Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 3. KVARTAL 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland December 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, Universitetsvej 2, DK 4000 Telefon 7222 3400. Email: brhs@ams.dk. www.brhovedstadensjaelland.dk
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 3 2. OVERORDNET RESULTATSTATUS 8 3. UDVIKLINGEN I ARBEJDSKRAFTRESERVEN 12 3.1 Arbejdskraftreserven i kommunerne 15 4. UDVIKLINGEN I UNGELEDIGHEDEN 23 4.1 Ungeledigheden i kommunerne 25 5. UDVIKLINGEN I SYGEFRAVÆRSFORLØB 30 6. UDVIKLINGEN I LANGTIDSLEDIGHEDEN - LEDIGE MED MERE END 40 UGERS LEDIGHED 37 7. RETTIDIGHEDEN I INDSATSEN 40 7.1 Kontaktforløbet 40 7.1.2 Kontaktforløbet i jobcentrene 41 7.2 Aktiveringsindsatsen 43 7.2.1. Aktiveringsindsatsen i jobcentrene 44 7.3 Aktiveringsgraden 49 7.4 Tidlig indsats 50 8. RESULTATER AF DEN ETNISKE INDSATS 56 9. AFGANG TIL SELVFORSØRGELSE 58 10. DE SAMLEDE RESULTATER FOR MINISTERMÅLENE I JOBCENTRENE 61 Udgiver: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland www.brhovedstadensjaelland.dk
1. INDLEDNING 1 Denne rapport indeholder opfølgning på resultaterne af indsatsen i de 44 jobcentre i for 3. kvt. 2010. Hovedvægten ligger på ministerens tre mål: Begrænsning af arbejdskraftreserven Reduktion af sygedagpengeforløb over 26 uger Begrænsning af antal unge ydelsesmodtagere Resultaterne af indsatsen i 3. kvt. 2010 skal ses i lyset af en mindre opbremsning i ledighedsstigningen. Såvel bruttoledigheden (inkl. aktiverede) som nettoledigheden (ekskl. aktiverede) er steget mindre i det seneste år (september 2009 - september 2010) end ved seneste status i juni 2010 (juni 2009 - juni 2010). Der har således også været et fald for både brutto- og nettoledigheden siden juni 2010, jf. nedenfor. Bruttoledigheden er steget mere end nettoledigheden. Det betyder, at jobcentrene har øget aktiveringsomfanget, og antallet af aktiverede er således steget med knap 43 pct. i det seneste år. Bruttoledigheden (inkl. aktiverede) Bruttoledigheden er steget med knap 21 pct. fra september 2009 til september 2010, så der i september 2010 er knap 71.500 bruttoledige i. Det er godt 2.500 færre end ved seneste status i juni 2010. Stigningen i bruttoledigheden er større for dagpengemodtagere (25,3 pct.) end for kontant- og starthjælpsmodtagere (10,9 pct.) 2. Antallet af aktiverede er således steget mere for dagpengemodtagere (79 pct.) end for kontant- og starthjælpsmodtagere (7,4 pct.). Nettoledigheden (ekskl. aktiverede) I samme periode er nettoledigheden steget med 12,6 pct. 1 Afgræsningen af kommuner i rapporten følger jobcenterstrukturen dvs. de forpligtende samarbejder mellem /Ishøj og /Dragør figurerer som og. Det er dog de forpligtende samarbejders samlede resultater, der kigges på. 2 Ift. kontant- og starthjælpsmodtagere skal man være opmærksom på, at implementeringen af den nye matchmodel i april 2010 har medført en anden fordeling af matchgrupperne end tidligere. Tendensen er en faldende andel i matchgruppe 1 og til dels 2, og en stigning i matchgruppe 3.
I september 2010 er det samlede antal nettoledige i 48.041, svt. en ledighedsprocent på 3,9. Det er godt 1.500 færre end ved seneste status i juni 2010. Nettoledigheden fra september 2009 til september 2010 er stort set steget lige meget for dagpengemodtagere (12,2 pct.) og for jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere (13,9 pct.). Tidligere var stigningen markant højere for dagpengemodtagere. Det samlede antal personer på offentlig forsørgelse 3 Det samlede antal personer på offentlig forsørgelse i i 3. kvt. 2010 er steget med 9.571 (svt. en stigning på 3,1 pct.) siden 3. kvt. 2009, jf. tabel 1. Antallet er faldet siden seneste status i juni 2010. Der er nu i alt 318.695 personer i den erhvervsaktive alder på offentlig forsørgelse. Antallet af a-dagpengemodtagere (brutto) er steget med 24,9 pct. Jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere (brutto) er steget med 2,7 pct., mens indsatsklare og midlertidigt passive kontant- og starthjælpsmodtagere (brutto) er steget med 14,4 pct. Modsat er personer på sygedagpenge, personer i revalidering/forrevalidering samt på førtidspension faldet med henholdsvis 4,3 pct., 3,9 pct. og 0,8 pct. fra 3. kvt. 2009 til 3. kvt. 2010. Endelig er antallet af personer på efterløn faldet med 7,7 pct. Samlet er 19,7 pct. af den 16 64-årige befolkning i på offentlig forsørgelse i 3. kvt. 2010. Andelen er 4,7 procentpoint højere i Region Sjælland end i Region Hovedstaden. 23,3 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder i Region Sjælland er på offentlig forsørgelse, mens det gælder for 18,6 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder i Hovedstadsregionen. Begge regioner har haft en stigning fra 3. kvt. 2009 til 3. kvt. 2010. Stigningen har været størst i Region Sjælland. Tabel 1. Udviklingen i antal modtagere af overførselsindkomster i, 3. kvt. 2009-3. kvt. 2010 3 Her måles på alle offentlige forsørgelsesydelser, jf. tabel 1. 4/63
Antal Udvikling 3. kvt 2009-3. kvt 2010 Andel af 16-64 årige Antal personer på offentlig forsørgelse, 16-64-årige, 2. kvt 2010 3. kvt 2010 Antal Procent 3. kvt 2009 3. kvt 2010 Arbejdsløshedsdagpenge (incl. aktiverede) 50.806 10.130 24,9% 2,5% 3,1% Kontant- og starthjælp, match 1 (incl. aktiverede) 21.103 552 2,7% 1,3% 1,3% Kontant- og starthjælp, match 2-3 (incl. aktiverede) 38.431 4.847 14,4% 2,1% 2,4% Sygedagpenge 32.741-1.485-4,3% 2,1% 2, Revalidering og forrevalidering 5.256-213 -3,9% 0,3% 0,3% Flexjob 17.197 131 0,8% 1,1% 1,1% Ledighedsydelse 4.764 317 7,1% 0,3% 0,3% Førtidspension 97.672-834 -0,8% 6,1% 6, Introduktionsydelse 1.030 272 35,9% 0, 0,1% Efterløn 49.695-4.146-7,7% 3,3% 3,1% I alt 318.695 9.571 3,1% 19,2% 19,7% 16-64-årige i befolkningen 1.619.692 7.290 0,5% Region Sjælland 121.065 3.236 2,7% 22,6% 23,3% Region Hovedstaden 204.609 6.382 3,2% 18,2% 18,6% Kilde: Jobindsats.dk, DREAM (efterløn) og Danmarks Statistik (befolkning) samt egne beregninger. 5/63
