Direktinen Juni 2008 Ny rganisatin
Ny rganisatin Indledning Slagelse kmmune har besluttet, sm den første kmmune i landet, at bevæge sig fra at være en sammenlægningskmmune til en udviklingskmmune. Første skridt på vejen til at blive en udviklingskmmune, var en frenkling af ledelsesstrukturen, afskaffelsen af frvaltningsbegrebet ansættelsen af en ny tværgående helhedsdirektin g igangsættelsen af et rganisatinsudviklingsprjekt med det frmål at skabe g implementere et fælles værdi g ledelsesgrundlag. Direktinen har, sm en af sine første pgaver, fået ansvaret fr at definere g implementere de frandringer i rganisatinen sm nødvendigt følger af, at Slagelse kmmune skal ændre sit fkus fra at anskue sig selv sm en rganisatin sammenlagt af fire enheder, til at pfatte sig selv sm en kncern med udvikling sm fælles mdrejningspunkt. Denne rganisatinsbeskrivelse sætter rammen, strukturen g målsætningerne fr Slagelse sm udviklingskmmune. Beskrivelsen her er direktinens bud på Hvr vi skal hen g hvad der skal til i første fase af den kntinuerlige bevægelse, sm blev sat i gang med beslutningen m, at vi er en udviklingskmmune. Organisatinsbeskrivelsen er blevet til gennem flere direktinsseminarer g med inddragelse af centercheferne g stabscheferne. At beskrive hvad der skal til fr at gøre Slagelse til en udviklingskmmune er et kmplekst tema, sm mfatter mange vervejelser. Det kan både handle m struktur, relatiner, målsætninger, strategier, plitikker, indsatsmråder, kmmunikatin, kmpetencer, g ressurcer. Men ikke mindst handler det m hldninger g handlinger. Der en meget tæt sammenhæng mellem alle de værktøjer vi bruger sm styrings- g udviklingsværktøjer i Slagelse kmmune g det er afgørende at ønsket m at være en udviklingskmmune er i fkus uanset m det handler m værdier eller styrefrm. Direktinens billede af det skridt Slagelse kmmune skal tage kan rummes i fire - lidt karikerede, men klare budskaber. Vi skal sammen i Slagelse skabe bevægelsen, der gør at vi går: Fra kmmunekntr til kncern Fra Hvem bestemmer ver hvem til hvem er bedst til hvad Fra Hvad havde vi i går til hvr vil vi hen i mrgen Fra at følge udviklingen til at skabe udviklingen 2
Fremtidige udfrdringer fr Slagelse kmmune Slagelse kmmune vil i fremtiden, ligesm resten af kmmunerne i det nye kmmunale landskab, møde flere udfrdringer. Ngle af de udfrdringer sm direktinen i løbet af de første år har pririteret en høj fkus på er: Skabelsen af attraktive kmmunale arbejdspladser Fasthldelse g rekruttering af ledere g medarbejdere Udvikling med fkus på en effektiv udnyttelse af alle ressurcer Udvikling af en fælles kncernkultur g selvfrståelse sm en str kmmune Skabelsen af nye muligheder g rammer fr vækst i kmmunen Bæredygtig g heldhedsrienteret øknmi Direktinen har, med udgangspunkt i venstående udfrdringer g med fkus på Slagelse sm en fremtidig udviklingskmmune, frmuleret følgende målsætninger: Målsætninger fr Slagelse sm udviklingskmmune Slagelse er en synlig g aktiv spiller både i det natinale, det reginale g i det kmmunale landskab Det betyder at, vi indtager vres plads sm en af de stre kmmuner på Sjælland g vi frhlder s aktivt til muligheder fr at skabe udvikling i kmmunen g på tværs af kmmunegrænser. Det gør vi bl.a. ved at: Vi arbejder på at skabe synlige sammenhænge i vres initiativer g planlægning indenfr bsætning, erhverv, uddannelse, turisme, infrastruktur, fritids- g kulturplevelser Vi arbejder på at styrke Slagelse kmmunes samarbejde mkring udviklingspgaver med stat, regin, andre kmmuner, interesserganisatiner g private investrer Vi er med til at sætte dagsrdenen i det tværkmmunale g reginale samarbejde, bl.a. sm aktiv deltager i Vækstfrum, væksthuset g i bilateralt kmmunesamarbejde Vi skaber sammenhænge i vres tværgående plitikker g vi arbejder med fælles indsatsmråder på tværs af alle mråder i 2008 er sundhed, integratin g bæredygtighed (aganda 21) de udvalgte indsatsmråder Brgerbetjeningen i Slagelse er præget af fleksibilitet g helhed til gavn fr brgerne Det betyder at, vi sikrer at brgeren er i fkus g at brgerne plever kmmunen sm en prfessinel g effektiv sparringspartner. Det gør vi bl.a. ved at: 3
