Sektorbeskrivelse for Arbejdsmarkedsudvalget Mio. kr., netto Oprindeligt * Tillægsbevillinger * Omplaceringer Korrigeret Regnskab Afvigelse til korr. Budget * Jobcenter området 505,2-38,5 0,0 466,7 466,5-0,2 Seniorjob 8,6-1,4 0,0 7,2 7,9 0,6 Montagen og hj.middeldepotet 3,6 0,0 0,0 3,6 3,4-0,1 UU-Djursland og erh.grundudd. 5,9 0,9 0,0 6,8 5,3-1,5 I alt 523,2-38,9 0,0 484,3 483,0-1,2 * note: På baggrund af ændring i Norddjurs Kommunes styrelsesvedtægt pr. december 2013 er oprindeligt korrigeret med -4,045 mio. kr. Tillægsbevillinger er samtidig korrigeret med et modsvarende beløb. Korrektionen blev først gennemført efter tet var teknisk vedtaget, og korrektion i oprindeligt var derfor ikke længere muligt. ** -= mindreforbrug/merindtægt, += merforbrug/mindreindtægt Beskrivelse af arbejdsmarkedsområdet Arbejdsmarkedsudvalget varetager forvaltningen af kommunens opgaver på arbejdsmarkedsområdet. Arbejdsmarkedsområdets opgaver beskrives kort i det følgende. Jobcenter Norddjurs Jobcenter Norddjurs primære opgave er at støtte kommunens borgere i at få eller bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet. Samtidig varetages udbetaling af forsørgelsesydelser. Jobcenter Norddjurs samarbejder med private og offentlige virksomheder med henblik på at få de ledige tilbage på arbejdsmarkedet. Desuden samarbejdes med uddannelsesinstitutioner om tilrettelæggelse af uddannelsesforløb og kompetenceudvikling af ledige. Jobcentret skal også sikre, at personer med nedsat arbejdsevne gives mulighed for at genopbygge eller bruge den resterende arbejdsevne i et job på særlige vilkår. UU-Djursland og erhvervsgrunduddannelse UU-Djursland varetager uddannelsesvejledning af børn og unge fra 7. klasse til 25 år, herunder administration af erhvervsgrunduddannelse (EGU). EGU er en individuelt tilrettelagt uddannelse, der henvender sig til unge, som ikke er klar til anden ungdomsuddannelse. UU-Djursland er et kommunalt samarbejde mellem Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune, hvor ansvaret for ledelse og administration er placeret i Norddjurs Kommune. På baggrund af erhvervsskolereformen er der i sket en omlægning og reduktion af ungdomsvejledningen. Fra 2015 samles UU-Djursland med ungeindsatsen fra Jobcentret i en indgang til unge. Formålet med én ungdomsorienteret indgang er at samle relevante fagpersoner på ét sted og dermed øge den tværfaglige indsats over for de unge. Serviceudgifter På arbejdsmarkedsområdet ligger nedenstående områder inden for servicerammen svarende til 8,2 mio. kr. af det oprindelige. Den væsentligste afvigelse er -2,1 mio. kr. for kommunalt løntilskud, som skyldes en ekstraordinær løntilskudsindtægt fra mellemkommunal afregning.
