Særlig Tilrettelagt Virksomhedsforløb Inspirationsnotat September 2016 1
Indhold 1 Virksomhedsforløb skal sikre ordinære timer 4 1.1 Introduktion STV skal øge volumen og effekt af den virksomhedsrettede indsats 4 1.2 Inspirationskataloget skal guide kommunerne i ansøgningsprocessen 5 1.3 Den gode ansøgning til STV-projektet 6 2 Tilrettelæggelsen af STV i praksis 7 2.1 Spor 1: Kultur og forandring i jobcenteret 7 2.1.1 Ledelsen i jobcenteret skal prioritere den virksomhedsrettede indsats for udsatte borgere. 8 2.1.2 Sagsbehandlere og teamledere skal kunne se resultatet af deres arbejde 9 2.1.3 Fagprofessionelle skal have branchekendskab og viden om det lokale arbejdsmarked 9 2.2 Spor 2: Opbygning af kapacitet i virksomhedsindsatsen 10 2.2.1 Kommunen skal prioritere det opsøgende virksomhedssamarbejde 10 2.2.2 Jobcentret skal indgå samarbejdsaftaler med virksomheder 12 2.3 Spor 3: Mening og retning for borgeren? 13 2.3.1 Kommunen skal sørge for, at borgerens jobmål sætter retning 13 2.3.2 Kommunen skal sikre progression og delmål i forløbet 14 2.3.3 Kommunen skal igangsætte løbende opfølgning med mentorstøtte 15 2.4 Individual placement and support 16 2
Særlig tilrettelagt Tilrettelagt virksomhedsforløb Virksomhedsforløb - inspirationsnotat Viden om hvad der virker, skal give et stærkt afsæt for succesfulde projekter fra start! 3
1 Virksomhedsforløb skal sikre ordinære timer Trods solidt evidensgrundlag for positive effekter af virksomhedsrettede forløb for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet, er der fortsat kun få borgere i virksomhedsindsats. Projekt Særlig Tilrettelagt Virksomhedsforløb (STV) skal derfor understøtte, at flere borgere i udkanten af arbejdsmarkedet kommer i virksomhedsforløb og opnår ordinære timer. Dette inspirationskatalog skal understøtte, at kommunerne fra start får tilrettelagt gode projekter, der understøtter formålet. 1.1 Introduktion STV skal øge volumen og effekt af den virksomhedsrettede indsats Projekt Særlig Tilrettelagt Virksomhedsforløb (STV) har til formål at understøtte, at borgere i udkanten af arbejdsmarkedet i højere grad får en virksomhedsvendt indsats med fokus på at opnå ordinære timer. Det foreliggende vidensgrundlag viser, at en virksomhedsindsats ofte kombineret med mentorstøtte er den mest effektive måde at understøtte, at borgere i udkanten af arbejdsmarkedet kommer i job. Det giver dem mulighed for at skabe eller genskabe kontakten til arbejdsmarkedet, udvikle netværk samt sociale og faglige kompetencer. Når flere borgere uden for arbejdsmarkedet får ordinære timer og for nogle - på sigt opnår selvforsørgelse indebærer det i sig selv desuden en kommunaløkonomisk gevinst. Udgifterne til forsørgelse både i aktive og passive perioder udgjorde i 2015 på landsplan således ca. 116 mia.kr 1. En række iværksatte nationale tiltag har til formål at sikre, at borgere i udkanten af arbejdsmarkedet i højere grad får fodfæste, heriblandt reformerne af førtidspension og fleksjob, kontanthjælp og sygedagpenge. Trods et øget fokus på den virksomhedsrettede indsats i kommunerne får fortsat kun få borgere i udkanten af arbejdsmarkedet en virksomhedsrettet indsats. Blot 18 % af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og 13 % af borgere i ressourceforløb er i virksomhedsrettede indsatser mod 42 % af de jobparate 2. 1 Nye veje mod job for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats, 2015. 2 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, juni 2016. 4
Fokus for STV-projektet er derfor på at arbejde med barrierer lokalt for at etablere og øge volumen af STV, der kan sikre et varigt løft også ud over projektperioden. Det har et forstærket og intensiveret fokus på lokal implementering og på ordinære timer med henblik på at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. Visionen for STV-projektet er, at der etableres en bred vifte af kontakter til virksomheder med en variation af pladser til udsatte borgere. Dette skal øge volumen af STV og muligheden for, at der kan sikres gode matches mellem den enkelte borger og virksomhed. Samtidig skal effekten af STV øges. Det skal derfor sikres, at en tidlig virksomhedsrettet indsats har højeste prioritet med understøttende indsatser, og at kommunens forvaltninger har fælles mål for borgeren. I det enkelte jobcenter skal der være en tydelig tilgang og model for arbejdet med ordinære timer og job til målgruppen for projektet. Endeligt skal borgerne i målgruppen opnå en bedre livskvalitet og en arbejdsidentitet med ordinært job som mål. 1.2 Inspirationskataloget skal guide kommunerne i ansøgningsprocessen Formålet med puljen Særlig Tilrettelagt Virksomhedsforløb er at øge