Vi arbejder med udgangspunkt i én indgang til kmmunen fr brgerne Vi har en rganisering, der understøtter en maksimal videndeling g faglig bæredygtighed Udgangspunktet er at pgaverne bliver løst, der hvr kmpetencen er g vi understøtter udvikling af tværgående kmpetencer hs kmmunens ledere g medarbejdere Vi har rden i eget hus g sikrer dkumentatin på en enkel g synlig måde Vi udnytter digitale muligheder sm udgangspunkt fr kvalitetsudvikling af vres brgerbetjening Arbejdsfrmen i Slagelse er udviklings- g prjektrienteret Det betyder at, vi løser pgaver på tværs af mråder g afdelinger g at vi ser rganisatinen sm en helhed: Det betyder gså, at vi ligger vægt på at: Vi har en fælles prjektmetde g prjektsprg Der udføres prjektledelse på alle niveauer Opgaver løses på tværs af stabe, centre g virksmheder Der er netværk på alle niveauer enten temabaserede eller pgaverelaterede Der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem kmmandveje g pgaverelatiner Opgaver g ressurcer kan flyttes på tværs af mråder, centre g stabe efter behv Vi udnytter digitale muligheder til at understøtte prjektarbejdsfrmen Opgaveløsningen i Slagelse er ratinel g nytænkende g der er til stadighed fkus på at ptimere arbejdsprcesserne Det betyder at, vi udviser parathed på alle niveauer i rganisatinen til at skabe kntinuerlige frbedringer g tilpasninger. Måden vi gør det på er ved at: Vi altid har fkus på en ratinal ressurceanvendelse Vi vervejer ved igangsætning af nye pgaver, hvr g hvrdan de løses mest hensigtsmæssigt Alle centre, stabe g virksmheder gennemgår deres pgaver, arbejdsgange g arbejdsprcesser med henblik på at afskaffe parallelfunktiner g skabe luft til udvikling af nye kmpetencer Vi ligger vægt på dkumentatin g evaluering af vres pgaver på en enkel g verskuelig måde Vi evaluerer med udgangspunkt i ønsket m læring i rganisatinen g har en selvkritisk tilgang til skabte resultater 4
Ledelsen i Slagelse er værdibaseret med fkus på helhed g krte kmmandveje Det betyder at, vres ledere er dygtige til at agere i krydsfeltet mellem værdier g styring. Det betyder gså, at vi i vres ledelsesfilsfi trr på delegering g inddragelse af medarbejderne. Vi ligger bl.a. vægt på at: Vi har en tydelig ledelsesstruktur med få ledelseslag g krte kmmunikatinsveje Vi sætter tydelige krav til ledelse g ledere g vi følger p på hvrdan kravene efterleves Lederne er rllemdeller i implementering af værdierne g gså når værdierne kmmer under pres i dagligdagen Lederne giver hinanden sparring g pbakning på tværs af mråder g virksmheder Der er en høj grad af uddelegering af pgaver g ansvar til medarbejderne er et grundlag fr kmpetenceudvikling Styringsfilsfien i Slagelse bygger på tanken m at vi er en kncern med decentrale virksmheder Det betyder at, vres decentrale virksmheder er selvkørende kntraktstyrede enheder, der agerer indenfr et kncernfællesskab. Vi har fkus på at: Kntraktstyringen er frankret i den plitiske rganisatin Der er klare mål, resultatkrav g rammer fr den decentrale ledelse Stabene understøtter udviklingen i hele kncernen Der arbejdes med en høj grad af decentralisering af beslutningskmpetencen til virksmhedslederne Det frventes at lederen arbejder sm virksmhedsleder indenfr rammerne af Slagelse Kmmune sm kncern Slagelse er en værdibaseret rganisatin, der har fkus på at skabe attraktive arbejdspladser fr ledere g medarbejdere Det betyder at, vi har fkus på at skabe arbejdsglæde g begejstring i hverdagen. Det betyder gså at vi: Har en MED-rganisatin, der fungerer At vi har en tydelig kmmunikatin i rganisatinen, hvr der er klarhed ver hvem, der har ansvar fr at kmmunikere hvad g hvrnår At infrmatinsniveauet matcher behvet i frhld til pgaveløsningen At vi arbejder aktivt fr at tiltrække g fasthlde gde medarbejdere At vi tilbyder udvikling af medarbejderne i verensstemmelse med de krav g behv sm rganisatinen har 5
