil have opprioriteret? Titel på mødet kan skrives i dette felt side 8

Bilag: 1.7. Anlægsønsker Handicap, Psykiatri og Udsatte 2015-2018 Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 30. april 2014 - Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 163611/14

Anlægs ønsker HPU 2015-2018 Område Nuværende beløb på investeringsoversigten Kort beskrivelse I alt 2015 2016 2017 2018 HPU Pulje til mindre uforudsete anlægsudgifter inden for HPU Beløbet af afsat i investeringsoversigten for 2014-2017 1.520.000 380.000 380.000 380.000 380.000 Handicap STU deponering Beløbet af afsat i investeringsoversigten for 2014-2017 til deponering, hvis det besluttes at forlænge lejekontrakt på Vestervangsvej. 15.200.000 15.200.000 I alt 16.720.000 380.000 15.580.000 380.000 380.000 Område Anlægsønsker Kort beskrivelse Total 2015-2018 2015 2016 2017 2018 Handicap STU - varig placering På SAU-møde den 2.4.14 fremsættes placeringsforslag med afledt anlægsøkonomi. De 15,2 mio. kr. der er afsat i 2016 til deponering vil kunne indgå i det samlede beløb til placering af STU Udsatte Vibohøj - fase 2 og 3 Renovering af den anden beboelsesblok på to etager samt dele af serviceområdet, herunder afrusningsfaciliteter. Jf. udvalgssag til SAU 30.4.14. 34.500.000 Forudsat Klostermarken (jf. notat) 19.300.000 Forudsat Klostermarken (jf. notat) 15.200.000 omlægning af deponeringsmidler fra investeringsoversigt 13.000.000 6.500.000 6.500.000 Udsatte Forsorgscenter Viborg, Skæve huse/boliger Byggeri eller ombygning af eksisterende bygningsmasse til fremtidig brug som 7 skæve huse/boliger. Jf. udvalgssag til SAU 30.4.14. HPU Udvikling og implementering af virtuel bostøtte Strategisk udviklingspunkt, som vil give øgede muligheder for fleksibel natdækning og tryghedskald for borgerne i HPU. Kræver investering i teknologi og uddannelse af personale 7.000.000 7.000.000 4.500.000 1.500.000 1.000.000 1.000.000 1.000.000 HPU Investering i velfærdsteknologi Investering i teknologiske løsninger, som kan bidrage til at gøre borgerne i stand til i højere grad at mestre eget liv. Der er i 2013-2014 igangsat en række pilotprojekter inden for HPU, som ønskes implementeret i fuld skala over en årrække. 12.000.000 3.000.000 3.000.000 3.000.000 3.000.000 HPU Pulje til mindre anlægsudgifter og ombygninger inden for HPU Pulje til løbende renovering og ombygninger inden for HPU, så tilbuddene afspejler aktuelle behov 2.000.000 500.000 500.000 500.000 500.000 Handicap Aktivitetstilbud Katrinehaven Nord En pavillon/bygning i forbindelse med Katrinehaven, hvor beboere i Katrinehaven Nord, der ikke profiterer af aktivitetstilbuddet på Skriversvej, kan have deres aktivitetstilbud. Det er muligt/lovligt at opstille en pavillion. Driftsmæssigt afholdes udgiften inden for borgernes nuværende niveautildeling. 800.000 800.000 Handicap Etablering af kontaktsted handicap Det ønskes at nedlægge de nuværende 3 støttecentre og samle støttecenter-funktionen i et kontaktsted, som kan komme en bredere målgruppe inden for handicapområdet til gavn. Samtidig ønskes de fysiske lokaliteter for kontaktstedet anvendt til udgående bostøtter og evt. base for virtuel bostøtte. Bemærk: Kobling til prioriteringsforslag - og evt. placering af STU! 2.000.000 2.000.000 Psykiatri Anlægsønsker afledt af kapacitetsanalyse Realisering af forslag i kapacitetsanalyse psykiatri, der forudsætter anlægsinvesteringer. Forslag til tiltag forelægges SAU 28.5.14 og uddybes herefter af forvaltningen. 5.000.000 3.000.000 2.000.000 Total Total - eksl. STU 46.300.000 17.800.000 13.000.000 11.000.000 4.500.000 Total Total - inkl. STU 80.800.000 37.100.000 28.200.000 Version 30.4.14

Bilag: 2.1. Mål og Midler i budgetopfølgningen 31-03-2014 - Social- o g Arbejdsmarkedsudvalget PDF Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 30. april 2014 - Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 129680/14

Udvikling i priser og mængder Beskæftigelsestilbud Budgetopfølgning pr. 31.3 2014 Budget (i 1.000 kr.) Mængde Pris (i hele kr.) Kolonne nr. 1 2 3 4* 5 7 8 9 11 12 Oprindeligt Budgetopfølgning Mer- /mindreforb Oprindeligt Budget- Oprindeligt Budget- budget Korr. budget rug budget opfølgning Afvigelse budget opfølgning Afvigelse 2014 pr. 31.03 pr. 31.03 (= k3 - k2) 2014 pr. 31.03 (=k7-k6) 2014 pr. 31.03 (=k11-k10) Total 30.255 11.403 11.982 579 Ungdommens Udannelsesvejledning 7.749 7.749 7.863 114 17 18 0 455.824 436.833 6.333 Produktionsskoler 2.996 2.996 3.250 254 60 70 10 - Elever under 18 år 719 719 1.242 523 21 36 15 34.307 34.307 0 - Elever over 18 år 2.277 2.277 2.006-271 39 34-5 59.077 59.077 0 Beskyttet beskæftigelse 18.205-647 -548 99 - Nørremarken, Serviceloven 4.646-181 -181 0 48 48 0 96.792 96.792 0 - Trepas 13.559-466 -466 0 117 117 0 115.889 115.889 0 Løn til forsikrede ledige med løntilskud 1.305 1.305 1.417 112 59 34-25 - Nettoudgift til forsikret ledig med løntilskud 2.304 2.304 1.917-387 55 32-23 41.891 59.906 18.015 - Indtægt fra andre kommuner -999-999 -500 499 4 2-2 -271.322-271.322 0 Andet 2.657 2.657 471-2.186 Produktionsskoler - Grundtilskud 468 468 471 3 - - - - - - Servicejob 2.189 2.189 0-2.189 - - - - - - * Mer-/mindreforbrug (kolonne 4): positive beløb = merforbrug, negative beløb = mindreforbrug

Udvikling i priser og mængder Voksenhandicap Budgetopfølgning pr. 31.3 2014 Budget (i 1.000 kr.) Kolonne nr. 1 2 3 4* 5 6 7 8 9 10 Oprindeligt Budgetopfølgning Mer- /mindreforb Oprindeligt Budget- Oprindeligt Budget- budget Korr. budget rug budget opfølgning Afvigelse budget opfølgning Afvigelse 2014 pr. 31.03 pr. 31.03 (= k3 - k2) 2014 pr. 31.03 (=k6-k5) 2014 pr. 31.03 (=k9-k8) Total 396.942 414.302 412.169-2.133 Mængde Pris (i hele kr.) Voksen Handicap 132.556 131.099 123.070-8.029 512 506-6 259.152 243.238-15.913 Institutioner med døgndækning 89.883 88.633 83.248 17 18 Institutioner uden døgndækning 12.598 12.478 12.242 66 64 Bostøtte 16.976 16.938 14.449 298 307 Dagbehandling 13.099 13.050 13.131 131 117 Psykiatri 57.063 57.600 58.486 886 542 554 12 105.224 105.483 259 Institutioner med døgndækning 24.494 25.144 27.256 66 62 Institutioner uden døgndækning 15.912 15.756 14.537 99 96 Bostøtte 9.676 9.727 9.504 274 299 Dagbehandling 6.981 6.973 7.189 103 97 Udsatte 21.785 21.640 21.955 315 120 116-4 181.542 189.267 7.726 Salg Pladser -40.749-41.812-46.049-4.237 115 112-4 -353.417-412.011-58.594 Køb af Pladser 126.362 145.197 149.140 3.943 269 439 171 469.899 339.378-130.521 Øvrige Nettoudgifter 99.925 100.578 105.567 4.989 * Mer-/mindreforbrug (kolonne 4): positive beløb = merforbrug, negative beløb = mindreforbrug

Udvikling i priser og mængder Arbejdsmarkeds- og Overførselsområdet Budgetopfølgning pr. 31.3 2014 Budget (i 1.000 kr.) Mængde Pris (i hele kr.) Kolonne nr. 1 2 3 4* 5 7 8 9 11 12 Oprindeligt Budgetopfølgning Mer- /mindreforb Oprindeligt Budget- Oprindeligt Budget- budget Korr. budget rug budget opfølgning Afvigelse budget opfølgning Afvigelse 2014 pr. 31.03 pr. 31.03 (= k3 - k2) 2014 pr. 31.03 (= k7 - k6) 2014 pr. 31.03 (= k11 - k10) Total 771.903 768.675 717.850-50.824 Erhvervsgrunduddannelsers skoleophold 10.633 10.633 10.333-300 76 76 0 139.908 135.961-3.947 Integrationsprogram og introduktionsforløb m.v. 7.825 7.825 7.103-722 532 576 44 14.709 12.332-2.377 Integrationsprogram og introduktionsforløb m.v. tilskud -9.279-9.279-9.719-440 222 292 70-41.797-33.284 8.513 Kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet 10.022 10.022 12.326 2.304 138 170 32 72.623 72.506-117 Repatriering 0 0 0 0 6 6 0 0 0 0 Sygedagpenge 168.251 167.276 149.357-17.919 1.528 1.379-143 110.112 108.308-1.597 Kontanthjælp 172.636 170.383 169.047-1.336 2.154 2.160 6 80.147 78.262-838 Dagpenge til forsikrede ledige 172.169 172.169 181.396 9.227 1.354 1.455 101 127.156 124.671-2.485 Særlig uddannelsesordning og midlertidig arbejdsmarkedsydelsesordning 0 0 5.669 5.669 0 35 35 0 161.969 161.969 Revalidering 19.251 19.251 13.905-5.346 160 130-30 120.319 106.962-13.356 Ledighedsydelse og fleksjob 123.613 123.613 117.014-6.599 1.587 1.490-97 77.891 78.533 642 Ressourceforløb 32.560 32.560 18.337-14.223 205 115-90 158.829 159.450 621 Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige 19.236 19.236 10.927-8.309 458 319-139 42.000 34.253-7.747 Seniorjob 22.981 22.981 11.195-11.786 163 70-93 140.988 159.929 18.941 Beskæftigelsesordninger 22.005 22.005 20.961-1.044 230 270 40 95.672 77.631-18.040 Andet 39.208 43.571 50.513 6.943 Sygedagpenge -1.919-1.919-3.422-1.503 - - - - - - Sociale formål 4.396 4.396 1.942-2.455 - - - - - - Kontanthjælp -2.629-2.629-1.002 1.627 - - - - - - Revalidering 0 0-477 -477 - - - - - - Ledighedsydelse og fleksjob -14-14 -33-19 - - - - - - Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats 38.619 42.982 51.969 8.987 - - - - - - Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige -4-4 0 4 - - - - - - Beskæftigelsesordninger 759 759 1.537 778 * Mer-/mindreforbrug (kolonne 4): positive beløb = merforbrug, negative beløb = mindreforbrug

Udvikling i priser og mængder Pension og boligstøtte Budgetopfølgning pr. 31.3 2014 Budget (i 1.000 kr.) Mængde Pris (i hele kr.) Kolonne nr. 1 2 3 4* 5 6 7 8 9 10 Oprindeligt Korr. Budgetopfølgning Mer- /mindreforb Oprindeligt Budget- Oprindeligt Budget- budget budget rug budget opfølgning Afvigelse budget opfølgning Afvigelse 2014 pr. 31.03 pr. 31.03 (= k3 - k2) 2014 pr. 31.03 (=k6-k5) 2014 pr. 31.03 (=k9-k8) Total 474.940 474.940 463.083-11.857 - - - - (antal helårs førtidspensionister) Førtidspension med 35 og 50 pct 401.735 401.735 391.899-9.836 3.534 3.703 169 113.677 105.833-7.844 refusion (antal modtagere af boligstøtte) Boligstøtte 62.179 62.179 63.259 1.080 Boligsikring 27.361 27.361 29.060 1.699 3.118 3.124 6 8.775 9.302 527 Boligydelse 34.818 34.818 34.199-619 5.026 5.019-7 6.928 6.814-114 Øvrige nettoudgifter 11.026 11.026 7.925-3.101 * Mer-/mindreforbrug (kolonne 4): positive beløb = merforbrug, negative beløb = mindreforbrug

Bilag: 2.2. Budgetopfølgning 31-03-2014 - Social- og Arbejdsmarkedsudvalget - Flytninger mellem politikområder PDF Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 30. april 2014 - Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 128407/14

Budgetopfølgning 31. marts 2014 - Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Omflytninger mellem politikområder i 2014 og budget 2015 og overslagsår Fra Til Omflytninger i Budget 2015 samt 2014 overslagsår 1000 kr. 1000 kr. 10 Økonomi- og Erhvervsudvalget -16-14 13 Administrativ organisation -16-14 Reform af tilsyn med sociale døgntilbud Administrativ organisation Voksenhandicapområdet -716-714 (-683 fra 2016) Task Force på beskæftigelsesområdet - tværgående leder Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Administrativ organisation 700 700 20 Børne- og Ungdomsudvalget -294-294 27 Familieområdet -294-294 TUBA behandlingstilbud til børn og unge af misbrugere Familieområdet Voksenhandicap -294-294 40 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 310 308 41 Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet -700-700 Task Force på beskæftigelsesområdet - tværgående leder Arb.- og overførselsområdet Administrativ organisation -700-700 43 Voksenhandicapområdet 1.010 1.008 TUBA behandlingstilbud til børn og unge af misbrugere Familieområdet Voksenhandicap 294 294 Reform af tilsyn med sociale døgntilbud Administrativ organisation Voksenhandicap 716 714 (683 fra 2016) I alt / Kassebeholdningen 0 0

Bilag: 2.3. Overordnet oversigt over budgetopfølgningen 31-03-2014 for Socialog Arbejdsmarkedsudvalget PDF Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 30. april 2014 - Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 133747/14

Budgetopfølgning 31-03-2014 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

Budgetopfølgning 31-03-2014 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Drift (Mio.kr.) Minus = mindreforbrug og Plus = merforbrug Budget Forventet regnskab Oprindeligt Korrigeret Budgetopf. 31/3-2014 Forventet afvigelse I forhold til opr. budget (kolonne 1) I forhold til korr. budget (kolonne 2) 1 2 3 4 5 Serviceudgifter Beskæftigelsestilbud 32,9 14,2 14,3-18,6 0,1 Voksenhandicapområdet 396,9 411,4 411,4 14,5 0,0 Serviceudgifter i alt 429,9 425,6 425,7-4,1 0,1 Overførselsudgifter Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet 811,1 812,2 768,4-42,7-43,9 Pensioner og boligstøtte 474,9 474,9 463,1-11,9-11,9 Overførselsudgifter i alt 1.286,1 1.287,2 1.231,4-54,6-55,7 Anlæg 58,1 82,2 51,5-6,6-30,7 Drift og anlæg i alt 1.774,0 1.795,0 1.708,7-65,3-86,3

Budgetopfølgning 31-03-2014 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Beskæftigelsestilbud (Mio.kr.) Minus = mindreforbrug og Plus = merforbrug Budget Forventet regnskab Oprindeligt Korrigeret Budgetopf. 31/3-2014 Forventet afvigelse I forhold til opr. budget (kolonne 1) I forhold til korr. budget (kolonne 2) 1 2 3 4 5 Decentral Undommens Uddannelsesvejledning 7,7 8,3 8,5 0,7 0,1 Nørremarken, Serviceloven 4,6-0,1-0,1-4,7 0,0 Trepas 13,6 0,0 0,0-13,6 0,0 Decentral i alt 26,0 8,2 8,3-17,6 0,1 Central Produktionsskoler 3,5 3,5 3,7 0,3 0,3 Løn til forsikrede ledige med løntilskud 1,3 1,3 1,4 0,1 0,1 Servicejob 2,2 1,2 0,7-1,5-0,5 Central i alt 7,0 6,0 5,8-1,1-0,1 Beskæftigelsestilbud i alt 32,9 14,2 14,2-18,7 0,0

Budgetopfølgning 31-03-2014 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Voksenhandicapområdet (Mio.kr.) Minus = mindreforbrug og Plus = merforbrug Budget Forventet regnskab Oprindeligt Korrigeret Budgetopf. 31/3-2014 Forventet afvigelse I forhold til opr. budget (kolonne 1) I forhold til korr. budget (kolonne 2) 1 2 3 4 5 Decentral Handicap 19,6 8,5 9,5-10,1 1,1 Psykiatri 13,4 11,2 11,6-1,7 0,5 Udsatte 11,0 9,9 9,8-1,3-0,2 Øvrige 25,4 25,2 25,0-0,4-0,1 Decentral i alt 69,4 54,7 56,0-13,5 1,2 Central Køb af egne pladser 150,0 181,2 173,6 23,6-7,6 Køb af mellemkommunale og private pladser 148,5 148,5 152,0 3,4 3,4 Øvrige 30,1 27,7 30,6 0,5 2,9 Central i alt 328,7 357,4 356,2 27,5-1,2 Puljer -1,2-0,7-0,7 0,4 0,0 Voksenhandicapområdet i alt 396,9 411,4 411,4 14,5 0,0

Budgetopfølgning 31-03-2014 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet (Mio.kr.) Minus = mindreforbrug og Plus = merforbrug Budget Forventet regnskab Oprindeligt Korrigeret Budgetopf. 31/3-2014 Forventet afvigelse I forhold til opr. budget (kolonne 1) I forhold til korr. budget (kolonne 2) 1 2 3 4 5 Overførselsudgifter Erhvervsgrunduddannelsers skoleophold 10,6 10,6 10,3-0,3-0,3 Integrationsprogram og introduktionsforløb m.v. (inkl. tilskud) -1,5-1,5-2,6-1,2-1,2 Kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet 10,0 10,0 12,3 2,3 2,3 Repatriering 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Sygedagpenge 166,3 165,4 145,9-20,4-19,4 Kontanthjælp 170,0 167,8 168,0-2,0 0,3 Dagpenge til forsikrede ledige 172,2 172,2 181,4 9,2 9,2 Særlig uddannelsesordning og midlertidig arbejdsmarkedsydelsesordning 0,0 0,0 5,7 5,7 5,7 Revalidering 19,3 19,3 13,4-5,8-5,8 Ledighedsydelse og fleksjob 123,6 123,6 117,0-6,6-6,6 Ressourceforløb 32,6 32,6 18,3-14,2-14,2 Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige 19,2 19,2 10,9-8,3-8,3 Seniorjob 23,0 23,0 11,2-11,8-11,8 Beskæftigelsesordninger 22,8 22,8 22,5-0,3-0,3 Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats 38,6 43,0 52,0 13,4 9,0 Sociale formål 4,4 4,4 1,9-2,5-2,5 Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet i alt 811,1 812,2 768,4-42,7-43,9

Budgetopfølgning 31-03-2014 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Pensioner og Boligstøtte (Mio.kr.) Minus = mindreforbrug og Plus = merforbrug Budget Forventet regnskab Oprindeligt Korrigeret Budgetopf. 31/3-2014 Forventet afvigelse I forhold til opr. budget (kolonne 1) I forhold til korr. budget (kolonne 2) 1 2 3 4 5 Overførselsudgifter Førtidspension - 50% Medfinansiering, Tilkendt før 1/1-03 37,2 37,2 35,0-2,2-2,2 Førtidspension - 65% Medfinansiering, Tilkendt før 1/1-03 70,3 70,3 66,6-3,7-3,7 Førtidspension - 65% Medfinansiering, Tilkendt efter 1/1-03 293,1 293,1 286,7-6,4-6,4 Sociale formål 2,6 2,6 2,0-0,6-0,6 Boligydelse 34,8 34,8 34,2-0,6-0,6 Boligsikring 27,4 27,4 29,1 1,7 1,7 Personlige tillæg 9,6 9,6 9,6 0,0 0,0 Pensioner og Boligstøtte i alt 474,9 474,9 463,1-11,9-11,9

Budgetopfølgning 31-03-2014 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Regnskab 2013 Voksenhandicap (mio. kr.) Korrigeret budget 2013 Forbrug 2013 Merudgift Centrale konti (myndighed) 402,6 401,8-0,8 Decentrale konti (driften) 20,7 29,8 9,1 Ældreboliger -6,1-6,5-0,4 Puljer med ekstern finansiering -2,5-2,9-0,4 I alt 414,7 422,2 7,5 Overførsler fra 2013 i budgetopfølgningen (1.000 kr.) Merudgift 2013 Forholdsmæssig fordeling af 5 mio. Merudgift herefter Forudsat afdraget 50% Resultat budgetopfølgning Handicap 9.361-4.132 5.229 2.615 1.051 Psykiatri 1.967-868 1.099 550 488 side 7

Bilag: 3.1. Overførsel af over-/underskud fra 2013 på driften - Social- o g Arbejdsmarkedsudvalget Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 30. april 2014 - Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 140949/14

Overførsel af over-/underskud fra 2013 til 2014 på driften - Social- og Arbjedsmarkedsudvalget (Beløb i 1.000 kr.) Automatisk Ansøgning Politikområde U4 Ansøgning overført derudover 33 Voksenhandicapområdet Decentrale områder 20 Konstitueret budgetansvarlig -13 06 Psykiatri Uddannelses-, Aktivitets & beskæftigelsesrettede tilbud Strategisk leder 1.967 07 Udsatte Strategisk leder Midlerne tænkes anvendt til nødvendig efteruddannelse og kompetencetilførsel. -1.901-100 09 Handicap Specialiserede botilbud, Strategisk leder 9.361 21 Faglig souschef -237 Decentrale i alt 9.177-100 Centralt område -787 Puljer -430 I alt 8.747-887 42 Beskæftigelsestilbud Decentrale områder 35 Afdelingsleder Nørremarken -87 Ungdommens Udannelsevejledning står overfor en række ekstra tværgående 33 Afdelingsleder Ungdommens Uddannelsesvejledning opgaver og behov for kompetenceudvikling i forbindelse med kontanthjælpsreform mv. -443-154 37 Afdelingsleder Trepas -434 Decentrale i alt -964-154 Centralt område 992 I alt -964 838 Hovedtotal 7.783-49 Minus = overført mindreforbrug Plus = overført merforbrug

Bilag: 3.2. Mål og Midler regnskab 2013 - Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 30. april 2014 - Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 135223/14

