RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE NO BØRNEHUS PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA 01-01-2015 TIL 01-09-2016 Hjernen&Hjertet
Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Indledning 3 1.2 Dagtilbuddets værdier 3 1.3 Dagtilbuddets pædagogiske principper 3 1.4 Dagtilbuddets læringsforståelse 4 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 6 2.1 Overordnede læringsmål 6 2.2 Læringsmål for børn med særlige behov 6 2.3 Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov 7 2.4 Sprogindsatsen 7 2.5 Arbejde med overgange og sammenhæng 7 2.6 Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhæng 7 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 9 3.1 Fakta om institutionen 9 3.2 Beskrivelse 9 3.3 Evaluering 9 3.4 Refleksion 9 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER 11 4.1 Læringsmål for alsidig personlige udvikling 11 4.2 Læringsmål for sociale kompetencer 11 4.3 Læringsmål for sproglig udvikling 12 4.4 Læringsmål for krop og bevægelse 13 4.5 Læringsmål for natur og naturfænomener 14 4.6 Læringsmål for kulturelle udtryksformer og værdier 14 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ 16 5.1 Refleksion 16 6 AFSLUTNING 17 2
1 Indledning 1.1 Indledning Dagtilbuddets indledning No Børnehus er en 0-6 års institution. Vi er i år normeret til 13 vuggestuebørn(men har 15) og 14 børnehavebørn (har i en periode haft 19 børn). Vi er en lille institution og derfor få personaler. Læreplanen har vi udarbejdet i fællesskab og er skrevet, så den kan bruges af både børnehave og vuggestue. Læreplanen er et arbejdsredskab, som bliver brugt i planlægningen af aktiviteter. Det sikrer, at alle (personaler) ved hvorfor vi gør som vi gør og alle er forpligtede og man har fælles fokus. Personalet i institutionen har udfærdiget læreplanerne på en pædagogisk dag. Læreplanerne bliver èn gang om året evalueret og ændret, hvis der er behov for det. Oftest arbejder vi med èt tema i en til to måneder. I perioder arbejder vi med projekter, hvor vi kommer rundt om flere af de seks læreplans temaer. Det kan være i samarbejde med vuggestue delen eller børnehaven alene. - Sosiale kompetencer og alsidig personlig udvikling er vi opmærksomme på i alt arbejdet. De planlagte aktiviteter foregår om formiddagen. - Planlægningen af aktiviterne foregår på stuemøder. I børnehaven er børnene nogle dage delt op i tre grupper, (efter alder) aktiviteterne er så lavet eftter den enkelte gruppe, nogle dage er aktiviteterne planlagt så hel gruppen er sammen. - Personalet evaluerer løbende på aktiviteterne. 1.2 Dagtilbuddets værdier Dagtilbuddets værdier Vi er ordentlige: I No Børnehus er vi ordentlige. Det er vi ved at skabe en god atmosfære. Det gør vi ved at indgå i relationer med anerkendelse, respekt og ligeværd. Kulturen i vores hus er, at vi hjælper hinanden, forskellige kompetencer bliver værdsat, vi anvender god tone vi er gode rollemodeller og vi er loyale i alle relationer. HER ER TRYGHED TRIVSEL OG BEGEJSTRING Vi er nysgerrige: I No Børnehus er vi nysgerrige. Det er vi ved at interessere os for børn, forældre og personale. Vi opsøger viden hos hinanden og udenfor huset. Jo mere vi ved/har erfaret, jo bedre bliver vi til at handle. Viden giver os mulighed for at være på forkant og skabe udvikling. Vi tør være nysgerige, også på os selv. HER ER INTERESSE, ENGAGEMENT OG UDVIKLING Vi er handlende: I No Børnehus er vi handlende. Det er vi ved, at reagere på de informationer vi får, via vores nysgerrighed. Vi tager børn og forældre alvorligt, ved at handle på deres ønsker. Vi behandler mennesker forskelligt, at det der gælder for den ene gælder ikke nødvendigvis for den anden. Vi tager herne et særhensyn i kortere eller længere perioder, hvis det er det vi oplever, der er behov for. Vi tør handle på det vi ser. HER ER PLANLÆGNING, SPONTANITET OG LIVSGLÆDE. 1.3 Dagtilbuddets pædagogiske principper 1. Princip (Dagtilbud): Vi arbejder ud fra Marte Meo principper, dvs. 3