Serviceudgifter, i mio. kr., netto Oprindeligt Regnskab Afvigelser til opr. * UU-Djursland 5,0 4,9-0,1 Produktionsskole (grundtilskud) 0,5 0,5 0,0 Løn til ledige i kommunalt løntilskud 3,1 0,9-2,1 Servicejob -0,3-0,2 0,1 *-= mindreforbrug/merindtægt, += merforbrug/mindreindtægt 8,2 6,1-2,2 De øvrige områder ligger uden for servicerammen svarende til 515,0 mio. kr. af det oprindelige. Tillægsbevillinger i På arbejdsmarkedsudvalgets område er der givet følgende tillægsbevillinger i : Mio. kr.* KB apr. - overførselssag 0,9 KB maj - flytning ml udvalg (stop af servicejobber) 0,1 KB okt. - flytning ml udvalg (kompensation til tandplejen) -0,1 KB dec. - flytning ml udvalg (kompensation for pension) 0,1 KB dec. - flytning ml udvalg (revisionsgennemgang) -0,2 KB dec. - flytning ml udvalg (udmøntning af AUB-midler) 0,2 KB dec. - afvigelse (Udd.ordning og arb.markedsydelse) 4,5 KB dec. - afvigelse (Fleksjob ) 0,7 KB dec. - afvigelse (Forsikrede ledige) -12,9 KB dec. - afvigelse (Førtidspension) -11,5 KB dec. - afvigelse (Integration) 3,3 KB dec. - afvigelse (Jobafklaring) 2,7 KB dec. - afvigelse (Kontant- og uddannelseshjælp) 1,4 KB dec. - afvigelse (Ledighedsydelse) -9,3 KB dec. - afvigelse (Ressourceforløb) -6,0 KB dec. - afvigelse (Revalidering og forrevalidering) -2,1 KB dec. - afvigelse (Sygedagpenge) -1,1 KB dec. - afvigelse (Beskæftigelsesindsats mv.) -7,2 KB dec. - afvigelse (Sociale formål) -1,1 KB dec. - afvigelse (Seniorjob) -1,4 I alt** -38,9 *-= reducerer udgiftstet/øger indtægtstet, += øger udgiftstet/reducerer indtægtstet ** note: På baggrund af ændring i Norddjurs Kommunes styrelsesvedtægt pr. december 2013 er oprindeligt korrigeret med -4,045 mio. kr. Tillægsbevillinger er samtidig korrigeret med et modsvarende beløb. Korrektionen blev først gennemført efter tet var teknisk vedtaget, og korrektion i oprindeligt var derfor ikke længere muligt.
Regnskabsforklaringer Afvigelsen til det korrigerede med et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. fordeler sig på følgende hovedområder. Område Mio. kr.* Forsørgelsesudgifter: Forsikrede ledige -0,1 Uddannelsesordning og arbejdsmarkedsydelse 1,1 Kontant- og uddannelseshjælp 0,9 Integration -0,1 Revalidering og forrevalidering -0,1 Førtidspension -1,3 Ressourceforløb -0,1 Fleks- og skånejob 1,7 Ledighedsydelse 0,2 Sygedagpenge og jobafklaring -1,7 = Forsørgelsesudgifter i alt 0,5 Indsats- og driftsudgifter: Beskæftigelsesindsats mv. 1,4 Personlige tillæg 0,0 Sociale formål 0,0 = Indsats- og driftsudgifter i alt 1,3 Øvrige områder: Servicejob 0,0 Seniorjob 0,6 Ledige i kommunalt løntilskud -2,1 UU-Djursland -1,0 Erhvervsgrunduddannelse -0,5 = Øvrige områder i alt -3,1 = Samlet afvigelse -1,2 * -= mindreforbrug/merindtægt, = merforbrug/mindreindtægt Overordnet har antallet af personer i forsørgelse udviklet sig mere positivt end forventet ved lægningen medio 2013. Mindreforbruget på 1,2 mio. kr. skal på den baggrund ses i sammenhæng med, at der ved opfølgningen i oktober blev givet en mindrebevilling på 40,0 mio. kr., som blev vedtaget af kommunalbestyrelsen i december jf. tabellen over tillægsbevillinger. Samlet set afviger årets resultat med 40,2 mio. kr. i forhold til det oprindelige. Dette svarer til 7,7 pct. Størstedelen af afvigelsen skyldes lavere udgifter til forsikrede ledige, ledighedsydelse og førtidspension end teret. For udgifter til forsikrede ledige udlignes dette dog delvist af merudgifter til ledige uden dagpengeret, som har været omfattet af uddannelsesordningen og
