FAVRSKOV KOMMUNE Skovvang-området PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2014 TIL 31-12-2014 Hjernen&Hjertet
Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 4 1.1 Dagtilbuddets værdier 4 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske principper 4 1.3 Dagtilbuddets læringsforståelse 5 2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 6 2.1 Overordnede læringsmål 6 2.2 Arbejdet med overgange og sammenhæng 6 2.3 Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhænge 6 3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 8 3.1 Fakta om institutionen 8 3.2 Beskrivelse 8 3.3 Evaluering 9 3.4 Refleksion 9 4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING 10 4.1 Sammenhæng 10 4.2 Mål 10 4.3 Tiltag 10 4.4 Tegn 10 5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER 11 5.1 Sammenhæng 11 5.2 Mål 11 5.3 Tiltag 11 5.4 Tegn 11 6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING 13 6.1 Sammenhæng 13 6.2 Mål 13 6.3 Tiltag 13 6.4 Tegn 14 7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE 15 7.1 Sammenhæng 15 7.2 Mål 15 7.3 Tiltag 15 7.4 Tegn 15 8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER 16 8.1 Sammenhæng 16 8.2 Mål 16 8.3 Tiltag 16 2
8.4 Tegn 16 9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 18 9.1 Sammenhæng 18 9.2 Mål 18 9.3 Tiltag 18 9.4 Tegn 18 10 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ 19 10.1 Beskrivelse 19 3
1 INDLEDNING Kære Læser Velkommen til område Skovvangs pædagogiske læreplan. Den pædagogiske læreplan er her, hvor vi sammen med bestyrelsen sætter mål for det pædagogiske arbejde. Læreplanen vil beskrive, hvordan vi opfylder målene samt, hvordan vi undervejs vil sikre vi er på rette vej. Den pædagogiske læreplan er det pædagogiske personales vigtigste arbejdsredskab og omhandler arbejdet med de seks læreplanstemaer, den pædagogiske praksis, børnemiljøet samt beskrivelse af de metoder vi vil anvende i arbejdet. God læselyst. 1.1 Dagtilbuddets værdier Relationer, motivation, engagement, dialog, nærvær og rummelighed. Det er begreber, som er i fokus i vores dagligdag i Skovvangs-området. Vi vil skabe inkluderende fællesskaber med socialt engagerede børn og voksne,der har en god dagligdag, hvor der er plads til alle, og hvor der er mulighed for udvikling.. 5 Målet er, at børn skal have følgende med sig, når de forlader dagtilbuddet: stærke sociale kompetencer, fællesskabsfølelse og gode relationer rummelighed, nysgerrighed, miljøbevidsthed og mod på livet Skovvangs-området arbejder hen imod, at vores særkende i 2015 er, at vi er en personalegruppe, der gennem en professionel og faglig tilgang samarbejder og gør brug af hinandens ressourcer og udvikler kompetente børn Respektfulde relationer skaber grundlag for trivsel og udvikling. Derved kan både børn og voksne få en hverdag med glæde, læring og gode oplevelser. I Skovvangs-området har vi fokus på at fastholde og udvikle positive respektfulde relationer. Vision for pædagogikken i Skovvangs-området: Legen giver barnet mening og er derfor den fortrukne aktivitet. Legen er den måde barnet bearbejder indtryk, ny viden, oplevelser og følelser på. Læring: Barnet har krav på et miljø, hvor det udfordres og som kan medføre læring. Personalet har ansvar for, at tilbyde et miljø, hvor læring kan finde sted, fordi barnet vil søge udfordringer der giver mening. Livslysten er den iboende motivation for barnets aktiviteter. En stræben efter at blive et autonomt individ, med interesse og behov for at tilhøre et forpligtigende fællesskab. Ved samtale og kommunikation mellem forældre og personale, opstår der viden og indsigt om barnet og barnets udvikling. Der bliver aftalt strategier for, hvordan barnet bedst støttes, udfordres og vejledes i forhold til udvikling. Forældre finder det naturligt at engagere sig i barnets hverdagsliv i institutionen, og bakker op om de forventninger og forpligtigelser, der er en forudsætning for et godt samarbejde om barnets trivsel og hverdag. 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske principper 1. Princip: 1. Princip: Tryghed er, at de voksne tager ansvar 2. Princip: Børn skal opleve, at de anerkendes som de personer, de er - ses, høres og forstås 3. Princip: Børn skal være en del af et inkluderende fællesskab 4