2. Princip (Dagtilbud): Vi har en anerkendende tilgang, vi sætter fokus på de gode initiativer. Det vi giver fokus, det er det der vokser. 3. Princip (Dagtilbud): Vi sætter fokus, ved at benævne børnenes initiativer, hvilket gør, at barnet føler sig set og anerkendt. 4. Princip (Dagtilbud): I voksenstyrede aktiviteter er vi tydelige voksne, som fortæller børnene hvad de kan/skal gøre 5. Princip (Dagtilbud): Vi tager udgangspunkt i barnets ressourcer og interesser. 6. Princip (Dagtilbud): Vi siger vores initiativer højt, så vi bliver lettere for børn og andre voksne at samarbejde med. Vi er rollemodeller. 7. Princip (Dagtilbud): Vi har særlig fokus på sociale kompetencer og alsidig personlig udvikling. 8. Princip (Dagtilbud): Vi vil have fokus på "hvordan skal vi være sammen" og "hvad skal vi være sammen om" 1.4 Dagtilbuddets læringsforståelse Dagtilbudets læringsforståelse Syn på læring: I Ringkøbing-Skjern kkommune har vi et fælles syn på læring. Læring er en proces, hvor barnet og den unge aktivt konstruerer sin viden i gensidigt forhold mellem sig selv og omverden. Der er sket en læring når barnet kan noget, som det ikke kunne før. Læring finder sted direkte eller indireket. Både når barnet er alene og når det er sammen med andre. Det kan ske gennem leg, undervisning og andre pædagogiske tilrettelagte aktiviteter og situationer. de voksnes roller: I No Børnehus ser vi de voksnes rolie somm dem der: Går foran - tilfører ny viden, introducerer en ny leg, et nyt materiale, en anden måde at være sammen med andre børn osv. Gå ved siden af - Undersøger tingene og undres og er nysgerrige sammen med børnene. Går bagved - Observerer børnene, hvad er de optaget af og hvilke relationer har de dannet. En viden der er vigtig i det videre pædagogiske arbejde. I planlægningen tager vi udgangspunkt i hvad behovet er lige nu i børnehaven - Hvad optager børnnene lige nu.- Hvad sker der omkring os lige nu. Eller noget de voksne kan se ville være godt for den aldersgruppe lige nu. 4
Illustration 2 5
2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 2.1 Overordnede læringsmål Dagtilbuddets overordnede læringsmål I No Børnehus mener vi, at fundamentet for læring er glade børn. Vi er derfor optaget af at give livsglæden videre til vores børn. Kan vi det, har vi lagt et godt fundament for de andre kompetencer, vi synes, børn skal tilegne sig - både fagligt og socialt. Livsglæde: det skal være rart, det skal være engagerende og det skal være meningsfuldt. Det rare: Vi skal skabe tryghed, vi skal lave aktiviteter sammen med børnene, de har lyst til at deltage i og som giver dem følelsen af at kunne noget nyt, som de ikke mestrede før og dermed få succesoplevelser. det engagerede: Vi skal skabe mulighed for, at børnene kan fordybe sig, skabe steder hvor de ikke bliver forstyrret og hvor de kan "synke" ind i legen. Det meningsfulde: Vi skal skabe mulighed for socilae relationer/venskaber og skabe mulighed for, at barnet oplever sig selv som en vigtig del af fællesskabet. De voksne spiller en helt central rolle i denne proces og skal hjælpe børnene på vej. Vi skal skabe en glædesfuld hverdag, hvor alle børn oplever, de bliver anerkendt og har berettigelse som dem de nu er. de voksne er modellerne, for hvis du har positive følelser og oplevelser og udstråler det, smitter det af og så bliver børnene mere åbne, nysgerrige og engagerede. Børnene lærer af de voksne, hvordan de skal agere i livet. Anerkendende tilgang betyder for os, at vi sætter fokus på de gode initiativer børnene tager, i erkendelse af, at det er det, vi giver fokus, der vokser! Vi vil sætte fokus ved at benævne børnenes initiativer, hvilket bevirker, at barnet vil føle sig set og anerkendt. I de voksenstyrede aktiviteter, vil vi være tydelige voksne, som fortæller børnene, hvad de kan/skal gøre. Så bliver det let for børnene at gøre det rigtige. Vi vil sige vores initiativer højt, så vi bliver ledde for både børn og voksne at samarbejde med. Og igen er vi rollemodeller. 2.2 Læringsmål for børn med særlige behov Dagtilbuddets læringsmål for børn med særlige behov Når vi arbejder med børn med særlige behov tager vi udgangspunkt i barnets ressourcer og interesser og desuden har vi fokus på temaerne "Barnets alsidige udvikling" og "Barnets sociale kompetencer." Vi har specielt fokus på forældresamarbejdet, så vi i fællesskab kan finde arbejdspunkter til både forældrene og børnehuset. 6
