Projektbeskrivelse Digital dannelse og digitale kompetencer i Skejby Vorrevang Dagtilbud

Relaterede dokumenter
Pædagogisk læreplan

Mediestrategi i Dagplejen

Ydelsesbeskrivelse. Specialpædagogiske pladser ved Symfonien. Børnehuset Regnbuen

SMTTE-model for temaet Indianer

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune Børnehuset Vigen. Formål:

Pædagogiske læreplaner

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Folkeskolereform. Kære forældre

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SEKTIONSLEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune

Som funktionsopdelt børnehave har vi aldersopdelte børnegrupper med faste personaler tilknyttet den enkelte børnegruppe.

Status på dagtilbudspolitik i Roskilde Kommune 2017.

Ballerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL)

Samarbejdsaftale 2017

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune

Din læringsrejse. En guide til Det Fælles Lederaspirantforløb. i Aarhus Kommune

It-plan for Valsgård Skole 2011

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale juni 2015

Pædagogisk tilsyn med dag-, fritids- og klubtilbud i Faxe Kommune.

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Børnehuset Bækdalen.

[KRITERIER FOR TILPASNING I OMRÅDE SYD]

Familie og netværk: Personlig og social udvikling: Sundhed og trivsel:

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond

- hvordan de enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport for Børnehuset Ådalen.

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Naturbørnehaven Mols Bjerge.

Strategi for Inkluderende læringsfællesskaber. På Skolen på Nyelandsvej

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Børnehuset Romlehøj.

Vejledning før-fasen IKV i AMU for ledige

Samarbejde. mellem lærere og pædagoger i undervisningen. Skolefagenheden

Frivilligcenter Herning et lokalt videns- og kompetencecenter

Forløbsbeskrivelse. Fag: Kompetenceområder for historie: Kompetenceområder for innovation og entreprenørskab:

Indhold Hvad er Klubben?... 2

Vores antimobbestrategi. Flere lærer mere Østbirk Skole bygger fremtiden

Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet

Strategi for udvikling af det talte og skrevne sprog hos børn og unge mellem 0 16 år i Rebild Kommune

Til en begyndelse bliver det hovedsagelig vuggestuen vi kigger indretning på vi anskaffer et væg hængt bord samt investerer i en tumle ottekant.

Professionsretningen Arkitektprojektering

Titel: Instruks for: - Afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer - Hvordan viden om de enkeltes

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation

Afsæt Brugerportalsinitiativet Implementering af læringsplatform Digitale læremidler... 4 MDM It-supporter Kodning...

INNOVATION. Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever

Internationalisering på Strib Skole

- hvordan de enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres

Frivillighed, fællesskaber og facilitering

Forløbsbeskrivelse. Fase 1: Forberedelse: Introduktion til forløbet. Fag: Kompetenceområder for historie:

Værdiregelsæt er opbygget sammen med vores vision og mission

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune

Mange måder at lære på Et forskningsbaseret udviklingssamarbejde mellem Vejle Kommune og Universe Research Lab

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ØSTBIRK SKOLE 2014/2015

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Indsatsområde 2005/2007: UPLA med et særligt fokus på voksenlæring og pædagogiske læreplaner

Handicappolitik for Gentofte Kommune

Inklusion på Brejning Efterskole

Anvendelsesområde Instruksen er rettet mod leder og medarbejdere, på Skrænten og omfatter alle, som bor på Skrænten.

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SEKTIONSLEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

Virker Hverdagen. Håndbog til facilitering og gennemførsel af e-learningcases.

Notat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015

1. Planlægge projektledelsen

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Dorthea Børnehaven.

KJÆR KNUDSENS GLOBAL COMPACT COMMUNICATION ON PROGRESS 2017

Netværksmødet anerkendende dialog

Udvikling af kvalitet, effektivitet og service gennem aktiv involvering af interessenter

Dialogbaseret aftalestyring Vesthimmerlands Kommune. Aftale mellem Dagplejen og Børne-& Skoleforvaltningen

Hvorfor bruge dette værktøj?

Førskoletilbud og rullende skolestart

Virksomhedsplan Bilag 1: Indsatsområder 2012

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen

Tjek-begreber. Læremiddeltjek bygger på seks parametre: Tilgængelighed Progression Differentiering Lærerstøtte Sammenhæng Legitimitet

Titel: Instruks for: - Afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer - Hvordan viden om de enkeltes

E N G D A L S K O L E N Væ V rdiregelsæt

Programplan - Vejledning

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse

Ansøgning. Vedrørende. Hvad skal vi leve af i vores lokalområde i fremtiden?