andelen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, borgere i ressourceforløb og borgere på integrationsydelse, der deltager i en virksomhedsrettet indsats eller opnår ordinære timer. Til formålet knytter sig tre indsatsspor, der er afgørende for at øge omfang og effekt af den virksomhedsrettede indsats: 1. Kultur og forandring i jobcenteret: At jobcentermedarbejderne forbedrer deres kompetencer og øger deres motivation i forhold til at anvende den virksomhedsrettede indsats mod ordinært job. 2. Opbygning af kapacitet i jobcenterets virksomhedsindsats: At der skabes et større og varieret udbud af virksomhedspladset 3. Mening og retning for borgeren: At den virksomhedsrettede indsats giver mening og retning for borgeren. I ansøgningsmaterialet til puljen er beskrevet en række indholdsmæssige og organisatoriske minimumskrav til projektet indenfor de tre spor. Baseret på viden om, hvad der virker og foreløbige gode erfaringer med den virksomhedsrettede indsats indeholder dette inspirationskatalog gode råd og pejlemærker samt konkrete eksempler på, hvordan kommunerne med afsæt i puljens minimumskrav kan arbejde med at organisere og tilrettelægge indsatsen for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. Inspirationskataloget skal først og fremmest være en hjælp til udformningen af ansøgningen. Herudover er målgruppen for inspirationskataloget bred og omfatter både beslutningstagere (jobcentrets ledelse og kommunale politikere) og praktikere (sagsbehandlere, virksomhedskonsulenter og mentorer). Inspirationskataloget er blot ét element, der skal guide indsatsen, og skal ses i sammenhæng med projektbeskrivelsen, gode erfaringer med andre projekter og lokale gode erfaringer. Link til ansøgningsmateriale: http://star.dk/da/om-star/nyt-fra-star/nyheder/2016/08/aendringer-ipuljeopslaget-saerlig-tilrettelagt-virksomhedsforloeb.aspx 5
Inspirationskataloget tager udgangspunkt i i de tre indsatsspor, Kultur og forandring, opbygning af kapacitet i jobcentrets virksomhedsindsats og mening og retning for borgeren, som også udgør modellen for STVprojektet. De indholdsmæssige minimumskrav til STV-projektet, som STV beror på jf. projektbeskrivelsen, adresseres inden for det enkelte indsatsspor med forslag til, hvordan man kan arbejde med minimumskravet (implementeringsgreb). Indholdsmæssige minimumskrav for et indsatsspor er indledningsvist fremhævet i bokse, og implementeringsgreb er fremhævet i bokse for det enkelte minimumskrav. Der kan være overlap mellem forslag til implementeringsgreb og mimumskrav, eksempelvis det organisatoriske minimumskrav etablering af indsatsgruppe. Foruden minimumskravene indeholder inspirationskataloget også forslag til andre aktiviteter, der kan indgå i STV. 1.3 Den gode ansøgning til STV-projektet Foruden dette inspirationskatalog og de konkrete mimumskrav, der fremgår af ansøgningsmaterialet, er følgende overvejelser væsentlige for den gode projektansøning: Den gode idé driver den gode ansøgning. Det er et succeskriterium for projektet, at andelen af målgruppen, der er i virksomhedsrettet indsats eller har opnået ordinære timer som udgangspunkt øges med minimum 20 pct. point. Idet det konkrete udgangspunkt er meget forskelligt på tværs af kommuner er det i højere grad afgørende, at der er en klar idé med projektet, og at den enkelte kommune i ansøgningen kan argumentere for, hvorfor det fastsatte mål er et ambitiøst mål. Det centrale er derfor, at I argumenterer for, hvorfor projekt er ambitiøst, ligesom den gode idé fremgår tydeligt; Hvad er det, der driver en forandring for at sikre øget volumen og effekt af STV hos jer? Sandsynliggøres af sammenhæng mellem effekt, mål og indsatser Den gode projektansøgning indeholder en klar og tydelig sammenhæng mellem den indsats, I planlægger at etablere, og de mål, som I fastsætter. I skal således i ansøgningen sandsynliggøre, at I vil nå det fastsætte mål med virksomhedsforløb og ordinære timer med den indsats, I etablerer, og at I vil opnå en varig effekt ud over projektperioden. Dette vil blive konkretiseret og kvalificeret i forbindelse med opstartsmøder og kvalificeringsworkshops for de enkelte projekter, men det er væsentligt, at I allerede i projektansøgningen viser, at I har gjort overvejelser omkring dette. Opgaver og kompetencer Det er væsentligt for den gode projektansøgning, at det fremgår hvilke opgaver, de medarbejdere, som er involverede i borgerens forløb, har, og hvilke kompetencer dette kræver. Dette kan eksempelvis være for virksomhedskonsulent, mentor og sagsbehandler. I kan desuden med fordel beskrive et opkvalificeringsbehov, som desuden vil danne udgangspunkt for tilrettelæggelse af den faglige opkvalificering i forbindelse med processtøtten. Sammenhæng mellem indsats og ressourcer Den gode projektansøgning indeholder desuden en opgørelse over de ressourcer, som indsatsen kræver, både internt i jobcenteret og på tværs af kommunale forvaltningsområder og for virksomhederne (hvis relevant). Hvilke medarbejdergrupper er involveret i forbindelse med hvilke aktiviteter, og hvor mange timer skal de levere ind i projektet? Skal virksomheden stille med mentorer? Og i så fald hvor mange og hvor ofte? 6