Mål og Midler Beskæftigelsestilbud Fokusområder De største områder på politikområdet vedrører: Ungdommens Uddannelsesvejledning Beskyttet beskæftigelse ( 103) Løn til forsikrede ledige ansat i kommuner I 2013 vil det vigtigste nye initiativ være Viborg Kommunes bidrag til, at der oprettes en produktionsskole i Viborg Kommune. Der er i budgettet afsat midler til finansiering af det obligatoriske grundtilskud, som kommunen skal yde til en lokal produktionsskole. RESULTAT Ungdommens Uddannelsesvejledning er koblet på indsatsen overfor de unge ufaglærte kontanthjælpsmodtagere, sådan at der gennemføres fælles samtaler mellem sagsbehandler i Jobcentret og UU-vejlederen. På den måde sikres en koordineret, fagligt stærk og målrettet indsats med det mål, at få den unge til at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er en styrke for indsatsen, at UU er placeret i tilknytning til Jobcentret og under den samme ledelse. Antallet af borgere i beskyttet beskæftigelse har været konstant i 2013. Antallet af forsikrede ledige ansat i løntilskud i Viborg Kommune er faldet i løbet af 2013. det skyldes dels den nye tilgang gennem frikommuneforsøget om Demokratisk medborgerskab kombineret med en enkel og overskuelig model for aktivering og kontakt. Idet vi er fritaget for proceskravene om at ledige skal i aktivering på et givet tidspunkt og i et givet omfang, tilbydes udelukkende kommunalt løntilskud, hvis det giver mening i forhold til at hjælpe den pågældende videre i job/uddannelse. Ud over de ændrede betingelser via frikommuneforsøget betyder faldet i ledigheden også, at behovet for løntilskudspladser mindskes. Etableringen af en lokal produktionsskole har trukket ud og kan først forventes i gang i 2015. Årsregnskab 2013

Mål og Midler Beskæftigelsestilbud Kvalitetsmål Der er ingen kvalitetsmål på politikområdet. Årsregnskab 2013

Mål og Midler Beskæftigelsestilbud Nøgletal Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2013 P/L) 0% 0% 10% -9% Udvikling i udgifter fra 2007 til 2013 (1.000 kr., 2013 P/L) 40.000 35.000 30.000 25.000 22% 59% 20.000 15.000 10.000 5.000 Beboelse - 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskoler Beskyttet beskæftigelse I 2013 er myndighedsudgiften vedrørende Nørremarken og Trepas flyttet fra politikområde Beskæftigelsestilbud til politikområde Voksenhandicap med 18,8 mio. kr. Årsregnskab 2013

Mål og Midler Beskæftigelsestilbud Økonomisk resultat Totale nettodriftsudgifter (1.000 kr., 2013 P/L) mindreforbrug (-) / merforbrug (+) Regnskab 2012 Vedtaget budget 2013 Korr. budget 2013 Regnskab 2013 Afvigelse i forhold til korr. budget Ungdommens Uddannelsesvejledning 7.938 7.175 8.856 8.259-597 Produktionskoler 2.778 3.902 2.988 3.017 29 Beskyttet beskæftigelse 17.272 16.945-683 -1.303-620 Løn til forsikrede ledige med løntilskud 2.629 2.616 1.265 1.460 195 Servicejob 0-2.210-867 0 867 I alt 30.618 28.428 11.559 11.433-126 Udvikling i pris og mængde (1.000 kr., 2013 P/L) Pris (nettoudgift) i kr. mindreudgift (-) / merudgift (+) Regnskab 2012 Regnskab 2013 Korr. budget 2013 Afvigelse Regnskab 2012 Mængde Regnskab 2013 Korr. budget 2013 Afvigelse (antal helårsansatte) Ungdommens Uddannelsesvejledning 432.902 449.627 394.833 54.794 18 18 18 0 Produktionsskoler (antal helårselever) Elever under 18 år 33.300 33.800 33.800 0 23 22 22 0 Elever over 18 år 57.344 58.204 58.204 0 35 39 39 0 (antal helårspersoner) Beskyttet beskæftigelse 92.764 93.281 93.281 0 190 165 165 0 (antal helårsansatte) Løn til forsikrede ledige med løntilskud 29.213 37.437 30.854 6.583 90 39 41-2 Årsregnskab 2013

Mål og Midler Beskæftigelsestilbud Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1.000 kr., 2013 P/L) Totale nettoudgifter i 1.000 kr. mindreforbrug (-) / merforbrug (+) Regnskab 2012 Vedtaget budget 2013 Korr. budget 2013 Regnskab 2013 Afvigelse i forhold til korr. budget Grundtilskud til produktionsskoler 0 462-3 0 3 UU - Særligt tilrettelagt tilbud for 15-17 årige 146 0 1.749 166-1.583 Beskyttet beskæftigelse 119 953-1 102 103 Servicejob 0-2.210-867 0 867 I alt 265-795 878 267-611 BEMÆRKNINGER TIL ØKONOMISK RESULTAT Regnskabet for politikområdet viser en forbrugsprocent på 98,9%. Mindreforbruget udgør 0,1 mio. kr., som fordeler sig med et mindreforbrug på decentrale konti med 1,1 mio. kr. og et merforbrug på centrale konti på 1,0 mio. kr. Mindreforbruget på de decentrale konti fordeler sig med 0,6 mio. kr. vedrørende Ungdommens Uddannelsesvejledning, 0,1 mio. kr. vedrørende Nørremarken og 0,4 mio. kr. vedrørende Trepas. Enhedsprisen på Ungdommens Uddannelsesvejledning er ganske vist højere end budgetteret, men til gengæld er der en større mindreudgift på den øvrige del, der ikke er opdelt i pris x gange mængde. Merforbruget på de decentrale konti kan henføres til forsikrede ledige ansat i kommuner. Politikområdet er i budget 2014 kompenseret for dette, både for 2013 og 2014. Årsregnskab 2013

Mål og Midler Beskæftigelsestilbud Perspektiver I 2014 fortsætter samarbejdet (og udviklingen af samarbejdet og indsatsen) mellem jobcentres medarbejdere og UU-vejlederne om, at understøtte unge kontanthjælpsmodtagere i, at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Byrådet godkendte en bevilling til udbygning af Væksthuset i Hald Ege, sådan der i denne afdeling af Trepas udvides med 12 pladser i den beskyttede beskæftigelse. Der er gang i overvejelser om og i givet fald, hvordan vi i højere grad kan opnå, at nogle af borgerne kommer i løntilskud på ordinære arbejdspladser en mulighed for måske nogle af de nuværende borgere i beskyttet beskæftigelse men langt fra alle. Antallet af løntilskudspladser til forsikrede ledige forventes i 2014 at være på samme niveau i 2014 som i 2013. Den fastsatte kvote af løntilskudspladser på 273, som kommunen er forpligtet til at stille til rådighed vil således ikke blive udnyttet. Årsregnskab 2013

Mål og Midler Voksenhandicapområdet Fokusområder Økonomisk handleplan HPU Socialudvalget har i 2012 løbende behandlet reduktionsforslag med henblik på budgetoverholdelse inden for Voksenhandicapområdet. Budgetoverholdelsestiltagene fremgår af en samlet Økonomisk handleplan for Handicap, Psykiatri og Udsatte, som løbende justeres og forelægges Socialudvalget. At komme i mål med de budgetoverholdelsestiltag, der er lagt op til i den økonomiske handleplan, kræver faglige omstillinger og nytænkning af indsatsen med udgangspunkt i følgende strategiske fokusområder: Innovativ styringsmodel Socialudvalget igangsatte i august 2011 en proces om etablering af en ny organisatorisk ramme for myndighedsudøvelsen på det sociale område. På denne baggrund er der udviklet en Innovativ styringsmodel i Handicap, Psykiatri og Udsatte med det formål at skabe en bedre og mere smidig opgaveløsning til gavn for borgerne bl.a. via: Styrket dialog ml. myndighed og udfører Bedre ramme for innovative løsninger Mere smidig sagsbehandling Herudover har Viborg Kommune udviklet en ny ressourcetildelingsmodel på det specialiserede socialområde. Ressourcetildelingsmodellen er godkendt af Socialudvalget i oktober 2011 og trådte i kraft den 1. januar 2012. Årsregnskab 2013 Formålet med ressourcetildelingsmodellen er at opnå en mere gennemsigtig fordeling af de midler, der er til rådighed inden for voksenhandicapområdet. Derudover, at opnå mere fleksibilitet i ydelserne og en bedre sammenhæng mellem borgernes individuelle handleplaner og den konkrete takst. Fokus på flow og nye støtteformer Antallet af borgere, der modtager bostøtte efter Servicelovens 85, er steget markant de seneste år. Stigningen gælder særligt inden for handicap- og psykiatriområdet, mens antallet af borgere inden for udsatteområdet, der får bostøtte i eget hjem, har ligget på et stabilt niveau. Udviklingen nødvendiggør, at der tænkes i nye måder at levere bostøtte på fremfor den traditionelle individuelle tilgang, hvor bostøtten leveres i borgerens eget hjem, og hvor støtten ofte har karakter af en varig ydelse. Derfor er der fokus på at udvikle og tilbyde gruppebaseret bostøtte som indgang til bostøtte i Viborg Kommune for borgere, hvor dette kan lade sig gøre. Fokus på flow og midlertidighed i kommunens tilbud er ligeledes centralt, ligesom det er vigtigt, at borgerne ikke overkompenseres via overlappende tilbud i f.eks. bostøtte og aktivitets- og samværstilbuddene. Omstillinger på botilbudsområdet Inden for botilbudsområdet, hvor kommunen driver en række døgntilbud og bofællesskaber, sker der løbende omstillinger for at målrette tilbuddene til de aktuelle behov og nye faglige metoder. Målet er, at min. 90 % af kommunens borgere, der benytter et botilbud inden for det specialiserede socialområde, skal modtage et relevant nærtilbud i Viborg Kommune. Som en del af Byrådets budgetforlig for 2013-2016 er det besluttet, at der inden for handicapområdet skal udarbejdes en kapacitetsanalyse med henblik på at sikre et konkret planlægningsgrundlag, som kan lægges til grund for omstillinger i de kommende år. Velfærdsteknologi Inden for Voksenhandicapområdet er der afsat 3 mio. kr. i 2013 og 3 mio. kr. i 2014 til velfærdsteknologi. Formålet er målrettet implementering af velfærdsteknologiske løsninger, der indeholder perspektiver for fremtidens socialpædagogiske indsats: dels for at sikre borgerne en større integration og færre pakkeløsninger, da der løbende kan udvikles individuelle sammensatte tilbud til den enkelte borger dels kan automatisering af belastende rutineopgaver være med til at imødekomme udfordringer i forbindelse med medarbejdernes arbejdsmiljø Recovery og medborgerskab Udgangspunktet for udviklingen af kommunens tilbud er at skabe de rammer, der bedst muligt understøtter den enkelte borgers mulighed for at mestre eget liv. Borgerne skal støttes i at leve et liv på egne præmisser og med mindst mulig indgriben dette via rehabilitering og fokus på medborgerskab i den faglige indsats, der leveres i kommunens forskelligartede tilbud.

Mål og Midler Voksenhandicapområdet RESULTAT Innovativ styringsmodel For at sikre mere smidig sagsbehandling og arbejdsgange mellem Visitation Social og HPU s udførende tilbud, er bostøtte og aktivitets- og samværstilbud i 2013 overgået fra en traditionel bestiller-udfører-model til rammestyring. Med rammestyringen overgår ansvaret for tilrettelæggelsen af borgerens tilbud til de udførende tilbud. Visitation Social fungerer fortsat som borgerens indgang til HPU, men det er i højere grad tilbuddene, der i samarbejde med borgeren vurderer og justerer støtteniveauet. Dette forventes at skabe øget fleksibilitet og flow i tilbuddene samt bedre ressourceanvendelse og mulighed for innovative løsninger. Fokus på flow og nye støtteformer Flow og nye støtteformer har været og er fortsat et væsentligt fokusområde i HPU. Konkret er der i 2013 arbejdet på at udvikle og samle bostøtte-relaterede funktioner på psykiatriområdet i et kontaktsted i Viborg midtby. Kontaktstedet forventes at åbne i sommeren 2014. For at skabe mulighed for øget flow og sammenhæng mellem psykiatriområdets tilbud vil kontaktstedet være organiseret under Daghus Viborg og dele adresse med bostøtten i Viborg. Med centralt beliggende lokaler får bostøtten øget mulighed for at udvikle og tilbyde nye gruppebaserede bostøtteformer, i lokaler som borgerne nemt kan komme til, og som er indrettet til formålet. I de nye lokaler øges også mulighederne for at udvikle og udvide den virtuelle bostøtte. Med samlingen af bostøtte og kontaktsted under samme tag, er det hensigten af skabe øget sammenhæng mellem de to tilbudstyper, og dermed øget flow og fokus på midlertidighed i bostøtten. Borgere, hvis behov for støtte vurderes at kunne dækkes af kontaktstedets uvisiterede tilbud, opfordres frem over til at gøre brug af dette tilbud. Omstillinger på botilbudsområdet På handicapområdet blev der i 2013 udarbejdet en kapacitetsanalyse med konkrete vurderinger af behov, målgrupper og kapacitet i de kommende år. Kapacitetsanalysen har affødt en række anbefalinger vedr. ændringer i tilbud og kapacitet, som er ved at blive effektueret. På psykiatriområdet udarbejdes en lignende kapacitetsanalyse i 2014. Inden for udsatteområdet er der i 2013 beskrevet en ny model for Fremtidens Forsorgsindsats, som vil blive implementeret i etaper i de kommende år. Velfærdsteknologi Afprøvning og implementering af velfærdsteknologiske løsninger er et centralt udviklingsområde. HPU har i samarbejde med Sundhed & Omsorg ansat en fælles projektleder med henblik på en større vidensdeling på tværs af de to områder. Der er gennemført en omfattende udredning i forhold til hvor og hvordan velfærdsteknologiske løsninger kan sikre borgernes integration samt tilgodese medarbejdernes arbejdsmiljø. Udredningen danner grundlag for følgende fire strategiske hovedspor: 1) Apps / struktur 2) Hygiejne 3) Virtuel bostøtte / videokonference / Infoskærme 4) Underholdning Der er i den forbindelse påbegyndt målrettet kompetenceudvikling af medarbejderne, hvor der bl.a. har været afholdt en konference med fokus på præsentation af Apps og informationsskærme. Derudover kører et pilotprojekt, hvor 30 borgere er tilknyttet virtuel bostøtte indenfor psykiatriområdet. Recovery og medborgerskab For at sikre en målrettet Recovery indsats fra Viborg kommunes psykiatriske tilbud, har der været afviklet informationsmøder for både afdelingsledere, bruger/pårørende og medarbejdere. I november 2013 påbegyndte 4 medarbejdere en screener-uddannelse i samarbejde med bl.a. Skive og Århus Kommuner. Disse medarbejdere skal være med til at gennemføre en baselinemåling som udgangspunkt for fælles kompetenceudvikling i forhold til Recovery. I december 2013 blev de to første ud af 8 baselinemålinger gennemført. Projektet fortsætter i 2014. Årsregnskab 2013

Mål og Midler Voksenhandicapområdet Kvalitetsmål Kvalitetsmålene er fra Viborg Kommunes kvalitetskontrakt 2012, vedtaget af Byrådet den 10. oktober 2012. Link til kvalitetskontrakt. I nedenstående tabel gengives, i hvilket år målene forventes opfyldt. 2013 2014 2015 2016 Fremadrettet skal min. 90 % af de Viborg-borgere, der benytter et botilbud inden for HPU modtage et nærtilbud i Viborg Kommune. Målsætningen forventes indfriet inden for en kort årrække, bl.a. grundet opførelsen af Katrinehaven. Alle relevante ledelsesområder i 2013 har gennemført mindst to pilotprojekter om øget samarbejde med frivillige aktører. Målet videreføres i 2012 Mål forventes opfyldet Der er sket en tilgang af frivillige til HPU med 50 % efter 3 år (2014). Mål forventes opfyldt Årsregnskab 2013

Mål og Midler Voksenhandicapområdet RESULTAT Mål om selvforsyningsgrad i botilbud Antallet af Viborg-borgere, der modtager et nærtilbud i Viborg Kommune, har været støt stigende gennem en årrække. Dette skyldes primært den øgede specialisering i kommunens botilbud. Selvforsyningsgraden blev i 2012 opgjort til 85,6 %, og berører borgere bosat på kommunens forskellige botilbud og bofællesskaber samt borgere, der modtager støtte i eget hjem inden for HPU. En opgørelse af selvforsyningsgraden for 2013 viser, at 84,8 % af de Viborg-borgere, der benytter et botilbud inden for HPU, modtager et nærtilbud i Viborg Kommune. Faldet fra 2012 til 2013 skyldes forskellige opgørelsesmetoder på udsatteområdet. I 2013 benyttes der tal på årsbasis og i 2012 kvartalsbasis, hvilket medvirker at udsatteområdet udgør en større andel af HPU samlet set. Selvforsyningsgraden er steget indenfor handicapområdet fra 84,8 % til 85,8 % og psykiatriområdet fra 89,4 % til 91,1 %. På udsatteområdet er selvforsyningsgraden faldet fra 74,1 % til 72,3 %. Der arbejdes fortsat på at højne selvforsyningsgraden. Mål om tilgang af frivillige Kvalitetsmålet om en tilgang på 50 % er opfyldt, idet antallet af frivillige i HPU pr. 1. marts 2014 er opgjort til ca. 124 frivillige. Dette betyder: En stigning fra maj 2013 marts 2014 på 48 % (fra 84 124 frivillige) En samlet stigning i målperioden fra sept. 2012 marts 2014 på 94 % (fra 64 124 frivillige) Både handicap-, psykiatri- og udsatteområdet har opnået en fremgang i antallet af frivillige. Specielt er der sket en stigning inden for handicapområdet, hvor nye ledelsområder har fået frivillige tilknyttet og andre har opnået en tilgang i antallet. Generelt er pårørende en stor ressourcer i forhold til frivillighed ved arrangementer og i dagligdagen. På udsatteområdet er der taget initiativer i Rusmiddelcenteret, som for første gang har frivillige tilknyttet, ligesom Krisecenteret har fået flere frivillige tilknyttet. I psykiatrien er tilgangen mere beskeden, og størstedelen af de frivillige er tilknyttet Daghus Viborg og støtteforeningen til Stokrosevej 2. Mål om frivilligheds pilotprojekter Målet er realiseret og udgør et løbende fokusområde i HPU. Mange forskellige frivilligheds-projekter har været sat i værk i 2013, hvilket har medvirket til den øgede tilgang af frivillige i HPU (jf. kvalitetsmål herom). Af konkrete frivilligsheds pilotprojekter i HPU i 2013 kan bl.a. nævnes: På udsatteområdet har der været et projekt om idræt for udsatte på Vibohøj i samarbejde med VIA UC, som dog ikke førte nogen frivillige med sig. Viborg Krisecenter har indledt et samarbejde med Ungdommens Røde Kors om lørdagsaktiviteter for børnene, hvilket har været en stor succes. Rusmiddelcenteret har et projekt, hvor frivillige fungerer som støttepersoner for misbrugere i lavintensitetforløb eller ved afslutning af behandling. Der er blevet holdt foredrag for HK s senoirklub og delt informationer ud ved en stander på biblioteket for at rekruttere frivillige. Botilbuddet Fynbohus har haft projekter i gang i forbindelse med om- og tilbygningen, besøgsvenner og mere strukturering af frivilliges opgaver. Botilbuddet Katrinehaven har ligeledes haft et projekt omkring indflytningen, indflytterfest og oprettelse af støtteforening. Bofællesskabet Kærhøj har forsøgt sig med jobopslag ved De Frivilliges Hus, dog endnu uden held. Årsregnskab 2013

Mål og Midler Voksenhandicapområdet Nøgletal Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2013 P/L) 1% 2% 4% 15% 8% 6% 14% 46% 4% Specialpædagogisk bistand til voksne Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Behandling af stofmisbrugere Botilbud til længerevarende ophold Botilbud til midlertidigt ophold Aktivitets- og samværstilbud Andet Udvikling i udgifter fra 2007 til 2013 (1.000 kr., 2013 P/L) 500.000 450.000 400.000 350.000 300.000 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000-2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 I 2013 er myndighedsudgiften vedrørende Nørremarken og Trepas flyttet fra politikområde Beskæftigelsestilbud til politikområde Voksenhandicap med 18,8 mio. kr. I 2013 er der for politikområdet Voksenhandicap en merudgift på 7,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Årsregnskab 2013

Mål og Midler Voksenhandicapområdet Økonomisk resultat Totale nettodriftsudgifter (1.000 kr., 2013 P/L) Regnskab 2012 Vedtaget budget 2013 Korr. budget 2013 Regnskab 2013 Afvigelse i forhold til korr. budget mindreforbrug (-) / merforbrug (+) Voksne handicap Institutioner med døgndækning 89.155 103.575 110.875 104.838-6.037 Institutioner uden døgndækning 13.567 12.997 14.214 15.001 787 Bostøtte 14.657 16.897 17.901 16.765-1.136 Dagtilbud 17.463 16.848 15.385 16.231 846 Psykiatri Institutioner med døgndækning 37.884 29.807 33.105 34.652 1.547 Institutioner uden døgndækning 16.674 16.272 16.405 15.497-908 Bostøtte 11.294 8.138 11.623 11.750 127 Dagtilbud 11.033 10.274 9.605 10.914 1.309 Udsatte 25.111 23.202 24.698 24.530-168 Salg af pladser -48.064-44.553-46.072-46.964-892 Køb af pladser 136.687 130.157 147.684 153.799 6.115 Øvrige nettoudgifter 64.116 74.463 59.311 65.156 5.845 I alt 389.577 398.077 414.734 422.170 7.436 Årsregnskab 2013

Mål og Midler Voksenhandicapområdet Udvikling i pris og mængde (1.000 kr., 2013 P/L) Pris (nettoudgift) i kr. Regnskab 2012 Regnskab 2013 Korr. budget 2013 Regnskab 2012 Mængde Regnskab 2013 Korr. budget 2013 Afvigelse mindreudgift (-) / merudgift (+) Afvigelse Voksne handicap Institutioner med døgndækning 576 685 654 31 155 153 170-16 Institutioner uden døgndækning 209 234 212 22 65 64 67-3 Bostøtte 54 59 62-3 273 284 289-5 Dagtilbud 133 131 121 10 131 124 127-3 Psykiatri Institutioner med døgndækning 614 559 502 57 62 62 66-4 Institutioner uden døgndækning 182 173 162 10 92 90 101-11 Bostøtte 39 42 42 0 293 283 279 4 Dagtilbud 92 107 96 11 120 102 100 2 Udsatte 267 215 224-9 94 114 110 4 Salg af pladser -423-403 -393-11 114 116 117-1 Køb af pladser 496 374 349 25 276 411 423-12 Årsregnskab 2013

Mål og Midler Voksenhandicapområdet Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1.000 kr., 2013 P/L) Totale nettoudgifter i 1.000 kr. Afvigelse i mindreforbrug (-) / merforbrug (+) Regnskab 2012 Vedtaget budget 2013 Korr. budget 2013 Regnskab 2013 forhold til korr. budget HPU Innovation -37 4.086 0 0 0 HPU Fagkoordinatorer -13 982 0 5 5 HPU Administrativ service -77 6.800 0 0 0 Social Psyk Akut 0 400 397 6-391 Opsparing busser/biler 0 505 642 0-642 Puljemidler -11 2.529 0 0 0 Metodecenter 76 150 149 150 1 Recovery 0 0 400 163-237 Øvrige udgifter (05.33) 600 1.263 800 528-272 Special pædagogisk bistand til voksne 10.422 11.485 11.397 8.966-2.431 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner 1.394 2.151 2.148 1.686-462 JV Visitation Social 256 0 0 312 312 Ældreboliger -3.323-6.066-6.066-6.322-256 Driftsikring af boligsikring 1.402 619 615 945 330 Øvrige sociale formål 2.758-2.716-5.915 3.394 9.309 Andre sundhedsudgifter 542 1.526 1.524 1.258-266 HPU Administrationsomkostninger 0 0 0 0 0 Statsrefusion, funktion 5.42-8.284-8.989-8.081-8.786-705 Puljemidler 5.42-254 0 409 127-282 Psykologsamtaler 107 0 0 194 194 Administrationsomkostninger 0 0 0 0 0 Puljemidler alkoholbehandling -64 0 0-18 -18 TUBA 0 0 0 0 0 Behandling af stofmisbrugere 11.558 11.966 12.196 11.590-606 Kontakt-og støttepersonordning 4.955 4.362 4.554 4.695 141 STU 12.522 16.255 17.186 16.354-832 Specialtandplejen 2.993 2.369 2.370 3.431 1.061 Refusion særlig dyre enkeltsager -10.658-10.900-10.900-10.901-1 Handicaphjælpere 35.113 33.519 33.399 35.130 1.731 Pleje og omsorg handicappede 465 0-399 538 937 Aktivitets- og samværstilbud 1.674 2.167 2.486 1.708-778 Afrunding 3 3 Årsregnskab I alt 2013 64.116 74.463 59.311 65.156 5.845