Udviklingen i ledigheden i kommunerne Der er store geografiske forskelle i udviklingen i ledigheden i fra september 2009 til september 2010, jf. figur 1 og figur 2. I er nettoledigheden (ekskl. aktiverede) faldet med 10,8 pct. fra september 2009 til september 2010, mens den er steget med 36,6 pct. i. 6 kommuner har oplevet et fald i nettoledigheden, mens 38 kommuner har haft en stigning. Alle kommuner har haft en stigning i bruttoledigheden (inkl. aktiverede). har den laveste stigning (7,3 pct.), mens har den højeste på 38,5 pct. Vurderingen af resultaterne i jobcentrene skal derfor ses i lyset af de store geografiske forskelle i ledighedsudviklingen, og i lyset af store forskelle i ledighedsniveauerne. har en bruttoledighedsprocent på 2,7 mens har en bruttoledighedsprocent på 8,2. Udgangspunktet er dermed meget forskelligt i de enkelte kommuner. Figur 1. Udviklingen i nettoledigheden (ekskl. aktiverede) i de enkelte kommuner i, sep. 2009 sep. 2010 4 36,6% 3 2 12,6% 1-1 -10,8% -2 Guldborgsund Frederikssund Lyng.-Taarb. Høje-Taastr. Kilde: Danmarks Statistik. 6/63
Figur 2. Udviklingen i bruttoledigheden (inkl. aktiverede) i de enkelte kommuner i, sep. 2009 sep. 2010 45% 4 38,5% 35% 3 25% 2 20,9% 15% 1 7,3% 5% Guldborgsund Frederikssund Høje-Taastr. Lyng.-Taarb. Kilde: Jobindsats.dk. 7/63
2. OVERORDNET RESULTATSTATUS Resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i 3. kvt. 2010 er følgende: Arbejdskraftreserven: Arbejdskraftreserven i er steget 20,7 pct. fra september 2009 til september 2010. Ved udgangen af september 2010 er der 30.028 personer i arbejdskraftreserven i. Der har været et fald siden seneste status i juni 2010. Målet er max. 35.450 ved udgangen af december 2010. Regionen opfylder dermed pt. det fastlagte mål. Målet forventes også opfyldt i december 2010. Arbejdskraftreserven udgør 2,4 pct. af arbejdsstyrken i. Alle kommuner bortset fra - har en stigning for dagpengemodtagere, mens 24 jobcentre har en stigning for kontant- og starthjælpsmodtagere. Stigningen i arbejdskraftreserven er på niveau med stigningen i bruttoledigheden i det seneste år. Stigningen i arbejdskraftreserven i er under stigningen på landsplan (23,8 pct.). Ungeledigheden: Antallet af unge (18-29 år) ydelsesmodtagere er steget 14,5 pct. fra september 2009 til september 2010. Ved udgangen af september 2010 er der 28.801 unge fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i. Der har været et fald siden seneste status i juni 2010. Målet er max. 29.375 unge ved udgangen af december 2010. Regionen opfylder dermed pt. det fastlagte mål. Målet forventes også opfyldt i december 2010. Unge ydelsesmodtagere udgør 7,9 pct. af den unge befolkning i. Der er en klar tendens til, at regionens yderområder har en markant højere andel unge på offentlig forsørgelse end kommuner i Nordsjælland, og. 41 kommuner har et stigende antal unge dagpengemodtagere, mens 38 jobcentre har et stigende antal øvrige ydelsesmodtagere. Stigningen i antal unge ydelsesmodtagere i er lidt højere end stigningen på landsplan (10,8 pct.). 8/63
Sygedagpengeområdet: Det samlede antal sygedagpengeforløb er faldet med 3,7 pct. fra august 2009 til august 2010. Samtidig er antallet af langvarige forløb faldet og mere end det generelle sygefravær. Forløb over 26 uger er faldet med 4,2 pct., mens forløb over 52 uger er faldet med 8,9 pct. 4. Ultimo august 2010 er der 15.566 sygefraværsforløb over 26 uger i. Der har været et fald siden seneste status i juni 2010. Målet er max. 13.100 forløb over 26 uger i december 2010. Regionen er et stykke fra målet. Målet forventes heller ikke opfyldt i december 2010. Sygedagpengemodtagere udgør 3,7 pct. af arbejdsstyrken i. Også her er der en klar tendens til, at andelen er større i regionens yderområder end i de nordsjællandske kommuner. 19 kommuner har et fald i antal forløb over 26 uger. Faldet i forløb over 26 uger i er lidt større end faldet i hele landet (-3,5 pct.). Den etniske indsats: Andelen af personer fra ikke-vestlige lande på dagpenge-, kontant- eller starthjælp er steget med 1,4 procentpoint fra 3. kvt. 2009 til 3. kvt. 2010 (rl. år). 13,8 pct. af nydanskerne i er på dagpenge-, kontant- eller starthjælp i 3. kvt. 2010. Rettidigheden i indsatsen for dagpengemodtagere, juni 2010 5 : Rettidigheden for dagpengemodtagere er ikke opfyldt. Rettidigheden for jobsamtaler ligger på 85 pct. Rettidigheden for førstegangsaktivering ligger på 70 pct. Rettidigheden for gentagen aktivering ligger på 82 pct. Målet på alle områder for dagpengemodtagere er 90 pct. 4 Tallene for forløb over 26 og 52 uger kan ikke helt sammenlignes, da forløb over 26 uger måles fra 1. sygefraværsdag (dvs. inkl. den arbejdsgiverbetalte periode) og samtidig måles på alle forløb (dvs. inkl. afsluttede). Forløb over 52 uger måles fra første sygedagpengedag, dvs. efter 3 ugers sygefravær. 5 Der findes pt. ikke nye tal for rettidigheden og afsnittet er dermed identisk med afsnittet i seneste statusrapport fra juni 2010. Derudover kan rettidigheden være påvirket af implementeringen af den nye matchmodel ultimo april 2010, da det har medført en række IT-mæssige problemer. 9/63
Rettidigheden for jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere, juni 2010 5 : Rettidigheden for jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere er ikke opfyldt for to målinger, mens den er opfyldt for en måling. Rettidigheden for jobsamtaler ligger på 79 pct. Målet er 90 pct. Rettidigheden for førstegangsaktivering ligger på 74 pct. Målet er 80 pct. Rettidigheden for gentagen aktivering ligger på 81 pct. Målet er 80 pct. - dvs. opfyldt. Rettidigheden for ikke-jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere, juni 2010 5 : Rettidigheden for ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere er ikke opfyldt. Rettidigheden for jobsamtaler ligger på 79 pct. Målet er 90 pct. Rettidigheden for førstegangsaktivering ligger på 56 pct. Målet er 75 pct. Rettidigheden for gentagen aktivering af ligger på 63 pct. Målet er 75 pct. Tidlig indsats i perioden januar juli 2010: Der er en klar tendens til, at jobcentrene har en tidligere kontakt med kontant- og starthjælpsmodtagerne end dagpengemodtagerne. 74,2 pct. af kontant- og starthjælpsmodtagerne har haft jobsamtale inden for den første måned i perioden januar - juli 2010, mens det kun gælder for 26,6 pct. af dagpengemodtagerne. 42 pct. af kontant- og starthjælpsmodtagerne er påbegyndt aktivering inden for den første måned i perioden januar - juli 2010, mens det gælder for 5,6 pct. af dagpengemodtagerne. Antal personer på offentlig forsørgelse: Antallet er steget med 3,1 pct. fra 3. kvt. 2009 til 3. kvt. 2010. I alt 318.695 personer er på offentlig forsørgelse i 3. kvt. 2010, svt. 19,7 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder. Det er afgørende, at den aktive linje udvikles - også for dagpengemodtagere - så indsatsen bidrager til at borgerne ikke fastholdes på offentlig forsørgelse. I lyset af resultaterne efter 3. kvartal 2010 bør jobcentrene fortsat fokusere på: Ungeindsatsen hvor der især skal være øget fokus på, at de unge får en ordinær uddannelse. 10/63