4. Princip: Børn skal være omgivet af nærværende voksne, der bestræber sig på at forstå deres behov 5. Princip: Børn skal opleve respekt, og lære at respektere andre 6. Princip: Omsorg skal være en naturlig del af kerneydelsen 7. Princip: At inspirere og motivere i naturen og udeleg 8. Princip: Forældre har ansvar for, at børnenes basale behov er dækket, når de kommer i 1.3 Dagtilbuddets læringsforståelse Læring er en proces, som sker i fællesskabet. Alle kan bidrage til helheden.i takt med, at alle bidrager, lærer man af hinandens styrker og kompetencer på forskellige områder. Nogle har kreative evner, andre er dygtige til fysisk udfoldelse eller boglige udfordringer. Samtidig lærer børnene at samarbejde, og anerkende andres bidrag. Man lærer gennem de erfaringer som man gør i samspil med andre. Personalet har ansvar for, at tage udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszoner. Dermed har personalet mulighed for at sætte gang i processer og aktiviteter, der kan stimulere barnets/gruppens læring. Tryghed er en forudsætning for udvikling, men ikke udvikling i sig selv. voksne skal udfordre så børnene bliver så dygtig, som de overhoverdet kan. Nysgerrighed er en god begyndelse, når det handler om at opmuntre børns nysgerrighed så deres kreative ideer, kommer til udtryk og bliver afprøvet og realiseret. God kommunkation er en forudsætning for læring, både individuelt og i gruppen. Sproglig udvikling er derfor et kerneområde. når det gælder om at styrke læring. Der forgår læring i leg. I legen omsætter barnet oplevelser d til erfaring. I samspillet med andre børn gennemlever de normer og indtryk og integrerer dem igennem sprog. Personalet skal udvise faglighed og engagement i alle læringssituationer i det daglige samvær med børnene. Ligeledes skal der i planlagte forløb i de aldesopdelte grupper opstilles læringsmål for aktiviteterne. Hertil benyttes SMTTE modellen, som er besluttet skal bruges i Favrskov kommune som procesmodel. Læringsrum og læringsmiljø skal indrettes, så det tilgodeser børnegruppen og børnegruppens aktuelle behov. Børnene styrker deres deres basale kundskaber og færdigheder, så de udvikler deres personlige og sociale kompetencer, krativitet samt evne og lyst til at lære mere. For børn i 0-2 årsalderen skal voksne guide børnene i at have respekt for hinanden og se hvordan andre børn reagerer, hvordan andre børn udtrykker sig og det at have empati for hinanden. Børn i 0-3 årsalderen lærer meget af de voksne. Det er vigtigt at de voksne er bevidste om deres tilgang til børnene og hinanden - de er rolle modeller. 5
2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 2.1 Overordnede læringsmål Børn skal have mulighed for at udvikle og udfolde sig som de personer de er. Det betyder, at tilgangen til de seks temaer som er baggrund for barnets dannelse, vægtes lige højt. Dagtilbuddet skal derfor være et alsidigt tilbud, der tilstræber at tilgodese alle seks læreplanstemaer. Dermed skal dagtilbuddet være med til at skabe rammen om barnets udvikling på alle områder og danne baggrund for barnets videre dannelse og implementering i fællesskaber. Alsidighed og mangfoldighed skal være udgangspunktet, så barnet får mulighed for udfordring og anerkendelse, som udvikler på mange områder. Dagtilbuddet skal imødekomme børnene som de er, med de kompetencer og styrker, de rummer. Der skal lægges vægt på, at børnene får mulighed for at gøre erfaringer og eksperimentere med stærke og svage sider. Derved kan barnet gøre erfaringer sammen med andre, og lære noget om sig selv. Børnene skal i deres hverdag møde passende udfordringer, inden for hver læreplanstema, som udvikler dem, så de oplever at ved at være vedholdende og flittig, så bliver de lidt dygtigere hver dag. Børn med særlige behov: Alle børn har særlige behov. Der skal tages hensyn til dette. Det er en styrke at