Mål og Midler Voksenhandicapområdet BEMÆRKNINGER TIL ØKONOMISK RESULTAT Regnskabet for politikområdet viser en forbrugsprocent på 101,8%. Merforbruget udgør 7,4 mio. kr., som fordeler sig på følgende måde: Mio. kr. Driften 9,1 Myndighed -0,8 Puljer mv. -0,9 I alt 7,4 Merforbruget i driften på 9,1 mio. kr. fordeler sig således på områderne: Mio. kr. Handicap 9,4 Psykiatri 2,0 Udsatte -2,0 Øvrige -0,3 I alt 9,1 Indenfor handicap er de største merforbrug på STU Viborg med 2,2 mio. kr., Katrinehaven med 5,9 mio. kr. samt Det Fleksible Aflastningstilbud med 1,1 mio. kr. Underskuddet på Katrinehaven skyldes hovedsageligt engangsudgifter i forbindelse med beboernes indflytning samt tomgangsudgifter, hvor udgifterne ikke er tilpasset situationen med tomme pladser. Indenfor psykiatri har Søndermarken et merforbrug på 1,6 mio. kr. De største mindreforbrug på udsatteområdet er på Vibohøj med 0,8 mio. kr. samt Rusmiddel Center Viborg med 0,6 mio. kr. Mindreforbruget på myndighedsdelen på 0,8 mio. kr. skyldes, at der er brugt færre pladser på Viborg Kommunes egne tilbud. Dette mindreforbrug modsvares dog i væsentligt omfang af merudgifter til udvidelse af Fynbohus, ekstra tillægsydelser, indførelse af rammestyring m.v. Årsregnskab 2013

Mål og Midler Voksenhandicapområdet Perspektiver Strategiske fokusområder De strategiske fokusområder, som HPU har arbejdet målrettet med i 2013, er alle fortsat relevante i et fremadrettet perspektiv. Fokusområderne repræsenterer en række omstillinger som kræver, at der arbejdes vedvarende på at skabe både struktur- og kulturændringer i tilbuddene og i mødet med borgerne og det omgivende samfund. Derfor rækker de strategiske fokusområder om videreudvikling af en innovativ styringsmodel, fokus på nye støtteformer og flow, omstillinger af tilbudstyper, øget brug af velfærdsteknologi, flere frivillige og mere Recovery-tænkning langt ind i 2014. Øget fokus på økonomistyring For at kunne arbejde systematisk på at forbedre kvaliteten, dialogen og ressourceudnyttelsen i tilbuddene er det væsentligt, at det økonomiske fundament er i balance. HPU er samlet set kommet ud med et betragteligt merforbrug i 2013 og der ses allerede nu en ubalance i budgettet for 2014. Derfor er der iværksat en række tiltag til forbedring af økonomistyringen inden for HPU. Forbedringen af økonomistyringen har til formål at sikre et løbende ledelsesmæssigt fokus på den økonomiske situation, og sikre at der ageres rettidigt i forhold til evt. budgetoverskridelser. Hvad arbejdes der med i 2014 Der er i 2013 og 2014 fokuseret på at skabe nogle overordnede planlægningsgrundlag for udviklingen af hhv. handicap, psykiatri og udsatteområdet. Analyserne dækker en lang række omstillinger, som beskrives og realiseres i tæt dialog mellem ledere, medarbejdere, borgere og relevante aktører. De centrale planlægningsgrundlag for udviklingen af HPU fremadrettet er: Kapacitetsanalyserne indenfor handicap (maj 2013) og psykiatri (maj 2014) Regeringsudvalget vedrørende psykiatri Rapport vedrørende Fremtidens Forsorgsindsats Det forventes, at Voksenhandicapområdet i sidste halvdel af 2014 igangsætter udarbejdelsen af en overordnet sektorpolitik som et led i kommunens nye styringsmodel. Denne proces vil ske med en bred inddragelse af aktørerne inden for HPU og vil tage udgangspunkt i en dialog om hvor vi skal bevæge os hen, set i lyset af de strategiske fokusområder, der sætter kursen i disse år. Fremtidsperspektiverne for Handicap, Pyskiatri og Udsatte går i retning af: Psykosocial rehabilitering og genoptræning et øget flow Afstigmatisering og inklusion - Recovery Uddannelse, beskæftigelse og aktivitet Velfærdsteknologi Sundhedsfremme Tværfaglighed Et styrket samspil med interesseorganisationerne Frivillighedsindsatsen Styrket bruger/pårørende samarbejde Årsregnskab 2013

Mål og Midler Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Fokusområder Med udgangspunkt i Job og Velfærdsforvaltningens mission om at skabe sammenhæng mellem mennesker og job og de lokale udfordringer på arbejdsmarkedet udarbejdes hvert år en beskæftigelsesplan som beskriver, hvordan jobcentret vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer det kommende år. I forhold til Beskæftigelsesplanen for 2013 har Beskæftigelsesministeren fastsat 4 landsdækkende indsatser og målsætninger. o Flere unge skal i uddannelse. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. o Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension. Jobcentrene skal forebygge at så mange personer førtidspensioneres. o Langtidsledigheden skal bekæmpes. Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige begrænses mest muligt. o En tættere og styrket dialog med de lokale virksomheder. Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Udover de centralt fastlagte målsætninger indeholder Beskæftigelsesplanen en række lokale målsætninger på sygedagpenge og ledighedsydelsesområdet samt i forhold til ungegruppen. Generelle arbejdsmarkedsudfordringer i Viborg Kommune 2013: o Stagnerende arbejdsstyrke og arbejdskraftefterspørgsel = lav vækst o Stigende antal borgere udenfor arbejdsstyrken = flere skal forsørges o af fællesskabet o Større kvalifikationskrav = ufaglærte jobs nedlægges o Flere borgere på kontanthjælp og ledighedsydelse i 2012 end i 2011 Viborg Kommune har de seneste par år omlagt store dele af den beskæftigelsesrettede indsats med henblik på at styrke kvaliteten i indsatsen samtidig med at ressourceanvendelsen optimeres. Frikommuneforsøget på beskæftigelsesområdet i Viborg giver mulighed for nye rammer o Nyt ståsted medborgerskab, som bygger på evne, vilje og muligheder. o Forenkling af kontaktforløb og aktivering for alle målgrupper o Frit redskabsvalg for borgerne indenfor de afstukne rammer på baggrund af viden om effekter. o Forventning om besparelser på sigt! Første trin er via forenklinger at kunne flytte ressourcer fra administration til indsats. Resultatmålene er: Andelen af ledige og sygemeldte er lavere eller minimum på samme niveau som i 2011. Den gennemsnitlige varighed på offentlig forsørgelse er bedre eller minimum på samme niveau som i 2011 Fastholdelsen i job/uddannelse 3 mdr. efter afslutningen på offentlig forsørgelse er bedre eller minimum på samme niveau som i 2011. Årsregnskab 2013

Mål og Midler Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet RESULTAT De 4 ministermål: o Flere unge i uddannelse det seneste tal i 2013, som er jan april viser en fremgang i uddannelsesgraden fra 10,8 på samme tidspunkt i 2012 til 13,5. o Færre personer overgår til førtidspension i 2012 påbegyndte 423 personer på førtidspension og i 2013 er tallet steget til 432, hvilket skyldes en venteliste forud for førtidspensionsreformens ikrafttræden 1. januar 2013 og dermed ved årsskiftet særligt mange bevillinger. o Langtidsledigheden er faldet fra 688 personer i dec. 2012 til 472 i dec. 2013, men samtidig er dagpengeperioden afkortet. o Samarbejdsgraden med virksomheder er stort set uændret i 2012 var den på 41,2 % og i 2013 er den på 39,3 % Generel status på arbejdsmarkedsområdet: o I løbet af 2013 er konjunkturerne på arbejdsmarkedet skiftet. I løbet af 2013 er ledighedsprocenten faldet fra 5,4 % til 4,2. o Antallet af borgere på offentlig forsørgelse er faldet fra 6098 helårspersoner i 2012 til 5735 i 2013 - men der er en forskydning mellem målgrupperne. Der er en stigning på kontanthjælpsområdet på 178 helårspersoner fra 2012 til 2013. o Antallet af sygemeldte er faldet med godt 100 helårspersoner (fra 1501 helårspersoner til 1379 helårspersoner i 2013) og den gennemsnitlige varighed er ligeledes faldet fra 11,7 uger til 11,2 uger. o Investeringen på ledighedsydelsesområdet har givet resultat. Trods en større tilgang til området på baggrund af Førtidspensions- og fleksjobreformen er antallet af helårspersoner faldet fra 2012 til 2013. I 2012 var 620 i målgruppen på ledighedsydelse svarende til 395 helårspersoner. I 2013 er tallene 704 personer svarende til 383 helårspersoner. o Udfordringen på arbejdsmarkedet er trods fokus og indsats i forhold til mange ufaglærte i arbejdsstyrken ikke blevet mindre. Der er begyndende flaskehalse bl.a. i forhold til bygge/anlæg og metal områderne. Udfordringen er, at få ledige til at kunne se sig selv inden for de brancher og dermed interessere sig for uddannelser inden for de områder. Frikommuneforsøget på beskæftigelsesområdet: o I 2013 har Jobcentret arbejdet videre med implementering og videreudvikling af frikommuneforsøget med afsæt i et nyt ståsted gennem aktivt medborgerskab, hvor ansvaret skal gives til borgerne og medarbejderne agere ud fra en coachende tilgang. 2 gange årligt laves en opsamling på status ud fra de opsamlede data i form af interview, spørgeskemaundersøgelser, observationer samt kvantitative resultater. (Undersøgelser og interview omfatter både borgere, medarbejdere og ledere). o Tilbagemeldinger fra borgere i forhold til vores nye tilgang er positive og borgerens engagement og ansvar for egen plan smitter af på de kvantitative resultater i form af øget fastholdelse i job/uddannelse efter afsluttet forløb på offentlig forsørgelse. o Adgangen til viden og muligheder er blevet forbedret for borgerne. o Det er kun i begrænset omfang lykkes at forenkle og flytte ressourcer fra administration til indsats ikke mindst fordi der i perioden er indført 2 reformer med nye administrative proceskrav. (Førtidspensions- og fleksjobreformen samt kontanthjæpsreformen). o I forhold til de kvantitative mål er andelen på offentlig forsørgelse faldet fra 2011 til 2013 fra 9,7 % til 9,1 % (excl. førtidspension og fleksjob). Den gennemsnitlige varighed på offentlig forsørgelse er faldet fra 13,1 uge til 12,5 uge.. Der foreligger endnu ikke data i forhold til 2013 data efter 1. kvartal 2013 indikerer en forbedret fastholdelse f.eks. er fastholdelsesprocenten for forsikrede ledige steget fra 52,4 % til 61 %. Årsregnskab 2013

Mål og Midler Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Kvalitetsmål Kvalitetsmålene er fra Viborg Kommunes kvalitetskontrakt 2012, vedtaget af Byrådet den 10. oktober 2012. Link til kvalitetskontrakt. I nedenstående tabel gengives, i hvilket år målene forventes opfyldt. 2013 2014 2015 2016 Minimum 70 % af aktiveringsindsatsen for forsikrede ledige er virksomhedspraktik, job med løntilskud eller voksenlærlingeforløb. Minimum 62 % af aktiveringsindsatsen for ikke-forsikrede ledige er virksomhedspraktik, job med løntilskud eller voksenlærlingeforløb. Minimum 68 % af aktiveringsindsatsen for ikkearbejdsmarkedsparate ledige er virksomhedspraktik, job med løntilskud eller voksenlærlingeforløb. Minimum 16 % af de sygemeldte skal være omfattet af en delvis raskmelding. Udarbejdelse af uddannelsesplan for samtlige unge efter 9. klasse. Samtlige unge, som forlader grundskolen inkl. 10 klasse skal være omfattet af en uddannelsesparathedsvurdering. Senest 5 arbejdsdage efter, at Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) er blevet bekendt med, at den unge ikke følger sin uddannelsesplan kontaktes de 15-17-årige. Mål realiseres i 2012 Mål realiseres i 2012 Mål realiseres i 2012 Mål realiseres i 2012 Mål realiseres i 2012 Mål realiseres i 2012 Mål realiseres i 2012 Årsregnskab 2013

Mål og Midler Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet 2013 2014 2015 2016 Senest 30 kalenderdage efter, at UU har sikret kontakten tilbydes 15-17-årige unge en ny aktivitet. Samtlige unge uden gennemført ungdomsuddannelse tilbydes vejledning. Fra 2012 visiteres der unge svarende til 2-2,5% af en ungdomsårgang til STU-forløb. 85% af disse bør modtage lokalt forankrede tilbud. ( 2011: STU-forløb: 3,4 %. Lokalt forankrede tilbud: 80 %). Mål realiseres i 2012 Mål realiseres i 2012 Mål realiseres i 2012 RESULTAT Frikommuneforsøget betyder, at ledige og sygemeldte aktiveres i det omfang, der giver mening i forhold til at give hjælp til at komme i job/uddannelse og ikke som tidligere, fordi lovgivningen satte rammer for tidspunkt og omfanget af aktiveringen. Det betyder at aktiveringsomfanget er blevet mindre i løbet af 2013 men som tidligere omtalt uden, at det har betydet en forringelse af resultaterne. Andelen af forsikrede ledige i virksomhedsrettede tilbud var i 2013 på 63 %. Andelen af kontanthjælpsmodtagere i virksomhedsrettede tilbud er på 46 % - heraf er andelen af ikke-arbejdsparate i virksomhedstilbud på 41 %. Andelen af delvis sygemeldte er faldet fra 12,3 % i 2012 til 12,0 % i 2013 men det skal ses i sammenhæng med faldet i antallet af sygemeldte fra 2012 til 2013 samt faldet i den gennemsnitlige på sygedagpengeområdet fra 11,7 uge i 2012 til 11,3 uge i 2013. Målene på UU-området er opfyldt i 2012 og der foretages løbende ledelsestilsyn med området for at sikre, at standarden opretholdes. Der er aktuelt 3.2 % af en ungdomsårgang på STU, så der er tale om et fald i forhold til 2011, og det forventes fortsat at falde i en tilsvarende takt de næste 2 år. Faldet sker primært ved en mere fokuseret individuel vejledning, hvor fokus er på andre muligheder, som uddannelsesforberedende aktiviteter, ordinære erhvervsuddannelser, EGU og andre alternative forløb for de unge evt. rummet i et ressourceforløb. Målsætningen om, at 85% skal rummes i lokale tilbud er nået. Årsregnskab 2013

Mål og Midler Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Nøgletal Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2013 P/L) Udvikling i udgifter fra 2007 til 2013 (1.000 kr., 2013 P/L) 900.000 2% 4% 1% 800.000 700.000 6% 19% 600.000 500.000 17% 400.000 300.000 16% 200.000 2% 100.000 24% 9% - 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Erhvervsgrunduddannelsers skoleophold Sygedagpenge Kontanthjælp Aktiverede kontanthjælpsmodtagere Dagpenge til forsikrede ledige Revalidering Løntilskud m.v. til personer i fleksjob og personer i løntilskudsstillinger Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Andet Pr. 1. august 2009 overtog kommunerne beskæftigelsesindsatsen for forsikrede ledige med helårsvirkning fra 2010. Fra 1. januar 2011 overtog kommunerne dagpengeudbetalingen til de forsikrede ledige og samtidigt blev der gennemført en refusionsomlægningen på området. Årsregnskab 2013

Mål og Midler Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Økonomisk resultat Totale nettodriftsudgifter (1.000 kr., 2013 P/L) mindreforbrug (-) / merforbrug (+) Regnskab 2012 Vedtaget budget 2013 Korr. budget 2013 Regnskab 2013 Afvigelse i forhold til korr. budget Erhvervsgrunduddannelsernes skoleophold (EGU) 10.136 10.652 10.571 8.568-2.003 Integrationsprogram og introduktionsforløb 1.454 3.631 3.252-1.036-4.288 Kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet 7.249 7.067 7.067 10.278 3.211 Repatriering -157 0 0 0 0 Sygedagpenge 162.366 167.097 166.344 142.151-24.193 Sociale formål 1.788 2.017 2.814 1.712-1.102 Kontanthjælp 172.776 146.263 139.948 180.250 40.302 Dagpenge til forsikrede ledige 195.034 197.087 196.712 179.955-16.757 Uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret 0 0 7.741 10.725 2.984 Revalidering 15.015 22.359 22.359 11.263-11.096 Ledighedsydelse og fleksjob 123.743 120.318 117.849 121.931 4.082 Ressourceforløb 0 0 11.965 1.057-10.908 Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats 55.918 57.834 46.895 45.402-1.493 Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige 22.728 28.236 28.233 15.811-12.422 Seniorjob 1.461 5.161 10.001 8.978-1.023 Beskæftigelsesordninger 3.897 4.253 2.235 12.947 10.712 I alt 773.410 771.975 773.986 749.992-23.994 Årsregnskab 2013

Mål og Midler Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Udvikling i pris og mængde (1.000 kr., 2013 P/L) mindreudgift (-) / merudgift (+) Regnskab 2012 Pris (nettoudgift) i kr. Regnskab 2013 Korr. budget 2013 Afvigelse Regnskab 2012 Mængde Regnskab 2013 Korr. budget 2013 Afvigelse (Antal helårselever) Erhvervsgrunduddannelsernes skoleophold (EGU) 133.366 107.113 139.092-31.979 76 80 76 4 (Antal helårspersoner) Integrationsprogram og introduktionsforløb 2.938 8.410 4.377 4.033 510 576 536 40 Kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet 141.814 141.050 140.563 487 103 147 103 44 Repatriering 108.205 114.632 102.667 11.966 6 12 3 9 Sygedagpenge 148.356 153.768 147.859 5.909 1.109 955 1.140-185 Kontanthjælp 127.495 134.919 134.919 0 2.121 2.246 1.895 351 Dagpenge til forsikrede ledige 143.362 141.842 141.842 0 1.605 1.418 1.544-126 Uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret 0 145.788 145.788 0 0 99 78 21 Revalidering 192.656 190.255 190.255 0 145 108 200-92 Ledighedsydelse og fleksjob 142.116 152.434 127.577 24.857 1.401 1.401 1.587-186 Ressourceforløb 0 156.000 156.000 0 0 10 0 10 Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige 117.822 120.653 120.653 0 450 411 544-133 (Antal helårsansatte) Seniorjob 162.379 152.164 138.903 13.261 9 59 72-13 (Antal helårspersoner) Beskæftigelsesordninger 0 136.459 145.357-8.897 0 257 230 27 Årsregnskab 2013

Mål og Midler Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1.000 kr., 2013 P/L) Totale nettoudgifter i 1.000 kr. mindreforbrug (-) / merforbrug (+) Regnskab 2012 Vedtaget budget 2013 Korr. budget 2013 Regnskab 2013 Afvigelse i forhold til korr. budget Integrationsprogram og introduktionsforløb -44 541 906-5.880-6.786 Kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet -114-171 -171-151 20 Sygedagpenge -2.094-2.181-2.181-4.647-2.466 Sociale formål 1.788 2.017 2.814 1.712-1.102 Kontanthjælp -46-2.615-2.615-2.583 32 Revalidering -208 0 0-465 -465 Ledighedsydelse og fleksjob -27-13 -13 37 50 Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats 55.918 57.834 46.895 45.402-1.493 Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige 3.649-1 -4 3.145 3.149 Beskæftigelsesordninger 806 165-9.348 3.405 12.753 I alt 59.628 55.576 36.283 39.975 3.692 BEMÆRKNINGER TIL ØKONOMISK RESULTAT Årsregnskab 2013

Mål og Midler Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Regnskabet for politikområdet viser en forbrugsprocent på 96,9%. Mindreforbruget udgør 24,0 mio. kr. og de væsentligste afvigelser er følgende: En mindreudgift til sygedagpenge på 24,2 mio. kr. Mindreudgiften skyldes 185 helårspersoner færre end budgetteret, nemlig 955 mod 1.140 helårspersoner. Fordelingen på de forskellige refusionstyper bevirker dog, at gennemsnitsprisen er højere og derved reducerer mindreudgiften lidt. En merudgift til kontanthjælp på 40,3 mio. kr. Der har været udgifter til 2.246 helårspersoner mod budgetteret 1.895, svarende til en stigning på 351 helårspersoner. En mindreudgift vedrørende forsikrede ledige på 16,8 mio. kr. Der er budgetteret med 1.544 helårspersoner, men afholdt udgifter til 1.418, svarende til 126 helårspersoner færre. En mindreudgift vedrørende revalidering på 11,1 mio. kr. Der har været afholdt udgifter til 92 helårspersoner færre end budgetteret. Budgettet indeholder udgifter til 200 helårspersoner, mens regnskabet indeholder udgifter til 108 helårspersoner. En mindreudgift til ressourceforløb på 10,9 mio. kr. Ud fra lov- og Cirkulæreprogrammet blev der budgetteret med 123 helårspersoner til den nye ydelse. Der har kun været afholdt udgifter til 10 helårspersoner, hvilket er 113 færre end budgetteret. En mindreudgift til beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige på 12,4 mio. kr. Regnskabet indeholder udgifter til 411 helårspersoner mod budgetteret 544, hvilket er 133 helårspersoner færre. En merudgift vedrørende beskæftigelsesordninger på 10,7 mio. kr. Dette dækker over, at der ved budgetopfølgningen pr. 30. september 2013 blev afleveret 9,5 mio. kr. fra politikområdet til kassebeholdningen. Beløbet blev placeret på denne funktion og er ved en fejl ikke blevet omplaceret til de relevante funktioner. Det er også medvirkende til de forholdsvis store afvigelser på de forskellige funktioner. Årsregnskab 2013