At vi afhlder MUS g at ledere g medarbejdere gensidigt følger p på de fastsatte udviklingsmål At vi løbende er pmærksmme på g måler trivslen i rganisatinen Organisatin g ledelsesstruktur På baggrund af venstående mål kan der frmuleres 3 hvedprincipper fr Slagelse Kmmunes rganisatin: 1. Den administrative rganisatin består af tre ledelsesniveauer: a. Direktinen med kmmunaldirektøren i spidsen, der er persnaleledere fr centercheferne g stabscheferne g har ansvaret fr at sikre den verrdnede strategiske udvikling, plitikudvikling g helhedstænkning i kmmunen b. Center- g stabscheferne der er persnaleledere fr virksmhedslederne, kntrchefer g medarbejdere i stabe g centre g har det administrative budget- g resultatansvar på plitikmrådeniveau g den plitiske betjening af udvalg c. Virksmhedslederne der er persnaleledere fr medarbejdere eller mråde/afdelingsledere i virksmhederne g har budget- g resultatansvar fr virksmheden 2. Kntraktstyring bliver den verrdnede styringsmdel, der sikrer udførelsen g pfølgningen på plitikker, mål g resultatkrav g indehlder mdeller fr dialg mellem plitikere, centerchefer 3. Centrale stabe skal medvirke til at sikre en effektiv g faglig kmpetent betjening på stabsmråderne g facilitering af en helheds- g udviklingsrienteret rganisatin Den nye administrative rganisering er gengivet i dette diagram, der kan ses sm en cirkel der viser direktin, centre g stabe i midten der sikrer helhed g sammenhæng i pgaveløsningen g virksmhederne sm kmmunens ansigt udadtil. Illustratinen kan gså ses sm en kegle set ppefra, g dermed illustrerer den både ledelsesstrukturen i rganisatinen g det frhld kmmunens frskellige plitikmråder hænger sammen g påvirker hinanden. 6
En nærmere gennemgang af pgaver g institutiner vil blive udarbejdet senere, g lagt på intranet g hjemmeside sm bilag til rganisatinsbeskrivelsen. I det følgende skitseres de verrdnede rller g pgaver fr de frskellige niveauer i rganisatinen. Direktinen verrdnede rller g pgaver Direktinens verrdnede pgaver er at stå i spidsen fr rganisatinens strategiske udvikling, sikre krdinatin på tværs af centrene g den generelle ledelsesmæssige udvikling. Endvidere har direktørerne et særligt krdineringsansvar g persnaleledelsen af center g stabscheferne. 7
I spidsen fr rganisatinens strategiske udvikling Betyder at direktinen har ansvaret fr at udvikle kncernplitikker g styring. Det gælder både fr de dele der hører under øknmiudvalgets mråde (dvs. penge, persnale g plan) g sm understøtning fr udviklingen af verrdnede plitikker g resultatkrav på fagplitikmråderne. Denne pgave udmøntes gennem dels direktinens strategiplan g specifikt gennem kmmunens kncernplitikker Sikring af krdinatin g helhed i hele rganisatinen Betyder at direktinen har et særligt ansvar fr at sikre krdinatin g helhedstænkning på tværs af kmmunens plitikmråder. Målet er at snitflader mellem frskellige enheder håndteres med fkus på brgeren i centrum g med et mål m at helhedens interesser pririteres ver den enkelte sektrs. Direktinen trækker endvidere samlet på de tværgående stabe i frbindelse med disse pgaver. Persnaleleder g krdinerings- g udviklingsansvar fr et direktørmråde Hver direktør har et særligt ansvar fr et antal centre eller stabe i den nye rganisatin. Det mråde der hører ind under én direktør kaldes et direktørmråde. I hvert direktørmråde er direktøren persnaleleder fr center g stabscheferne g har et særligt ansvar fr krdinatin g udvikling indenfr det mråde. Krdinatinen mfatter et særligt fkus