2.3 Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov Dagtilbuddets metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov I No Børnehus arbejder vi ud fra principperne i Marte Meo. Dvs. vi tror at barnet altid handler ud fra de bedste hensigter. - Det er de voksne der må ændre adfærd og guide, så barnet lærer hensigtsmæssig adfærd. - Vi har en positiv/anerkendende tilgang til børnene. Vi er tydelige voksne. - Vi er tæt på det barn som har det svært, så ci kan guide og gå foran. 2.4 Sprogindsatsen Dagtilbuddets sprogindsats I No Børnehus er vi bevidste om, at sætte ord på både børns og egne handlinger følelser og sprog. - Vi arbejder med dialogisk læsning, vi synger. De kommende skolebørn lærer bogstaverne at kende og arbejder vi med håndfonemer. 2.5 Arbejde med overgange og sammenhæng Dagtilbuddets arbejde med overgange og sammenhæng I No Børnehus har vi en "Krudtugle gruppe." Det er de kommende skolebørn. Krudt- uglerne arbejder èn dag om ugen med skolerelatered emner. I en længere periode inden skolestart tager de på besøg i skolefritidsordningen èn dag om ugen og deltager i arrangementer og besøg på skolen. 2.6 Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhæng Dagtilbuddets metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhænge I No Børnehus hjælper vi børnene, som skal starte i skole med at blive mere selvstændige og selvhjulpne. - Børnene lærer også at sidde stille og koncentrere sig i længere tid. - Vi har altid kun en lille gruppe som skal starte i skole, så det giver den voksne mulighed for at være tæt på alle børnene og guide. - Illustration 3 7
8
3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 Fakta om institutionen No Børnehus er en integreret institution med børn fra 0-6år. Fra kl 7.30 - kl. 16 er børnene delt op i henholdsvis vuggestue og børnehave. I børnehave gruppen har børnene nogen dage i løbet af ugen fælles aktiviteter og nogen dage er de delt op i to eller tre grupper. De dage børnene er delt op i grupper, er de delt op efter alder. Aktiviteterne er hennholdsvis tilrettelagt efter hvad der rør sig omkring os, hvad børnene er optaget af eller hvad de voksne mener vil være godt for gruppen. - Både i de små og og når børnene er i den stor gruppe arbejdes der meget med relationer. I børnehaven er der to pædagoger som har henhodsvis 37 og 32 timer, en medhjælper i flexjob som har 12½ - 15 timer. Derudover har vi for øjeblikket en pige i aktivering i 20 timer. 3.2 Beskrivelse 3.2.1 Periode 3.2.2 Prioritering Børnehaven har planlægning af det næste halve år først i september måned. 3.3 Evaluering 3.3.1 Primære værktøjer til dokumentation af arbejdet med læreplanerne Foto, Iagttaggelser/observationer, Praksisfortællinger 3.3.2 Primære metoder til evaluering af arbejdet med læreplanerne SMTTE 3.4 Refleksion På stuemøder/pædagogisk dag vil vi beskrive hvad der gik godt, hvad skal vi gøre mere af, hvad kunne være anderledes. - Hvordan gør vi, hvad gør vi. Altså hvad har børnene størst udbytte af. Er der nogen børn som havde det svært, som vi skal have særlig hånd om. Illustration 4 9
10