Ramme for tilsyn på dagtilbudsområdet i Gentofte Kommune juli 2019

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Efterskolen Helle - Praktikniveau 3

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan

Kvalitet i dagtilbud i Middelfart Kommune

Elever, der ikke magter fysisk fremmøde fuld tid, har brug for alternative veje til læring...

MUS Et samlet koncept for Bjerringbro gymnasium

Lokal udviklingsplan for Rundhøjskolen

Grundlag for udvikling, læring og trivsel

Virksomhedsplan 2015

GODT FRA START. til dit næste job og karriereskridt. Kursus til akademikere med fokus på at få en god, sund og effektiv søgestrategi fra start.

Bølgeplan - Vejledning

Kandidatlisten Vedrørende skolebestyrelsesvalget 2010

Pædagogisk Assistent Uddannelse Til institutioner med elever ansat på den pædagogiske assistentuddannelse i Haderslev Kommune

SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013

Projektbeskrivelse for drengeprojektet, Læreruddannelsen Vordingborg

Ledetråd til kommunikationsplan INTERREG-projekt

VIRKSOMHEDSPLAN

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim

Tilgængelighed. I hvilken udstrækning og på hvilken måde understøtter udtryk, indhold og aktiviteter læremidlets tilgængelighed?

Personalepolitik. Værdigrundlag for. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning

(Fælles Mål Billedkunst 2009)

Kikhøj. Rapport over uanmeldt tilsyn Socialcentret

Årsplan 3 årige. Børnehus Syd 2017/18

Baggrund Processen Svarprocent Resultater Herningsholm HHX/HTX tillægsspørgsmål... 21

Transkript:

1 Skejby Vrrevang Dagtilbud it-prjekt - prjektbeskrivelse Prjektbeskrivelse Digital dannelse g digitale kmpetencer i Skejby Vrrevang Dagtilbud De digitale medier rykker hastigt ind i daginstitutinerne. Fkus er på børnene, pædaggerne g pædaggikken, men der er dg ngle steder stadig tendens til, at der fkuseres snævert på teknikken g ikke på indhldet. De digitale medier giver mulighed fr at skabe pædaggisk innvatin, det vil sige at finde nye arbejdsfrmer, der er meningsfulde g skaber mere pædaggisk værdi fr børn, frældre g medarbejdere. Kmmunikatin frældre g institutin I frhld til kmmunikatinen mellem frældre g dagtilbud arbejder mange kmmuner - gså Aarhus Kmmune - målrettet med at anvende internet, pc g mbiltelefner. Blandt andet i frm af at lægge beskeder, planer, fts g små frtællinger ud på BørneIntra.a. Dg ser det ud til, at der mange steder er tale m elektrniske papirudgaver, g at man endnu ikke helt har frløst det digitale ptentiale, der er i mødet mellem digitale medier g samarbejdet mellem frældre g institutin. Det pædaggiske arbejde De digitale mediers anvendelse i det pædaggiske arbejde med børnene er et meget væsentligt felt, sm er i stærk vækst. I Skejby Vrrevang Dagtilbud indgår de digitale medier dels i målrettede pædaggiske aktiviteter, dels i leg, børneliv g børnekultur. Medarbejdere g børn anvender digitale kameraer med henblik på at understøtte børnenes nysgerrighed g til at udfrske medierne, så de udvikler et stærkt fundament til selvstændig aktiv medvirken g deltagelse i den digitale virkelighed. En række af de digitale platfrme rækker ud på internettet. Ngle medarbejdere anvender de frskellige platfrme direkte i det pædaggiske arbejde både MED, AF g FOR børnene. Fr eksempel til leg g læring i frm af spil, underhldning, i at søge viden g i at pøve færdigheder, fte i frm af edutainment (undervisningsmaterialer, der både underhlder g lærer). Der er eksempler på, at børn g vksne via internettet i fællesskab psøger viden, finder fts g små film m dyr, natur.m.a. ipad Anvendelsen af ipad er i stærkt vækst i daginstitutiner gså i Skejby Vrrevang Dagtilbud. Udviklingen af apps til børn på ipad er gså i stærk vækst. Søgerdet børn på App Stre viser, at der på dansk er ver 200 børne-apps inden fr alle mulige kategrier, sm fr eksempel spil, underhldning, musik g bøger. Søgerdet children på App Stre viser ver 7.000 apps til børn. I App Stre er der i alt ver 500.000 apps. Denne vækst gør det umiddelbart vanskeligt fr pædaggiske medarbejdere at bevare verblikket ver udbuddet af apps. Hvad er en gd app? Hvrnår skal daginstitutinen købe en ny app? Udbredelsen af apps bliver frstærket af, at prisen pr. app er særdeles verkmmelig fra gratis til mange til 6 kr. Enkelte har en højere pris.