på snitfalder g helhedstænkning indenfr direktørmrådet g udviklingen mfatter, at direktøren dels frmidler beslutninger fra direktinen videre til cheferne g dels at direktøren bistår de plitiske udvalg med at fastsætte plitikker, mål, g resultatkrav til mråderne. I mdsætning til en klassisk frvaltningsknstruktin indebærer et direktørmråde dg ikke en rganisatrisk pbygning med en stab, ligesm det ikke er givet at chefmødestrukturen i alle tilfælde følger direktørmrådet. Center- g stabschefer - verrdnede rller g pgaver Chefer under service- g velfærdsdirektøren benævnes centerchefer g under udviklings- g øknmidirektøren benævnes de stabschefer. Centerchefernes verrdnede rller g pgaver er at varetage betjeningen af plitiske udvalg, at varetage udviklings-, krdinatins- budget- g resultatansvar indenfr eget mråde g endelig at være persnaleleder fr virksmhedsledere g kntrchefer, der er persnaleledere fr medarbejdere i administratinen. Budgetansvaret gælder både fr administrativt budget g sm verrdnet budgetansvar fr eventuelle decentrale virksmheder på mrådet. Stabschefernes verrdnede rller g pgaver er at varetage den tværgående servicering af centrene indenfr stabspgaverne g at sikre udviklingen af g gennemførelsen at kncernplitikker g prjekter i rganisatinen. Derudver er stabscheferne persnaleleder fr medarbejdere g kntrchefer i stabene. 8
Stabschefer g centerchefer er rganisatrisk ligestillede g medlemmer af afdelingschefgruppen. Virksmhedsledere Ledere af kmmunens decentrale enheder, sm skler, dagtilbud, ældrecentre mv. kaldes virksmhedsledere. Med titlen virksmhedsledere signaleres at lederne har et strt ledelsesrum, g at de frventes at lede deres enhed sm var det egen virksmhed. Samtidig frventes det dg gså, at man sm virksmhedsleder ser sig selv sm en del af en samlet kncern nemlig Slagelse Kmmune. På den måde har man et dbbelt lederskab sm fx skleleder g leder (g dermed repræsentant fr ledelsen) i Slagelse Kmmune. De verrdnede pgaver fr virksmhedslederne er at varetage udviklings-, krdinatins- budget- g resultatansvar indenfr egen virksmhed g endelig at være persnaleleder fr egne medarbejdere eller mrådeledere/afdelingsleder mv. Derudver varetager virksmhedslederne samarbejdet med brugerbestyrelser. Virksmhedsledernes budget g resultatkrav styres af en kntrakt der indgås mellem dem g relevante afdelingschef. Styring g evaluering i rganisatin Kncernstyring, decentrale virksmheder g ledelsesrum Slagelse Kmmunes verrdnede styringsmdel kan karakteriseres med 3 begreber: Kncernstyring, decentrale virksmheder g ledelsesrum. Kncernstyring betyder fr Slagelse Kmmune, at der: etableres et fælles kncept fr styring g dkumentatin i rganisatinen arbejdes med fælles indkøb, frsikring, ejendmme, servicekrps mv. dvs. at der arbejdes med kncernstyring fr alle periferiydelser rundt m den kmmunale kerneydelse arbejdes med kntraktstyring frankret i den plitiske rganisatin Decentrale virksmheder betyder fr Slagelse Kmmune, at: Hver virksmhed får pstillet mål g resultatkrav i en kntrakt Der arbejdes med en høj grad af decentralisering af beslutningskmpetencen til virksmhedslederne Det frventes at lederen arbejder sm virksmhedsleder indenfr rammerne af Slagelse Kmmune sm kncern Ledelsesrum betyder fr Slagelse Kmmune: At der bliver et tydeligt g strt ledelsesrum fr den enkelte virksmhedsleder At ledelsen leder indenfr ngle rganisatinsværdier g ikke en række regelbaserede detailplitikker 9