Fortsat begrænsning af tilgangen til arbejdskraftreserven mhp. forebyggelse af langtidsledighed bl.a. via øget fokus på tidlig indsats for dagpengemodtagere. Nedbringelse af langvarige sygedagpengeforløb regionen er et stykke fra målet for 2010. Fortsat fokus på rettidighed i indsatsen Fokus på korrekt anvendelse af den nye matchmodel Beskæftigelsesregionen er løbende i dialog med jobcentrene om udfordringerne og udviklingen i resultaterne på de enkelte områder. I nedenstående status skal man for de enkelte områder være opmærksom på, at store procentvise stigninger kan udtrykke forholdsvis små absolutte stigninger især i de små jobcentre. 11/63
3. UDVIKLINGEN I ARBEJDSKRAFTRESERVEN Antallet af personer i arbejdskraftreserven i er 30.028 ved udgangen af september 2010, svarende til 2,4 pct. af arbejdsstyrken. Ift. september 2009 har der været en stigning i arbejdskraftreserven på 5.158 personer, svarende til en stigning på 20,7 pct., jf. figur 3. Målet er max. 35.450 (svt. en stigning på max. 7,6 pct.) ved udgangen af december 2010, og regionen ligger dermed under det fastlagte maksimum 6 - dvs. målet er pt. opfyldt. Arbejdskraftreserven er faldet siden juni 2010, hvor regionen lå på niveau med målet. Stigningen i arbejdskraftreserven (20,7 pct.) er stort set på niveau med stigningen i den bruttoledigheden (20,9 pct.) i det seneste år. Der har været en større stigning for dagpengemodtagere (37,6 pct.) end for kontant- og starthjælpsmodtagere (2,8 pct.) i arbejdskraftreserven i. Det samme gør sig gældende i de tre andre beskæftigelsesregioner. Stigningen i arbejdskraftreserven for dagpengemodtagere (37,6 pct.) i er større end stigningen i bruttoledigheden for dagpengemodtagere (25,3 pct.). Omvendt er stigningen i arbejdskraftreserven for kontant- og starthjælpsmodtagere (2,8 pct.) mindre end stigningen i bruttoledigheden for kontant- og starthjælpsmodtagere (10,9 pct.) Figur 3. Udviklingen i arbejdskraftreserven (pct.) i beskæftigelsesregionerne, sep. 2009 sep. 2010 6 5 4 3 2 1 20,7% 37,6% 27,3% 38, 20,7% 27,2% 30, 49,5% 23,8% 38,9% 2,8% 0,6% 1,8% -3,7% 1,2% -1 Midtjylland Nordjylland Syddanmark Hele Landet I alt Dagpengemodtagere Kontant- og starthjælpsmodtagere Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål (arbejdskraftreserven) og egne beregninger. 6 Målet blev justeret på RBR-mødet den 22. marts 2010. 12/63
Ser man på arbejdskraftreservens andel af det samlede antal ledige ultimo september 2010, er andelen højere i (39,1 pct.) end i de tre andre beskæftigelsesregioner, jf. figur 4. Det skyldes primært en højere andel blandt kontant- og starthjælpsmodtagerne. Andelen er lavere end andelen ved seneste status i juni 2010. Figur 4. Andel ledige i arbejdskraftreserven ift. det samlede antal ledige i beskæftigelsesregionerne, sep. 2010 7 6 5 4 3 2 1 39,1% 31,8% 58, 33,3% 30,2% 51,7% 33,7% 30,8% 50,9% 35,1% 31,2% 53,3% 36,5% 31,2% 55,7% Midtjylland Nordjylland Syddanmark Hele landet I alt Dagpengemodtagere Kontant- og starthjælpsmodtagere Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål (arbejdskraftreserven). I har Region Sjælland (20,7 pct.) oplevet en lidt højere stigning i den samlede arbejdskraftreserve end Region Hovedstaden (17,3 pct.). Det skyldes, at Sjællandsregionen har haft en markant højere stigning blandt dagpengemodtagere end Hovedstadsregionen, jf. figur 5. Bruttoledigheden er samtidig steget mere i Region Sjælland (22,4 pct.) end i Hovedstaden (20,3 pct.). Det skyldes en højere stigning i antal aktiverede i Region Sjælland (52,6 pct.) end i Hovedstaden (37,9 pct.). 13/63
Figur 5. Udviklingen i arbejdskraftreserven (pct.) i de to regioner i, sep. 2009 sep. 2010 6 5 52,1% 4 37,6% 3 31,4% 29,5% 2 20,7% 17,3% 1 2,8% 3,2% Hovedstaden Sjælland 1,5% I alt A-dagpenge Kontant- og starthjælp Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål (arbejdskraftreserven) og egne beregninger. Fortsat mange nydanskere fra ikke-vestlige lande i arbejdskraftreserven Ligesom ved seneste status i juni 2010 er der også i september 2010 en højere stigning i arbejdskraftreserven for efterkommere fra ikke-vestlige lande (33,9 pct.) end for personer med dansk oprindelse (24,9 pct.) siden september 2009. Indvandrere fra ikke-vestlige lande (4,6 pct.) har fortsat en mindre stigning i arbejdskraftreserven fra september 2009 til september 2010, jf. tabel 2. Nydanskere fra ikke-vestlige lande er dog fortsat overrepræsenteret i arbejdskraftreserven. De udgør 20,7 pct. af arbejdskraftreserven i, hvilket er højere end gruppens andel af befolkningen over 16 år (9,1 pct.). Samtidig er gruppens andel af arbejdskraftreserven i fortsat højere end andelen på landsplan (15,7 pct.). Alle etniske grupper har oplevet et fald i arbejdskraftreserven siden seneste status i juni 2010. 14/63
Tabel 2. Udviklingen i arbejdskraftreserven i og hele landet opgjort på etnicitet, sep. 09 sep. 10 Hele Landet Procentvis udv. Procentvis udv. sep-09 sep-10 sep-09 sep-10 sep-09 sep-10 sep-09 sep-10 Personer med dansk oprindelse 17.959 22.428 24,9% 37.340 47.526 27,3% Indvandrere fra vestlige lande 1.007 1258 24,9% 1.875 2.429 29,5% Efterkommere fra vestlige lande 111 117 5,4% 159 172 8,2% Indvandrere fra ikke-vestlige lande 5.227 5.467 4,6% 7.930 8.358 5,4% Efterkommere fra ikkevestlige lande 566 758 33,9% 723 957 32,4% I alt 24.870 30.028 20,7% 48.027 59.442 23,8% Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål (arbejdskraftreserven) og egne beregninger. Fortsat flere mænd end kvinder i arbejdskraftreserven Der er fortsat flere mænd end kvinder i arbejdskraftreserven, og det gælder både i og på landsplan, jf. tabel 3. Mændenes andel af arbejdskraftreserven er stort set identisk i (58,0 pct.) og i hele landet (58,3 pct.). Andelen er steget en smule siden seneste status i juni 2010. Samtidig har mændene både i og på landsplan oplevet en markant højere stigning i arbejdskraftreserven end kvinderne. I er kvinders bruttoledighed (24,3 pct.) dog steget mere end mændenes (18,3 pct.). Endelig er arbejdskraftreserven for begge køn faldet siden seneste status i juni 2010. Tabel 3. Udviklingen i arbejdskraftreserven i og hele landet opgjort på køn, sep. 09 sep. 10 Hele landet Procentvis sep-09 sep-10 udvikling sep-09 sep-10 Procentvis udvikling Kvinder 11.271 12.614 11,9% 21.622 24.796 Mænd 13.599 17.414 28,1% 26.405 34.646 14,7% 31,2% I alt 24.870 30.028 20,7% 48.027 59.442 23,8% Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål (arbejdskraftreserven) og egne beregninger. 3.1 Arbejdskraftreserven i kommunerne Udviklingen i arbejdskraftreserven fra september 2009 til september 2010 varierer betydeligt mellem kommunerne i fra en stigning på 1,6 pct. i til en stigning på 81,7 pct. i, jf. figur 6. 15/63