2 Skejby Vrrevang Dagtilbud it-prjekt - prjektbeskrivelse Skejby Vrrevang Dagtilbud har anskaffet ipads til alle børnegrupper. Udgangspunktet er, at ipads skal ikke vertage andre frmer fr leg g læring. ipads er et pædaggisk supplement i børnenes hverdag. Her bliver børnene intrduceret til ipads, de får mulighed fr at afkde brugen af mediet, øve sig, blive frtrlige dermed g derigennem udvikle digitale kmpetencer. Erfaringen er, at børnene har taget gdt imd de nye ipads. Stre sm helt små børn synes, det er vildt spændende g eksperimenterer på livet løs med mange af de frskellige lege, der er tilgængelige på ipad. Det er både drenge g piger, der er begejstrede fr ipads. Den hurtige respns g det, at de er nemme at bruge, er nget børn (g vksne) sætter pris på. Ledere g medarbejdere i Skejby Vrrevang Dagtilbud plever, at de frskellige apps lærer børnene at frstå frmer, farver, begreber, tal g bgstaver. Med ipad en lærer børnene samtidig at frhlde sig til it. Børn helt ned til 2-års-alderen - g medarbejderne - arbejder g leger med tal, bgstaver, lyd g sprg. Til de mindste er der apps, sm hjælper dem med at lære frmer g farver. De større børn kan tegne, ftgrafere, lege med vende- g huskespil eller få læst histrier p. Det er blevet mere tydeligt fr medarbejderne, hvr de kan hjælpe det enkelte barn med ipad en. Fr eksempel bliver det mere synligt, at et barn har svært ved at lære g læse tallene, hvis barnet ikke kan føre tallene eller billederne til de rigtige pladser. På baggrund af vres iagttagelser kan medarbejdere eksempelvis gøre en ekstra indsats fr at lære barnet tallene fra 1 til 10 inden sklestart. Generelt er ingen børn berøringsangste i frhld til at bruge ipads. Børnene afkder lynhurtigt, hvrdan ipad fungerer. Samtidig har mange af de vksne hurtigt udviklet nye it-kmpetencer. Der er ikke nget, der kan gå galt. Det er bare at prøve sig frem g blive klgere. Vidensbrønden Skejby Vrrevang Dagtilbud har sm den første daginstitutin i Danmark anskaffet Vidensbrønden. Der er tale m et interaktivt gulv, der fremmer scial g kinæstetisk læring det vil sige kllektiv læring gennem fysisk leg g bevægelse. Vidensbrønden er en flerbruger interaktiv skærm, sm er placeret på gulvet. På denne skærm prjiceres frskellige pgaver g spil, g børnene bruger deres hænder g fødder til at vælge de rigtige svar. Der er både en scial g pædaggisk funktin ved Vidensbrønden - den kmbinerer leg, bevægelse g læring. Digital verheadprjektr Skejby Vrrevang Dagtilbud råder ver en såkaldt digital verheadprjektr, DOH (Digital presenter). Den fungerer på ngle måder sm en almindelig verheadprjektr (OH), men til frskel fra en almindelig OH er en DOH frsynet med et videkamera, der prjicerer det emne, der lægges på glaspladen, p på et lærred. Dette betyder, at alle emner kan fremvises på lærredet g ikke kun tekst g billeder, der ligger på OH ens glasplade på gennemsigtigt plastic. Det er fr eksempel muligt at lægge en billedbg ind under videkameraet, mens pædaggen læser bgen højt fr en gruppe børn. Eller der kan fr eksempel lægges genstande, man har fundet på stranden, eller en levende mus (?). Dkumentatin g evaluering De digitale medier kan gså anvendes i frbindelse med lederes g medarbejderes dkumentatin, refleksin g evaluering. Fr eksempel ved refleksin g evaluering af handleplaner, udviklingsplaner g status-/udviklingssamtaler. Der er et strt ptentiale i digitale medier i frhld til dkumentatin, refleksin g evaluering, så pædaggernes (stadig mere sparsmme) tid kan anvendes til pædaggisk refleksin g samvær med børnene. Refleksinsmaterialernes frmat kan med meget str frdel udgives g bearbejdes på en digital platfrm. Praksisbeskrivelser, iagttagelser, ft, lyd, vide g målfrmuleringer er plagte til at indgå i det digitale frmat, sm kræver en frhldsvis krtfattet fremstilling. Mulighederne fr links mellem fts, tekster mm. åbner fr uddybende dkumentatin i frm af frtlkede frtællinger, ft, lyd, filmptagelser mv.