4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER 4.1 Læringsmål for alsidig personlige udvikling 4.1.1 Sammenhæng Vi prioriterer arbedet med alsidig personlig udvikling højt. Det er vigtigt for at børnene fra helt små føler sig taget alvorligt. -Det er vores opgave at hjælpe det stille barn til at turde mere, at blive set og hørt af de andre og på en positiv måde lære de mere dominerende børn at give plads til andre. Det er vores opgave at få børnene til at føle at de er værdifulde for gruppen. 4.1.2 Mål Målet er at fremme det enkelte barns selvtillid og selvværd, at barnet oplever sig værdsat og anerkendt. 4.1.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi siger godmorgen og farvel og bruger barnets navn. 2. Tiltag: Vi anerkender og følger de positive initiativer barnet tager. 3. Tiltag: Det er ikke altid vi som voksne kan forstå de initiativer, barnet tager. Men vores udgangspunkt er, at barnet hat en mening med de intiativer, det tager, og det er os voksne der skal finde ind til barnet og hjælpe det videre på en hensigtsmæssig måde. 4. Tiltag: Vi arbejder ud fra, at det er gennem de gode "spejlbilleder", at barnet udvikles og det er os voksne der er ansvarlige for, at barnet oplever sig selv positivt. 5. Tiltag: Vi arbejder i mindre grupper, hvor det enkelte barn kan være aktiv og opleve at høre til. Vi arbejder også med samling lidt større grupper, i et omfang og på en måde, så børnene får en positiv oplevelse Børnene skal være sammen med voksne, de mærker, der vil dem noget godt. 4.1.4 Tegn 1. Tegn: Barnet er glad. 2. Tegn: Barnet er tryg ved at blive afleveret. 3. Tegn: Barnet er aktiv, bruger sin fantasi og har legeideer. 4. Tegn: Barnet benævner egne initiativer 5. Tegn: Barnet sætter ord på sine følelser. 6. Tegn: Barnet leger og deltager aktivt. 7. Tegn: Barnet har mindst èn ven. 8. Tegn: Barnet kan hente hjælp hos de voksne. 4.2 Læringsmål for sociale kompetencer 4.2.1 Sammenhæng De "Sociale kompetencer" er en vigtig for at blive en god legekammerat, for at blive en del af gruppen. Vi arbejder meget med relationer. Aflæse mimik, vente på tur, tage tur, tro at de andre har gode hensigter osv. 4.2.2 Mål Målet er, at det enkelte barns personlighedsudvikling og indfølingsevne bliver styrket, så det bliver i stand til at indgå i sociale sammenhænge. 11
4.2.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi arbejder i små grupper hvor der er ro, nærvær og mulighed for fordybelse. 2. Tiltag: Vi arbejder med at lære børnene at sige "feks. "Jeg kan ikke lide når du skubber". 3. Tiltag: Vi benævner barnets følelser og de andre børns følelser. Så børnene lærer at se på hinanden og aflæse 4. Tiltag: hinandens reaktioner. 5. Tiltag: Vi "flytter ordene" mellem børnene, når de er uenige.-på den måde får børnene redskaber til selv at løse konflikter 6. Tiltag: Vi arbejder med at benævne børnene feks. når vi spiser. 7. Tiltag: Når vi benævner et barn, vender de andre børn opmærksomheden mod dette barn og det hjælper børnene med at "få øje på hinanden" 8. Tiltag: Det styrker også de børn som ikke gør så meget opmærksom på sig selv. Samtidig skabr det fælles fokus og børnene oplever at høre til i fællesskab 9. Tiltag: Vi arbejder med "Fri for mobberi". "Trin for trin". 10. Tiltag: Vi arbejder med at "tage tur" 4.2.4 Tegn 1. Tegn: Barnet bruger munden i stedet for hånden i konflikter- 2. Tegn: Barnet stopper, når et andet barn siger :"Jeg vil ikke ha`du skubber".' 3. Tegn: Barnet får øje på de andre børn, siger feks. deres navne. 4. Tegn: Barnet indgår i lege med et andet/andre børn. 5. Tegn: Barnet kan tisidesætte egne behov. 6. Tegn: Barnet er en del af fællesskabet. 7. Tegn: Barnet kan tage tur. 8. Tegn: Barnet hjælper andre børn, trøster eller henter en voksen, der kan hjælpe. 4.3 Læringsmål for sproglig udvikling 4.3.1 Sammenhæng I børnehaven er det specielt blandt de yngste børn der for øjeblikket er fokus på sprog, et par af børnene har haft kontakt med talepædagog. - I den lille gruppe får det enkelte barn mere "taletid" og tør sige noget. - I den ældste gruppe er vi lige startet med at arbjde med håndfonemer. Børnene lærer konsonanternes lyde og en håndbevægelse. De leger forskellige lege i forbindelse med hver konsonant, som er relateret til bogstavet. Vi arbejder også lidt med skriftsprog. Vi tror at det er godt at skærpe børnenes nysgerrighed og det gør vi ved små input. Pludselig bliver det spændende at kunne se en sammenhæng. 