2 Tilrettelæggelsen af STV i praksis Baseret på viden om hvad der virker samt foreløbige gode erfaringer med den virksomhedsrettede indsats indeholder de følgende afsnit konkrete eksempler på, hvordan kommunerne i praksis kan arbejde med at tilrettelægge den virksomhedsrettede indsats for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. Med udgangspunkt i de tre indsatsspor kultur og forandring i jobcentret, opbygning af kapacitet i jobcenterets virksomhedsrettede indsats og mening og retning for borgeren indeholder dette kapitel konkrete eksempler på, hvordan kommune/jobcenter kan arbejde med de indholdsmæssige og organisatoriske krav til projektet. 2.1 Spor 1: Kultur og forandring i jobcenteret Kultur i jobcenteret er identificeret som en væsentlig barriere for den virksomhedsrettede indsats. Det er indlejret helt fra forestillinger om, hvad borgeren kan magte over det organisatoriske set-up og logistisk ift. mødestrukturer mv. Øget brug af den virksomhedsrettede indsats stiller derfor krav til den interne organisering i hele jobcenteret. Særligt til ledelse og medarbejdere. For at drive en kulturforandring er det derfor afgørende, at ledelsen aktivt prioriterer den virksomhedsrettede indsats sikrer de nødvendige ressourcer. Det indebærer også at sikre, at de involverede medarbejdere har de nødvendige kompetencer til at matche borger og virksomhed og til at støtte borgeren undervejs i forløbet. En væsentlig drivkraft for medarbejderne er desuden, at det er muligt at følge resultaterne af indsatsen på borgerniveau. Indholdsmæssige minimumskrav for STV indsatsspor 1 Kultur og forandring i jobcenteret : Ledelsen i jobcenteret skal prioritere den virksomhedsrettede indsats for udsatte borgere Fagprofessionelle skal have branchekendskab og viden om det lokale arbejdsmarked Sagsbehandlere og teamledere skal kunne se resultatet af deres arbejde 7
2.1.1 Ledelsen i jobcenteret skal prioritere den virksomhedsrettede indsats for udsatte borgere. For at drive en forandring er det afgørende, at ledelsen aktivt prioriterer den virksomhedsrettede indsats. Følgende implementeringsgreb kan være centrale for at sikre den nødvendige ledelsesopbakning, der kan drive en forandring i jobcenteret: Etablering af en indsatsgruppe, der skal sikre, at ledelsen aktivt bakker op omkring og prioriterer indsatsen Udpegning af en projektleder, der sikrer daglig prioritering af udvikling og drift Etablering af en systematik, fx en samarbejdskæde, omkring borgeren, med en klar arbejds- og ansvarsfordeling Etablering af indsatsgruppe sikrer, at ledelsen aktivt bakker op omkring og prioriterer den virksomhedsrettede indsats Ledelsesopbakningen kan sikres ved, at der nedsættes en indsatsgruppe, der fungerer som det overordnede styringsorgan. Indsatsgruppen kan eksempelvis have ansvaret for den overordnede planlægning og styring, opfølgning på måltal og koordinering med andre tiltag i jobcentret og på tværs af forvaltningsområder, som kan have sammenhæng til beskæftigelsesindsatsen. Ledelsen fra andre forvaltningsområder kan desuden være direkte repræsenteret i indsatsgruppen i det omfang, at STV-indsatsen har konsekvenser for eller påvirkes af indsatser her. Eksempelvis hvis borgergruppen i overvejende grad indgår i genoptrænings- eller rehabiliteringsforløb. Dette skal sikre et fokus på borgerens samlede forløb og synergi i den samlede indsats. Indsatsgruppen kan desuden inkludere medarbejdere, der er direkte involverede i indsatsen overfor borgerne, såsom virksomhedskonsulenter, koordinerende sagsbehandler og sociale mentorer. Dette kan bevirke beslutningskompetence på et lavere hierarkisk niveau og derved understøtte ejerskab og fremdrift i indsatsen. Det er samtidig en kritisk overvejelse for sammensætningen af indsatsgruppen, at den består af de personer, der har beslutningskompetence og skal drive den efterfølgende forandringsledelse. Indgår for mange personer, kan indsatsgruppen virke med hensigten, hvor der ikke bliver truffet de beslutninger, der er nødvendige for at sikre fremdrift. Projektledelsen skal sikre daglig prioritering af udvikling og drift Der skal udpeges en projektledelse, der har til opgave at sikre den daglige prioritering af udvikling og drift. Projektlederen bør være dedikeret fuldt ud til STV-projektet, sådan at konkurrerende opgaver ikke fjerner fokus på at sikre fremdrift. Varetager projektlederen andre opgaver end egentligt projektledelse, bør det være aktiviteter, der peger direkte ind i projektet. Ledelsen har en vigtig opgave i at sikre opbakning til projektlederen i dette. 8