fællesskabet kan rumme alle, også selv om børn har forskellige forudsætninger. Der skal også være plads til dem, der sidder yderst på bænken. At indgå i et fællesskab, skal være en ret for alle. Personalet har ansvaret for at udvikle pædagogiske læringsmiljøer ved brug af pædagogisk analyse, der kan rumme børn med forskellige behov. Det er måden, udfordringer anskues og angribes på, der skal være i fokus. Forældre og personale skal arbejde tæt sammen om børn med særlige behov. For at kunne tilgodese nogle børns særlige behov, er det nødvendigt at få hjælp fra PPR. De fagproffesionele omkring barnet og børnegruppen benytter sig af af de metoder og modeller som de er uddannet i og som der er evidens for virker, når børn med særlige behov skal inkluderes i fællesskaber. Områdets ressourcepædagog vejleder personale og støtter børn med særligebehov, hvis der er færdigheder/kompetencer som barnets skal have hjælp til at udvikle for at kunne indgå i fællesskabet 2.2 Arbejdet med overgange og sammenhæng Målet for samarbejdet ved overgange, er at skabe sammenhæng i barnets liv. Ved overgange fra det ene tilbud til det andet, har de voksne omkring barnet ansvar for at barnet er forberedt på det nye de skal møde, og de voksne som har ansvaret for dem Igenem dialog, møder, forældresamtaler og overleveringssamtaler, arbejdes der på at sikre at barnet får de bedste forudsætninger, for at kunne indgå i de nye fællesskaber og læringsmiljøer de møder. Ved samtaler mellem pædagoger og mellem pædagoger og forældre udveksles viden om barnets nærmeste udviklingszoner, som betyder at de nye voksne har kendskab til hvilke udfordringer der er passende for børnene. 2.3 Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhænge 6
Personalet er de aktive ved overgange. Det er personalets ansvar ved adfærd og kommunikation at etablere den positive relation til nye børn og forældre. Den pædagogiske indsats udmynter i tryghed og parathed ved skift til børnehave. Vi har fokus på at børnene kender de voksne og de faste rammer, ligeledes lægger vi vægt på, at børnene har deltaget i aktiviteter hvor de end skifter til. Vuggestuebørnene i Trekløveren er integreret sammen med børnehavebørn om morgenen og efter middagssøvn det betyder at de allerede inden de bliver børnehavebørn kender alle voksne og børn. Inden de bliver gradvis sluset ud af vuggegruppen og ind i børnehavegruppen, for eksempel spiser de madpakker sammen med børnehavebørnene og alle børn deltager i tematiserede forløb om fredagen. 7
3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 Fakta om institutionen Trekløveren er normeret til 30 børnehavebørn og 8 vuggestuebørn. Trekløveren har til huse i den gamle inspektørbolig ved Sall skole, som ligger i landsbyen Sall. Børnene i enheden kommer fra Sall og oplandet omkring landsbyen. Generelt velfungerende børn, og meget få to-sprogede børn. Personalet: Områdeleder 5 pædagoger - herunder daglig leder 2 pædagogmedhjælpere 3.2 Beskrivelse 3.2.1 Periode Den pædagogiske læreplan er gældende for perioden: 01-01-2014 til 31-12-2014 3.2.2 Prioritering De seks læreplanstemaer er prioriteret på følgende måde: 20,0% - Alsidig personlig udvikling 20,0% - Sociale kompetencer 25,0% - Sproglig udvikling 20,0% - Krop og bevægelse 10,0% - Naturen og naturfænomener 5,0% - Kulturelle udtryksformer og værdier I alt = 100% Vi arbejder med den daglige dialog og samtale med børnene. Vores holdning er at det er vigtigt at børn formår at udtrykke sig, sætte ord på følelser samt generel sprogudvikling. Vi læser højtlæsning med dialogisk læsning, laver sproglege og Der er i institutionen en sprogansvarlig der fungerer både i vuggestuen og børnehaven. For at kunne indgå i fællesskab og deltage i leg, er de sociale spilleregler centrale. Vi arbejder med at gøre børnene bevidste om sig selv og hinanden. Vi ønsker børn der ser signaler hos hinananden og bruger deres sociale kompetencer. Vi støtter op om børnene og hjælper til at få sat ord på og udtrykke sig. Vi hjælper børnene til at løse konflikter med udgangspunkt i at begge parter får en positiv følelse. Vi arbejder mod at børnene bliver så selvhjulpne som muligt. Børnene kravler selv op i krybber og puslebord ved hjælp af stige eller skammel. Desuden har børnene små dagligdagsopgaver f.eks. at smide hagesmække til vask og putte i skraldespand. Vi har fokus på at børnene gennemgående får nye motoriske udfordringer ude som inde 8