Mål og Midler Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Perspektiver I 2013 blev der gennemført en analyse af besparelsesmulighederne på beskæftigelsesområdet med hjælp fra KL. Analysen blev udarbejdet i en proces, hvor byrådet undervejs behandlede og prioriterede ud fra KL s oplæg. Det er KL vurdering af der kan spares 9 mio. kr. på området for unge kontanthjælpsmodtagere, 8 mio. kr. på ledighedsydelsesområdet og gennem en strategisk virksomhedsrettet indsats, at der kan ske en besparelse på 11. mio. kr. for forsikrede ledige. KL anbefalinger i forhold til at opnå besparelserne indeholder såvel politisk som administrative initiativer. I forbindelse med budgetforliget for 2014 2017 blev anbefalingerne godkendt og i budgettet afsat midler til de anbefalede investeringer. Det betyder blandt andet at der skal udarbejdes en ny beskæftigelsesstrategi i 2014, som skal sammentænkes med social- og sundhedspolitikken og erhvervsstrategien. På sygedagpengeområdet besluttede byrådet i slutningen af året, at fremrykke indsatsen med det mål, at en hurtig og målrettet indsats skal forhindre at sygemeldte mister sygedagpengeindtægten på grund af varighedsbegrænsningen. Der forventes ny sygedagpengereform i løbet af 2014, som kan få betydning på Viborg kommunes frikommuneforsøg om ny mulighed for forlængelse af sygedagpengene. (Første del af ny sygedagpengelov træder i kraft 1. juli 2014). Kontanthjælpsreformen, som fuldt ud træder i kraft 1. januar 2014 betyder en specialiseret indsats overfor ufaglærte unge helt i tråd med anbefalingerne fra KL s analyse om en fokuseret indsats på området. Kontanthjælpsreformen og førtidspensions- og fleksjobreformen har betydet, at frihedsgraderne, som frikommune på beskæftigelsesområdet er reduceret og at det derfor ikke er muligt at flytte de ønskede ressourcer fra administration til indsats, idet begge reformer indeholder en del proceskrav, som vi skal dokumentere overholdt. Udviklingen med faldende ledighed i 2013 forventes at fortsætte i 2014 og på landsplan sættes der fokus på, at Jobcentrene skal oprette et serviceberedskab overfor virksomheder og hjælpe dem med at få dækket deres behov for arbejdskraft. I forhold til servicering af virksomhederne iværksatte man i Viborg Kommune et projekt omkring udvikling af en model for koordineret uddannelses-, beskæftigelses- og erhvervsindsats med det mål, at virksomhederne får én indgang og lettere adgang til de 3 politikområders service. Mercantec, ViborgEgnensErhvervskontor og Jobcenter Viborg samarbejder om opgaven, som i projektperioden frem til september 2014 skal udvikle metoder og planer for forankring i den daglige drift efter afslutning af projektperioden. Udfordringen med flaskehalse på arbejdsmarkedet og et mismatch mellem kvalifikationskravene og de mange ufaglærte ledige og sygemeldte vil fortsat være der i de kommende år - og kræve udvikling af nye tilgange og indsatser for i størst mulig omfang at imødegå problemerne. Årsregnskab 2013

Mål og Midler Pensioner og boligstøtte Om politikområdet Der er ikke beskrevet fokusområder for politikområdet, pensioner og boligstøtte. I stedet beskrives uddrag af vision, opgaver og opgavefordeling i forbindelse med etablering af Udbetaling Danmark. Ifølge visionen er Viborg en kommune, der er attraktiv for nye borgere og hvor borgerne har gode muligheder for at trives og leve sundt. Førtids- og folkepension udgør indkomstgrundlaget for en stor gruppe borgere, og pensionen kan suppleres med bl.a. helbredstillæg og trangsbestemt personlige tillæg. Et stort udbud af lejeboliger både til unge og til pensionister er en del af tilbuddet til borgerne, og boligstøtteområdet giver mulighed for, at alle borgerne har mulighed for at bo i lejlighederne. Ydelserne inden for pensioner (førtids- og folkepension) og boligstøtte er overvejende lovbestemte. Udbetaling Danmark I forbindelse med økonomiaftalen 2011 blev KL og regeringen enige om at samle dele af den objektive sagsbehandling i fem centre med start fra efteråret 2012 til februar 2013. Den nye myndighed Udbetaling Danmark bliver administreret af ATP og har overtaget ansvaret for sagsområderne folkepension, udbetaling af førtidspension, boligstøtte, barsels-dagpenge og familieydelser. Opgaverne boligstøtte, folke- og førtidspension overgik til Udbetaling Danmark 1. marts 2013. Budgettet til myndighedsopgaverne består fremover af den kommunale medfinansiering. Opgaver, der fortsat varetages af kommunen Personlige tillæg og enkeltydelser, samt almindelige helbredstillæg til f.eks. medicin og udvidet helbredstillæg til fodpleje, tandproteser og briller skal fortsat varetages i kommunen.

Mål og Midler Pensioner og boligstøtte Nøgletal Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2013 P/L) 2% 7% 8% 8% 16% Udvikling i udgifter fra 2007 til 2013 (1.000 kr., 2013 P/L) 500.000 450.000 400.000 350.000 300.000 250.000 200.000 150.000 59% Førtidspension med 50 pct. refusion Førtidspension med 35 pct. refusion tilkendt før 1. Januar 2003 Førtidspension med 35 pct. refusion tilkendt efter 1. januar 2003 Boligydelse til pensionister Boligsikring Øvrige* 100.000 50.000-2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Stigningen fra 2007 til 2013 afspejler i overvejende grad konsekvenserne af en løbende refusionsomlægning vedrørende førtidspensioner (fra 100% refusion til 35% refusion). Faldet i 2011 skyldes, at der blev oprettet et nyt overførelsesområde med tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter vedrørende børn under Børne- og Ungeudvalget. Årsregnskab 2013

Mål og Midler Pensioner og boligstøtte Økonomisk resultat Totale nettodriftsudgifter (1.000 kr., 2013 P/L) Regnskab 2012 Vedtaget budget 2013 Korr. budget 2013 Regnskab 2013 Afvigelse i forhold til korr. budget mindreforbrug (-) / merforbrug (+) Førtidspension med 35 og 50 pct. Refusion 360.071 400.097 350.462 376.505 26.043 Boligstøtte 60.269 60.044 62.211 62.092-119 Boligsikring 26.649 25.608 28.201 28.520 319 Boligydelse 33.620 34.436 34.010 33.572-438 Øvrige nettoudgifter 10.413 10.814 7.028 6.633-395 I alt 430.752 470.955 419.701 445.230 25.529 Udvikling i pris og mængde (1.000 kr., 2013 P/L) Pris (nettoudgift) i kr. Mængde Regnskab Regnskab Korr. budget Regnskab Regnskab Korr. budget mindreudgift (-) / merudgift (+) 2012 2013 2013 Afvigelse 2012 2013 2013 Afvigelse (ydelse pr. person) (helårspersoner) Førtidspension med 35 og 50 pct. Refusion 111.927 102.117 96.693 5.424 3217 3687 3.625 63 Boligstøtte (ydelse pr. person) (antal modtagere af boligstøtte) Boligsikring 8.498 9.206 9.156 50 3.136 3.098 3.080 18 Boligydelse 6.746 6.747 6.767-20 4.984 4.976 5.026-50 Årsregnskab 2013

Mål og Midler Pensioner og boligstøtte Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1.000 kr., 2013 P/L) Totale nettoudgifter i 1.000 kr. mindreforbrug (-) / merforbrug (+) Regnskab 2012 Vedtaget budget 2013 Korr. budget 2013 Regnskab 2013 Afvigelse i forhold til korr. budget Førtidspension Mellemkommunale betalinger, netto -955-1.146-3.600-4.006-406 Personlige tillæg (05.67) 8.893 9.425 8.312 8.554 242 Sociale formål (05.72) 2.475 2.535 2.316 2.085-231 I alt 10.413 10.814 7.028 6.633-395 BEMÆRKNINGER TIL ØKONOMISK RESULTAT Regnskabet for politikområdet viser en forbrugsprocent på 106%. Merforbruget udgør 25,5 mio. kr., og er fremkommet på følgende måde: Da førtidspensionsområdet overgik til Udbetaling Danmark blev betalingsflowet ændret. Det betød, at der kun skulle afregnes for 11 måneder i 2013 for bagudbetalte pensioner. Ved budgetopfølgningen pr. 30. september 2013 blev konsekvensen af det ændrede betalingsflow samt mindreforbrug på andre områder beregnet. Der blev søgt en tillægsbevilling på beløbet, og det forventede mindreforbrug blev lagt i kassen. Efterfølgende udmeldte KMD/Udbetaling Danmark, at der alligevel skulle afregnes for 12 måneder i 2013. Dette har frembragt merforbruget. Førtidspensioner udgør et merforbrug på 26 mio. kr. set i forhold til det korrigerede budget. Boligstøtte (boligsikring og boligydelse) udgør et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. Øvrige udgifter viser et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. Årsregnskab 2013

Bilag: 4.1. Rapport - tilfredshedsundersøgelse på sygedagpengeområdet Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 30. april 2014 - Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 137235/14

Tilfredshedsundersøgelse på sygedagpengeområdet Udarbejdet af Erhverv & Udvikling Februar-marts 2014

Indledning og baggrund Byrådet besluttede efter indstilling fra det daværende Beskæftigelsesudvalg den 30. oktober 2013, at der skulle gennemføres en spørgeskemaundersøgelse af brugertilfredsheden på sygedagpengeområdet. Samtidig blev det besluttet at nedsætte en projektgruppe, som skulle komme med input til udarbejdelsen spørgeskemaet. Det daværende Beskæftigelsesudvalg godkendte efterfølgende på mødet den 26. november 2013 at igangsætte undersøgelse med udgangspunkt i input fra den nedsatte projektgruppe. Erhverv & Udvikling har på denne baggrund udarbejdet og gennemført en spørgeskemaundersøgelse af tilfredsheden på sygedagpengeområdet. Alle personer som har været i kontakt med Jobcenteret, og haft en sygedagpengesag, der er blevet afsluttet i perioden fra 1. maj 2013 til 31. december 2013 har fået en invitation til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til i alt 933 borgere. Disse borgere havde været sygemeldt fra 5 uger til i alt 228 uger (og kunne i princippet stadig være sygemeldt efter sygedagpengenes ophør, og være overgået til eksempelvis kontanthjælp). Invitationen blev udsendt den 19. februar 2014. Efterfølgende blev der udsendt en påmindelse om undersøgelsen den 4. marts 2014. Undersøgelsen blev afsluttet den 17. marts 2014. I alt 332 borgere besvarede spørgeskemaet svarende til en svarprocent på 36 %. Denne rapport indeholder således resultaterne fra disse 332 besvarelser. Der er sket en anonymisering af bemærkninger og kommentarer, såfremt de har indeholdt oplysning om sagsbehandlerens eller borgerens navn m.v. Bemærk at bemærkningerne og kommentarerne kommer i tre omgange med figurer ind i mellem. Resumé Borgerne har generelt haft meget forskellige oplevelser i forbindelse med deres sygedagpengesag. Den overordnede tilfredshed og vurderinger varierer således fra at være meget negative til at være meget positive. Helt overordnet har ca. 25 % af borgerne haft en utilfredsstillende og negativ oplevelse af deres sygedagpengeforløb. Ca. 45 % har haft en tilfredsstilende og positiv oplevelse af deres forløb. Denne overordede vurdring går igen i forhold til vurderingen af de mere konkrete dele af sygedagpengeforløbet (kommunikation, positiv tone, inddragelse osv). En opdeling af borgerne i forhold til varighed eller visitationsgruppe viser, at borgere med komplekse og lange sygdomsforløb har en signifikant lavere vurdering af tilfredsheden end borger med kortere og mere enkle sygdomsforløb. Der er generelt en overordnet tilfredshed med dialogen med sagsbehandleren således vurderer eksempelvis 83 % af borgerne, at samtalerne i løbet af sygedagpengeforløbet i høj grad eller nogen grad blev afviklet i en god og positiv tone. Endelig er der mange forskellige kommentarer og bemærkninger som alle er medtaget nedenfor. 2

Generel oplevelse af sygedagpengeforløbet På en skala fra 1 til 10, hvor tilfreds har du overordnet været med behandlingen af din sygedagpengesag? 1 Meget utilfreds 13% 2 5% 3 8% 4 5% 5 6 7% 7% 7 11% 8 17% 9 10% 10 Meget tilfreds 18% 0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% 16% 18% 20% Generelt er der en stor spredning på, hvorledes borgerne overordnet har oplevet forløbet af deres sygedagpengesag. I alt 26 % af borgerne erklærer sig samlet set meget utilfredse (1-3 på skalaen) med behandlingen af deres sygedagpengesag, mens i alt 45 % angiver, at de er meget tilfredse (8-10 på skalaen) med sagens forløb. Dette giver (omregnet) en samlet gennemsnitsscore på 6,2 på skalaen fra 1 til 10. Borgere med et langt sygedagpengeforløb er signifikant mere utilfredse end borgere med et kort forløb. Således har borgere med et forløb over 26 uger en gennemsnitscore på 5,7 mens borgere med et forløb på under 26 uger har en gennemsnitscore på 6,9. Samme tendens gør sig gældende, hvis man opdeler borgerne efter visitationgruppe 1. Gruppen med et mere kompleks sygdomsforløb har en samlet score på 5,1, mens gruppen med et mere simpelt sygdomsforløb har en score på 6,7. Borgere med et kompleks sygdomsforløb er således væsentlig mere utilfreds med sagsbehandlingen med borgere med et mere enkelt sygdomsforløb. 1 Borgerne i et sygedagpengeforløb visiteres primært i to grupper: 1) Borgere med et komplekst sygdomsforløb, og 2) Borgere med et mere almindeligt og simpelt sygdomsforløb. 3

Dialog og mødet med sagsbehandleren Synes du, at sagsbehandleren generelt kommunikerede forståeligt? I høj grad 47% I nogen grad 33% I mindre grad 12% Slet ikke 6% Ved ikke 2% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Samlet synes 80 % af borgerne, at sagsbehandleren i høj grad eller nogen grad kommunikerede forståeligt. 18 % af borgerene oplevede derimod, at sagsbehandleren i mindre grad eller slet ikke kommunikerede forståeligt. 4

I hvor høj grad synes du, at sagsbehandleren formåede at forklare dig rammerne for sygedagpengeforløbet? I høj grad 35% I nogen grad 40% I mindre grad 15% Slet ikke 5% Ved ikke 5% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 75 % af borgerne oplevede, at sagsbehandleren i høj grad eller nogen grad formåede at forklare rammerne for sygedagpengeforløbet. Derimod oplevede 20 % af borgerne, at dette ikke kun i mindre grad eller slet ikke var tilfældet. 5

I hvor høj grad oplevede du, at samtalen eller samtalerne i dit sygedagpengeforløb blev afviklet i en god og positiv tone? I høj grad 54% I nogen grad 29% I mindre grad 10% Slet ikke 5% Ved ikke 2% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 83 % af borgerne oplevede, at samtalerne i løbet af sygedagpengeforløbet i høj grad eller nogen grad blev afviklet i en god og positiv tone. 15 % af borgerne oplevede omvendt, at samtalerne kun i mindre grad eller slet ikke blev afviklet i en god og positiv tone. 6

I hvor høj grad oplevede du, at du blev hørt og inddraget i samtalen? I høj grad 48% I nogen grad 26% I mindre grad 16% Slet ikke 6% Ved ikke 4% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 74 % af borgerne oplevede, at de i høj grad eller nogen grad blev inddraget og hørt i samtalen eller samtalerne. Derimod har 22 % kun i mindre grad eller slet ikke følt sig hørt og inddraget i samtalerne. 7

Har du andre kommentarer til dialogen og mødet med sagsbehandleren? (hver punkt udgør en uddybende kommentar fra én borger) Positivt møde Ringede ind til sagsbehandleren for at melde fra til et møde, da jeg lige var blevet opereret for kræft. Men jeg skulle møde op, for ellers ville hun stoppe mine sygedagpenge. Jeg kunne ikke møde op, så hun stoppede dem. Ikke noget med at komme ud til mig eller noget som helst. Ikke noget med at tale til mig, men kold og kynisk afvisning. Sådan har det været hele forløbet igennem - 4 år. Det er en skrækkelig afdeling, og husk på, at jeg har haft flere sagsbehandlere. Mine sygedagpenge har været stoppet 3 gange i forløbet uden grund. Jeg kæmpede mig på igen, men er totalt nedbrudt i dag og har varige følger efter kemo. Jeg kan skrive en hel historie om alt det dårlige sagsarbejde, I har lavet i min sag. Følte virkelig hun trak sagen, skrev utallige mails for at fremme processen, men fik beskeden om at jeg ikke behøvede at kontakte hende, hun skulle nok kontakte mig, og selv om forløbet varede over 2 år havde jeg sammenlagt kun 2 møder med hende over det første 1½ år derefter begyndte der at ske lidt. / Finder det meget beklageligt at det skal tage så lang tid, på trods af div lægers udtalelse om at jeg var stabil 1 år efter min operation, jeg føler jeg ufrivilligt er blevet holdt fra arbejdsmarkedet et år længere end nødvendigt. Mit største problem mht møder med sagsbehandler, var at det var som om der ikke var nok tid til mig. Forstået på den måde at jeg havde følelsen af at der var for mange syge borger til de få sagsbehandlere. Hvilket fik det til at føles som om jeg blev glemt i mængden. Det var det værste i hele mit sygedomsforløb, da jeg havde/ har brug for at få følelsen af at blive hørt, og IKKE glemt. Sagsbehandlerne (har haft mange) har egentlige være søde, kompetente og imødekommende. Nogen af dem nåede jeg ikke at møde. Systemet er for rigid. Jeg ville gerne tilbage til arbejdsmarkedet hurtigt, da der i mit arbejdsområde ofte kommer ny forskning. 2½ år senere blev jeg tilkendt flexjob. Nu kunne jeg ikke bruge mine 25 års erhvervserfaring længere. Ressourceudvalget var til gengæld inkompetent og uforskammet. De (lægen) havde besluttet min fremtid og var useriøs og slet ikke lydhør for sund fornuft. Talte ned til en og skabte en ubehagelig stemning. Konceptet er helt gal. Der sidder en masse mennesker, som forsøger at tromle den sygemeldte med mere eller mindre indsigt i sygdom og rehabilitering. Og hvis man ikke vil lade sig manipulere, får man afmagten at føle. Jeg har aldrig fået så dårlig behandling. Jeg forsøgte at få sagsbehandleren til at kontakte mig op til flere gange, men jeg fik ingen respons, forsøgte på flere måder at komme i kontakt, men ingen gad reagere. Da så jeg havde været i systemet i 52 uger (uden der var nogen der gad tale med mig) kom der en fra kommunen over på mit arbejde, hvor hun, efter en hel masse vrøvl sagde, at det var deres skyld hele forløbet, var gået så dårligt, hun kunne godt se, det ikke var en ordentlig behandling, men som hun sagde, "desværre så er det dig det går ud over". Jeg må ærlig sige, jeg håber ikke andre bliver behandlet lige så dårlig som mig. Men der kommer en klage på et tidspunkt. Jeg synes at man i for høj grad prøver at få en til at starte før man er klar. Jeg fik absolut ingen hjælp, fik bare at vide at det var noget min revisor skulle finde ud af. Jeg blev vildledt og fik ikke klar besked. Der blev alt for sent lavet referat af samtalen, så jeg manglede mulighed for at få afklaret mine forhold. Det tager for lang tid enden der sker noget Jeg har kun haft en enkelt telefonisk samtale med sagsbehandleren og det var på opfordring af mig selv. Alt i alt syntes jeg der gik alt for lang tid inden jeg fik kontakt med sagsbehandlerne. Jeg kunne godt have ønske mig at jeg evt. havde fået hjælp, vejledning eller andre muligheder for at komme videre i mit arbejdsliv frem for at gå sygemeldt så længe og efterfølgende blive opsagt efter 38 år på arbejdsmarked. Nu er jeg arbejdsledig og syntes det er en håbløs situation at stå i som 56 årig, troen og selvtilliden til mig sig selv er i hvert fald svært at bevare. 8

Svært ved at forstå, hvad der er sygedagpengesag og de øvrige involverede sagsbehandlere i forløbet. Svarede undervejs på flere spørgeskemaer med samme indhold til forskellige sagsbehandlere. Måske mangler der lidt kommunikation på tværs, så de kunne bruge samme oplysninger. Jeg har kun haft telefoniske samtaler. Jeg skiftede sagsbehandler undervejs 1. sagsbehandler var OK. Jeg følte, jeg havde svært ved at komme igennem, og da sagsbehandler nr. 2 ikke svarede tilbage på mine opkald, og at andre ikke ville overtage når sagsbehandleren havde fri - også selvom det kun gjaldt en henvisning til jobcentret. Den negative tone var udelukkende min, på grund af at mine frustrationer over at blive afvist flere gange. Jeg følte at systemet var ufleksibelt og forsinkede mit ønske om at komme i jobpraktik i 3 mdr, En sød sagsbehandler hjalp mig endelig, selvom hun endda arbejdede hjemmefra, på grund af et brækket ben. Jeg oplevede at skifte sagsbehandler i løbet af mit sygedagpengeforløb. Det er ikke godt når man i forvejen er syg og dermed mere sårbar. Jeg var dog meget tilfreds med den nye sagsbehandler, så ingen kritik af ham. Jeg tror faktisk det var en jobkonsulent der deltog i samtalerne og ikke sagsbehandler. / Jeg tror ikke jeg mødte sagsbehandler og jeg skulle selv rette henvendelse til kommunen for at få oplyst hvem det var. Og det viste sig ikke at være den jeg blev oplyst om i første omgang. Fuldstændig uhensigtsmæssigt sagsforløb, med så mange forskellige sagsbehandlere (over 10 sagsbehandlere) Så meget spild af penge og tid. Der begyndte først at ske noget konstruktivt, da jeg kom med i et kursusforløb: K.U.R.S. Her fik jeg oplyst, at det var da oplagt, at jeg kom i det revalideringsforløb, som jeg er i nu. Jeg ville ønske det kursus var startet meget før da det ville have sparet os alle for tid og penge. Samtidig må jeg sige at gennem diverse kurser har jeg mødt mange i samme situation som jeg selv. Langt de fleste deltagere har som jeg følt, at vi bliver mødt med mistro. De fleste sagsbehandlere, jeg har mødt, virkede som om at de først og fremmest tænkte på at tilgodese deres eget område (altså få klienten over i en anden kasse ). Meningen burde vel være at hjælpe os og få en god og velfungerende skatteborger ud af forløbet. Det var som at komme til eksamen hver gang, hvilket lærte mig, at jeg ikke kunne komme alene til møder med sagsbehandlere. Dette er ret skræmmende, for de mennesker, der ikke har en, der kan hjælpe dem. Naiv som jeg var troede jeg man fik hjælp når man blev ramt af sygdom, sådan ER det jo i Danmark her må man sige: VAR. Jeg synes ikke at sagsbehandleren forstod mig. Ville ikke høre på det jeg sagde. Modsagde sig selv flere gange. Mødte ganske uforberedt op til hvert møde. Lovede noget som stadig ikke er gennemført. Er utilfreds med at blive sendt til Vestervangsvej når jeg kan blot modtage min folkepension. De har været søde og venlige og tale med. [Navn] er den mest forfærdelige sagsbehandler overhovedet. Hun oplyste mig ikke om noget, hun hjalp mig ikke, og hun indhentede ikke det, hun skulle. Hun snakkede truende til mig, og hun løj. Hun oplyste mig, at der manglede akter i sagen fra lægen og at jeg havde en meget dårlig sag. Det har vist sig at være usandt. Men så kunne hun smide mig ud af sygedagpenge. Min speciallæge var og er tosset over det. Hun er frygtelig og burde fyres. Jeg havde en god oplevelse af mit møde med sagsbehandleren, som var forstående overfor min sygemelding og ikke pressede på for en raskmelding eller stillede urimelige krav Det er meget vigtigt at sagsbehandlerne sætter sig ind i den enkelte sag, da ikke alle sager er standardsager. Især når en sag bliver videregivet til en kollega, standard formularer der bliver sendt ud inden at man har sat sig ind i den enkelte sag. Det kan være rigtig uheldigt... Man kan være i en situation hvor at kræfterne til at forklare sig igen og igen ikke er hensigtsmæssigt. Fungerede fint, der var et fint samarbejde. Det er en fordel hvis en sagsbehandler har øje for, at en borger kan presse sig selv mere end godt er. 9