Kntraktstyring i Slagelse Rygraden i Slagelse Kmmunes styringsmdel vil være en kntraktstyring i 2 niveauer. Udvalgene indgår kntrakter på plitikmrådeniveau med relevante centerchefer g centercheferne indgår videre kntrakt med virksmhedslederne, der udmønter den verrdnede kntrakt med udvalget. Der kan endvidere på ngle mråder indgås kntrakter direkte mellem udvalg g virksmheder. Udvalgskntrakten indgås mellem fagudvalget g centerchefen g indehlder øknmiske rammer g krav til mål g resultater fr det kmmende år. Kntrakten indgås endeligt i frbindelse med budgetvedtagelsen g gdkendes dermed af byrådet ved samme lejlighed. Kntrakten indehlder de 3-5 plitiske mål g indsatsmråder, der skal pririteres det enkelte år g en række status/servicemål der præciserer krav til serviceniveauet på mrådet. Direktøren understøtter udvalgenes arbejde med udfrmningen af udvalgskntrakten med centercheferne indenfr mrådet. Virksmhedskntrakten indgås mellem centerchefer g virksmhedsledere g udmønter de plitiske mål g resultatkrav fra udvalgskntrakten på de enkelte virksmheder. Derudver kan der være særlige mål fr den enkelte enhed, der inddrages. Kntrakten indgås i 4. kvartal sm en udmøntning af udvalgskntrakten. Sm pfølgning udarbejdes en årsrapprt der gennemgår pnåelse af øknmi- g resultatkrav. Virksmhedsplaner udarbejdes kun efter eget ønske sm redskab til virksmhedens egen planlægning g frelægges ikke plitisk. 10
Udvalg Direktinen Centerchef Udvalgskntrakt Virksmhedskntrakt Virksmhedsleder 11
Kntraktstyringsmdellen skal endelig afklares i løbet af efteråret 2008 mhp. at kntraktfrslagene kan udfrmes i løbet af 2009 efter nedenstående verrdnede tidsplan, i sammenhæng med budgetlægningen g mhp. at kntrakter kan træde i kraft 1. januar 2009. Styringsmdellen 4. kvartal Januar Budgettidsplan 1. kvartal Indgåelse af virksmhedskntrakter Evaluering af kntrakter fra frrige år Budgetvedtagelse g vedtagelse af udvalgskntrakter Oktber Øknmiske rammer fr budgettet April Visinsseminar byrådet Temaer fr årets budgetlægning 1. Behandling af budget Styringsprjektet skal på baggrund af venstående skelet fr styringsmdellen afklare g tydeliggøre: 2. kvartal a) Hvedmdellen b) Styringsprincipper c) Målhierarki d) Kntraktmdel e) Dialgmdel f) Årets gang Budgetseminar 95% af budgettet færdigt g) Opfølgning/ evalueringsmdel Juli Dialg mellem udvalg g brugere Udvalgsbehandling af Budget g kntraktsfrslag 2. kvartal Stabene Slagelse kmmune har 7 tværgående centrale stabe, hvis primære pgave er at understøtte såvel den centrale styring sm den decentrale ledelse. Stabene har en nøglefunktin i kraft af deres tværgående sigte i frhld til den verrdnede udvikling af rganisatinen. 12
De syv stabe er: Budget g regnskab Finans g betaling Prjekt g analyse HR g persnale IT g digitalisering Ledelsessekretariatet (betjening g kmmunikatin) Plan g Erhverv Stabene er direktinens stabe g det er derfr den samlede direktin såvel sm de enkelte direktører, der bestiller pgaver hs stabene. Stabene har gså service g knsulentfunktiner fr resten af rganisatinen. Budget g regnskab, Finans g betaling samt Prjekt g analyse refererer til øknmidirektøren. Plan g erhverv, HR g persnale, IT g digitalisering samt ledelsessekretariat refererer til Udviklingsdirektøren. De verrdnede principper fr rganiseringen af stabene er: Stabene skal være i stand til at understøtte prjektarbejdsfrmen, prjektrganisering g prjektstyring Stabene er rganiseret på baggrund af et ønske m at styrke de faglige fællesskaber g at muligheder fr knsulentfunktiner udbygges Stabene er rganiseret på baggrund af et ønske m bæredygtighed g en entydig struktur. Stabene skal danne grundlag fr mere analytisk g udviklingsrienteret muskelkraft i kmmunen Stabene skal være attraktive arbejdspladser fr nuværende g kmmende udviklingsmedarbejdere Stabene skal kunne understøtte de decentrale enheder g frudsættes således at have kmpetencer på ekspertniveau Stabene er både en servicefunktin g en styringsfunktin i frhld til det decentrale niveau Stabsmedarbejdere kan være placeret i staben eller være placeret decentralt i perider f.eks. i frbindelse med prjekter. Stabene ledes af stabschefer, sm er en del af det strategiske ledelsesfrum sammen med direktin g centerchefer. 13