Etablering af en systematik omkring borgeren med en klar arbejdsog ansvarsfordeling Erfaringer fra blandt andet projekt Virksomhedscenter Generation 2 (VCG2) viser, at det er af afgørende betydning, at der etableres en tæt samarbejdskæde mellem de involverede medarbejdere omkring borgeren, hvor alle de involverede medarbejdere kender borgerens mål, delmål og progression. Dette skal dels sikre, at de organisatoriske rammer for medarbejderne understøtter arbejdet og dels sikre vidensdeling mellem de medarbejdere, der har indgående kendskab til borgeren, og de, der har indgående branchekendskab. Den konkrete tilrettelæggelse kan være meget afhængig af den øvrige organisering i jobcenteret. Det afgørende er, at der etableres en fast systematik i samarbejdet omkring borgeren, eksempelvis mellem sagsbehandler og virksomhedskonsulent, og at der er en klar opgave- og ansvarsfordeling. Systematikken kan eksempelvis tilrettelægges gennem faste mødestrukturer på ugebasis, eller ved at sagsbehandler og virksomhedskonsulent fysisk deler kontorplads. Er målgruppen borgere i ressourceforløb, kan virksomhedskonsulenten deltage i møder i rehabiliteringsteams for at sikre sammenhæng i den samlede indsats. I mange kommuner har man desuden det princip, at man ikke holder møder om borgeren, uden at borgeren også deltager. Ansvars- opgavefordelingen kan desuden klarlægges i arbejdsgangsbeskrivelser i samarbejdet omkring borgeren for at sikre kvalitet og sammenhæng i indsatsen. Dette har man eksempelvis haft et særligt ledelsesmæssigt fokus på i Jobcenter Middelfart 3. 2.1.2 Sagsbehandlere og teamledere skal kunne se resultatet af deres arbejde Det er en væsentlig drivkræft for de involverede medarbejdere, at de løbende kan se reultaterne af indsatsen på borgerniveau. Synlige resultater på medarbejderniveau understøtter en tro på og opbakning til, at den virksomhedsrettede indsats er et effektivt redskab for den enkelte borger. Det er derfor essentielt, at borgerens vej mod job, i form af ordinære timer, progression mod job og evt. progression af sygdomssymtomer, synliggøres for de involverede medarbejdere og ledelse, så de konkrete resultater af den virksomhedsrettede indsats kommer i fokus på medarbejderniveau. 2.1.3 Fagprofessionelle skal have branchekendskab og viden om det lokale arbejdsmarked Det er afgørende for etablering af det gode match mellem borger og virksomhed, at de involverede medarbejdere har det nødvendige branchekendskab og indsigt i jobmulighederne på det lokale arbejdsmarked. 3 Virksomhedscentre Generation 2. Infoark 5; http://star.dk/da/viden-oganalyse/hvad-virker-i-beskaeftigelsesindsatsen/videnspiloter/virksomscentregeneration-2.aspx 9
Følgende implementeringsgreb kan være centrale for at sikre, at de involverede medarbejdere har det nødvendige branchekendskab: De involverede medarbejdere, der dels har kendskab til borgergruppen og dels har lokal brancheindsigt, indgår et tæt samarbejde omkring borgeren, se afsnit 2.1.1 Systematisk opkvalificering af medarbejdernes kompetencer Systematisk opkvalificering af medarbejdernes kompetencer Virksomhedskonsulenter og øvrige relevante medarbejdere, der arbejder med den virksomhedsrettede indsats for målgruppen, skal have opbygget en stærk og bred viden om jobmulighederne på det lokale arbejdsmarked. Dette gælder både i forhold til brancher, virksomhedernes behov og relevante jobfunktioner. Dette er væsentligt både for at sikre den opsøgende indsats og og for at sikre et løbende positivt samarbejde mellem jobcenter og virksomhed, hvor både virksomhed og borger føler sig trygge i forløbet. Det er desuden relevant, at virksomhedskonsulenterne og evt. andre involverede medarbejdere har kendskab til mulighederne for skånehensyn og kompenserende ordninger for målgruppen. 