Interview med Kristine J: 00:00: Hvr gammel er du? K: 25 J: Studerer eller arbejder du? K: Jeg studerer J: Hvr er du pvkset henne? K: I slagelse J: Hvilket pstnummer br du i? K: 2000 J: Er du rgandner? J: Er du blddner? J: Er du i et frhld? J: Har du børn? J: Kunne du tænke dig at få det? K: Øhh ja altså ikke lige nu, men på et tidspunkt J: 00.27: Okay, så frtæller jeg dig lige lidt m ægdnatin. Ægdnatin er kvindens svar på sæddnatin. Sm kvinde kan du dnerer dine æg til en anden kvinde sm ikke har mulighed fr at prducere sine egne brugbare æg. I Danmark er det 100 % annymt at dnere æg. Kvinden sm mdtager ægget kan heller aldrig finde frem til dner. Fr at bliver ægdnr skal du være mellem 18 g 35 år. Du skal være sund g rask både fysisk g psykisk g have en BMI under 30. Ved ægdnatin har en kvinde 6 samtaler med en fertilitetslæge. Hun skal mdtage medicin i en uge, hvraf hun selv skal stikke sig i maven med hrmner hvrefter hun ved et indgreb på et hspital får udtaget 8-10 æg igennem maven med en lang kanyle. Der er ingen risik fr at kvinden ikke selv vil kunne få børn senere hen, men hrmnerne vil fremkalde ubehag sm ppustet mave, frstørret æggestkke i tiden med hrmner g humørsvingninger.
J: 01:26: Inden vi kntaktede dig, vidste du da at du har mulighed fr at dnere dine æg? J: Hvrfra? K: Det ved jeg sgu ikke, medierne trr jeg. J: Var du bekendt med manglen på ægdnrer i Danmark? K: Øh nej J: Har du vervejet at blive ægdner? J: Hvrfr? men jeg har ikke øh jeg har ikke tænkt på det. Øhh altså jeg kender slet ikke nk til det til at kunne tage stilling til det J: 01:50: Hvrdan ville det have indflydelse på din beslutning hvis du var i et frhld hvr din partner ikke brød sig m det? K: Det ville nk have ret str betydning J: Ville det have så str betydning så du ikke ville gøre det? J: 02:05: Er der fr dig ngen frskel på at dnere sæd g på at dnere æg?, det lyder sm m at det er et lidt større indgreb g dnere æg end det er at dnere sæd. J: Men udver indgrebet? K: Øh altså nej sådan.. [J: Rent fysilgisk, ser du ligesm ngen frskel på kvindens æg g på mandens sæd?] Nej men altså fysilgisk ser jeg ikke ngen frskel, men det er mere altså jeg ser heller ikke.. altså etisk synes jeg ikke der er ngen frskel på m man dnere sæd eller m man dnere et æg, frdi det er j same-same. J: 02:40: Trr du at din beslutning m, hvis du skulle være ægdner, kunne øøh.. Ej den trr jeg lige vi tager igen. Trr du det ville påvirke din beslutning hvis du en dag selv får børn? Altså m du ville være ægdner, hvis du havde fået børn, trr du så du kunne verveje det bagefter. K: Øhh.. Det kan gdt være. Det synes jeg er rigtig svært at svare på, gså frdi jeg selv er rimelig langt fra selv at få børn nu, så det er svært at sætte sig ind i. J: 03:07: Okay, så handler det lidt m annymitet. Ville det betyde nget fr dig at du aldrig kmmer til at vide nget m resultatet af din dnatin, altså at du ved m der kmmer et barn til verden? det det trr jeg slet ikke jeg ville have lyst til at vide nget m.