kun at mand skal have et helvedes godt helbred for at være syg når man skal rende på kommunen i tide og utide Det er svært at komme sig når kommunen ånder en i nakken. Man bliver mistænkeliggjort som om sygemeldingen er et skalkeskjul for ikke at gide Jeg er uforstående overfor den manglende forståelse og accept af min situation. Efter først at blive tilbudt og gennemført konsultationer på arbejdsmedicinsk ambulatorium, hvor jeg fik lavet en vurdering og vejledning i hvordan jeg skulle komme ovenpå igen, og forhåbentlig blive helt rask. Virkede det som om min sagsbehandler var mere interesseret i at jeg skulle starte på arbejde igen, uanset hvilke følger det ville give. Hvis det ikke havde været for min fastholdelseskonsulent, er jeg overbevist om at jeg allerede var bukket under igen på nuværende tidspunkt. Da det åbenbart er kommunens politik at presse syge folk i arbejde igen med beskeden om at udbetaling af sygedagpenge vil blive standset fordi man ikke er syg nok, i stedet for at følge den anbefaling der fulgte med fra arbejdsmedicinsk, virker det som om at der ikke bliver set på det enkelte menneske, men at der i stedet fokuseres på tal på bundlinien. Syntes jeg havde en meget forstående sagsbehandler som godt kunne se venteliste problemet i forhold til sygedagpenge reglerne, Kompetent sagsbehandler, lyttende, forstående, anerkendende, interesseret i et godt samarbejde. I starten af mit sygdomsforløb var min sagsbehandling hos et ekstern firma, der simpelthen ikke var deres opgave voksen. blev derefter overflyttet til contra hvor jeg fik en sagsbehandler der senere blev ansat ved kommunen, hvor jeg var så heldig at beholde hende. Jeg har kun rosende ord om hende, hun har støttet mig hele vejen igennem og har en stor andel i at jeg er hvor jeg er i dag... Når det nu skulle være, har oplevelsen og behandlingen været god. Jeg synes det har været rigtigt god. De har været gode til at følge op på tingene, hvis man selv har sovet i timen (der var jo bestemte datoer, hvor man skulle snakke sammen, og her ringede de, hvis man selv havde glemt det). Sendte brev med, hvad der var aftalt pr. tlf, så man også kunne se på skrift, hvad man selv skulle gøre. Hun var slet ikke ordentlig forberedt, Super sød sagsbehandler Hvis man altid bliver mødt med den indstilling min sagsbehandler viste mig, ville der aldrig være utilfredse borgere Jeg har kun mødt sagsbehandleren personligt, ved afslutningen af perioden der kunne udbetales løntilskud til arbejdsgiveren. / Resten blev ordnet pr. telefon. Det er svært at svare på sådanne spørgsmål, for det er jo taget ud af et større sammenhæng og sagsbehandleren arbejder ikke selvstændigt men efter ordrer. Sagsbehandleren er ikke i stand til at træffe en selvstændig beslutning. Jeg følte at vedkommende hørte hvad jeg sagde men det kunne ikke bruges. Når det handler som mennesker med psykiske sygdomme, så er der ikke megen forståelse at få!!! Jeg følte et pres ang. at gå yderligere ned i fast arbejdstid og dermed ned løn - selv om jeg faktisk startede med at gå ned i tid inden jeg blev deltidssygemeldt. Mit forløb blev fra at skulle være en hjælp til at være en meget ubehagelig oplevelse. Jeg føler stor misforståelse fra sagsbehandleren samt at det var mig, der skulle sætte alting i gang dvs. bede om møder osv. Hun var bare interesseret i at få mig ud af systemet så hun kunne få et klap på skulderen af sin chef. Hun arbejdede ikke for mig. Og troede ikke at jeg fejlede noget. Jeg fik brevet hvor der stod at mine 10

dagpenge blev taget fra mig en lørdag og det var om søndagen de stoppede. Hun var ligeglad med om jeg/vi som familie overlevede Meget venlig behandling Nogenlunde som forventet på forhånd Ser ikke som sådan at det er sagsbehandleren der er problemet. Det er nok nærmere systemet, eller måske måden som Viborg Kommune vælger at tolke lovgivningen. Havde forskellige sagsbehandlere gennem forløbet. Der var stor forskel på den hjælp, jeg fik. Har fået en meget fin behandling. Jeg har desværre et problem med at huske p.ga min sygdom God og venlig vejledning Jeg har været i et forløb hvor jeg har haft 2 forskellige sagsbehandlere. Min vurdering er baseret på min første sagsbehandler som jeg havde til ca 1.7.13 idet det var den sagsbehandler der var tilknyttet sygedagpengeforløbet indtil og efter de første 52 uger. Sagsbehandler i topklasse... Dialogen foregik pr. telefon, og var ganske udmærket. Jeg har været meget godt tilfreds, der har kun været en gang hvor jeg ikke helt havde styr på hvad der skete. Efter et skift fra en medfølende og forstående sagsbehandler til anden sagsbehandler bevirkede en hel uacceptabel forhaling af forespørgsler samt manglende eller i bedste fald begrænset kommunikation. Den nye sagsbehandler vælger pludseligt og med otte dages varsel på baggrund af en administrativ og ikke lægefaglig beslutning at stoppe udbetaling af sygedagpenge på trods af, at denne var bevilget i yderligere 11 måneder. Herved blev min families økonomiske grundlag revet fuldstændig væk under os i løbet af en måned, idet min mands indkomst vurderes for høj til at anden støtte kan opnås. Således er min helbredsmæssige tilstand betydeligt forværret som en direkte konsekvens af sagsbehandlerens åbenlyse bestræbelser på at opfylde sit budget fremfor hans opgave om at hjælpe mig tilbage på arbejdsmarkedet. Samtidig har beslutningen truffet ud fra en ren administrativ beslutning bevirket, at min familie og jeg på en måned er gledet fra at være en velfungerende glad skatteydende familie i den øvre middelklasse til at være en familie på fem med et rådighedsbeløb langt mindre end en enlig mor med tre børn. Var i starten usikker på kontakten til "det offentlige", da det var første og sidste gang i mit lange arbejdsliv, det var nødvendigt. Blev efterhånden tryg ved kontakten/støtten og blev generelt mødt med tillid og anerkendelse. Min oplevelse er, at jeg blot blev kastet rundt i manegen. som om man ikke lige vidste, hvad man skulle stille op med mig..og sat i en venteposition hele tiden..bla i forbindelse md regeringsskifte...uha nej..ingen kunne gå ind og tage nogen som helst beslutning.. Fint at man forlange en borger skal gå til psykologbehandlinger, men at man så samtid fjerner retten til sygedagpenge, og yder mere siger, at uden at kende til økonomien, mener sagsbehandler at der nok kan blive råd, og spørgsmålet er om jeg havde råd til at lade være.. ingen tilbud om hjælp fik jeg Jeg kunne søge min pension, eller om kontanthjælp..men var nok tvivlsomt jeg kunne få, dels var jeg på tidspunktet gift, og hun mente ikke jeg kunne afklares.. Positiv, koncentreret, seriøs. Har haft en imødekommende sagsbehandler samt jobkonsulent. Der undersøgte tinge grundig. 11

. Hun var dygtig til at forklare sig, empatisk og lyttende, hjælpsom Samtalerne var meget relevante og med stor menneskelig respekt.(det har man også brug for som syg person) Jeg har været meget tilfreds med [navn] Jeg havde flere sagsbehandlere undervejs, og min tilfredshed går udelukkende på den sidste i rækken... inden da var der noget af en "gyser" som godt kunne bruge et kommunikationskursus. Hun blev sygemeldt... synd for hende, men mit held I bund og grund en ok behandling. Men ingen forståelse for at man har smerter. Og på grundlag af dette har problemer med at arbejde. Det er måske ikke sagsbehandleren, men det undre mig at der ikke er mulighed for hjælp til genoptræning af muskelmasse og kondition, efter 5 år med hjertesvigt i udvikling. Kort om mit sygedagpengeforløg. Undertegnede kom til skade og blev op.i skulder og var på dagpenge sommer /efterår 2012. Alt blev aftalt pr. telefon intet at klage over fra min side, store problemer mht digital sign.troede der var hjælp hos jer da pc ikke er min stærke side, det var der ikke?.havde besøg af venlig kvinde fra jer, som fortalte regelerne mht. mig, hun ville ikke besøge mig mere, måske kontakte mig på tlf. Hun holdt aftaler, og det gjorde jeg også. Efter undersøgelse ved op. læge, som konstaterede at op. var mislykkes og jeg ville få det svært mht. arbejde osv. skulle jeg til møde hos jer. MØDET var mærkeligt de to søde kvinder jeg havde snakket med tidligere og aftalt alt sagde intet.? "Gorillaen" som sad for bordenden, startede ud med at sige "du skal raskmeldes i dag " lidt svært når man lige havde fået kedelig besked fra læge, dette ville aldrig være sket i møldrup kommune, sådan en medarbejder burde straks fyres. Den søde kvindelige medarbejder som besøgte mig først talte sammen med mig om min fremtid. Jeg sagde jeg ville tilbage på arbejde at gå på sygeløn er ikke sundt, for helbredet og jeg vil gerne bidrage med skattekroner osv. til vores dejlige samfund, tror jeg har været en ok borger mht. til bidrag til kassen og forstår ikke man har "gorillaer " ansat, i mit tildefælde burde kommunen skamme sig. Synes det er uvæsentlig for mig at skulle møde til et oplysningsmøde om sygdom og arbejdsmarked, eftersom jeg skulle begynde igen på arbejde kort tid efter? At skulle møde på opfordring eller mødepligt virkede omsonst. Hver gang der skulle taget stilling til noget fik jeg bare en sagsbehandler. Det blev til 3 på et år. Hun vidste ikke hvad en 56 var God og venlig sagsbehandler Jeg har haft en sød sagsbehandleren Dialogen med sagsbehandleren foregik over tlf. Har haft mange forskellige sagsbehandlere, skulle starte forfra hvergang. meget frustrerende og det var som om de ikke troede på at jeg reelt var/er syg. Jeg havde ingen møde med sagsbehandleren Meget positiv overrasket over at alle fortalte om de mange muligheder for hjælp til genoptræning, som jeg havde, var gode til at forklare om regler sygedagpenge. Der blev aldrig afholdt personlige møder, altid over telefonen. Det gjorde det svært nogen gange og jeg kunne føle mig presset 12

Jeg følte min sagsbehandler havde for travlt med at øge mig i tid, hvilket betød at jeg gik ned med flaget et par gange i forløbet. Det skal siges hun var lydhør for dette, og jeg kom ned i tid. Men kommunen skulle have hørt mere på mig, og have ladet det gå i mit tempo. Var jeg ikke kommet i virksomhedspraktik et sted jeg kendte, og vor enkelte kollegaer selv har gået ned med stress, så var forløbet blevet meget længere. Man skal have prøvet at gå ned med stress for at kunne rådgive ordentlig. Følte tit jeg var et nummer i rækken af folk der skulle sendes videre i forløbet. det kunne godt føles som om de var provisionslønnet. Jo flere de fik i arbejde hurtigt, jo bedre. Jeg havde en positiv oplevelse med min sagsbehandler. Problemet for mig er klart den info. samt betjening fra "kontor personalet ved skranken". Der var et alvorligt ( for mig ) problem, vedr. papir jeg skulle udfylde som jeg ikke havde modtaget fra post Danmark, dette brev var afleveret på en forkert adresse, viste det sig senere, trods det, blev jeg modtaget ved skranken, med meget stor mistro, at jeg måtte da have fået det brev, (som jeg ikke havde modtaget. Men for at gøre en lang historie kort - kom der ikke en undskyldning fra kommunen at de havde taget fejl men derimod stod der i brevet til mig, at det var iorden nu, grundet andre oplysninger, (som jeg havde givet til kommunen - da jeg langt om længe modtager det brev, som har været på en anden adresse. ) Jeg finder denne opførsel fra personalet meget grænseoverskridende - at man ikke tror på borgeren - og ikke kan give en undskyldning, når det er så åbenlyst at fejlen ligger ved kommunen eller post Danmark.!!! At sagsbehandleren kan sidde og fortælle om man er syg el ej er jo helt hen i vejret. Det har kun handlet om at få folk ud af systemet dvs der kun er tænkt i kr og øre det er det indtryk man får Manglende forståelse for mine problemer, kunne let få forståelsen at jeg gerne skulle på dagpenge hurtigst muligt. Jeg var og er rigtig glad for at blive mødt med venlighed og stor forståelse i en meget svær situation, og det gav ro og lidt mere overskud til at håndtere det jeg selv skulle tage mig af. Jeg er også glad for at der blev tænkt positivt fremadrettet og vis tillid til at jeg selv kunne finde de praktikpladser jeg havde brug for, og at der fra sagsbehandlers side blev opfordret til at tænke utraditionelt, hvilket viste sig at være til stor gavn for mig. Synes alting foregik nemt og uden problemer, men nu var min sag heller ikke en særlig kompliceret sag eller forløb. Har været tilfreds det ville hjælpe hvis hun forstod dansk havde på fornemeren at hun overhovedet ikke var på den samme side som mig når jeg havde spørgsmål, og flere gange blev rådgivet forkert Diagnosen Blodprop i Hjernen betød, at forløbet var uden stor indblanding. Mit ansættelsesforhold betød dog også, at jeg fik løn under sygdom (arbejdsgiver fik så nogen kompensation via sygedagpengesystemet). Det fornuftige forløb med få "opdateringer" har været fornuftigt og jeg kunne efterfølgende genoptage mit arbejde. Har ikke mødt en sagsbehandler Jeg følte der blev "taget hånd om mig" på en måde, som gjorde sygeforløbet nemmere at komme over :- ) Nej - det var i det hele taget en positiv oplevelse! Jeg følte mig igennem hele forløbet presset til at blive hurtig rask, og at sagsbehandleren stort set var uinteresseret i om jeg mistede min indkomst, jeg skulle bare ud af dennes gruppe så jeg var ude af sygedagpenge systemet hurtigst muligt Jeg har kun haft kontakt med sagsbehandleren telefonisk. Jeg var meget glad for, at sagsbehandleren havde forståelse for min situation og forløb. Dog skal siges, at i en sygeforløb, hvor man kæmper for at 13

kunne komme på fuld tid igen, er det psykisk en stor belastning hver uge, at kunne kontakte kommunen med oplysninger omkring forrige uges arbejdstimer. Det var mit indtryk, at sagsbehandleren ikke helt kendte reglerne i forhold til selvstændige. Vi havde kun telefonisk kontakt og det havde jeg det fint med. Følte mig hørt og forstået med mine individuelle problemer og behov. / Har i hele forløbet været meget tilfreds med min sagsbehandler, der hurtigt gennemskuede mine behov, ressourser og ønsker og var lyttende og opmærksom! Er kommunal ansat, fik løn fra arbejdspladsen, ikke sygedagpenge. har kun været telefonisk kontakt med sagsbehandler. Jeg er bekendt med kritikken på området generelt, men jeg har skiftet sagsbehandler 1 gang i forløbet, og kun været tilfreds efterfølgende. Dette er min oplevelse Det var generelt en meget ubehagelig oplevelse at møde et system der synes at have det eneste formål at undgå at udbetale sygedagpenge. Har ikke mødt nogen sagsbehandler. Har modtaget 2 breve efter raskmelding, hvori de meddelte at refussionen skulle forlænges. 1. gang blev sagen lukket. 2. gang kunne de godt se sagen var lukket. Grundet forestående kan I nok ikke bruge mine ensidige svar til noget. Undskylder I måtte sende en reminder til mig, jeg havde svedt det helt ud. Glad for håndteringen af min sag, og sagsbehandleren kunne sætte min leder ind i det,så det blev et super godt forløb. Min sygetid var ikke så længe, men gik det godt kommunikation mellem mig og min sagsbehandler. Hun skulle bare sætte mig i en af jeres mange" kasser". Selvfølgelig hørte hun på mig, men kunne ikke svare mig på mine spørgsmål da alt alligevel ikke var op til hende. Alt skal vendes og drøftet videre oppe så synes lidt det er spild af tid, synes godt nok det er et bøvlet system. Skal være sindssyg stærk når man er syg og måske lige i sådan et tilfælde er lidt svag. Godt jeg havde min sammenlever med som er statsaut. revisor så han kunne maile og kommunikere med jer, men tænker meget over dem der er alene og forstår godt at de opgiver eller mister modet. Mangler virkelig folk der kan sætte sig ind i folks situation hver eneste gang og måske på en eller anden måde kender lidt mere til sygehus/læge vendende. Det var MEGET tydeligt at sagsbehandleren gik kommunens ærinde, og kun var ude på at spare penge og finde nogle ting de kunne bruge til ikke at indstille mig til noget. Brugte hvis der var små ting der kunne åbne en lille dør så de kunne stille spørgsmålstegn om det var en kronisk og blivende tilstand, SELVOM flere har udtalt det var kronisk, så mange gange spild af tid. Slet ikke den medfølelse og forståelse og formåen om at sætte sig ind i min situation og derfra se hvad jeg kan og hvor mange mén jeg har fået af mine 2 ulykker!!!!! Jeg snakkede med hende i telefonen en gang Jeg havde et godt forløb og kom forholdsvis hurtigt tilbage på arbejde igen Jeg er en af dem der er blevet fanget inde i systemet, min sag burde ikke have været afsluttet efter de 2 år. Pga mangel på svar fra læger og eksperter stod jeg pludselig på kontanthjælp og jeg er ikke i stand til at udføre normal arbejde pga smerter i hånden. Jeg er rigtig utilfreds. Følte mig kontrolleret og presset til at arbejde på fuld tid hurtigst muligt Umuligt at forstå dette system, og måtte ansætte en privat rådgiver. Mødet forgik på min arbejdsplads hvilket virker som en rigtig god ide 14

Har aldrig set en sagsbehandler. De skal tænke over hvad det er for sygedom den enkelte har og ikke bare være en fire kantet / rytter. Hver enkelt skal jo ikke behandles ens da vi ikke altid fejler det samme. god tone samt forståelighed Sagsbehandlerne skifter hele tiden. Man ved aldrig hvem man har og dem man har ved ingenting og sætter sig ikke ind i sagerne ordentligt Meget positiv og opmuntrende Jeg føler lidt jeg blev tvunget til at melde mig rask Al kommunikation blev foretaget pr telefon, da vi hurtig blev enige om at jeg ikke behøvede ar møde fysisk op. Min sagsbehandler virkede meget forstående og kompetent. Det skal samtidig oplyses at jeg har en rigtig god arbejdsplads, hvor man kunne starte langsom op, for ikke at for noget ødelagt efter operationen af min højre skulder. Jeg har hele vejen igennem fået en god behandling. Fik for sent at vide, at man godt kunne holde ferie i sygdomsperiode Flink fyr. To forskellige dagsordener: kommunes - vi vil ikke have dig her, min - ønsket om at få hjælp til at blive rask Godt med tidlig inddragelse af jobkonsulent i forhold til at bevare kontakten til min arbejdsplads. Sagsbehandleren kæmper for at raskmelde en, lang tid før end ens rygskade er klar til det, man føler ikke at man har nogle rettigheder, men når en diskus er på vej ud af ryggen, kan man ikke bare lige vende tilbage til sit job, selv om man gerne vil det og det burde sagsbehandleren kunne forstå. Han sagde det max ville tage 6mdr. men det tog 2 år. Jeg synes jeg har fået rigtig dårlig behandling vedrørende min sag. Synes slet ikke jeg er blevet forstået... / Jeg er blevet misforstået og man har vurderet min sag helt forkert, hvor der slet ikke er blevet hørt efter hvad min mening og holdning er. Det har føltes som om at snakke til en dør. En negativ og passiv holdning har jeg føltes fra start og har måttet selv finde frem til hvad man havde af rettigheder og hvad loven var. Har skullet hive ordene ud af min sagsbehandler, og stort set ingen information fået, andet end hun har draget sine egne konklusioner. / Det har været meget hårdt og ressourcekrævende, når det er man står alene og er "første gangs syg" og overhovedet ikke ved hvordan den "verden" hænger sammen. Bedre infomation burde gives, når man har været langtidssygemeldt som mig. Dialogen var i sig selv ganske udmærket, men når man som jeg var sygemeldt med en frossen skulder, som har fulgt beskrivelsen af tilstanden fuldstændig og jeg har nøje fulgt læger og fysioterapeuts anvisninger og gjort alt hvad der er menneskeligt muligt for at blive rask. Så synes jeg at systemet er meget stift og jeg kunne ikke få forlænget sygedagpenge, fordi der ikke kunne sættes et nøjagtigt tidspunkt på min raskmeldelse og det på trods af at prognoserne sagde at jeg højst sandsynlig ville være arbejdsdygtig inden for et år. Det synes jeg ikke er i orden for der er da ingen i verden der kan garantere noget 100 % Har jo ikke været til møde med nogen sagsbehandler.. Har talt i tlf med en nogle gange Undervejs i mit afklaringsforløb blev jeg truet med, at få frataget mine sygedagpenge fordi jeg stædigt sagde nej tak til et forløb i en flexafdeling, som viste sig at være et beskyttet værksted, hvor der overvejende var mennesker med mentale forstyrrelser. Det er Umenneskeligt, at forlange, at et velfungerende skal placeres sådan et sted!!! 15