2.2 Spor 2: Opbygning af kapacitet i virksomhedsindsatsen Hvis kvalitet, struktur og volumen af STV skal øges, er det nødvendigt, at jobcentret prioriterer en opsøgende indsats af virksomhedspladser, der sikrer et stort og varieret udbud af virksomhedspladser. Samarbejdsaftaler mellem jobcenter og virksomheder kan desuden være et middel til at sikre en mere varig kapacitet, hvor der kan iværksættes et forløb hurtigt. Den opsøgende indsats og samarbejdsaftaler skal samlet set bidrage til at sikre et samlet beredskab af virksomheder omkring målgruppen fordelt på et antal af brancher, størrelser og geografiske placeringer. Indholdsmæssige minimumskrav for STV indsatsspor 2 Opbygning af kapacitet i jobcenterets virksomhedsrettede indsats : Kommunen skal prioritere det opsøgende virksomhedssamarbejde Kommunen skal indgå samarbejdsaftaler med virksomhederne 2.2.1 Kommunen skal prioritere det opsøgende virksomhedssamarbejde Kommunen skal prioritere en opsøgende indsats af virksomheder, der kan skabe volumen og variation i virksomhedspladserne til målgruppen. En forudsætning for dette er dels, at medarbejdere har et indgående kendskab til jobmuligheder blandt de lokale virksomheder, og dels at endnu flere virksomheder får lyst til og mulighed for at deltage i at tilbyde virksomhedsrettede forløb til borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. Følgende implementeringsgreb kan være centrale for det opsøgende virksomhedssamarbejde: Jobcenteret opbygger kapacitet ift. at sikre, at virksomhederne får den nødvendige støtte og vejledning fra jobcentret, hvor samarbejdet forløber professionelt og ubureaukratisk De etablerede virksomhedspladser rummer mulighed for at føre borgeren videre i ordinær beskæftigelse Jobcentret understøtter, at borgeren selv tager ejerskab og del i at finde det gode match 10
Jobcenteret opbygger kapacitet ift. at sikre, at virksomhederne får den nødvendige støtte og vejledning fra jobcentret Det sociale ansvar for virksomhederne, særligt ift. lokalområdet, er ofte en drivkræft for at indgå samarbejde. Forsøg med virksomhedscentre har vist, at virksomhederne med den rette understøttende indsats fra jobcenteret godt kan håndtere borgere med komplekse problemer. Det er afgørende for det gode forløb, at der er et tæt samarbejde mellem jobcenter og virksomhed, at indsatsen er individuel og håndholdt, hvor der er fokus på løbende opfølgning fra jobcenteret. Endeligt er det afgørende, at borger og virksomhed er matchet ud fra individuelle kompetencer Samarbejdet mellem virksomhed og jobcenter skal forløbe professionelt og ubureaukratisk, sådan at virksomhederne føler sig trygge i samarbejdet og ikke har en oplevelse af at stå alene med ansvaret for borgeren. Dette kan eksempelvis ske gennem en fast kontaktperson i jobcenteret og hjælp til at håndtere papirarbejdet. Mentorordningen har desuden vist at være et væsentlig redskab i at fungere som bindeled mellem borger, virksomhed og jobcenter til at understøtte forløbet undervejs. De etablerede virksomhedspladser rummer mulighed for at føre borgeren videre i ordinær beskæftigelse I det opsøgende virksomhedssamarbejde er det essentielt, at de etablerede virksomhedspladser rummer mulighed for enten at føre borgeren videre i ordinær beskæftigelse, der giver borgeren mulighed for at få flere reelle arbejdsopgaver. Det er ligeledes vigtigt, at der i det etablerede samarbejde samtidig kan tages omfattende hensyn og støtte i virksomhedsforløbet. Jobcentret understøtter i relevant omfang, at borgeren selv tager ejerskab og del i at finde det gode match I det opsøgende arbejde er det vigtigt at have for øje, at nogle borgere måske selv vil kunne tage en aktiv del i det opsøgende arbejde. Det er derfor vigtigt, at der i den samlede indsats er rum for, at der er indenfor målgruppen kan være væsentlige forskellige forudsætninger for selv at indgå mere eller mindre aktivt i et forløb. I det omfang borgeren selv kan opsøge et forløb i en virksomhed, er det vigtigt at borgeren støttes heri. For denne gruppe af borgere kan den løbende opfølgning eksempelvis ske i større grupper uden for arbejdspladsen. Den opsøgende virksomhedsindsats indebærer således også et individuelt hensyn, der kræver, at måden at tænke systematisk samarbejde med virksomhederne ikke bliver for standardiseret men tager udgangspunkt i individuelle behov og forudsætninger for netop at understøtte borgerens motivation samt det gode match mellem borger og virksomhed. I Lyngby- Taarbæk Kommune 4 arbejder man eksempelvis med en differentiering af målgruppen, der tager udgangspunkt i motivationsniveau og individuelle udgangspunkt. 4 Inspirationsoplæg v. Lyngby-Taarbæk Kommune. Projekt Særlig Tilrettelagt Virksomhedsforløb, informationsmøde Øst. http://star.dk/da/om-star/nyt-fra- STAR/Nyheder/2016/08/Aendringer-i-puljeopslaget-saerlig-tilrettelagtvirksomhedsforloeb.aspx 11