J: Synes du man skal have valget m at blive annym eller kendt dnr?, jeg synes bare det skal være annymt fr alle parters skyld. J: 03:34: Mener du at et barn har ret til at kende sit bilgiske phav? J: Hvrdan ville det påvirke din beslutning m at dnerer æg, hvis der var mulighed fr at du kunne få penge fr det? K: Jeg trr ikke, altså jeg trr alligevel det er sådan øh altså det trr jeg ikke ville påvirke min beslutning, frdi det er altså det er nget andet.. i frhld til det indgreb det er g det man skal gennemgå med sin krp g sådan nget, det betyder mere fr mig end pengene gør. J: 04:03: Sm det er nu kan mænd mdtage 500 kr. pr. sæddnatin varende ca. 15 min, g dnere 6 gange på en måned. Det vil sige at en mand kan mdtage 3000 kr. månedligt. En kvinde vil mdtage 500 kr. fr en ægdnatin g typisk vil en kvinde dnerer maks. en gang m året Hvad tænker du m denne frskel? K: Jeg synes måske at det lyder sm m at det at kvinden skal mere igennem end manden skal sådan lige umiddelbart øhm fr en dnatin, så jeg synes da at beløbet burde være højere fr dem der udsætter sin krp fr det.. øhm.. jeg ved ikke m det skal ses i frhld til m det skal sættes p imd mand g kvinde, men mere p i md at det alligevel gså giver nget svie g smerte frbindelse med det J: 05:00: Okay så skal det handle m krydsdnatin. Krydsdnatin er en metde sm man vervejer g er altså ikke en mulighed på nuværende tidspunkt. Det fungerer således at man sm barnløs finder en ægdnr typisk i sin mgangskreds g får denne persn til at dnere et af sine æg til en annym pulje. Når man har bidraget med et æg, er man nu berettiget til at mdtage et fra puljen, dette vil dg aldrig være det æg sm din bekendte har givet. Hvad synes du m metden? K: Jeg synes udmiddelbart at det lyder meget smart. Øhm.. altså fr at få ngle flere ægdnrer ind fr man kan sige der er nk ngen der vil være mere villige til at dnerer hvis de ved at det kmmer en af deres bekendte til gde.. øhm men samtidig gså at det er vigtigt at man ved at det ikke er det æg der bliver brugt, men altså at [J: g det er man sikker på at det ikke er] ja.. J: 05:51: Kunne det være en mtiverende faktr hvis en veninde eller en søster bad dig m at dnere et æg? det kunne det da helt sikkert være. J: Hvrfr? men hvis min søster ikke kunne få børn øhm så ville det da betyde altså det ville da.. så ville jeg da gøre alt fr at hjælpe hende med det, så hvis det betyder at hun ville kunne få et barn at jeg dnerede et æg så ville det da være åbenlyst J: 06:17: Trr du at krydsdnatin kunne medfører et pres til dnere æg?
men helt sikkert.. fr nu har jeg har et rigtig gdt frhld til min søster så.. altså det er j det samme med rgandnatin når man ved man har et match i familien at så så er man ligesm presset ud i det øhm.. så det kmmer helt an på familiefrhldene g sådan nget, men ja det kan det da helt sikkert. J: Ville du være i stand til at sige fra, selvm at det kunne medføre splid ml. Dig g den barnløse kvinde? K: Uh det er svært at sige, det kmmer helt an på hvem det er j, men øh jeg trr sagtens jeg ville kunne sige fra hvis jeg ikke følte at jeg havde lyst til det J: 06:55: Mener du at krydsdnatin bryder med den danske tilgang til lægelig behandling, at vi i stedet skal yde fr at mdtage g dermed kan springe ventelister ver? Altså det kunne være hvis der var et par sm kunne stille med et æg g der var et par sm ikke kunne stille med et æg, så ville dem der km med et æg j få behandling før de andre. K: jaer. Æhm.. Ja på en eller anden måde lyder det ikke sådan helt fair, men jeg ved ikke jeg synes egentlig at det ville være et meget gdt system til at få nget altså få ngle flere æg til de par der ikke kan selv J: 07:26: Hvis du ikke selv havde mulighed fr at få børn, ville krydsdnatin så være et alternativ til adptin fr dig? K: Øh.. jaer altså nu har jeg det faktisk sådan at øh.. at jeg verhvedet ikke ville være bange fr at adptere, så jeg trr faktisk mere at jeg er til adptin frem fr kunstig befrugtning.. men det er j svært at sige før man står i situatinen.. men det det trr jeg at jeg er mere til J: 07:56: Synes du at ægdnatin er en hjælp til barnløse par, sm vi bør bruge ressurcer på herhjemme. Eller bør vi i stedet gøre det nemmere at adptere? K: Øhm.. kay, det distrahere lige, men jeg slukker lige min telefn. Jeg skal lige have spørgsmålet en gang til. J: Synes du at ægdnatin er en hjælp til barnløse par, sm vi bør bruge ressurcer på herhjemme. Eller bør vi i stedet gøre det nemmere at adptere? K: Jeg synes klart det skal være nemmere at adptere. Jeg synes gså at man kan bruge tid på det andet, men jeg synes klart at det skal være nemmere at adptere, fr der er så mange der mangler øh et sted at b alle mulige steder i verden øh så jeg synes klart at det skal være nemmere at adptere, men j helt sikkert gså arbejde på det andet. J: så vil jeg gerne lige høre m dine mtivatiner fr eventuelt at dnere æg, hvad der kunne mtivere dig, hvis det var. Hnrar svarende til en mand der dnerer sæd Hnrar svarende til den tabte arbejdsfrtjeneste Hnrar svarende til at du føler du tjener på det Hjælpe en veninden eller søster via krydsdnatin Jeg vil gerne bare hjælpe (altruisme) Jeg ville aldrig dnere æg
K: Øhm jeg synnes i hvert fald det.. altså jeg ville da ikke gøre det hvis jeg tabte penge på det, jeg synes helt sikkert at man skal have betalt dem tabte arbejdsfrtjeneste der måtte blive g så en anden ting det var hvis en gd vendinde eller min søster ikke kunne få børn. Det er sådan de t mtivatinsfaktrer der ville være fr mig. ½