3 Skejby Vrrevang Dagtilbud it-prjekt - prjektbeskrivelse Digitale medier muliggør en dkumentatin g evaluering af højere kvalitet, end vi fte ser i dagens ikke-digitale praksis. Det digitale frmat kan løse prblemet med, at dkumentatin g evaluering kan blive fr mfattende g uverskuelig, idet den digitale pbygning gør det muligt at søge nøjagtig dét, sm er relevant g meningsfuldt i den enkelte situatin. Frældrene Ngle frældre er begejstrede fr, at daginstitutiner anvender de digitale medier. Meget tyder på, at især ipad har en høj FAF (Father Acceptance Factr). Mange frældre deler deres erfaring med brugen af ipads g apps med ledere g medarbejdere. Andre frældre lufter deres skepsis: Er brug af digitale medier ikke blt en frm fr tidsfrdriv, g er det verhvedet daginstitutinens pgave at arbejde med digitale medier? Det er nødvendigt, at ledere g medarbejdere bliver tydelige i deres begrundelser fr at investere både penge g tid i digitale medier. Medarbejderne Fr medarbejderne er det en frhldsvis ny pgave at støtte børnene i at lege g lære i frhld til de digitale medier. Ngle medarbejdere har mange kmpetencer g et strt engagement, mens andre medarbejdere stiller sig mere tøvende ver fr udfrdringen. Ngle medarbejdere i ngle daginstitutiner har ikke kendskab til, eller er uvillige til at stifte bekendtskab med de nye muligheder. Baseret på samtaler med persnalet i mange børnehaver (Klerfelt 2002) kan daginstitutiner inddeles i fire kategrier alt efter deres interesse i - g brug af - digitale værktøjer: ikke-brugere begyndere støttende miljø vejledende miljø Selvm m undersøgelsen er nrsk g 10 år gammel, g der selvfølgelig er glidende vergange mellem kategrierne, kan pdelingen tjene sm en måde at beskrive frskellige daginstitutiner g medarbejderes viden m g engagement i digitale medier. Ngle medarbejdere mangler digitale kmpetencer. Andre har mange digitale kmpetencer. Børnesyn Vi ser børnene sm aktive medskabere af deres egen læring, g læring sker altid i samspil med andre mennesker g samfundet. I denne prces bliver viden knstrueret af barnet sm nget nyt, g det sker selvsagt ikke sm følge af ren frmidling fra en vksen. Barnets læring bliver med andre rd kntekstuelt knstrueret af barnet i samspil med vksne, børn, mgivelser. De digitale medier g ikke mindst ipad tilbyder lege g læringsmuligheder, hvr mange børn plever en ny ptagethed (flw), der er fascinerende - næsten frførende. Digitale kmpetencer Daginstitutiner hverken kan eller kan ikke fravælge de digitale medier. De digitale medier er en større g større del den verden sm børnene br i. Daginstitutinerne skal tværtimd drage msrg fr, at børnene får støtte til nysgerrighed g lyst til at lege med g lære at beherske de digitale medier. Børnene skal pnå digitale kmpetencer. En frudsætning herfr er, at gså ledere g medarbejdere har digital kmpetence. Digital kmpetence er den kmpetence, der bygger br mellem på den ene side en række færdigheder sm fr eksempel at tlke symbler, billeder (læse), (lege-)skrive, tegne, regne, g på den anden side den kmpetence sm kræves fr at anvende de digitale platfrme på en kreativ, knstruktiv g kritisk måde. (Bølgan 2006). På et generelt plan er det målet, at barnets digitale kmpetencer phøjes til digital dannelse. Digital dannelse vil sige, at barnet tilegner sig viden, færdigheder g kmpetencer, sm på en integreret måde gør børnene i stand til at færdes i det glbale digitale landskab.