Alle kommuner har oplevet en stigning, og udviklingen fra de seneste statusrapporter er dermed fortsat dog med lidt lavere stigningstakter. Figur 6. Udviklingen i arbejdskraftreserven (pct.) i de enkelte kommuner i, sep. 09 sep. 10 9 8 81,7% 7 6 5 4 3 2 20,7% 1 1,6% Høje-Taastr. Guldborgsund Lyng.-Taarb. Frederikssund Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål (arbejdskraftreserven) og egne beregninger. Boks 1. Oversigt over de 10 kommuner med hhv. største og mindste procentvise stigninger i arbejdskraftreserven, sep. 2009 sep. 2010 De 10 kommuner med største procentvise stigninger i arbejdskraftreserven 1. (81,7 pct.) 2. (71,8 pct.) 3. (60,1 pct.) 4. (46,3 pct.) 5. (46,2 pct.) 6. Frederikssund (45,1 pct.) 7. (44,3 pct.) 8. (42,7 pct.) 9. (38,6 pct.) 10. (37,1 pct.) De 10 kommuner med mindste procentvise stigninger i arbejdskraftreserven 1. (1,6 pct.) 2. (3,3 pct.) 3. (3,6 pct.) 4. (4,4 pct.) 5. (9,2 pct.) 6. (10,9 pct.) 7. (11,7 pct.) 8. Høje-Taastrup (11,9 pct.) 9. (13,2 pct.) 10. (14,8 pct.) Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål (arbejdskraftreserven) og egne beregninger. Anm. Kommuner markeret med rødt lå også blandt de 10 kommuner med størst stigninger ved seneste status i juni 2010, mens kommuner markeret med grønt også lå blandt de 10 kommuner med mindste stigninger ved seneste status i juni 2010. Stigningerne blandt de 10 kommuner med de største stigninger er lavere end ved seneste status i juni 2010. Det samme gælder kommuner med mindst stigninger. Udviklingstendenserne fra seneste status i juni 2010 er dermed fortsat. 16/63
Der er en del gengangere blandt kommuner med hhv. største og mindste stigninger fra seneste status i juni 2010 markeret med hhv. rød og grøn i boks 1. Arbejdskraftreservens andel af arbejdsstyrken Samtidig med store forskelle i udviklingen i arbejdskraftreserven er der også forskelle i arbejdskraftreservens andel af arbejdsstyrken i de enkelte kommuner, jf. figur 7. har den laveste andel på 0,9 pct. af arbejdsstyrken, mens har den højeste med 3,7 pct. af arbejdsstyrken. Andelen for er 2,4 pct. Andelen er faldet siden seneste status i juni 2010. Figur 7. Arbejdskraftreservens andel af arbejdsstyrken i de enkelte kommuner i, sep. 2010 5% 4% 3,7% 3% 2,4% 2% 0,9% 1% Lyng.-Taarb. Frederikssund Guldborgsund Høje-Taastr. Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål (arbejdskraftreserven) og Danmarks Statistik RAS (arbejdsstyrken). 17/63
Boks 2. Oversigt over de 9/10 kommuner med hhv. største og mindste arbejdskraftreserveandele af arbejdsstyrken, sep. 2010 De 10 kommuner med størst andele 1. (3,7 pct.) 2. (3,3 pct.) 3. (3,2 pct.) 4. (3,0 pct.) 4. Høje-Taastrup (2,8 pct.) 6. (2,7 pct.) 7. (2,6 pct.) 7. (2,6 pct.) 7. (2,6 pct.) De 10 kommuner med mindst andele 1. (0,9 pct.) 2. (1,0 pct.) 3. (1,1 pct.) 4. (1,2 pct.) 4. (1,2 pct.) 4. (1,2 pct.) 7. Lyngby-Taarbæk (1,4 pct.) 7. (1,4 pct.) 9. (1,5 pct.) 9. (1,5 pct.) Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål (arbejdskraftreserven) og Danmarks Statistik RAS (arbejdsstyrken). Anm. Kommuner markeret med rødt lå også blandt de 10 kommuner med størst andele ved seneste status i juni 2010, mens kommuner markeret med grønt også lå blandt de 10 kommuner med mindst andele ved seneste status i juni 2010. Andelene blandt de 10 kommuner med størst andele er lavere end ved seneste status i juni 2010. Det samme gælder kommuner med mindst andele. Alle kommuner med størst og mindst andele bortset fra og - er gengangere fra seneste status i juni 2010 markeret med hhv. rød og grøn i boks 2. Andelene udtrykker i nogen udstrækning kommunens rammebetingelser. Der er således tydelige tegn på, at arbejdskraftreserven udgør en noget større andel af arbejdsstyrken i regionens udkantskommuner og kommuner på den københavnske vestegn end i kommuner nord for samt i området omkring. Endelig er der ikke et entydigt mønster i sammenhængen mellem udvikling og andele, jf. figur 8. 18/63
Figur 8. Sammenhæng mellem udvikling i arbejdskraftreserven (sep. 09 sep. 10) og arbejdskraftreservens andel af arbejdsstyrken (sep. 10) 9 Udviklingen i arbejdskraftreserven, sep. 09 - sep. 10 8 7 6 5 4 3 2 1 C A Gribs kov 0, 0,5% 1, 1,5% 2, 2,5% 3, 3,5% 4, Arbejdskraftreservens andel af arbejdsstyrken, sep. 2010 D B Kilde: Jobindsats.dk (Arbejdskraftreserven) og egne beregninger. Kommunerne kan inddeles i 4 grupper kommuner markeret med rød skrift lå i samme gruppe ved seneste status i juni 2010: Gruppe A, hvor arbejdskraftreservens andel af arbejdsstyrken er mindre end (eller på niveau med) andelen i, og hvor stigningen i arbejdskraftreserven er mindre end (eller på niveau med) stigningen i. Det gælder 11 kommuner:,, Guldborgsund,,,,,,, og. Gruppe B, hvor arbejdskraftreservens andel af arbejdsstyrken er større end andelen i, og hvor stigningen i arbejdskraftreserven er mindre end stigningen i. Det gælder 7 kommuner:,,, Høje-Taastrup,, og. Gruppe C, hvor arbejdskraftreservens andel af arbejdsstyrken er mindre end (eller på niveau med) andelen i, og hvor stigningen i arbejdskraftreserven er større end i. Det er den største gruppe, som omfatter 19 kommuner:,,,, Frederikssund,,,,,,,,,,,,, og. 19/63
Gruppe D, hvor arbejdskraftreservens andel af arbejdsstyrken er større end andelen i, og hvor stigningen i arbejdskraftreserven også er større end stigningen i. Det gælder 7 kommuner:,,,,, og. Forskelle mellem forsørgelsestyperne Antallet af dagpengemodtagere i arbejdskraftreserven er steget i alle kommuner bortset fra - fra september 2009 til september 2010. har haft den største stigning på 93,8 pct., mens har haft et fald på 1,6 pct., jf. figur 9. Antallet af kontant- og starthjælpsmodtagere i arbejdskraftreserven er steget i 24 kommuner, mens antallet er faldet i 20 kommuner. har haft den største stigning på 130,4 pct., mens har oplevet det største fald på 37 pct. Figur 9. Udviklingen i arbejdskraftreserven (pct.) for dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere i de enkelte kommuner i, sep. 2009 sep. 2010 Udviklingen i arbejdskraftreserven for dagpengemodtagere 10 8 6 4 2-2 B A -6-4 -2 2 4 6 8 10 12 14 Udviklingen i arbejdskraftreserven for kontant- og starthjælpsmodtagere Kilde: Jobindsats.dk (Arbejdskraftreserven) og egne beregninger. C D Gribs kov Kommunerne kan inddeles i 4 grupper kommuner markeret med rød skrift lå i samme gruppe ved seneste status i juni 2010: Gruppe A, hvor stigningen for både dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere er mindre end stigningen i. Det gælder 20/63