4.3.2 Mål Målet er at børnene gennem samværet med andre børn og voksne bliver støttet i at udvikle deres sprog og begrebsverden og de får udfordret deres sproglige nysgerrighed. 4.3.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi arbejder med at skabe et godt sprogmiljø. Der er sprog i alle situationer. - spiser -legoplevelser osv. 2. Tiltag: Sprogmiljøet skal understøtte barnets mulighed for at tilegne sig og anvende sprog. 3. Tiltag: Vi arbejder på at holde støjniveauet nede. 4. Tiltag: Barnet skal have mulighed for at høre ordene med den korrekte udtale og det skal have mulighed for at komme til orde, for at øve sig og få respons på dets sproglige initiativer. 12
5. Tiltag: Vi arbejder i mindre grupper, de voksne er rollemodellerne. -Vi er opmærksomme på stemmeleje og taler langsomt og tydeligt. 6. Tiltag: Vi taler i korte sætninger til de yngste børn og børn som har behov for dette. 7. Tiltag: Vi arbejder med rim og remser. Højtlæsning, dialogisk læsning, vrøvleord og mundgymnastik. 8. Tiltag: Vi spiller spil, billelotteri, vendespil. Vi anvender pc og lydbøger. 9. Tiltag: Vi sætter ord på egne initiativer. 10. Tiltag: Vi retter ikke, men vi gentager ordet korrekt. Hvis barnet siger "mælk" siger vi "Du vil gerne ha`mælk". 4.3.4 Tegn Børnegruppen generelt: 1. Tegn: Barnet henter sangbogen, højtlæsningsbogen. 2. Tegn: Barnet begynder selv at sige rim og remser m.m. 3. Tegn: Barnet leger med sproget. 4. Tegn: Barnet taler forståeligt. 5. Tegn: Barnets sætninger bliver længere. 6. Tegn: Barnet kan sige fra - Forsøger at løse konflikter ved hjælp af sproget. 7. Tegn: Barnet interesserer sig for tal og bogstaver. 8. Tegn: Barnet kan modtage en kollektiv besked. 9. Tegn: Tonen bliver lavere. 4.4 Læringsmål for krop og bevægelse 4.4.1 Sammenhæng I No Børnehus er der god mulighed for kropslig udfoldelse. Dels har vi meget plads inddøre, vi har en gymnastiksal i forbindelse med institutionen som vi bruger. Udendøre har vi mange træer på legepladsen og vi har en "Tumleplads" hvor der er skov, bakker og højt græs som der kan leges i. - Vi vil sørge for at udnytte de muligheder vi har. Sakse, farver m.m. står altid fremme så børnene også kan får styrket finmotorikken. Sammen med børnene er vi opmærksomme på at bruge sanserne, især når vi færdes ude. - Vi bruger tid på renlighedstræning, det tager tid og det skal være rart. - Børnen lærer at vaske hænder efter toiletbesøg og når de komer fra legepladsen. 4.4.2 Mål Målet er at barnet finder glæden ved bevægelse, at barnets fysiske sundhed styrkes og at barnet får mulighed for at tilegne sig omverdenen gennm alle sanser. 4.4.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi giver børnene mulighed for at eksperimentere med krop og bevægelse. 2. Tiltag: Vi præsenterer børnene for forskelligt underlag som græs, sandkasse, bakker og skovbund. 3. Tiltag: Vi laver projekter om kroppen. 4. Tiltag: Vi synger bevægelsessange. 5. Tiltag: Vi styrker børnenes balance ved bla. gå på "line", gynge, cykle m.m. 6. Tiltag: Vi arbejder med renlighedstræning. 7. Tiltag: Vi i har maddage (bål) hvor vi inddrager børnehavebørnene i madlavning. 8. Tiltag: Vi snakker og sund og usund kost. 4.4.4 Tegn 1. Tegn: Barnet er glad for at komme i gymnastiksalen. 13