4 Skejby Vrrevang Dagtilbud it-prjekt - prjektbeskrivelse Prjektets verrdnede frmål er: At skabe pædaggisk innvatin nye læringsfrmer, nye pædaggiske metder. At de digitale medier skal ses sm supplement til g skal integreres i det pædaggiske arbejde. At medvirke til, at børnene pnår digitale kmpetencer g digital dannelse. At sætte fkus på digitale mediers eventuelle faldgruber. På det knkrete plan har prjektet følgende pejlemærker: 1. Læring a. Digitale medier skal ses sm et læringsredskab b. Når læring er leg c. Når leg er læring d. Et gdt læringsredskab g en sjv måde at intrducere børnene fr it på e. At eksperimentere med mulighederne f. Alle børn bliver frtrlige med brugen af it g. Udvikle g træne evnen til frdybelse h. Udvikle g træne evnen til at fasthlde pmærksmheden (understøtte hvr det kan være en udfrdring) i. Appellerer til aktiv deltagelse j. Ny pmærksmhed på det enkeltes barns kmpetencer g læringsfrståelse k. Blive mdig, få plevelsen af at kunne mestre, g pnå mtivatin til at øve sig l. Kendskab fr alle børn i frhld til senere evt. sklebrug 2. Udvide børnenes viden g verden a. Finde viden - snakke g udvide i nuet b. Stimulere børnenes evne til at eksperimentere g være nysgerrige c. Appellerer til aktiv deltagelse, når andre børn er i gang 3. Scialt a. At udvikle sciale evner til samarbejde b. At udvikle sciale evner til at hjælpe hinanden c. At udvikle sciale evner til turtagning d. Afprøve frskellige psitiner i gruppen e. Oplevelsen af at høre til g være en del af fællesskabet 4. Sprg g læsning a. Mulighed fr at tilegne sig et større rdfrråd, understøtte udtalelse g i det hele taget mulighed fr at arbejde meget mere med rd, billeder g lyde gennem leg b. Tal g bgstaver. Øvelse i tal g bgstaver før sklestart øger børnenes frståelse g indsigt g kan medvirke til at skabe et større fundament fr ny læring c. Fællesskab, dialg g læsning d. Understøtte sprgstimulering/ sprgarbejde 5. Medarbejdernes deltagelse a.

5 Skejby Vrrevang Dagtilbud it-prjekt - prjektbeskrivelse Organisering af prjektet Der nedsættes en prjektgruppe. Fra hver afdeling indgår den pædaggiske leder g en medarbejder fra hver børnegruppe. Dagtilbudsleder er prjektleder. Søren Gundelach fra UdviklingsFrum indgår i prjektgruppen sm knsulent. Prjektgruppens møder hldes i udgangspunktet sm fyraftensmøder, det vil sige uden fr afdelingernes åbningstid. Arbejdsfrmen i prjektgruppen bliver en frm fr aktinslæring. Prjektets fremdrift består af følgende: Kick-ff: Den indledende wrkshp Prjektdeltagerne kvalificerer g nuancerer prjektbeskrivelsen, herunder pejlemærkerne De enkelte deltagere i prjektgruppen frmulerer delprjekter i egen afdeling. Et delprjekt kan have: Et mål. Målet kan være bredt eller s-m-a-r-t Et fkus kan fr eksempel være de små drenges brug af ipad til at øve sig i at tegne, eller at udarbejde et prgram til Vidensbrønden Specificeret en række aktiviteter, fr eksempel en skitsering af hvrdan pædaggen arbejder sammen med børnene En plan fr hvrdan delprjektet dkumenteres g evalueres Prjektgruppen afhlder herefter med ca. t måneders mellemrum wrkshps vekslende med afprøvning g læring i praksis. Deltagernes erfaringer fra praksis bringes ind i næste wrkshp, hvr deltagerne reflekterer, justerer prjektets indhld, g prjektet frtsætter i (ny) praksis i den enkelte afdeling. Prjektgruppens deltagere anvender en række enkle prjektstyringsredskaber fr at fasthlde mål, frmål, aktiviteter, metder, dkumentatin g evaluering. Prjektstyringsredskaberne kan eventuelt frankres i ipad. I løbet af sidste halvdel af 2012 hlder dagtilbuddet et frældremøde med emnet Digital dannelse. Knsulentens pgave er: I samarbejde med dagtilbudsleder at planlægge, deltage i g facilitere wrkshps. I samarbejde med prjektgruppen at planlægge frældremøde. Eventuelt at yde knsulentstøtte til afdelingernes prjektdeltagere mellem wrkshps. At stille prjektstyringsredskaber til rådighed. At sikre, at prjektfrløbet bliver rapprteret - eventuelt sm hjemmeside. Undervejs i prjektet kan der udfrmes nyhedsbreve, sm udsendes til dagtilbuddets medarbejdere, frældre, samarbejdspartnere g andre interesserede.