3.3 Evaluering 3.3.1 Primære værktøjer til dokumentation af arbejdet med læreplanerne? Barnets bog, Foto, Iagttaggelser/observationer, Video 3.3.2 Primære metoder til evaluering af arbejdet med læreplanerne? Brugertilfredshedsundersøgelser, LP, SMTTE, TRAS 3.4 Refleksion Den pædagogiske læreplan har til hensigt at bruges som led i den refleksion og de diskussioner om det pædagogiske arbejde, der hele tiden finder sted blandt det pædagogiske personale. 9
4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING 4.1 Sammenhæng Området skal give plads til mange forskellige aktiviteter, både ude og inde. Derved gives der mulighed for, at alle børn kan udfolde sig på den måde, de trives bedst med. Børnene skal have mulighed for fri leg på egne præmisser, såvel som lege, der er tilrettelagt med henblik på bestemte pædagogiske formål. Personalet skal være opmærksom på det enkelte barns behov, og samtidig arbejde for, at børnene som en naturlig del af hverdagen indgår og fungerer i grupper, hvor alle har en plads. Børnene inddrages så vidt muligt i dagens gøremål, og får plads til at klare så meget som muligt selv. God kontakt/kommunikation mellem børn, personale og forældre vægtes højt. Børn med særlige behov: Inddragelse af pædagogisk bistand fra PPR Ud fra LP analyser inddrage ressourcepædagog, i støttende foranstaltninger, vejledning til primær personale, direkte støtte til det enkelte barn, videofeedback, ICDP analyser. 4.2 Mål At barnet udvikler sig til et selvstændigt, tolerant menneske med en god portion selvtillid og selvværd. At barnet føler sig værdifuld i fællesskabet, og påtager sig et ansvar. At barnets videbegærlighed styrkes. At barnet bevidstgøres om dets idenditet 4.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi anerkender børnene samt støtter udfordringer, der giver erfaringer om egne og andres 2. Tiltag: Giver mulighed for selv at handle. 3. Tiltag: Lærer barnet at give plads til andre. 4. Tiltag: Skaber aktiviteter der pirrer nysgerrighed og intellekt. 5. Tiltag: Finder barnets interessefelt og sammen udforsker dette. 4.4 Tegn 1. Tegn: Børn, der tager initiativer 2. Tegn: Børn, der viser omsorg og har empati 3. Tegn: Børn, der stiller nysgerrige spørgsmål 4. Tegn: Børn, der udvikler fællesskaber 5. Tegn: Børn, der er aktive og igangsættende i leg 10
5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER 5.1 Sammenhæng Området skal tilbyde forskellige aktiviteter i små og større grupper. Børnene skal lære at indgå i fællesskab på tværs af alder og interesser. Der skal være god plads til fri leg dog skal personalet have fokus på, at hjælpe til med at løse konflikter, lave regler og skabe plads til forskellige typer af børn. Der kan arbejdes med temaer for eksempel Den gode kammerat. Fokus på, at alle børn har venner. Børn med særlige behov: Inddragelse af pædagogisk bistand fra PPR. Der skal tages udgangspunkt i barnets udviklingstrin. Personalet skal i dagligdagen give plads til, at der indtænkes aktiviteter, der støtter, afleder eller skaber frirum for barnet med særlige behov. Ud fra LP analyser inddrage ressourcepædagog, i støttende foranstaltninger, vejledning til primær personale, direkte støtte til det enkelte barn, videofeedback, ICDP analyser. 5.2 Mål At barnet anerkendes og respekteres, og at det lærer at behandle andre ordentligt. At barnet lærer at løse konflikter. At barnet føler glæde og ansvarlighed for grupper i forskellige sammenhænge. At barnet opnår gode manerer og normer. 5.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi foreslår egnede spørgemetoder til de børn der holdes udenfor 2. Tiltag: Vi opfordrer børnene til at tage kontakt til andre 3. Tiltag: Vi støtter rollelege og andre fællesaktiviteter 4. Tiltag: Vi lærer børnene at vente på hinanden og udskyde egne behov 5. Tiltag: Vi støtter børnene ved hjælp af regler for lege 5.4 Tegn 1. Tegn: Børn, der leger i blandede grupper uden voksen 2. Tegn: Børn, der løser opgaver i fællesskab 3. Tegn: Positiv integration i hele huset 11