arbejdsmarkedsydelse. For førtidspension skyldes afvigelsen bl.a. en større reduktion i antal nytilkendelser af førtidspension samt en større afgang til folkepension end forventet. Tabellen nedenfor viser en sammenligning af antal helårspersoner i målgrupperne i 2013 og. Antal helårspersoner 2013 helårspers. Udvikling fra 2013 til udvikl. i pct. Forsikrede ledige 1.142 973-169 -15% Uddannelsesordning og arbejdsmarkedsydelse 52 56 4 7% Kontant- og uddannelseshjælp 1.009 1.021 12 1% Integration 64 95 31 48% Revalidering og forrevalidering 82 69-13 -16% Førtidspension 1.825 1.742-82 -5% Ressourceforløb 2 4 2 100% Fleksjob 449 487 38 8% Ledighedsydelse 151 121-30 -20% Sygedagpenge 542 529-14 -3% Jobafklaring 0 13 13 Seniorjob 37 45 8 21% I alt 5.357 5.156-200 -4% Anm.: forsikrede ledige er opgjort som antal helårspersoner i kontaktforløb og omfatter således også de første 4 uger (karensperioden), hvor kommunen ikke medfinansierer a-dagpengene. Omvendt så omfatter sygedagpenge udelukkende forløb over 4 uger, hvor kommunen afholder udgiften til sygedagpenge. Datakilde: KMD nøgletal med undtagelse af uddannelsesordning og arbejdsmarkedsydelse samt jobafklaring som er opgjort via jobindsats.dk For målgrupperne under ét har der været et samlet fald på 200 helårspersoner fra 2013 til svarende til fire pct. Faldet har været størst for de forsikrede ledige og for førtidspension, som i alt udgør et samlet fald på 251 helårspersoner. Ses der på integrationsområdet, har der været en stigning i på 31 helårspersoner, og det forventes, at der ligeledes vil ske en stigning i 2015. En anden markant udvikling fra 2013 til er, at der er sket en glidning fra ledighedsydelse til fleksjob. Dette skyldes, at det er blevet muligt at bevilge fleksjob på ned til to timer pr. uge. Endelig er det relevant at bemærke, at det observerede fald på sygedagpenge modsvares af en tilgang til det nye jobafklaringsforløb, som er iværksat fra juli. Efterregulering af statstilskud for På det garanterede område, som vedrører størstedelen af forsørgelsesudgifterne på arbejdsmarkedsområdet, viser regnskab et mindreforbrug i forhold til det oprindelige på 32,2 mio. kr. Forudsat at udgiftsudviklingen på landsplan har været som i Norddjurs Kommune, kan det forventes, at kommunen skal tilbagebetale en del af bloktilskuddet for. I regnskab udgør nettoudgiften til forsikrede ledige 89,4 mio. kr., mens Norddjurs Kommunes midtvejsregulerede beskæftigelsestilskud udgør 97,1 mio. kr. På baggrund af
kommunernes forventede udgifter til de forsikrede ledige har KL udarbejdet en prognose. Prognosen viser, at Norddjurs Kommune kan forvente et endeligt beskæftigelsestilskud på 96,9 mio. kr. Dermed kan der for tilskudsåret forventes en gevinst på 7,5 mio. kr. samt en mindre tilbagebetaling på 0,2 mio. kr. Prognosen skal tages med forbehold, og den endelige opgørelse kan først foretages medio 2015, når den endelige regulering af garantien og beskæftigelsestilskuddet for udmeldes. Fremtiden Arbejdsmarkedsområdet har de seneste år været genstand for en række reformer, som både har rettet sig mod ledige og mod borgere med nedsat erhvervsevne. I blev der indgået forlig om en reform af beskæftigelsesindsatsen, som har konsekvenser for indsatsen i 2015 og fremover. Reformen indeholder en række tiltag, som sætter fokus på, at ledige får en individuel og målrettet indsats, at ledige kan få et uddannelsesløft, og at beskæftigelsessystemet har fokus på virksomhedernes behov for arbejdskraft. Aftalen indeholder endvidere en reform af refusionssystemet med virkning fra 2016. Omlægningen af refusionssystemet vil samtidige medføre tilpasning af det kommunale udligningssystem.