Min sagsbehandler var kompetent, insisterende og lyttende. Problemet var sagsbehandlerens overordnede, som hun hele tiden skulle referere til og uskrevne retningslinier, som gav mig følelsen af, at sagsbehandleren skulle kæmpe meget for min sag. Det provokerede min retssikkerhed, at der var interessanter som tog beslutninger om min sag uden at have mødt mig og som ville træffe beslutninger der gik mod både min sagsbehandlers og lægekonsulentens vurdering. Heldigvis kæmpede de sidstnævnte for min sag. / Hele sygedagpengesystemet møder en med mistro og det afspejles i dialogen, selvom sagsbehandleren er et ordentligt medmenneske. Den mistro undergravede mit selvværd i en svær tid med sygdom og gjorde mit sygeforløb mere belastende end rimeligt. Mine svar er givet ud fra at det er min sagsbehandler, [navn], der bliver stillet spørgsmål til. [Navn] har være meget professionel, jeg kan kun sige positivt. [Navn] var fantastisk god at snakke med, saglig, humoristisk og en god repræsentant for kommunen. Min sagsbehandler har været menneskelig og venlig, jeg har ingen klager på hende. Det jeg savner er en individuelt tilrettelagt udredning med relevante undersøgelser og behandling af klientens aktuelle problem. Ville gerne have været orienteret og inddraget inden der blev truffet en afgørelse i min sag De sidste to var meget positive Nej, men jeg syntes ikke om kontrol besøget, på min bopæl. Jeg følte mig mistænkt i snyd, det er ikke rart når man er syg. Manglende forståelse fra deres side Jeg har stor ros til min sagsbehandler. Han var god til at forklare betingelserne og mulighederne i sygedagpengesystemet. Ved mit sidste møde med sagsbehandler og jobkonsulent i Sygedagpengesystemet fik jeg en god behandling af min sagsbehandler men en meget firkantet og hård behandling (verbalt) af jobkonsulenten. Heldigvis var repræsentanter for Nørremarken Produktion og Service samt Daghus Viborg til stede og kunne give mig en forklaring på jobkonsulentens måde at udtrykke sig på. Generelt har jeg haft et godt - og afklarende forløb - i sygedagpengeafdelingen. Husker ikke ret meget andet fra det her forløb end, at jeg blev kaldt til et møde sammen med en masse andre sygedagpengemodtagere. Mener også at huske at de vist nok var ved at omrokere og finde ud af hvem der skulle være sagsbehandler for hvem (tror egentlig ikke jeg nåede at være med til ret meget - var sygemeldt i 14 dage og kom herefter i et vikariat indtil jeg begyndte på PAU her i sommers) Mødet kom i stand fordi jeg henvendte mig og bad om et møde. Ellers tror jeg bare jeg havde fået lov til at passe mig selv i de fire måneder jeg var sygemeldt. En utrolig sød sagsbehandler, men desværre uden mulighed for at hjælpe mig trods kronisk sygdom og det at skulle vende tilbage til arbejdsmarkedet. Så nu er jeg så bare arbejdsløs med hårde odds for at vende tilbage... Gode råd og vejledning på en behagelig måde Der er ikke muligt at få nogen indflydelse på dagsordnen fordi rammerne var lagt på forhånd. Jeg følte at det kun var om at få mig i gang hurtigst muligt uanset konsekvenserne af skadens alvorlighed og at der ikke blev taget hensyn til at skaden kunne forværres af at føle sig presset tilbage på fuld tid selv om jeg reelt ikke kan passe mit job ordentligt igen og jeg står for at skal opereres igen i ryggen men er nød til at vente til jeg kan få sygedagpenge igen selv om det forværrer min situation og risikoen for at det bliver forværret i ventetiden er stor. De aftaler vi lavede sammen, lavede han om på og handlede ikke som der var aftalt! Utrolig sød og behjælpelig sagsbehandler, altid god behandling. 16

Sagsbehandlerens forberedelse Oplevede du, at din sagsbehandler havde sat sig ind i din sag og var forberedt til samtalen? I høj grad 39% I nogen grad 36% I mindre grad 13% Slet ikke 7% Ved ikke 5% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 75 % af borgerne oplevede, at sagsbehandleren i høj grad eller nogen grad havde sat sig ind i deres sag, og var forberedt til samtalen. 20 % af borgerne oplevede, at sagsbehandleren ikke var forberedt til samtalen. 17

Hvor tilfreds er du med, hvordan de lægefaglige vurderinger blev anvendt i dit sygedagpengeforløb? Meget tilfreds 32% Tilfreds 39% Hverken tilfreds eller utilfreds 12% Utilfreds 7% Meget utilfreds 8% Ved ikke 3% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% I de tilfælde 2, hvor der er anvendt lægefaglige vurderinger, så har 71 % været meget tilfreds eller tilfreds med anvendelse af disse i sygedagpengeforløbet. 15 % er enten utilfreds eller meget utilfreds med den måde de lægefaglige vurderinger er anvendt på i sygedagpengeforløbet. 2 Af samtlige respondenter angiver 65 %, at der har været anvendt lægefaglige vurderinger i deres sag; 21 % ved det ikke, og 14 % mener ikke at dette er tilfældet. Det er således kun den første gruppe som har fået ovenstående spørgsmål. 18

Orientering om mål og forløb Fik du et klart billede af hvilke muligheder du havde og ikke havde i forhold til dit sygedagpengeforløb? I høj grad 26% I nogen grad 38% I mindre grad 18% Slet ikke 13% Ved ikke 5% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 64 % oplever, at de i høj grad eller nogen grad fik et klart billede af de muligheder de havde i forbindelse med deres sygedagpengeforløb. Derimod angiver 31 % af borgerne, at de i mindre grad eller slet ikke fik et klart billede af deres muligheder. 19

Blev du gjort opmærksom på mulighederne for at forlænge dine sygedagpenge udover de 52 uger? 18% Under 26 uger 59% 23% 40% Over 26 uger 47% 13% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Ja Nej Ved ikke I de sygedagpengeforløb, der varede over 26 uger, blev 40 % af borgerne gjort opmærksom på mulighederne for forlængelse af sygedagpenge udover de 52 uger. 47 % af borgerne har angivet at de ikke blev gjort opmærksom på denne mulighed. Det er ikke muligt at vurdere, hvorvidt en forlængelse ville have været relevant for disse borgere. 18 % af borgerne med et sygedagpengeforløb under 26 uger blev gjort opmærksom på mulighederne for at få forlænget sygedagpenge udover 52 uger. 20

Oplevede du, at du og din sagsbehandler fik sat nogle mål for dit forløb? I høj grad 29% I nogen grad 30% I mindre grad 19% Slet ikke 16% Ved ikke 7% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 59 % af borgerne oplevede, at man i høj grad eller nogen grad sammen med sagsbehandleren fik sat nogle mål for sygedagpengeforløbet. Omvendt har 35 % af borgerne oplevet, at der kun i mindre grad eller slet ikke er blevet sat mål for sygedagpengeforløbet. Det skal dog bemærkes, at det ikke nødvendigvis har givet mening at sætte mål for forløbet såfremt en raskmelding var nærtforestående. 21

Oplevede du at dine egne ønsker og mål for job/uddannelse/støtte blev inddraget aktivt i dit sygedagpenge forløb? I høj grad 33% I nogen grad 20% I mindre grad 13% Slet ikke 12% Ved ikke / ikke relevant 22% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 53 % af borgerne angiver, at de oplevede, at egne ønsker og mål for job, uddannelse og/eller støtte blev inddraget aktivt i sygedagpengeforløbet. Derimod oplevede 25 % af borgerne, at dette ikke var tilfældet. 22

I hvor høj grad var du efter samtalerne i stand til selv at tage initiativer i dit sygeforløb? I høj grad 34% I nogen grad 25% I mindre grad 13% Slet ikke 8% Ved ikke / ikke relevant 20% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 59 % af borgerne føler, at de efter samtalerne i høj grad eller nogen grad selv var i stand til at tage initiativer i deres sygeforløb. 21 % af borgerne føler på den anden side, at de kun i mindre grad eller slet ikke var i stand til selv at tage initiativer. 23

Har du andre kommentarer til sagsbehandlingen? Jeres spørgsmål er ikke gode nok, for der skal være mulighed for kommentarer. Det kan I vel regne ud, når det er et langvarigt forløb. Det er latterligt, for I får jo bare det resultat, I vil have!!! Men det er Viborg Kommune i en nøddeskal! Jeg har jo fået forlænget min sygedagpenge, men nåede at bliv smidt af inden. Jeg og min mand måtte kæmpe for min ret. I havde ikke styr på det. De sidste to gang, jeg blev forlænget var på grund af nødvendigheden af afklaring, men den er ikke kommet endnu. Og jeg kan oplyse, at de på rehab-mødet også lavede fejl!! Vurderede, at der ikke fandtes varige nerve og ledskader efter kemo og forsøgte at få mig over i den psykiske boldgade, men jeg fik efterfølgende privat hjælp på til at få det lavet om!!! Det kan ikke være rigtigt!!! Sørgeligt at man skal betale sig til retfærdig behandling. Ingen almindelige mennesker kan gennemskue jeres system. Jeg fik en rigtig god behandling af job konsulenten, fysioterapeut, og i særdeleshed på smerteklinikken. Men jeg fik ingen information af egen sagsbehandler, det var fortrinsvis af den sagsbehandler jeg fik på smerteklinikken. Jeg er desværre nød til at sige jeg ikke er imponeret af Viborg kommunes sagsbehandler, Jeg havde oplevelsen af at der lige som først skete noget med min sag, op til udløbs datoen/erne, i er med at jeg fik forlænget, hvilket var en kæmpe hjælp i at jeg fik det bedre. Men det kunne have været mindre stressende hvis, jeg var blevet mere oplyst om hvad forlængelsesmulighederne gik ud på, og om jeg kunne opfylde disse kriterier for denne mulighed. /Så synes jeg også at når man kunne se, og fornemme i min sag at den skulle forlænges, så havde det været en stor hjælp for mig psykisk og min familie økonomisk at forlængelsesforberedelserne kom i gang i god tid, i stedet for lige i sidste øjeblik. Det er jo ikke kun min forsørgelse det handler om, det er en families økonomi som skal hænge sammen. Og det er IKKE nogen hjælp bare at gå i det uvisse, og når jeg vil have fat i min sagsbehandler har personen ikke tid pga andre borgere går jeg ud fra. Det resultere i nedture psykisk, hvilket jo ikke er fremskridt, men tilbage gang. Og det resulterer i skænderier hjemme, da man/jeg ikke aner en dyt om jeg får min forsørgelse når tiden udløber. Så oplevede jeg at da jeg så var så heldig at blive forlænget blev der igen hvilet på laubærene. Hvilket jeg håber og tror var pga mange syge borgere og minimalt af sagsbehandlere. Men det forandre jo ikke at tiden går klokken slår, og næste gang tiden udløber er det hele møllen igennem igen. Har gentagne gange fået at vide, at jeg desværre " faldt ned mellem 2 stole " - at det var en svær situation - med de " diffuse " symptomer jeg har : svimmelhed, koncentrationsbesvær, balanceproblemer, hovedpine - har manglet forståelse for hvor belastende det er i dagligdagen, hvor udtrættende det er - har tilbage fra hovedtraume i 08 været sygemeldt i flere omgange - og til stadighed fået at vide fra kommunens side, at desværre... " vi ved ikke om tilstanden er stationær " - og nej, det ved jeg heller ikke - det ved ingen - ville ønske alt var normalt i morgen, at jeg kunne gå ud og finde 37 t arbejde som fodplejer - og komme ud af kontanthjælpen, hvor jeg nu er havnet - der er ikke meget morskab i at blive trukket rundt i et så langt forløb - ej heller økonomisk. Både og, det er rigtig svært at skulle gentage sig selv hele tiden og udlevere hele sit liv over for så mange forskellige mennesker Vil ønske at Kommunen vil lytte til den sygemeldte. Kun dårligt Ultra kommunalt forløb. Og ikke i positiv betydning! Skal noget ødelægges, skal man bare involvere kommunen. Og den har altid loven i ryggen, så du kan blive "trynet"! Jeg famlede mig frem og håbede hurtigt at slippe ud af sygedagpenge ordningen. Syntes ikke afklaringen var helt ok lytte lidt bedre efter hvor dan jeg har det især pskogske 24

Ved første kontakt vil det være rart at have mere overblik over, hvem de forskellige kommunale aktører er og hvilken opgave de har i forløbet. Opfølgning efter samtale med den første sagsbehandler var fin. Da jeg skiftede sagsbehandler, blev der ikke fulgt op på min sag, og jeg måtte selv tage kontakt. Hvilket var svært, læs tidligere. Jeg har følt mig fint behandlet af alle involverede i mit sagforløb, såvel af selve sagsbehandleren, men også af de øvrige involverede i forbindelse med tildeling af diverse hjælpemidler i såvel arbejdsmæssig henseende som i privat henseende. Jeg følte at jobkonsulenten pressede meget på for at jeg hurtigt skulle op i tid (mere end anbefalet) Som jeg skrev før - det dækker vist også her: / Fuldstændig uhensigtsmæssigt sagsforløb, med så mange forskellige sagsbehandlere (over 10 sagsbehandlere) Så meget spild af penge og tid. / Der begyndte først at ske noget konstruktivt, da jeg kom med i et kursusforløb: K.U.R.S. Her fik jeg oplyst, at det var da oplagt, at jeg kom i det revalideringsforløb, som jeg er i nu. Jeg ville ønske det kursus var startet meget før da det ville have sparet os alle for tid og penge. Samtidig må jeg sige at gennem diverse kurser har jeg mødt mange i samme situation som jeg selv. Langt de fleste deltagere har som jeg følt, at vi bliver mødt med mistro. De fleste sagsbehandlere, jeg har mødt, virkede som om at de først og fremmest tænkte på at tilgodese deres eget område (altså få klienten over i en anden kasse ). Meningen burde vel være at hjælpe os og få en god og velfungerende skatteborger ud af forløbet. Det var som at komme til eksamen hver gang, hvilket lærte mig, at jeg ikke kunne komme alene til møder med sagsbehandlere. Dette er ret skræmmende, for de mennesker, der ikke har en, der kan hjælpe dem. Naiv som jeg var troede jeg man fik hjælp når man blev ramt af sygdom, sådan ER det jo i Danmark her må man sige: VAR. Det er en utrolig dårlig måde at behandle borgerne på.jeg har kunnet modtage min folkepension og der er ikke taget hensyn til det. Jeg har ikke haft personlig kontakt med en sagsbehandler. Det hele er klaret over telefonen, og det har jeg det fint med. Jeg har selv taget initiativ til at begynde på arbejde igen, da jeg var klar til det og efter accept fra lægerne. Jeg har en paragraf 56 og det fungerer bare helt perfekt. Jeg har været bange, hver eneste gang jeg skulle på Jobcenteret. Jeg kan selv i dag høre hendes stemme runge, når jeg vågner om natten. Jeg får svedeture af den behandling. Det var frygtelig. Hun var aldrig imødekommende, men hun brugte sin magt imod mig. Man kunne ikke tale med hende. Hun bestemte. Og hun mente ikke, at jeg havde en sag. I må gerne se min sag i dag, hvis I vil. Jeg har oplevet god forståelse og støtte fra sagsbehandleren. Da jeg havde en kortere sygemeldingsperiode på 3 mdr., var jeg forholdsvis hurtigt ovenpå igen og lagde planer for min fremtid. Derfor har jeg ikke haft så hårdt brug for sagsbehandlerens hjælp, men vedkommende har givet mig en følelse af at blive set og hørt, samt en tryghed og imødekommenhed fra systemets side. Som sagt tidligere, at sætte sig ind i en sag er meget værd for alle, da det kan give en negativ start hvis det modsatte er tilfældet. Og ja regler og paragraffer er der, men vi er også mennesker, hvor jeg mener at regler og paragraffer burde være vejledende... Individuelle hensyn i særlige tilfælde burde være ok. Her bagefter, er det mit indtryk at det var mit eget ansvar at bringe information fra hospital til kommune. En opgave jeg ikke kunne løfte. Det kunne sikkert have gavnet mig, hvis informationerne var fulgt med, og var blevet brugt. ja jeg er fyldt 11år og kan godt selv finde ud af at være syg jeg behøver ikke en barnepige Jeg håber virkelig at andre får en bedre behandling end jeg gjorde, og at sagsbehandlerne tager en stressramt mere alvorligt. 25

Jeg havde brækket foden, så skulle ikke vide noget om de 52 uger. Jeg nåede slet ikke til en samtale, det har kun været pr. telefon. jeg fik stor hjælp fra mit fagforbund Jeg er dialysepatient, og passede mit arbejde 3 af ugens dage i de 6 måneder jeg som pensionist kunne få tilskud til min arbejdsgivers lønudbetaling SKUFFET. Hvis personen havde sat sig ind i, at jeg havde fået en meget stor rygoperation d. 25-2 2013 efter at jeg havde ventet 10 mdr.på at det blev min tur. Muligheden for forlængelsen udover de 52 uger blev jeg ikke gjort opmærksom af min sagsbehandler. Det gjorde jeg ham opmærksom på. Jeg søgte også forlængelse men fik afslag. Jeg klagede men I fik medhold. Jeg er stadig syg uden diagnose! Jeg fik lov til at få samtaler på Nørremarken, hvilket var en MEGET stor hjælp for mig - men det var noget jeg selv ringede rundt og fandt ud af eksisterede... Som borger og bruger af kommunalt regi, synes jeg ikke det kan være rigtigt at få en så dårlig behandling - jeg har selv flere gange rettet henvendelse til min sagsbehandler uden nogen respons - hverken telefonisk eller pr brev - hvor travlt kan en behandler have til borgerne? Specielt når man gerne selv vil ud af systemet og videre i arbejde? Behandlingen og kommunikationen har været under al kritik - på ingen måde konstruktiv. Det er et forfærdelig system at komme ind i. Og sygdom er jo ikke noget man selv kan gøre for. I øjeblikket ser vores økonomi forfærdelig ud pga mine sygedagpenge er stoppet og arbejde kan jeg ikke få da jeg har en dårlig skulder og ikke kan bruges til ret meget Jeg blev spurgt, hvor ondt jeg havde haft. Jeg blev genoplivet 4 gange med stød. så jeg syntes det var mærkeligt spørgsmål Synes generelt jeg sidder med en følelse af at være blevet syltet med eneste formål at skulle give op, eller at blive placeret på den noget billigere kontanthjælp. Det var ubehageligt at opleve, at sygedagpengene ophørte, uden at jeg havde fået besked om det. Meget tilfreds Det er svært at svare på de sidste spørgsmål da jeg har haft 2 sagsbehandlere, for hvor skiller det. Første forløb var stærkt kritisabelt og levede ikke op til forventede standarder. Sagsbehandlingsgangen blev på ingen måde fulgt. Andet forløb har været bedre men jeg har stadig kritik vedr misfortolkning og brugen af lægefaglige udtalelser. Mit forløb var et velafgrænset brystkræftforløb, og det havde sagsbehandleren fuldstændig styr på. Jeg forsøgte at være delvist i arbejde hele tiden, og det var der fuld understøtning af. Egentlig ikke..udover jeg ikke fik klart svar på om mine muligheder for at drage nytte af min forsikring i fremtiden..forstået på den måde, om nytten ved en eventuel fornyet periode med uarbejdsdygtighed??? Ved klage over ophør af sygedagpenge udover 12 måneder blev anmodning pr brev om dialog ikke imødekommet; afgørelsen truffet pga af kommunens indstilling og brevet om dialog blev anset som klage der videresendtes til ankestyrelsen. (denne "klage" ligger fortsat hos ankestyrelsen efter 8-9 måneder) Det er som en ellers loyal borger med tro på vort velfærdssamfund og som igennem mange år sammen med min mand har været tilfredse skatteydere, beklageligt at skulle meddele, at min tro på "sy- 26

stemet" og den gode måde, jeg forestillede mig at man behandlere sine medborgere, har lidt et uopretteligt knæk grundet den helt igennem urimelige behandling kommunens sagsbehandler har givet mig. Han har uden nogen form for forståelse for min situation med et pennestrøg bragt en ellers velfungerende familie på sammenbruddets rand. / Desværre har jeg efterfølgende hørt lignende historier fra andre om den samme sagsbehandler. Det er skræmmende og beklageligt, at systemet ikke fanger op omkring sådan en mand, når min sag åbenbart langt fra er enestående. Det kræves et godt helbred for at være i jeres system, hvis man ikke er syg, så bliver man det. Tror ingen har bedt om at være i dette system..kan kun sige JEG har IKKE..gid en vis herrer havde den dag hvor jeg kørte galt. havde gerne bare fortsat mit liv..følt mig som et helt menneske..med en vis værdighed i behold. min sagsbehandler behandlede forløbet til ug og den støtteperson, som jeg fik med ud på virksomheden, var også utrolig hjælpsom og støttede op omkring mig overfor ledelsen, det var min leder, der synes det hele gik for langsomt og ikke var helt imødekommende og rar verbalt overfor mig. Men det fik jeg fortalt vedkommende, da jeg igen fik det bedre, for sådan behandler man ikke sit personale, der ellers er pligtopfyldende og loyal. Jeg følte mig selv både ansvarlig og kompetent til at gøre opfølgning i mit sygdomsforløb. Man kan nå langt med stor vilje. En engageret nyuddannet sagsbehandler er ikke det værste man kan møde. Da jeg var deltidssygemeldt efter indlæggelsen, var alle møder telefoniske. Det opfattede jeg som dynamisk og konstruktivt, da jeg så ikke skulle bruge tid/energi på møder. Jeg var blevet orienteret om alt ved besøg af jeres søde medarbejder her hos mig, og aftalt videre forløb ærgeligt sådan en god medarbejder havde fået mundkurv på ved møde hos jer. Sagsbehandler og ham fra jobtræning burde tale sammen. Den ene var ikke klar over hvad den anden gjorde. Helt igennem meget dårlig forløb. Man skal have den samme sagsbehandler så det hele ikke bare skal begynde forfra hver gang man får en ny. Har kun haft en god oplevelse med sagsbehandleren i hele forløbet Den var dårlig Måtte have FOA med på banen da dagpenge blev stoppet, uden at få ordentlig besked. vandt anken ved hjælp af FOA. havde indtrykket af at vælge mellem pest eller kolera. du gør som vi giver besked på ellers lukker kassen fordi du ikke vil samarbejde. Søde, dejlige og forstående mennesker. MEN... lyt mere til den syge, og lad det gå i vores tempo. Det er ikke et ønske scenarie for alle at gå på dagpenge... Nogen af os vil rent faktisk gerne blive ordenlige raske, så vi kan varetage et job. Som vel og mærke passer til den "person" vi er blevet efter et langt sygdomsforløb Elendig sagsbehandling hvor der meget åbenlyst bliver pillet det ud som taler til kommunens fordel og det er også det der bliver brugt der bliver set bort fra så meget relevant papirer at det umuligt er en fejl at man ikke gør det Det var trods svære odds en positiv oplevelse. Jeg kunne dog godt ønske mig at da jeg i starten skiftede sagsbehandler nogle gange, at især de første sagsbehandlere havde vist tillid til at det jeg oplyste pr.telefon også var sandt. Det er ubehageligt og ydmygende at blive mistroet omkring helbredsoplysninger, men da jeg kunne dokumentere det var der jo ingen problemer. Men det at blive mistroet er i sig selv svært for mig at se Generelt meget tilfreds med det hele. 27