2.2.2 Jobcentret skal indgå samarbejdsaftaler med virksomheder For at sikre et samlet beredskab af samarbejdsvirksomheder omkring målgruppen, som kan give volumen, struktur og kvalitet i indsatsen skal kommunen indgå samarbejdsaftaler med virksomhederne. Samarbejdsaftaler mellem virksomhed og jobcenter kan bidrage til at sikre en systematisk og struktureret samarbejdsform omkring etablering af virksomhedspraktik, hvor der arbejdes målrettet med borgerens mål, delmål og progression mod job med ordinære timer. I projekt VCG2 er der udviklet 4 modeller for et systematisk samarbejde, der rummer en god fleksibilitet 5 : Model 1: Fast aftale om en eller flere faste pladser Jobcenteret indgår aftale med en virksomhed om en eller flere faste pladser (typisk 1-9 pladser). Virksomheden udpeger én eller flere mentorer, som deltager i mentorkursus, og som løbende opkvalificeres i takt med, at borgere er i praktik. Jobcenteret har fokus på at visitere nye praktikanter til virksomhedscentret, når praktikforløb afsluttes, så pladserne i virksomhedscentret udnyttes optimalt. Model 2: Forhåndsaftale om en eller flere mulige pladser Jobcenteret indgår en aftale med virksomheden om at stille en eller flere pladser til rådighed for borgere i målgruppen. Pladserne kan stå ubenyttet i kortere eller længere perioder. Virksomheden udpeger en mentor, som uddannes af jobcentret evt. først når en borger matches til virksomheden. Model 3: Virksomheden opsøges når en borger matches Jobcentret opsøger den virksomhed, som matcher en borgers ønsker. Når borgeren starter i praktik, laves en aftale om et systematisk samarbejde med tæt opfølgning, fast kontaktperson og virksomheden udpeger en mentor, som uddannes af jobcentret. Jobcentret har ikke fokus på, at en ny borger skal starte op i virksomheden, når et praktikforløb afsluttes. Model 4: Aftale med klynge af virksomheder Jobcentret indgår en aftale om en eller flere pladser på flere arbejdspladser indenfor en overordnet administrativ eller geografisk enhed. Dette kan være en landsby, et storcenter eller en koncern. Hver arbejdsplads udpeger en virksomhedsmentor, som uddannes af jobcentret. Borgeren kan være i praktik på forskellige arbejdspladser i klyngen af virksomheder i løbet af et praktikforløb. Klyngen af virksomheder har en central mentor, som også er koordinator. Dette vil typisk være en jobcentermedarbejder eller en medarbejder i indenfor klyngen. 5 Virksomhedscentre Generation 2. De 7 faktaark; http://star.dk/da/viden-oganalyse/hvad-virker-i-beskaeftigelsesindsatsen/videnspiloter/virksomscentregeneration-2.aspx 12
Typisk vil en kombination af to eller flere modeller være at foretrække, da de hver for sig har både fordele og ulemper. Opsummeret kan en struktureret samarbejdsform mellem jobcenter og virksomhed kan indeholde følgende elementer; Indgåelse af kontrakt omkring et antal af pladser til borgere i gruppen Virksomheden tilknyttes en fast kontaktperson i jobcentret Virksomheden stiller én eller flere virksomhedsmentorer til rådighed Jobcentret sikrer uddannelse og opkvalificering af virksomhedsmentorerne Samarbejdet er tæt og kontinuerligt fx gennem en fast kontaktperson Virksomheden aflønnes eventuelt for mentoropgaven Faste pladser, forhåndsaftaler, klyngevirksomheder 2.3 Spor 3: Mening og retning for borgeren Borgere i udkanten af arbejdsmarkdet har ofte komplekse problemer, også af social og helbredsmæssig karakter, som samlet set betyder, at de i udgangspunktet har lav motivation for at deltage i et virksomhedsrettet forløb. Det er afgørende for at arbejde med borgerens motivation, at borgeren kan se en mening og retning med det virksomhedsrettede forløb, hvor der løses konkrete opgaver, som virksomheden efterspørger, og som matcher borgerens kompetencer. Borgerens motivation er også en væsentlig faktor for borgerens mødestabilitet og dermed også for det gode samarbejde mellem borger og virksomhed. Økonomiske incitamenter kan desuden være af stor betydning for borgerens motivation, således at borgerens private gældsproblematikker, udlæg til transport og en følelse af at arbejde gratis kan udgøre en barriere for deltagelse. Det er derfor vigtigt i arbejdet med borgerens motivation at fastholde fokus på de ordinære timer og reel løn for reelt udført arbejde og på sigt muligheden for en højere grad af selvforsørgelse. Indholdsmæssige minimumskrav for STV indsatsspor 3 Mening og retning for borgeren : Kommunen skal sørge for, at borgerens jobmål sætter retning Kommunen skal sikre progression og delmål i virksomhedsforløbet Kommunen skal igangsætte løbende opfølgning med mentorstøtte 2.3.1 Kommunen skal sørge for, at borgerens jobmål sætter retning Borgerens motivation for at påbegynde et virksomhedsforløb er afgørende for, at borgeren også fastholder forløbet. Derfor skal kommunen sørge for, at borgeren får udarbejdet CV og jobmål, som sætter retning på borgerens 13