2. Tegn: Barnet kan lide at bruge kroppen, det tør og eksperimenterer. (feks. kravler i træer) 3. Tegn: Barnet øver sig i at klippe. 4. Tegn: Barnet kender egne grænser. 5. Tegn: Barnet vil smage på noget nyt og ved hvad der er godt for kroppen. 6. Tegn: Barnet er renligt. 7. Tegn: Barnet kan løbe. 4.5 Læringsmål for natur og naturfænomener 4.5.1 Sammenhæng Vi vil styrke børnenes nysgerrighed. Vi vil hjælpe børnene til at få interesse for naturen og naturfænomener, ved at gå ved siden af og undres sammen med børnene og gå foran. Vi vil lære børnene at passe på naturen. Institutionen ligger i et område, hvor det er en naturlig del at komme ud og færdes i naturen. Vi vil sammen føle glæden ved fordybelse. 4.5.2 Mål Målet er at barnet udvikler respekt og forståelse for naturen. At barnet oplever glæden ved at være i naturen og bliver nysgerrig. At barnet får mulighed for mange sanseoplevelser i naturen. 4.5.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi tager ud i naturen (Tumlepladsen) mindst èn gang om ugen. 2. Tiltag: Vi går ud hver dag - vi bruger uderummet aktivt. 3. Tiltag: Vi benævner det vi ser, kommer til, går forbi. 4. Tiltag: Vi er undersøgende og nysgerrige sammen med børnene. 5. Tiltag: Vi sørger for, der er redskaber og opslagsværker tilgængeligt for børnene. 6. Tiltag: Vi bruger fantasien sammen med børnene, vi eksperimenterer med det, vi finder i naturen. 7. Tiltag: Vi er rollemodeller, vi lærer børnene at tage affald med hjem. 8. Tiltag: Vi tilfører viden om feks. myretuen, træets bark, hvad hedder dyrene, hvad spiser de osv. 9. Tiltag: Vi tager på udflugter. Vi leger tingfindere. 10. Tiltag: Vi arbejder med årstiderne - Vi sår høster og laver mad på bål 4.5.4 Tegn 1. Tegn: Barnet vil gerne ud. 2. Tegn: Barnet er nysgerrig og undersøgende. 3. Tegn: Barnet fortæller andre hvad det har set, oplevet, erfaret, lært. 4. Tegn: Forældrene fortæller at barnet fortæller... 5. Tegn: Barnet smider ikke affald og forsøger at passe på naturen (bark, myrer o.lign.) 6. Tegn: Banet samler ting i naturen og leger de er... 7. Tegn: Barnet samler ting i naturen og tager det med hjem for at undersøge eller bruge dem. 4.6 Læringsmål for kulturelle udtryksformer og værdier 4.6.1 Sammenhæng I børnehaven griber vi de ting der sker omkring os. - Feks (dronningebesøg, sandskulturer, studerende fra Grønland) Det giver mening, børnene oplever sammenhæng. - Vi ahr mange traditioer som børnene sætter stor pris på (Genkendelighed). vi har ikke arbejdet så meget med drama, og har planer om at forsøge med det. 14
4.6.2 Mål Målet er at barnet får lejlighed til at deltage i og få viden om kultur og traditioner og at de har adgang til materialer, redskaber og moderne medier som kan give oplevelser og bidrage til børnenes skabende kulturelle aktiviteter. 4.6.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi fejrer de danske højtider og traditioner vi holder fast i. 2. Tiltag: Vi er åbne for nye traditioner og for at forny de gamle. 3. Tiltag: Vi er på besøg i kirken, specielt til jul. 4. Tiltag: Vi arbejder med andre kulturer, specielt når vi "møder den" i børnehuset. 5. Tiltag: Vi arbejder med moderne medier, i-pad, wii og dvd. 6. Tiltag: Vi gør brug af sanserne, vi arbejder med ler, maling, musik. 7. Tiltag: Vi arbejder med æstetisk produktion, vi bruger vores kreativitet og fantasi. 8. Tiltag: Vi arbejder med dokumentation. 4.6.4 Tegn 1. Tegn: Barnet stiller spørgsmål til højtider og traditioner. 2. Tegn: Barnet udtrykker sig i diverse materialer 3. Tegn: Barnet bruger sin fantasi. 4. Tegn: Barnet snakker om oplevelser det har haft. 5. Tegn: Barnetkan bruge wii og i-pad. 6. Tegn: Barnet bruger dokumentation sammen med hinanden eller i forhold til forældrene. Illustration 5 15
5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ 5.1 Refleksion 16
6 AFSLUTNING Vi har det sidste år kun lavet få ændringer i læreplanen. I planlægningen af aktiviteter tager vi udgangspunkt i læreplanerne. - Vi bruger tid i hverdagen til dokumentation. Planerne for aktiviteterne hænger på opslagstavlen for en uge af gangen. Der bliver hver dag skrevet om aktiviteterne og hængt billeder op på tavlen, så forældrene bliver orienteret. - Vi vil fremover arbejde med også at beskrive hvorfor vi laver aktiviteten. 17
Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: www.hjernenhjertet.dk 1