Stabscheferne er sm udgangspunkt direkte persnaleansvarlige fr medarbejderne i stabene. Der kan være fagkrdinatrer i de enkelte stabe, men de har sm udgangspunkt ikke persnaleansvar. Møde- g infrmatinsstruktur Slagelse kmmune skal være præget af ønsket m åbenhed g et højt infrmatinsniveau på alle niveauer. Infrmatin er kilden til at pbygge viden g videndeling er en af grundstenene i at være en udviklingskmmune. Slagelse kmmunes møde g infrmatinsstruktur er baseret på åbenhed g tilgængelighed. Alle dagsrdener g referater fra relevante fra er således tilgængelige på Intranettet. Direktinsmøder: Direktinen hlder møde hver trsdag. Direktinens dagsrdener har en tdelt pdeling. Første del af dagsrdenen fkuserer på emner af mere strategisk karakter sm enten har udgangspunkt i direktinens årsplan eller sm er en pstart af større prjekter/pgaver. Større sager med særlig plitisk bevågenhed kmmer gså på denne del af dagsrdenen. Anden del af dagsrdnen er mindre sager, gensidig rientering g pfølgning på igangværende aktiviteter mv. Direktinens møder kan gså være temabaserede eller være planlagt sm styregruppemøder fr større prjekter. Direktinen arbejder fremadrettet på en kmmunikatinsstrategi, der skal danne udgangspunkt fr den måde sm Slagelse kmmune tænker infrmatin g kmmunikatin på både i frhld til kncernkmmunikatin g kmmunikatin indenfr g mellem direktørmråderne. Chefen fr ledelsessekretariatet er sekretær fr direktinen g ansvarlig fr at relevant infrmatin gøres tilgængelig. Herudver afhlder direktinen et antal temadage årligt med fkus på Slagelse kmmunes frtsatte udvikling. Centerchefer g stabschefer bliver indkaldt til at deltage på temadagene efter behv. Temadagene erstatter ugens direktinsmøde. Strategisk cheffrum: Direktin, centerchefer g stabschefer. Mødes en gang månedligt, 4. trsdag i måneden fra 10-12. Strategisk cheffrum er en mødefrm, hvr kmmunens strategiske ledelsesgruppe drøfter emner af verrdnet, tværgående g ledelsesmæssig karakter. 14
Dagsrdenen er tdelt, således at både direktin g chefer kan sætte sager på dagsrdenen. Udgangspunktet fr strategisk cheffrum er gensidig rientering, dialg inddragelse g krdinering mellem mråder. Strategisk frum har en fast sekretær fra ledelsessekretariatet Stabschefmøder: Øknmidirektøren g udviklingsdirektøren hlder fælles stabschefmøde en gang månedligt, hvr alle stabschefer deltager. Dagsrdenen fr møderne har udgangspunkt i emner af tværgående karakter, herunder gså arbejdsfrm, serviceniveau, pgavesnitflader mv. Både direktører g stabschefer kan sætte punkter på dagsrdenen. Stabschefmøderne har en fast sekretær fra ledelsessekretariatet. Herudver hlder udviklingsdirektøren g øknmidirektøren ugentlige chefmøder med cheferne indenfr deres respektive mråde, hvr dagsrdenen har udgangspunkt i direktinens dagsrden, verserende sager g gensidig infrmatin. Centerchefmøder: Velfærdsmrådet: Velfærdsdirektøren hlder fælles centerchefmøde en gang ugentligt, hvr dagsrdenen har udgangspunkt i direktinens dagsrden, fælles pgaver g gensidig infrmatin. Et fælles temamøde fr centercheferne afhldes en gang månedligt resten af 2008 med fkus på de strategiske linier g tværgående prjekter. Individuelt møde mellem direktør g centerchef afhldes hver tredje uge. Servicemrådet: Servicedirektøren hlder hver anden uge fællesmøde fr alle centerchefer med udgangspunkt i emner relateret til ledelsesspørgsmål, direktinens dagsrden mv. Hver anden uges hldes herudver en times individuelt dialgmøde mellem chef g direktør. Drøftelserne tager udgangspunkt i fagmrådet g udfrdringer g aktuelle emner relateret hertil. 15
Det frudsættes at centerchefer g stabschefer sikrer at der afhldes regelmæssige persnalemøder, g at de enkelte chefer understøtter et højt infrmatinsniveau g grundlag fr videndeling blandt ledere g medarbejdere indenfr eget mråde. 16