virksomhedsforløb og understøtter, at der etableres et godt match mellem borger og virksomhed. Implementeringsgreb til at sikre borgerens jobmål: Borgeren får udarbejdet CV og jobmål Udarbejdelse af CV og jobmål Jobkonsulenten kan støtte borgeren i at få mening og retning på virksomhedsforløbet ved sammen med borgeren at arbejde med borgerens CV og jobmål. Ved etablering af at virksomhedsforløb er det essentielt, at indholdet heraf er begrundet i borgerens jobmål og forventes at være et skridt på vejen mod ordinær beskæftigelse. Der skal være et tydeligt formål med virksomhedsforløb, hvor borgeren kan se en mening med indholdet, og som peger tydeligt fremad i retningen af et ordinært arbejde, der matcher borgerens interesser og kompetencer. Der skal være tale om et reelt jobindhold med reelle arbejdsopgaver, der understøtter borgerens jobmål og sigtet om ordinære timer, sådan at borgeren faktisk leverer et konkret arbejde, som virksomheden efterspørger. 2.3.2 Kommunen skal sikre progression og delmål i forløbet Når borgeren starter i et virksomhedsforløb, skal der udarbejdes en arbejdsaftale mellem virksomhed og borger. Arbejdsaftalen skal bidrage til en klar forventningsafstemning og opfølgning på borgerens progression. Implementeringsgreb til at sikre progression og delmål i forløbet: Indgåelse af arbejdsaftale mellem borger og virksomhed Indgåelse af arbejdsaftale mellem borger og virksomhed En arbejdsaftale indeholder en gensidig forventningsafstemning om arbejdsopgaver, arbejdstid, mål og delmål for progression i forløbet (inkl. mål for ordinære arbejdstimer) mellem borger og virksomhed. Borgerens eventuelle kontaktperson i jobcenteret vil desuden fremgå af arbejdsaftalen. Både jobkonsulent og den koordinerende sagsbehandler kan have ansvaret for udarbejdelse af aftalen. Den ansvarlige kan med fordel lade borgeren selv formulere sine delmål og være penneføre for derved at understøtte den direkte inddragelse af borgeren i udarbejdelse af arbejdsaftalen og dermed ejerskab hos borgeren. En arbejdsaftale kan omfatte fire emner; 1. Borgerens langsigtede beskæftigelsesmål 2. De konkrete mål og delmål for virksomhedspraktikken 3. Indhold og omfang af borgerens arbejdsopgaver, herunder også mødetider 4. Indhold og omfang af virksomhedsmentorers opgaver, såfremt virksomhedsmentorer er en del af indsatsen 14
Arbejdsaftalen kan med fordel anvendes som et aktivt dokument, som får en betydning også for borgeren, som fx i Århus Kommune, hvor kommunen har valgt at bruge den som en ansættelseskontrakt, for at styrke borgerens oplevelse af at være ansat på ordinære vilkår 6. Arbejdsaftalen kan desuden anvendes ved opfølgningssamtaler til at holde løbende fokus på målet med forløbet. Den kan desuden danne afsæt for at ændre i indhold af arbejdsopgaver og rammer herfor, fx hvis der er ændringer i opgaver og mødetid eller delmål. På denne måde kan arbejdsaftalen understøtte arbejdet med borgerens mål, delmål og progression samt også en målrettet involvering af virksomhedsmentorer, hvis denne gruppe indgår i indsatsen. Borgerens progression mod ordinære timer vil blive monitoreret løbende ved progressionsværktøjet Minvurdering.dk, som også har været anvendt i Projekt for empowerment for personer fyldt 30 år. Der kan tilgås mere information om Minvurdering.dk på hjemmesiden for puljeopslaget http://star.dk/da/om-star/nyt-fra-star/nyheder/2016/08/aendringer-ipuljeopslaget-saerlig-tilrettelagt-virksomhedsforloeb.aspx 2.3.3 Kommunen skal igangsætte løbende opfølgning med mentorstøtte Den virksomhedsrettede indsats har de bedste beskæftigelsesmæssige effekter for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, når den gives i kombination med andre indsatser. Eksempelvis er der indikation for, at mentorstøtte, som gives i forbindelse med anden indsats, har en positiv beskæftigelseseffekt for langtidsledige 7. Det eksisterende vidensgrundlag understreger, at det er vigtigt, at borgeren får tilknyttet en mentor, som borgeren har en tæt kontakt til i forløbet; som hjælper borgeren med at få en god start på praktikken og falde til på arbejdspladsen med sine nye arbejdsopgaver, og som undervejs følger op på og støtter borgeren i at fastholde sit forløb i virksomheden. Arbejdsaftalen mellem borger og virksomhed er udgangspunkt for at sikre opfølgning på delmål. En virksomhedsmentor kan her udgøre en nøgleaktør i den virksomhedsrettede indsats for borgere, der har brug for en særlig individuel indsats. Baseret på erfaringer fra VCG2 er det en fordel, hvis virksomhedsmentoren er en erfaren medarbejder, der både har et stort socialt engagement og et indgående kendskab til virksomheden. Her har eksempelvis Jobcenter Haderslev erfaret, at den enkelte virksomhedsmentors kompetencer og erfaring er en væsentlig faktor, når jobcentret skal matche en borger med en virksomhed; en virksomhedsmentor, som har et godt øje for borgerens udviklingspotentialer, og som kan understøtte de helt små skridt i retning mod et mål om at opnå ordinært job 8. 