9 kommuner:,,, Høje-Taastrup,,,, og. Gruppe B, hvor stigningen for dagpengemodtagere er højere end stigningen i, og stigningen for kontant- og starthjælpsmodtagere er mindre end stigningen i. Det gælder 13 kommuner:,,, Guldborgsund,,, Lyngby-Taarbæk,,,,, og. Gruppe C, hvor stigningen blandt dagpengemodtagere er mindre end stigningen i, og stigningen blandt kontant- og starthjælpsmodtagere er højere end stigningen i. Det gælder 8 kommuner:,,,,,, og. Gruppe D, hvor stigningen blandt både dagpengemodtagere og kontantog starthjælpsmodtagere er højere end stigningen i. Det er den største gruppe, som omfatter 14 kommuner:,, Frederikssund,,,,,,,,,, og. Matchkategorier for kontant- og starthjælpsmodtagere Det er kun jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere, der indgår i arbejdskraftreserven. Udviklingen i arbejdskraftreserven for denne gruppe kan derfor hænge sammen med, hvor stor en andel jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere udgør af det samlede antal kontant- og starthjælpsmodtagere. Figur 10 (nedenfor) angiver derfor andel jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere i de enkelte kommuner i 3. kvt. 2010. Der er stor forskel på andelen, hvor har en andel på 18,5 pct., mens har en andel på 46,9 pct. Andelen i er 35,3 pct. Andelen af jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere i er faldet en smule siden 2. kvt. 2010. 21/63
Figur 10. Andel jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere af det samlede antal kontant- og starthjælpsmodtagere i kommunerne i, 3. kvt. 2010 5 45% 4 35% 46,9% 35,3% 3 25% 18,5% 2 15% 1 5% Guldborgsund Høje-Taastr. Lyng.-Taarb. Frederikssund Kilde: Jobindsats.dk Kontanthjælp og starthjælp og egne beregninger. Der er en vis tendens til, at jobcentre med en høj andel jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere også har en højere stigning i arbejdskraftreserven for denne gruppe end gennemsnittet for. Samtidig er der en vis tendens til, at jobcentre med en lav andel jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere også har en lavere stigning i arbejdskraftreserven for denne gruppe end gennemsnittet for. 22/63
4. UDVIKLINGEN I UNGELEDIGHEDEN Antallet af unge ydelsesmodtagere i er steget med 14,5 pct. fra september 2009 til september 2010. Ultimo september 2010 er der 28.801 unge ydelsesmodtagere, hvoraf 19.426 (67,4 pct.) er kontanthjælps-, starthjælps- eller introduktionsydelsesmodtagere. Andel modtagere af disse ydelser er svagt faldende. Målet i kontrakten er max. 29.375 (svt. en stigning på max. 7,7 pct.) ved udgangen af december 2010, og regionen ligger dermed under det fastlagte maksimum - dvs. målet er pt. opfyldt. Antallet af unge ydelsesmodtagere er faldet siden juni 2010, hvor regionen lå over målet. Stigningen for dagpengemodtagere (24,2 pct.) i er mere end dobbelt så høj som stigningen for øvrige ydelsesmodtagere (10,3 pct.). Figur 11. Udviklingen i antal unge (18-29 år) ydelsesmodtagere (pct.) i beskæftigelsesregionerne, sep. 2009 sep. 2010 3 25% 24,2% 2 15% 1 5% 14,5% 10,3% 7,6% 6,9% 5,7% 5,8% 1,9% 8,7% 13,4% 11,7% 10,3% 10,8% 9,6% 9,4% Midtjylland Nordjylland Syddanmark Hele landet I alt A-dagpenge Kontanthjælp mv. Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål og egne beregninger Stigningen blandt unge ydelsesmodtagere i er ligesom ved seneste status i juni 2010 - højere end stigningen i de andre beskæftigelsesregioner, jf. figur 11. Flest unge mænd på offentlig forsørgelse I og Syddanmark har mænd fortsat haft en højere stigning end kvinder, mens kvinder har haft den højeste stigning i Midtjylland og Nordjylland, jf. tabel 4. I er stigningen blandt mænd 15,8 pct. mod 13 pct. for kvinder forskellen mellem de to køn bliver fortsat mindre. 23/63
I er stigningen for begge køn størst blandt dagpengemodtagerne, mens det kun gælder for kvinder i de tre andre beskæftigelsesregioner. Tabel 4. Udviklingen i antal unge (18-29 år) ydelsesmodtagere (pct.) opgjort på køn, sep. 2009 sep. 2010 Kvinder Mænd I alt Dagpengemodtagere Øvrige ydelsesmodtagere I alt Dagpengemodtagere Øvrige ydelsesmodtagere 13, 26,6% 7,9% 15,8% 22,3% 12,7% Midtjylland 10,3% 16,1% 7,5% 3,7% -2, 7,8% Nordjylland 8,7% 12,4% 6,9% 3,3% -4,4% 10,9% Syddanmark 9,7% 22, 5,3% 10,9% 5,5% 14,6% Hele landet 11,2% 21, 7,1% 10,4% 8, 11,9% Kilde: Jobindats.dk Ministerens mål og egne beregninger. I september 2010 er der 13.813 (svt. 48 pct.) unge kvindelige ydelsesmodtagere i mod 14.988 mænd. Kvinders andel er stigende. Begge køn har haft et fald siden seneste status i juni 2010 faldet er størst for mænd. Jobklarhed Den største gruppe er jobklare unge, som udgør 62,6 pct. af det samlede antal unge ydelsesmodtagere andelen er faldet siden seneste status i juni 2010. Stigningen blandt unge ydelsesmodtagere er dog størst for gruppen af midlertidigt passive (173 pct.) dvs. for gruppen længst væk fra arbejdsmarkedet, jf. tabel 5 7. Tabel 5. Udviklingen i antal unge (18-29 år) ydelsesmodtagere opgjort på arbejdsmarkedsparathed, sep. 2009 sep. 2010 Antal Antal Udvikling Andel september 2009 september 2010 september 2009 september 2010 september 2010 Match 1: Jobklar 16.652 18.021 8,2% 62,6% Match 2: Indsatsklar 7.023 7.455 6,2% 25,9% Match 3: Midlertidig passiv 1.020 2.786 173,1% 9,7% Matchkategori i alt 25.162 28.801 14,5% 100, Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål og egne beregninger. Unge nydanskere udgør fortsat en høj andel af unge ydelsesmodtagere Unge indvandrere fra ikke-vestlige lande har haft en lavere stigning (9,5 pct.) end unge med dansk baggrund (14,6 pct.), mens efterkommere har haft en højere stigning (27,3 pct.). Den samlede gruppe af nydanske unge i er fortsat overrepræsenteret (20,1 pct.) ift. deres andel af den unge befolkning (13,2 pct.). Gruppen udgør en større andel i end i hele landet (16,0 pct.). Alle etniske grupper har oplevet et fald siden seneste status i juni 2010. 7 En del af stigningen skyldes dog implementeringen af den nye matchmodel ultimo april 2010. Den nye model har i en række jobcentre ført til en stigende andel i matchgruppe 3. 24/63