Nej jeg har følt mig godt behandlet. Har ikke følt mig presset på nogen måder. I mit konkrete tilfælde havde jeg ikke som sådan behov for nogen "sagsbehandling". I forhold til, hvad jeg ellers har hørt, at selv mennesker, der hverken kan afskediges eller forflyttes, er blevet udsat for ved alvorlig sygdom, føler jeg, at jeg er blevet behandlet ganske fornuftigt. Jeg var via min overenskomst sikret løn under sygdom og fulgte lægernes og neuropsykologens anbefalinger i relation til genoptagelse af arbejdet efter blodpropperne. I den første del af forløbet havde jeg stor nytte af genoptræningstilbuddene fra kommunen og undersøgelserne på hospitalet og hos egen læge. Blev sat på kontanthjælp, fordi der ikke var flere forlængelsmugligheder, men var ikke rask nok til at blive afklaret Oplevede nogle gange lidt lang ventetid mellem de forskellige tiltag, f.eks mellem arbejdsprøvninger Jeg blev præsenteret for mulighederne for forlængelse efter de 52 uger, men fik samtidig af vide at det stort set var umuligt, så det kunne jeg lige så godt opgive på forhånd, og se at blive rask hurtigst muligt Der gik for lang tid inden der startede et kursus/samtalegruppe, det blev udsat, da jeg have mest brug for det. Der gik også lang tid inde jeg blev tilbudt at komme til SportsClub. Da jeg "kun" var sygemeldt pga. et færdselsuheld, hvor det var et spørgsmål om heling af mine skader (eller så meget, så jeg kunne komme på fuld tid igen), var der nogle punkter i dette her spørgeskema, som ikke er aktuelle for mig. Men jeg har været meget glad for min sagsbehandler, som har været meget forstående hele vejen igennem. Det er svært at beskrive det ville have været nemmere man kunne fortælle sin historie til jer i stedet for dette spørgeskema Jeg syntes, at der skal ses på det sprog, man skriver ud til den sygemeldte på. Idet det er nedværdigen at blive talt ned til / truet, når man i forvejen er i en kritisk situation. Har været syg gr. stress- har derfor ikke været i stand til at tage mange initiativer. / Går efterfølgende på folkepension. min sag blev behandlet på arbejdsstedet. Tjaa, jeg syntes man føler at der er "vagt" på.. og en ting er at man har det skidt i forvejen, man behøver ikke at blive gjort mere syg når man kommer til møder. I slutningen arbejdede jeg i 2 og 3 dage fordi jeg ønskede at holde mig igang, men skulle tage fri for at komme til jeres møder, der kunne i godt respektere at man arbejder og kunne ligge møderne på mine fridage... Jeg føler mig svigtet af et system som kun tænker på penge og som efterlader mig ude i kulden med min sygdom. Min jobkonsulent har været mere end fantastisk, så faglig dygtig, og har virkelig formået at se hvordan jeg havde det, hvilke mén jeg havde fra ulykken, og hvad jeg kunne da jeg var i praktik. Han har fulgt mig tæt.og ved om nogen hvordan jeg har det. Han har lavet udtalelser om hvordan jeg har det/reagerer og kan, men på trods af det går kommunen total modsat og vil ikke indstille mig til noget, for hviiiis jeg nu på sigt igen kan arbejde, selvom alt taler imod!!!!!så tydeligt i mit forløb at det kun drejer sig om for kommunen at lukke kasssen i og spare penge. jeg er meget flov over for den måde man blir behandlet af Viborg Kommune i sådan et forløb, meget uproffesionelt!!!og dårligt overfor borgerne,så kold og kynisk Kommunikation mellem diverse sagsbehandlere jobcenter/kommune kunne have været bedre. Jeg var gennem hele sygeforløbet tilknyttet min arbejdsplads 28

Dårlig...kort og godt!!!! Få nogle gode læger til at kigge på sagerne for jeg er meget træt af at mine papir fra sygehuse er / blevet misfortolket sådan at min sag trækker i langdrag uden grund. / De skal tænke over at det er mennesker der er blevet syge og ikke altid ved noget om loven Jeg oplevet at min sagsbehandler var på ferie også var der ikke nogle der viste noget ang. min sag og kunne hjælpe mig så jeg måtte vente til hun kom tilbage. Grundfos (i hvert fald min leder) er gode til at håndterer denne type sager og har bidraget meget positivt til forløbet. Kommunen har været meget samarbejdsvillig. Stort tak! Nej. Det er godt forløb og positiv hele vejen igennem. Jeg er ked af at når det var 2 gang jeg havde været langtids sygemeldt med nakken og har også været langtids sygemeldt med ryggen at jeg ikke blev tilbudt et skåne job eller noget lignende. Jeg sagde nej til operation der ikke kunne garantere nogen bedring men at det kunne blive værre. /Fysioterapeuten sagde at jeg så havde trukket en streg i sandet og skulle ud af det system. Godt jeg sagde nej for det går bedre. Nej, hjælpen var ikke god / Havde det været idag ville jeg jo være sendt på kontanthjælp og mistet huset. Hele mit forløb, har været igangsat af mig selv. Meget lidt opbakning. Godt at mit helbred holdt til behandlingen fra sygedagpengeafd! Dårlig, man burde kunne hjælpe sine borgere når de kommet til skade, istedet for at mistænkelig gøre en, lægerne har nok mere forstand på rygskader end en sagsbehandler. Hun burde ikke være i den afdeling... Hun ejer overhovedet ikke empati for andre mennesker. Hun virker kold og det føltes overhovedet ikke hun er der for at hjælp en. Hun lever i sin helt egen verden. Igen vil jeg pointere at reglerne er meget stive med hensyn til forlængelse af sygedagpenge ud over de 52 uger. Jeg fik at vide muligheden var der, men fik samtidig at vide at det mere heller mindre ville være nytteløst at prøve på det "for det var svært at få forlænget, det var der ikke ret mange der fik" så jeg følte egentlig at jeg fik nej på forhånd. Syntes måske dette spørgeskema er skudt over mål i forhold til det der er ydet... 1)TTA- projektet var velmenende, men et krav jeg ikke var i stand til at honorere så tidligt i sygdomsforløbet. 2)Det var primært min bisidder der klædte mig på med mine rettigheder og derefter fulgt op af sagsbehandleren. Derfor var jeg en overgang noget presset af udsigten til sygedagpengestop efter 52 uger, også fordi det i mit tilfælde var selvklart, at jeg kunne forlænges. 3)Der blev lyttet til flere af mine ønsker bl.a ønske om afklaringsstedet og at jeg en overgang kun kunne overkomme skriftlig kommunikation med sagsbehandleren. 4) glad for at jeg nåede at komme for et rehabiliteringsudvalg, så det ikke kun var jobcenterets folk der skulle beslutte min fremtid. Jeg har 2 uafhængige lidelser og der var meget modstand mod at forlænge min sag pga usikkerhed om den ene lidelse, selvom den anden i alle tilfælde ville give mig et fleksjob ifølge sagsakterne. Det fremkom også på selve rehabiliteringsteamets konklusion fra alle andre end jobcenterets deltager, at det var fuldstændigt ligegyldigt med den ene lidelse og de gav mig endda det skulderklap, at jeg havde stridt og kæmpet nok for at blive på arbejdsmarkedet og at jeg ikke skulle mere. Det ville kun forværre min situation. Jeg ville så gerne at min sagsbehandler kunne have taget brodden af mine fremtidsbekymringer længe før, men det må hun jo ikke ifølge systemet og derfor kan det opleves hårdt og ligegyldigt. Det er derfor I oplever så mange klager, fordi den person, som skal lytte og sætte sig ind i ens situation kun har få beføjelser og hele tiden skal balancere på et knivsæg mellem loyalitet overfor systemet, økonomien og at behandle borgeren individuelt.det hænger ikke sammen. Min sagsbehandler har været dygtig til at beskrive min sag overfor 29

overordnede og min oplevelse er at det har den største betydning desværre. Mit ønske er at dem der træffer beslutningerne er dem man møder ansigt til ansigt. Tip top Sagsbehandlingen i Viborg Kommune er for ringe svær at få fat på man ser stort på lægefaglige udtalelser, dette er ikke tilfredsstillende Det var helt tydeligt, at kommunen ikke kunne hjælpe mig, så eneste mulighed til at tage initiativ efter samtalen, var at gå min egen vej og krydse fingrer for at der sker et mirakel. Der var sat dato på hvornår jeg kunne begynde at arbejde igen, efter min operation. Godt forløb generelt Der er for meget økonomi i og ingen menneskelige hensyn til personen som er ramt, selvom jeg har været selvforsørgende siden 1973 uden belastning for samfundet men bedre at mennesket bliver helt ødelagt og skal på plejehjem i mange år end at hjælpe således at man er selvhjulpet indtil man skal herfra naturligt. Ja bestemt. Har svært ved at forstå når der ligger en klar udtagelse fra chef overlæge på ortopædisk afd. på Viborg sygehus, at kommunes læge så drage sine egne version af min sag og går modsat at hvad der er sagt på sygehuset. Så er bestem meget UTILFREDS med min behandling i systemet 30

Sagens afgørelse Er du tilfreds med afgørelsen ved afslutningen af dit sygedagpengeforløb i din sygedagpengesag? Ja 58% Nej 20% Ved ikke / ikke relevant 22% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 20 % af borgerne er ikke tilfredse med afgørelsen ved afslutningen af deres sygedagpengeforløb. 58 % har været tilfredse med afgørelsen af sagen. 31

Synes du, at afgørelsen blev truffet på et sagligt og oplyst grundlag? I høj grad 34% I nogen grad 20% I mindre grad 9% Slet ikke 11% Ved ikke / ikke relevant 26% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 54 % af borgerne mener, at afgørelsen i deres sygedagpengesag i høj grad eller nogen grad er blevet truffet på et sagligt og oplyst grundlag. Derimod mener 20 % af borgerne, at afgørelsen kun i mindre grad eller slet ikke er blevet truffet på et sagligt og oplyst grundlag. 32

Blev du i forbindelse med afgørelsen gjort skrifteligt opmærksom på dine klagemuligheder? Ja 53% Nej 12% Ved ikke / ikke relevant 35% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 12 % af borgerne har angivet, at de ikke er gjort skriftelig opmærksom på mulighederne for at klage (selvom de har vurderet til at være relevant). 33

Har du forslag eller kommentarer til, hvordan Viborg Kommune kan forbedre sagsbehandlingen på sygedagpengeområdet? Jeg ville have ønsket en hurtigere sagsbehandling, når flere af hinanden uafhængige læger udtaler at min situation er stabil og desværre på trods af intensiv træning( betalt af mig selv, da min sagsbehandler ikke mente kommunen kunne betale til sports club) kun kan ændre sig negativt, ser jeg ingen grund til at trække sagen yderligt et år, før jeg fik en afgørelse og igen retten til at få noget af min arbejdsidentitet tilbage. Jeg er nu i arbejde igen, og håber ALDRIG jeg igen skal have kontakt til sygedagpenge systemet. Så en meget hurtigere sagsbehandling. Bedre indsigt i den enkelte borger, så kommunen kan sætte ind med de rigtige tiltag, for at optimere sagsbehandlingen. Sagsbehandleren bør instrueres bedre i de muligheder der er, og tilbydes et kursus i positiv kommunikation. Bedre oplysninger om tlf tider, hvor der er mulighed for at snakke med sin sagsbehandler. Tid til at sagsbehandler kan svare på tlf opkald, eller mails, selv inden for en eller anden tid. Men det hjælper jo ikke noget der er tlf tid mellem 9:30-10:30, hvis sagsbehandler ikke er der. Når jeg indtaler en besked på tlf svare, er det IKKE for at spilde min sagsbehandlers tid, men fordi jeg føler at mit spørgsmål er vigtigt. Og jeg forventer en tilbage melding. Forberedelser til evt forlængning IKKE først sker lige op til. Da det nærmest er lige som en fabrik, hvor alle har en del af opgaven inden sagen ender det rigtige sted. Og det er nemt at komme til at fejle. Og andre læger, psykiatere o.a. også har mange syge i forhold til hvor mange de er. Det er meget stressende. Kun søge om det info som faktisk skal bruges i sagen. Det jeg menerer, hvorfor skal der søges fra et behandlingssted, og ventes på det, og så er det ikke vigtigt i sagen alligevel. Det er spild af tid, og ressourcer, som i stedet kunne bruges på noget andet. Flere samtaler med sagsbehandler. Det er svært at føle tillid til en person, man kun ser i starten, og så går der laaaaaaang tid igen. For at sagsbehandleren kan hjælpe mig, er sagsbehandleren da nødt til at vide noget, men hvem har lyst til at lirer en masse af til en man ikke kender. Det gør jo så på en måde, at sagsbehandleren bliver til en IKKE tillidsperson. Og borgeren fik ingen hjælp, og sagsbehandleren har garanteret så opfattelsen af at borgeren ikke gider samarbejde. Mere tid sammen, skaber mere tillid, skaber bedre samarbejde, skaber mere positivitet. - OG- Det er svært at klage hvis jeg ønskede det, når min klage på en måde ryger i de samme hænder. Oven i, synes jeg det er svært at gøre noget som helst når man har følelsen af at man ikke bliver hørt. Hvis jeg eks. troppede op på rådhuset/kommunen, og ville snakke med min sagsbehandler. Hvad kan jeg så gøre? IKKE en SKID. For jeg skal jo have en aftale for at jeg kan snakke med min sagsbehandler, men hvordan i himlens navn skal jeg aftale en samtale/møde, når jeg IKKE kan få fat i min sagsbehandler. Og dem i (receptionen) siger at det skal jeg aftale med minsagsbehandler. Så er vi tilbage ved spørgsmålet igen. Hvad kan jeg så gøre???? Det får mig til at føle at jeg IKKE kan gøre en dyt, intet, INGEN verdens ting. Min sagsbehandler gjorde et godt stykke arbejde. Men det er svært som borgere at have JA-Hatten på når det nogen gange føles som at rende panden mod en mur, fordi der også er andre sygemeldte borgere som har brug for at snakke med sin sagsbehandler. - Er der ikke mulighed for at I på kommunen kan ansætte flere sagsbehandlere? Eller "opfinde" et job hvor der er nogen som tager imod tlf beskeder, jeg tror bestemt,at borgerne også spørger om ting som andre end lige sagsbehandler kan svare på. Evt nogle som ikke laver andet end indhente læge erklæringer, og andre relevante oplysninger ind til sagsbehandleren. Så kan sagsbehandleren bruge tiden på borgeren, altså flere møder, mere tillid. Og den vigtigste er nok, tænk sådan her. Den syge borger står alene, fanget i et system man ikke kan finde hverken hoved eller hale i, det er som om man er placeret på en øde ø. Og pårørende aner intet om noget som helst. Der er ingen hjælp at hente, for ingen ved noget om noget. Regler og paragraffer kunne lige så godt stå på hæbraisk. Og når man så får spurgt sin sagsbehandler kunne det lige så godt foregå på kinesisk, for de har også kun forstået reglerne og paragrafferne på hæbraisk. Det kunne være super fantastisk, og meget hjælpsomt, hvis de regler og paragraffer stod på dansk, og sagsbehandlerne også lærte den danske version, så er det lidt nemmere at forstå. Håber bare noget af det jeg nu har bidraget med kan bruges, og hjælpe en anden syg borger. På det digitale var det ikke muligt at gennemføre forløbet. Derfor måtte telefonen tages i brug Den sundhedsfaglige konsulents gennemgang af foreliggende oplysninger. Jeg ville ønske jeg havde haft mulighed for at møde den lægesagkyndige - og få en samtale - inden hans vudering af min sag. 34

Det bedste ville være hvis prosessen kunne gøres hurtigere og ikke skal igennem så mange myndigheder, da det er en stor psykisk belastning ikke at vide din fremtid både personligt og økonomisk Se tidligere eller gentaget. Giv plads til den sygemeldtes ønsker. Ja, få nogle sagsbehandlere, som har forstand på, at behandle folk ordentlig. Lade være med at ligge pres på folk til at starte på arbejde før de er klar, hvis man ikke har saglige argumenter derfor. En forbedring ville være, hvis man holdt sig fra at være velmenende! Sagsbehandleren kan ikke "walk a mile in my shoes", så megen råd/vejledning er omsonst og -af og til direkte skadelig!! Man bør have lov at søge jobs på nedsat tid, mens man er syg, for at have en bedre mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. behandle klinken som en person, istedet for en paragraf Hurtig igang med noget trækker tiden lige til det sidste for få samtaler skal selv rykke for dem Frem for at sagsbehandle generelt, så se på den enkelte person og den enkelte personens problemstillinger. Eventuelt hjælp støtte til at kunne blive i den virksomhed som man er ansat i men med arbejdsopgaver som man kan varetage med det handicap eller sygdom man har. Jeg syntes det vil være rigtig godt med en meget tættere dialog med arbejdsgiveren, det kunne måske give en reel mulighed for at blive på arbejdspladsen. / Jeg ved godt at der er mange årsager til hvorfor man er syg og hvilken sygdom man er sygemeldt med. Derfor syntes jeg også at det er vigtigt at kikkes på den enkelte person og gøre en indsats der hvor der er muligheder. Kodeordet vil være: Overskuelighed og én indgang til kommunen i sagen. / Nemmere indberetning af faktisk arbejdstid under forløbet. Der var mange fejlretninger undervejs og megen unødig kommunikation i den forbindelse. Lad det være lidt mere fleksibelt, så andre kan overtage, så der også kan ske udvikling, selvom sagsbehandleren holder ferie. Det vil være en fordel, hvis det kan undgås, at der sker sagsbehandlerskift i løbet af sagsbehandlingen. Jeg har dog forståelse for, at det ind imellem ikke kan undgås. Det ville være rart at få et brev med navn og kontaktmuligheder til ens sagsbehandler så man ikke selv skal finde ud af det først. Ja, mange Lave flere af disse kursus forløb med kompetente sagsbehandlere, hvor klienterne bliver inddraget. (Som K.U.R.S.) Lær sagsbehandlere at se mennesket og yd den rigtige hjælp. Syge er ikke ens, sygdomme er ikke ens. Husk det. At være syg og samtidig blive truet på ens eksistens grundlag gør ingen raske. tage hensyn til borgerne og se på deres personnummer inden der bliver indkaldt til en masse ligegyldige ting., især når ens egen arbejdsplads stadig venter på at man kommer tilbage. for mit vedkommende drejede det sig om at få mit erhvervskørekort frigivet fra Viborg Sygehus så jeg kunne køre erhvervsmæssig personbefordring igen. Jeg syntes at mit forløb har været perfekt og smertefri. Fortsæt det gode arbejde. Ja, I kunne jo starte med at tale ordentlig til folk. Så kunne I også læse lægepapirerne, for min var i orden. Jeg behøvede ikke flere, og det har også vist sig nu. Så kunne I lære jeres sagsbehandlere at lytte, 35

at indhente det relevante og rådgive rigtigt. Det er meget afhængigt af hvilken sagsbehandler, man får. Den første, jeg fik i kontanthjælp var sød - den jeg har nu er meget dårlig. De sagsbehandler meget efter, hvad de selv mener. Det er ikke ok. Jeg er smed, og jeg kender ikke mulighederne. Og det er ikke ok, at man skal have privat hjælp i en sag for at kunne klare sig. Men det er bare nødvendigt. Og I er jo heller ikke ok, når ikke alle skal have et spørgeskema. I vælger jo også kun at få det at vide, I vil høre. Det er så ringe på Viborg Kommune. De kunne starte med at lytte ti,l hvad man har og sige føler slet ikke jeg blev hørt. Jeg blev taget af mit syge forløb på grund af min sygdom jeg er meget utilfreds og skuffet over viborg kommune. Bedre dialog i afslutningen af forløbet, spørgsmålet om den syge reelt er klar til at stå på egne ben efter forløbet eller om der skal nogle måneders forlængelse af sygedagpenge. De 'anden aktør'er jeg mødte var vældig flinke, men jeg tror aktiveringen dér, skadede mig mere end det gavnede. Ja i blander jer for meget og tror i er klogere en læger er man syg så er man syg alt andet rager ikke kommunen! Udvise forståelse for den sygemeldte, en smule empati for den situation borgeren er havnet i ville være ønskeligt i stedet for at fornemme at det der fokuseres på er pengene der ruller ud af kassen og at det kun drejer sig om at komme meget hurtigt tilbage på arbejde Når der er tale om en stressramt, bør sagsbehandleren vide at personen virkelig prøver at komme videre, men jo hårdere man selv prøver, jo længere er der i mål. Jeg var ikke kommet videre, hvis min fagforening ikke havde trådt til og tilbudt mig psykologbistand. Da jeg spurgte sagsbehandleren om det samme, fik jeg beskeden at alle andre muligheder skulle være udtømt inden det kunne komme på tale. Bibeholde ordningen med tilknytning til en fast sagsbehandling, samt at være personligt med til samtalen med rehabiliterings teamet. Jeg er selvstændig, og synes bare det var dejligt med mulighed for sygedagpenge, når man nu ikke kan passe sit job. God service. Også at det var samme person man snakkede med. Dygtigere sagsbehandlere Ansæt nogle flere sagsbehandler de kan forstå en [Navn] er fantastisk I mit tilfælde, hvor der ikke skulle foretages noget konkret ud over et løntilskud i et halvt år, er der ikke så meget at diskutere. Derfor er sagsbehandlerens tid brugt på mig temmelig spildt. Sæt jer ind i sagens akter. At der kun er en eller måske to forskellige sagsbehandler jeg havde fem forskellige, så er det lidt træls at skulle forklare sygdomsforløbet fem gange. I burde tage mere hensyn til mennesker med psykiske problemer. Jeg har ikke selv valgt at få problemer "med hovedet". De problemer bliver ikke mindre af at man bliver smidt ud af sygedagpengeområdet og over på kontanthjælp. Det gør det bare svære at få tingene til at hænge sammen. Jeg føler hele tiden at man skal forsvarer at man er syg. Stå "skoleret" - lige meget hvor man kommer på kommunen. Der skal udfyldes papirer her og der og når man det svært med psyken, så er det så træls. Ikke alle spiller "skuespil"!!!!! Jeg følte mig faktisk dårligere stillet, fordi jeg kun var deltidssygemeldt. Der var stort set krav om at jeg skulle begynde optrapning fra dag ét... men jeg var jo kun sygemeldt præcis det aller vigtigste antal timer og slet ikke klar til optrapning. Heldigvis bakkede min arbejdsgiver meget op omkring, at jeg ikke var kunne klare flere timer på det tidspunkt. Der var heller ikke ret mange muligheder for hjælp fordi jeg ikke var fuldtidssygemeldt. Jeg tænker, at det var i alles interesse, at jeg fortsatte med at arbejde alle de ti- 36