6 Virksomhedscentre Generation 2. Infoark 3; http://star.dk/da/viden-oganalyse/hvad-virker-i-beskaeftigelsesindsatsen/videnspiloter/virksomscentregeneration-2.aspx 7 Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats. Nye veje mod job for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. 2015 8 Virksomhedscentre Generation 2. Infoark 2; http://star.dk/da/viden-oganalyse/hvad-virker-i-beskaeftigelsesindsatsen/videnspiloter/virksomscentregeneration-2.aspx 15
Jobcentret kan være med til at sikre den nødvendige kompetenceudvikling af virksomhedsmentorerne, så de er klædt på til at arbejde med borgere, der ofte har komplekse problemer og til at arbejde med mål, delmål og progression. Kompetenceudviklingen kan ske via mentorkurser, mentornetværk og i det tætte samarbejde med jobcentermedarbejderen. 2.4 Individual Placement and Support (IPS) Der er de senere år kommet øget fokus på Individual Placement and Support (IPS), idet denne tilgang har vist overbevisende forskningsresultater for mennesker med sværere psykiske vanskeligheder. Derfor kan det være relevant at indtænke principper fra IPS i et beskæftigelsesprojektet rettet mod borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. Det skal dog bemærkes, at forskningsresultaterne er baseret på en vis grad af modeltrofasthed. Filosofien bag IPS er, at ingen er udelukket fra at forsøge at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af arbejdshistorik, sygdomssymptomer, misbrug eller andet, og hvis det rette job og de rette arbejdsomgivelser findes, kan personer med sværere psykiske lidelser få arbejde på det ordinære arbejdsmarkedet uden forudgående træning 9 IPS er et tværfagligt forløb specifikt udviklet til personer med sværere psykiske lidelser og indeholder en virksomhedsrettet aktivering i kombination med psykiatrisk behandling og mentorstøtte. IPS og Supported Employment er fundet at være blandt de mest effektive metoder til at skabe ansættelse på det ordinære arbejdsmarkedet blandt personer med sværere psykiske lidelser. Individual placement and support interventionen: IPS-programmet er opbygget omkring et team, der guider og rådgiver den arbejdssøgende ift. både at finde og fastholde et job. Den enkelte borger er selv med til at finde frem til sine færdigheder og jobønsker. IPS-konsulenten sørger for, at borgeren falder godt til på sin nye arbejdsplads og er i øvrigt i tæt kontakt med primærbehandleren i psykiatrien for at holde sig informeret omkring sygdomsprogression og eventuelle ændringer i behandlingsstrategi. IPS-team og 7 grundprincipper: 1. Princip: Målet er beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked 2. Princip: Inklusion i IPS-programmet er deltagerens eget valg 3. Princip: IPS programmer bruger en hurtig jobsøgningstilgang (jobsøgning starter hurtigt efter inkludering i programmet) 4. Princip: IPS er en integreret del af den psykiatriske behandling 5. Princip: Indsatsen er baseret på deltagernes egne præferencer og valg 6. Princip: Støtten under beskæftigelse varer så længe, der er behov for det 7. Princip: Der gives vejledning om sociale ydelser og arbejde. 9 Christensen T & Nordentoft M. Review om effekter af beskæftigelsesindsatser til personer med svær psykisk sygdom. Oktober 2011. 16
Deloitte i Danmark Deloitte leverer ydelser indenfor revision, consulting, financial advisory, risikostyring, skat og dertil knyttede ydelser til både offentlige og private kunder i en lang række brancher. Deloitte betjener fire ud af fem virksomheder på listen over verdens største selskaber, Fortune Global 500, gennem et globalt forbundet netværk af medlemsfirmaer i over 150 lande, der leverer kompetencer og viden i verdensklasse og service af høj kvalitet til at håndtere kundernes mest komplekse forretningsmæssige udfordringer. Vil du vide mere om, hvordan Deloittes omkring 225.000 medarbejdere gør en forskel, der betyder noget, så besøg os på Facebook, LinkedIn eller Twitter. Deloitte Touche Tohmatsu Limited Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar (DTTL), dets netværk af medlemsfirmaer og deres tilknyttede virksomheder. DTTL og alle dets medlemsfirmaer udgør separate og uafhængige juridiske enheder. DTTL (der også betegnes Deloitte Global) leverer ikke selv ydelser til kunderne. Vi henviser til www.deloitte.dk/omdeloitte for en udførlig beskrivelse af DTTL og dets medlemsfirmaer. 2016 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited. 17