Tabel 6. Udviklingen i antal unge (18-29 år) ydelsesmodtagere opgjort på etnicitet, sep. 2009 sep. 2010 Hele landet Antal Antal september 2009 september 2010 Udvikling i pct. september 2009 september 2010 Udvikling i pct. Personer med dansk oprindelse 19375 22201 14,6% 48.236 53.099 10,1% Indvandrere fra vestlige lande 629 671 6,7% 1.287 1.455 13,1% Efterkommere fra vestlige lande 123 154 25,2% 205 254 23,9% Indvandrere fra ikkevestlige lande 3565 3902 9,5% 7.157 7.895 10,3% Efterkommere fra ikkevestlige lande 1471 1873 27,3% 2.033 2.556 25,7% Herkomst i alt 25162 28801 14,5% 58.917 65.259 10,8% Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål og egne beregninger. 4.1 Unge ydelsesmodtagere i kommunerne Alle kommuner har haft en stigning i antal unge ydelsesmodtagere, jf. figur 12. Udviklingen varierer fra en stigning på 0,9 pct. i til en stigning på 47,4 pct. i. Figur 12. Udviklingen i antal unge (18-29 år) ydelsesmodtagere (pct.) i kommunerne i, sep. 2009 sep. 2010 55% 45% 47,4% 35% 25% 15% 14,5% 5% 0,9% -5% Guldborgsund Lyng.-Taarb. Frederikssund Høje-Taastr. Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål og egne beregninger. 25/63
Boks 3. Oversigt over de 10 kommuner med hhv. største og mindste procentvise stigninger i unge ydelsesmodtagere, sep. 2009 sep. 2010 De 10 kommuner med største procentvise stigninger i unge ydelsesmodtagere 1. (47,4 pct.) 2. (39,0 pct.) 3. (34,2 pct.) 4. (33,3 pct.) 5. (32,6 pct.) 6. (31,7 pct.) 7. (30,9 pct.) 8. (29,0 pct.) 9. (25,7 pct.) 10. (25,6 pct.) De 10 kommuner med mindste procentvise stigninger i unge ydelsesmodtagere 1. (0,9 pct.) 2. (3,3 pct.) 3. (4,4 pct.) 4. (5,2 pct.) 5. (5,9 pct.) 6. (6,5 pct.) 7. (8,2 pct.) 8. (9,1 pct.) 9. (10,7 pct.) 10. (11,1 pct.) Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål - og egne beregninger. Anm. Kommuner markeret med rødt lå også blandt de 10 kommuner med størst stigninger ved seneste status i juni 2010, mens kommuner markeret med grønt også lå blandt de 10 kommuner med mindste stigninger ved seneste status i juni 2010. Stigningerne blandt de 10 kommuner med de største stigninger er mindre end ved seneste status i juni 2010. Det samme gælder kommuner med mindst stigninger. Tendensen fra seneste status i juni 2010 er dermed fortsat. Samtidig er der også her en del gengangere i de to grupper ift. seneste status i juni markeret med hhv. rød og grøn i boks 3. 41 kommuner har oplevet en stigning blandt dagpengemodtagere, mens 38 kommuner har oplevet en stigning blandt øvrige ydelsesmodtagere, jf. figur 13. Der er dog store variationer mellem kommunerne især blandt dagpengemodtagere, hvor har oplevet et fald på 4,3 pct., mens har oplevet en stigning på 94,9 pct. For øvrige ydelsesmodtagere går spændet fra et fald på 10,2 pct. i til en stigning på 46,0 pct. i. 26/63
Figur 13. Udviklingen i antal unge (18-29 år) ydelsesmodtagere (pct.) opgjort på ydelsestype i kommunerne i, sep. 2009 sep. 2010 Kontant- og starthjælpsmodtager 5 4 3 2 1-1 -2 C A D B -5 5 10 15 20 Dagpengemodtagere Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål og egne beregninger. Kommunerne kan inddeles i 4 grupper kommuner med rød skrift lå i samme gruppe ved seneste status i juni 2010: Gruppe A, hvor stigningen for både dagpengemodtagere og øvrige ydelsesmodtagere er mindre end stigningen i. Det gælder 4 kommuner:,, og. Gruppe B, hvor stigningen for dagpengemodtagere er højere end stigningen i, og stigningen for øvrige ydelsesmodtagere er mindre end stigningen i. Det gælder 11 kommuner:,,, Guldborgsund,, Lyngby-Taarbæk,,,, og. Gruppe C, hvor stigningen blandt dagpengemodtagere er mindre end stigningen i, og stigningen blandt øvrige ydelsesmodtagere er højere end stigningen i. Det gælder 14 kommuner:,,,,,,, Høje- Taastrup,,,,, og. Gruppe D, hvor stigningen blandt både dagpengemodtagere og øvrige ydelsesmodtagere er højere end stigningen i. Det gælder 15 kommuner:,, Frederikssund,,,,,,,,,,, og. 27/63
Andel unge på offentlig forsørgelse Andel unge på offentlig forsørgelse varierer fortsat meget kraftigt mellem kommunerne, jf. figur 14. Således varierer andelen fra 4,0 pct. af den 18-29-årige befolkning i Lyngby-Taarbæk til hele 15,7 pct. af den 18-29-årige befolkning på. Figur 14. Unge ydelsesmodtageres (18-29 år) andel af den 18-29-årige befolkning i de enkelte kommuner i (pct.), sep. 2010 18% 16% 15,7% 14% 12% 1 8% 7,9% 6% 4, 4% 2% Lyng.-Taarb. Høje-Taastr. Frederikssund Guldborgsun Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål (unge ledige) og Danmarks Statistik RAS (befolkningstallet) og egne beregninger. Boks 4. Oversigt over de 10 kommuner med hhv. største og mindste andele unge ydelsesmodtagere, sep. 2010 De 10 kommuner med størst andele unge ydelsesmodtagere 1. (15,7 pct.) 2. (15,5 pct.) 3. (13,0 pct.) 4. (12,4 pct.) 5. (12,3 pct.) 6. (12,2 pct.) 7. (12,1 pct.) 8. (11,8 pct.) 9. Guldborgsund (11,4 pct.) 10. (11,2 pct.) De 10 kommuner med mindst andele unge ydelsesmodtagere 1. Lyngby-Taarbæk (4,0 pct.) 2. (4,2 pct.) 3. (4,3 pct.) 4. (4,7 pct.) 5. (4,8 pct.) 6. (6,0 pct.) 6. (6,0 pct.) 8. (6,3 pct.) 9. (6,9 pct.) 10. (7,4 pct.) Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål (unge ledige) og Danmarks Statistik RAS (befolkningstallet) og egne beregninger. Anm. Kommuner markeret med rødt lå også blandt de 10 kommuner med størst andele ved seneste status i juni 2010, mens kommuner markeret med grønt også lå blandt de 10 kommuner med mindst andele ved seneste status i juni 2010. 28/63
Stort set alle kommuner i de to grupper lå i den tilsvarende gruppe ved seneste status i juni 2010 markeret med hhv. rød og grøn i boks 4. Der er en klar tendens til, at regionens yderområder har en markant højere andel af unge på offentlig forsørgelse end kommuner i Nordsjælland, og. Der er ikke entydig sammenhæng mellem andel unge på offentlig forsørgelse og udviklingen i antal unge ydelsesmodtagere. Jobcentre med en høj andel unge ydelsesmodtagere har ikke entydigt højere eller lavere stigninger i antallet end jobcentre med en lav andel. 29/63