4. Tegn: Børn, der løser konflikter uden voksenstøtte med positivt resultat 5. Tegn: Børn, der løser konflikter uden voksenstøtte med positivt resultat 12
6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING 6.1 Sammenhæng Barnet skal have mulighed for at komme til orde og oplevelsen af at blive lyttet til. Personalet skal sætte ord på dagligdagen, ved at snakke med børnene om dét, der foregår i løbet af dagen. Der skal sættes fokus på god kommunikation, gennem samling i grupper, historiefortælling og træning i dialog og sprog gennem leg. Personalet skal bruge historier, rim, oplæsning og sang i hverdagen. Alle skal tale pænt og respektfuldt til hinanden. Ved konflikter skal der sættes fokus på at løse problemet via dialog. Børn med særlige behov: Inddragelse af pædagogisk bistand fra PPR. Der skal tages udgangspunkt i barnets udviklingstrin. Personalet skal i dagligdagen give plads til, at der indtænkes aktiviteter, der støtter, afleder eller skaber frirum for barnet med særlige behov. Ud fra LP analyser inddrage ressourcepædagog, i støttende foranstaltninger, vejledning til primær personale, direkte støtte til det enkelte barn, videofeedback, ICDP analyser. 6.2 Mål Barnet skal have mulighed for at komme til orde og oplevelsen af at blive lyttet til. Personalet skal sætte ord på dagligdagen, ved at snakke med børnene om dét, der foregår i løbet af dagen. Der skal sættes fokus på god kommunikation, gennem samling i grupper, historiefortælling og træning i dialog og sprog gennem leg. Personalet skal bruge historier, rim, oplæsning og sang i hverdagen. Alle skal tale pænt og respektfuldt til hinanden. Ved konflikter skal der sættes fokus på at løse problemet via dialog. Børn med særlige behov: Inddragelse af pædagogisk bistand fra PPR. Der skal tages udgangspunkt i barnets udviklingstrin. Personalet skal i dagligdagen give plads til, at der indtænkes aktiviteter, der støtter, afleder eller skaber frirum for barnet med særlige behov. Ud fra LP analyser inddrage ressourcepædagog, i støttende foranstaltninger, vejledning til primær personale, direkte støtte til det enkelte barn, videofeedback, ICDP analyser. 6.3 Tiltag 1. Tiltag: At barnet får et nuanceret sprog og et stort ordforråd. 2. Tiltag: At barnet evner kommunikation. 3. Tiltag: At barnet udvikler kropssproget og lærer at aflæse andres. 13
4. Tiltag: At barnet får interesse og forståelse for skrift- og billedsprog. 6.4 Tegn 1. Tegn: Tilstræber at arbejde i mindre grupper, hvor der er mulighed for at komme til orde og blive 2. Tegn: Træner i dialog og sprog. 3. Tegn: Gentagelser, puslebordssnak, læser og fortæller historier 4. Tegn: Rim/remser/vrøvlerrim 5. Tegn: Arbejder med musikkuffert 14
7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE 7.1 Sammenhæng Aktiviteter skal opmuntre børnene til at bevæge sig, både ude og inde. Udelivet prioriteres højt. Der laves aktiviteter med fokus på at styrke børnenes motorik og sanser. Barnet støttes i at blive selvhjulpen med hensyn til toiletbesøg, håndvask, påklædning etc. Området følger den vedtagne sundhedspolitik men personalet er ikke sundhedspoliti. Børn med særlige behov: Inddragelse af pædagogisk bistand fra PPR. Fokus på træning af motorik og sanser. Mindre grupper med fokus på træning af særlige færdigheder. 7.2 Mål At barnet opnår motoriske færdigheder. At barnet lærer egen krop at kende muligheder og begrænsninger. At barnet bliver selvhjulpen. At barnet får en stærk og sund krop og føler velvære. 7.3 Tiltag 1. Tiltag: Udeliv prioriteres. Der udfordres til at løbe, kravle, rutsje, hoppe, gynge mm. 2. Tiltag: Udeliv prioriteres. Der udfordres til at løbe, kravle, rutsje, hoppe, gynge mm. Desuden tur 3. Tiltag: Der er inrettet pude/tumlerum med en lille scene. 4. Tiltag: Udfordring inde. Der kravles på borde, i vindueskarm mm. Kravler op på stol, puslebord, i Krybbe 5. Tiltag: Vi laver aktiviteter med perler, ler, tegne/male, sy, hamre/save 7.4 Tegn 1. Tegn: Børn, der udviser glæde ved fysiske aktiviteter 2. Tegn: Alle børn udnytter de fysiske rammer fuldt ud. De er oppe, nede, henne osv. 3. Tegn: Børn leger selv lege med fysisk udfoldelse 4. Tegn: Børn, der cykler meget 5. Tegn: At tumlerummet bruges hele tiden 15