mer jeg overhovedet kunne: arbejdspladsen, sygedagpengebesparelse og ikke mindst mit eget selvværd. Egentlig synes jeg, at man burde bakke ekstra op om dem, der kun bliver deltidssygemeldte :-) Ja, have færre borgere pr behandler og være mere effektiv i forhold til dem de har - være mere kontaktbar, bedre opfølgning - tro mere på borgeren og det der siges - ordentlig kommunikation, venlighed, smil og bedre service. Behandlingen har været for "mekanisk" og utroværdig for mig. Jeg har på intet tidspunkt ønsket at være på sygedagpenge - jeg har bare ikke været i stand til andet grundet en svær depression - senere post traumatisk stress syndrom. Et ordentligt menneske med respekt for sig selv ønsker ikke at være i kommunalt regi på nogen måde. Det er svært nok at miste sin selvagtelse i forvejen og oveni hatten ikke blive taget alvorligt. Tag borgeren lidt mere alvorligt. Det virker et langt stykke hen ad vejen som om der er en generel mistro til det som borgeren oplyser. Tror sagtens sagbehandlingen kunne speedes mere op. I stedet for blot at blive mødt med: vi ser lige tiden an. Hjælpe borgeren med at få oplyst regler på området herunder fx ophør af sygedagpenge. Det er et kompliceret område og det kan være svært at kende alle regler og forstå, hvordan ting hænger sammen. ja ved at lade være at presse på for meget, nogle gange gør det være for borgeren i nogle sag, Jeg ved det ikke, men jeg synes at sygedagpenge kan være i lidt længer tid, fordi da er mange folk med sygdom har bruge for det. Blev sygemeldt i december 2013, og har fortsat ikke fået en afklaring her i marts 2014. Det skal siges at jeg har været sygemeldt i 2 omgange, og raskmeldt i januar. Men der er ikke kommet hverken afgørelse eller sygedagpenge. Ønsket om at være en person i systemet i stedet for et sagsnr. Kortere sagsbehandlingsgang. En mundtlig dialog med lægerne istedet for udelukkende skriftligt, så misfortolkninger undgåes. Fokus flyttes fra besparelser til hvad er bedst for den enkelte borger, så vedkommende kan komme videre. Empati og hjælp ønskes istedet for man er utryg ved at møde op. Mindre bureaukrati. Jobkonsulent kobles på tidligere i forløbet. I mit tilfælde sagsbehandling i topklasse! at informere bedere om muglihederen der i at forlænge sygedagpengne Hørt fra andre sygemeldte: Pas på med at presse sygemeldte til at tage medicin, gennemgå bestemte terapiforløb, og ikke lege læge mere end den sygemeldtes læge er. Det værste man kan gøre mod en stres ramt (depression) person er at presse ham. Dette kan jo føre til selvmord, og det vil kommunen nok ikke stå til ansvar for. Så behandl den sygemeldte med respekt, lige som jeg har oplevet det. Jeg har været godt tilpas. Det der har betydet mest for mig var at blive mødt med et smil og en forståelse for mig og hvordan jeg havde det. Og når det hele har været for svært at blive mødt med en god forståelse for jeg havde brug for ro og tid. Så alt i alt har jeg været meget tilfreds og i gode hænder. Jeg kunne selv have spurgt til hvilke muligheder der var, hvis ikke jeg blev raskmeldt inden efterlønsalderen. Flere interesser var indblandet, og min situation/fremtid var noget presset i forhold til opnåelse af efterløn, fremtidig økonomi. Det var absolut ikke rart at skulle tumle med de problemer, når jeg også skulle forholde mig til sygdom, m.m. Fordomme mod "kommunen" var nok årsagen til, at jeg i lang tid ikke turde tro på, at der var hjælp at få! Denne gensidige tillid kunne nok have været mere tydelig, oplyst fra starten.men det gik. Var fuldt ud tilfreds med sagsbehandlere, jobkonsulent, ergoterapeut og mødte trods fordomme kun respekt og anerkendelse. Tak! Behandl os som mennesker... vær individuel og dermed mere rumelig i forhold til den enkelte.gradbøj reglerne..lad være med at mistænkliggør..hav i det mindste en vægtig grund..har et langt stykke følt at jeg hele tiden skulle retfærdiggøre mig selv.. Oplys alle de muligheder der er..også selvom det evt koster 37

lidt..her tænker jeg på feks psykologbehandlinger..gi dog en mulighed for at kunne søge om økonimisk hjælp... At alle sagsbehandler skal tænke borgeren som kunder i deres butik, selvom jeg godt ved at borgeren ikke har andre muligheder for at gå i en anden "butik". / Inddragelse af psykologer, således borgeren får forståelse for egen situation. Psykologen skal hentes som ekstern bistand i form af mentor for borgeren under et sygdoms forløb. Når man står i det, kan man godt ønske det kan gå lidt hurtigere. Jeg har ingen klager kun positivt. Jeg er meget tilfreds med mit forløb. Ansæt flere folk, som rent faktisk er uddannet til at tale med mennesker i krise...og slip af med de lidt strammekontoruddannede damer, som har været i afdelingen alt for længe...og egentlig ikke længere bryder dig om jobbet. Og mere kommunikation...og få det gjort muligt igen med mail kontakt...mange mennesker har det svært med telefonkontakt incl jegselv...selvfølgelig kan der findes en brugbar metode.. Og ellers mød borgeren i øjenhøjde "skal du dømme mig, så tag lige 24 timer i mine sko først"...ansæt psykoterapeuter og giv langtidssyge en gratis mulighed gør hjælp til " oprydning i den personlige rygsæk". Hjælp til vægttab er godt og midbrugsbehandling osv...men psyken glemmes AL- TID. I mit tilfælde, følte jeg mig tvunget i gang med arbejde igen/ melde mig rask. Til dagpenge. Der var ikke forståelse for at jeg reelt ikke kunne komme tilbage til samme job, pga min skulder. Og smerter. Man burde set på den enkelte person, jeg ville gerne i job igen inden for mit fag, men inden for andre områder. Dette ville ha været dejligt, hvis der fra kommunens side havde været forståelse for. For mig personligt ville det have været rart at kunne fortsætte min genoptræning, i stedet for at stoppe den. Men da jeg blev raskmeldt, var min genoptræning mit eget problem. Men sygdommen er ikke væk - jeg er stadig syg, men jeg har genoptaget arbejdet. Jeg spiser meget medicin, sover 3-4 timer efter arbejde og mangler alt i alt energi til hverdagen Tror i mit tilfælde, at det ville være bedst at "gorillaer " ikke blander sig, jeg havde jo aftalt med jeres medarbejder at komme hurtigt tilbage på arbejde,(historien om mit liv ), det er jo det der giver livskvalitet. De der vil nasse på samfundet, skal selvfølgelig " presses"til at arbejde igen. I mit tilfælde burde i ikke have kaldt mig til møde med 3, når kun 1 talte, spild af arbejdskraft. Tror der skal være både m/k med til jeres møder. Kender en del af jeres medarbejderer, forlyder at det går godt i kommunen, dejligt og god vind til alle. Ja kun en sagsbehandler som vil gøre en indsat og hjælpe i stedet for at han/hun bare sende en videre til en ny og videre igen til en ny. Det er alt for dyrt når en ny skal sættes ind i forløbet. Det tager arbejdstimer og det koster. Det er ligesom ludo hvor man bliver sendt tilbage når man er kommet et stykke frem. satte sig ordentlig ind i sagerne om hvordan det havde været op til samtalen Hver enkelt klient bør have så få sagsbehandlere som muligt. behandle os med respekt, det er ikke med vilje vi er blevet syge, og det bliver ikke bedre af at blive mistænkelig gjort af forskellige sagsbehandlere. Ikke pålægge yderligere medicin ved hjælp af psykiater der ikke engang havde set mig eller snakket med mig. Kun de papirer der var på mig. her igen pesten eller koleraen, det var at tilside sætte det tætte samarbejde mellem min læge som kender mig, og som har fulgt mig lige fra sygedag 1. Jeg mener, at det er ressourcespild at indkalde til informationsmøder, når man er i fast job og skal vende tilbage til dette. Hvis det kunne lade sig gøre at få en hurtigere sagsbehandling, fordi det belaster en, at fremtiden er så uafklaret imens man er i afklaringsfasen. Større brug af personlige samtaler. Det er svært i starten af en sygemelding og også ½ år inde i den, telefonisk at svare på hvornår man kan klare fuld tid. Når man er stress ramt, føler jeg man nemt kan sige noget man egentlig ikke var klar til at stå inde for, fordi man så gerne vil være klar igen. Man bliver taget 38

lidt på sengen ved et telefonopkald. Ved en personlig samtale kan man gøre sig nogle tanker inden, og være mere klar. At man i "skranken" er mere imødekommen - jeg havde en meget ubehagelig og negativ oplevelse, som jeg har skrevet lidt om tidligere Følg loven overhold loven i stedet for at kast syge mennesker rundt i systemet og så drop kassetænkningen og tænk på det er mennesker Tage stilling udfra sygeforløbet og ikke et økonomisk perspektiv Viborg Kommunes tilbud til stress og depressions ramte, Nørremarkens Have..eller hvad den nu hedder, burde være et et fast tilbud til alle der sygemeldes af netop disse årsager. Jeg udviste flere gange interesse for det, men fik det ikke tilbudt. Det kunne muligvis have afkortet mit lange sygdomsforløb, og om ikke andet have givet mig den støtte jeg virkelig manglede da jeg samtidigt med sygemelding og fyring fra mit job også blev skilt og skulle starte forfra med stort set alting. Jeg klarede det selv, med god støtte fra jobcentret der virkelig betød noget godt for mig, særligt jobkonsulent [navn] og hans oprigtige og saglige tilgang til mit forløb. I mit konkrete tilfælde synes jeg, at sagsbehandlingen har været ganske fornuftig. Nej - jeg synes det fungerer udmærket Det eneste jeg kan sige at det kræver et godt helbred at være under sygedagpengeområdet, og det er heldigt for mig at jeg ikke fik en depression oveni. Der skal være mere fokus på ikke at presse den der er sygmeldt, for det er svært at blive rask, når man bliver usikker på om man gør det rigtige. Når man er sygemeldt, så er der også et stor pres på ens økonomi og det kan blive et alt for stor en belastning, så man er ved at opgive det hele. Også selv om man ikke sat sig dyre end at man kan klare at komme på dagpenge i en periode. Husk at fortælle hvilke rammer der er for sygedagpengene/ tiden. Husk at melde afbud, når der opstår sygdom hos den sagsbehandler man er tilsagt tid hos. En vurdering i hver sag om det er nødvendigt med ugenlige tilbagemeldinger ved deltidssygemeldinger. En gang månedlig kunne måske været nok i nogle sager. Jeg syntes det er vigtig at I lytter til borgerne og engang imellem måske tog 10 borger ind og hørte om deres oplevelser på sygedagpenge området Jeg har været udmærket tilfreds med forløbet. Valgte at raskmelde mig og gå på efterløn helt efter eget valg. Min oplevelse med at det er den samme sagsbehandler, der er med i hele forløbet, har hjulpet mig meget. Men det afhænger måske lidt af hvordan man kommunikerer sammen. Det er vigtigt at føle sig hørt Respektere den syge lidt mere måske :-) I kunne starte med at være mennesker og lytte. Synes der blev brugt mange ressourcer på mit forløb - set i lyset af at det var en akut opstået sygdom, der blot skulle brændes af igen i løbet af 1 år. Og at jeg forblev på mit arbejde - på intet tidspunkt var der tale om fyring el.lign. Hvad gør man bagefter? Stod og vidste ikke hvad jeg skulle? Var jo stadig syg. 39

Jeg synes det bliver godt hvis det bruge lidt mere hensyn for at informere om alle regler til to sproger. Lad være kun at tænke kassetænkning og spare penge, lyt til dem som følger borgerne, og kan se hvordan de reagerer og hvad de kan i arbejdssituationer. Når man som jeg har arbejdet siden jeg var 18 og mere end fuldtid og elsket mit arbejde, er det ikke en ide om man pludselig IKKE GIDER arbejde mere, som også skulle undersøges og psykologen også sagde det absolut ikke var tilfældet,lyt til fys,læge behandlere MERE, det er dem som følger en tæt i det daglige og virkelig ved hvordan man har det!!!!! Jeg er ikke sagsbehandler. Brug kræfterne på dem der har behov Bedre kommunikation...synes hele mit 4. årige forløb var opslidende og usikker. Igen få nogen læger der kan læse hvad der bliver skrevet fra sygehuse og ved hvad de snakker om Sagsbehandlerne skal starte i god tid med at gøre klar til forlængelse så ikke så mange står uden penge fordi alle arbejder så langsomt at der går måneder eller næste et år inden det går igennem. Vi var ved at få hele familien ødelagt inde at kommunen endelig blev dømt til at tilbage udbetale. Syntes ikke at I regner folk for noget i er bare nogle skrankepaver, Og er ligeglade med folk. Jeg har i hvert fald ikke mødt meget forståelse også selvom jeg er i flexjob i dag så er det min egen fortjeneste og ikke jeres,. Det ville være rart om man kunne få en lønseddel, man selv kunne forstå at læse. Jeg havde fejl i samtlige lønsedler i et halv år, som jeg selv skulle opdage for at få de penge jeg havde krav på. Selv ikke sygedagpenge damen kunne hitte rede i det og endte med at gøre så jeg fik et skattesmæk på 12.000 kr. Det er uacceptabelt at det skal være så svært at få supplerende dagpenge til at stemme, at I bliver nødt til på sidste lønudbetaling at køre hele perioden over mit hovedkort, som resulterede i ovennævnte skattesmæk. - Som så lige gjorde min indkomst væsentlig forringet det sidste halve år af 2013. Det kunne have været undgået, hvis jeres medarbejder kunne finde ud af jeres kringlede system. Hvis jeg ikke selv havde opdaget, at der var noget galt, så var der nok ikke nogen der havde sagt noget, og dermed skulle man leve for en hel del mindre. / (og det var da først da jeg selv ringede til skat for at ændre indkomst, at de lige kunne informere om, at der var kørt for meget på mit hovedkort, det havde sygedagpenge damen ikke oplyst om) Ikke godt nok, så lav jeres udbetalingssedler/lønsedler om, så en almen borger også kan forstå dem. Skulle måske have været til samtale noget tidligere Kik og hør på klienten og ikke udelukkende på paragrafferne. Det handler vel om at bruge lovgivningen til at hjælpe bedst muligt og ikke til at forværre en i forvejen uheldig/ulykkelig situation. Følte sagsbehandlingen som modpart og ikke som medspiller. Ku godt gå lidt hurtigere,med afklaring. Mere flexibilitet i forhold til at komme i gang med at vende tilbage til arbejdsmarkedet!!!!! Det skal være nemmere at få kontakt med sagsbehandleren Jeg tror i skal være bedre til at snakke. med folk så der er en mere konstruktiv og positiv dialog Være opmærksom på, at svært depressive kan have stor gavn af en bisidder eller hjælp til at tage initiativ og overskue sygedagpengeforløbet. Lad borgerne bliver raske inden i jager dem, lyt til borgerne. Min sagsbehandler hed [Navn]. Hun optrådte meget engageret, empatisk og faglig dygtigt. Når man står i en situation som jeg, så kunne det være dejligt at føle lidt empati og man bliver oplyst om de forskellige ting, hvad man kan som sygemeldt, tilbud om behandlinger o.s.v. Uden at det skal være 40

på den negative måde. Det er ikke alle der har en hjælpende hånd derhjemme til klare sådanne forløb, så info er alfa omega og venlighed! Jeg synes de skal blive bedre til at læse, forstå og lytte til de lægelige vurderinger i den enkelte sag. Jeg har både læge og fysioterapeut der står meget undrende over Viborg kommunes afgørelse i min sag, da den som sagt fuldstændig har fulgt beskrivelsen og prognoserne for en frossen skulder En bedre oplysning fra kommunens side vedr. muligheder, så det ikke er borgeren selv der skal komme med løsningerne.. der er jo borger som ikke har ressourcer til selv at sætte sig ind i gældende lovstof.. Altså må man forvente en kontakt hvor man bliver gjort opmærksom på, Hvilke muligheder har man som borger, hvad kan kommunen gøre for borgeren, og hvad kan borgeren forvente selv at skulle yde/gøre Få styr på udbetalingen for jeres system ikke virker Den smule jeg har haft med Viborg Kommune at gøre, synes jeg har fungeret upåklageligt. Lyt til de sygemeldtes egne perspektiver for tilbagevenden til job og pres ikke folk ind i kasser, der ikke passer til dem såsom meningsløs aktivering. Anerkend at folk er syge og mød dem med tillid til at ingen ønsker at være syge og hvis de gør, så er der andre problemer der kræver behandling også. Giv flere beføjelser til sagsbehandleren i det aktuelle møde, så hun er på forkant med f.eks retten til at forlænge sygedagpengeperioden. Fortæl folk at I tager lovens hensigt alvorligt om at afklaring til f.eks fleksjob er en helhedsvurdering fra alle implicerede parter ikke mindst personen selv og ikke kun baserer sig på en enkelt speciallæges udtalelse, som kun har mødt en person en enkelt gang. Hold op med at bruge loven med egne pedantiske detaljerede juridiske fortolkninger, som ikke svar til helhedsbilledet for den syge borger og tænk med medmenneskelighed på hvor hårdt belastet den syge er. Pas på jeres sagsbehandlere- de har ofte nogle urimelige arbejdsvilkår. I andre sammenhæng kan de fleste mennesker klare at møde en tillukket, fortravlet og ukoncentreret person, men det kan man ikke som en syg person. Man kan nemt få følelsen af at møde overmagten med hatten i hånden og ikke som ønsket et oplyst og ligeværdigt møde Der har været mange sager i aviserne og tænk på, at det opleves sådan af de implicerede borgere, selvom I sikkert synes I har gjort det rigtige. I bliver nødt til at indrømme, at I ikke har været i stand til at imødekomme de berørte personer. Alt andet opleves arrogant. Det provokerer når politikere og ledere undsiger de omtalte sager og ifølge den lokal avisleder også prøver at begrænse omtalen af flere sager. Ja så bliver I også utroværdige. Husk på, at de syge er de sårbare, selvom de måske er stridbare og usamarbejdsvillige. I skal kunne tåle at bære mere end den syge- retfærdigt eller ej. At kommunen bistår med en individuel medicinsk udredning, hvor klienten er til stede ved udredningen. Det er ikke nok at klienten vurderes klinik ud fra skriftlige journal- og eller statusvurderinger som er over et par måneder gamle. Der sker ellers let fejlvurderinger. Har tidligere haft et langt sygdomsforløb, hvor jeg ikke følte mig "hørt". Jeg blev indkaldt til info møder og blev mødt af en mistænkelig sagsbehandler i tlf. Jeg var desværre ikke i stand til at gå (blodprop) på daværende og kunne derfor ikke møde op. Det var en svær tid for mig og det var yderst ubehageligt at blive mistænkeliggjort. Ydermere stod der i brevet, at jeg skulle sørge for at komme til tiden! Jeg har altid mødt til tiden... Da jeg gjorde opmærksom på ordlyden, fik jeg at vide det var standard-brev. Det er ikke godt nok. Sagsbehandlerne skulle stole mere på den enkelte persons viden om sin egen sygdom. Viborg kommune skal tage sig sammen ellers kommer de yderlig i medierne At man ikke skal tage fri fra arbejde for at komme til møde Konsekvensen af et møde skal oplyses før/under mødet. Jeg fik at vide via en mail at jeg havde raskmeldt mig selv, hvilket jeg ikke havde. Ud over denne ene dårlige oplevelse, har jeg kun godt at sige om hjælpen jeg har fået af systemet. Jeg er rigtig glad for den støtte og hjælp jeg har fået/får tilbudt af Viborg Kommune. 41

Jeg er personligt rigtig træt af jeres kasser, som ingen alligevel rigtig passer ind i og som blokkerer for at få den hjælp man har brug for. Kig i stedt på den enkelte borger og sæt ind, hvor det giver mening, så man som borger får mulighed for at bidrage med det, man nu engang kan! Hvorfor skal man være afklaret medicinsk inden man kan få tildelt fleksjob - har pt. fået tilpasset medicin gennem 4 år og mangler endnu 5 typer for at være ved vejs ende og det tager 3-4 måneder inden man har en ide om at medicinen overhovedet virker - det er jo i forløbet indtil man finder den rigtige medicin, hvor man har brug for hjælp. Hvis det først lykkedes at finde den rigtige medicin, vil mange problemer jo forhåbentligt være løst;-) Ved at inddrage personen i hele forløbet og se på det som en person som har brug for hjælp til at komme videre enten ved omskoling eller ved at hjælpe tilbage i job og tage hensyn til hvad den enkelte er blevet syg af det er meget beskæmmende at man nu har indført en lovgivning som gør det umuligt for en række sygdomme hvor personen ikke kan nå at komme sig inden for de rammer der er afsat. Jeg ved ikke hvad i vil gøre ved det men det er mærkeligt at man kan arbejde hårdt i 40 år og så kan man ikke få den hjælp som man har brug for. HUSK AT DET ER SYGE MENNESKER SOM I HAR MED AT GØRE OG DER ER RET MANGE DER IKKE HAR SOCIALE RESURSER TIL AT KÆMPE FOR SIN SAG. Ja, at man i dialogen gør brug af de forskellige faglige udtagelser også bruger dem, og ikke beder en læge som ikke ser den person forløbet handler om og at denne læge laver sin egen version, uden at have talt med den syge og de andre faglige personer i sagen. Den læge I bruger, ser kun papir og ikke den syge. Det er under stor kritik. 42

Bilag: 5.1. Fordelings af flygtninge - nye regions- og kommunekvoter 2014.pdf Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 30. april 2014 - Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 141196/14

2014 Region Region Hovedstaden 663 Region Sjælland 802 Region Syddanmark 1093 Region Midtjylland 1179 Region Nordjylland 663 Total (landstal) 4400

Beregnede kommunekvoter 2014 Region Hovedstaden 101 København 0 147 Frederiksberg 46 151 Ballerup 4 153 Brøndby 0 155 Dragør 20 157 Gentofte 38 159 Gladsaxe 14 161 Glostrup 3 163 Herlev 3 165 Albertslund 0 167 Hvidovre 11 169 Høje-Taastrup 0 173 Lyngby-Taarbæk 37 175 Rødovre 6 183 Ishøj 0 185 Tårnby 22 187 Vallensbæk 2 190 Furesø 31 201 Allerød 26 210 Fredensborg 7 217 Helsingør 51 219 Hillerød 41 223 Hørsholm 24 230 Rudersdal 47 240 Egedal 43 250 Frederikssund 56 260 Halsnæs 24 270 Gribskov 53 400 Bornholm 54 Region Hovedstaden i alt 663

Region Sjælland 253 Greve 34 259 Køge 33 265 Roskilde 78 269 Solrød 24 306 Odsherred 46 316 Holbæk 70 320 Faxe 40 326 Kalundborg 58 329 Ringsted 19 330 Slagelse 56 336 Stevns 34 340 Sorø 38 350 Lejre 38 360 Lolland 39 370 Næstved 56 376 Guldborgsund 77 390 Vordingborg 62 Region Sjælland i alt 802 Region Syddanmark 410 Middelfart 50 420 Assens 61 430 Faaborg-Midtfyn 56 440 Kerteminde 33 450 Nyborg 39 461 Odense 104 479 Svendborg 64 480 Nordfyns 35 482 Langeland 20 492 Ærø 8 510 Haderslev 60 530 Billund 30 540 Sønderborg 55 550 Tønder 37 561 Esbjerg 108 563 Fanø 4 573 Varde 48 575 Vejen 50 580 Aabenraa 55 607 Fredericia 18 621 Kolding 76 630 Vejle 82 Region Syddanmark i alt 1093

Region Midtjylland 615 Horsens 66 657 Herning 71 661 Holstebro 62 665 Lemvig 27 671 Struer 24 706 Syddjurs 52 707 Norddjurs 46 710 Favrskov 57 727 Odder 28 730 Randers 106 740 Silkeborg 100 741 Samsø 7 746 Skanderborg 73 751 Århus 156 756 Ikast-Brande 27 760 Ringkøbing-Skjern 59 766 Hedensted 60 779 Skive 56 791 Viborg 102 Region Midtjylland i alt 1179 Region Nordjylland 773 Morsø 23 787 Thisted 52 810 Brønderslev 47 813 Frederikshavn 74 820 Vesthimmerland 44 825 Læsø 4 840 Rebild 33 846 Mariagerfjord 45 849 Jammerbugt 42 851 Aalborg 217 860 Hjørring 82 Region Nordjylland i alt 663 Danmark ialt 4400

Bilag: 6.1. Resultatrevision 2013 - foreløbigt udkast Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 30. april 2014 - Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 153584/14

Resultatrevision 2013 Jobcenter Viborg Beskæftigelsesministerens mål for 2013... 2 Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse... 2 Mål 2: Færre personer på førtidspension... 2 Mål 3: Begrænsning af langtidsledigheden... 3 Mål 4: Styrket virksomhedssamarbejde... 3 Opfyldelse af minimumskrav... 4 Besparelsespotentiale... 4 Særlig indsats mod langtidsledighed... 4 Samlet konklusion på Resultatrevision 2013... 5