5. UDVIKLINGEN I SYGEFRAVÆRSFORLØB Sygefraværsforløb over 26 uger 8 Antal sygefraværsforløb over 26 uger er faldet med 4,2 pct. fra august 2009 til august 2010, hvilket er mere end faldet i hele landet (-3,5 pct.), jf. tabel 7. Faldet er større i Region Hovedstaden (-5,7 pct.) end i Region Sjælland (-1,1 pct.). Der er i alt 15.566 forløb over 26 uger i august 2010. Målet er max. 13.100 forløb ved udgangen af dec. 2010, svt. et fald på 14,3 pct., og regionen er dermed et godt stykke fra at opfylde målet. Tabel 7. Udviklingen i antal sygefraværsforløb over 26 uger, aug. 2009 aug. 2010 Andel forløb Antal forløb over 26 uger Udvikling ift. året før Andel forløb over 26 uger ift. alle forløb over 26 uger ift. forløb over 8 uger 15.566-4,2% 33,5% 55,9% Sjælland 5.258-1,1% 31,7% 54,8% Hovedstaden 10.308-5,7% 34,5% 56,5% Hele landet 38.371-3,5% 34,2% Kilde: Jobindsats.dk - Ministermål. 57,3% Hver tredje sygefraværsforløb varer mere end 26 uger og det gælder både i og i hele landet. Andelen er steget siden seneste status i juni 2010. Antallet af forløb over 26 uger er dog faldet en smule siden seneste status. Udviklingen i det generelle sygefravær Udviklingen i det samlede antal sygedagpengeforløb i perioden august 2009 til august 2010 er angivet i tabel 8 (nedenfor). Tabel 8. Udviklingen i antal sygedagpengeforløb, aug. 2009 aug. 2010 Antal aktuelle forløb Udvikling i antal forløb over 52 uger ift. året før Udvikling ift. året før Gnst. varighed i uger Andel forløb over 52 uger 31.186-3,7% 10,9 16,2% -8,9% Sjælland 10.974-1,9% 10,3 14,3% 3,5% Hovedstaden 20.212-4,7% 10,9 17,1% -13,8% Hele landet 75.067-4,4% 11,0 16,8% -5,2% Kilde: Jobindsats.dk - Sygedagpenge. 8 Sygedagpengeforløb over 26 uger opgøres efter en anden metode end sygedagpengeforløb generelt, da de tæller den arbejdsgiverbetalte periode med. Samtidig tæller afsluttede forløb også med, hvorfor flere forløb tæller med her. 30/63
Der har været et fald i antal sygedagpengeforløb i på 3,7 pct. fra august 2009 til august 2010. Det er et mindre fald end på landsplan (-4,4 pct.), hvilket er nyt ift. tidligere, hvor faldet i var større end på landsplan. Udviklingen i Region Hovedstaden (-4,7 pct.) er bedre end i Sjællandsregionen (- 1,9 pct.). Trenden fra de seneste statusrapporter i marts og juni 2010 er dermed fortsat og forskellen mellem de to regioner er blevet større end tidligere. Antal forløb over 52 uger udgør 16,2 pct. af det samlede antal forløb og andelen er stort set identisk i og i hele landet (16,8 pct.). Andelen er fortsat stigende. Andelen er højere i Hovedstadsregionen (17,1 pct.) end i Region Sjælland (14,3 pct.), og den gennemsnitlige varighed af forløbene er derfor også en smule kortere i Sjællandsregionen end i Hovedstadsregionen. Antal forløb over 52 uger er faldet med 8,9 pct. i fra august 2009 til august 2010. Faldet er større i end i hele landet (-5,2 pct.). Faldet skyldes et markant fald i Hovedstadsregionen, mens der har været en stigning i Sjællandsregionen. Sygefraværet i kommunerne 25 kommuner har haft et fald i det samlede antal sygedagpengeforløb. Der er således lidt flere kommuner med et faldende antal sygefraværsforløb end ved seneste statusrapport i juni 2010. Der er store variationer i udviklingen i de enkelte kommuner i, jf. figur 15. har et fald på 16,9 pct., mens har en stigning på 25,8 pct. Faldet i er 3,7 pct. Figur 15. Udviklingen i sygedagpengeforløb (pct.) i kommunerne i, aug. 2009 aug. 2010 3 25% 25,8% 2 15% 1 5% -5% -1-3,7% -15% -16,9% -2 Høje-Taastr. Guldborgsun Lyng.-Taarb. Frederikssund Kilde: Jobindsats.dk Sygedagpenge og egne beregninger. 31/63
Boks 5. Oversigt over de 10 kommuner med hhv. største procentvise stigninger og fald i antal sygedagpengeforløb, aug. 2009 aug. 2010 De 10 kommuner med største procentvise stigninger i sygedagpengeforløb 1. (25,8 pct.) 2. (15,7 pct.) 3. (14,9 pct.) 4. (13,7 pct.) 5. (12,0 pct.) 6. Frederikssund (10,5 pct.) 7. (9,6 pct.) 8. (9,3 pct.) 9. (8,2 pct.) 10. (5,9 pct.) De 10 kommuner med største procentvise fald i sygedagpengeforløb 1. (-16,9 pct.) 2. (-12,5 pct.) 3. (-12,3 pct.) 4. (-11,9 pct.) 5. (-10,3 pct.) 6. (-10,0 pct.) 7. Høje-Taastrup (-9,4 pct.) 8. (-9,2 pct.) 9. (-9,1 pct.) 10. (-8,5 pct.) Kilde: Jobindsats.dk Sygedagpenge - og egne beregninger. Anm. Kommuner markeret med rødt lå også blandt de 10 kommuner med størst stigninger ved seneste status i juni 2010, mens kommuner markeret med grønt også lå blandt de 10 kommuner med største fald ved seneste status i juni 2010. Der er også her gengangere i de to grupper fra seneste status i juni 2010 markeret med hhv. rød og grøn i boks 5. En enkelt kommune er rykket fra de 10 kommuner med størst stigninger i juni 2010 til de 10 kommuner med størst fald i august 2010. Det langvarige sygefravær Udviklingen i antal sygedagpengeforløb over henholdsvis 26 og 52 uger i kommunerne i er angivet i nedenstående figur 16 og 17. Der er størst spredning i udviklingen i forløb over 52 uger, hvor Høje-Taastrup har oplevet et fald på 35,8 pct., mens har oplevet en stigning på 93,8 pct. 22 kommuner har haft et fald i forløb over 52 uger antallet er stort set på niveau med antallet ved seneste status i juni 2010. For forløb over 26 uger går spredningen fra et fald på 27,3 pct. på til en stigning på 58,9 pct. i. 19 kommuner har haft et fald i forløb over 26 uger antallet er stigende. Gennemsnittet for er et fald på 4,2 pct. for forløb over 26 uger og et fald på 9 pct. for forløb over 52 uger 9. Det langvarige sygefravær er dermed faldet mere end det generelle sygefravær. 9 Som følge af de forskellige opgørelsesmetoder kan man ikke helt sammenligne udviklingen i forløb over hhv. 26 og 52 uger. 32/63
Figur 16. Udviklingen i sygedagpengeforløb over 26 uger (pct.) i kommunerne i, aug. 2009 aug. 2010 7 6 5 4 3 2 1-1 -2-3 -27,3% -4 58,9% Høje-Taastr. Frederikssund Lyng.-Taarb. Guldborgsund -4,2% Kilde: Jobindsats.dk Ministermål. Boks 6. Oversigt over de 10 kommuner med hhv. største procentvise stigninger og fald i sygedagpengeforløb over 26 uger, aug. 2009 aug. 2010 De 10 kommuner med største procentvise stigninger i sygedagpengeforløb over 26 uger 1. (58,9 pct.) 2. (27,3 pct.) 3. (22,8 pct.) 4. (17,7 pct.) 5. (15,4 pct.) 6. Guldborgsund (15,3 pct.) 7. Lyngby-Taarbæk (14,5 pct.) 8. (12,2 pct.) 8. (12, pct.) 10. (11,9 pct.) De 10 kommuner med største procentvise fald i antal sygedagpengeforløb over 26 uger 1. (-27,3 pct.) 2. (-22,3 pct.) 3. (-22,0 pct.) 4. (-18,3 pct.) 5. (-16,1 pct.) 6. (-16,1 pct.) 7. Høje-Taastrup (-12,0 pct.) 8. (-11,9 pct.) 8. (-11,9 pct.) 10. (-11,7 pct.) Kilde: Jobindsats.dk Ministermål - og egne beregninger. Anm. Kommuner markeret med rødt lå også blandt de 10 kommuner med størst stigninger ved seneste status i juni 2010, mens kommuner markeret med grønt også lå blandt de 10 kommuner med største fald ved seneste status i juni 2010. Der er også her en del gengangere i de to grupper fra seneste statusrapport i juni markeret med hhv. rød og grøn i boks 6. 33/63