8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER 8.1 Sammenhæng Udeliv er en del af hverdagen, uanset vejret. Legepladsen indrettes, så den er indbydende og udfordrende. Aktiviteter tilrettelægges med fokus på oplevelser i naturen. Oplevelser i naturen tages med hjem, og bearbejdes og undersøges nærmere. Der er plads til eksperimenter. Bøger og it bruges til at søge yderligere viden om naturen. Børn med særlige behov: Barnet skal lære naturen at kende, og lære at passe på den. Barnet skal opleve årstiderne, og lære planter og dyr at kende. Der er fokus på, at barnet oplever naturens gang og vejrets omskiftelighed. Barnets nysgerrighed overfor naturen skal udvikles. Barnet skal lære at være bevidst om miljøet og betydningen af at passe på naturen. 8.2 Mål At børnene får kendskab til naturen og lærer at passe på den At børnene formår at bruge naturen som legeplads At barnet udvikler sin nysgerrighed og glæde ved naturen At barnet oplever årstidernes skiften 8.3 Tiltag 1. Tiltag: Bruge naturen som læringsmiljø. Gøre børn bevidste om hvordan man kan og bør bruge 2. Tiltag: Ture ud af huset 3. Tiltag: Benytte legepladsen, der er naturtro 4. Tiltag: Lave bålmad, bruge forstørrelsesglas, eksperimentere med vand, sand og jord. 5. Tiltag: Søge inspiration til lege og læring i naturen 8.4 Tegn 1. Tegn: Børn der glædes ved at være og lære i naturen 2. Tegn: Nysgerrige børn som henvender sig til de voksne med spørgsmål eller "se hvad vi har 3. Tegn: Børn der inspireres til at bruge naturen 4. Tegn: Børn der respekterer naturen og begår sig fornuftigt i naturen 16
5. Tegn: Børn, der har adgang til viden om naturen - voksne eller bøger med viden 17
9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 9.1 Sammenhæng Området lægger vægt på, at fejre årets højtider med forskellige aktiviteter. Der holdes fødselsdage, Bedsteforældredag, sommerfest etc, og laves udflugter til kulturelle begivenheder og tilbud. Teater, musik og oplæsning er en del af områdets aktivitetstilbud. Der skal være mulighed for at arbejde med mange forskellige kunstneriske udtryksformer. Der skal være fokus på åbenhed og nysgerrighed overfor andre kulturer. Børn med særlige behov: Der kan laves mindre grupper. Arbejde på, at alle børn kan deltage i aktiviteter på de vilkår, der gælder børnegruppen. 9.2 Mål At børn inspireres af kulturelle indtryk At børn får indsigt i brug af kulturelle udtryksformer At børn får kendskab til andre kulturer og respekterer disse 9.3 Tiltag 1. Tiltag: Musik og teater. Fortælleforestillinger, teater 2. Tiltag: Tager til teaterforestillinger, koncerter osv. 3. Tiltag: Forløb med kulturelt indhold 4. Tiltag: Vi synger, danser og klæder os ud 5. Tiltag: Fejrer årets højtider, fødselsdage samt bedsteforældredag 9.4 Tegn 1. Tegn: Børn der glædes ved kulturelle udtryk 2. Tegn: Børn der selv laver teater, synger og fortæller for hinanden 3. Tegn: Børn, der kender årets højtider 4. Tegn: Børn der er trygge ved at tage til teaterforestillinger, koncerter elller ved at deltage i forløb 18
10 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ 10.1 Beskrivelse Personalet har defineret hvad, vi som voksne mener, kendetegner et godt miljø for børnene i Trekløveren. Nøgleordene er: Tryghed, nærvær og omsorg fra de voksne. Venskaber og være del af et fællesskab. Medbestemmelse og inddragelse i aktiviteter. Gode faciliteter inde som ude. Ovenstående er en del af den forforståelse, vi har med os i arbejdet med at indsamle og fortolke informationer fra børnene omkring deres syn på de tre miljøområder. 19
Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: www.hjernenhjertet.dk 1