Figur 17. Udviklingen i sygedagpengeforløb over 52 uger (pct.) i kommunerne i, aug. 2009 aug. 2010 12 10 93,8% 8 6 4 2-2 -9, -4-35,8% -6 Høje-Taastr. Frederikssund Lyng.-Taarb. Guldborgsund Kilde: Jobindsats.dk Sygedagpenge og egne beregninger. Boks 7. Oversigt over de 10 kommuner med hhv. største procentvise stigninger og fald i sygedagpengeforløb over 52 uger, aug. 2009 aug. 2010 De 10 kommuner med største procentvise stigninger i sygedagpengeforløb over 52 uger 1. (93,8 pct.) 2. (92,9 pct.) 3. (70,6 pct.) 4. Guldborgsund (50,0 pct.) 5. (42,4 pct.) 6. (35,4 pct.) 7. (33,3 pct.) 8. (26,3 pct.) 9. (25,0 pct.) 10. (20,0 pct.) De 10 kommuner med største procentvise fald i antal sygedagpengeforløb over 52 uger 1. Høje-Taastrup (-35,8 pct.) 2. (-31,1 pct.) 3. (-29,4 pct.) 4. (-28,2 pct.) 5. (-20,8 pct.) 6. (-19,2 pct.) 7. (-18,8 pct.) 8. (-18,6 pct.) 9. (-17,6 pct.) 10. (-17,4) Kilde: Jobindsats.dk Sygedagpenge - og egne beregninger. Anm. Kommuner markeret med rødt lå også blandt de 10 kommuner med størst stigninger ved seneste status i juni 2010, mens kommuner markeret med grønt også lå blandt de 10 kommuner med største fald ved seneste status i juni 2010. Der er også her en del gengangere i de to grupper ift. seneste status i juni markeret med hhv. rød og grøn i boks 7. Endelig ligger 8 af de 10 kommuner med største procentvise fald i forløb over 26 uger også blandt de 10 kommuner med størst fald i forløb over 52 uger. Ligesom 6 af de 10 kommuner med største stigninger i forløb over 26 uger også ligger blandt de 10 kommuner med største stigninger i forløb over 52 uger. 34/63
Sygedagpengemodtagernes andel af arbejdsstyrken Endelig er der forskel på sygedagpengemodtagernes andel af arbejdsstyrken i de enkelte kommuner, jf. figur 18. I er andelen 2,3 pct., mens den er på 5,7 pct. på. Andelen i er 3,7 pct. Figur 18. Sygedagpengemodtagernes andel af arbejdsstyrken i kommunerne i, aug. 2010 7% 6% 5,7% 5% 4% 3,7% 3% 2,3% 2% 1% Lyng.-Taarb. Høje-Taastr. Frederikssund Guldborgsund Anm. Opgørelsen indeholder den arbejdsgiverbetalte periode. Kilde: Jobindsats.dk Sygedagpenge. Boks 8. Oversigt over de 9 kommuner med hhv. størst og mindst andele sygedagpengemodtagere i arbejdsstyrken, aug. 2010 De 9 kommuner med størst andele sygedagpengemodtagere 1. (5,7 pct.) 2. (5,4 pct.) 3. (5,2 pct.) 4. Guldborgsund (5,1 pct.) 5. (5,0 pct.) 6. (4,9 pct.) 7. (4,7 pct.) 8. (4,6 pct.) 9. (4,5 pct.) De 9 kommuner med mindst andele sygedagpengemodtagere 1. (2,3 pct.) 2. (2,4 pct.) 3. (2,5 pct.) 4. (2,6 pct.) 4. Lyngby-Taarbæk (2,6 pct.) 6. (2,7 pct.) 7. (3,0 pct.) 8. (3,1 pct.) 9. (3,2 pct.) Kilde: Jobindsats.dk Sygedagpenge - og egne beregninger. Anm. Kommuner markeret med rødt lå også blandt de 10 kommuner med størst andele ved seneste status i juni 2010, mens kommuner markeret med grønt også lå blandt de 10 kommuner med mindst andele ved seneste status i juni 2010. 35/63
Igen er der en klar tendens til, at andelen er større i regionens yderområder end i de nordsjællandske kommuner. Og stort set alle kommuner er gengangere fra seneste status i juni 2010 markeret med hhv. rødt og grønt i boks 8. 36/63
6. UDVIKLINGEN I LANGTIDSLEDIGHEDEN - LEDIGE MED MERE END 40 UGERS LEDIGHED Mhp. at følge udviklingen for langtidsledige dagpengemodtagere samt kontant- og starthjælpsmodtagere ses i det følgende nærmere på dagpengemodtagere samt kontant- og starthjælpsmodtagere med mere end 40 ugers ledighed. Dagpengemodtagere Andel dagpengemodtagere med mere end 40 ugers ledighed ud af det samlede antal dagpengemodtagere varierer en smule mellem kommunerne, jf. figur 19. I udgør de langvarige forløb 12,7 pct., mens de udgør 22,2 pct. i. Andelen for er 17,3 pct. Figur 19. Andel dagpengemodtagere (pct.) med mere end 40 ugers ledighed, aug. 2010 25% 22,2% 2 17,3% 15% 12,7% 1 5% Lyng.-Taarb. Frederikssund Høje-Taastr. Guldborgsund Kilde: Jobindsats.dk dagpengemodtagere og egne beregninger. Alle kommuner har haft en stigning i antallet fra august 2009 til august 2010, jf. figur 20. Resultatet for er en stigning på 101,4 pct. fra august 2009 til august 2010. I alt har 9.028 personer i modtaget dagpenge i mere end 40 uger i august 2010. Der har dog været et fald i andelen siden seneste status i juni 2010, og der er således positive udviklingstendenser i de seneste måneder. 37/63
Figur 20. Udvikling i andel dagpengemodtagere med mere end 40 ugers ledighed (pct.), aug. 2009 aug. 2010 25 228,2% 20 15 10 101,4% 5 19,7% Frederiksber Lyng.- Frederikssu Guldborgsun Høje- Kilde: Jobindsats.dk dagpengemodtagere og egne beregninger. Kontant- og starthjælpsmodtagere Andel kontant- og starthjælpsmodtagere med mere end 40 ugers ledighed ud af det samlede antal kontant- og starthjælpsmodtagere varierer betydeligt mere mellem kommunerne end variationen for dagpengemodtagere, jf. figur 21. I og udgør de langvarige forløb 37,6 pct., mens de udgør hele 59,3 pct. i. Andelen for er 52,9 pct. Figur 21. Andel kontant- og starthjælpsmodtagere (pct.) med mere end 40 ugers ledighed, aug. 2010 7 6 59,3% 52,9% 5 4 37,6% 3 2 1 Lyng.-Taarb. Høje-Taastr. Frederikssund Guldborgsund Kilde: Jobindsats.dk Kontant- og starthjælpsmodtagere og egne beregninger. 38/63
42 kommuner har haft en stigning i antallet fra august 2009 til august 2010, mens to kommuner og har haft et fald, jf. figur 22. Variationen går fra et fald på 2,3 pct. i til en stigning på 64,1 pct. i. Resultatet for er en stigning på 13,8 pct. I alt har 29.625 personer modtaget kontant- eller starthjælp i mere end 40 uger i august 2010. Antallet er tre gange højere end antallet blandt dagpengemodtagere. Figur 22. Udvikling i andel kontant- og starthjælpsmodtagere med mere end 40 ugers ledighed (pct.), aug. 2009 aug. 2010 7 64,1% 6 5 4 3 2 13,8% 1-2,3% -1 Lyng.-Taarb. Guldborgsund Høje-Taastr. Frederikssun Kilde: Jobindsats.dk Kontant- og starthjælpsmodtagere og egne beregninger. Niveauet er stort set på niveau med antallet i juni 2010. 39/63